Høje og hjulspor i tusindvis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høje og hjulspor i tusindvis"

Transkript

1 Høje og hjulspor i tusindvis færdsel i det vestjyske landskab Af Torben Egeberg Langs moderne asfaltveje og afsides grusveje ligger der enkelte steder rækker af gravhøje. I nogle tilfælde kun med få høje i rækken, andre gange med snesevis. De ligger som linjer gennem landskabet, over højdedragene og ned af skråninger mod vadestederne. Det er ikke tilfældigt, når høje og nutidens veje følges ad. De har deres egen indbyrdes afhængighed, en afhængighed, hvis alder kan måles i årtusinder. Engang fandtes højrækkerne i langt større tal. Det blev klart, da man i slutningen af 1800-tallet havde fået kortlagt de gravhøje, der enten var bevarede, eller som man kendte som sløjfede høje. Især var rækkerne talrige i det sydlige og vestlige Jylland, og man begyndte naturligvis at undre sig over betydningen. Om rækkerne i området nord for Skjern Å skrev arkæologen Sophus Müller... gjennem Bølling Herred strækker der sig en kjendelig Høirække over Dejbjerg, Lem og Ølstrup Sogne med flere Hundrede Monumenter lig- 44 Højene langs hovedvej A11 ved Hanning nord for Skjern indgår som en del af en 25 km lang række. Kun på visse strækninger kan gravhøjene i denne formation stadig opleves i landskabet. Foto: Torben Egeberg. gende i lige Linie Bakke op og Bakke ned; Forgreninger udgaa herfra mod Øst og Vest. Der kan næppe gives anden Forklaring paa disse Rækker end, at de betegne Færdselsveie, langs hvilke Befolkningen boede tæt, og hvor man da ogsaa opførte Høiene. 1 Højene skulle altså ifølge Sophus Müller afsløre, ad hvilke ruter fortidens befolkninger bevægede sig gennem landskabet. Teorien om sammenhæng mellem højrækker og vejlinjer blev efterhånden alment anerkendt. En kulturhistoriker som Mads Lidegaard

2 udnytter den i sine lokaliseringer af både Hærvejen i det midtjyske og af Ravvejen, som han har kaldt den tilsvarende hovedvej langs den jyske Vestkyst 2. Men disse fortidige færdselsruter fylder normalt ikke så meget i nyere historiske oversigter, fordi andre emner som rige grave, mosefund og guld har fået større opmærksomhed. Mærkeligt nok blev det tilbageføringen af Skjern Å og de arkæologiske udgravninger i forbindelse hermed i perioden 1999 til 2002, der blev anledningen til, at de vestjyske højrækker igen blev interessante. Det nye spørgsmål var, om der kunne være en sammenhæng mellem højrækkerne i baglandet og de overraskende mange og ofte meget gamle overfartssteder, der var dukket op ved arkæologiske udgravninger på den lange strækning fra Borris til åens munding i Ringkøbing Fjord. 3 Mens Sophus Müller blot kunne studere højrækkerne, som han så dem i landskabet, har vi i dag flere muligheder. På luftfotografier kan vi se sporene efter utallige gravhøje, der ikke tidligere har været kendt. Lige så vigtigt er det, at hjulspor også kan ses på luftfotografierne. En kortlægning af hjulsporene vil tydeliggøre en sammenhæng mellem gravhøjenes rækker og færdslen i fortiden, velvidende at hjulsporenes alder næppe kan måle sig med højenes. De ældste gravhøje er således opført allerede i bondestenalderen for omkring år siden. Heldigvis gør computerprogrammer det en del lettere at undersøge de meget store mængder af oplysninger. Vores forventninger var, at det ville blive muligt at fremstille et meget detaljeret kort over højrækkerne og dermed over deres mulige forløb mod overfartsstederne ved Skjern Å. Det var også klart, at det ville blive et meget tidskrævende arbejde. Derfor indledte Skjern- Egvad Museum i 2003 et projekt med titlen Høj & Vad sammen med Mads Holst, Kasper Johansen og Steffen Laursen, alle fra Afdeling for Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet. En ansøgning til Dronning Margrethe s Fond har siden udmøntet sig i en bevilling, og herved er det blevet sikret, at den udfordrende opgave har kunnet sættes i gang. Desuden har Kasper Johansen og Steffen Laursen nu skrevet kandidatspeciale med udgangspunkt i de foreløbige kortlægninger, der her bliver fortalt om. Høj & Vad-projektet Titlen på projektet henviser til projektets formål at undersøge højrækkerne og deres forhold til overfartsstederne over Skjern Å. Inspirationen til at tænke i disse baner er kommet fra det sydjyske område, hvor et forskerhold med udgangspunkt i udgravningen af bronzealderhøjen Skelhøj ved Kongeåen har genoptaget Sophus Müllers gamle vejteorier med højenes rækker som udtryk for vejforløb gennem landskabet. 4 Vi begyndte med at udvide projektområdet fra Skjern Åens umiddelbare nærhed til et område, der er ligeligt fordelt på begge sider af åen, og som måler 45 x 28 kilometer, længst i nord-sydlig retning. Ved at vælge så stort et område er vi sikre på at have inddraget et ganske stort antal umiddelbart genkendelige højrækker, sådan som de fremgår af det allerede eksisterende kort over landets gravhøje. Det vigtigste grundlag i vores videre studier har været en serie af luftfotografier, den såkaldte Basic Cover, der består af landsdækkende billeder fra foråret Serien udgør en uvurderlig kilde, fordi optagelserne er foretaget på et tidspunkt, hvor landbrugets mekanisering endnu var af beskedent omfang. Derfor er mange, nu forsvundne spor synlige på disse billeder. Et meget stort antal sløjfede gravhøje kan lokaliseres på denne måde. Vel at mærke høje, som ikke i forvejen er blevet erkendt. Højene kan iagttages som runde, lyse pletter eller i visse tilfælde på græsmarker ligefrem som svagt kuplede forhøjninger, nogle gange med en svag skygge på nordsiden. Der gemmer sig 45

3 Eksempler på luftfotos med hjulspor og gravhøje. Bånd af lyse og mørke striber angiver dyrkede marker, hvor vogne engang har kørt. Bevarede gravhøje ses som mørke cirkler. Lyse cirkler med samme diameter er steder, hvor sløjfede gravhøje engang har ligget. Billederne er fra henholdsvis Vester Marup i Dejbjerg Sogn, Vallund i Ølgod Sogn samt Malle i Horne Sogn. Fra Basic Cover-serien, optaget maj selvfølgelig også høje på de områder, hvor der i 1954 var plantager, heder, bebyggelse og veje. Det betyder, at det samlede antal af gravhøje må forventes at have været en del større. Gravhøje kan endvidere være blevet sløjfet på et tidligt tidspunkt, måske allerede i middelalderen eller før, ligesom man i nyere tid har sløjfet gravhøje så grundigt, at rester af højfylden ikke længere er synlig som de velkendte lyse pletter. Foruden Basic Cover-billederne og et par luftfotoserier over selve Skjern Å-dalen har vi benyttet forskelligt kortmateriale. De vigtigste kort er de meget nøjagtige Målebordsblade fra omkring Her er der angivet et ret stort antal gravhøje, som ved en sammenligning ofte gen- 46 findes på luftfotografierne. Altså en understregning af, at der er tale om reelle gravhøje, der blot endnu ikke er registreret i den landsdækkende database hos Kulturarvsstyrelsen.5 Hjulsporene ses på billederne som bånd af lyse og mørke striber, mørkest hvor selve sporene gemmer sig. De kan være meget dybe, i nogle tilfælde op til en meter eller mere, også på fladt terræn. Alene den kendsgerning tyder på en brugsperiode, der rækker langt ud over de seneste par århundreder. Ofte ligger der gravhøje umiddelbart op ad sporene, i andre tilfælde ligger højene sådan, at man har kørt på begge sider af dem. Der er lagt en vis begrænsning ind i den nye kortlægning, idet vi har set bort fra enkeltspor på fladt terræn, hvor der kan køres frit. Det er sket for at undgå at kortlægge den helt almindelige dagligdags landbrugskørsel. Det giver ikke brugbare resultater at kortlægge disse spor, fordi det er de overordnede spor, der først og fremmest må forventes at vise den færdsel, der har noget med højrækkerne at gøre. Mange af de kortlagte systemer af hjulspor ses kun som fragmenter, der til sammen indgår i langt større, sammenhængende vejstrøg. I længderetningen kan de på billederne således være afbrudt af græsmarker, plantager eller heder. Alligevel er det muligt at rekonstruere, hvordan de enkelte områder med spor skal forbindes til sammenhængende vejstrøg. De længste stræk inden

4 nede ad åen. Skjern Å-dalens størrelse og dens naturforhold har budt på barske betingelser for menneskers færden på tværs af denne landskabsforhindring. Foruden strømmen bidrog tidevand og stormfloder sammen med opstuvet vand ofte til at gøre åen livsfarlig at krydse. Generationers erfaring betød, at man vidste, hvor det var mest sikkert at komme over. Vi mener nu, at det er foregået fem steder, og at det også er her, at man allerede langt tilbage i tiden krydsede åen. Det er netop denne viden, der har været igangsætter for idéen til Høj & Vad-projektet. Før de arkæologiske udgravninger var Kongevejen med Kongevejsbroen den eneste overfart med historiske oplysninger på sig, dog kun tilbafor vores undersøgelsesområde er omkring 20 kilometer lange og op til 300 meter i bredden. Alt i alt er der således kommet en betydelig tilvækst i antallet af nyregistrerede gravhøje, og i flere tilfælde er de umiddelbart synlige rækker af gravhøje blevet endnu mere tydelige. Det foreløbige resultat af vores anstrengelser er på nuværende tidspunkt, at mere end gravhøje og godt 100 områder med bånd af parallelle hjulspor kan danne grundlag for de videre studier. De vigtigste overfartssteder på den 20 kilometer lange strækning af den nedre Skjern Å. Baggrundskortet er Videnskabernes Selskabs Kort, trykt Copyright KMS, gengivet med tilladelse Udgravninger i overfartsstederne Forventningerne til de arkæologiske udgravninger i forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Skjern Å-dalen var store. De blev indfriet til fulde, og i tilgift kom der overraskende fund frem. Blandt disse en af landets ældste pløjemarker, gemt under marsken ved åmundingen samt resterne af en hidtil ukendt vandmølle fra middelalderen, beliggende i Gundesbøl Å, der munder ud i Skjern Å-systemet. Der kom også overraskelser på steder, hvor vi mente at kende hovedtrækkene i forvejen. For eksempel troede vi, at det gamle overfartssted mellem Skjern og Tarm altid måtte have været, hvor resterne af Kongevejsbroen nu gemmer sig. Imidlertid dukkede en ældre og hidtil ukendt bro op 500 m længere ge til tallet. I virkeligheden ikke særlig langt tilbage, målt med historiske alen. Det vigtigste overfartssted er forbindelsen mellem Skjern og Tarm, hvor ådalen kun er en kilometer bred. I historisk tid ser der nu ud til at have været to forskellige ruter. Dels en vestlig med den hidtil ukendte bro, opført i 1105, dels en østligere, den kendte Kongevej. Broen på denne rute var berømt allerede i 1600-tallet, og det skyldtes dens længde på omtrent 100 meter, hvilket da også gjorde den til Danmarks længste bro i samtiden. De to forbindelser har haft hver deres kørevej over ådalen. Den ældre vej ligger mest på en naturlig grusryg, mens Kongevejen over engene er en menneskeskabt vejdæmning, opbygget af grus, sand og lyng. 47

5 Nær middelalderbroen lå tidligere et vadested, Skjern Vadested. Tradition for at køre over åen her ser ud til at have rødder tilbage i jernalderen, idet der i nærheden er fundet en dybtliggende stenlægning med forskellige genstande, herunder en egestolpe, der er blevet årringsdateret til cirka 400 e.kr. Stenlægningen er sandsynligvis en opfyldning af en fordybning, der er opstået på en kørevej gennem åen. Samme metode har man anvendt helt op i nyere tid, som det i øvrigt er blevet påvist ved udgravningsarbejdet flere steder i ådalen. Også fundet af en usædvanlig bronzearmring i Skjern Vadested er med til at vise, at dette overfartssted har været i brug, længe inden den første bro blev bygget. Ringen er udsmykket med symbolske dyr og stammer fra 600-tallet. Brugen af dette overfartssted går således væsentligt længere tilbage, end de historiske oplysninger giver indtryk af. Dybtliggende hjulspor fra sen bronzealder, frilagt på Amholm nord for Lønborg. Foto: Peter Duun. Et andet vigtigt overfartssted ligger i Lønborg nogle kilometer mod vest. Her har en række udgravninger givet nye oplysninger om færdslen over åen på dette sted. Ældst er nogle hjulspor på Amholm, en holm lige nord for Lønborg. Kulstof 14-dateringer herfra henfører sporene til sen bronzealder, hvilket giver en fin sammenhæng med Lønborg-bakken og dens bronzealdergravhøje. Nedenfor Lønborg er der fundet et større vadested i åen sammen med stenlagte vejbaner og hjulspor. Fra vadestedet fører en to meter dyb hulvej stadig op til toppen af Lønborg bakke. Genstande og kulstof 14-dateringer viser, at dette vadested har været i brug i jernalder og i middelalder, og naturligvis også frem i nyere tid, hvor den første bro i Lønborg kommer til i begyndelsen af 1900-tallet. I den øverste del af området ligger Borris med sit velkendte færgested, der er omtalt siden 1600-tallet. Målt i forhold til færdslen mellem Skjern og Tarm har Borris også haft stor betydning, fordi den gamle hovedvej mellem Skjern og Koldinghus krydsede åen her. Ved siden af færgestedet findes stadig et meget velbevaret vadested, der i midten af 1800-tallet sammen med færgen er blevet afløst af en bro. Når broer, vadesteder eller færger ikke var til rådighed, kunne man ofte komme sikkert over Skjern Åens vandmasser bruser hen over det stenlagte vadested i Borris. Foto: Torben Egeberg. ved at køre ud til åens udmunding i fjorden, også tilbage i de perioder, hvor der var åben adgang til Vesterhavet. Fordelen ved at køre her var den lave strømhastighed og den faste bund. Netop her i deltaet er der blevet foretaget udgravninger i et sådant overfartssted, der nu har vist sig at have gamle rødder. På strandvoldene på sydsiden af deltaet er der således fundet mange, ofte meget dybt nedslidte hjulspor. Nogle af disse er anlagt direkte på en pløjemark, kulstof 14-dateret til sen jernalder eller tidlig vikingetid, svarende til omkring år e.kr. Efterfølgende er hjulsporene blevet dækket af klæglag, også aflejret kort tid efter markens levetid. Det sidste overfartsområde ligger mellem Albæk og Lundenæs. Her findes voldstedet Lundenæs, en af Vestjyllands vigtigste befæstninger fra middelalderen, hvilket i sig selv må have medført et be- 48

6 hov for brugbare overfartsmuligheder. Ved udgravningsarbejdet er et vadested tæt ved borganlægget blevet undersøgt, dog uden at det har kunnet føres længere tilbage end tallet. Der har endvidere været vadested i Albæk. Tæt ved blev den første bro opført i 1800-tallet, også denne er blevet undersøgt. Færdsel over åen er naturligvis foregået utallige andre steder. Et stort antal vad i Skjern Å og dens forgreninger ses for eksempel på Målebordsbladene fra begyndelsen af 1870 erne. Disse vad har især været nødvendige for den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalen. Det fremgår endvidere af kortene, at man for at komme til et vad også kørte på åbrinkerne, fordi der her var fast bund som følge af den stadige tilførsel af grus- og sandaflejringer. Sammenfattende er der således blevet lokaliseret fem større overfartssteder i årene Tre af disse har med sikkerhed været i brug i forhistorisk tid, og det gælder sandsynligvis også for de to andre, her har vi blot ikke været så heldige at finde beviserne. Foreløbig kortlægning af områdets gravhøje og hjulspor. Grundkortet er udarbejdet af Kasper Johansen og Steffen Laursen. Her er det vist sammen med vandløbene fra Videnskabernes Selskabs Kort fra Målestok 10 km. Hvad ser man på kortlægningen? Nu da grundkortet er blevet fremstillet, kommer det spændende, først at undersøge, om der er tydelige sammenfald mellem højrækker og hjulspor. Det er der faktisk mange steder, der kan også findes eksempler på det modsatte. Det må man også forvente, fordi kortets oplysninger i runde tal spænder over ikke mindre end år. Tydelig samhørighed mellem højrækker og hjulspor ses mellem steder som Lønborg og Brosbøl. Endnu tydeligere på hele det lange stræk fra Tarm til Sækbæk, der ligger i bunden af 49

7 Høje og hjulspor syd for Skjern Å mellem Tarm og Sækbæk. Udsnit af grundkortet. Målestok 5 km. undersøgelsesområdet. Længere mod øst ses endnu et markant bånd af hjulspor fra Tarm, over Forsum og Strellev til Horne og Sækbæk. Der må altså gemme sig to gamle hovedveje mellem de to yderpunkter. Der er næppe tvivl om, at disse spor må være ældre end de regulerede veje, der blev anlagt på Landboreformernes tid. Man må derfor tro, at vejene er meget gamle, og at de har været i brug gennem lang tid, længe før denne epoke. Mange af de store forekomster af hjulspor viser således tilknytning til de regulerede hovedveje, og i nogle tilfælde er der nærmest sammenfald med disse. I andre tilfælde er der eksempler på bånd af hjulspor helt uden for hovedvejenes forløb. Et tydeligt eksempel findes mellem Skjern og Dejbjerg. Her gemmer der sig åbenbart en meget gammel vejføring, noget vestligere end forløbet af den kendte Kongevej gennem området. En meget gammel vejføring gennem netop Dejbjerg giver stor mening i forhold til de arkæologiske fund fra området. Det er her, nogle af Vestjyllands rige jernalderfund kommer fra. Senest de kostbare frankiske glas, fundet i en jernalderhal på toppen af bakken i Dejbjerg, og ikke mindst de kendte Dejbjergvogne fra mosen nedenfor. Højrækkerne nord for Skjern Å er nu blevet meget tydeligere i forhold til Sophus Müllers beskrivelser. Der er også kommet flere til, blandt andet nogle tværgående rækker. En af disse hænger sammen med den imponerende højrække på bakken i Hanning, hvorfra højene fortsætter østpå gennem herredsbyen Bølling, til Faster og Borris og videre ind i landet. Også andre steder mødes højrækker. Ved Øster Lem Hede 50

8 ses for eksempel to rækker, der krydser hinanden. Et fortidigt vejkryds? Er der også sammenfald mellem de fem hovedoverfartssteder, højrækkerne og hjulsporene? Det ser umiddelbart ud som om, det er tilfældet, således både ved Skjern og Tarm og i Lønborg. På denne måde giver de fundne bronzealderhjulspor i ådalen nord for Lønborg mening, fordi rækken af bronzealderhøjene oppe på bakken nu må formodes at angive forløbet af datidens hovedfærdselsåre i området. Overfartsstederne Albæk- Lundenæs og Borris kan også indpasses i kortets linjer. Blandt andet bemærkes en tydelig højrække, der fra syd forløber op mod disse områder. Der skal senere kigges nærmere på dateringen af de enkelte høje i rækkerne mod overfartsstederne for at se, om der herved kommer nye detaljer frem om de mulige funktionsperioder. Det skal også undersøges, hvorfor højrækker og hjulspor ikke altid er så velbevarede tæt ved overfartsstederne. Årsagen kunne være, at her ligger den landbrugsjord, der har været dyrket mest intensivt gennem tiderne. Det har gravhøje og hjulspor ikke altid kunnet holde til. Der er nu givet nogle umiddelbare bud på, hvad kortlægningsarbejdet kan bruges til. Mange andre vil sikkert dukke op. Man kan således ikke undgå at bemærke, at der ligger mange middelalderkirker direkte på eller meget tæt ved de formodede oldtidsvejføringer. Det er måske også, hvad man kunne forvente. Sådanne sammenfald rejser en række spørgsmål, som måske senere vil kunne besvares. Vestjylland er nok et af de få steder i Danmark, hvor der findes så gunstige muligheder for at studere færdslen. Sammen med den nu kortlagte viden om de overpløjede gravhøje og hjulsporene rummer denne del af landet en sjælden mulighed for at afdække noget helt grundliggende om fortidens færdsel. Kommende studier af højrækkerne og hjulsporene ved Skjern Å vil derfor også kunne give et langtidsperspektiv af overfartsstedernes historie og deres betydning. Disse ældgamle færdselslinjer er ganske som i nutiden bundet op på, at kørsel foregår gennem de mest brugbare korridorer i landskabet. Noter 1 Sophus Müller 1899, s Mads Lidegaard Artikler om udgravningerne findes blandt andet i Mogens Skou Jørgensen og Torben Egeberg 2001, Torben Egeberg 2001 og Torben Egeberg Kasper Lambert Johansen, Steffen Terp Laursen og Mads Kähler Holst Kortet over de hidtil kendte gravhøje kan findes på Litteratur Egeberg, Torben Tabt i åen. FRAM 2001, s Egeberg, Torben Færdslen over Skjern Å. Vejhistorie. Tidsskrift fra Dansk Vejhistorisk Selskab, nr. 5, s Johansen, Kasper Lambert, Steffen Terp Laursen og Mads Kähler Holst Spatial patterns of social organization in the Early Bronze Age of South Scandinavia. Journal of Anthropological Archaeology 23, s Jørgensen, Mogens Schou og Torben Egebjerg På tværs af Skjern Å-dalen. Nationalmuseets Arbejdsmark 2001, s Lidegaard, Mads Ravvejen fra Vendsyssel til Frisland. Müller, Sophus Vor Oldtid. København. 51

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Post 1 - Bålhøj og Danserhøj Der er en klar sammenhæng emellem nutid og fortid og det vil kunne ses flere steder undervejs på turen.

Post 1 - Bålhøj og Danserhøj Der er en klar sammenhæng emellem nutid og fortid og det vil kunne ses flere steder undervejs på turen. Denne cykelstursfolder er lavet efter en cykeltur sommeren 1999 arrangeret i samarbejde mellem Øster Brønderslev Menighedsråd og Øster Brønderslev Borgerforening. Folderen blev udgivet foråret 2000 af

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

J O H A N S E N & B L I D D A L

J O H A N S E N & B L I D D A L A D V O K A T F I R M A E T J O H A N S E N & B L I D D A L Møderet for Højesteret Pr. e-mail Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Att.: Jeanette Jeppesen Paulex-advokater ApS (Binavn)

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD...

INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD... Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 1 af 16 INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD...9

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fortiden i landskabet

Fortiden i landskabet Fortiden i landskabet Nogle af istidens markante landskaber i Naturparken kan måske give en forståelse for vore forfædres brug og opfattelse af landskabet trods sådanne forestillingers hypotetiske karakter.

Læs mere

baner vejen for elbilen i Danmark

baner vejen for elbilen i Danmark Analyse af kørsel i Sønderborg Kommune Land og by baner vejen for elbilen i Danmark Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 5219839 Besøg os på www.clever.dk, eller facebook.com/clever

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om.

Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om. Oldtidens veje Vej af grene eller ris, markeret med hasselkæppe langs siderne. Plankevej af egetømmer. Lodrette stolper af eg langs siderne skulle vise, hvor vejen lå, hvis vandet stod højt, eller når

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune

Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune af Troels Brandt Indholdsfortegnelse 1. Gravhøjenes spor...1 2. Nordsjællands gravhøje...2 3. Hulvejene i Præsteskoven...5 4. Vandskelsvejen...7 5. Terrænet nord for

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere