Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland"

Transkript

1 Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland. Udgangspunktet i aftalen er, at patientuddannelser som hovedregel varetages af kommunerne. Der foreligger i øjeblikket beskrivelser af otte diagnosespecifikke kursusforløb: KOL, hjertesygdom, diabetes, kræft, langvarige smerter, flere kroniske sygdomme, demens samt hjerneskade 1. Disse beskrivelser skal opfattes som første generation af patientuddannelser og en start på det fremtidige arbejde hen imod at finde en fælles model for patientuddannelser, der kan fungere som minimumsstandard. Tanken er, at beskrivelserne skal revideres med jævne mellemrum, således at de til stadighed lever op til borgernes og kommunernes krav til og behov for form og indhold af patientuddannelser. Den midlertidige karakter, som de nuværende beskrivelser af patientuddannelser har, afspejles også i, at de udelukkende er blevet udarbejdet i elektronisk format. De kan dermed revideres efter behov i forhold til de næste generationers beskrivelser. De nuværende beskrivelser skal opfattes som forhandlingsresultater, der på daværende tidspunkt kunne opnås enighed om. Ligeledes vil de fremtidige patientuddannelser være resultatet af forhandlinger mellem deltagere i den enkelte patientuddannelses udviklingsgruppe. De fremtidige patientuddannelser vil dog formodentlig blive udviklet på et bredere grundlag og i højere grad med udgangspunkt i kommunernes behov for indhold og form på patientuddannelser, idet flertallet i gruppen vil bestå af repræsentanter fra kommunerne. Snitfladen mellem region og kommuner Overordnet indebærer denne aftale, at der på sigt arbejdes frem mod fælles patientuddannelser i regionen. Hvordan disse patientuddannelser skal se ud, vil i høj grad være op til kommunerne selv at definere. Patientuddannelser vil ifølge aftalen for fremtiden foregå i kommunerne, med mindre en sundhedsfaglig begrundelse taler for, at uddannelsen skal foregå på et sygehus eller under lægeligt opsyn. Hvor dette er tilfældet, skal det sikres, at de kommunale patientuddannelser hænger sammen med sygehusets tilbud, med henblik på at sikre velkoordinerede patientuddannelsesforløb. Det skal for hver patientuddannelse afklares, om der er behov for at dele af uddannelsen varetages af et sygehus. Teoretisk undervisning som sygdomsforståelse, behandling, medicin mv. vil også foregå i kommunerne. Hvis kommunerne ikke selv har undervisere, der har tilstrækkelige kompetencer inden for et givet område, kan kommunen indgå aftale med undervisere fra sygehusene, praktiserende læger, selvstændige konsulenter mv. Psykiatrien har dog et selvstændigt ansvar for at tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende. Fælles høj kvalitet i patientuddannelser er målet Der vil være en overgangsperiode, hvor kommunerne kan fortsætte med de patientuddannelser (i forhold til form og indhold), som de på nuværende tidspunkt udbyder. Målet er på sigt, at alle kommuner overgår til fælles patientuddannelser eller uddannelser af tilsvarende høj kvalitet. Kommunerne forpligter sig til at evaluere deres patientuddannelser med henblik på at vurdere, hvorvidt de lever op til standarderne i regionens fælles patientuddannelser. Kommunerne forpligter sig endvidere til at indlevere evalueringsresultaterne til den pågældende udviklingsgruppe samt til regionens fælles evalueringsdatabase (pt. under udvikling). 1 Beskrivelser af de enkelte kursusforløb findes på Region Sjællands hjemmeside 1

2 Aftalen om fælles kvalitet i patientuddannelser indebærer, at der fra aftalen ikrafttrædelse ikke må igangsættes udarbejdelse af nye lokale patientuddannelser. Hensigten er, at alle fremtidige patientuddannelser udvikles i fællesskab ud fra Model for patientuddannelser og baseres på Principperne for en sundhedspædagogik i Region Sjælland 2. Såfremt der er et lokalt ønske om at udvikle en ny patientuddannelse eller et specifikt behov, som ikke opfyldes af de fælles patientuddannelser, er kommunen forpligtet til at afsøge muligheden for fælles udvikling samt til at orientere KKR. Dette skal være med til at sikre, at erfaringer og viden opnået lokalt bidrager til en fælles høj kvalitet af patientuddannelser i hele regionen. Desuden bidrager det til at sikre en bredere deltagelse i udviklingsprocessen og til at kendskabet til alle nye patientuddannelser udbredes. Udviklingen af en given patientuddannelse indebærer ikke, at alle kommuner skal tilbyde de patientuddannelser, der udvikles. Det er dog obligatorisk for kommunerne at tilbyde patientuddannelser inden for et antal specifikke diagnoseområder. Såfremt en kommune ikke ønsker eller ikke har behov for at tilbyde en patientuddannelse inden for de definerede obligatoriske diagnosegrupper, skal kommunen indgå en aftale med en nabokommune om henvisning af borgerne til nabokommunens patientuddannelser. Foreløbigt er de obligatoriske patientuddannelser målrettet følgende diagnosegrupper: KOL Hjertesygdom Diabetes Hvilke obligatoriske patientuddannelser, der skal tilbydes af alle kommuner, vedtages på den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Organisering af fælles patientuddannelser Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler KKR Regionen Koordinerende enhed Udviklingsgruppe Udviklingsgruppe Udviklingsgruppe Udviklingsgruppe M.fl. Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler Overordnede beslutninger vedrørende visionen om fælles patientuddannelser tages af den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Her godkendes de eksisterende og de nye patientuddannelser, og det vedtages hvilke obligatoriske patientuddannelser, der skal udbydes af alle kommuner. KKR/regionen: I KKR og regionen drøftes problemstillinger angående fælles patientuddannelser, som vedrører hhv. kommunerne og regionen internt. Dette er også indgangen, såfremt der ønskes udvikling 2 Begge dokumenter kan findes på Region Sjællands hjemmeside 2

3 af nye patientuddannelser. Problemstillinger og beslutninger kan bringes videre til Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Den koordinerende enhed Den koordinerende enhed består af to repræsentanter fra kommunerne og to repræsentanter fra regionen. Denne enhed skal varetage tovholderfunktionen i forhold til de problemstillinger, der måtte opstå i forbindelse med udviklingen af de fælles patientuddannelser over tid. Enheden skal fastholde overblik og retning samt sikre professionalisering og at der arbejdes mod målet om fælles høj kvalitet i regionens patientuddannelser. Desuden skal denne enhed forberede og fremlægge det materiale, som skal præsenteres for Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Udviklingsgrupperne Der oprettes en udviklingsgruppe for hver af regionens fælles patientuddannelser. Udviklingsgrupperne vil have til opgave at udvikle nye, monitorere og revidere eksisterende patientuddannelser. Det vil f.eks. være udviklingsgruppernes opgave at gennemgå resultaterne fra den fælles evalueringsdatabase og revidere de fælles patientuddannelser ud fra disse resultater sammenholdt med kommunernes erfaringer med at afholder patientuddannelserne. Udviklingsgrupperne vil efter udvikling eller revision af patientuddannelserne sende dem videre til vurdering i den koordinerende enhed, som bringer patientuddannelserne til godkendelse i den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Revisionen af patientuddannelserne skal foregå med jævne mellemrum, f.eks. hvert 2. år. Det kan være hensigtsmæssigt, at kadencen følger revisionen af forløbsprogrammerne. Udviklingsgrupperne kan dog godt mødes oftere ved behov for at drøfte diverse problemstillinger. Deltagerne i udviklingsgrupperne skal være repræsentanter fra forskellige kommuner, regionen og evt. praktiserende læger med en fordeling på henholdsvis 80:10:10. Denne fordeling er valgt, da kommunerne har den udførende funktion, mens region og praktiserende læger blot skal have medindflydelse på resultatet. Antal deltagere i udviklingsgrupperne besluttes af KKR. Det vil være naturligt, at udviklingsgrupperne for de obligatoriske patientuddannelser er større end for mindre diagnosegrupper, da flere sandsynligvis vil ønske medindflydelse på resultatet. En udviklingsgruppe skal dog som minimum bestå af fem personer (inklusiv repræsentant fra region og evt. praktiserende læge). Regionen forbeholder sig dog ret til i konkrete tilfælde at vurdere, om der yderligere skal være repræsentanter fra regionens Center for Kvalitet og Udvikling og/eller relevant klinisk sygehusafdeling. 80 % af deltagerne i udviklingsgrupperne skal have deltaget i Uddannelsen i sundhedspædagogik eller have tilegnet sig tilsvarende kompetencer fra anden uddannelse. Dermed sikres, at alle udviklingsgruppedeltagere har den samme sundhedspædagogiske forståelse. Ud over ovennævnte organisering står det kommunerne frit for at nedsætte samarbejdsgrupper med nabokommuner og relevante sygehuse for at optimere samarbejdet mellem sektorerne. Indhold på patientuddannelserne Som tidligere nævnt er der pt. udarbejdet beskrivelser af otte diagnosespecifikke kursusforløb. Disse beskrivelser kan ses på Region Sjællands hjemmeside og betragtes som første generation af fælles patientuddannelser. Uddannelsesforløbene har som mål at øge deltagernes empowerment og evne til at håndtere et liv med kronisk sygdom. For at nå dette mål er patientuddannelserne udviklet som en kombination af vidensformidling, vidensdeling, fysisk træning samt mulighed for, at deltagerne indbyrdes kan dele deres hverdagserfaringer og netværke med hinanden. Hvorvidt patientuddannelserne skal indeholde et større fokus på deltagernes ressourcer og en højere grad af deltagerinvolvering end de nuværende fælles patientuddannelser lægger op til, vil være op til udviklingsgrupperne. 3

4 Ligeså vil det være op til de kommende udviklingsgrupper at afgøre, hvorvidt patientuddannelserne skal indeholde et større fokus på at forankre en sundere livsstil i hverdagslivet, anvendelse af praktiske øvelser, fysisk aktivitet, større fokus på inddragelse af lokalområdet osv. Første generation af patientuddannelser angiver ikke noget fast pensum, men har fastlagte temaer. Under hvert tema er der nævnt eksempler på emner, som man kan tale om under det pågældende tema. Eksemplerne er medtaget for at give nye undervisere, borgere og praktiserende læger osv. mulighed for at danne sig et indtryk af indholdet på patientuddannelserne. Det vil være op til de enkelte udviklingsgrupper at afgøre, hvorvidt strukturen med fastlagte temaer ønskes fastholdt, eller om den skal ændres til en mere løs og åben struktur. Fleksibilitet og afvigelse i forhold til minimumsstandarden i de fælles patientuddannelser: Overordnet skal den borger, som tilmelder sig en diagnosespecifik regional patientuddannelse, som minimum tilbydes det indhold, der står beskrevet i den pågældende patientuddannelse. Det gælder både de teoretiske moduler og de fysiske træningsmoduler. Den enkelte kommune kan dog afvige fra minimumsstandarden, som er beskrevet for de enkelte patientuddannelser i forhold til følgende elementer: Det vil være op til den enkelte kommune at tilbyde patientuddannelsen på tidspunkter, som passer til lokale forhold Der må godt tilbydes diagnosespecifikke patientuddannelser på tværs af diagnoser, hvis det blot sikres, at minimumkravene for den enkelte diagnosegruppe er opfyldt i henhold til beskrivelsen af den pågældende diagnosegruppe Der må godt tilbydes løbende optag på holdende, hvis det fungerer bedre efter lokale forhold Der må godt tilbydes en patientuddannelse, som er mere omfattende, end hvad minimumsstandarden angiver Der må godt tilbydes supplerende tilbud, ud over hvad minimumsstandarden angiver f.eks. yderligere træning, rygestopkurser, diætistvejledning osv. Der kan afviges fra deltagerantal, men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at holdene kræver en vis størrelse for at opnå en optimal gruppedynamik Hvor det vælges at afholde de enkelte moduler, vil være op til den enkelte kommune, dog skal tilgængelighed for alle deltagere sikres. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, hvorvidt den enkelte deltager skal følge hele forløbet eller kun dele af det. Der kan ikke afviges fra minimumstandarden i forhold til følgende elementer i de fælles patientuddannelser: Der kan ikke afviges fra patientuddannelsens omfang (antal timer) og indhold (sammensætning af træning og teori) Hvis en patientuddannelse f.eks. beskrives som varende 8 kursusgange af 2½ times varighed, skal deltagerne som minimum tilbydes 20 timers undervisning med det indhold, der er beskrevet. Hvis den enkelte kommune vælger at have en anden fordeling af timerne, antallet af kursusgange eller vælger at have f.eks. tema 1 og 4 på samme modul frem for tema 1 og 2 (som der lægges op til i beskrivelsen) vil det være tilfredsstillende Der kan ikke afviges fra målgruppe, deltagelseskriterier og retningslinjer for henvisning til patientuddannelsen. Det skal her nævnes, at ovenstående rammer for fleksibilitet og afvigelser lige som patientuddannelserne vil blive revideret jævnligt, således at det sikres, at der fortsat arbejdes mod flere fælles patientuddannelser. Denne revision gennemføres af den koordinerende enhed. Sundhedspædagogik 4

5 Kommunerne forpligter sig til af følge Principper for en sundhedspædagogik, således at alle patientuddannelserne er baseret på det samme sundhedspædagogiske grundlag. Hvis indholdet i Principper for en sundhedspædagogik ønskes ændret, skal der nedsættes en udviklingsgruppe, som kan revidere disse. Krav til undervisere på patientuddannelser Det fremgår under de enkelte moduler på de fælles patientuddannelser, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannede inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Desuden skal underviseren inden for området have specialkompetencer inden for det fagområde og den diagnosegruppe, som han/hun underviser. På sigt vil det være optimalt, at alle undervisere på patientuddannelserne har gennemgået uddannelsen i sundhedspædagogik eller på anden måde har opnået tilsvarende kompetencer inden for sundhedspædagogik, således at Principperne for en sundhedspædagogik følges i praksis. Desuden skal underviserne være fagligt kvalificerede til at varetage undervisningen. At underviserne kan opfylde disse kompetencekrav er vigtigt i forhold til at sikre kvaliteten af patientuddannelserne. Kommunerne kan afvige fra disse kompetencekrav i følgende tilfælde: Hvis ikke alle undervisere i kommunen har gennemgået uddannelsen i sundhedspædagogik eller lignende, vil det vigtigste være, at den gennemgående underviser har tilegnet sig disse kompetencer. Hvis det af kommunen vurderes, at en anden faggruppe kan varetage undervisningen inden for et givet område frem for den faggruppe, som er beskrevet i patientuddannelsen, vil dette være acceptabelt. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, i hvilket omfang frivillige ønskes inddraget i undervisningen. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at inddrage undervisere med specialistkompetencer. I denne forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at oprette en oversigt over potentielle undervisere, således at disse oplysninger er tilgængelige for alle kommuner. En sådan oversigt kan oprettes på Kompetenceudvikling Uddannelsen i sundhedspædagogik bør fremover tilbydes, således at nye undervisere kan tilegne sig de sundhedspædagogiske kompetencer, der kræves for at kunne undervise på patientuddannelserne. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på den faglige kompetenceudvikling af underviserne. Det skal i den forbindelse afklares, hvor mange hold om året, der vil være behov for at udbyde. Det kan desuden overvejes at tilbyde kurser af kortere varighed f.eks. i Den motiverende samtale eller lignende, hvor undervisere kan specialisere sig i sundhedspædagogiske metoder eller genopfriske deres sundhedspædagogiske kompetencer. Undervisningsmateriale Det undervisningsmateriale, som udvikles i overensstemmelse med Principper for en sundhedspædagogik, skal i videst muligt omfang uploades til således at alle kan få glæde af materialet. Det vil være udviklingsgruppernes opgave at kvalitetssikre det undervisningsmateriale, som er blevet uploadet. Beskrivelse af målgruppe og procedurer for henvisning til patientuddannelser For nogle patientgrupper skal der foregå en stratificering, og for særligt sårbare patienter kan uddannelsesforløbene ske i tæt samarbejde med sygehusene. Uddannelsernes indhold og ni- 5

6 veau samt afgrænsning af, hvilke patientgrupper tilbuddene gælder, skal tydeligt fremgå. Dette arbejde koordineres af udviklingsgrupperne. Det vil derudover være op til udviklingsgrupperne at udarbejde forslag til at beskrive og afgrænse målgruppen, såvel som hvem der kan henvise til patientuddannelserne. Ligeledes er det udviklingsgruppernes opgave at sikre, at målgruppebeskrivelser og henvisningsprocedurer stemmer overens med fremtidens forløbsprogrammer. Visionen er, at så mange borgere som muligt skal tilbydes en patientuddannelse. Endvidere er visionen, at borgere så vidt muligt selv kan vælge, hvor han/hun geografisk ønsker at deltage på en patientuddannelse. Ansvar for kommunikation og formidling Det vil være den enkelte kommunes ansvar at udarbejde informationsmateriale, der beskriver patientuddannelsens konkrete udformning lokalt. KKR vil være ansvarlig for at have overblik over, hvilke patientuddannelser der udbydes i regionen. Det skal afklares, om andre formidlingskanaler (f.eks. Helbredsprofilen) kan anvendes til at udbrede kendskabet til patientuddannelser. De involverede parter forpligter sig desuden til at arbejde med tiltag for at sikre, at den læring, som patienten opnår gennem forløbet, fastholdes og kommer patienten til nytte på længere sigt. Denne vinkel kan f.eks. tænkes ind i samarbejde med patientforeninger. Monitorering, evaluering og effektmåling af patientuddannelserne Der skal udvikles en fælles evalueringsmetode, som skal være med til at kvalitetssikre patientuddannelserne. En vigtig del af kvalitetssikringen er monitorering, og regionen vil i samarbejde med kommunerne trække på eksisterende erfaringer og indgå i et samarbejde med f.eks. andre regioner, som gennem flere år har været i færd med at udvikle databaser til dette. Evalueringsmetoden skal kunne evaluere det enkelte forløb i forhold til kvantitative data, såvel som deltagernes subjektive oplevelse af forløbet (kvalitative data). Endvidere skal det være muligt at monitorere effekten af patientuddannelserne over tid. Evalueringsmodellen skal desuden give mulighed for at tilføje afvigelser fra de fælles patientuddannelser og kommunernes egne patientuddannelser, således at der er mulighed for at monitorere effekten af både fælles og lokale patientuddannelser. Dette vil give mulighed for at udvælge og implementere den form og det indhold, der synes at have den største effekt. Tidsplan halvår 2. halvår Afprøvning af 1. generation fælles patientuddannelser Udvælgelse og forberedelse af implementering af evalueringsmetode Uddannelse i sundhedspædagogik (7 hold) Der indhentes undervisningsmaterialer fra de kommuner, som afprøver 1. generations fælles patientuddannelser. Disse undervisningsmaterialer uploades til: Udvælgelse og nedsættelse af udviklingsgrupper for hver diagnosegruppe. 6

7 halvår 2. halvår Revision af 1. generation fælles patientuddannelser, Udvikling og udarbejdelse af 2. generations fælles patientuddannelser. Implementering af 2. generations fælles patientuddannelser. Implementering af evalueringsmetode Uddannelse i sundhedspædagogik (2 hold) Der oprettes eventuelt en oversigt over undervisere med specialist kompetencer på 7

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 14. januar 2013 Torben Gaarskær 1 Sundhedsaftalen 2010-2014 14. januar 2013 Torben Gaarskær 2 Målsætninger inden for 5 hovedområder Styrke

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Sagsfremstilling: Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet d. 21. september 2016 at igangsætte udviklingen af det tværsektorielle

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

Model for patientuddannelser

Model for patientuddannelser Model for patientuddannelser en model for udvikling af patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Model for patientuddannelser - en model for udvikling af patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Herlev Seneste revision 20/9-2010

Herlev Seneste revision 20/9-2010 1 Kommune Furesø Klynge Herlev Seneste revision 20/9-2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\llonger\Fælles - alle klynger\grundskabelon tillægsaftaler2011-2014.doc REGION

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 1 Udkast til godkendelse af Sundhedsudvalget den 2. sep. REGION HOVEDSTDEN HØRSHOLM KOMMUNE xx. xx. xx. (dato indsættes) Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom Livet med hjertesygdom - et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjertesygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Strategisk Følgegruppe for det risikobaserede tilsyn. Møde 28. marts 2017

Strategisk Følgegruppe for det risikobaserede tilsyn. Møde 28. marts 2017 Strategisk Følgegruppe for det risikobaserede tilsyn Møde 28. marts 2017 Status på tilsynet i 2017 Anne-Marie Vangsted 3 Hvad er et risikobaseret tilsyn? Et tilsyn, der er målrettet de steder, hvor den

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog Digital Patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom IT-projektleder Anna-Britt Krog 2 Det Digitale Sundhedscenter en vision, der udfoldes i flere delprojekter Visionen om Det Digitale

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

UDKAST. Patientuddannelse på tværs. Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området

UDKAST. Patientuddannelse på tværs. Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området UDKAST Patientuddannelse på tværs Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området Region Syddanmark Afdelingen for Kommunesamarbejde og Komitéen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere