Integreret og differentieret vejledning på Å gå rd Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret og differentieret vejledning på Å gå rd Efterskole"

Transkript

1 Integreret og differentieret vejledning på Å gå rd Efterskole

2 Indhold Indledning... 3 Formål for vejledning på Ågård Efterskole... 3 Fokus... 3 Metode... 3 Perspektiv... 3 Vejledning i samspil... 3 Undersøgelsens resultat... 6 Kvantitativ undersøgelse... 6 Overordnede spørgsmål angående formål... 6 Aktivitetsspecifikke spørgsmål... 7 Fokusgruppe Integreret vejledning Hvad virker i vejledningen? Brobygning Besøg af tidligere elever (Uddannelsesmesse) Samtale med vejlederen Vejledning i samvær Differentieret vejledning Vejledning der virker? Konklusion Eftertanke Bilag Bilag 1: Formål og årsplan Formål for vejledning på Ågård Efterskole Årsplan Bilag 2: Resultater af spørgeskema Resultat Svaropstilling Bilag 3: Interviewguide Første fokusgruppeworkshop Anden fokusgruppeworkshop Tredje fokusgruppeworkshop... 30

3 Indledning Formål for vejledning på Ågård Efterskole Eleven skal have mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og blive mere bevidst om egne kompetencer og kvaliteter og derigennem blive i stand til at træffe et selvstændigt valg m.h.p. ungdomsuddannelse og erhvervsønske. Uddannelsesvejledningen på Ågård Efterskole ses som en del af det samlede arbejde omkring at udvikle og bevidstgøre eleverne om egne kompetencer og kvaliteter. Fokus Målet med undersøgelsen er at belyse, hvorvidt eleverne oplever, at formålet med vejledningen er opfyldt. Et særligt fokus vil være på om vejledningen kan siges at være såvel integreret som differentieret. Metode Undersøgelsen er gennemført i skoleåret og indeholder såvel en kvalitativ som en kvantitativ del. Den kvalitative del af undersøgelsen udgøres af en række fokusgruppeworkshops. Disse er afholdt med en fast gruppe på 9 elever henholdsvis i starten, midten og slutningen af året. Eleverne er valgt så de repræsenterer de tre forskellige teams (og dermed de tre vejledere) og udgør en repræsentativ profil i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Derudover har det været væsentligt at vælge elever med forskellige grad af sikkerhed i deres valg. Fra hvert team blev der udvalgt tre elever, hvor en var meget sikker i sit valg, en var indimellem og en var meget usikker. Dette for at kunne stille skarpt på de forskellige vejledningsbehov. Se bilag for workshopguide 1 Den kvantitative del af undersøgelsen udgøres af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i slutningen af året. 74 elever har besvaret undersøgelsen, hvilket er godt 55% af målgruppen, som er alle vores elever. Vi tillader os at betragte dette grundlag som tilstrækkeligt til at drage konklusioner i denne form for evaluering. Især når det suppleres af resultaterne af fokusgruppeworkshoppene. Perspektiv Indeværende undersøgelse og rapport søges perspektiveret i forhold til den nyeste forskning på efterskolevejledningsområdet. Derfor redegøres kort for indholdet af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensens undersøgelse af efterskolens vejledning, hvorefter vores vejledningspraksis sættes ind i denne overordnede ramme, der ligeledes definerer selvevalueringens fokus på begreberne integreret- og differentieret vejledning. Disse anføres af Thomsen og Højmark Jensen som afgørende. Vejledning i samspil Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen har lavet en undersøgelse af efterskolens vejledning. Denne resulterede i bogen Vejledning i samspil 2 der udkom i efteråret Her opstilles en analysemodel 1 Se bilag 3 2 Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. Rie Thomsen & Ulla Højmark Jensen. Vejledningsbibliotektet, Schultz 2011.

4 indeholdende fire forskellige profiler, der kan anvendes til den enkelte skoles refleksion. Herunder skitseres kort de fire profiler: Vejledningen som en parallel aktivitet. Planlægningen foregår ad hoc og der er en lav grad af integration i forhold til efterskolens øvrige aktiviteter. Aktiviteterne foregår i klumper, der er bestemt af eksterne deadlines i forhold til brobygning og valg af ungdomsuddannelse. Krumtappen er de individuelle elevsamtaler mellem elev og vejleder på et kontor. Der er lav grad af forældresamarbejde, ligesom vejlederne ikke oplever meget samarbejde med lærerne og ledelsen. Vejledning som en fleksibel aktivitet. Planlægningen foregår ad hoc og der er nogen grad af integration. Vejlederne må tilpasse deres aktiviteter til de øvrige aktiviteter, og det er forskelligt, hvor godt samarbejdet lykkes. Vejlederne står alene med vejledningsopgaven, men har mulighed for at eksperimentere og udvikle nye vejledningstilbud. Vejledningen som en integreret aktivitet. Planlægningen er stabil og der er en høj grad af integration. Vejledningsaktiviteterne er en fuldt ud integreret del af skolens hverdag, hvilket fremgår af årsplanen. Lærerene har veldefinerede opgaver, de bidrager med og således er der fælles ansvar og samarbejde om processen. Vejledning som en stabil aktivitet. Planlægningen er stabil, men der er en lav grad af integration. Der lægges vægt på kontinuerligt samarbejde mellem vejleder og lærerene og der er flere forskellige vejledningsaktiviteter. Vejledningen er et selvstændigt område og det tilsigtes ikke at det smelter sammen med skolens øvrige aktiviteter. Bogens forfattere konkluderer 3, at der er mange måder at bedrive vejledning på i efterskolen. De understreger dog også, at nogle måder giver eleverne bedre mulighed for at få de informationer og den viden, de har brug for. Deres analyse viser at en høj grad af integration er hensigtsmæssigt, samt at kontinuitet og systematisk planlægning giver det bedste resultat. Herudover anbefaler de at man tænker i differentiering af vejledningen frem for prioritering. Altså at der er en bred vifte af vejledningsaktiviteter og at man i planlægningen af disse udnytter efterskolens særlige rammer for vejledning Bruges analysemodellen i henhold til vejledningen på Ågård ses denne bedst som integreret aktivitet. Selvom vejlederteamet jævnligt udvikler nye ideer og tiltag er planlægningen særdeles stabil. Der forelægger en klar årsplan, der er nøje gennemtænkt og tilrettelagt både i form og indhold. Tilsvarende er den også tilpasset skolens øvrige årsplan. Således er der skabt rum i skemaet til de forskellige aktiviteter, ligesom mange af vejledningens temaer understøttes af tiltag i fx den boglige undervisning eller i kontaktlærerarbejdet. Således falder det også helt naturligt for den øvrige personalegruppe at deltage i vejledningsprocessen. Navnlig elevens faglærere og kontaktlærer bidrager på systematisk vis i vejledningsarbejdet via en klar rollefordeling. I formålet for vejledningen står desuden Uddannelsesvejledningen på Ågård Efterskole ses som en del af det samlede arbejde omkring at udvikle og bevidstgøre eleverne om egne kompetencer og kvaliteter., hvilket vidner om at integrationen er gensidig. Skolens øvrige aktiviteter indgår i og understøtter 3 Vejledning i samspil. Side 13

5 vejledningen, ligesom vejledningen ses som væsentlig brik i skolens overordnede dannelsesprojekt, der har som mål at udvikle og bevidstgøre eleverne. I forhold til differentiering frem for prioritering er vejledningstilbuddet på Ågård differentieret. Udgangspunktet er at alle elever skal modtage vejledning. Vi er i uddannelsesvejledningen meget bevidste om at behovet for vejledning kan variere alt efter om man er sikker eller usikker omkring et valg. Er man usikker har man i første omgang brug for afklaring, imens de sikre elever kan have brug for at blive bekræftet i deres valg eller måske at valget bliver udfordret på forskellig vis. Således er en lang række aktiviteter obligatoriske. Dette gælder den første individuelle vejledningssamtale, uddannelsescafé, uddannelses- og erhvervsforløb m.m. Aktiviteterne er også meget forskelligartede for at tilgodese forskellige behov og skabe forskellige perspektiver for de vejledte. Derudover tilbydes valgfrie aktiviteter, der i større eller mindre grad er individuelt tilrettelagt. Som eksempler herpå kan nævnes muligheden for en supplerende skolehjemsamtale i februar, hvor hele det faglige team er til stede samt deltagelse i gruppevejledningssamtaler efter individuelt behov.

6 Undersøgelsens resultat Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative undersøgelse kan deles op i to områder. De overordnede spørgsmål gående på formålet med vejledningen (spørgsmål 2, 3 og 4) og hernæst spørgsmål gående på udbyttet af de enkelte aktiviteter i henhold til afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse (spørgsmål 5-18). For begge kategorier af spørgsmål gælder det, at det er formålstjenligt ikke blot at se på de samlede tal, men lave en betinget optælling, der viser svarene for henholdsvis de usikre og sikre elever (jvf spørgsmål 1). Overordnede spørgsmål angående formål Det bemærkes indledningsvist at andelen af sikre og usikre elever, blandt de, der har besvaret spørgeskemaet er lige store. Dette mindsker risikoen for en skævvridning af svarene på baggrund af forskelle i det statistiske materiales størrelse. Spørgsmål 2 handler om, i hvilken grad eleven har fået større viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder gennem sit ophold på Ågård. Her svarer 88% af eleverne middel, meget eller rigtig meget. 12% svarer ikke meget eller slet ikke. Betragter vi den første gruppe af besvarelser (middel, meget eller rigtig meget) som de overvejende positive svar på spørgsmålet i forhold til opnåelse af formålet der lyder at eleven skal have mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og den sidste gruppe (ikke meget eller slet ikke) som overvejende negative, finder vi altså at næsten 9 ud af 10 elever har opnået større viden om uddannelses- og erhvervsmulighederne gennem opholdet. Om der er tale om et bredt kendskab fremgår ikke af undersøgelsen, ligesom den heller

7 ikke kaster lys over formuleringen have mulighed, men derimod forholder sig til, hvad eleven rent faktisk har oplevet. De sidste 12 % kan meget vel have haft muligheden uden at benytte sig af den. Kigger man på fordelingen mellem de sikre og usikre elever er det ikke overraskende, at en større andel af de usikre elever i forhold til de sikre elever har opnået større viden. Forklaringen på denne forskel kunne være, at de sikre elever allerede ved skolestart havde et højt vidensniveau, hvorfor deres viden ikke i helt samme grad er blevet større. Deres incitament til at udnytte mulighederne til at øge deres viden er måske heller ikke lige så stort. Spørgsmål 3 omhandler graden af bevidsthedsopnåelse om egne kompetencer og kvaliteter hos eleven. Her svarer 95% positivt og 4% negativt. Det bemærkes at 73% endog svarer meget eller rigtig meget. Et tal der er noget større end de tilsvarende 43% i spørgsmål 2. Skolen arbejder koncentreret, både i og udenfor uddannelsesvejledningen med denne bevidstgørelse og elevernes svar må siges at være meget bekræftende overfor dette projekt, der således ser ud til at lykkes. Forskellen mellem de sikre og usikre elever kan ikke siges at være signifikant, om end de usikre igen flytter sig lidt mere. Dette faktum giver god mening, idet usikkerheden netop kan skyldes manglende bevidsthed om egne kompetencer og kvaliteter. Spørgsmål 4 går på evnen til at træffe et selvstændigt valg med henblik på valg af ungdomsuddannelse. Her svarer 93% af eleverne positivt og 5% negativt. I kategorien positivt svarer 38% middel og 55% meget eller rigtig meget. På den baggrund må målsætningen siges at være opfyldt i stor udstrækning, om end man altid bør interessere sig for også at få restgruppen med. Ligeledes bliver der spurgt om man er bedre i stand og ikke hvorvidt man er i stand til. Forskellen mellem de usikre og de sikre endnu mindre signifikant end i de foregående spørgsmål. Kigger vi mere generelt på opfyldelsen af vejledningens formål får vi et indtryk af flytningsgraden altså i hvor høj grad eleverne oplever at have rykket sig inden for de tre spørgsmål. Ved at oversætte alle elevernes besvarelser til talværdier (se figur 1), finder vi at den gennemsnitlige besvarelse for spørgsmål 2-4 ligger på en værdi af 2,62 altså mellem middel og meget. De usikre (2,71) ligger lidt højere end de sikre (2,54). Overordnet kan man dog konkludere, at såvel sikre som usikre flyttes, hvilket igen peger på, at den differentierede vejledning Figur 1 Slet ikke = 0 Ikke meget = 1 Middel = 2 Meget = 3 Rigtig meget = 4 fungerer. Med en overvejende prioriteret vejledning ville forskellen mellem de to grupper være langt større, ligesom den samlede flytningsgrad måtte formodes væsentligt mindre. Samme billede ville ses, hvis forsøget på differentieret vejledning ikke fungerede. Aktivitetsspecifikke spørgsmål Af hensyn til rapportens omfang gennemgås de enkelte spørgsmål ikke systematisk. Læseren, der ønsker præcise tal henvises til rapportens bilag 4. Det er værd at være opmærksom på, at de to dele af den kvalitative undersøgelse ikke belyser hinanden direkte, idet der spørges om to forskellige ting. I den første spørges der ind til de overordnede mål omkring viden, bevidstgørelse og evne til selvstændigt valg i konteksten af hele efterskoleopholdet. I den anden del spørges der i hvilken grad enkelte vejledningsaktiviteter bidrager til afklaring med specifikt henblik på valg 4 Se bilag 2

8 til ungdomsuddannelse. At eleverne fx vurderer en aktivitet negativt kan man ikke drage vidtrækkende konklusioner af. Aktiviteten kan være givtig i mange henseender herunder også i vejledningssammenhæng, men blot ikke virke afklarende i forhold til ungdomsuddannelsen. En yderligere og mere dybdegående undersøgelse er altså påkrævet, hvis man vil bruge den direkte til at sortere eller udvikle aktiviteter. I det hele taget er det problematisk at vi i undersøgelsen har brugt formuleringen skabt afklaring, for hvad skal de, der allerede var afklarede så svare? Alene denne formulering kan bevirke, at der er differens i de to gruppers besvarelser. Vi vælger dog at tro, at de afklarede elever med spørgsmålet også forstår, hvad der har bidraget til at bekræfte deres valg. At deres vurderinger ikke systematisk er betydeligt lavere end de usikre underbygger denne tese. En anden spidsfindighed er, at ordet afklaring kan forstås forskelligt. For betyder afklaring, at man har truffet et valg? Hvis det er tilfældet ender alle eleverne med at være afklarede, idet de jo skal træffe et eller andet valg. Det er dog ikke nødvendigvis de angivne aktiviteter der har skabt afklaringen. Hvis afklaring derimod betyder, at man er sikker på, man har valgt rigtigt er snakken en anden. Det er afgjort forstået i den sidste betydning, at analysens resultat frembringer det klareste resultat. Men betydningsforskellen må vi leve med. Generelt for alle aktiviteterne er at % svarer meget eller rigtig meget. Slet ikke ligger på 20% eller i de fleste tilfælde noget derunder. Tager man ikke meget med kommer man i højeste tilfælde op på 34% - altså en trediedel af eleverne, hvis udbytte er under middel efter deres egen vurdering. Aktiviteter, hvor der er stor forskel (differencer på over 15%) på vurderingen 5 : De individuelle samtaler med vejlederen. Disse vurderer de usikre elever væsentligt højere end de sikre. Blandt de sikre er der hele 43%, der finder at de slet ikke eller i meget lav grad er blevet afklaret gennem denne aktivitet. Til sammenligning er det 19% hos de usikre. Uddannelsecaféen med de tidligere elever. Her er andelen af elever der svarer meget eller rigtig meget nogenlunde den samme, til gengæld svarer henholdsvis 51% og 19% af de usikre middel og ikke meget/slet ikke. For de sikre er tallene 35% middel og 41% ikke meget/slet ikke. Arbejde med jobprofil. Også dette arbejde vurderer de usikre højere end de sikre. 30% svarer at det har skabt meget eller rigtig meget afklaring, imod 14% hos de sikre. Lige mange svarer middel, så forskellen genfindes i de mere negative vurderinger. Vejledernes oplæg omkring ungdomsuddannelser. Her ses et omvendt billede, hvor 49% af de sikre svarer meget/rigtig meget imod 30% af de usikre. Når denne tendens ses er det formodentlig fordi mange af de elever, der betegner sig selv som sikre er sikre på uddannelsen (STX, HHX eller HTX), men ikke er helt klar på studieretningen. Og netop gennem dette oplæg oplever de afklaring i forhold til dette spørgsmål. Arbejdet med OSO. Her er der en bemærkelsesværdigt få, der svarer slet ikke/ikkemeget, nemlig 4% 6 svarende til 1 elev, hvorimod 28 % blandt de sikre svarer det samme her 7 elever. Noget tyder altså på, at OSO rammer stort set alle de uafklarede i en eller anden grad. Brobygningsforløbet har også en 5 Jeg udelader erhvervspraktikken, da langt fra alle elever udnytter denne mulighed. Derfor kan svarene blive misvisende. Tilsvarende udelader jeg kompetenceformiddagen i 9. klasse, da det statistiske materiale her er meget lille (kun 14 elever en elev udgør 7% og kan således alene skabe en differens på 14). Forskellene her bør altså ikke tillægges megen vægt. 6 Det statistiske grundlag er her blevet noget mindre, idet kun 10. klasses elever har svaret på dette spørgsmål.

9 differens om end den er knapt så stor. 17 % mod 36% der svarer slet ikke/ikke meget? Tendensen er igen, at det er de usikre, der vurderer aktiviteten mest positivt i forhold til afklaring. Også i denne del af undersøgelsen bliver det relevant at se på differentieringen af tilbuddene. Ganske vist vurderer de usikre generelt aktiviteterne højere end de sikre, men forskellen er ikke enormt stor. Flere steder er den under 15% og kun få steder er den over 20%. Mange aktiviteter rummer altså mulighed for udbytte både for afklarede og uafklarede. Det fremgår også, at ingen aktiviteter falder helt igennem. Der er altid en hovedpart af eleverne, der vurderer aktiviteten positivt ved at svare middel, meget eller rigtig meget. Tallene som de fremgår her fortæller ganske vist ikke, om alle elever har oplevet afklarende aktiviteter, eller om det er de samme der er generelt positive og generelt negative overfor aktiviteterne. Dette bør belyses nærmere for at vurdere om differentieringen virker som tilsigtet. Ved at se på de enkelte svar kan vi blive klogere på dette. Igen anvender vi modellen i Figur 1 til at oversætte de enkelte elevers besvarelser. Ved at lave et gennemsnit for hver elev, og herefter for grupperne af usikre/sikre får vi et mere komplet billede af den enkeltes udbytte. For den usikre gruppe er gennemsnittet 2,1 imens det er 1,9 for den sikre. Umiddelbart svarer disse til vurderinger lige omkring middel og altså lidt lavere end ved de overordnede spørgsmål. Men meningen er jo ikke, at de skal vurdere alle højt, men at alle skal finde mindst en og gerne flere aktiviteter, der kan føre til afklaring. Ved også at finde den højeste værdi for den enkelte få vi således et mere komplet billede. Hyppigheden af værdier ser således ud: Figur 1 Slet ikke = 0 Ikke meget = 1 Middel = 2 Meget = 3 Rigtig meget = Svarværdier hyppighed De usikre De sikre Kun 2 elever har 1 (altså ikke meget) som deres højeste værdi og disse befinder sig begge i gruppen af sikre elever. I alt 13 elever har 2 (middel) som deres højeste værdi, og blandt disse befinder 5 sig i gruppen af

10 usikre. 14 elever ud af 74 svarende til 19% har altså ikke kunnet svare meget eller rigtig meget til mindst en af aktiviteterne. Det betyder omvendt at 81% svarer at mindst en af aktiviteterne i meget eller rigtig meget høj grad har skabt afklaring i forhold til deres valg af ungdomsuddannelse. Den gennemsnitlige højeste værdi for alle eleverne ligger på 3,2 ( 3,4 for de usikre og 3,0 for de sikre). Altså meget +. Dette vil vi tillade os at tage som endnu et tegn på, at differentieringen ikke blot er til stede i vejledningen, men også at den virker efter hensigten. Fokusgruppe Herved er vi kommet til den kvalitative del af undersøgelsen. Denne lægger sig i nogen grad op ad den kvantitative undersøgelse, men rummer andre vinkler også. Der er klare forbindelser, men en egentlig sammenligning af de to giver ikke mening. Det overordnede tema har været, hvordan eleverne har oplevet vejledningen. De tre workshops har haft hvert deres fokus, samtidig med at der har løbet en rød tråd. Foki for de enkelte sessioner har været som følger: 1. Forventninger til vejledningen samt erfaringer fra tidligere vejledningsforløb. Samtale om Sikkerhed/usikkerhed i forhold til valg af ungdomsuddannelse. 2. Hvad virker i vejledningen? Hvad har afklaret dig og hvorfor. Hvad har gjort dig mere sikker i dit valg. 3. Forventninger - blev de opfyldt? Overgangen - føler du dig rustet? Afslutning: beskrivelse af vejledningen på Ågård Undervejs er forskellige tematikker blevet rejst og følgende analyse af resultatet vil følge disse og ikke det kronologiske forløb. Der redegøres ikke for alle punkter i workshopsamtalerne, men vi fremhæver pointer af særlig vigtighed og relevans. Disse punkter centrerer sig omkring den integrerede og differentierede vejledning, med opmærksomheden på opfyldelsen af vejledningens formål. Integreret vejledning At vejledningen er integreret kommer tydeligt til at fremgå af samtalen, efterhånden som vi kommer ind i forløbet. Der sker en markant forskydning af elevernes opfattelse af, hvad uddannelsesvejledning overhovedet er for en størrelse. I den første samtale handler elevernes erfaringer og forventninger i meget tydelig grad om selve vejledningssamtalen, hvor uddannelsesvejlederen opfattes som en helt central person for elevens afklaring. Dette syn kommer til udtryk, når eleverne skal beskrive deres tidligere vejledningserfaringer. To meget forskellige erfaringer lyder: "Ham som vi havde til at vejlede os, ham syntes jeg var ekstrem dårlig. Han nedlagde de muligheder, man selv havde tænkt sig. " Dreng 10. klasse. "Min skolevejleder var rigtig god. Han var super hyggelig. Jeg kunne rigtig godt lide vejlederen. Vi havde for lidt tid, men tiden vi havde, var god. " Pige 9. klasse

11 Om end en noget forskellig oplevelse, har de to udsagn det til fælles, at fokus er på uddannelsesvejlederen og den individuelle samtale, der skal forestille at være afklarende. At vejlederen er en central person, der skal komme med råd og ideer kommer ligeledes meget tydeligt til udryk i følgende udsagn: "Jeg havde en helt vild god vejleder. Han kom med mange forslag. Men jeg ved det ikke, hvad jeg skal. Jeg har ikke valgt endnu af hans ideer". Dreng 10. klasse I forlængelse heraf falder det naturligt, at forventningerne til vejledningen i høj grad handler om uddannelsesvejlederen og den individuelle samtale. Hermed begrænses elevernes fantasi betragteligt i forhold til deres ønsker til uddannelsesvejledningen. De ønsker naturligvis at blive afklarede, men kan have svært ved at se, hvordan dette helt konkret skal komme i stand. Følgende udsagn sætter ord på den paradoksale situation, at den unge på den ene side har forventninger til uddannelsesvejlederen, som en der skal bidrage til at skabe afklaring, samtidig med en bevidsthed om, at ansvaret og valget i bund og grund er hendes eget: "Jeg har ikke de store forventninger. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil, hvordan skulle andre så vide det" Pige 9. klasse En anden pige udtrykker samme problemstilling. For hvad er det lige, man gør, når man ikke ved, hvad man vil? "Rigtig god og flink vejleder, men han kunne ikke hjælpe mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg ville" Pige 9. klasse. Implicit udtrykkes altså et behov for hjælp til at finde ud af, hvad man gør, hvis man ikke ved, hvad man vil. I formålet for vejledningen på Ågård Efterskole finder man at Eleven skal have mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og blive mere bevidst om egne kompetencer og kvaliteter og derigennem blive i stand til at træffe et selvstændigt valg m.h.p. ungsomduddannelse og erhvervsønske. I formålet tages således højde for denne problemstilling. At valget tilhører den unge understreges gennem det selvstændige valg, imens kendskab til muligheder og bevidsthed om egne kompetencer og kvaliteter anføres som den proces, der skal lede den unge på vej dertil. Den integrerede vejledning rammesætter denne proces, som endnu ikke ved skoleårets begyndelse ikke fuldt synlig for eleverne. Hvad virker i vejledningen? I anden samtale udvides perspektivet, idet eleverne nu har været igennem en række forskellige aktiviteter, hvor den individuelle samtale blot er en blandt mange. Eleverne blev bedt om at tænke på alle de tiltag, som har haft noget med vejledningen at gøre. Herefter fortalte to elever om et forløb, som har virket for dem. Disse oplæg blev udgangspunkt for samtalen. Brobygning En dreng i 10. klasse fortæller indledningsvist om brobygningsforløbet: "Jeg havde bestemt, at jeg ville være tømrer. I brobygningen var jeg på tømreruddannelsen. Og skrev om det i OSO. Så tænkte jeg, at det gider jeg sgu ikke, det her. Ikke save og arbejde med træ alligevel. Det var

12 besøget på EUD, der gjorde forskellen. Vi skulle bygge et legehus. Der skulle vi bare save hele tiden. Save stumper til legehuset og det var godt nok for meget." Dreng 10. klasse Brobygningen synes at have flere vinkler. Åbenlyst handler det om, at eleverne skal finde ud af, hvad uddannelsen indebærer. Det virker således tydeligt, at den pågældende dreng blev overrasket over, hvad en tømrer rent faktisk laver. Dette var dog ikke tilfældet. Når der bliver spurgt ind til, hvad der var uventet i forløbet, svarer han: "Jeg havde troet, at det var den vej, jeg skulle gå. Så at jeg ikke gad det, var ikke ventet. Forløbet var som ventet, men min egen reaktion på det var anderledes" Dreng 10. klasse. Han finder altså ud af, at han selv reagerer anderledes på arbejdet, end han havde forestillet sig. Et forhold der understreger vigtigheden af, virkelig at prøve, hvad det handler om. At komme ud og mærke stoffet, som eleven selv siger. En anden dreng i 10. klasse bakker op om drengens erfaringer, men har blot draget andre konklusioner, når han svarer: Jeg har det sådan lidt på samme måde, udover han fandt ud af, at han ikke ville være tømrer, så fandt jeg ud af, at jeg stadig gerne vil være elektriker. Dreng 10. klasse Endnu en dreng i 10. klasse samstemmer omkring brobygningens betydning, men er måske mere blevet overrasket over indholdet af uddannelsen/erhvervet: Brobygning, det er jeg også enig i. Det har jeg også prøvet. At jeg fandt ud af, at det ikke var noget for mig. Sidste år prøvede jeg dyrepasser. Det gider jeg ikke. 90% var at feje lort. En af pigerne stemmer i med en oplevelse fra brobygning på henholdsvis STX og HTX. Hun har ellers været ret sikker i sit valg af STX, men beretter om den tvivl, brobygningen alligevel skabte: Jeg var både på STX og HTX og så syntes jeg faktisk, at undervisningen på HTX var mere mig. Det der bragte mig i tvivl var mere engagerede lærere på HTX og en mere interessant undervisning end på STX. Der var lærerene kedelige halvpensionister. Pågældende elev blev udfordret i sit valg, men fagudbuddet fik hende dog til at holde fast ved STX. Besøg af tidligere elever (Uddannelsesmesse) En pige i 9. klasse har valgt at fortælle om tidligere elevers besøg på skolen, hvor de har fortalt om de forskellige ungdomsuddannelser, de er på nu: "De er der nu og ved, hvordan det er lige nu. Det er ikke det samme, som når lærerene fortæller. Man får et meget bedre indblik. De andre ved virkelig hvordan det er. Jeg havde problemer med at vælge mellem handelsskole og gymnasiet. Jeg fandt ud af, at det er gymnasiet, jeg ville på. Oplysninger om linjerne og fagene var udslagsgivende." Pige 9. klasse

