John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab"

Transkript

1 John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser

2 Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence som mellem private virksomheder på det sociale område 1. For kommunerne 2. For institutioner og centre 3. Men stadig hårdere krav om evidens dokumentation for effekterne af ydelserne 4. Det specialiserede socialområde som en god case, som jeg vil bruge i det følgende

3 Mit udgangspunkt Kommunerne overtog ifm. Strukturreformen det specialiserede socialområde fra amterne i 2007 I dag bruger kommunerne ca. 44 mia. kr. om året på området. Kun skoleområdet får flere skattekroner Store problemer på området siden 2007: 1) Manglende styring af økonomien 2) Manglende styring af fagligheden

4 Problemerne skal løses Kommunernes Landsforening (KL) og Staten har indgået aftaler, som kræver, at økonomien og fagligheden skal styres i de kommende år For jer som ledere får det tre konsekvenser: 1) Hårdere top-down styring af økonomien 2) Stadig hårdere krav om evidens eller noget der ligner dette 3) Nye roller: Administratorer & Faglige ledere

5 Lad mig dog begynde med velfærd Hvis vi borgere skulle købe velfærd på velfærdsmarkeder, ville vi kun kunne købe velfærd for de penge vi tjener for vores egne indkomster Resultat: Der ville opstå et A, B, C og D hold alt efter hvor forskellig vores indkomster er I Danmark køber vi ikke (i større udstrækning) velfærd via velfærdsmarkeder Heller ikke efter 10 år med borgerlig regering

6 Hvorfor? Pga. velfærdsstaten Som borgere har vi typisk ret til ydelser, som er gratis, når vi opfylder nogle kriterier - Hvis vi bliver gamle nok, har vi ret til pension - Når vi er syge, har vi ret til behandling - Efter endt folkeskole ret til en uddannelse Men hvordan kan sygehusene, skolerne etc. producere og levere ydelserne gratis til os?

7 Spaltning i brugere og skatteydere I den ene hånd får vi ydelser gratis fra staten Med den anden hånd betaler vi for ydelserne efter evneprincippet Dvs. nogle betaler (meget) mere i skat end andre Og derfor kan de fattige og svage forbruge velfærdsydelser for langt flere (skatte)kroner end de selv har råd til

8 Hvad er så problemet? Jeg sender den 1. januar 2012 et brev ud til samtlige institutioner for handikappede, døgninstitutioner, skoler, sygehuse etc. I brevet spørger jeg: Hvormange skattekroner skal I have, hvis I skal løse jeres opgaver i verdensklasse eller noget der ligner? Og svaret er? Send flere skattekroner! Det viser næsten alt budgetlægning

9 Skattekroner og behov 1. Der er skattekroner nok til folkeskoler i verdensklasse 2. Der er skattekroner nok til sygehuse i verdensklasse 3. Men er der også skattekroner nok til at betale for hjemmehjælp, hjælp til de handikappede, uddannelser til unge etc. i verdensklasse? 4. Nej! Så mange skattekroner er der ikke 5. Er det så et udtryk for manglende solidaritet? 6. Nej

10 Min case: Det specialiserede socialområde Her findes de svageste borgere: Udsatte børn og unge, de handikappede, de hjemløse, etc. Forbrug per år = 44 milliarder skattekroner I tre årtier har området fået tilført skattekroner i milliardklassen også under krisen frem til 2010 Vi tager godt økonomisk hånd om de svageste Og det i stadig højere grad.

11 Hvem skal have og ikke have? 1. Specialområdet tager nu ressourcer skattekroner - fra normalområderne - fra skolerne, plejehjemmene, etc. 2. Den ekstra skat, den nye regering kræver ind, kan ikke løse dette problem slet ikke 3. Hertil kommer de velkendte problemer med stadig flere (meget) gamle og stadig færre unge = Flere offentlige udgifter og færre skatteindtægter i fremtiden? 4. Problem: Flere udgifter end skatteindtægter

12 Alles krig mod alle! Når der ikke er skattekroner nok i fht. behov, og hvis der ikke er klare spilleregler for fordelingen af skattekronerne på de forskellige behov/opgaver, Så ender det med alles krig mod alle, når det handler om, at få fat i skattekronerne ressourcerne - til de forskellige områder Og det ér rigtigt usolidarisk Og i alles krig mod alle vinder økonomerne og bogholderne For der skal skabes balance i økonomien overalt

13 Klar tendens i disse år Stadig hårdere top-down styring fra Finansministeriet og helt ned til de enkelte ydelser via kommunernes serviceniveauer for at sikre balance i økonomien Konsekvens: Den økonomiske kode - balance i økonomien - bliver overkoden i den offentlige sektor fra top til bund. Og den administrerer økonomerne og bogholderne

14 Og alternativet til alles krig er? 1. I skal afgøre hvilke borgere, der skal have hvilke ydelser 2. Hvilke kriterier vil I bruge til det? 3. Faglige/fagprofessionelle kriterier naturligvis 4. Men det gør I jo allerede hver dag året rundt 5. Alle ressourcer er udnyttet til bristepunktet 6. Brugerne kan endda ikke længere få en Skoda men kun en cykel, hvis der ikke kommer flere ressourcer skattekroner til området

15 Er det helt sandt? To små eksempel 1. Velfærdsydelser i kommunerne - For 100 mio. skattekroner får borgerne meget forskellige ydelser - Det viser at ressourcerne kan udnyttes bedre 2. Man har i årtier fjernet ca. 1 pct. børn & unge - Svarer til ca om året = 7-8 mia. kr. - Og nytten er meget lille og måske negativ - Så her er der også ressourcer at hente 3. Så måske kan mange endda få en Golf? Hvad siger I til det? Den problemstilling bliver I konfronteret med fremover

16 Demokrati, viden og prioritering 1. I et demokrati er det rimeligt, at borgerne vælgerne - ved hvad de får for skatten 2. Mange af jer arbejder på områder, hvor man har usikker viden om effekterne af ydelserne 3. Derfor kravet om evidens 4. Mangel på evidens vil give problemer: Nedskæring hos jer og flere skattekroner til sygehuse, skoler etc. 5. Og et etisk problem: Bør man producere og levere ydelserne uden evidens?

17 På vej hvorhen? Den kommunale model udvikles og forfines - Selvforsyning via egne institutioner Også på det specialiserede socialområde - Ingen konkurrence - men bare billigst muligt Plus de mange reformers krav om seks plusser 1) flere ydelser, 2) billigere ydelser, 3) bedre ydelser, 4) mere brugerinddragelse, 5) mere demokratisk kontrol og 6) mere innovation

18 Nogle konsekvenser for jer ledere? Hvem er ledere af kommunale institutioner? Det er socialpædagoger, lærere, etc. Hvem leder de store velfærdsinstitutioner? Typisk mænd. Er der tegn på markante ændringer heri? Nej! Hvem udvikler ydelser og tilbud? Medarbejdere og ledere i et samarbejde

19 Ledere og medarbejdere Hvilken relation til medarbejderne er bedst ifølge de kommunale institutionsledere? Et partnerskab Hvilke faktorer vil lederne helst måles på? God personaleledelse & Faglige visioner Faglig indsigt & Faglig udvikling Evnen til at skabe tilfredse medarbejdere Og tilfredse brugere

20 Ny organisering & Nye roller Større institutioner, centre, områder, distrikter To typer ledere fremover 1. Administratorer af store organisationer /områder - Professionelle ledere, der skal skabe plusser 1. Ledere af faglige enheder Ledere der skal udvikle evidensbaserede ydelser og kriterier for prioriteringen af disse

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

LEDELSE I EN REFORMTID I velfærdsstatens maskinrum

LEDELSE I EN REFORMTID I velfærdsstatens maskinrum John Storm Pedersen (red) (2007) LEDELSE I EN REFORMTID I velfærdsstatens maskinrum den 15-07-2017 kl. 9:15 Søren Moldrup side 1 af 8 sider FORORD Formålet med Strukturreformen er at få institutionerne

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater

Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»

Læs mere

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct. Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende

Læs mere

Ved ikke/vil ikke svare

Ved ikke/vil ikke svare Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. Pct. 1.226 50,3 48,9 0,8 1. Mænd 633 98,6 0,2 1,2 2. Kvinder 593 0,4 99,2 0,4 16-29 år 132 53,2 46,8 0 30-59 år 656 50,1 49,6 0,4 60-74 år 438 47,6

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

Samrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?

Samrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere? Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet

Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 2128 6671 AUGUST 2018 Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet Når virksomhederne i kommunen vinder, så vinder kommunen og borgerne i den også.

Læs mere

Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger

Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati Mødet mellem myndighed og borger Lidt gymnastik Borgerinddragelse er en central del af demokratiet medborgerroller Vælger, medborger, kontrollant, høringspart,

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Forventninger til fremtidens tilbud på voksenområdet

Forventninger til fremtidens tilbud på voksenområdet Forventninger til fremtidens tilbud på voksenområdet Ved social- og sundhedsdirektør Svend Tabor den 20. januar 2014 på voksenfagligt årsmøde i LOS Social- og Sundhedsforvaltningen Indhold - Hvad er Køge

Læs mere

Rundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011

Rundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011 FOA Kampagne og Analyse 7. maj 2010 Rundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011 Norstat Danmark har for FOA gennemført en rundspørge blandt 74 borgmestre. Det vil sige, at 76 procent

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder?

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder? Er du mand eller kvinde? Mand 623 50,3 Kvinde 590 48,9 Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8 Hvad er din alder? 16-29 år 120 24,2 30-59 år 664 51,7 60 år eller derover 440 23,8 Ved ikke/vil ikke svare 2 0,2 Hvilken

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Hvor er velfærden på vej hen?

Hvor er velfærden på vej hen? Hvor er velfærden på vej hen? Torben Tranæs, SFI og Formandskabet for Det Økonomiske Råd Mediebilleder Nu da velfærdsstaten er under afvikling, skal vi måske genopdage bedsteforældrerollen som en forpligtende

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150

Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150 og den offentlige sektor TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150 og den offentlige sektor Feltperiode: Den 21.-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard

Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard Holdbarhed og kommunerne Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 215 Søren Bjerregaard 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224

Læs mere

Dokumentation blandt FTF-grupperne i den offentlige sektor

Dokumentation blandt FTF-grupperne i den offentlige sektor 8-483 - JKRO - 17.4.8 Kontakt: Jens Krogstrup (Jkro) - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 88 Dokumentation blandt FTF-grupperne i den offentlige sektor Undersøgelser blandt FTF-medarbejdere og -ledere i den offentlige

Læs mere

Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd

Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd Jette Jensen, jj@byr.aarhus.dk, 2613 4253 DET TALTE ORD TÆLLER! Enhedslistens tale ved 1. behandling af budget 2012 Så står vi igen-igen med et budgetforslag fra

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

Ledere mellem selvtillid og selvværd. Den moderne leder kan begå fejl

Ledere mellem selvtillid og selvværd. Den moderne leder kan begå fejl Ledere mellem selvtillid og selvværd Den moderne leder kan begå fejl 1 Problemstilling Medarbejdere i det offentlige har ofte vanskeligheder med at forstå og tilegne sig forandringer Skal udvikle en ny

Læs mere

SOLIDARITET OG FORANDRINGER

SOLIDARITET OG FORANDRINGER SOLIDARITET OG FORANDRINGER Foto: Peter S. Jensen DEMOKRATI For Enhedslisten betyder demokrati ikke blot, at vi hvert 4. år har mulighed for at sætte vores kryds ved den politiker, vi ønsker skal repræsentere

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Pårørende som plejeansvarlige

Pårørende som plejeansvarlige Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema ESS 6. runde, 2012 INDHOLDSFORT5EGNELSE

Forevisningskort til hovedskema ESS 6. runde, 2012 INDHOLDSFORT5EGNELSE ESS DOCUMENT DATE: 17.12.2012 Forevisningskort til hovedskema ESS 6. runde, 2012 INDHOLDSFORT5EGNELSEE US NR.: 4527 Indsamlingsperiode: 2013 Us.4527 runde 6 Spørgsmål: A1, A2 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger - liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

Er du mand eller kvinde? I alt. Antal Pct. Pct ,9 49,1. Køn. 1. Mænd ,7 0,3. 2. Kvinder 549 0,4 99,6.

Er du mand eller kvinde? I alt. Antal Pct. Pct ,9 49,1. Køn. 1. Mænd ,7 0,3. 2. Kvinder 549 0,4 99,6. Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. 1.106 50,9 49,1 1. Mænd 557 99,7 0,3 2. Kvinder 549 0,4 99,6 16-29 år 119 53,2 46,8 30-59 år 577 50,5 49,5 60-74 år 410 49,1 50,9 1. Grundskole/Gymnasial/Uoplyst

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Politikermøde Rammeaftale Sjælland 29. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere

Læs mere

Aftalen om kommunernes økonomi

Aftalen om kommunernes økonomi 10-0708 - liba - 16.06.2010 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Aftalen om kommunernes økonomi Regeringen har indgået aftaler med hhv. KL og Danske Regioner om økonomien i det kommende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi

Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i

Læs mere

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia. Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000 3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,

Læs mere

Den folkevalgte arbejdsgiver

Den folkevalgte arbejdsgiver Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd

Læs mere

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017 Visioner og demokrati Rebild Byråd 2. Marts 2017 Dagsorden Betingelser for politik hvor er borgernes politiske opmærksomhed? Hvilken karakter har den? Medborgeridentiteter Politikere der vil gøre en forskel

Læs mere

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia. Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem det

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.

Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010. Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 (2012-2014) mandag den 13. september 2010. Vores budgetforslag bærer også i år tydeligt præg af den økonomiske krise,

Læs mere

Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?

Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Den sociale kontrakt 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Strukturreformen og fem forandringsbølger.

Strukturreformen og fem forandringsbølger. Strukturreformen og fem forandringsbølger. Med få undtagelser vil strukturreformen ikke direkte påvirke realiseringen af de borgernære succeskriterier. Det vil sige de succeskriterier, som er de væsentligste

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Overblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL

Overblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL Overblik og indblik i økonomistyringen v. Morten Mandøe, KL Dagsorden Lidt om brutto/netto Budget 2014 Forventningerne til regnskab 2013 Kendetegn for økonomistyringen nu og i den kommende valgperiode

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd

Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Marie Østergaard Møller, Ph.d. i statskundskab, tidligere lektor, AU og seniorforsker, KORA, nu ejer og grundlægger af ProPublic kvalitativ effektmåling

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Uforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger

Uforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger Uforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Bilen og helbredet topper stadig - listen over uventede

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere