Høringssvar til Vandområdeplan

Transkript

1 Høringssvar til Vandområdeplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til den 23. juni Nedenstående er et fælles høringssvar på vegne af: LandboForeningen Midtjylland, Landboforeningen Kronjylland, Østjysk Landboforening, Østjydsk Familielandbrug, Djursland Landboforening, Landboforeningen Odder-Skanderborg, og Vejle-Fredericia Landboforening Landboorganisationerne repræsenterer tilsammen 1836 medlemmer bosat i hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Dertil kommer et ukendt antal medlemmer, som har arealer i oplandet, men er bosat i et andet vandopland. Vi indsender hermed vores overordnede betragtninger og ændringsforslag til Vandområdeplanen for vandoplandet, som vi forventer, vil indgå i det videre arbejde med vandområdeplanen. Resume Det fremlagte udkast til vandområdeplan er ikke den friske start på vandplanlægningen, vi og andre har ønsket os. Det er i den forbindelse helt uacceptabelt, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt og hvordan indsatsen for tons ud af det samlede, opgjorte indsatsbehov på tons skal håndteres i planperioden. Vandområdeplanerne bevæger sig i stik modsat retning af de politiske aftaler, løfter og udmeldinger om øget vækst og bedre indtjening i landbruget gennem bedre rammevilkår, som både regering og de fleste af de øvrige partier står bag. Planerne i deres nuværende form risikerer at trække tæppet helt væk under en række landbrug, og en stor andel af de resterende vil tabe yderligere konkurrenceevne. Til stor skade for landbruget, og til stor skade for det danske samfund. På vandløbsområdet betyder den valgte fremgangsmåde, at alt for mange vandløb tages med i planerne km i stedet for de ca km, der formentlig er det krævede iht. direktivet og alt for mange af disse er sat til at skulle opfylde kravet om mindst god økologisk tilstand. Det, der er brug for, er mindre regulering og færre begrænsninger over for landbruget herunder mulighed for at gøde efter afgrødernes behov, implementering af vandrammedirektivet i henhold til praksis i de øvrige medlemslande og realisme i målsætninger og indsatser. Det kan meget vel føre til, at der skal ske en lempelse af miljømålsætningerne i en række vandområder, lige som mange vandløb må forventes at blive omkarakteriseret fra naturlige til stærkt modificerede. Vi skal kraftigt opfordre til, at udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser trækkes tilbage og laves helt om, inden de sendes i fornyet høring. 1

2 Med venlig hilsen Frede Lundgaard Madsen Formand for LandboForeningen Midtjylland Henrik Nielsen Formand for Østjysk Landboforening Hans Gæmelke Formand for Djursland Landboforening Niels Kragh Formand for Christian G. Jensen Formand for Landboforeningen Kronjylland Morten Laursen Formand for Østjydsk Familielandbrug Jens Gammelgaard Formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg Nis Hjort Formand for Vejle-Fredericia Landboforening 2

3 Indholdsfortegnelse Høringssvar til Vandområdeplan Kystvande Bemærkninger til indsatserne for de 1600 tons N Bemærkninger til den udskudte indsats på 516 tons N for Randers Fjord Målsætning for Randers Fjord Vandløb Vandrådets arbejde med indsatsprogram Oplandsproblematikken omfang af vandløb, der skal med i planerne Korrekt karakterisering af vandløb Anvendelse af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Vandløbenes tilstand - one out all out princippet Opsamling Kystvande Vandløb

4 1. Kystvande Sammenfattende kan det konstateres, at vandområdeplanen udpeger landbrugsjordens udledning af næringsstoffer som årsagen til kystvandendes manglende målopfyldelse. Det er dog for dyrt at gennemføre de nødvendige forbedringer (læs: begrænse landbrugsproduktionen) inden for fristen 22. december Derfor udskydes fristen for målopfyldelse. Den beregnede nødvendige kvælstofreduktion er på 7800 t N pr. år i denne Vandområdeplan. Der er i planen indskrevet, hvilke indsatser der skal til for at opnå en kvælstofreduktion på 1600 t N pr. år: Der etableres i planperioden ca ha vådområder med en samlet effekt på ca tons kvælstof i kystvande. Der gennemføres udtagning af ca ha lavbundsjorde med en effekt på ca. 150 tons kvælstof. Der planlægges etableret et stenrev i et fjordområde, hvor revet kan indgå i et fuldskala 5-årigt projekt til dokumentation af bl.a. stenrevs potentielle kvælstofeffekt samt bidrage til opfyldelse af Natura 2000-forpligtelser. Der er ikke fagligt grundlag for at estimere kvælstofeffekten på nuværende tidspunkt. Der opnås en reduktion på ca tons kvælstof i kystvande som følge af det forventede forbud mod gødskning af udpegede 3-naturområder (del af Naturplan Danmark) Der gennemføres en spildevandsindsats, som vil forbedre tilstanden i vandmiljøet. Indsatsen medfører samtidig en reduceret kvælstoftilførsel til kystvande på ca. 40 tons. Der videreføres en opkøbsordning for dambrug, som blev oprettet i Kvælstofeffekten heraf anslås til ca. 80 tons kvælstof. Der afsættes midler til yderligere udredning og videnindsamling frem mod næste planperiode. Det er glædeligt, at der også arbejdes med andre tiltag end dem, der reducerer kvælstof på dyrkningsfladen. Det planlagte stenrev kan vi kun opfordre til kommer i gang så hurtigt som muligt. Jo før projektet startes op, des tidligere kan vi også se, om der er effekt af sådanne tiltag. Effekten af stenrevet vil, som vi læser det, være en del af de udskudte 6200 kg N, da man ikke kender omfanget endnu. Den resterende indsats på 6200 tons N, som er udskudt, henvises til [..]..et tværministerielt udvalgsarbejde, der skal beskæftige sig med udviklingen af de konkrete modeller for målrettet regulering, der kan bidrage til at reducere kvælstoftilførslen yderligere og på en omkostningseffektiv måde, herunder beskrivelse af de fordelingsmæssige konsekvenser. Udvalget skal også kigge nærmere på indsatsbehovet, og over hvor lang en periode indsatsen skal gennemføres. Der vil foreligge et endeligt beslutningsgrundlag efter sommerferien Vi anmoder det tværministerielle udvalg om at lade følgende forslag indgå i deres vurderinger: Virkemiddelkataloget for kvælstofreduktionen skal udvides betydeligt, hvis det skal være realistisk at reducere kvælstofudledningen. Indsatserne skal fortsat være omkostningseffektive. Hvis ikke det er muligt bør målsætningerne nedjusteres til et realistisk niveau om nødvendigt fjernes helt til der er intelligente løsninger i virkemiddelkataloget. Der bør ikke kun fokuseres på kvælstofreduktion. Også muligheden for at tildele mere gødning på dyrkningsfladen, såfremt der ikke udledes mere kvælstof til vandmiljøet, bør opprioriteres. 1.1 Bemærkninger til indsatserne for de 1600 tons N Af de 1600 tons kvælstof der er planlagt indsatser for, skal langt størstedelen (1150 t) findes gennem etablering af vådområder. Hvis det skal kunne gennemføres i den virkelige verden, bør der laves langt bredere rammer og bedre vilkår ved indgåelse af en frivillig aftale om at overdrage jord til eller indgå i et vådområdeprojekt. Vores medlemmer er ofte bekymrede for, hvad et ja til en frivillig aftale kan få af 4

5 konsekvenser for deres produktion, både her og nu, men også om 5, 10 eller 15 år, når landmanden måske ønsker at udvide sin bedrift eller vil sælge den. Medlemmernes bekymringer har bremset igangsættelsen af projekter i bl.a. Randers Kommune, hvor Randers Fjord ellers ville have haft gavn af vådområdernes kvælstofreduktion. Det er bl.a. følgende betænkeligheder vores medlemmer har ved at indgå i et vådområdeprojekt: Harmoniarealet reduceres, så husdyrproduktionen begrænses Hvordan kan man være sikker på at arealerne lige uden for vådområdet ikke påvirkes og at dyrkningen herpå ikke forringes om 5, 10 eller 15 år? Får vådområdet over tid status af at være en beskyttet naturtype, så en fremtidig udvidelse af husdyrproduktionen umuliggøres eller fordyres af skærpede miljøkrav? Vi har meget svært ved at se, at der i praksis kan gennemføres vådområdeprojekter på yderligere ha i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 1.2 Bemærkninger til den udskudte indsats på 516 tons N for Randers Fjord Landbrugsorganisationerne er helt enige i, at det vil være alt for dyrt at reducere landbrugsbidraget med 516 tons. Landbrugsorganisationerne har gjort sig den ulejlighed at regne på konsekvenserne af, hvis indsatsen med at reducere udvaskningen af kvælstof til Randers Fjord udelukkende skal findes på dyrkningsfladen. Her er tale om gennemsnitstal for hele oplandet, dvs. reduktionen sker ligeligt i hele oplandet: Hovedvandopland Randers Fjord Areal Opland, ha Ansøgt landbrugsar eal 2014, ha Udlednin g 2021 Grund Fjord Randers Fjord, fra Rds. til Mellerup Randers Yderfjord Mål for udledning til fjord, tons/n Indsats kg N Mål nået med brak, antal ha Pct af landbrugsareal For at nå et mål om en maximal udledning af kvælstof fra den dyrkede jord i oplandet til Randers Fjord skal 19 % af oplandet gå ud af dyrkning. Når 19 % af landbrugsjorden ikke længere kan dyrkes, kan der heller ikke spredes husdyrgødning på disse arealer. Dermed må husdyrproduktionen i oplandet til Randers Fjord reduceres tilsvarende. DE i opland DE pr. ha landbrugsareal 0,84 DE der ikke er plads til hvis 19% er braklagt De DE fordeler sig både på kvæg, svin og øvrige husdyrgrupper. Anderledes ser det ud på enkelte ejendomme, hvis virkemidlerne for at opnå målopfyldelse i Randers Fjord, lægges på dyrkningsjorden. Ser man på konsekvenserne på fire udvalgte husdyrproduktioner, viser nedenstående den udgift, der er forbundet med ikke at kunne høste de braklagte arealer. Det er vel at mærke en årlig udgift på den enkelte ejendom. 5

6 Kvæg Kvæg Svin Svin DE på ejendom Dyrket areal i ha 399,4 197,6 408,0 204,6 Reduktion N-udledning % Brakprocent % Brakareal ha 90,6 44,8 92,6 46,4 Omkostninger til brak i kr Dertil kommer den nedgang i husdyrproduktionen de braklagte arealer medfører. DE/ha 2,2 1,3 0,9 1,5 DE der ikke er plads til 202,1 58,5 82,6 70,3 DE efter brak 688,9 199,5 281,4 239,7 Nedgangen i husdyrproduktionen vil medføre nedgang i antal ansatte på den enkelte ejendom. Ansatte, nu 9,9 2,9 4,0 3,4 Ansatte, efter braklægning 7,7 2,2 3,1 2,7 Det vil også give følger for ansatte i følgeerhvervene. Landboorganisationerne mener derfor, at ovenstående beregninger med al tydelighed viser, at med de kendte virkemidler, kan reduktionen af det nødvendige antal tons kvælstof ikke findes på dyrkningsfladen. De økonomiske konsekvenser vil ikke stå mål med indsatsen. Derfor opfordrer vi Naturstyrelsen til at se på andre negative påvirkninger af Randers Fjord Målsætning for Randers Fjord Hvis Naturstyrelsen fastholder målsætningen i Randers Fjord, skal fjorden gøres mere robust, så den dermed vil kunne tåle tilledningen af kvælstof fra dyrkningsjorden, ellers vil den udskudte indsats på 516 tons, fortsat hænge over et i forvejen trængt landbrugserhverv. Vi peger i stedet på muligheden for at: udpege Randers Fjord som stærkt modificeret og dermed permanent sænke målet for fjorden. undersøge hvordan Randers Fjord kan gøres mere robust med alternative virkemidler. Målsætningen for Randers Fjord er så vidt vi ved, fastsat på baggrund af bare én modelberegning. Vi stiller os derfor skeptiske over for, hvorvidt målsætningen om en årlig udledning på 2105 t N er korrekt. Usikkerhederne for beregningerne af de enkelte vandområder er store, og derfor mener vi, det vil være bedre at følge og vurdere fjordens tilstand ud fra konkrete målinger og observationer. Fjordens tilstand bør i højere grad følges med konkrete målinger og observationer, frem for modelberegninger. På den måde bliver det også lettere at målrette indsatserne og undgå generelle virkemidler. 6

7 2. Vandløb 2.1 Vandrådets arbejde med indsatsprogram Landbrugsorganisationerne deltog aktivt i det nedsatte vandråd for Randers Fjord Oplandet. Der var tale om at finde en indsats på minimum 127 km vandløb set i forhold til 959 km vandløb, der ifølge Vandområdeplanen ikke opfylder kravet om god tilstand. Processen i vandrådet forløb i god tone mellem de forskellige interesser. Dette skyldes i høj grad, der var tale om en begrænset opgave, hvor det var let at følge de principper for udvælgelse af vandløb, som vandrådet besluttede for indsatsen. Disse principper var: Alle parter i vandrådet var enige om, at vandløbsindsatsen ikke skulle berøre landbrugsjordens afvandingsmuligheder, idet de begrænsede økonomiske midler skulle bruges til konkrete indsatser og ikke til erstatninger for tabte dyrkningsmuligheder. Ligeledes var der enighed om, at der ikke skulle anvendes virkemidler i vandløb med ringe fald, da de fleste vandløb med ringe fald ikke vil få et forbedret vandløbsmiljø, da evt. tiltag i f.eks. vandløbsbunden meget hurtigt vil overlejres af materiale (sand) og dermed ikke medføre et forbedret vandløbsmiljø. I alt blev der foreslået indsatser i 340 km vandløb og sanering af 52 spærringer. Vandrådet har således peget på væsentligt flere km vandløb og spærringer end minimumskravet. Vandrådet har foreslået indsats på de strækninger, hvor der med lille indsats kan opnås fysiske forbedringer af vandløbet, og dermed opnåelse af det opstillede miljømål. Til næste planperiode venter en langt større opgave, hvis de resterende 619 km vandløb skal opnå god tilstand. Her vil langt flere små vandløb blive omfattet af en indsats, og langt flere landbrugsarealer vil blive berørt. Her er der ikke flere nemme løsninger tilbage. På nedenstående kort vises først de vandløb, hvor der er planlagt en indsats og dernæst størrelsen af vandløbsoplandene (typologien). Her ses det tydeligt, at hovedparten af indsatsen er lagt i de større vandløb (type 2 og 3). 7

8 Indsatser er vist med grøn markering Grøn og lilla angiver de vandløb, der er med i vandrammedirektivet Vi stiller spørgsmål ved, om alle disse vandløb skal indgå i vandområdeplanerne og om de samme vandløb har en korrekt karakterisering og dermed korrekt målsætning. Altså om potentialet for det enkelte vandløb er realistisk i forhold til målsætningen. 2.2 Oplandsproblematikken omfang af vandløb, der skal med i planerne Ifølge guideline fra EU (Guidedance no.2, Identification of Water Bodies) skal man som udgangspunkt kun medtage vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. I Danmark har man valgt at fravige denne guideline og inkludere vandløb med opland på under 10 km 2, hvilket i mange tilfælde kan være fornuftigt, hvis vandløbet har, eller kan få, en god kvalitet eller hvis det har værdi for det samlede vandløbssystem. Desværre er udpegningerne ikke sket på baggrund af faktuel viden om vandløbets kvalitet eller potentiale. Ud af de ca km målsatte vandløb i vandområdeplanerne i Danmark er ca km type 2 eller 3 vandløb, dvs. vandløb af en vis størrelse. De resterende km er små vandløb (type 1). Dvs. at ca. halvdelen af de målsatte vandløb er små grøfter og render, der ikke skal og ikke bliver taget med i andre EU-lande end Danmark: Landboorganisationerne mener således, at alle Type 1 vandløb, der samtidig er enten kunstigt, stærkt modificeret eller af blødbundstypen, skal ekskluderes af vandplanerne. Det samme gør sig gældende for Type 1 vandløb, der f.eks. løber tør om sommeren. 8

9 Eksempel Kare Bæk nedre løb (o9547): Kare Bæk (o9547) er en kunstig gravet afvandingskanal, som ligger dybt nedskåret i terrænet, og har sit udløb i Randers Fjord gennem en pumpestation. Det skønnes, at der er ca. 3 m fra markkanten til vandløbsbunden. Kanalen er et type 1 vandløb (opland < 10 km 2 ) med blød bund, der er udpeget som et naturligt vandløb. Kare Bæk (nedre løb), der er en del af et inddiget pumpet landbrugsområde, er C-målsat i amtets Vandkvalitetsplan fra Dvs. at Århus Amt i 2005 vurderede, at vandløbet kun skal aflede vand. Dertil kommer at vandløbet er gravet i forbindelse med oprettelse af digelaget Kare Holme i 1950 erne, hvor der blev opstillet en pumpestation ud mod Randers Fjord. Landindvindingen til dyrkningsjord opstod i forbindelse med etablering af sejlrenden i Randers Fjord, som er opført med faskiner på begge sider. I den forbindelse aflejrede fjorden materiale på begge sider af faskinerne, og det var nemt at lave digelaget med tilhørende gravning af Kare Bæk og etablering af pumpestation. Det pumpede område udgør i alt 535 ha. På nedenstående kort ses først området inden der blev gravet ud til sejlrende og fjorden begyndte at aflejre materiale og dernæst området, som det ser ud i dag. På de to fotos ses sejlrenden med faskiner samt Kare Bæk set fra pumpestationen og opstrøms. Området ved Kare Bæk på kort fra Bækken er angivet med den blå streg Området ved Kare Bæk i dag 9

10 Foto: Udsigt til sejlrenden i Randers Fjord med faskiner set fra diget Foto: Kare Bæk, hvor pumpehuset ses yderst til højre i ved pumpehuset samt udsnit af sejlrenden med faskiner billedet Både kortmateriale og billeder viser med al tydelighed, at Kare Bæks nedre løb er kunstigt. Vandløbets målsætning i Århus Amts Vandkvalitetsplan fra 2005, samt det forhold at vandløbet både er kunstigt og et type 1 vandløb (opland < 10 km2), medfører, at et vandløb som dette slet ikke bør være en del af vandområdeplanen, hvorfor et miljømål på denne strækning må anses for at være en overimplementering af vandrammedirektivet. Vandløb som dette bør derfor udtages fra vandområdeplanen. 2.3 Korrekt karakterisering af vandløb I vandplanerne er der foretaget en udpegning af forskellige vandløbstyper, hvilket er grundlaget for de miljømål, der skal opfyldes og hvilke tiltag, der skal iværksættes for at nå målene. Der er dog i mange tilfælde ikke taget hensyn til de faktiske forhold, hvilket ofte medfører miljømål, der er urealistiske i forhold til de pågældende vandløbs fysiske potentiale. I vandområdeplanerne er der ikke foretaget en hydromorfologisk karakterisering af vandområderne. Dette er et basiskrav i henhold til vandrammedirektivet. Udeladelsen er af samme grund bemærket i Kommissionens landerapport for Danmark, hvor det danske arbejde med vandområdeplanerne vurderes. Manglen på hydromorfologisk karakterisering betyder, at man helt eller delvist overser, hvad der rent faktisk kræves af fysiske ændringer af især de danske vandløb, for at målsætningerne kan opfyldes. Det er derfor langt fra sikkert, at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivets krav. Med inddragelse af vandløbsplanter og fisk som yderligere økologiske kvalitetselementer, er der ingen tvivl om, at kravene til de helt grundlæggende fysiske og hydromorfologiske forhold er blevet skærpet markant, set i forhold til første planperiode, hvor det udelukkende drejede sig om smådyrsfaunaen. For at vandløbene 10

11 kan opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er det vores klare vurdering, at vandløbenes form og funktion skal bringes tilbage til en tilstand, hvor der stort set ikke er plads til modifikationer af nogen art. Vandløbenes bund skal i mange tilfælde bringes op i nærheden af terrænet, der skal være mulighed for udstrakt grad af variation i traceets forløb (stærkt forøget, fri mæandrering), bevoksningen på og langs brinkerne skal være varieret etc. Kravene til fysiske forhold i og ved et vandløb, der skal kunne opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er uforenelige med landbrugsproduktion. Hævning af bunden, reduceret vedligeholdelse og nedsat afvandingsevne, vil føre til meget alvorlige oversvømmelses- og forsumpningsskader. Ændres vandløbenes fysik som beskrevet, kan det få katastrofale følger for anvendelsen af enorme landbrugsarealer. Konsekvenserne forstærkes af, at der er taget mange vandløb med ringe eller intet fald med i vandområdeplanerne. Her vil konsekvenserne blive særligt udtalte, samtidig med, at de økologiske målsætninger ikke vil blive opfyldt, grundet manglende potentiale. Eksempel For at illustrere betydningen af de fysiske og hydromorfologiske forhold på muligheden for målopfyldelse, er nedenfor vist to vandløb: 1) Ørum Å, der opfylder kravene om mindst god økologisk tilstand for alle tre økologiske kvalitetselementer 2 Alling Å, der opfylder kravene til DVFI og dermed har figureret som havende målopfyldelse indtil nu. 11

12 Alling Å Der er en tydelig forskel på de fysiske forhold på de to viste vandløbsstrækninger. Ørum Å, der opfylder kravene for alle tre parametre, er beliggende højt i terrænet, har gode faldforhold, varieret substrat og er delvist beskygget. Alling Å, der har god tilstand for smådyr (DVFI), men er i ringe tilstand for fisk og moderat tilstand for undervandsplanter er et ret typisk vandløb i agerlandet: Der er stort set ingen skyggegivende bevoksning, vandløbet er dybt nedskåret i terrænet, og forløb og bundforhold fremstår ensartet. Vandløbet er kraftigt reguleret både udrettet og gravet dybere af hensyn til afvandingen og faldforholdene er dårlige, navnlig hvis det skal have et mere snoet forløb. 12

13 For et vandløb som Alling Å vil der efter vores vurdering skulle ske markante ændringer, hvis den økologiske tilstand skal være god. Ud over at det vil medføre en enorm udgift, vil det i mange hvis ikke de fleste tilfælde være spildt arbejde, idet de grundlæggende forhold simpelthen ikke er gode nok. 2.4 Anvendelse af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Vandløbene er enten naturlige eller kunstige. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer som f.eks. uddybning og udretning har væsentlig betydning for f.eks. afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålet god tilstand. Korrekt karakterisering er således afgørende for, om der sættes realistiske og opnåelige miljømål. Ligeledes er karakteriseringen afgørende for, hvilke indsatser der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold, som f.eks. restaurering. I vandområdeplanen for Randers Fjord er det kun en meget lille andel af vandløbene, som er karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede, mens de resterende km er karakteriseret som naturlige vandløb, hvilket vækker forundring, da mange vandløbsstrækninger er stærkt regulerede og netop denne regulering er af afgørende betydning for afvandingen af store landbrugsarealer. De fleste steder er situationen da også, at der reelt set er behov for øget vandafledningsevne i vandløbene og ikke det modsatte. Landboorganisationerne mener således, at de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. Ligeledes mener landboorganisationerne, at kunstigt etablerede vandløb skal karakteriseres som kunstige vandløb jævnfør det før omtalte eksempel fra Kare Bæk. Eksempel Skørring Å (1.5.b ): Skørring Å er et naturligt vandløb, som er blevet udrettet og gravet dybere i forbindelse med dræningsprojekter i 1940 erne og 1950 erne. Reguleringen kan ses på nedenstående kort. Åen afvander i sin helhed et meget stort landbrugsareal, og det er af yderste vigtighed for dyrkningen af både de ånære arealer, men også det drænede opland, at denne afvanding fortsat kan finde sted. 13

14 Kortet viser det nuværende forløb (blå streg) og åens oprindelige forløb (sort streg) Skørring Å er et type 2 vandløb, og er kendetegnet ved at have et meget ringe fald. Syddjurs Kommune har i den tekniske forhøring i 2011 da også meddelt Naturstyrelsen, at I Syddjurs Kommune er der flere vandløbsstrækninger med begrænset fald og med meget flade ådale (Ryom Å, Korup Å, Skørring Å mv.), hvilket betyder, at ændring/ophør af vedligeholdelse medfører, at betydelige arealer i disse ådale bliver vandlidende- svarende til vådområde projekter. Selvom virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse er udgået af vandområdeplanen, ændrer det ikke ved, at vandløbet har et meget ringe fald, og at det vil være umuligt at opnå god tilstand, grundet åens reguleringsmæssige forhistorie. Foto: Skørring å, som løber i et meget fladt område med ringe fald og store afvandingsmæssige interesser I vandområdeplanen kan man se, at den nuværende tilstand er moderat for smådyr, ringe for fisk og ukendt for planter. Den samlede tilstand er dermed ringe. Grundet det ringe fald fremstår vandløbet mange steder med blød bund. Å-systemet er også fra tid til anden påvirket af urenset spildevand, når der sker overløb fra rensningsanlæggene. For at forbedre miljøtilstanden er der i udkast til vandplanerne lagt op til plantning af træer langs vandløbet. Det er dog yderst tvivlsomt hvorvidt plantning af træer fører til målopfyldelse. 14

15 Grundet det regulerede forløb, det ringe fald og de store afvandingsmæssige interesser bør vandløb som Skørring Å karakteriseres som stærkt modificeret med miljømålet godt økologisk potentiale. 2.5 Vandløbenes tilstand - one out all out princippet Miljøtilstanden vurderes i de fremsatte vandområdeplaner på baggrund af tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, smådyr og planter. I første planperiode var det kun på baggrund af smådyr. Det betyder bl.a. at vandløb der i 1. planperiode havde opnået målet, nu ikke længere nødvendigvis har målopfyldelse, da Vandrammedirektivet anvender princippet om one out all out. I vandområdeplanen angives der en tilstand for hver parameter og en samlet tilstand. Tilstanden kan enten være høj/god/moderat/ringe/ukendt. For at nå målopfyldelse skal den samlede tilstand minimum være god. I mange vandløb er et eller flere parametre ukendte. Selv om kun et enkelt parameter har opnået en god tilstand og resten er ukendte, konkluderer Naturstyrelsen, at den samlede tilstand er god. Ifølge Naturstyrelsen har man kun kendskab til alle tre parametre i 1900 ud af de km målsatte vandløb. Af disse er der målopfyldelse på alle tre parametre i 231 km vandløb svarende til 12 %. Til trods for dette vurderer Naturstyrelsen, at der er målopfyldelse i 30 % af alle målsatte vandløb. Der vil således formentligt være langt flere km vandløb med ringe tilstand end Naturstyrelsen antager. Det er med til at give et urealistisk billede af bl.a. omkostningen til vandløbsindsatser. Landboorganisationerne mener derfor, at vandløbenes faktiske tilstand skal undersøges, før man kan sige noget om det samlede omfang i de danske vandløb. 3. Opsamling Landboorganisationerne mener: 3.1 Kystvande At der skal igangsættes projekter til kvælstofreduktion uden for dyrkningsfladen, f.eks. stenrev, udplantning af ålegræs o.lign. Der er gennem de seneste år gennemført mange tiltag på dyrkningsfladen, så her er det ikke længere omkostningseffektivt at lave indsatser. At der skal findes flere omkostningseffektive virkemidler, hvis det skal være realistisk, at opnå målsætningerne på sigt. Alternativt bør målsætningen nedjusteres. At der skal være mulighed for at tilføre mere kvælstof på dyrkningsfladen, såfremt det ikke giver en merudledning i fjorden. F.eks. kunne afvanding til et vådområde eller minivådområde udløse større tildeling, da eventuelt kvælstofoverskud vil fjernes i vådområdet. 15

16 At reduktionen af kvælstof ved etablering af ca ha vådområder i Jylland-Fyn distriktet er urealistisk. Det er problematisk at finde egnede placeringer, da nogle involverede lodsejere ofte har bekymringer om områdets fremtidige betydning for deres ejendom. Her vil en mulighed for mere kvælstof på omkringliggende arealer, måske kunne bløde op for at flere ville indgå i vådområdeprojekter. At Randers Fjord bør udpeges som stærkt modificeret og samtidig bør muligheden for at gøre fjorden mere robust vurderes. At der kun bør sættes realistiske målsætninger. Effekterne af tiltagene, specielt ved kvælstofreduktion, men også ved tiltag i vandløbene, kan ikke ses med det samme, men først efter flere år. En udskydelse af indsatserne gør det blot endnu sværere at sikre målopfyldelse. At usikkerheden på modelberegningerne der skal fastsætte målbelastningen er så store, at vi ikke mener, de kan bruges. I stedet bør man observere og følge fjordens tilstand og lave målrettede indsatser. 3.2 Vandløb At vandløbsindsatsen ikke må forringe afvandingsmulighederne af landbrugsjorden. At der ikke bør laves indsatser i vandløb med ringe fald, da det ikke give vedvarende forbedringer af vandløbets tilstand. At alle Type 1 vandløb, der samtidig er enten kunstigt, stærkt modificeret eller af blødbundstypen, skal ekskluderes af vandplanerne. Det samme gør sig gældende for type 1 vandløb, der f.eks. løber tør om sommeren. At de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand uden store afvandingsmæssige konsekvenser, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. At kunstigt etablerede vandløb skal karakteriseres som kunstige vandløb, jævnfør det før omtalte eksempel fra Kare Bæk, afs At Naturstyrelsen samlet set bør anvende muligheden for at anvende undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivet, så der kan fokuseres på de vandløb der har et godt potentiale. At vandløbenes faktiske tilstand skal undersøges i forhold til alle parametre, før man kan sige noget om det samlede omfang i de danske vandløb. 16