13 Blandt de øvrige i gruppen er der bred enighed om, at denne uddannelsesmesse var god, selvom den ikke har været lige udslagsgivende for alle. Det væsentlige synes dog at være det lokalt forankrede det, at de fortællende netop havde været i samme situation, som eleverne kommer. At det var tidligere Ågård elever gjorde udbyttet stort for de sikre elever ligeså. En pige fra 10. klasse fortæller: Det var godt, at de havde gået på Ågård. De fortalte meget om, hvordan det var at komme fra Ågård til gymnasiet. Så dem som var sikre, fik også noget brugbart ud af det. Pige 10. klasse. Fokusgruppen behandlede særligt disse to eksempler, fordi de for de elever, der skulle indlede, havde haft en særlig betydning. Andre aktiviteter kunne andre personer naturligvis have bragt på banen, hvilket den kvantitative undersøgelse også understøtter. Samtale med vejlederen Selve vejledningssamtalen, som i starten af året stod centralt for deres erfaringer og forventninger, befinder sig i midten af året og efter første vejledningsamtale mere på sidelinjen. Alligevel blev den genstand for refleksion. Én af pigerne i 10. klasse har været glad for samtalen og udtrykker: Jeg havde bare brug for, at hun sagde god for det jeg ville. Og det gjorde hun. Jeg fik også hjælp til OSO. Det var også rart at der blevet taget hensyn til, at jeg ikke vidste hvilket erhverv og at jeg fik lov at fokusere på universitets-uddannelser i stedet for et erhverv. Pige 10. klasse De øvrige er mere skeptiske. Tidsfaktoren og det forhold, at man bliver taget ud af undervisningen spiller tilsyneladende en rolle som kontekstfaktor: De der små samtaler, hvor man blev hevet ud af undervisningen de hjælper ikke. Hun fik skrevet lidt ned. Det er sådan lidt - jeg blev lige hevet ud og der var kort tid. Det hele skulle gå hurtigt og jeg var opmærksom på at skynde mig, så jeg kunne komme tilbage og skrive fysikrapport. Pige 9. klasse Denne beskrivelse kan flere af de andre nikke genkendende til. Men det betyder ikke, at deres forventninger ikke er blevet opfyldt eller at de er utilfreds med vejledningen. Blot har vejledningen i langt højere grad befundet sig et andet sted, end de havde regnet med. Sammenligner man med den kvantitative undersøgelse tyder noget desuden på, at der i fokusgruppen er forholdsvis flere, der ikke har fået udbytte af den individuelle samtale end der blandt den kvalitative undersøgelses deltagere, som udgør et langt bredere udsnit af elevholdet. At den individuelle samtale i mange tilfælde ikke virker som afklarende er uddannelsesvejlederne udmærket bekendt med. Samtalen har klart som formål at give uddannelsesvejlederen overblik over elevernes individuelle situation. Derfor er elevernes beskrivelse heller ikke overraskende. Det der springer i øjnene er den manglende forventningsafstemning at eleverne har forventning om, at der skal foregå noget andet. Denne forventningsafstemning kan vejlederne med fordel arbejde på at gøre tydeligere, således at den vejledte i højere grad er bekendt med formålet, hvorved misforståelser ungås: Det kan være at jeg havde misforstået meningen. Jeg forventede at det skulle være vejledning om hvad jeg ville, hvorfor, hvornår og hvordan, men måske var det bare meningen at hun skulle skrive det ned, vi allerede vidste. Pige i 9. klasse

14 Vejledning i samvær I slutningen af anden samtale samt i den tredje og afsluttende samtale bliver den integrerede vejledning anderledes bemærket og italesat. Den individuelle vejledningssamtale glider til side og til gengæld åbnes vejledningen op som værende et mere generelt efterskoleanliggende, der kan foregå på vidt forskellige steder, tidspunkter og med forskellige personer. En pige udtrykker det således: Man opdager det ikke, lige når det sker, men først bag efter, at hov, det var da vejledning. Pige 10. klasse Samme elev konkluderer senere, at den vigtigste vejledning, er der hvor der ikke står vejledning på skemaet. Erfaringerne er forskellige, men flere af de andre nikker genkendende til udsagnet og en anden pige bidrager med følgende betragtning: Individuel samtale med min kontaktlærer - der snakkede vi også om det. Det er ligesom nemmere med kontaktlæreren, der ved meget om mig. Og om hvordan man er osv. Min har i hvert fald lidt bredere indblik i hvem og hvordan jeg er, end min vejleder har. Det var ikke noget bestemt, jeg kom frem til, men mere de der små ting: er jeg klar, hvordan vil det være for mig, kan jeg nu det, vil jeg nu det. Pige 9. klasse Også samtalen med kammeraterne både i det daglige og på mødet med lejligheden har betydning og opfattes nu som en del af vejledningsprocessen. To piger i 10. klasse udveksler således følgende ord at man er bevidst om, at det vigtigste ikke er samtalerne med vejlederen. Det kan også være med venner og kammerater - Venner er også bedre til at sige, hvad de mener, at det kan de ikke se for sig og så videre! Differentieret vejledning Fokusgruppen er omkring en helt række af de aktiviteter og forhold, som de på forskellig vis beskriver som afgørende eller afklarende for deres studievalg. Nogle af betragtningerne kan læses i det ovenstående, ligesom den kvantitative undersøgelse giver indblik i de enkelte aktiviteters betydning. Differentieringen kommer også i fokusgruppen mærkbart til udtryk, Fokusgruppen sætter særligt fokus på det forhold, at den differentierede vejledning er væsentlig. Det er ikke blot de uafklarede, de usikre elever, der har brug for vejledning. Vejledning handler ikke blot om at træffe et valg, men kan lige så vel handle om at blive bekræftet i et valg og for enkeltes vedkommende også om at få rokket ved valget. Den kvantitative undersøgelse viser da også at eleverne i både den sikre og usikre gruppe flyttes på en række punkter. I den første samtale, hvor vi snakker om forventninger til vejledningen formulerer en af de sikre piger sig således: "Jeg er rimelig sikker i mit valg, så jeg behøver ikke vejledning som sådan, men det er fint nok, at få snakket om det. At de kan sige, at det er et godt eller skidt valg - jeg skal bekræftes i valget. At det er godt, og at det godt kan komme til at fungere - også i forhold til karaktererne" Pige 10. klasse Et andet eksempel på en integreret del af vejledningen, der også virker differentieret i forhold til den sikre målgruppe er elevplanerne. De får ikke nødvendigvis direkte indflydelse på valget, men ved at beskrive kvaliteter og kompetencer virker de bekræftende:

