Når arbejde og individ smelter sammen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Når arbejde og individ smelter sammen... 2 The Man Who Crashed the World... 3 American International Group... 3 DeSantis, Cassano og Park... 4 Bureaukrati og forretningsgørelse... 4 Forretningsgørelse... 5 Organisationskultur som en kontrolmekanisme... 5 Konsekvenser af kontrol... 6 Normativ kontrol og forretningsgørelse... 7 Individets ansvar for dets arbejde... 7 Er medarbejderne slave af du Gays forretningsgørelse?... 7 Har den kulturelle normative kontrol og forretningsgørelse inddraget DeSantis og Cassanos personligheder?... 8 Sammensmeltning af arbejde og individ... 9 Konklusion Litteraturliste... 10

2 Når arbejde og individ smelter sammen the ability to elicit, channel, and direct the creative energies and activities of employs in profitable directions to make them want to tribute is based on designing a member role that employees are expected to incorporate as an integral part as their sense of self. (Kunda 1992: 8) Den internationale finanskrise har stadig vidtrækkende økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien. I artiklen The Man Who Crashed the World undersøger Michael Lewis, hvad der var med til at vælte den amerikanske forsikringsgigant AIG, som anses for en af hovedårsagerne til krisen 1. Artiklen rummer mange lag og tilgangsvinkler. Det område jeg har valgt at undersøge er dens slående fokus på enkeltpersoner. Beskrivelsen af offentlighedens behov for at få ansigt på ansvarlige medarbejdere er interessant, men bemærkelsesværdigt er det, at Lewis har samme formål med artiklen. Hans mål er ikke at afsløre svindel eller andre ulovligheder, som kunne have ført til krisen. Han er selv ude efter at finde enkeltpersoner, som kan drages til ansvar for finanskrisen. Det er ikke nok, at kollapset har haft omfattende konsekvenser for virksomheden. Lewis undrer sig over, hvorfor andre ikke har undersøgt hvilke personer, der havde mest ansvar for krisen, og hvorfor de ikke er blevet hevet frem i lyset 2. Det er altså ikke nok, at de er blevet fyret, eller har fået frataget store dele af deres bonusser 3. Lewis vil have dem hængt ud og stillet til ansvar offentligt. De skal som personer bøde for deres faglige fejl. Selvom fokusset på individets ansvar er iøjnefaldende, er det på ingen måde enkeltstående. Medierne synes i højere grad end tidligere at ville fremhæve enkeltpersoner, som kan drages til ansvar for fejl 4. Det er eksempelvis blevet mere end almindeligt at holde politikerne personligt ansvarlige for de fejl, der sker under hvert eneste af deres ansvarsområder. Forklaringen på denne tendens er uden tvivl kompleks, og kan gribes an fra et utal af vinkler og videnskabelige tilgange. Det er dog interessant, om noget af forklaringen kan findes i den rolle, som individet har fået i moderne organisationer? Med udgangspunkt i Kundas teorier om individet i antibureaukratiet og Paul du Gays beskrivelse af begrebet forretningsgørelse, vil jeg forsøge at bidrage til en forståelse, af det fokus der er på individets ansvar. Dette gøres ved at benytte udvalgte dele af deres teorier. Herved vil jeg vise, at individet personligt må 1 Dette har jeg valgt at tage for pålydende. 2 Lewis, The Man Who Crashed the World, Vanity Fair, Volume 51; Issue 8, 2009, s. 1 3 Ibid. s. 1 4 En antagelse på baggrund af en personlig iagttagelse af mediernes udvikling

3 hæfte for sine handlinger på arbejdet, fordi arbejdslivet og den private sfære er smeltet sammen. Sammensmeltningen vil jeg kritisere ved hjælp af Hannah Arendt, og i forlængelse af denne kritik, overveje om det er meningsfuldt at stille individer til ansvar på denne måde. The Man Who Crashed the World I artiklen The Man Who Crashed the World undersøger Michael Lewis, hvordan AIG endte i en økonomisk krise. Det gør han på baggrund af interviews med nøglepersoner fra det ansvarlige datterselskab AIG Financial Products. Lewis formål med artikel kan tolkes som et forsøg på at finde frem til enkeltpersoner, der kan drages til ansvar for finanskrisen. Lewis undrer sig over, at størstedelen af den øverste ledelse blev sidende efter kollapset, og kritiserer at myndighederne og andre ansvarlige ikke gjorde mere for at finde ud af, hvad der virkelig var sket, hvem der stod med ansvaret 5. Han konkluderer at størstedelen af ansvaret for krisen ligger hos Joe Cassano, som var datterselskabets leder fra 2001 til Han påpeger dog også at ydre faktorer, som for eksempel AIG F.P. s rolle i forhold til Wall Street og kreditbureauernes vurdering af subprime-værdipapierne til AAA rating, har haft betydning for den økonomiske krise virksomheden endte i 7. American International Group AIG var USA s største forsikringsvirksomhed indtil dets kollaps i Problemerne startede da virksomheden begyndte at forsikre forbrugerlån. Mængden af subprime-lån, som er højrisiko-lån i fast ejendom, voksede på få år fra at udgøre 2 % til 95 % af forsikrede forbrugerlån 8. Kollapset skete da huspriserne på det amerikanske marked begyndte at falde. I takt med at flere boliger kom på tvangsauktion og realkreditpapirerne faldt i pris, kom mange af AIGs forsikringspolicer til udbetaling, hvilket gav virksomheden et akut behov for kapital, som de ikke selv kunne dække. Joe Cassano blev efterfølgende fyret som datterselskabets leder, men i første omgang bibeholdt som konsulent. Mange af medarbejderne fra AIG F.P. stoppede eller blevet fyret 9, og Repræsentanternes Hus indførte en lov som tog 90 % af deres allerede tjente bonusser. Samtidig mistede medarbejderne mange penge ved 5 Lewis, The Man Who Crashed the World, Vanity Fair, Volume 51; Issue 8, s. 1 og 2 6 Ibid. s. 5 7 Ibid. s. 6 og 8 8 Ibid. s. 6 9 Ibid. s. 2. Udledt af dialogen mellem Ed Liddy og Alan Grayson, i hvilken det ikke fremgår klart om de stoppede selv eller blev fyret

4 virksomhedens konkurs, da det havde været fast rutine, at halvdelen af deres bonusser ikke blev udbetalt, men blev i virksomheden for at sikre medarbejdernes langsigtede interesse 10. DeSantis, Cassano og Park Artiklen udfoldes hovedsagligt omkring tre personer; Jake DeSantis, Joe Cassano og Gene Park som opdagede problemet med subprime-lånene. Jake DeSantis arbejdede i AIGs F.P. Da AIG kollapsede mistede han over halvdelen af, hvad han havde tjent de seneste ni år. Efter kollapset var han blevet tilbudt andre jobs med højere løn end sin stilling i AIG, men han valgte at blive i virksomheden, da de tiggede ham om at blive og hjælpe 11. Han siger senere op hos AIG, fordi han blandt andet føler, at han i sin fritid personligt drages til ansvar for krisen. Han føler at det der sker hos AIG, ændrer folks opfattelse af ham som person 12. Joe Cassano beskrives som en fagligt ukvalificeret diktator, som ingen tør sige imod 13. Cassano investerede størstedelen af sin løn i AIG. Han kørte i en dårlig bil, og havde ingen børn eller andre sociale ambitioner. Hans bekymringer om status, synes kun at være omkring hans position i den økonomiske verden 14. Lewis kritiserer ham endda for at være så optaget af personlig succes, at han ikke var parat til at indrømme når han tog fejl 15. Bureaukrati og forretningsgørelse I uddraget fra Paul du Gays bog Hyldest til bureaukratiet Weber, organisation, etik argumenter han, med udgangspunkt i Weber, for den etiske værdighed i bureaukratiet og dets administrative rutiner. Bureaukratiets etik og styrke forsvares især ved dets evne til at adskille det offentlige liv fra det private. Bureaukraten lader ikke sin person påvirke sit arbejde. Han forpligter sig til upersonlige, neutrale og objektive normer 16. Du Gay skelner mellem tre moderne former for kritik af bureaukratiet, og kritiserer dem alle. Den populære opfattelse har fokus på de svagheder, man oplever i forbindelse med bureaukratiet. 17. En anden kritisk retning anser bureaukratiet for uetisk 18. Den tredje kaldes for entreprenant ledelse, og har 10 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s du Gay, P. Hyldest til bureaukratiet - Weber, organisation og etik, Hans Reitzels Forlag, s Ibid s Ibid s

5 fokus på at forny offentlige bureaukratier, så de bliver mindre kontrollerende og mere som private virksomheder 19. Det er hovedsagligt den sidstnævnte kritik han tager udgangspunkt i. Bureaukratiske organisationer beskyldes for at medføre en ulykkelig adskillelse af fornuft og følelse, glæde og pligt, og for at mangle evne til at frisætte medarbejdernes personlige engagement og idealer 20. Det er netop denne kritik, som får du Gay til at beskæftige sig med begrebet forretningsgørelse. Forretningsgørelse Antibureaukratierne forretningsgør deres medarbejdere ved at overlade dem med ansvaret for en funktion. Det er en strategi, som får medarbejderen til at påtage sig et aktivt ansvar. Ifølge du Gay påtager medarbejderne sig med ansvaret en form for identitet eller personlighed 21. Forretningsgørelse forbinder altså medarbejderens person med hans arbejde. Ansvaret gør, at medarbejderen bliver nødt til at skabe en entreprenant relation til sig selv 22. Medarbejderen skal bruge sin personlighed i sit arbejde, og forholde sig til om den er fyldestgørende for at leve op til hans ansvar. Han har ansvaret for at være effektiv nok, til at kunne leve op til opgaven. Fortalere for forretningsgørelse mener, at den forener organisationens mål, med mål der er personligt dragende for medarbejderen. 23 Medarbejderens og organisationens mål bliver derfor afhængige af hinanden. Organisationskultur som en kontrolmekanisme I tekstuddraget fra Culture and Organization retter Gideon Kunda fokus mod hvorfor og hvordan organisationer former deres kultur, og rejser spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser denne styring kan have for virksomheder og ikke mindst individet. Lyndsville, en afdeling hos virksomheden High Technologies Corporation, er kendetegnet ved dens antibureaukratiske opbygning. Den formelle struktur kan ikke bruges til meget 24. Fordi afdelingen er afhængig af konstant at være fornyende, har den brug for et uformelt og selvstændigt miljø, hvor der er frihed til at samarbejde i komplekse netværk Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Kunda, G, Culture and Organization, I: Engineering Culture Control and Commitment in a High-tech Corporation, Temple university press, s Ibid. Tolket med udgangspunkt i s

6 Den manglende tro på formel struktur, gør organisationskultur til en ekstra vigtig faktor for en virksomhed som Tech. Power plays don t work 26 påstår seniormanager Dave. Man kan ikke få sine undersatte til at gøre noget, de bliver nødt til at ville det selv 27. Medarbejderne opnår en form for medlemskab, når de tænker og handler efter kulturen 28. Organisationskulturen kan altså bruges til at styre de enkelte medarbejdere, i den retning organisationen ønsker. Kultur har i den forstand en dobbelt betydning. Kultur er ikke blot direkte og indirekte regler, men er også en måde at styre og påvirke andre på. Kultur kan altså konstrueres for at hjælpe til opnåelsen af en organisations mål, og bliver på den måde til en kontrolmekanisme 29. I denne normative kontrol er det den ansattes selv som bruges i virksomhedens interesse 30. Den ansatte bidrager altså ikke længere kun med sin tid og sin arbejdskraft, men skal nu også stille sit selv og individ til rådighed. Konsekvenser af kontrol Der er forskellige syn på hvilke konsekvenser ovennævnte kontrol og styring har på medarbejderne. Dem der taler for, ser brug af normativ kontrol som potentielt frigørende 31. Det er en måde at forene egne interesser med organisationens behov. Personlig udvikling er til gavn for og kan være i overensstemmelse med organisationens mål. Forholdet mellem individet og det kollektive formes til et samarbejde som er i både virksomhedens og medarbejderens interesse 32. Kritikere ser normativ kontrol som manipulation og frihedsberøvelse af medarbejderen. Nogle kritikere fokuserer på normativ kontrol som noget amoralsk og totalitært, mens andre også finder den dysfunktionel 33. Kunda påpeger at de normativt kontrollerede medarbejdere udtaler sig både negativt og positivt om de konsekvenser kontrollen har for dem 34. Han gør samtidig opmærksom på, at normativ kontrol ikke er ensidig. Medarbejderne er ikke passive objekter, men aktører som er frie til at reagere, som de vil. De har mulighed for at skabe dem selv under kulturens betingelser, hvorved de ikke blot bliver observatører, men også aktører Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s

7 Normativ kontrol og forretningsgørelse De forskellige syn på konsekvenserne af kontrol, som Kunda ridser op, er enige om, at brugen af kultur inddrager medarbejdernes egne interesser i organisationens. I den forstand er det muligt at se den normative kontrol som et supplement til du Gays begreb om forretningsgørelse. Den normative kontrol er et forsøg på at manipulere medarbejderen i en vis retning, for især at få ham til at påtage sig mere ansvar, og lægge mere af sin personlighed i arbejdet. Man kan derfor påstå at normativ kontrol, ligesom forretningsgørelse, ændrer ved forholdet mellem arbejde og individ. Organisationens kultur, og derunder brug af normativ kontrol, kan sammen med forretningsgørelse være med til at forklare det fokus der i artiklen The Man Who Crashed the World er på individet og dets ansvar, og hvordan arbejde og individ måske ligefrem flyder sammen. Individets ansvar for dets arbejde Opfattelsen af arbejde, og det arbejdet forlanger af en, ser ud til at have ændret sig. Tidligere opfattes arbejde i højere grad som en handling man udøvede, for at kunne forsørge sig selv. Et arbejde var et sted man lagde sin arbejdskraft, og modtog betaling for det. Man leverede altså et produkt, for at modtage et andet. Det var i en vis forstand en udveksling af varer. I artiklen tyder det på, at der er en helt anden opfattelse, af medarbejdernes arbejdsrolle. Både den omverden Lewis beskriver i artiklen, og Lewis selv, synes at lede efter personer, som kan drages til ansvar, for deres fejl på arbejdet. Det tyder på, at et arbejde ikke blot er en udveksling af varer. Hvor man tidligere blev straffet for faglige fejl ved blot at blive fyret, bliver medarbejderne nu også kan straffet personligt for deres fejl, ved at blive hængt ud offentligt. Er medarbejderne slave af du Gays forretningsgørelse? Lewis beskriver hvordan AIGs medarbejderne blev hængt ud som ansigter på Wall Streets grådighed. Nogen fik dødstrusler, og Iowas senator Charles Grassley udtalte, at AIGs ledere burde følge det japanske eksempel, og enten trække sig tilbage, eller begå selvmord. I debatten mellem kongresmedlem Alan Grayson og den nye administrerende direktør for AIG Ed Liddy, vil Liddy ikke offentligt opgive navnene på de ansvarlige medarbejdere. Grayson er ligeglad med at de ikke længere arbejder hos AIG. Han vil have deres navne, så han kan beskytte andres virksomheder for disse individer 36. Det er ikke nok at medarbejderne er blevet fyret eller har fået nye jobs, hele omverdenen synes at have et ønske om 36 Lewis, The Man Who Crashed the World, Vanity Fair, Volume 51; Issue 8, s

8 at hænge disse personer ud. Et ønske om at kunne sætte ansigt på de skurke, der står bag den finansielle krise. Dette ønske kan tolkes som en konsekvens at du Gays forretningsgørelse. I antibureaukratierne er medarbejderne som personer, blevet forbundet med deres arbejde. Det ansvar de har fået for funktioner på deres arbejde, følger dem ud i deres privatliv. Lewis synes også selv at være underlagt dette syn på medarbejdernes personlige ansvar. Et tydeligt eksempel er artiklens overskrift, som lægger op til at én mand er skyld i finanskrisen. Selvom Lewis opridser mange årsager til AIGs kollaps, bygger han sin artikel op omkring Cassano, som ender med at fremstå som skurk. Han tilføjer endda referencer til Cassanos private liv, om hvordan han som en skygge gemmer sig i sin dyre lejlighed i London. Det er ikke blot en faglig kritik Lewis retter mod Cassano. Fremstillingen af Cassano synes at være drevet af et ønske, om at han personligt kommer til at lide for hans fejl. Beskrivelsen af hvor Cassanos lejlighed ligger i London, og hvordan den ser ud udefra, er et godt eksempel på, hvordan Cassanos privatliv smelter sammen med hans arbejde. Det er ikke bare Cassanos gode navn som svines til, det er også hans helt konkrete private sfære som offentliggøres. Har den kulturelle normative kontrol og forretningsgørelse inddraget DeSantis og Cassanos personligheder? Hvordan og hvorvidt AIG har benyttet sig af kulturel normativ kontrol, kan kun begrænset læses ud af artiklen. Det tyder dog på, at den har været succesfuld, da eksempelvis Cassano synes at være et eksempel på en medarbejder, hvis hele person tænker og handler efter virksomhedens formål. Han fremstilles i artiklen, som om hans arbejde er hans et og alt. Det er der, hvor han lægger det meste af sin tid og sine penge. Han har ingen kone, og hans sociale ambitioner vedrører kun hans arbejde, og dermed hans status i den finansielle verden. Hans egen person synes altså at være flettet helt sammen med hans arbejde. En mulig konsekvens af forretningsgørelse og den kulturelle normative kontrol. Efter kollapset af virksomheden, bliver DeSantis tilbudt jobs til højere løn hos andre virksomheder, men vælger at blive hos AIG. Han forklarer, at han valgte at blive, fordi virksomheden tiggede om hans hjælp, til at få det hele på fode. AIG fik ham altså til at blive, fordi den gav ham et ansvar, fordi den jævnfør du Gays teori forretningsgjorde ham. Man kan samtidig overveje om hans valg om at blive, også skyldtes virksomhedens normative kulturelle kontrol. Hvis DeSantis vælger at blive, fordi AIG har brug for hans hjælp, kan man forestille sig, at det er fordi virksomheden betyder noget for ham. Måske fordi den var blevet en del af ham selv? Da DeSantis stoppede ved AIG, var det blandt andet fordi omverdenen opfattede virksomheden, som en del af ham selv: You go to church and you go to soccer practice and people look at you funny, - 8 -

9 said DeSantis. This is changing people s views on who I am as a person. (Lewis 2009: s. 3). AIG har i en vis forstand inddraget DeSantis personlighed. Når folk mødte ham, så de ham ikke blot som en, der arbejdede i virksomheden, men som en del af virksomheden. Det samme gør sig gældende for den personhetz, som Cassano og de andre medarbejdere, har måttet stå til skud for. Det virker følgelig som om, at arbejdslivet og privatsfæren er smeltet sammen. Sammensmeltning af arbejde og individ Antibureaukratiets forretningsgørelse af individet og organisationskulturens brug af normativ kontrol, ser ud til at medføre en sammensmeltning af arbejde og individ. I opgavens fokus har konsekvenserne af sammensmeltningen været negative for individet, da det har forbundet medarbejderne som private personer med kritikken af virksomheden. Det ansvar som medarbejderne fik i virksomheden, og det de personligt lagde i deres arbejde, gør at de i offentlighedens øjne ikke bare er fagligt ansvarlige, men også kan drages personligt til ansvar. Hannah Arendt beskæftiger sig med sammensmeltning af arbejdslivet og privatsfæren. I Menneskets vilkår kritiserer hun, at der er sket en ophøjelse af arbejde. Arbejde er blevet en kilde til alle værdier, og har indtaget i rolle i den offentlige sfære, som tidligere var forbeholdt fornuften 37. Hun kritiserer at arbejdet i nyere tid er rykket ud af husholdningen, den private sfære, og ind i den offentlige sfære. Herved har mennesket kun intimsfæren tilbage som den private sfære. I artiklen The Man Who Crashed the World sætter Lewis selv denne over styr, da han beskriver hvor Cassano bor i London. Selv hjemmet, de sidste fire vægge som mennesket har at gemme sig bag, gøres på denne måde til et offentligt skue. Vægge som Arendt beskriver som menneskets sidste pålidelige skjulested for den offentlige verden. I artiklen The Man Who Crashed the World er det tydeligt, at offentligheden har gjort krav på AIG medarbejdernes individ, og dermed strakt sig ind i deres private sfære. Dette medvirker følgeligt at straffen for faglige fejl, får en langt større personlig konsekvens for den ansvarlige. I denne sammenhæng kan man spørge sig selv, om en hel virksomheds fejl kan hænges op på et enkelt individ. En fejl afhænger vel sjældent udelukkende af enkelte mænds handlinger, men skal ses i en større sammenhæng. Man kan forestille sig, at hvis ikke AIG havde startet finanskrisen, havde en anden virksomhed gjort det i stedet. Man kan endvidere frygte, at for store personlige konsekvenser for faglige fejl, kan afskrække kompetente medarbejdere fra at gribe chancer og tage ansvar på firmaets vegne. 37 Arendt, H. Menneskets vilkår: Arbejdet, Samfundstænkning bind 1, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi,

10 Konklusion I artiklen The Man Who Crashed the World undersøger Michael Lewis, med særligt fokus på individets ansvar, hvordan AIG endte i en økonomisk krise. Han konkluderer at størstedelen af ansvaret for krisen, ligger hos Joe Cassano, som var det ansvarlige datterselskabs leder. Artiklen analyseres ud fra du Gays begreb om forretningsgørelse, og Kundas teori om den kulturelle normative kontrol, hvilket giver en forklaring på det fokus, der er på individet og dets ansvar. Der synes at være sket en sammensmeltning af individ og arbejde, hvilket kritiseres med udgangspunkt i Hannah Arendt. Endelig stilles spørgsmålstegn ved berettigelsen til at holde enkelte personer ansvarlige for en virksomheds fejl, og hvilke konsekvenser et for stort personligt ansvar, kan have for medarbejdernes risikovillighed, og ønske om at engagere sig på firmaets vegne. Litteraturliste Arendt, H. Menneskets vilkår: Arbejdet, Samfundstænkning bind 1, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, du Gay, P. Hyldest til bureaukratiet Weber, organisation og etik, Hans Reitzels Forlag, Kunda, G, Culture and Organization, I: Engineering Culture Control and Commitment in a High-tech Corporation, Temple university press, Lewis, The Man Who Crashed the World, Vanity Fair, Volume 51; Issue 8,