Høje og hjulspor i tusindvis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høje og hjulspor i tusindvis"

Transkript

1 Høje og hjulspor i tusindvis færdsel i det vestjyske landskab Af Torben Egeberg Langs moderne asfaltveje og afsides grusveje ligger der enkelte steder rækker af gravhøje. I nogle tilfælde kun med få høje i rækken, andre gange med snesevis. De ligger som linjer gennem landskabet, over højdedragene og ned af skråninger mod vadestederne. Det er ikke tilfældigt, når høje og nutidens veje følges ad. De har deres egen indbyrdes afhængighed, en afhængighed, hvis alder kan måles i årtusinder. Engang fandtes højrækkerne i langt større tal. Det blev klart, da man i slutningen af 1800-tallet havde fået kortlagt de gravhøje, der enten var bevarede, eller som man kendte som sløjfede høje. Især var rækkerne talrige i det sydlige og vestlige Jylland, og man begyndte naturligvis at undre sig over betydningen. Om rækkerne i området nord for Skjern Å skrev arkæologen Sophus Müller... gjennem Bølling Herred strækker der sig en kjendelig Høirække over Dejbjerg, Lem og Ølstrup Sogne med flere Hundrede Monumenter lig- 44 Højene langs hovedvej A11 ved Hanning nord for Skjern indgår som en del af en 25 km lang række. Kun på visse strækninger kan gravhøjene i denne formation stadig opleves i landskabet. Foto: Torben Egeberg. gende i lige Linie Bakke op og Bakke ned; Forgreninger udgaa herfra mod Øst og Vest. Der kan næppe gives anden Forklaring paa disse Rækker end, at de betegne Færdselsveie, langs hvilke Befolkningen boede tæt, og hvor man da ogsaa opførte Høiene. 1 Højene skulle altså ifølge Sophus Müller afsløre, ad hvilke ruter fortidens befolkninger bevægede sig gennem landskabet. Teorien om sammenhæng mellem højrækker og vejlinjer blev efterhånden alment anerkendt. En kulturhistoriker som Mads Lidegaard

2 udnytter den i sine lokaliseringer af både Hærvejen i det midtjyske og af Ravvejen, som han har kaldt den tilsvarende hovedvej langs den jyske Vestkyst 2. Men disse fortidige færdselsruter fylder normalt ikke så meget i nyere historiske oversigter, fordi andre emner som rige grave, mosefund og guld har fået større opmærksomhed. Mærkeligt nok blev det tilbageføringen af Skjern Å og de arkæologiske udgravninger i forbindelse hermed i perioden 1999 til 2002, der blev anledningen til, at de vestjyske højrækker igen blev interessante. Det nye spørgsmål var, om der kunne være en sammenhæng mellem højrækkerne i baglandet og de overraskende mange og ofte meget gamle overfartssteder, der var dukket op ved arkæologiske udgravninger på den lange strækning fra Borris til åens munding i Ringkøbing Fjord. 3 Mens Sophus Müller blot kunne studere højrækkerne, som han så dem i landskabet, har vi i dag flere muligheder. På luftfotografier kan vi se sporene efter utallige gravhøje, der ikke tidligere har været kendt. Lige så vigtigt er det, at hjulspor også kan ses på luftfotografierne. En kortlægning af hjulsporene vil tydeliggøre en sammenhæng mellem gravhøjenes rækker og færdslen i fortiden, velvidende at hjulsporenes alder næppe kan måle sig med højenes. De ældste gravhøje er således opført allerede i bondestenalderen for omkring år siden. Heldigvis gør computerprogrammer det en del lettere at undersøge de meget store mængder af oplysninger. Vores forventninger var, at det ville blive muligt at fremstille et meget detaljeret kort over højrækkerne og dermed over deres mulige forløb mod overfartsstederne ved Skjern Å. Det var også klart, at det ville blive et meget tidskrævende arbejde. Derfor indledte Skjern- Egvad Museum i 2003 et projekt med titlen Høj & Vad sammen med Mads Holst, Kasper Johansen og Steffen Laursen, alle fra Afdeling for Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet. En ansøgning til Dronning Margrethe s Fond har siden udmøntet sig i en bevilling, og herved er det blevet sikret, at den udfordrende opgave har kunnet sættes i gang. Desuden har Kasper Johansen og Steffen Laursen nu skrevet kandidatspeciale med udgangspunkt i de foreløbige kortlægninger, der her bliver fortalt om. Høj & Vad-projektet Titlen på projektet henviser til projektets formål at undersøge højrækkerne og deres forhold til overfartsstederne over Skjern Å. Inspirationen til at tænke i disse baner er kommet fra det sydjyske område, hvor et forskerhold med udgangspunkt i udgravningen af bronzealderhøjen Skelhøj ved Kongeåen har genoptaget Sophus Müllers gamle vejteorier med højenes rækker som udtryk for vejforløb gennem landskabet. 4 Vi begyndte med at udvide projektområdet fra Skjern Åens umiddelbare nærhed til et område, der er ligeligt fordelt på begge sider af åen, og som måler 45 x 28 kilometer, længst i nord-sydlig retning. Ved at vælge så stort et område er vi sikre på at have inddraget et ganske stort antal umiddelbart genkendelige højrækker, sådan som de fremgår af det allerede eksisterende kort over landets gravhøje. Det vigtigste grundlag i vores videre studier har været en serie af luftfotografier, den såkaldte Basic Cover, der består af landsdækkende billeder fra foråret Serien udgør en uvurderlig kilde, fordi optagelserne er foretaget på et tidspunkt, hvor landbrugets mekanisering endnu var af beskedent omfang. Derfor er mange, nu forsvundne spor synlige på disse billeder. Et meget stort antal sløjfede gravhøje kan lokaliseres på denne måde. Vel at mærke høje, som ikke i forvejen er blevet erkendt. Højene kan iagttages som runde, lyse pletter eller i visse tilfælde på græsmarker ligefrem som svagt kuplede forhøjninger, nogle gange med en svag skygge på nordsiden. Der gemmer sig 45

3 Eksempler på luftfotos med hjulspor og gravhøje. Bånd af lyse og mørke striber angiver dyrkede marker, hvor vogne engang har kørt. Bevarede gravhøje ses som mørke cirkler. Lyse cirkler med samme diameter er steder, hvor sløjfede gravhøje engang har ligget. Billederne er fra henholdsvis Vester Marup i Dejbjerg Sogn, Vallund i Ølgod Sogn samt Malle i Horne Sogn. Fra Basic Cover-serien, optaget maj selvfølgelig også høje på de områder, hvor der i 1954 var plantager, heder, bebyggelse og veje. Det betyder, at det samlede antal af gravhøje må forventes at have været en del større. Gravhøje kan endvidere være blevet sløjfet på et tidligt tidspunkt, måske allerede i middelalderen eller før, ligesom man i nyere tid har sløjfet gravhøje så grundigt, at rester af højfylden ikke længere er synlig som de velkendte lyse pletter. Foruden Basic Cover-billederne og et par luftfotoserier over selve Skjern Å-dalen har vi benyttet forskelligt kortmateriale. De vigtigste kort er de meget nøjagtige Målebordsblade fra omkring Her er der angivet et ret stort antal gravhøje, som ved en sammenligning ofte gen- 46 findes på luftfotografierne. Altså en understregning af, at der er tale om reelle gravhøje, der blot endnu ikke er registreret i den landsdækkende database hos Kulturarvsstyrelsen.5 Hjulsporene ses på billederne som bånd af lyse og mørke striber, mørkest hvor selve sporene gemmer sig. De kan være meget dybe, i nogle tilfælde op til en meter eller mere, også på fladt terræn. Alene den kendsgerning tyder på en brugsperiode, der rækker langt ud over de seneste par århundreder. Ofte ligger der gravhøje umiddelbart op ad sporene, i andre tilfælde ligger højene sådan, at man har kørt på begge sider af dem. Der er lagt en vis begrænsning ind i den nye kortlægning, idet vi har set bort fra enkeltspor på fladt terræn, hvor der kan køres frit. Det er sket for at undgå at kortlægge den helt almindelige dagligdags landbrugskørsel. Det giver ikke brugbare resultater at kortlægge disse spor, fordi det er de overordnede spor, der først og fremmest må forventes at vise den færdsel, der har noget med højrækkerne at gøre. Mange af de kortlagte systemer af hjulspor ses kun som fragmenter, der til sammen indgår i langt større, sammenhængende vejstrøg. I længderetningen kan de på billederne således være afbrudt af græsmarker, plantager eller heder. Alligevel er det muligt at rekonstruere, hvordan de enkelte områder med spor skal forbindes til sammenhængende vejstrøg. De længste stræk inden

4 nede ad åen. Skjern Å-dalens størrelse og dens naturforhold har budt på barske betingelser for menneskers færden på tværs af denne landskabsforhindring. Foruden strømmen bidrog tidevand og stormfloder sammen med opstuvet vand ofte til at gøre åen livsfarlig at krydse. Generationers erfaring betød, at man vidste, hvor det var mest sikkert at komme over. Vi mener nu, at det er foregået fem steder, og at det også er her, at man allerede langt tilbage i tiden krydsede åen. Det er netop denne viden, der har været igangsætter for idéen til Høj & Vad-projektet. Før de arkæologiske udgravninger var Kongevejen med Kongevejsbroen den eneste overfart med historiske oplysninger på sig, dog kun tilbafor vores undersøgelsesområde er omkring 20 kilometer lange og op til 300 meter i bredden. Alt i alt er der således kommet en betydelig tilvækst i antallet af nyregistrerede gravhøje, og i flere tilfælde er de umiddelbart synlige rækker af gravhøje blevet endnu mere tydelige. Det foreløbige resultat af vores anstrengelser er på nuværende tidspunkt, at mere end gravhøje og godt 100 områder med bånd af parallelle hjulspor kan danne grundlag for de videre studier. De vigtigste overfartssteder på den 20 kilometer lange strækning af den nedre Skjern Å. Baggrundskortet er Videnskabernes Selskabs Kort, trykt Copyright KMS, gengivet med tilladelse Udgravninger i overfartsstederne Forventningerne til de arkæologiske udgravninger i forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Skjern Å-dalen var store. De blev indfriet til fulde, og i tilgift kom der overraskende fund frem. Blandt disse en af landets ældste pløjemarker, gemt under marsken ved åmundingen samt resterne af en hidtil ukendt vandmølle fra middelalderen, beliggende i Gundesbøl Å, der munder ud i Skjern Å-systemet. Der kom også overraskelser på steder, hvor vi mente at kende hovedtrækkene i forvejen. For eksempel troede vi, at det gamle overfartssted mellem Skjern og Tarm altid måtte have været, hvor resterne af Kongevejsbroen nu gemmer sig. Imidlertid dukkede en ældre og hidtil ukendt bro op 500 m længere ge til tallet. I virkeligheden ikke særlig langt tilbage, målt med historiske alen. Det vigtigste overfartssted er forbindelsen mellem Skjern og Tarm, hvor ådalen kun er en kilometer bred. I historisk tid ser der nu ud til at have været to forskellige ruter. Dels en vestlig med den hidtil ukendte bro, opført i 1105, dels en østligere, den kendte Kongevej. Broen på denne rute var berømt allerede i 1600-tallet, og det skyldtes dens længde på omtrent 100 meter, hvilket da også gjorde den til Danmarks længste bro i samtiden. De to forbindelser har haft hver deres kørevej over ådalen. Den ældre vej ligger mest på en naturlig grusryg, mens Kongevejen over engene er en menneskeskabt vejdæmning, opbygget af grus, sand og lyng. 47

5 Nær middelalderbroen lå tidligere et vadested, Skjern Vadested. Tradition for at køre over åen her ser ud til at have rødder tilbage i jernalderen, idet der i nærheden er fundet en dybtliggende stenlægning med forskellige genstande, herunder en egestolpe, der er blevet årringsdateret til cirka 400 e.kr. Stenlægningen er sandsynligvis en opfyldning af en fordybning, der er opstået på en kørevej gennem åen. Samme metode har man anvendt helt op i nyere tid, som det i øvrigt er blevet påvist ved udgravningsarbejdet flere steder i ådalen. Også fundet af en usædvanlig bronzearmring i Skjern Vadested er med til at vise, at dette overfartssted har været i brug, længe inden den første bro blev bygget. Ringen er udsmykket med symbolske dyr og stammer fra 600-tallet. Brugen af dette overfartssted går således væsentligt længere tilbage, end de historiske oplysninger giver indtryk af. Dybtliggende hjulspor fra sen bronzealder, frilagt på Amholm nord for Lønborg. Foto: Peter Duun. Et andet vigtigt overfartssted ligger i Lønborg nogle kilometer mod vest. Her har en række udgravninger givet nye oplysninger om færdslen over åen på dette sted. Ældst er nogle hjulspor på Amholm, en holm lige nord for Lønborg. Kulstof 14-dateringer herfra henfører sporene til sen bronzealder, hvilket giver en fin sammenhæng med Lønborg-bakken og dens bronzealdergravhøje. Nedenfor Lønborg er der fundet et større vadested i åen sammen med stenlagte vejbaner og hjulspor. Fra vadestedet fører en to meter dyb hulvej stadig op til toppen af Lønborg bakke. Genstande og kulstof 14-dateringer viser, at dette vadested har været i brug i jernalder og i middelalder, og naturligvis også frem i nyere tid, hvor den første bro i Lønborg kommer til i begyndelsen af 1900-tallet. I den øverste del af området ligger Borris med sit velkendte færgested, der er omtalt siden 1600-tallet. Målt i forhold til færdslen mellem Skjern og Tarm har Borris også haft stor betydning, fordi den gamle hovedvej mellem Skjern og Koldinghus krydsede åen her. Ved siden af færgestedet findes stadig et meget velbevaret vadested, der i midten af 1800-tallet sammen med færgen er blevet afløst af en bro. Når broer, vadesteder eller færger ikke var til rådighed, kunne man ofte komme sikkert over Skjern Åens vandmasser bruser hen over det stenlagte vadested i Borris. Foto: Torben Egeberg. ved at køre ud til åens udmunding i fjorden, også tilbage i de perioder, hvor der var åben adgang til Vesterhavet. Fordelen ved at køre her var den lave strømhastighed og den faste bund. Netop her i deltaet er der blevet foretaget udgravninger i et sådant overfartssted, der nu har vist sig at have gamle rødder. På strandvoldene på sydsiden af deltaet er der således fundet mange, ofte meget dybt nedslidte hjulspor. Nogle af disse er anlagt direkte på en pløjemark, kulstof 14-dateret til sen jernalder eller tidlig vikingetid, svarende til omkring år e.kr. Efterfølgende er hjulsporene blevet dækket af klæglag, også aflejret kort tid efter markens levetid. Det sidste overfartsområde ligger mellem Albæk og Lundenæs. Her findes voldstedet Lundenæs, en af Vestjyllands vigtigste befæstninger fra middelalderen, hvilket i sig selv må have medført et be- 48

6 hov for brugbare overfartsmuligheder. Ved udgravningsarbejdet er et vadested tæt ved borganlægget blevet undersøgt, dog uden at det har kunnet føres længere tilbage end tallet. Der har endvidere været vadested i Albæk. Tæt ved blev den første bro opført i 1800-tallet, også denne er blevet undersøgt. Færdsel over åen er naturligvis foregået utallige andre steder. Et stort antal vad i Skjern Å og dens forgreninger ses for eksempel på Målebordsbladene fra begyndelsen af 1870 erne. Disse vad har især været nødvendige for den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalen. Det fremgår endvidere af kortene, at man for at komme til et vad også kørte på åbrinkerne, fordi der her var fast bund som følge af den stadige tilførsel af grus- og sandaflejringer. Sammenfattende er der således blevet lokaliseret fem større overfartssteder i årene Tre af disse har med sikkerhed været i brug i forhistorisk tid, og det gælder sandsynligvis også for de to andre, her har vi blot ikke været så heldige at finde beviserne. Foreløbig kortlægning af områdets gravhøje og hjulspor. Grundkortet er udarbejdet af Kasper Johansen og Steffen Laursen. Her er det vist sammen med vandløbene fra Videnskabernes Selskabs Kort fra Målestok 10 km. Hvad ser man på kortlægningen? Nu da grundkortet er blevet fremstillet, kommer det spændende, først at undersøge, om der er tydelige sammenfald mellem højrækker og hjulspor. Det er der faktisk mange steder, der kan også findes eksempler på det modsatte. Det må man også forvente, fordi kortets oplysninger i runde tal spænder over ikke mindre end år. Tydelig samhørighed mellem højrækker og hjulspor ses mellem steder som Lønborg og Brosbøl. Endnu tydeligere på hele det lange stræk fra Tarm til Sækbæk, der ligger i bunden af 49

7 Høje og hjulspor syd for Skjern Å mellem Tarm og Sækbæk. Udsnit af grundkortet. Målestok 5 km. undersøgelsesområdet. Længere mod øst ses endnu et markant bånd af hjulspor fra Tarm, over Forsum og Strellev til Horne og Sækbæk. Der må altså gemme sig to gamle hovedveje mellem de to yderpunkter. Der er næppe tvivl om, at disse spor må være ældre end de regulerede veje, der blev anlagt på Landboreformernes tid. Man må derfor tro, at vejene er meget gamle, og at de har været i brug gennem lang tid, længe før denne epoke. Mange af de store forekomster af hjulspor viser således tilknytning til de regulerede hovedveje, og i nogle tilfælde er der nærmest sammenfald med disse. I andre tilfælde er der eksempler på bånd af hjulspor helt uden for hovedvejenes forløb. Et tydeligt eksempel findes mellem Skjern og Dejbjerg. Her gemmer der sig åbenbart en meget gammel vejføring, noget vestligere end forløbet af den kendte Kongevej gennem området. En meget gammel vejføring gennem netop Dejbjerg giver stor mening i forhold til de arkæologiske fund fra området. Det er her, nogle af Vestjyllands rige jernalderfund kommer fra. Senest de kostbare frankiske glas, fundet i en jernalderhal på toppen af bakken i Dejbjerg, og ikke mindst de kendte Dejbjergvogne fra mosen nedenfor. Højrækkerne nord for Skjern Å er nu blevet meget tydeligere i forhold til Sophus Müllers beskrivelser. Der er også kommet flere til, blandt andet nogle tværgående rækker. En af disse hænger sammen med den imponerende højrække på bakken i Hanning, hvorfra højene fortsætter østpå gennem herredsbyen Bølling, til Faster og Borris og videre ind i landet. Også andre steder mødes højrækker. Ved Øster Lem Hede 50

8 ses for eksempel to rækker, der krydser hinanden. Et fortidigt vejkryds? Er der også sammenfald mellem de fem hovedoverfartssteder, højrækkerne og hjulsporene? Det ser umiddelbart ud som om, det er tilfældet, således både ved Skjern og Tarm og i Lønborg. På denne måde giver de fundne bronzealderhjulspor i ådalen nord for Lønborg mening, fordi rækken af bronzealderhøjene oppe på bakken nu må formodes at angive forløbet af datidens hovedfærdselsåre i området. Overfartsstederne Albæk- Lundenæs og Borris kan også indpasses i kortets linjer. Blandt andet bemærkes en tydelig højrække, der fra syd forløber op mod disse områder. Der skal senere kigges nærmere på dateringen af de enkelte høje i rækkerne mod overfartsstederne for at se, om der herved kommer nye detaljer frem om de mulige funktionsperioder. Det skal også undersøges, hvorfor højrækker og hjulspor ikke altid er så velbevarede tæt ved overfartsstederne. Årsagen kunne være, at her ligger den landbrugsjord, der har været dyrket mest intensivt gennem tiderne. Det har gravhøje og hjulspor ikke altid kunnet holde til. Der er nu givet nogle umiddelbare bud på, hvad kortlægningsarbejdet kan bruges til. Mange andre vil sikkert dukke op. Man kan således ikke undgå at bemærke, at der ligger mange middelalderkirker direkte på eller meget tæt ved de formodede oldtidsvejføringer. Det er måske også, hvad man kunne forvente. Sådanne sammenfald rejser en række spørgsmål, som måske senere vil kunne besvares. Vestjylland er nok et af de få steder i Danmark, hvor der findes så gunstige muligheder for at studere færdslen. Sammen med den nu kortlagte viden om de overpløjede gravhøje og hjulsporene rummer denne del af landet en sjælden mulighed for at afdække noget helt grundliggende om fortidens færdsel. Kommende studier af højrækkerne og hjulsporene ved Skjern Å vil derfor også kunne give et langtidsperspektiv af overfartsstedernes historie og deres betydning. Disse ældgamle færdselslinjer er ganske som i nutiden bundet op på, at kørsel foregår gennem de mest brugbare korridorer i landskabet. Noter 1 Sophus Müller 1899, s Mads Lidegaard Artikler om udgravningerne findes blandt andet i Mogens Skou Jørgensen og Torben Egeberg 2001, Torben Egeberg 2001 og Torben Egeberg Kasper Lambert Johansen, Steffen Terp Laursen og Mads Kähler Holst Kortet over de hidtil kendte gravhøje kan findes på Litteratur Egeberg, Torben Tabt i åen. FRAM 2001, s Egeberg, Torben Færdslen over Skjern Å. Vejhistorie. Tidsskrift fra Dansk Vejhistorisk Selskab, nr. 5, s Johansen, Kasper Lambert, Steffen Terp Laursen og Mads Kähler Holst Spatial patterns of social organization in the Early Bronze Age of South Scandinavia. Journal of Anthropological Archaeology 23, s Jørgensen, Mogens Schou og Torben Egebjerg På tværs af Skjern Å-dalen. Nationalmuseets Arbejdsmark 2001, s Lidegaard, Mads Ravvejen fra Vendsyssel til Frisland. Müller, Sophus Vor Oldtid. København. 51

Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen

Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Arkivalsk kontrol Normalt hører vi i medierne om de fund, der bliver gjort på arkæologiske

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

REKOGNOSCERINGSRAPPORT

REKOGNOSCERINGSRAPPORT REKOGNOSCERINGSRAPPORT Strækning Gundesbøl Å fra Præstbro nedstrøms til sammenløbet med Omme Å og herfra langs Omme Å til Sønderskov Bro J.nr. SKJ 756 RAS O.539/20 Sted nr. 18.01.11 og 18.06.07 Sb. nr.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Dejbjerg Præstegårdsmose Vognenes fundsted genopfriskes Af Torben Egeberg

Dejbjerg Præstegårdsmose Vognenes fundsted genopfriskes Af Torben Egeberg Dejbjerg Præstegårdsmose Vognenes fundsted genopfriskes Af Torben Egeberg Dejbjergsvognsfundet i mosen i Dejbjerg blev gjort i to omgange tilbage i 1880 erne. Snart blev det ejendommelige fund af to udsmykkede

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED 1 BALLERUM V Undersøgelse af en hustomt fra ældre jernalder, ca. 1-200 f.kr., ved Ballerum Thisted Museum jour. nr. 3983. MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT 2 BALLERUM V... Baggrunden for

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Fortiden set fra himlen luftfotoarkæologi i Danmark

Fortiden set fra himlen luftfotoarkæologi i Danmark De første resultater i projektet Fortiden set fra himlen luftfotoarkæologi i Danmark Af Lis Helles Olesen Projektet skrider planmæssigt frem, og to relativt tørre somre har allerede sikret, at succesen

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76. SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

VSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.:

VSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.: VSM 09700 Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130801-mange KUAS j.nr.: 1 Sonderende prøvegravning forud for strukturplan syd for Viborg Søndersø Udført af Mag Art. Kamilla Fiedler

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Beretning. ARV journalnummer: ARV 160. Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej. Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245

Beretning. ARV journalnummer: ARV 160. Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej. Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245 Beretning ARV journalnummer: ARV 160 Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245 Udarbejdet af museumsinspektør Torben Egeberg oktober 2016 Oversigtsfoto: Cykelstitracéet

Læs mere

Vendsyssel Historiske Museum

Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals-Hjørring Varmeledning Forundersøgelse af et ledningstracé fra Hirtshals til Hjørring. Tre lokaliteter med forhistoriske bebyggelser blev registreret: VHM 00212 Hushøj IX et langhus fra ældre

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald En tidlig jernalderlandsby ved Spjald Poul Krogh Jørgensen I forsommeren 2010 indgik en byggesag for en ny børnehave syd for Spajld by. 1 Spjald er beliggende i et område, der er kendt for udgravningen

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Sted: Langgade. Matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0028 Ill. 1.

Læs mere

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd.

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Tidl. Skanderborg Amt, Horsens Kommune, Østbirk Sogn, Østbirk By Ejerlav, matrikelnr.: 1u Sted-SBnr.: 160515-214 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0016

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Skive Museum Arkæologisk afdeling. Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Skive Museum Arkæologisk afdeling. Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt SMS 928A Tinghøj II Skive Museum Arkæologisk afdeling Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr. 13.01.03 Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt Efterår 2005 Merethe Schifter Christensen SMS 928A

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb. 117.

HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb. 117. HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr. 200209 Sb. 117. Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Tidstavle med udgravningen indplaceret

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.11. KUAS nr. Besigtigelsesnotat for sten i kanten af lille vandløb, mulig rest af spang eller skelsten, skelsten samt

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Beretning ARV 0020 Tracé Nymindegab - Nørre Nebel

Beretning ARV 0020 Tracé Nymindegab - Nørre Nebel Beretning ARV 0020 Tracé Nymindegab - Nørre Nebel Arbejdsfoto, tracéforløb vest for Nørre Nebel Tarm landevej. Foto: Poul K. Jørgensen. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg, Arkæologi Vestjylland 2014

Læs mere