15 Elevplaner er en rigtig god ide - især at det går videre end det boglig - at man ikke kun bliver dømt efter, hvad man kan i skolen. Uanset hvad bekræfter det. Man får selvtillid af det - og det hjælper på følelsen af at det er rigtigt, det man gør. Pige i 10. klasse Vejledning der virker? Ved samtalernes afslutning får eleverne læst formålet med vejledningen på Ågård Efterskole op. Fokusgruppen svarer samstemmende, at de finder, at skolen har levet godt op til formålet og at især medborgerskabstimerne med lejlighedslæreren bidrager med meget. Eleverne i fokusgruppen er blevet afklarede hver på deres vis og føler, at vejledningen har virket, selvom det er forskellige del af den, de vil fremhæve som vellykket og virkningsfuld. Det selvstændige valg står klart. En pige i 9. klasse fremhæver, at det er rigtig vigtigt at vi selv skal træffe valget - at vi ikke får svaret, men at I peger os i den rigtige retning. Fokusgruppen bekræfter samstemmende, at de føler, de har truffet et selvstændigt valg. Som en spidsfindig detalje kan i forlængelse deraf nævnes, at de ligeledes samstemmende siger, at sikkerheden synes at være kommet af sig selv. Vejledningens formål taget i betragtning kan dette fortolkes som et tegn på en integreret og differentieret vejledning, der virker! Konklusion Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvorvidt eleverne oplever, at formålet med vejledningen er opfyldt. Herunder et særligt fokus på vejledningens som integreret og differentieret, med begreber hentet fra bogen Vejledning i samspil. På baggrund af den kvantitative undersøgelse kan det konkluderes, at næsten 9 ud af 10 elever har opnået større viden om uddannelses- og erhvervsmulighederne gennem opholdet. Om kendskabet er bredt har undersøgelsen ikke belæg for at udtale sig omkring. Mere end 9 ud af 10 elever svarer positivt i forhold til spørgsmålet om øget bevidsthed omkring egne kompetencer og kvaliteter. Det samme gælder spørgsmålet om evnen til at træffe et selvstændigt valg. Den kvantitative undersøgelse bekræfter endvidere, at den differentierede vejledning er til stede og fungerer. Dels påviser den at såvel gruppen af sikre som usikre elever flyttes i forhold til de overordnede formål. Dels peger fortolkningen af svarene på de aktivitetsspecifikke spørgsmål tydeligt på, at alle eleverne har fundet hjælp til afklaringen af mindst en af vejledningsaktiviteterne. Hertil kan tilføjes, at ingen af aktiviteterne falder helt igennem, idet en hovedpart af eleverne for hver enkelt aktivitet vurderer den positivt. Den kvalitative undersøgelse peger overordnet set i samme retning. Den stiller skarpt på den integrerede vejledning, der i takt med processens fremskred bliver mere og mere tydelig for eleverne. At vejledningsbegrebet således udvides sætter naturlig den individuelle vejledningssamtale i et nyt lys. Af interviewene fremgår det, at formålet og rammerne omkring denne med fordel kan italesættes tydeligere ved skoleårets begyndelse. Betydningen af hele efterskolekonteksten for afklaringen kommer frem, når der f.eks. positivt tales om kammeraters og andre læreres bidrag. Fokusgruppen svarer afslutningsvist samstemmende, at skolen har levet op til formålet.

16 Eftertanke Ved denne selvevaluerings afslutning står navnlig en pointe tydeligt, uden at den er direkte tematiseret i undersøgelsen. I de unges udsagn går det flere gange går igen, at det er deres valg og at kun de, kan træffe det. De er med andre ord ladt tilbage med valget og dette kan føles ganske tungt. For hvad nu, hvis man ikke ved, hvad man vil eller hvad hvis man har valgt forkert? Det er altså et selvstændigt valg, og dette forhold er de unge tilsyneladende pinligt bevidste om uanset om de er sikre eller usikre. Dette tilføjer arbejdet omkring vejledningen en eksistentiel dimension, som rækker videre ind i livsoplysningens område. Et perspektiv der kalder på udnyttelsen af hele den ramme for personlig dannelse, som efterskolelivet tilbyder. Bilag Bilag 1: Formål og årsplan Formål for vejledning på Ågård Efterskole Eleven skal have mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og blive mere bevidst om egne kompetencer og kvaliteter og derigennem blive i stand til at træffe et selvstændigt valg m.h.p. ungdomsuddannel-se og erhvervsønske. Skolevejledningen på Ågård Efterskole ses som en del af det samlede arbejde om-kring at udvikle og bevidstgøre eleverne om egne kompetencer og kvaliteter. Årsplan August: Orientering om årets gang i skolevejledning. Der udleveres Ågårdvejledermapper, hvor alle vejledningspapirer skal være samlet. 10. klasse vælger brobygning. September til november: Alle elever har første individuelle samtale. 9. klasse orienteres om ungdomsuddannelser. Oktober: Efterårsferie. Mulighed for erhvervspraktik. Onsdag den 3. november: Erhvervsmesse med forældreinput. November: Lørdag den 20. nov. : Uddannelsescafe med tidligere elever. 10. klasse obligatorisk brobygning uge klasse arbejder med OSO. Fredag den 26. november: Forældredag: Fremlæggelse af OSO Dec. - feb.: Anden samtale, individuel eller gruppe. Uge 2: Uddannelses- og erhvervsorienteringsforløb afvikles parallelt med terminsprøver og gymnastiktræning. Vi opfordrer elever og forældre til at deltage i informationsmøder på de relevante uddannelsesinstitutioner. Vær selv opmærksom på tidspunkterne for disse møder. Februar:

17 Søndag den 6. februar: Mulighed for en skole-hjemsamtale med henblik på uddannelsesvalg. Eleverne udfylder uddannelsesplaner og tilmelding til ungdomsuddannelser og har disse med hjem til gennemsyn og underskrift. Vinterferie. Mulighed for erhvervspraktik. Søndag den 20. februar: Eleverne afleverer uddannelsesplan og en fuldmagt med valg af ungdomsuddannelse, som herefter behandles af skolevejledere og lærerråd med henblik på vurdering af uddannelsesparathed. Marts: Skolen sender via optagelse.dk uddannelsesplan og tilmelding til de forskelli-ge uddannelsesinstitutioner. Bilag 2: Resultater af spørgeskema Resultat Uddannelsesvejledning I forbindelse med skolens selvevaluering vil vi gerne bede jer besvare nedenstående spørgsmål. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 09A, 10A, 10B, 10C, 10D Undersøgelsesperiode: til Antal besvarelser ialt: 74 Vidste du hvilken ungdomsuddannelse du skulle igang med august 2011, da du startede på Ågård Efterskole? Ja 37 svar 50% Nej 37 svar 50% I hvor høj grad har du fået større viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder gennem dit ophold på Ågård? Rigtig meget 4 svar 5% Meget 28 svar 38% Middel 33 svar 45%

18 Ikke meget 7 svar 9% Slet ikke 2 svar 3% I hvor høj grad er du blevet bevidst om egne kompetencer og kvaliteter i løbet af skoleåret? Rigtig meget 17 svar 23% Meget 37 svar 51% Middel 16 svar 22% Ikke meget 3 svar 4% Slet ikke 0 svar 0% I hvor høj grad er du blevet bedre i stand til at træffe et selvstændigt valg m.h.p. valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 10 svar 14% Meget 31 svar 42% Middel 28 svar 38% Ikke meget 3 svar 4% Slet ikke 1 svar 1% I hvor høj grad har de individuelle samtaler med din vejleder skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 3 svar 4% Meget 19 svar 27% Middel 25 svar 36% Ikke meget 19 svar 27%

19 Slet ikke 4 svar 6% I hvor høj grad har erhvervspraktikken skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 6 svar 8% Meget 14 svar 19% Middel 27 svar 38% Ikke meget 10 svar 14% Slet ikke 15 svar 21% I hvor høj grad har erhvervsmessen med forældrene skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 5 svar 7% Meget 12 svar 16% Middel 33 svar 45% Ikke meget 15 svar 21% Slet ikke 8 svar 11% I hvor høj grad har uddannelsescafe med tidligere elever skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 3 svar 4% Meget 16 svar 22% Middel 32 svar 44% Ikke meget 19 svar 26% Slet ikke 3 svar 4%

20 I hvor høj grad har arbejdet med din jobprofil skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? (uge 2) Rigtig meget 2 svar 3% Meget 14 svar 19% Middel 44 svar 60% Ikke meget 9 svar 12% Slet ikke 4 svar 5% I hvor høj grad har arbejdsmarkedsorienteringen skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? (uge 2) Rigtig meget 1 svar 1% Meget 10 svar 14% Middel 43 svar 59% Ikke meget 14 svar 19% Slet ikke 5 svar 7% I hvor høj grad har skole-hjemsamtalerne skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 0 svar 0% Meget 16 svar 22% Middel 34 svar 47% Ikke meget 18 svar 25% Slet ikke 5 svar 7% I hvor høj grad har medborgerskab skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? (snak om fremtid/kompetencer)

21 Rigtig meget 5 svar 7% Meget 16 svar 22% Middel 30 svar 41% Ikke meget 12 svar 16% Slet ikke 10 svar 14% I hvor høj grad har tilbagemeldinger fra faglærere skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? (elevplaner) Rigtig meget 9 svar 12% Meget 25 svar 34% Middel 25 svar 34% Ikke meget 12 svar 16% Slet ikke 2 svar 3% I hvor høj grad har vejledernes oplæg om ungdomsuddannelser skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 4 svar 5% Meget 14 svar 19% Middel 36 svar 49% Ikke meget 15 svar 21% Slet ikke 4 svar 5% Svar kun hvis du går i 10. klasse: I hvor høj grad har arbejdet med studiekompetencerne skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 1 svar 2%

22 Meget 12 svar 24% Middel 28 svar 55% Ikke meget 5 svar 10% Slet ikke 5 svar 10% Svar kun hvis du går i 10. klasse: I hvor høj grad har OSO skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 9 svar 18% Meget 20 svar 41% Middel 12 svar 24% Ikke meget 2 svar 4% Slet ikke 6 svar 12% Svar kun hvis du går i 10. klasse: I hvor høj grad har brobygning skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 9 svar 18% Meget 11 svar 22% Middel 17 svar 34% Ikke meget 9 svar 18% Slet ikke 4 svar 8% Svar kun hvis du går i 9. klasse: I hvor høj grad har kompetence formiddagen med vejledning skabt afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse? Rigtig meget 2 svar 7% Meget 6 svar 21%

23 Middel 12 svar 43% Ikke meget 4 svar 14% Slet ikke 4 svar 14%

24 Svaropstilling

25

26

27 Bilag 3: Interviewguide Første fokusgruppeworkshop 1. Indledning om projekt Undersøgelse af, hvordan I som elever oplever vejledningen. Spørgsmål: Hvad virker i vejledningen, hvem andre end vejlederne er på spil. Hvilket faktorer er med til at afklare dig? Fokus er særligt på de elementer som har virket og årsagerne dertil. Hvad har rent faktisk ført til en afklaring eller ændring af jeres valg og sikkerhed i dette valg. Der deltager 9 elever i undersøgelsen - 3 fra hvert team. De er udvalgt så de er nogenlunde repræsentative i forhold til valg af ungdomsuddannelse - dvs. at (hvor mange?) skal noget gymnasielt, imens (hvor mange) skal på en erhvervsuddannelse (EUD, SOSU, Handelsskole) køn og sikkerhed ved skolestart. Formen er hver gang en workshop der forløber over ca. 2 timer. Den tager udgangspunkt i oplæg fra to udvalgte deltagere og derefter drøftelser i gruppen. 2. Præsentation af program for workshop(5 min) 3. 3 elever præsenterer deres overvejelser omkring sikkerhed/usikkerhed og studievalg så godt som muligt. Hvad har fået jer til at vælge som man gør og blive sikre på dette vang. Nævne ting der har haft afgørende/konkret betydning for deres valg. Præsentationen må maksimalt tage fem minutter og de tre elever har lige inden workshoppen fået 15 minutter til at forberede sig. 4. Ud fra præsentationen kommenterer de andre elever i første omgang forløbet ved at svare på følgende spørgsmål: a. Har I opklarende spørgsmål (faktuelt, ikke bedømmende)? b. Hvad lægger I først og fremmest mærke til i forløbet (faktuelt, ikke bedømmende)? (10 min) 5. Eleverne præsenterer først nu de andre for: a. Hvilken vejledning du har fået, har virket for dig? - Hvorfor?

28 b. Hvad var typisk, atypisk, ventet, uventet i forløbet? c. Egen indsats - Kammeraters indsats -Lærerens rolle, voksnes rolle - vejleders rolle i din afklaring? d. Hvad forventer jeg af vejledningen her på skolen? e. Hvad har jeg brug for nu? f. Hvad skal der ske i år? g. Hvad vil det sige at være sikker? - Er der noget der kunne få dig til at ændre mening om dit uddannelsesforløb? h. (10 min) 6. Pause 10 min 7. Fælles diskussion af følgende punkter: a. Hvordan ser I andre på den erfaring som eleverne har beskrevet genkender I det? Andre eksempler? (20 min). Samlet tid: 65 minutter Afslutning (10 minutter): Hvis I skulle skrive de mest centrale pointer vi har snakket om i dag, hvad skulle de så være? Hvad skal vi særligt være opmærksomme på i arbejdet med vejledningen. Anden fokusgruppeworkshop 1. Indledning Undersøgelse af, hvordan I som elever oplever vejledningen. Denne gang skal I tænke på alle de forskellige tiltag, der har været, som har med vejledning at gøre: ex. Vejledningssamtaler OSO o Skolebesøg o Opgaven o Andet Evt. praktik Medborgerskab omkring studievalg Skole-hjemsamtaler (?) Uddannelsesmesse/erhvervsmesse - forældre kom - gamle elever til undervisningslørdag Uge 1 - arbejde med ansøgning og cv m.m. Andet, hvor jeres fremtid og uddannelse har været på spil

29 Spørgsmål: Hvad virker i vejledningen på Ågård, hvem andre end vejlederne på Ågård er på spil - forældre, kammerater, lærere m.m.. Hvilket faktorer er med til at afklare dig? Fokus er særligt på de elementer som har virket og årsagerne dertil. Hvad har rent faktisk ført til en afklaring eller ændring af jeres valg og sikkerhed i dette valg i jeres forløb på Ågård. Det kan også være yderligere sikkerhed i valget eller nye tanker om noget. 2. Præsentation af program for workshop(5 min) 3. 3 elever præsenterer deres overvejelser omkring vejledningen på Ågård. De har valgt et forløb eller en del af et forløb, som har virket for dem - som de har fået noget ud af. Herunder beskriver de, hvad der foregik og hvilke personer der var i spil. De har fået 15 minutter til at forberede. 4. Ud fra præsentationen kommenterer de andre elever i første omgang forløbet ved at svare på følgende spørgsmål: a. Har I opklarende spørgsmål (faktuelt, ikke bedømmende)? b. Hvad lægger I først og fremmest mærke til i forløbet (faktuelt, ikke bedømmende)? (10 min) 5. Eleverne præsenterer først nu de andre for: a. Hvilke elementer i vejledningen virkede godt på dig? b. Hvad var typisk, atypisk, ventet, uventet i forløbet? c. Hvad var det helt præcist, der virkede? d. Egen indsats - Kammeraters indsats -Lærerens rolle, voksnes rolle - vejleders rolle. e. Var der en særlig kontekst, der gjorde, at det virkede? f. Er der noget, der har fået dig til at ændre mening om din fremtid og dit uddannelsesforløb? g. Hvad har jeg mere brug for nu? h. Hvad skal der ske mere i år? (10 min) 6. Pause 10 min

30 7. Fælles diskussion af følgende punkter: a. Hvordan ser I andre på den erfaring som eleverne har beskrevet genkender I det? Andre eksempler? (20 min). Forventninger opfyldt? Fået nyt syn på vejledning? Samlet tid: 65 minutter Afslutning (10 minutter): Hvis I skulle skrive de mest centrale pointer vi har snakket om i dag, hvad skulle de så være? Hvilke elementer skal vi holde fast i? Hvad skal vi særligt være opmærksomme på i arbejdet med vejledningen fremover. Tredje fokusgruppeworkshop Kort fokusgruppe med opsamling. Udgangspunktet er nu, at vejledningen er afsluttet: Blev forventningerne til den sidste periode opfyldt? Skolehjem - tilmeldinger Hvor sikker er du i det valg, du har foretaget? Er du forberedt på det du skal? Hvad gør dig sikker/usikker Opsamling på vejledningsforløbene - på afstand nu. o Positivt o Negativt Hvordan ville I beskrive (arbejdet med udd. Vejledning) vejledningen på Ågård?

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Ca.8.10-13.50 Ca.8.10-13.50 8.00-15.10 8.00-15.10 Ca.8.10-13.50

Ca.8.10-13.50 Ca.8.10-13.50 8.00-15.10 8.00-15.10 Ca.8.10-13.50 EUD10 & 1 Mål Målet er, eleverne får fagligt, praktisk og teoretisk kendskab til erhvervsskolens fire hovedområder. Målet er, at eleverne bliver så afklarede som overhovedet muligt, så de kan træffe valget

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2006-2007. Realkompetencer

Selvevalueringsrapport 2006-2007. Realkompetencer Ågård Efterskole Selvevalueringsrapport 2006-2007 Realkompetencer En opfølgning og uddybning af selvevalueringsrapporten 2005-2006 Udarbejdet af: Mette Sanggaard Schultz og Kirsten Storgaard Ågård den

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Indledning. Det er vores strategi, at den enkelte får indsigt i egne muligheder og dermed i valg af ungdomsuddannelse.

Indledning. Det er vores strategi, at den enkelte får indsigt i egne muligheder og dermed i valg af ungdomsuddannelse. Vejledning 2013-2014 Indledning Dette lille hæfte beskriver, hvordan vejledningen foregår her på Balle Friskole, Balle Musik- & Idrætsefterskole. Vi er tre vejledere, som I altid er velkomne til at kontakte,

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Skoleårets aktivitetsplan Klassekonferencer UEA-undervisning UU s kollektive vejledningsaktiviteter UU s individuelle tilrettelagte vejledningsaktiviteter Introduktionskurser

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009 10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2014 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

SELVEVALUERING Ågård Ungdomsskole Selvevaluering Realkompetencer. Faglighed Ansvarlighed Samarbejde Selvstændighed Social kompetence

SELVEVALUERING Ågård Ungdomsskole Selvevaluering Realkompetencer. Faglighed Ansvarlighed Samarbejde Selvstændighed Social kompetence Ågård Ungdomsskole Selvevaluering 2006 Realkompetencer Faglighed Ansvarlighed Samarbejde Selvstændighed Social kompetence - 1 - Indhold 1. Indledning...3 1.2 Introduktion til realkompetencer i efterskolen...3

Læs mere

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN KLASSE 17/18 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN TILBUDSFAG: Tysk, Fysik/kemi VALGFAG: Go form, Boldspil, Håndværk&Krea, Kulturfag, Naturfag, Gymklar, Psykologi, Klar dig selv, Iværksætter. Oprettelse af valgfag

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Ydelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen

Læs mere

UDSKOLING 2008/09. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune

UDSKOLING 2008/09. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune UDSKOLING Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby Saltværksvej 191 2770 Kastrup Tlf: 3252 5274 uu.uk@taarnby.dk http:/ /uv.taarnby.dk/uu 2008/09 Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Erhvervsorienterede overgange. Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål

Erhvervsorienterede overgange. Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål Erhvervsorienterede overgange Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål Industriens Mænd Efterskole møder industrivirksomhed møder efterskole møder erhvervsskole Industriprojektet Projektet

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Efterskolernes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, maj 2010

Efterskolernes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, maj 2010 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, maj 2010 UNI C 2010 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

UDSKOLING 2009/10. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune

UDSKOLING 2009/10. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune UDSKOLING Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby Saltværksvej 191 2770 Kastrup Tlf.: 3252 5274 uu.uk@taarnby.dk www.uutaarnby.dk 2009/10 Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere