Høringssvar til Vandområdeplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar til Vandområdeplan"

Transkript

1 Høringssvar til Vandområdeplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til den 23. juni Nedenstående er et fælles høringssvar på vegne af: LandboForeningen Midtjylland, Landboforeningen Kronjylland, Østjysk Landboforening, Østjydsk Familielandbrug, Djursland Landboforening, Landboforeningen Odder-Skanderborg, og Vejle-Fredericia Landboforening Landboorganisationerne repræsenterer tilsammen 1836 medlemmer bosat i hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Dertil kommer et ukendt antal medlemmer, som har arealer i oplandet, men er bosat i et andet vandopland. Vi indsender hermed vores overordnede betragtninger og ændringsforslag til Vandområdeplanen for vandoplandet, som vi forventer, vil indgå i det videre arbejde med vandområdeplanen. Resume Det fremlagte udkast til vandområdeplan er ikke den friske start på vandplanlægningen, vi og andre har ønsket os. Det er i den forbindelse helt uacceptabelt, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt og hvordan indsatsen for tons ud af det samlede, opgjorte indsatsbehov på tons skal håndteres i planperioden. Vandområdeplanerne bevæger sig i stik modsat retning af de politiske aftaler, løfter og udmeldinger om øget vækst og bedre indtjening i landbruget gennem bedre rammevilkår, som både regering og de fleste af de øvrige partier står bag. Planerne i deres nuværende form risikerer at trække tæppet helt væk under en række landbrug, og en stor andel af de resterende vil tabe yderligere konkurrenceevne. Til stor skade for landbruget, og til stor skade for det danske samfund. På vandløbsområdet betyder den valgte fremgangsmåde, at alt for mange vandløb tages med i planerne km i stedet for de ca km, der formentlig er det krævede iht. direktivet og alt for mange af disse er sat til at skulle opfylde kravet om mindst god økologisk tilstand. Det, der er brug for, er mindre regulering og færre begrænsninger over for landbruget herunder mulighed for at gøde efter afgrødernes behov, implementering af vandrammedirektivet i henhold til praksis i de øvrige medlemslande og realisme i målsætninger og indsatser. Det kan meget vel føre til, at der skal ske en lempelse af miljømålsætningerne i en række vandområder, lige som mange vandløb må forventes at blive omkarakteriseret fra naturlige til stærkt modificerede. Vi skal kraftigt opfordre til, at udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser trækkes tilbage og laves helt om, inden de sendes i fornyet høring. 1

2 Med venlig hilsen Frede Lundgaard Madsen Formand for LandboForeningen Midtjylland Henrik Nielsen Formand for Østjysk Landboforening Hans Gæmelke Formand for Djursland Landboforening Niels Kragh Formand for Christian G. Jensen Formand for Landboforeningen Kronjylland Morten Laursen Formand for Østjydsk Familielandbrug Jens Gammelgaard Formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg Nis Hjort Formand for Vejle-Fredericia Landboforening 2

3 Indholdsfortegnelse Høringssvar til Vandområdeplan Kystvande Bemærkninger til indsatserne for de 1600 tons N Bemærkninger til den udskudte indsats på 516 tons N for Randers Fjord Målsætning for Randers Fjord Vandløb Vandrådets arbejde med indsatsprogram Oplandsproblematikken omfang af vandløb, der skal med i planerne Korrekt karakterisering af vandløb Anvendelse af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Vandløbenes tilstand - one out all out princippet Opsamling Kystvande Vandløb

4 1. Kystvande Sammenfattende kan det konstateres, at vandområdeplanen udpeger landbrugsjordens udledning af næringsstoffer som årsagen til kystvandendes manglende målopfyldelse. Det er dog for dyrt at gennemføre de nødvendige forbedringer (læs: begrænse landbrugsproduktionen) inden for fristen 22. december Derfor udskydes fristen for målopfyldelse. Den beregnede nødvendige kvælstofreduktion er på 7800 t N pr. år i denne Vandområdeplan. Der er i planen indskrevet, hvilke indsatser der skal til for at opnå en kvælstofreduktion på 1600 t N pr. år: Der etableres i planperioden ca ha vådområder med en samlet effekt på ca tons kvælstof i kystvande. Der gennemføres udtagning af ca ha lavbundsjorde med en effekt på ca. 150 tons kvælstof. Der planlægges etableret et stenrev i et fjordområde, hvor revet kan indgå i et fuldskala 5-årigt projekt til dokumentation af bl.a. stenrevs potentielle kvælstofeffekt samt bidrage til opfyldelse af Natura 2000-forpligtelser. Der er ikke fagligt grundlag for at estimere kvælstofeffekten på nuværende tidspunkt. Der opnås en reduktion på ca tons kvælstof i kystvande som følge af det forventede forbud mod gødskning af udpegede 3-naturområder (del af Naturplan Danmark) Der gennemføres en spildevandsindsats, som vil forbedre tilstanden i vandmiljøet. Indsatsen medfører samtidig en reduceret kvælstoftilførsel til kystvande på ca. 40 tons. Der videreføres en opkøbsordning for dambrug, som blev oprettet i Kvælstofeffekten heraf anslås til ca. 80 tons kvælstof. Der afsættes midler til yderligere udredning og videnindsamling frem mod næste planperiode. Det er glædeligt, at der også arbejdes med andre tiltag end dem, der reducerer kvælstof på dyrkningsfladen. Det planlagte stenrev kan vi kun opfordre til kommer i gang så hurtigt som muligt. Jo før projektet startes op, des tidligere kan vi også se, om der er effekt af sådanne tiltag. Effekten af stenrevet vil, som vi læser det, være en del af de udskudte 6200 kg N, da man ikke kender omfanget endnu. Den resterende indsats på 6200 tons N, som er udskudt, henvises til [..]..et tværministerielt udvalgsarbejde, der skal beskæftige sig med udviklingen af de konkrete modeller for målrettet regulering, der kan bidrage til at reducere kvælstoftilførslen yderligere og på en omkostningseffektiv måde, herunder beskrivelse af de fordelingsmæssige konsekvenser. Udvalget skal også kigge nærmere på indsatsbehovet, og over hvor lang en periode indsatsen skal gennemføres. Der vil foreligge et endeligt beslutningsgrundlag efter sommerferien Vi anmoder det tværministerielle udvalg om at lade følgende forslag indgå i deres vurderinger: Virkemiddelkataloget for kvælstofreduktionen skal udvides betydeligt, hvis det skal være realistisk at reducere kvælstofudledningen. Indsatserne skal fortsat være omkostningseffektive. Hvis ikke det er muligt bør målsætningerne nedjusteres til et realistisk niveau om nødvendigt fjernes helt til der er intelligente løsninger i virkemiddelkataloget. Der bør ikke kun fokuseres på kvælstofreduktion. Også muligheden for at tildele mere gødning på dyrkningsfladen, såfremt der ikke udledes mere kvælstof til vandmiljøet, bør opprioriteres. 1.1 Bemærkninger til indsatserne for de 1600 tons N Af de 1600 tons kvælstof der er planlagt indsatser for, skal langt størstedelen (1150 t) findes gennem etablering af vådområder. Hvis det skal kunne gennemføres i den virkelige verden, bør der laves langt bredere rammer og bedre vilkår ved indgåelse af en frivillig aftale om at overdrage jord til eller indgå i et vådområdeprojekt. Vores medlemmer er ofte bekymrede for, hvad et ja til en frivillig aftale kan få af 4

5 konsekvenser for deres produktion, både her og nu, men også om 5, 10 eller 15 år, når landmanden måske ønsker at udvide sin bedrift eller vil sælge den. Medlemmernes bekymringer har bremset igangsættelsen af projekter i bl.a. Randers Kommune, hvor Randers Fjord ellers ville have haft gavn af vådområdernes kvælstofreduktion. Det er bl.a. følgende betænkeligheder vores medlemmer har ved at indgå i et vådområdeprojekt: Harmoniarealet reduceres, så husdyrproduktionen begrænses Hvordan kan man være sikker på at arealerne lige uden for vådområdet ikke påvirkes og at dyrkningen herpå ikke forringes om 5, 10 eller 15 år? Får vådområdet over tid status af at være en beskyttet naturtype, så en fremtidig udvidelse af husdyrproduktionen umuliggøres eller fordyres af skærpede miljøkrav? Vi har meget svært ved at se, at der i praksis kan gennemføres vådområdeprojekter på yderligere ha i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 1.2 Bemærkninger til den udskudte indsats på 516 tons N for Randers Fjord Landbrugsorganisationerne er helt enige i, at det vil være alt for dyrt at reducere landbrugsbidraget med 516 tons. Landbrugsorganisationerne har gjort sig den ulejlighed at regne på konsekvenserne af, hvis indsatsen med at reducere udvaskningen af kvælstof til Randers Fjord udelukkende skal findes på dyrkningsfladen. Her er tale om gennemsnitstal for hele oplandet, dvs. reduktionen sker ligeligt i hele oplandet: Hovedvandopland Randers Fjord Areal Opland, ha Ansøgt landbrugsar eal 2014, ha Udlednin g 2021 Grund Fjord Randers Fjord, fra Rds. til Mellerup Randers Yderfjord Mål for udledning til fjord, tons/n Indsats kg N Mål nået med brak, antal ha Pct af landbrugsareal For at nå et mål om en maximal udledning af kvælstof fra den dyrkede jord i oplandet til Randers Fjord skal 19 % af oplandet gå ud af dyrkning. Når 19 % af landbrugsjorden ikke længere kan dyrkes, kan der heller ikke spredes husdyrgødning på disse arealer. Dermed må husdyrproduktionen i oplandet til Randers Fjord reduceres tilsvarende. DE i opland DE pr. ha landbrugsareal 0,84 DE der ikke er plads til hvis 19% er braklagt De DE fordeler sig både på kvæg, svin og øvrige husdyrgrupper. Anderledes ser det ud på enkelte ejendomme, hvis virkemidlerne for at opnå målopfyldelse i Randers Fjord, lægges på dyrkningsjorden. Ser man på konsekvenserne på fire udvalgte husdyrproduktioner, viser nedenstående den udgift, der er forbundet med ikke at kunne høste de braklagte arealer. Det er vel at mærke en årlig udgift på den enkelte ejendom. 5

6 Kvæg Kvæg Svin Svin DE på ejendom Dyrket areal i ha 399,4 197,6 408,0 204,6 Reduktion N-udledning % Brakprocent % Brakareal ha 90,6 44,8 92,6 46,4 Omkostninger til brak i kr Dertil kommer den nedgang i husdyrproduktionen de braklagte arealer medfører. DE/ha 2,2 1,3 0,9 1,5 DE der ikke er plads til 202,1 58,5 82,6 70,3 DE efter brak 688,9 199,5 281,4 239,7 Nedgangen i husdyrproduktionen vil medføre nedgang i antal ansatte på den enkelte ejendom. Ansatte, nu 9,9 2,9 4,0 3,4 Ansatte, efter braklægning 7,7 2,2 3,1 2,7 Det vil også give følger for ansatte i følgeerhvervene. Landboorganisationerne mener derfor, at ovenstående beregninger med al tydelighed viser, at med de kendte virkemidler, kan reduktionen af det nødvendige antal tons kvælstof ikke findes på dyrkningsfladen. De økonomiske konsekvenser vil ikke stå mål med indsatsen. Derfor opfordrer vi Naturstyrelsen til at se på andre negative påvirkninger af Randers Fjord Målsætning for Randers Fjord Hvis Naturstyrelsen fastholder målsætningen i Randers Fjord, skal fjorden gøres mere robust, så den dermed vil kunne tåle tilledningen af kvælstof fra dyrkningsjorden, ellers vil den udskudte indsats på 516 tons, fortsat hænge over et i forvejen trængt landbrugserhverv. Vi peger i stedet på muligheden for at: udpege Randers Fjord som stærkt modificeret og dermed permanent sænke målet for fjorden. undersøge hvordan Randers Fjord kan gøres mere robust med alternative virkemidler. Målsætningen for Randers Fjord er så vidt vi ved, fastsat på baggrund af bare én modelberegning. Vi stiller os derfor skeptiske over for, hvorvidt målsætningen om en årlig udledning på 2105 t N er korrekt. Usikkerhederne for beregningerne af de enkelte vandområder er store, og derfor mener vi, det vil være bedre at følge og vurdere fjordens tilstand ud fra konkrete målinger og observationer. Fjordens tilstand bør i højere grad følges med konkrete målinger og observationer, frem for modelberegninger. På den måde bliver det også lettere at målrette indsatserne og undgå generelle virkemidler. 6

7 2. Vandløb 2.1 Vandrådets arbejde med indsatsprogram Landbrugsorganisationerne deltog aktivt i det nedsatte vandråd for Randers Fjord Oplandet. Der var tale om at finde en indsats på minimum 127 km vandløb set i forhold til 959 km vandløb, der ifølge Vandområdeplanen ikke opfylder kravet om god tilstand. Processen i vandrådet forløb i god tone mellem de forskellige interesser. Dette skyldes i høj grad, der var tale om en begrænset opgave, hvor det var let at følge de principper for udvælgelse af vandløb, som vandrådet besluttede for indsatsen. Disse principper var: Alle parter i vandrådet var enige om, at vandløbsindsatsen ikke skulle berøre landbrugsjordens afvandingsmuligheder, idet de begrænsede økonomiske midler skulle bruges til konkrete indsatser og ikke til erstatninger for tabte dyrkningsmuligheder. Ligeledes var der enighed om, at der ikke skulle anvendes virkemidler i vandløb med ringe fald, da de fleste vandløb med ringe fald ikke vil få et forbedret vandløbsmiljø, da evt. tiltag i f.eks. vandløbsbunden meget hurtigt vil overlejres af materiale (sand) og dermed ikke medføre et forbedret vandløbsmiljø. I alt blev der foreslået indsatser i 340 km vandløb og sanering af 52 spærringer. Vandrådet har således peget på væsentligt flere km vandløb og spærringer end minimumskravet. Vandrådet har foreslået indsats på de strækninger, hvor der med lille indsats kan opnås fysiske forbedringer af vandløbet, og dermed opnåelse af det opstillede miljømål. Til næste planperiode venter en langt større opgave, hvis de resterende 619 km vandløb skal opnå god tilstand. Her vil langt flere små vandløb blive omfattet af en indsats, og langt flere landbrugsarealer vil blive berørt. Her er der ikke flere nemme løsninger tilbage. På nedenstående kort vises først de vandløb, hvor der er planlagt en indsats og dernæst størrelsen af vandløbsoplandene (typologien). Her ses det tydeligt, at hovedparten af indsatsen er lagt i de større vandløb (type 2 og 3). 7

8 Indsatser er vist med grøn markering Grøn og lilla angiver de vandløb, der er med i vandrammedirektivet Vi stiller spørgsmål ved, om alle disse vandløb skal indgå i vandområdeplanerne og om de samme vandløb har en korrekt karakterisering og dermed korrekt målsætning. Altså om potentialet for det enkelte vandløb er realistisk i forhold til målsætningen. 2.2 Oplandsproblematikken omfang af vandløb, der skal med i planerne Ifølge guideline fra EU (Guidedance no.2, Identification of Water Bodies) skal man som udgangspunkt kun medtage vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. I Danmark har man valgt at fravige denne guideline og inkludere vandløb med opland på under 10 km 2, hvilket i mange tilfælde kan være fornuftigt, hvis vandløbet har, eller kan få, en god kvalitet eller hvis det har værdi for det samlede vandløbssystem. Desværre er udpegningerne ikke sket på baggrund af faktuel viden om vandløbets kvalitet eller potentiale. Ud af de ca km målsatte vandløb i vandområdeplanerne i Danmark er ca km type 2 eller 3 vandløb, dvs. vandløb af en vis størrelse. De resterende km er små vandløb (type 1). Dvs. at ca. halvdelen af de målsatte vandløb er små grøfter og render, der ikke skal og ikke bliver taget med i andre EU-lande end Danmark: Landboorganisationerne mener således, at alle Type 1 vandløb, der samtidig er enten kunstigt, stærkt modificeret eller af blødbundstypen, skal ekskluderes af vandplanerne. Det samme gør sig gældende for Type 1 vandløb, der f.eks. løber tør om sommeren. 8

9 Eksempel Kare Bæk nedre løb (o9547): Kare Bæk (o9547) er en kunstig gravet afvandingskanal, som ligger dybt nedskåret i terrænet, og har sit udløb i Randers Fjord gennem en pumpestation. Det skønnes, at der er ca. 3 m fra markkanten til vandløbsbunden. Kanalen er et type 1 vandløb (opland < 10 km 2 ) med blød bund, der er udpeget som et naturligt vandløb. Kare Bæk (nedre løb), der er en del af et inddiget pumpet landbrugsområde, er C-målsat i amtets Vandkvalitetsplan fra Dvs. at Århus Amt i 2005 vurderede, at vandløbet kun skal aflede vand. Dertil kommer at vandløbet er gravet i forbindelse med oprettelse af digelaget Kare Holme i 1950 erne, hvor der blev opstillet en pumpestation ud mod Randers Fjord. Landindvindingen til dyrkningsjord opstod i forbindelse med etablering af sejlrenden i Randers Fjord, som er opført med faskiner på begge sider. I den forbindelse aflejrede fjorden materiale på begge sider af faskinerne, og det var nemt at lave digelaget med tilhørende gravning af Kare Bæk og etablering af pumpestation. Det pumpede område udgør i alt 535 ha. På nedenstående kort ses først området inden der blev gravet ud til sejlrende og fjorden begyndte at aflejre materiale og dernæst området, som det ser ud i dag. På de to fotos ses sejlrenden med faskiner samt Kare Bæk set fra pumpestationen og opstrøms. Området ved Kare Bæk på kort fra Bækken er angivet med den blå streg Området ved Kare Bæk i dag 9

10 Foto: Udsigt til sejlrenden i Randers Fjord med faskiner set fra diget Foto: Kare Bæk, hvor pumpehuset ses yderst til højre i ved pumpehuset samt udsnit af sejlrenden med faskiner billedet Både kortmateriale og billeder viser med al tydelighed, at Kare Bæks nedre løb er kunstigt. Vandløbets målsætning i Århus Amts Vandkvalitetsplan fra 2005, samt det forhold at vandløbet både er kunstigt og et type 1 vandløb (opland < 10 km2), medfører, at et vandløb som dette slet ikke bør være en del af vandområdeplanen, hvorfor et miljømål på denne strækning må anses for at være en overimplementering af vandrammedirektivet. Vandløb som dette bør derfor udtages fra vandområdeplanen. 2.3 Korrekt karakterisering af vandløb I vandplanerne er der foretaget en udpegning af forskellige vandløbstyper, hvilket er grundlaget for de miljømål, der skal opfyldes og hvilke tiltag, der skal iværksættes for at nå målene. Der er dog i mange tilfælde ikke taget hensyn til de faktiske forhold, hvilket ofte medfører miljømål, der er urealistiske i forhold til de pågældende vandløbs fysiske potentiale. I vandområdeplanerne er der ikke foretaget en hydromorfologisk karakterisering af vandområderne. Dette er et basiskrav i henhold til vandrammedirektivet. Udeladelsen er af samme grund bemærket i Kommissionens landerapport for Danmark, hvor det danske arbejde med vandområdeplanerne vurderes. Manglen på hydromorfologisk karakterisering betyder, at man helt eller delvist overser, hvad der rent faktisk kræves af fysiske ændringer af især de danske vandløb, for at målsætningerne kan opfyldes. Det er derfor langt fra sikkert, at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivets krav. Med inddragelse af vandløbsplanter og fisk som yderligere økologiske kvalitetselementer, er der ingen tvivl om, at kravene til de helt grundlæggende fysiske og hydromorfologiske forhold er blevet skærpet markant, set i forhold til første planperiode, hvor det udelukkende drejede sig om smådyrsfaunaen. For at vandløbene 10

11 kan opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er det vores klare vurdering, at vandløbenes form og funktion skal bringes tilbage til en tilstand, hvor der stort set ikke er plads til modifikationer af nogen art. Vandløbenes bund skal i mange tilfælde bringes op i nærheden af terrænet, der skal være mulighed for udstrakt grad af variation i traceets forløb (stærkt forøget, fri mæandrering), bevoksningen på og langs brinkerne skal være varieret etc. Kravene til fysiske forhold i og ved et vandløb, der skal kunne opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er uforenelige med landbrugsproduktion. Hævning af bunden, reduceret vedligeholdelse og nedsat afvandingsevne, vil føre til meget alvorlige oversvømmelses- og forsumpningsskader. Ændres vandløbenes fysik som beskrevet, kan det få katastrofale følger for anvendelsen af enorme landbrugsarealer. Konsekvenserne forstærkes af, at der er taget mange vandløb med ringe eller intet fald med i vandområdeplanerne. Her vil konsekvenserne blive særligt udtalte, samtidig med, at de økologiske målsætninger ikke vil blive opfyldt, grundet manglende potentiale. Eksempel For at illustrere betydningen af de fysiske og hydromorfologiske forhold på muligheden for målopfyldelse, er nedenfor vist to vandløb: 1) Ørum Å, der opfylder kravene om mindst god økologisk tilstand for alle tre økologiske kvalitetselementer 2 Alling Å, der opfylder kravene til DVFI og dermed har figureret som havende målopfyldelse indtil nu. 11

12 Alling Å Der er en tydelig forskel på de fysiske forhold på de to viste vandløbsstrækninger. Ørum Å, der opfylder kravene for alle tre parametre, er beliggende højt i terrænet, har gode faldforhold, varieret substrat og er delvist beskygget. Alling Å, der har god tilstand for smådyr (DVFI), men er i ringe tilstand for fisk og moderat tilstand for undervandsplanter er et ret typisk vandløb i agerlandet: Der er stort set ingen skyggegivende bevoksning, vandløbet er dybt nedskåret i terrænet, og forløb og bundforhold fremstår ensartet. Vandløbet er kraftigt reguleret både udrettet og gravet dybere af hensyn til afvandingen og faldforholdene er dårlige, navnlig hvis det skal have et mere snoet forløb. 12

13 For et vandløb som Alling Å vil der efter vores vurdering skulle ske markante ændringer, hvis den økologiske tilstand skal være god. Ud over at det vil medføre en enorm udgift, vil det i mange hvis ikke de fleste tilfælde være spildt arbejde, idet de grundlæggende forhold simpelthen ikke er gode nok. 2.4 Anvendelse af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Vandløbene er enten naturlige eller kunstige. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer som f.eks. uddybning og udretning har væsentlig betydning for f.eks. afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålet god tilstand. Korrekt karakterisering er således afgørende for, om der sættes realistiske og opnåelige miljømål. Ligeledes er karakteriseringen afgørende for, hvilke indsatser der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold, som f.eks. restaurering. I vandområdeplanen for Randers Fjord er det kun en meget lille andel af vandløbene, som er karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede, mens de resterende km er karakteriseret som naturlige vandløb, hvilket vækker forundring, da mange vandløbsstrækninger er stærkt regulerede og netop denne regulering er af afgørende betydning for afvandingen af store landbrugsarealer. De fleste steder er situationen da også, at der reelt set er behov for øget vandafledningsevne i vandløbene og ikke det modsatte. Landboorganisationerne mener således, at de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. Ligeledes mener landboorganisationerne, at kunstigt etablerede vandløb skal karakteriseres som kunstige vandløb jævnfør det før omtalte eksempel fra Kare Bæk. Eksempel Skørring Å (1.5.b ): Skørring Å er et naturligt vandløb, som er blevet udrettet og gravet dybere i forbindelse med dræningsprojekter i 1940 erne og 1950 erne. Reguleringen kan ses på nedenstående kort. Åen afvander i sin helhed et meget stort landbrugsareal, og det er af yderste vigtighed for dyrkningen af både de ånære arealer, men også det drænede opland, at denne afvanding fortsat kan finde sted. 13

14 Kortet viser det nuværende forløb (blå streg) og åens oprindelige forløb (sort streg) Skørring Å er et type 2 vandløb, og er kendetegnet ved at have et meget ringe fald. Syddjurs Kommune har i den tekniske forhøring i 2011 da også meddelt Naturstyrelsen, at I Syddjurs Kommune er der flere vandløbsstrækninger med begrænset fald og med meget flade ådale (Ryom Å, Korup Å, Skørring Å mv.), hvilket betyder, at ændring/ophør af vedligeholdelse medfører, at betydelige arealer i disse ådale bliver vandlidende- svarende til vådområde projekter. Selvom virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse er udgået af vandområdeplanen, ændrer det ikke ved, at vandløbet har et meget ringe fald, og at det vil være umuligt at opnå god tilstand, grundet åens reguleringsmæssige forhistorie. Foto: Skørring å, som løber i et meget fladt område med ringe fald og store afvandingsmæssige interesser I vandområdeplanen kan man se, at den nuværende tilstand er moderat for smådyr, ringe for fisk og ukendt for planter. Den samlede tilstand er dermed ringe. Grundet det ringe fald fremstår vandløbet mange steder med blød bund. Å-systemet er også fra tid til anden påvirket af urenset spildevand, når der sker overløb fra rensningsanlæggene. For at forbedre miljøtilstanden er der i udkast til vandplanerne lagt op til plantning af træer langs vandløbet. Det er dog yderst tvivlsomt hvorvidt plantning af træer fører til målopfyldelse. 14

15 Grundet det regulerede forløb, det ringe fald og de store afvandingsmæssige interesser bør vandløb som Skørring Å karakteriseres som stærkt modificeret med miljømålet godt økologisk potentiale. 2.5 Vandløbenes tilstand - one out all out princippet Miljøtilstanden vurderes i de fremsatte vandområdeplaner på baggrund af tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, smådyr og planter. I første planperiode var det kun på baggrund af smådyr. Det betyder bl.a. at vandløb der i 1. planperiode havde opnået målet, nu ikke længere nødvendigvis har målopfyldelse, da Vandrammedirektivet anvender princippet om one out all out. I vandområdeplanen angives der en tilstand for hver parameter og en samlet tilstand. Tilstanden kan enten være høj/god/moderat/ringe/ukendt. For at nå målopfyldelse skal den samlede tilstand minimum være god. I mange vandløb er et eller flere parametre ukendte. Selv om kun et enkelt parameter har opnået en god tilstand og resten er ukendte, konkluderer Naturstyrelsen, at den samlede tilstand er god. Ifølge Naturstyrelsen har man kun kendskab til alle tre parametre i 1900 ud af de km målsatte vandløb. Af disse er der målopfyldelse på alle tre parametre i 231 km vandløb svarende til 12 %. Til trods for dette vurderer Naturstyrelsen, at der er målopfyldelse i 30 % af alle målsatte vandløb. Der vil således formentligt være langt flere km vandløb med ringe tilstand end Naturstyrelsen antager. Det er med til at give et urealistisk billede af bl.a. omkostningen til vandløbsindsatser. Landboorganisationerne mener derfor, at vandløbenes faktiske tilstand skal undersøges, før man kan sige noget om det samlede omfang i de danske vandløb. 3. Opsamling Landboorganisationerne mener: 3.1 Kystvande At der skal igangsættes projekter til kvælstofreduktion uden for dyrkningsfladen, f.eks. stenrev, udplantning af ålegræs o.lign. Der er gennem de seneste år gennemført mange tiltag på dyrkningsfladen, så her er det ikke længere omkostningseffektivt at lave indsatser. At der skal findes flere omkostningseffektive virkemidler, hvis det skal være realistisk, at opnå målsætningerne på sigt. Alternativt bør målsætningen nedjusteres. At der skal være mulighed for at tilføre mere kvælstof på dyrkningsfladen, såfremt det ikke giver en merudledning i fjorden. F.eks. kunne afvanding til et vådområde eller minivådområde udløse større tildeling, da eventuelt kvælstofoverskud vil fjernes i vådområdet. 15

16 At reduktionen af kvælstof ved etablering af ca ha vådområder i Jylland-Fyn distriktet er urealistisk. Det er problematisk at finde egnede placeringer, da nogle involverede lodsejere ofte har bekymringer om områdets fremtidige betydning for deres ejendom. Her vil en mulighed for mere kvælstof på omkringliggende arealer, måske kunne bløde op for at flere ville indgå i vådområdeprojekter. At Randers Fjord bør udpeges som stærkt modificeret og samtidig bør muligheden for at gøre fjorden mere robust vurderes. At der kun bør sættes realistiske målsætninger. Effekterne af tiltagene, specielt ved kvælstofreduktion, men også ved tiltag i vandløbene, kan ikke ses med det samme, men først efter flere år. En udskydelse af indsatserne gør det blot endnu sværere at sikre målopfyldelse. At usikkerheden på modelberegningerne der skal fastsætte målbelastningen er så store, at vi ikke mener, de kan bruges. I stedet bør man observere og følge fjordens tilstand og lave målrettede indsatser. 3.2 Vandløb At vandløbsindsatsen ikke må forringe afvandingsmulighederne af landbrugsjorden. At der ikke bør laves indsatser i vandløb med ringe fald, da det ikke give vedvarende forbedringer af vandløbets tilstand. At alle Type 1 vandløb, der samtidig er enten kunstigt, stærkt modificeret eller af blødbundstypen, skal ekskluderes af vandplanerne. Det samme gør sig gældende for type 1 vandløb, der f.eks. løber tør om sommeren. At de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand uden store afvandingsmæssige konsekvenser, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. At kunstigt etablerede vandløb skal karakteriseres som kunstige vandløb, jævnfør det før omtalte eksempel fra Kare Bæk, afs At Naturstyrelsen samlet set bør anvende muligheden for at anvende undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivet, så der kan fokuseres på de vandløb der har et godt potentiale. At vandløbenes faktiske tilstand skal undersøges i forhold til alle parametre, før man kan sige noget om det samlede omfang i de danske vandløb. 16

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser. Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014

VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014 VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord Tirsdag d. 5. august 2014 Dagsorden 1. Velkomst v. Ole Kamp 2. Baggrund for arbejdet med vandløbsindsatser i 2. generation vandplaner. 3. Vandrådets arbejde og anbefalinger

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.

Læs mere

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk

Læs mere

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014 BILAG 3 af 12.8.2014 Organisationernes bemærkninger til forslag til indsatsprogram De enkelte organisationer, der er repræsenteret i vandrådet, har haft mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland

Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland Miljøministeriet Naturstyrelsen December 2013. Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland 1.14 og 1.15 På vegne af medlemmerne i Langeland Vandløbslaug fremsender vi hermed

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune. Bentl Til medlemmerne af Vandråd Djursland Byg og Miljø Dato: 04. marts 2014 Reference: Lotta Sandsgaard Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: lds@norddjurs.dk Journalnr.: 14/5317 Referat fra første møde

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser NOTAT Høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser KL har flg. bemærkninger til planforslaget og de tilhørende bekendtgørelser. KL uddyber gerne bemærkningerne efter

Læs mere

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Vandområdeplanerne 2015-2021 (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Foreløbig vejledning til høringssvar. Afgiv høringssvar Det har en effekt at afgive høringssvar, det har de tidligere

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Vandområdeplaner Landbrug & Fødevarers kritik

Vandområdeplaner Landbrug & Fødevarers kritik Side 1 af 8 23. juni 2015 Vandområdeplaner 2015-2021 Landbrug & Fødevarers kritik Landbrug & Fødevarer har foretaget en grundig og kritisk gennemgang af udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Velkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm Svendborg og Nyborg N120: Skove og søer syd for Brahetrolleborg Svendborg og FaaborgMidtfyn

Læs mere

KØGE BUGT Vandråd 2017

KØGE BUGT Vandråd 2017 KØGE BUGT Vandråd 2017 10. August 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS. Godkendelse af dagsorden. Kort evaluering

Læs mere

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået det fremsendte.

Læs mere

Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug.

Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug. Bilag 2B: Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode 2015-2021 Aarhus Kommune har udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske forhold i vandløbene. Det er sket under inddragelse af vandrådene

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

1.15 Det Sydfynske Øhav

1.15 Det Sydfynske Øhav Velkommen til 1. vandrådsmøde i hovedvandoplandet 1.15 Det Sydfynske Øhav Den 24. marts 2014 Svendborg Rådhus Dagsorden 1. Velkomst ved udvalgsformand Birger Jensen 2. Oplæg om 2. generation vandplaner

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Onsdag den 11. oktober 2017 kl. 15:00 21:30 Søndermølle, Vinkelvej 40, 8800 e: Organisation Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odense, den 19. december 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odense, den 19. december 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odense, den 19. december 2013 Høringssvar vedrørende supplerende høring på vandplaner Adam Christoffer Knuth, Knuthenborg, Birketvej 1, 4941

Læs mere