DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden

Transkript

1 '%$Q\KHGVEUHYQU 0DUWV 3nYHMPRG 'HQ% UHG\JWLJH$UEHMGVSODGV DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden

2 DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 2

3 Indhold Kort om DBA-projektet side 1 Centrale succeskriterier side 2 Organisering af DBA-projektet side 3 DBA-projektet på Danpo A/S side 3 Rejsebrev fra studieturen til Berlin side 4 Seminar nr. 1 om bl.a. medarbejderinddragelse side 5 Fokusgruppe-møde side 5 Seminar nr. 2 i DBA-netværket side 5 Projektforskning side 5 Temaarbejdsgrupper og værktøjsudvikling side 6 Kontaktperson for DBA-projektet side 6 K ort om projek t et På vej m od Den Bæredygt ige Arbejdsplads DBA-projektet er støttet af EU-Socialfonden og er et 2-årigt samarbejdsprojekt mellem 16 lokale arbejdspladser og dertil knyttede uddannelsesinstitutioner fra hhv. Erhvervsskoler, AMU og AOF, Konsulentfirmaet Kubix, LO og Fagbevægelsens Kompetencecenter samt Danmarks Pædagogiske Universitet, der foretager følgeforskning i projektet. I hvert af de tilknyttede 5 lokalområder er der etableret konkrete arbejdspladsprojekter med et projektteam bestående af repræsentanter for hhv. ledelse og medarbejdere samt lokale uddannelseskonsulenter. Forsøget på at skabe bæredygtighed og forsøg med arbejdspladsdemokrati er centralt i de konkrete udviklingsprojekter DBA-projektets bæredygtighedsforståelse (Bordskåner-modellen) DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 1

4 Det er DBAs hensigt, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne. Cent rale suc c esk rit erier Det er projektets mål at bidrage til demokratisering af arbejdspladserne. Et succeskriterium herfor er, at medarbejderinddragelsen er øget i kraft af projektet. F. eks. ved at flere medarbejdere er blevet forandringsaktører og/eller at beslutningsstrukturer er ændret så de fremmer medarbejderinddragelsen. Det er også projektets mål at bidrage til øget social bæredygtighed. Det er derfor et succeskriterium at medarbejderne har været inddraget i arbejdet med denne problemstilling. F. eks. ved at udvikle medarbejderbaserede ønsker om at styrke den sociale bæredygtighed ved at gennemføre kompetenceudvikling for at fastholde truede medarbejdergrupper, ved at ændre jobbene i en udviklende retning uden at miste de svagere kolleger eller ved at gøre sig konkrete erfaringer med at integrere nye grupper i nye ansættelsesformer. Projektet vil endvidere gennem medarbejderbaserede holdningsændringer øge den miljømæssige bæredygtighed. F. eks. ved at DBA-miljøprojekter opnår konkrete erfaringer med at tage udgangspunkt i medarbejdernes forståelser i diskussioner og beslutninger om nedbringelse af spild, emballageforbrug, energiforbrug, arbejdet med materialernes farlighed og erstatningsmuligheder, arbejdet med udsugning, støjreduktion, temperatur, arbejdet med at øge anvendelsen af sikkerhedsudstyr o.lign. eller ved at bringe den samfundsmæssig bæredygtighed på dagsorden i virksomhederne ved at fremme et samspil med forbrugergrupper om de produkter/serviceydelser de leverer. Kompetenceudvikling kan dels forekomme som led i projekter om bæredygtighed, dels være et selvstændigt omdrejningspunkt. Medarbejderne kan f. eks indgå i afdækning af udviklingsønsker, diskussioner og valg af læringsformer og -stil, planlægning af læringsforløb, evaluering af erfaringer med læringsforløb mv. Gevinsten for de deltagende arbejdspladser forventes at være medarbejdere, der er bedre rustet til at tage kvalificeret del i virksomhedens drift og udvikling. Endvidere forventes DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 2

5 konkrete forbedringer af procedurer, politikker, arbejdsprocesser mv. som på kort eller lang sigt medvirker positivt til virksomhedens resultat. De deltagende medarbejdere forventes at øge forståelsen af egen situation, ansvar og muligheder og en forbedret evne til at deltage og blive hørt i ændringsprocesser, og på denne måde lære at indgå i en ny, mere jævnbyrdig, dialog om virksomhedsudvikling som rækker ud over projektperioden. Gevinsten for de deltagende uddannelseskonsulenter og uddannelsesinstitutioner forventes at være øgede kompetencer til virksomhedsrådgivning samt konkrete værktøjer der kan anvendes i andre forløb. Gevinsten for LO forventes at være en styrkelse af fagbevægelsens beredskab til at sætte bæredygtighed og demokrati på dagsordenen, samt at kunne tilbyde konkrete redskaber som tillidsvalgte kan anvende i deres arbejde på virksomhedsniveau. DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 3

6 Organisering af DBA-projek t et Projektadm. Projektforskning Fokusgrup. Politikgrup. Eksterne konsulenter Styregrup. Proj.- ledelse Projektgrup. 6 lokalområder 16 arbejdspladser 3 temaarbejdsgrup. 8 udd.institutioner FIU-udviklingsgrup. DBA-projek t et på DANPO A/S DBA-projektet på Danpo A/S i Farre og Års er organiseret med en arbejdspladsintern projektgruppe, som har deltagelse af medarbejdere og ledere fra de 2 produktionsenheder. Projektgruppen, der består af 9 personer, er suppleret med en uddannelseskonsulent fra Vejle. Det forventes, at projektgruppe definerer konkrete forslag til nye opgaver, der gennem teamarbejde kunne udvikles til bæredygtige værktøjer for udvikling af medarbejdernes kompetence og tværgående information/kommunikation. Det vurderes, at indsatsen p.t. vil være indenfor tre hovedområder: - uddannelsesforløb for alt produktionspersonale (kursus i forandringsprocessen) - uddannelsestilbud til hver enkelt medarbejder (faglige og personlige) - udvikle muligheder for direkte kommunikation med medarbejdere (PC løsning) Gennem netværksdeltagelse forventes der tilført projektgruppen viden om hvilke psykologiske barrierer, der kan opstå i forbindelse med indførelse af nye samarbejdsformer, og hvordan sådanne barrierer kan overvindes. Det er hensigten, at projektgruppen bruger denne nye viden aktivt, når der udarbejdes forslag til nye samarbejdsformer. Det er endvidere projektgruppens opgave at udarbejde forslag til nye metoder og rutiner, der kan medvirke til at øge medarbejderinddragelsen i Danpos beslutningsprocesser. DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 4

7 Rejsebrev fra st udiet uren t il Berlin Dagene 29. nov. til 3. dec. var afsat til DBA projektets Berlin studietur. Af forskelligartede veje - var der Rendez Vous ved gaten i Kastrup Lufthavn og første fælles transportmiddel var en gul lufthavnsbus fra gaten til flyet, et Lufthansa ATR72 i CimberAir forklædning. På trods af meninger om et gammeldags fly formåede det dog at bringe os sikkert til Tegel lufthavnen i Berlin. Efter vellykket bagageudlevering ingen kufferter sendt til Paris eller Rom, blev vi ført til Hotel am Zoo, Kurfürstendam, i en række lokale Mercedes drosker. Efter vellykket indkvartering, frokost og møde, var første rigtige højdepunkt, besøg på den Danske Ambassade. +RWHO$P=22 En umådelig velforberedt og bredt vidende Arbejdsmarkedsråd; Henning Gade, modtog og underholdt i et par timer, med efterfølgende rundvisning i det fællesnordiske ambassadekompleks. For nogen af os blev denne aften absolut et af turens højdepunkter. Den ydmyge skribent kan kun takke Henning for nogle spændende timer. Mørket havde i mellemtiden lagt sig over Berlin, og retur fra ambassaden, åbenbarede et sandt lyshav af julepyntede træer og butikker sig. Tidligere fremlagte kommentarer om en kedelig og uinspirerende juleudsmykning formummede. 'DQVNH$PEDVDGH 2. dagen var helliget besøg på Wissenschaftzentrum Berlin, hvor Professor Eckart Hildebrandt fremlagde projektet Pathways to a Sustainable Future med efterfølgende debat omkring det tyske forskningsprojekt, sat op mod DBA projektet. Dialogen klarlagde nok en gang, at begrebet bæredygtighed er vidt og til tider udefinerbart. Dog faldt der nok nogle flere brikker på plads hvad turens efterfølgende møder og gruppedrøftelser viste. -XOH%HUOLQ 3. dagen blev brugt til fortsatte drøftelser, for at afslutte med tilbud om en sightseeing tur. Penneføreren af dette rejsebrev, valgte på egen hånd at udforske byens varehuse og strøg, og oplevede for første gang en form for klaustrofobi. Dog blev der tid til at indkøbe et såkaldt Palle Ahle survival kit Turens kulinariske oplevelser var mangeartede, og der blev gået til retterne. Dette kan dog eventuelt skyldes, Turleiterens forsøg på at erobre formandsposten i Dansk Vandrelaug. Hjemrejsen forløb gnidningsløst og i Kastrup spredtes deltagerne, men alle med en god oplevelse i rygsækken samt lidt mere klarhed over projekterne vi hver især skulle i gang med. Wissenschaftzentrum Berlin DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 5

8 Når så mange, fra forskellige egne af lille dannevang, drager af sted vil der altid være forskellige opfattelser af en studieturs resultater. Jeg tror dog jeg på den samlede gruppes vegne rammer rigtigt, når jeg siger: Palle og det øvrige arrangements-team JOB WELL DONE DI/DUV-RKDQVHQ±+RUVHQV'DJK MVNROH 7XU/HLWHU$KOH Sem inar nr. 1 om bl. a. m edarbejderinddragelse Seminar 1, som blev afholdt i december 2001, havde deltagelse af mere end 40 personer fra arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Indholdet på dette 1. seminar var naturligt nok koncentreret om bestræbelserne på at konkretisere og aktualisere bæredygtighedselementerne i opstarten af arbejdspladsprojekterne. Da medarbejderinddragelse er et væsentligt element i denne sammenhæng var der en del drøftelse på baggrund af et oplæg om emnet fra Sanne Nicolaisen fra Det kommunale Kartel. Et af budskaberne var bl. a., at reel medarbejderindvolvering stiller store krav til de lokale projektstyregrupper, da man må forvente medarbejdernes ejerskab til projekterne også betyder, at der kan komme ændringer styregruppen planlægning og selve indholdet af det lokale arbejdspladsprojekt. Inddragelse af medarbejderne vil medføre, at de ønsker at præge. Fok usgruppe-m øde I tilknytning til DBA-projektet er der nedsat en fokusgruppe bestående af repræsentanter fra forbund, karteller, uddannelsesinstitutioner, forskningsverdenen m. fl. til at diskutere nogle af de faglige problemstillinger, der arbejdes med. Forventningen er at fokusgruppen vil mødes 2 gange årligt dvs. 4 gange i hele projektperioden. Det første møde blev afholdt fredag den 8. marts 2002 med deltagelse af ca. 30 personer. Sem inar nr. 2 i DBA-net værk et Seminar 2 for repræsentanterne fra de involverede arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, afholdes den april på Esbjerg Højskole. Emnerne på dette seminar vil omhandle metoder og erfaringer med at konkretisere bæredygtighed i de lokale projekter. Der vil også være udveksling og drøftelse af erfaringerne fra DBA-arbejdspladserne samt en præsentation af notat om opstartsbestræbelserne og den web-baserede udgave af værktøjet videnindeks Projek t forsk ning Forskningsprojektet 8GYLNOLQJDIGHQE UHG\JWLJHDUEHMGVSODGVJHQQHP NRPSHWHQFHXGYLNOLQJPHGDUEHMGHULQYROYHULQJRJRUJDQLVDWRULVNO ULQJer et kombineret udviklings- og forskningsprojekt der er støttet af Forskningsrådets LOK-midler, og gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Learning Lab Denmark ( konsortiet om arbejdspladslæring). Det er et teoretisk-empirisk casestudium, hvor udviklingsprojekter på 4-6 udvalgte virksomheder beskrives, analyseres og perspektiveres. Dermed leveres der data til belysning af mere almene og grundlæggende forskningsspørgsmål vedrørende virksomheders håndtering af nye innovationskrav, hvor kompetenceudvikling og organisatorisk læring er midler til udvikling af en ny bæredygtighed. Det overordnede forskningsmæssige spørgsmål er: Hvordan kan arbejdspladser/virksomheder leve op til deres samfundsmæssige ansvar specielt hvad angår det miljømæssige- og det sociale ansvar gennem kompetenceudvikling, medarbejderinvolvering og organisatorisk læring? Ud fra dette overordnede spørgsmål er der opstillet tre temaer med underspørgsmål omkring: DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 6

9 1) social ansvarlighed 2) miljømæssig ansvarlighed 3) udvikling gennem organisatorisk læring. Tema 1 om social ansvarlighed har fokus på forandringspresset på medarbejderne. Forandring af virksomhederne er grundlæggende, men forandringspresset kan være en trussel mod den enkelte medarbejder om at måtte forlade arbejdspladsen, fordi han eller hun må opgive at leve op til kravene om forandringer. De centrale forskningsspørgsmål bliver her, hvordan medarbejderne oplever forandringspresset som en trussel, og hvordan de håndterer det. Tema 2 om miljømæssig ansvarlighed har fokus på samspillet mellem økonomisk fremgang og det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske fremgang må ikke ske på bekostning af medarbejderen. Tværtimod skal den foregå sideløbende med skabelsen af et psykisk arbejdsmiljø, der fremmer engagement og læring. Engagement og personlig involvering er kendetegn ved en række af de kompetencer, som effektiv, moderne industri- og serviceproduktion forudsætter. Her er forskningsspørgsmålet, hvordan såvel det psykiske arbejdsmiljø som relationen mellem virksomhed og medarbejder kan udvikles med det mål, at virksomheden bliver et rum, hvor medarbejderen kan realisere engagement, livsprojekter, personlig udvikling og forskellige behov i forskellige livsfaser. Tema 3 drejer sig om udvikling af social og miljømæssig ansvarlighed gennem organisatorisk læring på såvel det individuelle plan, gruppeplan som det organisatoriske plan. Der fokuseres også på, om der skabes en ny form for uddannelsesplanlægning i virksomheden med betydelig medarbejderinvolvering, og om der skabes nye jobs med større læringspotentiale. De forskningsmæssige spørgsmål er i dette tema, i hvilket omfang og gennem hvilke læreprocesser forandringskompetence og relationskompetence udvikles, således at medarbejderne bliver reelle forandringsaktører sammen med ledelsen. Hvordan kan medarbejderne inddrages bedre og mere i uddannelsesplanlægningen? Og skabes der nye jobs i virksomheden med større læringsmuligheder, optimale udfordringer og råderum for den enkelte medarbejder til at skabe mening og træffe valg i forhold til arbejdet? Dette er de centrale forskningsspørgsmål. Metodisk sigter projektet mod en teoriudvikling i sammenhæng med - og parallelt med - de empiriske undersøgelser og aktive forsøg på at gennemføre ændringer på arbejdspladser mod højere grad af bæredygtighed. Informanterne til forskningsprojektet vil være repræsentanter for ledelse og medarbejdere. Tem aarbejdsgrupper og værk t øjsudvik ling Til brug for de involverede konsulenters og arbejdspladsers arbejde med at udvikle bæredygtighed vil der blive udviklet 3 dialog- og refleksionsværktøjer. * Et web-baseret videnindeks, som gør det muligt for ledelse og medarbejdere i fællesskab at tage en dialog om udvikling, fastholdelse og deling af arbejdspladsens viden, og hvordan man evt. kan tage handling på områder, hvor arbejdspladsens håndtering af sin viden ikke vurderes at være tilstrækkelig god. En testversion forventes færdig primo marts. * Et dialogværktøj med henblik på at fremme arbejdspladsernes evne til at udvikle social bæredygtighed. Det forventes at værktøjet vil fokusere på hjælpe arbejdspladserne igennem den meget tidlige proces, hvor holdninger skal diskuteres og hvor den første planlægning skal gennemføres. Udviklingen af dette værktøj er i den indledende fase. * Et refleksionsredskab, der sætter arbejdspladsens håndtering af arbejdsmiljø og ydre miljø til debat. Udviklingen af dette redskab er ligeledes i den indledende fase. Der vil blive nedsat en temaarbejdsgruppe til hver af de værktøjer. DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 7

10 Temaarbejdsgrupperne skal komme med konceptuelle og indholdsmæssige input til udviklingen af de 3 værktøjer. Repræsentanter fra forbund, karteller, FKC og de involverede uddannelsesinstitutioner forventes at indgå i temaarbejdsgrupperne, der vil blive nedsat i forlængelse af fokusgruppemødet den 8. marts K ont ak t personer for DBA-projek t et Karsten Bøjesen Andersen, LO, på tlf. nr '%$SURMHNWHWHUVW WWHWDI(8VRFLDOIRQGHQ DBA Nyhedsbrev nr. 1 Side 8