Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvalitativ belysning.

Transkript

1 Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvalitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1

2 Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvalitativ belysning Kim Madsen, Cabi April 2013 Cabi Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Fax: cabi@cabiweb.dk Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning 4 2. Indledende bemærkninger Formål Hvad der forstås ved afbrud 5 3. Undersøgelsens gennemførelse Gennemførte interview Baggrund for udvælgelse af respondenter 7 4. Konklusioner og anbefalinger 9 5. Årsager til, at lærlinge afbryder uddannelsen Skolernes forklaring på, hvorfor elever afbryder uddannelsen Lærlingenes forklaring på, hvorfor de afbryder uddannelsen Virksomhedernes oplevelser med lærlinge, som der brydes med 18 Bilag 1: Opsummering af kvantitativ belysning 20 Side 3

4 1. Læsevejledning Afsnit 1 er denne læsevejledning. Afsnit 2 beskriver formålet med analysen. Afsnit 3 omhandler, hvordan undersøgelsen er gennemført herunder hvilke og hvor mange interview, der er gennemført. Afsnit 4 indeholder Cabis konklusioner og anbefalinger på basis af informationerne fra det samlede interviewmaterialer. Afsnittet belyser først omfanget af afbrudte uddannelsesforløb og herefter hovedårsagerne til at uddannelserne ikke fuldføres. Derefter præsenterer Cabi 11 anbefalinger til, hvordan afbrud på uddannelserne kan forebygges. Afsnit 5 opsummerer de forklaringer, som de interviewede i undersøgelsen giver på, hvorfor elever afbryder den uddannelse, de er i gang med. Der er forklaringer fra erhvervsskoler, fra lærlinge og fra praktikvirksomheder. Bilag 1 er en opsummering af en kvantitativ belysning, som Cabi har lavet af temaet. Side 4

5 2. Indledende bemærkninger 2.1 Formål Formålet med denne rapport er at belyse årsagerne til, at elever med en uddannelsesaftale ikke fuldfører deres erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg samt at give bud på, hvad der kan gøres for at få flere til at fuldføre. Til dette formål er der gennemført kvalitative, telefoniske interview med lokale uddannelsesudvalg, erhvervsskoler, praktikvirksomheder og lærlinge. Fokus har været på uddannelserne til tømrer, murer og struktør. 2.2 Hvad der forstås ved afbrud Forud for den kvalitative undersøgelse er der lavet en kvantitativ belysning af afbrud på hovedforløbet. Den kvantitative belysning findes i en særskilt rapport. Opsummeringen af den kvantitative belysning kan læses i bilag 1 i nærværende rapport. Den kvantitative belysning viser, at der i 2011 var 604 elever med en uddannelsesaftale, som afbrød deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg og som ikke kom i gang med uddannelsen igen inden for 15 måneder efter afbruddet. Det er denne gruppe af afbrudte forløb, som hovedfokus er på i den kvalitative belysning. Den kvantitative belysning af disse afbrud viser nemlig, at de fleste elever ikke vender tilbage til uddannelsen. Hvad kan der potentielt gøres ved det? Det kigger denne rapport nærmere på. Figur 1 nedenfor viser forskellige scenarier for elever, der har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Figur 1. Scenarier for uddannelsesforløb Fortsætter i skolepraktik Har uddannelsesaftale Forlænges ikke Får ny uddannelsesaftale Afbryder uddannelsen Har uddannelsesaftale Ophæves Fortsætter i skolepraktik Får ny uddannelsesaftale Afbryder uddannelsen Det primære fokus er altså på de situationer, hvor eleven afbryder uddannelsen. De to illustrerede situationer, hvor dette sker, er repræsentanter for de 604 elever med en uddannelsesaftale, som afbrød deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg og som ikke kom i gang med uddannelsen igen inden for 15 måneder efter afbruddet. Side 5

6 3. Undersøgelsens gennemførelse 3.1 Gennemførte interview Der er gennemført interview med formanden for tre lokale uddannelsesudvalg. To dækker tømrere og én dækker murere. Alle tre repræsenterer 3F. Der er gennemført interview med ni skoler, hvor der på to af skolerne er gennemført to interview. Følgende skoler er interviewet: EUC Sjælland, EUC Nordvest, Learnmark Horsens, Erhvervsskolen Nordsjælland, Roskilde Tekniske Skole, Selandia CEU, Syddansk Erhvervsskole (Odense), Tech College Aalborg og Aarhus Tech. De interviewede er uddannelseschefer, virksomhedskonsulenter, praktikkonsulenter, teamledere (for faglærere), uddannelses- og erhvervsvejledere og elevcoaches. Nogle af de interviewede har afgrænset ansvar for eksempelvis tømreruddannelsen, mens andre har et bredere ansvar for flere uddannelsesretninger under bygge og anlæg. Der er gennemført interview med otte virksomheder, som har taget elever fra fem forskellige skoler. Det drejer sig om følgende skoler: EUC Syd, Syddansk Erhvervsskole (Odense), Erhvervsskolen Nordsjælland, Aarhus Tech og Selandia CEU. I fem af virksomhederne har der været tale om en tømrerlærling, i én virksomhed en murerlærling og i to virksomheder en struktørlærling. Tre af de interviewede virksomheder har 10 eller færre ansatte. De sidste fem interviewede virksomheder har over 10 ansatte. To af disse har mere end 100 ansatte. Der er gennemført interview med elleve elever, som har gået på én af følgende skoler: Aarhus Tech, Erhvervsskolen Nordsjælland, AMU Fyn og Syddansk Erhvervsskole. Seks af de interviewede har været tømrerlærlinge, tre har været murerlærlinge, én har været struktørlærling og én har været malerlærling. Syv af de interviewede elever har afbrudt deres uddannelse og er enten i gang med en anden uddannelse eller overvejer, hvad de vil. To er færdiguddannede, og to er fortsat i gang med deres uddannelse (én har en afbrudt uddannelsesaftale bag sig, og den anden fik ikke forlænget sin aftale). Uddannelse Afbrudt uddannelsesaftale Afbrudt uddannelse Status Elev 1 Maler Ja Ja I arbejde Elev 2 Murer Nej Nej Færdig Elev 3 Murer - Nej Færdig Elev 4 Struktør Ja Ja På dagpenge Elev 5 Tømrer Nej Ja På AOF Elev 6 Murer Ja Nej Ny aftale Elev 7 Tømrer - Ja Sabbatår Elev 8 Tømrer Ja Ja På HF Elev 9 Tømrer Nej (*) Ja På VUC Elev 10 Tømrer Nej (**) Ja Starter struktør Elev 11 Tømrer Nej (*) Nej I skolepraktik * Men fik ikke forlænget uddannelsesaftale ** Havde ingen uddannelsesaftale Side 6

7 3.2 Baggrund for udvælgelse af respondenter Generelt er der stilet efter at opnå interview i både store og mindre/mellemstore byer for at dække eventuelle forskelligheder, der måtte hænge sammen hermed. Denne spredning af interviewene er lykkedes. Med hensyn til virksomheder er der stilet efter en nogenlunde ligelig fordeling mellem små hhv. mellemstore/store virksomheder, hvilket også er lykkedes. Grænsen mellem de to er sat ved 10 ansatte. Udover interview med elever, der har afbrudt deres uddannelse, er der også gennemført interview med elever, der har gennemført uddannelsen, men hvor uddannelsesaftalen blev ophævet eller ikke blev forlænget. Formålet hermed har været at belyse eventuelle forskelle mellem dem, der afbryder uddannelsen og dem, der gennemfører trods oplevelser med, at uddannelsesaftalen ophæves eller ikke forlænges eller forskelle i omstændigheder hos disse to grupper af elever. De interviewede elever er identificeret med hjælp fra skoler, lokale uddannelsesudvalg og lokale afdelinger af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Indledningsvis er der lavet en kvantitativ kortlægning af, hvor mange elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb på bygge- og anlæg. Denne kortlægning er blevet opgjort på enkeltskoleniveau (se tabel 1 på næste side). Side 7

8 Tabel 1. Årlig tilgang og antal afbrudte hovedforløb blandt elever med uddannelsesaftale på brolægger-struktør, murer og træfagenes byggeuddannelse AMU Nordjylland Amu- Center Vestjylland, Esbjerg Bornholms Erhvervsskole Campus Bornholm 13 (EAK) Fuldførte CELF, Nykøbing F, Teknisk afd Den jydske Haandværkerskole Erhvervsskolen Nordsjælland Erhve rvsskole n Nordsjælla nd, Fre de rikssund, Else nba kke n 13 5 EUC MIDT EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Nordvestsjælland EUC Sjælland, Haslev afdeling EUC Sjælland, Køge Afdeling EUC Sjælland, Næstved EUC Syd 6 EUC Syd EUC Vest HANS ENBERG Herningsholm Erhvervsskole, Teknisk erhvervsudd Holstebro Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole Learnmark Horsens, AMU 106 Learnmark Horsens, Håndværk, Industri og Transport Mercantec, HCA afdeling 15 Mercantec, Håndværkervej afdeling 6 Mercantec, Vinkelvej afdeling Odense Tekniske Skole Professionshøjskolen VIA University College Roskilde Tekniske Skole - Pulsen Selandia - CEU Skive Tekniske Skole Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole Odense - Vejle S ydda nsk Erhve rvsskole Ode nse - V e jle, Boule va rde n Syddansk Erhvervsskole Odense - Vejle, Risingvej Technology College Aalborg Tradium tekniske erhvervsuddannelser htx Vejle Tekniske Skole Vitus Bering Danmark (EAK) Afbrudte Aalborg Tekniske Skole AARHUS TECH Tota l Kilde: Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge. Tal er trukket i uge 5, Note: a) Elever med uddannelsesaftale omfatter elever, der er registreret som praktikvejs- eller skolevejselever på hovedforløbet. b) Celler med under fem individer fremstår som blanke i Databanken (af hensyn til beskyttelse af den enkelte borger). Celler uden tal i ovenstående tabel kan derfor enten skyldes dette forhold, eller at skolen er ophørt med at eksistere / videreført under et andet navn (fx Odense Tekniske Skole, som er blevet til Syddansk Erhvervsskole). Side 8

9 4. Konklusioner og anbefalinger Dette afsnit indeholder Cabis konklusioner på 1) årsager til, at lærlinge med en uddannelsesaftale ikke fuldfører den påbegyndte bygge- og anlægsuddannelse, 2) vurdering af muligheder for at bringe flere til at fuldføre den påbegyndte uddannelse og 3) forslag til konkrete indsatser, der kan hjælpe til at opnå dette. Elever, der afbryder uddannelsen, vender ikke tilbage til uddannelsen Tal fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge viser, at der i skoleperioden 2011 var 604 elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg, og som ikke kom i gang med uddannelsen igen inden for 15 måneder efter afbruddet. Når man kigger på den tilsvarende kategori af unge i 2009, 2008 og 2007 og ser på, hvad deres uddannelsesstatus er 27 måneder efter afbruddet, er 4 % i gang med en bygge- og anlægsuddannelse. Der tegner sig altså et billede af, at når en elev med en uddannelsesaftale på hovedforløbet først har afbrudt uddannelsen og været væk fra uddannelsen i mere end 15 måneder vender eleven ikke tilbage til uddannelsen, i hvert fald ikke inden for 27 måneder efter afbruddet. Fire hovedårsager til afbrud på uddannelsen På basis af de gennemførte interview kan der udpeges fire hovedårsager til, at elever med en uddannelsesaftale afbryder den bygge- og anlægsuddannelse, de er i gang med: 1. Eleven kommer til den konklusion, at det ikke er uddannelsen/faget for vedkommende 2. Eleven kan ikke finde ny læreplads og kan ikke klare sig økonomisk på skolepraktikydelse 3. Personlige problemer (fx misbrug, psykiske problemer m.m.) 4. Sygdom/skavank, som permanent udelukker vedkommende fra faget (fx dårlig ryg). Elever, der falder under årsag 1, kan underopdeles i følgende grupper: a. Har valgt uddannelsen uden fra start at være motiveret på uddannelsen (vil den ikke) b. Vil fra start gerne uddannelsen, men bliver udfordret på det boglige c. Vil fra start gerne uddannelsen, men bliver udfordret på det håndværksfaglige d. Vil fra start gerne uddannelsen, men bliver udfordret på det personlige plan. Gruppe a dækker bland andet over elever, som respondenter i undersøgelsen forklarer er blevet guidet ind i uddannelsen af deres forældre. Det kan også være elever, der vælger uddannelse efter, hvor kammeraterne går, som nogle af de interviewede lærlinge og skoler forklarer. Samme elev kan være udfordret på flere af de nævnte områder: Bogligt, håndværksfagligt og personligt. Når elever i årsagsgruppe 1 først afbryder uddannelsen på hovedforløbet, skyldes det blandt andet, at det først er ved mødet med virksomhederne, at virkeligheden går op for disse elever. De møder de reelle krav til faget og arbejdsmarkedet og opdager dermed også egne begrænsninger, hvorved deres egne ønsker modnes (vil de faget eller noget andet). Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at sige, hvilke årsager der tegner sig for hvor stor en del af de afbrudte uddannelsesforløb. Side 9

10 En række hændelser fører til elevens konklusion om, at det ikke er den rette uddannelse Interviewene viser, at der ligger nogle hændelser forud hos de elever, der mister motivationen og konkluderer, at uddannelsen ikke er noget for dem. De hændelser, der er observeret blandt de interviewede lærlinge, er: Består ikke prøve på hovedforløb Mester eller/og faglærer siger, at det nok ikke er faget for vedkommende Har ikke så mange succes er med fagets discipliner Arbejdsopgaverne er ikke fagrelevante Ensartede arbejdsopgaver over længere tid Fysisk hårde arbejdsopgaver Mangel på social interaktion med kollegaer Mangel på sammenhold og interesse for hinanden på arbejdspladsen Skæld ud for at have begået fejl. Flere af de interviewede lærlinge har været udsat for flere af disse hændelser i læretiden. Ud fra det samlede interviewmateriale er det Cabis vurdering, at én hændelse kan være resultatet af én eller flere af de andre hændelser, der er nævnt ovenfor. Dermed opstår der let en kæde af uheldige hændelser, som forstærker hinanden. Et eksempel herpå: Lærlinge, der har ensartede arbejdsopgaver eller udfører meget ikke-fagrelevant arbejde, fortæller, at det får dem til at miste motivationen. Det medfører, at lærlingen ikke møder engageret på arbejde, møder for sent gentagne gange eller udebliver uden at give besked herom. Lærlingens adfærd kan påvirke mesters og svendes oplevelse af lærlingen som doven og uengageret. Det kan let påvirke omgangstonen og sammenholdet. Lærlingen bliver måske skældt ud. Samtidig lærer lærlingen ikke det, han skal, og består måske ikke på hovedforløbet. Han får måske at vide af faglæreren, at han nok ikke egner sig til faget (selvom den manglende beståelse af prøven til dels kan skyldes, at han ikke har haft mulighed for at arbejde fagrelevant eller varieret i læretiden). Med disse oplevelser i bagagen beslutter eleven sig måske for, at det nok ikke er den rette uddannelse for ham og afbryder uddannelsen. Et par af de interviewede elever, som er dumpet til en prøve på hovedforløbet, fortæller, at de har haft meget ensidigt arbejde i deres læretid, og at de måske havde bestået hovedforløbet, hvis de havde haft mere varieret og mere fagrelevant arbejde. Når lærlingen således mister motivationen, kan årsagsforklaringen altså være kompleks: Hvad er det egentlig, der starter den række af hændelser, der til sidst fører til afbrud? Det kan også handle om, hvilken grad af ved- og udholdenhed eleven er i besiddelse af (og det hænger selvfølgelig også sammen med elevens drømme, planer og ambitioner). Nogle elever kan ikke mønstre den ved- og udholdenhed, der får andre elever til at stå imod og gennemleve de udfordringer, som de møder i deres uddannelse og læretid. Det handler om menneskelig forskellighed, og nogle kan have behov for mere støtte end andre, hvis de skal stå imod og fuldføre uddannelsen. Skolerne fortæller desuden om elever, som de mener ikke er uddannelsesparate grundet manglende arbejdsloyalitet, og hvor det faglige niveau fra folkeskolen vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Virksomhederne fortæller om lærlinge, som har svært ved at holde fast i det, som virksomheden prøver at lære dem. Side 10

11 Cabi vurderer, at flere elever kan bringes til at fuldføre med de rette indsatser Det er Cabis vurdering på baggrund af undersøgelsen, at flere elever kan bringes til at fuldføre den påbegyndte uddannelse, hvis de rette midler tages i brug. Dette gælder for elever, der falder i årsagsgrupperne 1-3 omtalt på side 9. Hvor mange af disse, der kan bringes til at fuldføre den påbegyndte uddannelse, er det ikke muligt at sige på baggrund af undersøgelsen. Rapporten går ikke ind i, hvorvidt eller hvordan gruppe a nævnt på side 9 kan bringes til at fuldføre uddannelsen. Cabi har ikke kigget nærmere på, hvorvidt årsag 4 kan forebygges. I det følgende gennemgås Cabis anbefalinger til, hvor der kan sættes ind for at få flere til at fuldføre den uddannelse, de har påbegyndt. Anbefaling 1: Hjælp eleverne til et realistisk billede af uddannelserne og fagene Særligt de interviewede på skolerne fortæller om elever, der ikke har en realistisk opfattelse af det fag, de påbegynder en uddannelse inden for. Fortællingen er, at disse elever har et lyserødt billede af det fag, de går ind til blandt andet påvirket af tv-programmer om træarbejde eller et meget overfladisk billede af faget. Det fortælles, at disse elever for eksempel ikke er opmærksomme på, at det kan være fysisk og psykisk krævende at være håndværker. Herunder at skulle møde kl. 7 hver dag; at opgaverne kan være slidsomme; at skulle arbejde under forskellige vejrforhold; at skulle rydde op; nogen gange at skulle lave kedelige opgaver etc. Disse forhold bliver en stor udfordring for disse elever, fordi de ikke er forberedte på det. Det resulterer i, at de bliver skuffede og utilfredse og det skaber uoverensstemmelser på arbejdspladsen, som kan føre til brud. Cabi anbefaler, at der arbejdes med at hjælpe unge til at få et dækkende billede af bygge- og anlægsfagene, uden at det kammer over i skræmmebilleder. Informationerne om uddannelserne skal være mere præcise, og de unge skal have mulighed for at prøve det af. Denne forventningsafstemning kan begynde allerede i folkeskolen i forbindelse med eksempelvis uddannelses- og erhvervsvejledningen og praktisk afprøvning af fagene (for at mærke det på egen krop) og gradvist udbygges, jo længere eleven når i sit uddannelsesforløb. En sådan forventningsafstemning vil muligvis kunne føre til, at nogle af dem, der søger uddannelsen i dag, vil vælge den fra. Anbefaling 2: Fokus på elevens stærke sider og dennes muligheder i faget Som nævnt på side 9 er der elever, som gerne vil uddannelsen, men som oplever udfordringer på forskellige områder undervejs i uddannelsen (grupperne b-c). Det kan være lærlingen, der ikke kan finde ud af at udfylde time-sedler på grund af læse- og skrivevanskeligheder. Eller lærlingen, der har svært ved tegningsforståelse, fordi vedkommendes matematiske og logiske evner ikke er tilstrækkelige. Til trods for sådanne udfordringer kan lærlingen udmærket være dygtig rent håndværksmæssigt. Side 11

12 Det kan også være eleven, der har interesse for faget, men ikke er så stærk på det håndværksmæssige, men til gengæld er bogligt dygtig og derfor eksempelvis kan blive en dygtig bygningskonstruktør efterfølgende og undervejs i lærlingeforløbet eksempelvis kan bistå mester med at lave arbejdsbeskrivelser til svendene, materiale- og indkøbslister og stå for kvalitetssikring og APV etc. Elevens udfordringer bliver i flere tilfælde til en hindring for, at lærlingen formår at gennemføre uddannelsen, bland andet fordi eleven ikke får den nødvendige støtte. Med henblik på at hjælpe flere til at fuldføre uddannelsen, anbefaler Cabi derfor et øget fokus på lærlingens stærke sider, som kan være inden for det boglige, det faglige, det sociale og det personlige felt. Dette kan åbne op for muligheder for eleven i faget. Dette kan blandt andet understøttes af kompetenceafklaringsværktøjer til skoler og praktikvirksomheder samt arrangementer for svende og mestre, hvor disse temaer sættes på dagsordenen. Anbefaling 3: Hjælp udfordrede elever med de rette værktøjer og indsatser For at fastholde flere i bygge- og anlægsuddannelserne anbefaler Cabi, at ovenfor beskrevne fokus på elevens stærke sider kombineres med et øget fokus på at sikre den rette støtte til at håndtere de udfordringer, som eleven har, hvad enten de er af boglig, faglig, social eller personlig karakter. På flere skoler eksisterer der i dag allerede forskellige støttemuligheder i form af IT-rygsæk, coaches, psykologer m.m. Det afgørende er at spotte de udfordringer, som den enkelte elev har, og at tilbyde differentieret undervisning og indsats, som tager højde herfor. Anbefaling 4: Støtte til elever med personlige problemer Som det fremgår af hovedårsag 3 på side 9, afbryder nogle lærlinge uddannelsen på grund af personlige problemer. En del af dem vil sandsynligvis kunne fastholdes, hvis de får den rette støtte i tide. Det forudsætter, at der er nogen til at opdage og hjælpe lærlingen (da lærlingen typisk ikke selv er i stand til at tage initiativ i disse situationer), og at lærlingen er modtagelig over for hjælp. Lærerne (og andre) i folkeskolen, faglærerne (og andre) på erhvervsskolerne og de ansatte i praktikvirksomhederne kan spille en vigtig rolle i at hjælpe til, at eleven får støtte til at håndtere sine udfordringer qua deres hyppige interaktion med eleven. Nogle vedvarende udfordringer (fx misbrug) vil allerede være til stede, mens eleven er på grundforløbet. Der er således mulighed for på erhvervsskolerne at spotte nogle af disse elever, inden de kommer i lære i virksomhederne. Der kan iværksættes støtteforanstaltninger til eleven, hvis eleven er indstillet herpå. Disse støtteforanstaltninger kan i nogle tilfælde bidrage til, at eleven godt kan være i lære samtidig med. Det vil kræve en vis fleksibilitet hos praktikvirksomheden, hvorfor det er vigtigt, at dette er afklaret med virksomheden fra starten (rette match af lærling og virksomhed fx en virksomhed, der har forståelse for og kan håndtere den konkrete elev og dennes udfordring). I andre tilfælde vil det være nødvendigt, at eleven tager en pause fra uddannelsen for at fokusere på håndtering af de personlige problemer. Side 12

13 Andre udfordringer vil opstå eller først blive opdaget når lærlingeforløbet er påbegyndt. Hér kan de ansatte i praktikvirksomhederne være behjælpelige. Der kan dog være en vis usikkerhed omkring, hvorvidt og hvordan man skal gribe en sag an, hvor der er mistanke om eksempelvis misbrug eller psykiske problemer. En mulighed er derfor at give virksomhederne nogle værktøjer hertil. Det kunne eksempelvis være i form af orientering af virksomheder om, 1) hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, 2) hvordan de kan tage hul på den svære samtale med lærlingen, samt 3) hvem de kan kontakte for at få hjælp (så de ikke føler, at de selv skal løse udfordringen). Anbefaling 5: Optræn eleverne til arbejdsmarkedet på grundforløbet En af de interviewede skoler udtrykker, hvilke forventninger virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har til en lærling: At lærlingen kommer hver dag At lærlingen kommer til tiden At lærlingen er interesseret i at lære at blive tømrer, murer eller struktør. Såvel de interviewede virksomheder som skolerne beretter om unge, der ikke lever op til disse forventninger. Nogle af de interviewede lærlinge fortæller også om, at det kan være svært eksempelvis at møde tidligt, hvis man skal ud og lave noget, der ikke er så spændende, eller hvis det er koldt. Hvis virksomheden ikke oplever, at lærlingen kan bringes til at indfri forventningerne, fører det til ophør af uddannelsesaftalen. Cabi foreslår, at erhvervsskolerne sætter fokus på at optræne eleverne til vilkårene på arbejdsmarkedet, mens de er på grundforløbet. En mulighed er, at erhvervsskolerne indfører nogle af de samme vilkår, der er gældende i de virksomheder, som eleverne skal ud og arbejde i. For eksempel mødetidspunkt (kl. 7), mødestabilitet (hver dag), sygemelding (på den måde, skolen bestemmer) og generelt overholdelses af aftaler, fx i forbindelse med opgaveafleveringer. Det vil forberede eleverne på, hvad det også kræver at være lærling, så det ikke kommer som en overraskelse eller et chok. Det vil formodentlig kræve en kulturændring på visse erhvervsskoler. Anbefaling 6: Match lærlingen med den rette virksomhed Cabi anbefaler, at der sættes fokus på at skabe et godt match mellem lærling og virksomhed og at såvel virksomhed som elev bliver gjort opmærksom på særlige styrker og eventuelle særlige forhold hos den anden part. For eksempel at en elev, der har brug for lidt ekstra tid til at lære visse ting, eller som arbejder hurtigt og skal fastholdes på kvaliteten, matches med en virksomhed, der erfaringsmæssigt er god til dette. Eller at en elev, der er lidt sensitiv, matches med en virksomhed, hvor omgangstonen ikke er for hård. Et par af de interviewede mindre skoler fortæller, at de kender såvel deres elever som deres praktikvirksomheder rigtig godt og derfor kan lave det rette match. De fortæller samtidig, at de kun sjældent oplever afbrud på uddannelsen. I interviewene med skolerne fortælles der således om flere gode erfaringer, når virksomheden er bekendt med, at der er forhold hos en lærling, som den bør have særlig opmærksomhed på. Og den anden vej rundt, hvor lærlingen er bekendt med, hvis han eksempelvis skal være opmærksom på særlige forhold hos mester eller i praktikvirksomheden. Side 13

14 Den viden, som skolen (faglærer, vejleder, praktikkonsulent) har om lærlingen og eventuelle særlige behov hos denne, kan bruges aktivt og bevidst i matchet med en virksomhed. Muligheden for at implementere anbefaling 3 kan dog blive udfordret af omfanget af tilgængelige praktikpladser, således at det ikke altid er muligt at skabe det perfekte match. Der er også muligheder for at bruge dette perspektiv i en markedsføring af branchen i forhold til, at den er rummelig. Anbefaling 7: Etablering af netværk af virksomheder, der deler lærlinge Såvel lærlinge som skoler fortæller om praktikvirksomheder med gode intentioner, som gerne vil uddanne lærlinge og tilbyde dem fagrelevante opgaver og den ønskede variation, men som ikke formår det, fordi de ønskede opgaver ikke kommer i hus i den forventede takt (fx i forbindelse med udbud). Lærlinge, der arbejder hos sådanne virksomheder, risikerer ikke at få lært det, de skal og at køre sur i ensartede eller ikke-fagrelevante opgaver. En måde at imødegå denne udfordring er etablering af netværk af virksomheder, som deler lærlinge. Hvis en virksomhed ikke får opgaver i hus som forventet, kan lærlingen fortsætte i en af de andre virksomheder i netværket og komme tilbage, når der igen kommer relevante opgaver i ordrebogen. Dette vil give fleksibilitet for såvel lærling som praktikvirksomhed. Det åbner også muligheden for, at virksomheder, der ikke har plads til en lærling på fuld tid, kan deles med andre virksomheder om en lærling. Dette giver således basis for rekruttering af flere praktikvirksomheder og kan derfor også bidrage til at løse hovedårsag 2 til afbrud (de, der ikke kan finde ny læreplads og ikke kan klare sig økonomisk på skolepraktikydelse). Anbefaling 8: Grundkursus i at have lærlinge (til virksomheder) Det anbefales, at nye praktikvirksomheder får et grundkursus i at have lærlinge. Grundkurset fokuserer på, hvad det vil sige at have lærlinge, og hvad virksomheden forpligter sig til. Grundkurset kunne være en betingelse for at opnå godkendelse som praktikvirksomhed, således at grundkurset bliver et første kvalitetsstempel til virksomheden. Indholdet i grundkurset kan også tilbydes til interesserede blandt eksisterende praktikvirksomheder. Anbefaling 9: Arrangementer om at få størst udbytte ud af at have lærlinge Mange af de interviewede på skoler og lokale uddannelsesudvalg fortæller, at der sker et kultursammenstød, når lærling og virksomhed mødes. Det fortælles, at ikke alle virksomheder kan tackle de unge, fordi de er meget anderledes, end unge var, da mester og svende var lærlinge. De unge i dag gør ikke automatisk, hvad de bliver bedt om, men kan udfordre ordrer og svare igen. Det har nogle virksomheder svært ved at tackle. Ligesom lærlingene kan føle, at de ikke bliver værdsat og respekteret, hvis de eksempelvis bliver beordret til som den eneste at rydde op eller lave de kedelige opgaver i firmaet. Cabi foreslår, at der afholdes arrangementer for praktikvirksomheder med fokus på, hvordan virksomheden får størst udbytte af at have lærlinge, og hvordan virksomheden kan tackle lærlingen og arbejde med lærlingens motivation. Disse arrangementer kan også sætte fokus på, hvordan virksomhederne bliver opmærksom på de forskellige kompetencer og kvaliteter hos Side 14

15 lærlingen, som kan bruges i virksomheden og branchen fremadrettet, således at der ikke alene er fokus på lærlingens håndværksmæssige og disciplinære kvaliteter (eller mangel herpå). Anbefaling 10: Lærlingehåndbog til mester og svende Hos mindre virksomheder synes dét at have lærlinge ikke at være formaliseret på samme vis som i større virksomheder. At være lærling hos en mindre virksomhed kan derfor opleves som mindre organiseret og mere forvirrende. Dette skyldes bland andet, at forventningerne til lærlingen ikke er klare, og at lærlingen ikke er blevet gjort opmærksom på, hvordan procedurerne er i virksomheden, eksempelvis i forbindelse med sygemelding. Rammerne kan altså være uklare for lærlingen. Dette kan give uoverensstemmelser, som fører til brud mellem lærling og virksomhed. Der kan altså være behov for at understøtte mere ordnede forhold hos især de mindre virksomheder, der tager lærlinge. Dette kan gøres via en lærlingehåndbog til mester og svende med en række praktiske værktøjer til at skabe klare rammer for lærlingeforløbet. En af respondenterne i undersøgelsen foreslår en skabelon for en lærlingepolitik, hvor mester skal krydse af, hvad der gælder i hans firma. Anbefaling 11: Kontaktperson for virksomheder og lærlinge Af de gennemførte interview fremgår det, at virksomhederne generelt gør en stor indsats for at arbejde med de udfordringer, som de møder, når de har lærlinge i virksomheden. Skoler og lokale uddannelsesudvalg fortæller, at virksomhederne er tålmodige og giver lærlingen mange chancer. De interviewede virksomheder fortæller om, hvordan de har prøvet med mange midler at fastholde den lærling, de er endt med at måtte skille sig af med. Samtidig fortæller nogle skoler også, at nogle praktikvirksomheder giver lærlingene for lang snor. De øvrige anbefalinger kan hjælpe med at forebygge, at virksomheder og lærlinge kommer dertil. Nogle af anbefalingerne vil tage tid at implementere. Der kan være behov for et sikkerhedsnet. Cabi anbefaler, at virksomhederne får hjælp til at håndtere opståede udfordringer med lærlinge. Det kunne være i form af en kontaktperson hos Dansk Byggeri eller en praktikvejleder på skolerne, som virksomhederne kan kontakte. Denne kontaktperson skal være ekspert i lærlingeforløb og kende til alle de symptomer, hændelser, interaktioner m.v. som er i spil under et lærlingeforløb og dermed kunne hjælpe virksomhederne til at spotte, hvor der kan sættes ind. Denne kontaktperson kan bland andet hjælpe virksomhederne med at kigge indad og på, hvad de selv kan gøre anderledes. Eksempelvis med hensyn til deres forventninger til lærlingen; hvilke arbejdsopgaver de sætter lærlingen til; deres pædagogiske stil; kommunikationen med lærlingen etc. Denne kontaktperson kan også være behjælpelig over for lærlinge, der oplever udfordringer i lærlingetiden. På en af de interviewede skoler har elevcoachen tidligere alene fokuseret på elever på grundforløbet, men er også begyndt at tage sig af elever på hovedforløbet, da der har vist sig et behov. Side 15

16 5. Årsager til, at lærlinge afbryder uddannelsen I dette afsnit opsummerer Cabi de forklaringer, som de interviewede i undersøgelsen giver på, hvorfor elever afbryder den uddannelse, de er i gang med. Der er tre underafsnit, ét for hver af de tre grupper af respondenter: Erhvervsskoler, lærlinge og virksomheder. Med hensyn til virksomhederne er der tale om deres oplevelser med lærlinge, som der brydes med. Der er altså ikke nødvendigvis tale om lærlinge, som ender med at afbryde uddannelsen, men de får ikke forlænget uddannelsesaftalen hos virksomheden eller aftalen ophæves. 5.1 Skolernes forklaring på, hvorfor elever afbryder uddannelsen Nedenfor ses Cabis opsummering af de forklaringer, som de interviewede på skolerne, giver på, at elever afbryder uddannelsen, mens de er i gang med hovedforløbet. Elev er presset ind i uddannelsen af forældrene Elev har skullet vælge en uddannelse og har valgt forkert Elev finder ud af, at det er noget andet end uddannelse, han vil lige nu fx forfølge en sportskarriere Elev har ikke et reelt billede af, hvad faget indebærer Elev kan ikke indfri virksomhedernes forventninger Elev kan ikke indfri uddannelsens krav (bogligt med videre) Psykiske problemer Sygdom, fx dårlig ryg Personlige problemer, fx misbrug, økonomi o.l. En af de interviewede i undersøgelsen opremser, hvad han ser som virksomhederne forventninger til en lærling og som han oplever, at nogle lærlinge ikke kan indfri: Lærlingen skal møde til tiden Lærlingen skal møde hver dag Lærlingen skal være interesseret i at lære at blive tømrer, murer etc. Når der er elever, der ifølge respondenter på skolerne ikke kan indfri uddannelsens krav, drejer det sig om, at deres faglige niveau ikke er tilstrækkeligt højt, når de starter på grundforløbet, og at det ikke er muligt eller er lykkedes erhvervsskolen at hæve deres niveau tilstrækkeligt, når de påbegynder hovedforløbet. Side 16

17 5.2 Lærlingenes forklaring på, hvorfor de afbryder uddannelsen Nedenstående er Cabis opsummering af de forklaringer, som de interviewede lærlinge har givet på, hvorfor de har valgt at afbryde deres uddannelse, mens de har været i gang med hovedforløbet og haft en uddannelsesaftale. Mister motivationen undervejs Kommer frem til, at det ikke er den rette uddannelse Finder ud af, at det er noget andet end uddannelse, han vil. Når ovenstående sker, skyldes det blandet andet hændelser og oplevelser som: Lærlingen består ikke hovedforløb på skolen Mester eller faglærer siger, at det nok ikke er faget for ham Manglende succesoplevelser med faget Arbejdsopgaver, der opleves som kedelige, hårde og ensartede. Et par af de interviewede lærlinge fortæller, at når de ikke har bestået 2. hovedforløb på skolen, skyldes det, at de har haft udfordringer med tegningsforståelse. De fortæller selv, at de gerne ville uddannelsen, men at de fra skole og mester fik at vide, at det nok ikke lige var uddannelsen for dem. Det har fået dem til at tage deres situation op til overvejelse og altså fået dem til at afbryde uddannelsen. Disse to elever fortæller, at de har haft meget ensidigt arbejde i deres læretid, og at de måske havde bestået hovedforløbet, hvis de havde haft mere varieret og mere fagrelevant arbejde. Flere af de interviewede lærlinge fortæller, at de har haft arbejdsopgaver, som de har oplevet som kedelige, hårde og ensartede fx nedrivning og udgravning af kælder i flere uger i træk og det har fået dem til at miste modet. Nogle af lærlingene har henvendt sig til mester for at bede om at få mulighed for at udføre mere varierede eller flere relevante arbejdsopgaver, og er blevet mødt med, at virksomheden ikke har fået de påtænkte opgaver ind, og at det er kunderne, der bestemmer, hvad der er at lave i virksomheden. Side 17

18 5.3 Virksomhedernes oplevelser med lærlinge, som der brydes med Nedenfor opsummerer Cabi de oplevelser, som virksomhederne har med lærlinge, som de bliver nødt til at bryde med. Disse lærlingen afbryder ikke nødvendigvis deres uddannelse, men får ikke eller får ikke forlænget en uddannelsesaftale hos virksomheden, eller den ophæves. De ændrer indstilling og falder af på den, når de først har fået en uddannelsesaftale De har meget fravær De udebliver uden at give besked De melder sig ikke syge De møder ikke til tiden eller/og tager hjem før fyraften De udviser ikke interesse for faget De kan ikke holde fast i det, de lærer De tager ikke initiativ eller ansvar for opgaver De tager ikke del i virksomhedens sociale liv De vil ikke indordne sig og gøre, som de bliver bedt om. Disse oplevelser har den konsekvens for virksomhederne, at de har svært ved at planlægge deres arbejde, fordi de ikke kan stole på, at lærlingen er til stede og udfører sine opgaver ordentligt, uden at svendene, formanden eller mester er over lærlingen hele tiden. På et tidspunkt knækker elastikken og virksomhederne stiger stop. De interviewede virksomheder, skoler og lokale uddannelsesudvalg fortæller, at virksomhederne generelt strækker sig langt for at hjælpe lærlingene, hvis der er noget, de har svært ved og i virksomheder, hvor det er muligt, prøver at flytte lærlingen til andre opgaver / andre svende, hvis det ikke lige duer. Det fortælles ligeledes, at virksomhederne giver lærlingene lang snor, hvis de eksempelvis udebliver gentagne gange ude at give besked. Men på et tidspunkt vælger de at strække våben, hvis de ikke oplever, at lærlingen retter op. Nogle af respondenterne på erhvervsskolerne giver udtryk for, at der i virksomhederne i dag er mindre tid til at tage sig af lærlingene, end der tidligere har været. Flere af de interviewede virksomheder fortæller, at de ikke har tid til at blive ved med at være over en lærling, hvis vedkommendes indsats ikke retter sig op efter, at virksomheden har forsøgt at hjælpe eller give advarsler. Konsekvensen kan være, at lærlingen primært sættes til at lave opgaver, som han ikke lærer det påkrævede af. Side 18

19 Figur 1. Årsager til, at lærlinge afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg Erhvervsskolernes forklaringer Elev er presset ind i uddannelsen af forældrene Elev har skullet vælge en uddannelse og har valgt forkert Elev finder ud af, at det er noget andet end uddannelse, han vil Elev har ikke et reelt billede af, hvad faget indebærer Elev kan ikke indfri virksomhedernes forventninger Elev kan ikke indfri uddannelsens krav (bogligt m.v.) Psykiske problemer Sygdom, fx dårlig ryg Personlige problemer, fx misbrug, økonomi o.l. Baseret på elleve interview. Lærlingenes forklaringer Mister motivationen undervejs Kommer frem til, at det ikke er den rette uddannelse Finder ud af, at det er noget andet end uddannelse, han vil. Skyldes blandt andet følgende hændelser og oplevelser: Består ikke hovedforløb på skolen Mester eller faglærer siger, at det nok ikke er faget for ham Manglende succesoplevelser med faget Arbejdsopgaver, der opleves som kedelige, hårde og ensartede. Baseret på elleve interview. Virksomheders oplevelser med lærlinge, de bryder med Meget fravær Udebliver uden at give besked Melder sig ikke syg Møder ikke til tiden eller/og tager hjem før fyraften Udviser ikke interesse for faget Kan ikke holde fast i det, vedkommende lærer Tager ikke initiativ eller ansvar for opgaver Tager ikke del i virksomhedens sociale liv Vil ikke indordne sig og gøre, som der bliver bedt om Retter på erfarne svendes faglige arbejde. Baseret på ti interview. Side 19

20 Bilag 1: Opsummering fra kvantitativ belysning Dette bilag indeholder opsummeringen fra en kvantitativ belysning, som Cabi har lavet af afbrud på bygge- og anlægsuddannelser. Denne kvantitative belysning findes i særskilt rapport Analyse af unge med uddannelsesaftale, der ikke fuldfører EUD bygge og anlæg, kvantitativ belysning, februar Resultaterne i denne opsummering er baseret på udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge. I anvendelsen af resultaterne er det vigtigt at holde sig den anvendte definition af afbrud for øje (se næste side). I skoleperioden 2011 der løber fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 var der 604 elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg, og som ikke kom i gang med en ny uddannelse inden for 15 måneder efter afbruddet. Dette antal har været faldende siden 2008, hvor der var tale om 991 elever, mens det samlede antal afbrudte hovedforløb har ligget på omtrent samme konstante niveau ( per skoleperiode). Fra i 2008 at udgøre 84 % af alle afbrud på hovedforløb på EUD bygge og anlæg, udgør elever med en uddannelsesaftale i % af alle afbrud. Tre uddannelser inden for bygge og anlæg står for % af alle afbrudte hovedforløb blandt elever med en uddannelsesaftale i skoleperioderne 2010 og Det drejer sig om uddannelserne træfagenes byggeuddannelse, bygningsmaler og vvs-energiuddannelsen. Der er tale om 441 elever. Af de elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb i skoleperioden 2009, er 35 % i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter deres afbrud. For 2008 var denne andel på 30 %, og for 2007 var den på 24 %. Det er altså i denne tidsperiode sket en stigning på ca. 5 procentpoint for hvert år. Disse tal indikerer en øget fastholdelse i uddannelsessystemet af elever med en uddannelsesaftale, der afbrydes. Elever med en uddannelsesaftale, som afbrydes, og som først fortsætter med en uddannelse tidligst 15 måneder efter afbruddet, vælger i overvejende grad en ny retning eller et nyt fag frem for at blive inden for bygge og anlæg. Således er kun 4 % i gang med eller har færdiggjort en EUD inden for bygge og anlæg 27 måneder efter afbruddet. Dette gælder uanset, hvilken af de tre skoleperioder 2007, 2008 og 2009 der betragtes. Samlet set tegner der sig et billede af, at elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, kun i ringe omfang vender tilbage til en uddannelse inden for dette felt. En profilering på tilgængelige baggrundsvariable af elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, giver ikke anledning til at kunne udpege grupper af elever, som står for en overnormal andel af frafaldet på hovedforløbet og som det derfor kunne være effektfuldt at sætte ind over for. Side 20

21 Hvad der forstås ved afbrud i Databanken I Databanken opereres der med afbrud og pauser på uddannelser. Hvis en elev afbryder en uddannelsesaftale på et hovedforløb, og inden for 15 måneder efter afbruddet genoptager hovedforløbet på samme uddannelse fx med en ny uddannelsesaftale vil denne elev ikke blive registreret som havende afbrudt den konkrete uddannelse. Elevens forløb vil blive betragtet som en pause i uddannelsen. Genoptages uddannelsen, efter at der er gået mindst 15 måneder fra afbruddet, vil eleven blive registreret som afbrudt. Det er således ikke alle afbrudte uddannelsesaftaler, som vil fremgå af opgørelser fra Databanken. Opgørelsen af afbrud og pauser sker dynamisk i datatræk fra Databanken. Det betyder eksempelvis, at hvis en elev afbryder en uddannelsesaftale på mureruddannelsen og inden for 15 måneder efter afbruddet fortsætter med en ny uddannelsesaftale på en anden uddannelse inden for bygge og anlæg, eksempelvis tømreruddannelsen, vil dette blive registreret som et afbrud på mureruddannelsen, men ikke som et afbrud på bygge og anlæg, da eleven fortsætter inden for bygge og anlæg. Går der mere end 15 måneder efter afbruddet på mureruddannelsen, før eleven starter en ny uddannelsesaftale på tømreruddannelsen, vil det blive registreret som et afbrud på såvel mureruddannelsen som på bygge og anlæg. Hvis en elev, der afbryder en uddannelsesaftale på hovedforløbet, starter på et nyt grundforløb, vil det blive registreret som et afbrud på hovedforløbet. Afbryder en elev en uddannelsesaftale på eksempelvis mureruddannelsen og inden for 15 måneder efter afbruddet starter en ny uddannelsesaftale på en anden linje end bygge og anlæg, fx håndværk og teknik, vil dette blive registreret som et afbrud på såvel mureruddannelsen som på bygge og anlæg. Men ikke på niveauet over (som er EUD håndværk, teknik og transport), da eleven fortsætter på denne EUD-indgang. I de udtræk, der er lavet fra Databanken, er det så vidt muligt forsøgt at belyse afbrud på et så detaljeret niveau som muligt for derigennem at få så mange afbrudte uddannelsesaftaler med i opgørelserne som muligt. Det betyder blandt andet, at afbrudsdata er trukket for de enkelte uddannelser under bygge og anlæg. Dette har samtidig også været nødvendigt at gøre for at kunne trække tal specifikt for elever med uddannelsesaftale. Dette medfører, at én elev kan tælle med under to eller flere uddannelser i et tællingsår, såfremt eleven har afbrudt uddannelsesaftaler på to eller flere uddannelser i samme tællingsår. Side 21