UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

Transkript

1 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning

2 Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet som helhed, er det et naturligt ønske at alle bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt, har så mange kompetencer som muligt og disse opnås naturligt gennem uddannelse og opkvalificering. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund. Denne mulighed er for mange en drøm. Denne drøm har Naalakkersuisut sat sig som mål at få realiseret. Drømmen og målet om et selvbærende Grønland startes gennem et bredt løft på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har som erklæret mål at skabe et sammenhængende uddannelsessystem, således at vi kan sikre de rammer der skal til for, at flere end i dag kan stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dertil har vi lavet denne Uddannelsesstrategi, som vi håber der kan skabes et bredt nationalt kompromis om, både politisk og i befolkningen. Denne Uddannelsesstrategi er en overbygning på den Uddannelsesplan, som der tidligere også var bred politisk enighed om at gennemføre og dette er blevet gjort. Uddannelsen starter allerede i de sidste år i dagsinstitutionerne og derfor dækker denne Uddannelsesstrategi helt fra daginstitutionerne til man står med det endelige uddannelsesbevis i hånden. Uddannelsesstrategien vil blive fulgt op med reformer på fx daginstitutionsområdet, Universitetsloven og med aftaler med udenlandske udbydere af uddannelser på alle relevante niveauer. 2

3 Naalakkersuisut vil afsøge alle muligheder for, at alle opnår at stå med den uddannelse som de ønsker sig. Alle anbefalinger peger på, at der skal sættes ind på uddannelsesområdet, hvis vi skal kunne udføre de velfærdsydelser I samfundet, som vi I dag tager for givet. Nu er tiden så inde til, at der træffes de fornødne beslutninger og at der trækkes i arbejdstøjet. En uddannelse er ikke bare en borgerrettighed, men en borgerpligt. Den indsats du ikke yder, må ydes af en anden, så der findes ingen lette genveje, kun vejen gennem uddannelse og dygtiggørelse af den enkelte, til gavn for den enkelte og for helheden. Naalakkersuisut håber inderligt, at denne Uddannelsesstrategi vil kunne danne de rammer der skal til for, at vi får realiseret drømmen om et selvbærende Grønland. Det er drømmen for os alle, der bør være målet for os alle og derfor også alles ansvar at yde hvad det kræves, for at opnå dette. Der findes ingen kundskab, som ikke er værdifuld - Edmund Burke God læse- og debatlyst. Palle Christiansen Naalakkersuisoq for Uddannelse og Forskning 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. INTRO Indledning Uddannelsesstrategiens mål De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien 9 2 FØRSKOLEOMRÅDET 13 Status 13 Visionen 13 Implementeringen 14 Kort sigt: frem mod Mellemlangt sigt: Langt sigt; Økonomiske konsekvenser 15 3 FOLKESKOLEOMRÅDET 16 Status 16 Visionen 16 Implementeringen 16 4 GRUPPEN AF 15-18ÅRIGE 19 Status 19 Vision 19 Implementering 20 5 UNGDOMSUDDANNELSERNE 21 Gymnasiet 21 Erhvervsgrunduddannelserne 22 Samarbejde mellem skoler og praktiksteder 23 Lærepladsproblematikken 23 Kapacitetsudvidelse 23 Incitamentsstrukturer 24 Flere offentlige og kommunale lærlinge 24 Selvstændige offentlige institutioner og efterspørgselsstyring 24 Etablering af Center for Kunst og Design og Center for Maritime Uddannelser 25 Ungdomsuddannelserne uddannelsestilbud udenfor Grønland 26 4

5 6 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 27 Vision 27 Implementeringen 27 Opdeling af klassisk universitet og ProfessionsUniversitet 27 De Videregående uddannelser opsummering 28 7 SÆRLIGE OMRÅDER 29 Ledelsesuddannelser 29 Uddannelsesstøtte og anden godtgørelse 29 Fritidsundervisning 29 Forbedring af befolkningens læse- og skrivekompetencer. 30 Uddannelse af handicappede 30 8 RESSOURCESTYRING 31 5

6 1. Intro Forandring er ikke et valg samfund forandres af mennesker og forandrer menneskene i det. 1.1 Indledning Et selvbærende Grønland kræver, at de der skal bære det, har de bedst mulige forudsætninger hver især. Naalakkersuisut arbejder for, at endnu flere får en uddannelse, en mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, og for at Grønland kan blive det land vi alle drømmer om. Læring starter i førskolen. Det er en del af det enkelte barns fundament til en god fortsat skolegang. Folkeskolen skal fortsat udvikles og løftes til glæde for børn, forældre, lærere og samfund. Der skal være gode uddannede lærere, der underviser efter principperne som den gode skole bygger på. Gymnasierne vokser, flere vil komme på GU og reformen bliver implementeret i august Flere kan mere, fordi de har fået en studentereksamen. Flere er i praktik og i gang med en erhvervsgrunduddannelse. Flere vil gerne i praktik og der arbejdes på at skaffe praktikpladser, både i Grønland og i udlandet. Flere læser videre på de videregående uddannelser indenfor alle fag. Uddannelsesplanen fra 2005 har fået 36 % flere i gang med en uddannelse i 2010 i forhold til 2005, 3828 ved udgangen af % flere er blevet færdige, i 2011 blev 851 færdige. Det går godt og hurtigt. Så hurtigt at der nu skal besluttes hvad Grønland skal i fremtiden. Hvad skal der satses på? 1. Hvad er en uddannelsesstrategi? En uddannelsesstrategi er et dokument, hvori Naalakkersuisut har beskrevet sine tanker og visioner for et fremtidigt Grønland. Et Grønland hvor alle ved, at uddannelse er den vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv 6

7 og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. En uddannelsesstrategi skal ikke lave om på noget der virker. Den skal ikke lave nyt for det nyes skyld. Og den skal ikke anvise i detaljeret handleplan, men fastsætte de overordnede visioner og retninger. Den skal sikre at Grønlands uddannelsessystem er det bedst mulige. 2. Baggrunden for uddannelsesstrategien Denne strategi skal ikke nulstille uddannelsesplanen fra 2005 og starte forfra. Den skal bygge videre på det eksisterende. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med den Europæiske Union (EU), som sikrede Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektor budget støtte til uddannelsesområdet, til og med Aftalen har gjort, at Departementet for Uddannelse og Forskning har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet at der er i partnerskabsaftalen var indgået aftale om et sæt af indikatorer til at monitorere indsatsen. I 2010 blev arbejdet med den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) startet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Samtidig blev Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde også igangsat. 3. Vision for uddannelsesstrategien (baggrund, status og målsætninger) Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning sagde; Status quo er ikke en mulighed. Hvis ikke Grønland forandrer noget, så vil der være rigtig mange borgere, der ikke vil kunne få de velfærdsydelser, de får i dag. Børne- og Ungestrategien sagde; vi skal satse på at lave en tidlig indsats i børns liv, så vi kan få hjulpet så mange børn som muligt til et godt børneliv og senere et godt voksenliv. Den Regionale Udviklingsstrategi sagde; vi skal modernisere vores traditionelle erhverv og skabe et rummeligt og mobilt arbejdsmarked. 7

8 1.2 Uddannelsesstrategiens mål Uddannelsesstrategien 2012 mål: 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år Målet skal nås i Med det mål mener Naalakkersuisut, at vi via uddannelse til alle forandrer til det bedre. Flere skal have mulighed for at bidrage til egen livskvalitet såvel som samfundets udvikling, ved at opleve glæden ved at være en kompetent del af arbejdsmarkedet., Naalakkersuisut sigter med uddannelsesstrategien 2012 højere end med uddannelsesplanen fra 2005 den enkelte skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke kun kompetencegivende. Forskellen er at man kan gå direkte i job med en erhvervskompetencegivende uddannelse, en kompetencegivende uddannelse inkludere også de der har taget en studieforberedende uddannelse, som eksempelvis en studentereksamen. Hvis vi skal nå målet, skal der investeres i Grønlands vigtigste ressource: Befolkningen. Der skal bygges kollegier, så alle har et ordentligt sted at bo, mens de tager deres valgte uddannelse. Der skal bygges undervisningsinstitutioner, så alle sikres plads på deres valgte uddannelse og de mest optimale uddannelsesforhold. Der skal bygges, så der er plads til alle. Samfundet forandrer sig. Der bliver flere ældre, der skal drages omsorg for af uddannet personale. Der skal bruges flere uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker, undervisere, læger, specialister indenfor alt tænkeligt i samfundet. Erhvervet forandrer sig, Grønland skal være klar til nye erhverv, nye job-muligheder og andre fokusområder. Naalakkersuisut vil med denne uddannelsesstrategi beskrive hvordan vi kan nå målene for samfundet. 8

9 1.3 De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien Den nærværende uddannelsesstrategi angiver retningen for et Grønland, hvor minimum 70 % af en ungdomsårgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse i Som det fremgår af strategien, er der ingen nemme eller billige løsninger, der fører til dette mål. At tænke stort koster penge. Naalakkersuisut vil investere i vores vigtigste ressource: befolkningen. Der skal udvides uddannelsesinstitutioner og bygges nye andre steder. Der skal bygges kollegier, både til unge studerende og dem med børn. Der skal afsættes midler til drift i fremtiden, så vi hele tiden kan sikre den høje kvalitet, som vi ønsker i uddannelsessystemet. Alt med det formål, at sikre at flere borgere kan tage en uddannelse. Den årlige investering i bedre og flere uddannede vil komme igen mangefold for samfundet, og er en forudsætning for et selvbærende Grønland. Men det står samtidig klart, at det vil kræve investering i milliardklassen at sikre kapaciteten til at nå målet, og at strategien derfor skal udfoldes i balance med samfundets øvrige serviceydelser. Det er derfor bydende nødvendigt at betragte området fordomsfrit, omkostningsbevidst og i erkendelse af, at Grønlands særegne kulturtræk, bosætningsmønstre og overordnede udvikling giver både unikke muligheder og unikke udfordringer. Naalakkersuisut har ni overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien: - Uddannelse kan ikke stå alene Uddannelsesindsatsen skal løbende udvikles i samarbejde med alle samfundets aktører. Uddannelsesudbuddet og uddannelsesstrategien må aldrig blive statisk eller selvtilstrækkeligt. Alle gode kræfter skal derfor løbende involveres, debattere og udøve indflydelse på uddannelsesområdet. En høj grad af demokratisk inddragelse af interessenter og samtænkning på tværs af ressortområder er et ufravigeligt krav i det videre arbejde med at udfolde uddannelsesstrategien 9

10 - Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Grønlandske borgere, grønlandske virksomheder og det offentlige Grønland skal kunne agere i internationale kontekster, og kontinuerlig deltage i, formidle og implementere ny viden fra og til resten af kloden. Samtidig skal Grønlandsk være et levende hovedsprog, som binder Grønland sammen på tværs af fortid, nutid og fremtid. Dette fordrer at alle som minimum kan Grønlandsk, Dansk og Engelsk. Alle fremtidige beslutninger vil skulle træffes i respekt for at forfølge dette mål. - Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Ledestjernen for udvikling, opretholdelse og indvielse af uddannelsesinstitutioner, er at kvaliteten lever op til høje internationale krav. Det gælder uanset om institutionens målgruppe er førskolebørn, traditionelle uddannelsessøgende eller arbejdsmarkedets restgruppe over tredive. Borgere uddannet i det Grønlandske uddannelsessystem skal ikke blot være kompetent arbejdskraft i Grønland, men være attraktive for det omgivende samfund og stærke kandidater til toplederposter i selskaber, der agerer i Grønland. Alle fremtidige beslutninger vil træffes med fokus på at kunne udvikle og fastholde høj kvalitet, der muliggør ovenstående. Institutioner oprettes eller nedlægges på basis af hvorvidt de leverer den ønskede kvalitet i forhold til de tildelte midler. - Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse Alle børn skal have en chance for at have en opvækst, der muliggør at de kan tilegne sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den primære ansvarlige for dette er forældrene, men i det omfang forældrene ikke kan løfte denne opgave, må samfundet træde til. Dette gælder uanset om der er tale om socialt udsatte børn, handicappede børn eller børn med indlæringsvanskeligheder. Der skal arbejdes for at ovenstående rettigheder for børn sikres via lovgivning, og implementeres via løbende screening af det enkelte barns udvikling. Hensynet til barnets tarv og udviklingsmuligheder skal veje tungere end hensynet til forældrene. 10

11 - E-læring fra barnsben E-læring skal starte i førskolealderen, og være en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet, såvel som borgerens senere arbejdsliv. En intuitiv tilgang til E-læring sætter borgeren i stand til selv at medvirke til livslang læring, samt deltage i demokratiet og samfundets liv. Alle børn skal fra barnsben og hele vejen igennem deres uddannelse opleve IT og E- læring som en naturlig integreret del af deres liv. Efter endt uddannelse skal borgeren være i stand til at være en aktiv udøver af livslang læring. - Uddannelse med globalt udsyn Alle uddannelser i Grønland skal have en international dimension. Ikke blot i pensum, men også i selve uddannelsens forløb, og mulighed for frivillige eller obligatoriske ophold i udlandet. Et tæt samarbejde med udenlandske institutioner skal opsøges, opdyrkes og opprioriteres. Alle fremtidige beslutninger på uddannelsesområdet skal understøtte implementeringen af den internationale dimension, ikke blot i tanke, men også i handling. - Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Livslang læring er en forudsætning for at arbejdsstyrken løbende kan opfylde de stigende krav fra arbejdsmarkedet. Uanset om der er tale om omskoling eller opkvalificering, skal der tilbydes uddannelsesforløb af varierende længde, der er efterspurgt og udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den livslange læring skal understøttes af en geografisk mobilitet i forhold til arbejdsudbuddet og varierende storskala projekter. Dialog med virksomheder, offentlige institutioner og borgerne er en forudsætning for efterspørgselsstyret uddannelsesudbud. 11

12 - Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil som følge af kommende projekter i råstofbranchen øges væsentligt. Det er Naalakkersuisuts ambition, at en så stor del som muligt af arbejdspladserne i de kommende projekter besættes af grønlandsk arbejdskraft, derfor er uddannelse, opkvalificering og omskoling af den grønlandske arbejdskraft essentiel. En befolkningssammensætning med et voksende antal ældre stiller krav til en langsigtet strategi for uddannelse arbejdsopgaverne som de der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet har varetaget skal udfyldes og der skal uddannes personale til at tage sig af de ældre. Der vil i fremtiden være et øget behov for flere uddannede indenfor det sundhedsfaglige område. - Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes Ressourcer der er bevilliget til uddannelsesstrategien, og uddannelse generelt, skal udnyttes optimalt til at konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud og eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger, skal løbende til politisk debat og beslutning. En præcis prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. 12

13 2 Førskoleområdet I mange år har uddannelsesområdet været betragtet som folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasium og de videregående uddannelser. I dag ses førskoleområdet som en helt naturlig og integreret del af uddannelsessystemet. Oven i disse positive effekter skal lægges, at tidlig indsats dokumenteret reducerer kriminalitet, misbrugsproblemer mv. Alle ovenstående forhold øger i sig selv velfærden for det enkelte individ. Samfundsøkonomisk er gevinsterne ved den tidlige indsats i førskolealderen betydelig og anslås til at være i størrelsesordenen 10 % af samfundets produktion (BNP) om året. Det er altså yderst rentabelt at investere i førskoleområdet både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Status Der er ca børn under 6 år nationalt. Af disse bor 17 % i bygderne og 83 % i byerne. Heraf er 54 % af børnene i bygderne ikke i dagtilbud, mens det i byerne er 23 %. Samlet er det 1500 børn, der ikke er i dagtilbud. Børnetallet vil i de kommende år frem mod 2022 stige. Herefter sætter et mindre fald i børnetallet ind. Ud af det samlede antal børn, er i offentlige eller selvejende dagtilbud, hvor de offentlige tilbud udgør langt størstedelen. Kommunerne anvender årligt ca. 260 mio. kr. på driften af dagtilbud og omkostningen pr. barn pr. år ligger derfor på omkring kroner. Forældrenes takstbetaling udgør samlet set ca. 36 mio. kroner. Visionen Den overordnede vision for strategien på førskoleområdet er forankret i tanken om et sammenhængende uddannelsessystem fra førskole og frem. Det enkelte barn er naturligvis i centrum for strategien. Naalakkersuisut vil arbejde for, at der bliver national pladsgaranti til alle børn i førskolealderen. Alle daginstitutioner skal have et minimum af faglært personale, mens dagtilbud i områder uden daginstitutionstilbud skal have personale med relevante kurser, såfremt det ikke er muligt at hverve faglært personale. Alle børn skal i deres dagtilbud mødes af voksne, der arbejder efter de pædagogiske principper, som er defineret i arbejdet med Den gode daginstitution, for at sikre at alle børn får mulighed for at udvikle 13

14 sig. Heri mener Naalakkersuisut, at der ligger brug af IT i leg og læring, sproglig stimulering, samt arbejde med pædagogiske redskaber, der kontinuerligt monitorerer børnenes udvikling. For at sikre at alle børn, også dem der ikke er i dagtilbud af forskellige årsager, udvikler sig bedst muligt og har de bedste vilkår for læring, vil der blive indført obligatorisk screening af alle børn, når de fylder 3 år og 5 år. Med obligatorisk screening forstås, at barnet i nævnte alder skal have en helbredsundersøgelse, blandt andet med screening af syn og hørelse, for at forebygge problemer fremadrettet, eksempelvis med dårlig indlæring på grund af manglende hørelse. Derudover skal barnet i 3 års alderen screenes med et pædagogisk redskab, mens det i 5 års alderen ville omhandle tests med henblik på skoleparathed. Denne obligatoriske screening skal være med til at forebygge, at små problemer bliver store, også hos de børn, der ikke er i dagtilbud. Der skal derfor være et straks-beredskab, der udarbejder en handleplan for det enkelte barn ved behov. I de yderkantsområder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud, skal disse laves i eksisterende rammer og der sigtes mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Endelig vil Naalakkersuisut fremadrettet målrette en kampagnerække mod mænd, for på den måde at få flere mænd til at søge uddannelse indenfor det pædagogiske område og således sikre, at børn i fremtiden kan møde flere mænd i daginstitutionerne og i dagtilbuddene. Implementeringen Kort sigt: frem mod 2015 Frem mod 2015 drejer sig strategien sig om at få ændret lovgivning, fysiske rammer i dagtilbuddene, rammerne omkring uddannelse af personale, udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn, systematisk anvendelse af pædagogiske principper og anvendelse af læreplaner samt at få etableret pædagogisk-psykologisk forskning til at understøtte implementering, monitorering og evaluering.. 14

15 Mellemlangt sigt: Udbygning og renovering af daginstitutioner Evaluering af programmet Fortsat fremdrift i implementeringen af strategiens delmål Langt sigt; Førskoleområdet ses og videreudvikles som en fuldt integreret del af hele uddannelsessystemet. Økonomiske konsekvenser Fra 2013 til 2016 påregnes udgifterne årligt at ligge på 12,5 mio. kr. til arbejdet med den gode daginstitution. Der skal derudover indregnes udgifter til at kunne tilbyde 1500 børn som pt. er uden dagtilbud et sådant. Det påregnes at koste kr. pr barn årligt. En afledt økonomisk konsekvens på langt sigt er den samfundsøkonomiske gevinst ved et løft af førskoleområdet. Flere børn bliver skoleparate, flere børn får en bedre folkeskolegang og går direkte videre i uddannelse. Dermed kommer flere børn på sigt til at bidrage til samfundsvelfærden igennem det arbejde, de får efter endt uddannelse. Andre afledte konsekvenser vil være færre anbringelser, færre i familiepleje, samt færre unge med store problemer, der forhindrer dem i at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 15

16 3 Folkeskoleområdet Folkeskoleområdet er og vil altid være et område, der skaber debat. I starten af 2012 kaldes folkeskolens resultater katastrofale og alle ønsker handling på området; forbedringer og prioriteringer. Folkeskoleområdet i denne strategi er Naalakkersuisuts bud på en fremtidig folkeskole for alle og til gavn for alle. Status I efteråret 2010 blev implementeringen af folkeskolereformen evalueret. I efteråret 2011 blev der skrevet en skolehjemsredegørelse og samtidig blev der udviklet en database med data fra folkeskolen. En database, der trækker på alle eksisterende data om folkeskolen, samler dem et sted og bruger dem til at skabe et brugerorienteret analyseredskab. Af de tendenser, der kan ses af ovenstående tre redskaber, står det klart, at der er problemer i forhold til indlæringen af sprog i folkeskolen. Der mangler uddannede lærere både på nationalt og lokalt plan. Herudover konkluderer Naalakkersuisut, at skolehjemmene ikke lever op til de pædagogiske mål, man ønsker at sikre de elever, der flytter til en større skole på ældstetrinnet. Derudover kommer elever fra små skoler ofte med utilstrækkelige kundskaber, som gør deres overgang til en større skole vanskelig. Med afsæt i evalueringen, redegørelsen og ved brug af databasen føler Naalakkersuisut sig godt klædt på i forhold til den fremtidige strategi. Visionen At sikre at flest muligt elever får den bedst mulige folkeskolegang, som giver dem alle forudsætninger for at nå strategiens overordnede mål; at alle får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Implementeringen Skoleledelsen alle steder skal opkvalificeres. Dette for at sikre den bedst mulige daglige ledelse af folkeskolen, inklusiv tilrettelæggelse af undervisningen, ressourcestyring, personaleledelse samt en kontinuerlig udvikling i den enkelte folkeskole. Der skal være fokus på sproglig udvikling. Alle elever skal ved afgangen fra folkeskolen mestre 3 sprog; grønlandsk, dansk og engelsk, således at ingen bliver begrænset af 16

17 sproglige barrierer. Derudover skal trintestene, der tages i 3. klasse og 7. klasse, bruges til at evaluere den enkelte elev samt sikre, at eleven får det maksimale ud af undervisningen. Skolernes undervisning skal akkrediteres med det mål at sikre, at lærernes undervisning og elevernes læring fortsat udvikler sig. Akkrediteringen skal ske i fællesskab med skolen. Akkrediteringen skal medvirke til, at skolerne planlægger, gennemfører og evaluerer elevernes læring og lærernes undervisning således, at eleverne kan leve op til deres egne mål og handleplaner, samt de centralt fastsatte læringsmål. Alle voksne i folkeskolen, skal være mere bevidste om deres ansvar for landets fremtid eleverne. Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældstetrinnet. Vejledning har vist sig at være en af grundstenene for en succesfuld videre færd i uddannelsessystemet. Eleverne skal være fokuserede på, hvad de vil efter folkeskolen og gives mulighed for at afprøve deres færdigheder indenfor relevante fag. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. I skoler i yderområderne med mange timelærere, skal timelærerne coaches via internettet i forhold til planlægning af undervisningen af en uddannet lærer, for derefter at kunne undervise eleverne i det tillærte. Naalakkersuisut har med barnet i centrum set på problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet. Der er 26 skoler med under 15 elever fordelt på kommunerne således: Kujalleq 9 skoler, Sermersooq 3 skoler, Qeqqata 1 skole og Qaasuitsup 13 skoler. Herudover er der 1 skole i Kujalleq og 2 i Qaasuitsup, hvor der ikke er ansat uddannede lærere. 17

18 Naalakkersuisut vil i forbindelse med budgetsamarbejdsaftalen med kommunerne diskutere effektiviteten af de nævnte skoler ud fra respekt for det enkelte barns krav på læringsmiljø, samt i forhold til de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil opfordre den enkelte kommune til at prioritere midlerne således, at den enkelte elev får mest muligt ud af de bevilligede midler i budgetsamarbejdsaftalen på folkeskoleområdet. Naalakkersuisut vil sørge for, at elever fra især yderområderne i langt højere grad end i dag, sikres et ophold på en grønlandsk eller dansk efterskole i 9. og 10. klasse. 18

19 4 Gruppen af 15-18årige Der er kommet et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, men som venter 1 til 2 år med at påbegynde en uddannelse. Restgruppen, som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. Status Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun ca. 15 % af folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Her skal det dog holdes for øje, at en meget stor del af afgangseleverne fra folkeskolen, ca. 40 %, påbegynder et efterskoleophold. Problematikken omkring restgruppen er tværgående og hænger sammen med folkeskolen, vejledningen i og efter folkeskolen, effekten af efterskoleophold mv. Størrelsen af restgruppen er en klar og let målbar indikator for kvaliteten af den undervisning, som folkeskolen tilbyder. Redskaberne i forhold til at pejle og sætte ind overfor elever med behov er på plads, fx trintest, men udnyttes endnu ikke optimalt. Vision Den overordnede vision er; alle ungdomsårgange forlader folkeskolen, motiverede og klar til at påbegynde et forløb, for eksempel efterskole eller uddannelse. Strategien i forhold til nedbringelse af restgruppen består overordnet set af en bedre og mere optimal udnyttelse af de værktøjer, som folkeskoleforordningen indeholder. Målet er at restgruppen er 0 i 2025 blandt andet som følge af en massiv vejledningsindsats med handleplaner for den enkelte elev, opsøgende vejledning efter afslutning af folkeskolen, samt monitorering af den enkelte på CPR nummer niveau. Monitoreringen skal blandt andet bruges til at sætte et støtteapparat i gang ved overgange i uddannelsessystemet, således at man sikre at den unge kommer godt fra det teoretiske grundforløb på en brancheskole og ud i en lærlingeplads i en virksomhed. Når en elev kommer hurtigt i gang med en uddannelse, bliver færdig og kommer eksempelvis 2 år tidligere ud på arbejdsmarkedet, kan samfundet regne med en stigning på 5 procentpoint på BNP. 19

20 Implementering Vejledningsindsatsen skal sikre de unges tidlige valg af uddannelsesretning indenfor ungdomsuddannelserne. Det skal ikke længere være muligt at opkvalificere sig i AEUforløb eller til GU på Piareersarfiit. Piareersarfiit skal koncentrere sig om vejledningsindsatsen i forhold til restgruppen. Opkvalificeringen til en given erhvervsgrunduddannelse skal ske samtidig med at eleven tager sit 1-årige grundforløb på en branche- eller erhvervsskole, på den måde spilder eleven ikke længere tid med opkvalificering inden uddannelsen, tværtimod kan opkvalificeringen målrettes uddannelsen, der opkvalificeres til. Opkvalificering til GU skal fremadrettet ske via prøveforberedende fritidsundervisning på aftenskole eller lignende. Det bliver således ikke muligt fremadrettet at modtage uddannelsesstøtte til opkvalificeringsforløb, der leder hen imod optag på en erhvervsgrunduddannelse eller GU, dette vil frigive 30 mio. kr. årligt. 20

21 5 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne er den samlede betegnelse for Gymnasieuddannelsen og Erhvervsgrunduddannelsen. Gymnasieuddannelsen er studieforberedende den skal tages, hvis man vil videreuddanne sig bagefter. Erhvervsgrunduddannelsen er erhvervskompetencegivende, det vil sige at uddannelsen kvalificerer til et job i erhvervslivet. Siden Uddannelsesplanen blev startet i 2005 er antallet af studerende på ungdomsuddannelserne steget fra i 2005 at have 1925 aktive studerende ved udgangen af året til ved udgangen af 2011 at have 2679 aktive studerende. Naalakkersuisut vil gerne have endnu flere til at tage en ungdomsuddannelse; derfor skal der bygges et GU i Ilulissat, der opstarter to nye erhvervsgrunduddannelser på Råstofskolen i august 2012 og antallet af praktikpladser skal øges. Gymnasiet Gymnasiereformen træder i kraft med reviderede uddannelsesretninger i august Med udgangspunkt i et helhedssyn på det grønlandske samfund og visionen om et sammenhængende uddannelsessystem er der gennemført reformer indenfor førskole- og folkeskoleområdet. Gymnasiereformen skal ses som en forlængelse af disse initiativer. Gymnasiereformen giver et mere fleksibelt grønlandsk gymnasium, hvor elever med udgangspunkt i et fælles grundforløb kan vælge mellem forskellige studieretninger, som tilgodeser den enkelte elevs evner og interesser. Med den nye uddannelse indføres altså én gymnasial uddannelse, den gymnasiale uddannelse, som således erstatter den nuværende grønlandske gymnasiale uddannelse (GU), den grønlandske uddannelse til højere handelseksamen (HHX) og den grønlandske uddannelse til højere teknisk eksamen (HTX). Som noget nyt vil der være tiltag, som optimerer de sociale læringsmiljøer, herunder også den tætte sammenhæng mellem studie- og kollegieliv, både i forbindelse med de alment 21

22 dannende elementer af uddannelsen, men ligeledes som grundlæggende for den studieforberedende og faglige dannelse. Erhvervsgrunduddannelserne En erhvervsgrunduddannelse er en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder at uddannelsen bygger på forudsætninger fra grundskolen. En afsluttet erhvervsgrunduddannelse giver direkte adgang til arbejdsmarkedet som faglært. Erhvervsgrunduddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvor eleverne veksler mellem at være i praktik i en virksomhed og modtage undervisning på en branche- /erhvervsskole. Hovedreglen er, at eleverne tilegner sig de praktiske kompetencer i praktikken og opnår de teoretiske og praktiske kompetencer i skoleundervisningen. Erhvervsuddannelserne udbydes pr. februar 2012 på: - Jern- og Metal skolen (Nuuk) - Bygge- og Anlæg skolen (Sisimiut) - Handelsskolen (Nuuk og Qaqortoq) - Levnedsmiddelskolen (Narsaq) - Skipper skolen (Paamiut) - Fanger- og Fiskerskolen (Uummannaq) - Socialpædagogisk Seminarium (Ilulissat) - Råstofskolen (Sisimiut) - Designskolen (Sisimiut) - Center for sundhedsuddannelser (Nuuk) Naalakkersuisuts mål er at få sammenhængskraft i uddannelsessystemet både med hensyn til vejledning og fælles pædagogiske principper i førskolen, folkeskolen, erhvervsgrunduddannelserne og GU. Naalakkersuisut vil arbejde for at der sker fornyelse både indenfor vejlednings- samt pædagogisk grunduddannelsesområdet (pædagogikum). 22

23 Samarbejde mellem skoler og praktiksteder Oplæringen i praktiktiden bidrager i forskelligt omfang til at nå målene med uddannelsen, men den er også fokuseret på at gøre eleven til en dygtig medarbejder, dels indenfor faget og dels på den givne virksomhed. Skoleundervisningen retter sig mod det faglige og står som garant for kvaliteten og bredden i uddannelsen, men skoleundervisningen omfatter desuden alment dannende elementer og sigter mod at understøtte elevens personlige udvikling. Lærepladsproblematikken En af de store udfordringer i et vekseluddannelsessystem er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal lærepladser til eleverne. Tilvejebringelsen af et tilstrækkeligt antal lærepladser er afgørende for, at vekseluddannelsessystemet kan udvikles og bestå. En af de måder, der kan findes flere praktikpladser er at indføre 1-årige grundforløb, således at eleven kun har 3 år i praktik, det frigiver et år pr. kommende lærling, som akkumuleret giver plads til flere. Herudover skal der laves fleksibel lovgivning således at delepraktik bliver muligt, for at flere kan opnå de kompetencer de skal. Erhvervsuddannelserne har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde kvalificerede faglærere til at forestå undervisningen på uddannelsesinstitutionerne. Der skal sikres kompetent og tilstrækkelig undervisning på erhvervsgrunduddannelserne. Kapacitetsudvidelse Der skal ske en rationalisering af erhvervsgrunduddannelsesområdet. Det skal undersøges og beskrives hvorledes man kan flytte de fleste af Jern- og Metal Skolens nuværende aktiviteter til Sisimiut, samtidig med at etablere etårige erhvervsgrunduddannelsesforløb eksempelvis i Nuuk i de eksisterende bygninger. Byggeog Anlægsskolen i Sisimiut udvides med relevante teorilokaler, en koldhal, samt mindre udvidelser afledt af et meroptag. 23

24 Naalakkersuisut vil kapacitetsudvide på erhvervsgrunduddannelsesområdet, der muliggør etableringen af korte uddannelser/kurser indenfor byggemontageteknik, flisemurer og beton/armering og forskallingskurser. Med kapacitetsudvidelsen vil eleven uden søgning af læreplads direkte kunne søge beskæftigelse efter endt uddannelse. Disse nye korte uddannelser skal give merit til de traditionelle håndværksmæssige uddannelser, vi allerede har i Grønland. Incitamentsstrukturer Naalakkersuisut vil søge at skabe flere lærepladser i private virksomheder, idet den mest erhvervsmæssige relevante oplæring sker i virksomhederne. Af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juli 2010 om lærlinge i bygge- og anlægsarbejder, fremgår under hvilke forhold Selvstyret kan stille krav om virksomhedernes oprettelse af lærepladser i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver for Selvstyret, selskaber hvor Grønlands Selvstyre har en bestemmende indflydelse, samt kommunale myndigheder. En mulighed er at indføre lærlingetimer. Bygge- og anlægsprojekter af en størrelse som det fremgår af lærlingebekendtgørelsen, kan således vurderes til at indeholde et vist antal lærlingetimer lærlingetimer som kan opfyldes gennem ansættelse af lærlinge eller ved at virksomhederne køber sig fri ved en fastgiven pris pr. lærlingetime. Flere offentlige og kommunale lærlinge Offentlige og kommunale institutioner herunder kommuner, Selvstyret og selvstyreejede virksomheder udgør tilsammen landets største arbejdsgiver, og har således også et særligt ansvar hvad angår omfanget af lærepladser. De kommunale og offentlige institutioner skal gå forrest og sætte et godt eksempel for landets øvrige arbejdsgivere. Selvstændige offentlige institutioner og efterspørgselsstyring Den 1. januar 2011 overgik de grønlandske brancheskoler til selvstændige offentlige institutioner med egne bestyrelser, hvor aftagermiljøet er stærkt repræsenteret. Bestyrelsens medlemmer skal således have tilknytning til brancheskolens faglige område og det arbejdsmarked, som institutionen dækker. Hermed er oprettet en tættere kontakt med erhvervslivet og dermed en bedre mulighed for at lave efterspørgselsorienterede uddannelser samt en tydeliggørelse af lærepladsproblematikken for virksomhederne. 24

25 Etablering af Center for Kunst og Design og Center for Maritime Uddannelser Målet er at få etableret uddannelsescentre for beslægtede og relaterede uddannelser, for på den måde at få større synergi i uddannelserne, stordriftsfordele og for at få løst forskellige problematikker både omkring undervisning, uddannelsesmiljø samt lærerkræfter. Center for Kunst og Design Naalakkersuisut arbejder på et samlet uddannelsescenter for kunst og design med placering i Nuuk. Koncentrationen af de enkelte relaterede uddannelser i ét og samme miljø vil give langt større dynamik og udfordringer, og bør derfor placeres samlet under ét tag. Det er planen, at Center for Kunst og Design skal være uddannelsessted overordnet for Billedkunst, Kunsthåndværk, Design, Film, Musik, Teater og Dans. Eksisterende enkelte skoler og uddannelser indenfor design, kunst, teater og musik flyttes fra deres respektive placeringer og integreres i Center for Kunst og Design. Center for Maritime Uddannelser Naalakkersuisut vil sammenlægge skipperuddannelserne, grunduddannelsen i Imarsiornermik ilinniarfik i Paamiut, samt Fanger- og fiskerskolen i Uummannaq i ét Center for Maritime Uddannelser placeret i Nuuk eller Sisimiut. Arbejdet med sammenlægningen i et center skal igangsættes og uddannelserne være på plads i centret senest 1. august Skipperuddannelserne skal fortsat kunne gennemføres her i landet; 3. og 1. grad med tilvalg blandt andet indenfor ledelse. Der ligges op til et fælles grundforløb for alle grunduddannelser; skibsassistent handelsflåde/fisker, fanger og fiskeruddannelsen, samt vodbinderuddannelsen med efterfølgende specialefag i de enkelte fagområder. Grunduddannelsen skal kortes ned til at vare 5 måneder, ligesom forløbene på lignende uddannelser i det øvrige norden. De afledte effekter af flytningen og sammenlægningen af nævnte uddannelsesområder forudses som mindre frafald på uddannelserne og dermed flere dimittender. Med flytning og sammenlægning samt mindre frafald følger yderligere behov for kollegiebyggeri. 25

26 Ungdomsuddannelserne uddannelsestilbud udenfor Grønland Unge der ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse skal først og fremmest gøres opmærksomme på, at der er frihed med hensyn til valg af uddannelses- og praktiksted. De enkelte uddannelsessøgende kan således vælge uddannelses- og/eller praktiksted enten i Grønland eller i Danmark. Såfremt den uddannelsessøgende søger optag på en dansk uddannelsesinstitution vil den studerende skulle modtage danske studiestøtte, med den fra lovgivningen sikrede årlige feriefrirejse til og fra Grønland, samt en rejse ved studiestart og slut, betalt af Grønlands Selvstyre. At tage hele sin uddannelse eller dele heraf udenfor Grønland, er ikke det rette valg for alle, da dette kan være forbundet med nye, ukendte og for nogle uoverskuelige udfordringer, derfor er vejledning essentiel for at sikre, at den unge er bedst muligt klædt på til at påbegynde og fuldføre sin uddannelse i, såvel som udenfor Grønland. Uddannelsestilbud i andre lande herunder Udvekslingssamarbejde På det gymnasiale niveau uddeles hvert år to scholarships til den internationale Baccalaureate (IB) på United World College på henholdsvist Lester B. Pearson College, Canada og RCNUWC, Norge, hvor 1.års studerende har mulighed for at tage de sidste to år af deres uddannelse på disse anerkendte akademiske uddannelser i udlandet. Herudover er et udviklingsarbejde igangsat mellem de Vestnordiske lande som følge af Inatsisartutbeslutning vedrørende Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2009, hvor udvekslingsmulighederne for studerende på de gymnasiale uddannelser undersøges mellem henholdsvis Færøerne, Island og Grønland. Uddannelsesministerierne i de pågældende lande er blevet kontaktet, og indledende møder mellem skoler, elever og lærere finder sted allerede i foråret 2012, hvor formålene blandt andet er netværkdannelser, afdækning af sammenlignelighed mellem uddannelsessystemerne og eventuelle sproglige barrierer. Den nuværende lovgivning giver allerede nu mulighed for at elever fra Grønland kan tage uddannelsesstøtte, rejser m.m med til både Island og Færøerne. Herudover kan der søges midler ved Nordplus ved mindre udvekslingsrejser. 26

27 6 Videregående uddannelser De fleste videregående uddannelser er samlet på Ilisimatusarfik i Nuuk. Dog kører Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat den professionsrettede bacheloruddannelse i socialpædagogik, mens Danmarks Tekniske Universitet kører uddannelsen Arktisk Ingeniør på Arktisk Teknologi (ARTEK) i Sisimiut. Desuden har Sprogcenteret i Sisimiut kørt tolkeuddannelsen, som opgraderes til en professionsrettet bacheloruddannelse i Erhvervssprog og Oversættelse med start i 2012 under Ilisimatusarfik. Vision Naalakkersuisut ønsker, at de videregående uddannelser i Grønland svarer til samfundets behov samtidigt med, at uddannelserne skal kunne betale sig at tilbyde i Grønland. De videregående uddannelser skal øge produktionen af færdiguddannede meget betydeligt på alle retninger. Arbejdsmarkedet mangler folk med akademiske uddannelser. Omkring % af de akademiske stillinger (Uddannelsesplanen, 2005) er besat med tilkaldt arbejdskraft. Denne tendens vil forstærkes ved hjemtagelse af yderligere ansvarsområder fra den danske stat. Implementeringen Naalakkersuisut ønsker en ekstern evaluering af de videregående uddannelser i Grønland i forhold til ansøgertal, aktive studerende, frafald, dimittender, samt afledte emner, såsom studietidslængde, samt omkostninger i forhold til effekten/effektiviteten af udbuddet af videregående uddannelser i Grønland. Opdeling af klassisk universitet og ProfessionsUniversitet For at styrke tværfagligheden i de professionsrettede uddannelser samt styrke de klassiske uddannelser foreslås det at oprette et ProfessionsUniversitet, hvor de professionsrettede uddannelser samles i to institutter, samt at genskabe det klassiske universitet. Samtidigt mindskes ledelsesniveauer i det klassiske universitet til én rektor og afdelingsledere. ProfessionsUniversitetet foreslås med en rektor, to institutledere og uddannelsesafhængige afdelingsledere. Ingen ændring foreslås for Artek ved DTU. 27

28 Ilisimatusarfik ProfessionsUniversitet Artek/DTU Bestyrelse Bestyrelse DTU Rektor Rektor Styregruppe Afdelingsledere Institutleder Institutleder Centerleder Samfundsvidenskab Lærer Journalist Arktisk Ingeniør Kultur- og Socialrådgiver Erhvervssprog og Matematik Samfundshistorie Sygepleje Oversættelse Sprog, Litteratur og Medier Socialpædagog Ressourceforvaltning Efteruddannelse De Videregående uddannelser opsummering Det er vigtigt, at der er mulighed for at kunne tage en videregående uddannelse i Grønland. Det er dog samtidigt også vigtigt at vurdere hvordan disse tilbud skal sammensættes. En klar præmis er, at uddannelserne skal have et fagligt niveau svarende til lignende internationale uddannelser, samt at de svarer til samfundets behov. Dette forudsættes for at nedsætte behovet for tilkaldt arbejdskraft. Strategien for de videregående uddannelser bygger på samfundets behov, flere studerende på de videregående uddannelser og en højere gennemførselsprocent, kvalitet i uddannelserne, tværfaglighed og samarbejde samt opbygning af stærke studie- og forskningsmiljøer. Tanken bag strategien er at bygge videre på og styrke de eksisterende uddannelser, hvor der er store samfundsmæssige behov for flere uddannede fagpersoner, samt styrke samarbejdet mellem de grønlandske og tilsvarende internationale uddannelser. Det er samtidigt blevet vurderet hvordan studie- og forskningsmiljøer kan forbedres ved de såkaldte smalle uddannelser, hvor løsningen bygger dels på samling af de professionsrettede uddannelser under et ProfessionsUniversitet, samt et tættere samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner med helt eller delvise uddannelser i udlandet. 28

29 7 Særlige områder Ledelsesuddannelser Naalakkersuisuts mål er at få intensiveret (opkvalificeret) ledelse generelt via lederuddannelser, kurser og efteruddannelser for lederne her i landet. Naalakkersuisut har den opfattelse, at der er behov for kurser og efteruddannelse på ledelsesplan indenfor uddannelse herunder: folkeskoleområdet erhvervsgrunduddannelsesområdet GU-området Videregående uddannelser I en mere og mere krævende hverdag for lederne indenfor uddannelsesområdet er nyttige værktøjer indenfor ledelse af stor betydning, hvis ledelsen skal være god, handlekraftig og succesfuld og medarbejdere skal have en kompetent leder. Uddannelsesstøtte og anden godtgørelse De grønlandske studerende i Danmark skal overgå til dansk SU, dog beholdes en årlig ferie-frirejse betalt af Grønlands Selvstyre. I gennemsnit var der 551 grønlandske studerende på uddannelse i Danmark sidste år. Ved at regne med en årlig gennemsnitsudgift pr. studerende i Danmark på kroner i Grønlandsk Uddannelsesstøtte, opnås en besparelse på ca. 41 mio. kroner. Fritidsundervisning Det skal være muligt at modtage prøveforberedende undervisning som fritidsundervisning, således at borgere kan opkvalificerer sig i fritiden. Enhver der måtte ønske at opkvalificere sig til optag på GU, skal således tilmelde sig prøveforberedende fritidsundervisning. Der vil ikke være mulighed for at modtage uddannelsesstøtte til prøveforberedende undervisning i fremtiden. 29

30 Forbedring af befolkningens læse- og skrivekompetencer. Der findes i dag ingen tal for, hvor stor en del af den grønlandske befolkning, der har problemer med at læse og/eller skrive. Derfor ønsker Naalakkersuisut en afdækning af problemets omfang for at kunne målrette fremtidige initiativer og indsatser på området bedst muligt. Uddannelse af handicappede Naalakkersuisuts vision om og holdning til personer med handicaps eller særlige behov, er at vi sammen skal skabe grundlaget for et værdigt liv, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse, at vi med solidaritet og lighed som grundsten alle skal bidrage efter vores evner og formåen, ligesom de som har behov for hjælp skal modtage støtte. I takt med at indsatsen bære frugt, skal arbejdsmarkedet være parat til at ansætte de nyuddannede. Alle mennesker er født med særlige evner, som de skal have mulighed for at udvikle i en livslang læringsproces, ligesom disse evner altid skal kunne bruges til at forsørge sig og sine. 30

31 8 Ressourcestyring Om ressourcestyring Naalakkersuisut lægger stor vægt på, at uddannelsesstrategien skal være omkostningsog effektfokuseret. Partnerskabsaftalen med EU har haft den meget positive effekt, at det øgede fokus på data, der kvalificerer og måler effekterne af uddannelsesplanen, giver et bedre beslutningsgrundlag. Dette datagrundlag skal vedligeholdes og udbygges i de kommende år, således at en stadig større del af initiativerne i strategien kan evalueres og forbedres løbende. Taxameterstyring og resultatkontrakter Brancheskolerne er overgået til taxameterstyring i Modellen for dette skal evalueres og udvikles løbende. Samtidig er det planen at andre uddannelsesinstitutioner skal overgå til taxameterstyring. Formålet med taxameterstyring er at sikre, at bevillingen til den enkelte skole tilpasses aktiviteten på skolen. En øget aktivitet i form af flere hold eller elever medfører automatisk en øget bevilling, mens en reduktion i hold eller elever medfører en reduceret bevilling. Det er Naalakkersuisuts hensigt, at taxameterstyring skal medvirke til at sikre en bedre og mere præcis budgetlægning og regnskabsopfølgning inden for uddannelsesområdet. Formålet med resultatkontrakter er at give brancheskolens bestyrelse muligheden for at sætte deres præg på uddannelsens indhold og udformning i samarbejde med Departementet for Uddannelse og Forskning. Bestyrelsen er sammensat af interessenter fra arbejdsmarkedets parter. Øget studieaktivitet medfører større økonomisk aktivitet For at kunne nå målet om at 70 % af en ungdomsårgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal dels den bygningsmæssige kapacitet, dels aktiviteterne øges væsentligt. 31

32 Det opsatte mål fordrer derfor realisering af en række anlægsinvesteringer inden udgangen af Det tager typisk 8-10 år efter endt folkeskole at tilegne sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er endvidere en forudsætning, at en række initiativer i strategien medvirker til at ungdomsårgange gennemfører det samlede uddannelsesforløb hurtigere efter endt folkeskole end det er tilfældet nu. I nedenstående ses et overslag på forøgelsen i studieaktive der skal realiseres for at målsætningen kan opnås. Dette er i tilgift til de cirka der pt. er studieaktive. År Videregående uddannelse Erhvervs-uddannelse Gymnasium Samlet øget antal studieaktive Et præcist økonomisk overblik over, hvad henholdsvis anlægsinvesteringer og øgede driftsudgifter vil medføre, kan ikke fremskaffes, da eksempelvis omkostninger til byggeri, lønomkostninger og andet er dynamiske og variable faktorer, der har en stor betydning for dette. Det er dog sikkert, jævnfør Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning, at en succesfuld investering i uddannelse er en nødvendighed for at opretholde vores velfærdssamfund. 32

33 I nedenstående er opstillet et overslag over henholdsvis anlægsomkostninger, driftsomkostninger og samfundsøkonomiske effekter af strategien. År Anlægs-omkostninger Årlige driftsomkostninger Inden kr kr. pro anno Efter fuld kapacitet kr kr. pro anno Anlægsomkostninger inkluderer - Institutionstilbud og opførsel af fysiske rammer til førskoleområdet - Opførsel af GU-Ilulissat med 4 spor, inkl. kollegier - Fysisk udvidelse af Bygge- og Anlægsskolen og fysisk sammenlægning med Jern- og Metalskolen, inkl. kollegier - Udvidelse af SPS inkl. kollegier - Sammenlægning og kapacitetsudvidelse af GU- og NI- Qaqortoq inkl. kollegier - Udvidelse af universitetsparken Fase 2 - Sanering og nybygning af eksisterende nedslidte kollegier - Erhvervelser til udvidelse af Råstofskolens uddannelsestilbud Driftsomkostninger inkluderer - Faglig opkvalificering af førskoleområdet, inkl. central vejledning - Pasningstilbud til førskoleområdet for børn uden for pasningssystemet - Udvidelse og implementering af E- learning på folkeskoleområdet - Udvidelse af GU-kapacitet og flere hold - Udgifter til drift af flere kollegier - Flere oprettede hold på Erhvervsuddannelser - Øgede udgifter til Uddannelsesstøtte ved flere studieaktive 33