Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?"

Transkript

1 Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde 2 Institut for Miljø, Samfund of Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Universitetsvej 1, DK-4000 Roskilde, Manchet: Byerne er der, hvor befolkningen er mest udsat for forhøjet luftforurening. Sammensætningen og niveauet af luftforurening afhænger af byens placering, variation i udslip fra især lokale kilder men også af variation i meteorologiske forhold. Byens bygninger reducerer spredningen af luftforurening, som i bl.a. Danmark er størst i trafikerede gadeslugter. Omkostninger På verdensplan skønnes det, at luftforurening årligt er skyld i ca. 2 millioner for tidlige dødsfald (WHO, 2006). Hertil kommer en række andre negative helbredseffekter så som hospitalsindlæggelser, nedsat arbejdsevne, forringet livskvalitet relateret til luftvejslidelser (Braback and Forsberg, 2009; Patel and Miller, 2009), hjerte - kar sygdom (Polichetti et al., 2009; Puett et al., 2008), lungekræft (Pope et al., 2002), fosterskader (Stillerman et al., 2008) mm. Disse negative helbredseffekter har store både menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Man har således anslået de samfundsøkonomiske udgifter til at udgøre ca. 2 % af BNP i udviklede lande og ca. 5 % af BNP i udviklingslandene. Luftforureningen er generelt moderate i Danmark sammenlignet med mange andre lande, men alligevel viser forskningen, at effekten også her er betydelig. Det skønnes således, at de samfundsøkonomiske udgifter i Danmark ligger på linje med de øvrige udviklede lande. For en række forureningsparametre har man registreret en positiv udvikling mod lavere niveauer, men der er fortsat behov for nye tiltag. Den enkelte borger har mulighed for i noget omfang at påvirke sin forureningsudsættelse gennem enkle forholdsregler, som vi vil komme tilbage til senere i denne artikel. For generelt at nedsætte befolkningens eksponering i byerne kræves tiltag til reduktion af udslip enten lokalt eller regionalt. Internationale aftaler vil i de kommende år føre til betragtelige forbedringer af luftkvaliteten også i de danske byer, men nationale tiltag kunne med fordel anvendes til at fremskynde denne proces. Partikler Den partikelbårne forurening anses generelt for at være den mest sundhedsskadelige luftforurening. De fleste sundhedsstudier rettet mod luftforurening har fokuseret på massen af partikler under 2,5 eller 10 m det som betegnes henholdsvis PM2.5 og PM10. Det er imidlertid især de allermindste partikler som betegnes ultrafine partikler eller nano-partikler som trænger længst ned i vore luftveje. Disse partikler har næsten ingen masse men optræder i meget stort antal i fx trafikerede gader. Der er fortsat stor uklarhed omkring de helbredsmæssige effekter, og måske er de mest skadelige partikler i grænseområdet mellem fine og ultrafine partikler. Der er mange forskningsprojekter i gang i disse år, hvor man ser på den kemiske sammensætning af partiklerne i forskellige størrelsesfraktioner. Denne forskning vil få stor betydning for hvordan partikelforurening vil blive reguleret i de kommende år.

2 By og spredning De største negative helbredseffekter ses i byområderne, hvor man finder de højeste niveauer af luftforurening og også har den største koncentration af mennesker. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor således i byer, og det forventes endvidere, at denne andel over de kommende 50 år vil stige til to tredjedele (UNFPA, 2007). Årsagen til de forhøjede luftforureningsniveauer i byerne er tilstedeværelsen af bygninger, som reducerer spredningen af forurening fra de lokale kilder. Imidlertid er der også andre faktorer, som har indflydelse på de lokale forureningsniveauer (Hertel and Goodsite, 2009). Det gælder byens beliggenhed, sammensætningen af lokale kilder samt byens fysiske udformning. Placering i en dal eller lavning medfører mindre vind og dermed spredning velkendte eksempler er Los Angeles, Mexico City, og Milano. Det aktuelle forureningsniveau i en by på et givet tidspunkt er styret af variationen i især de lokale udslip samt de aktuelle meteorologiske forhold. De meteorologiske forhold er her styrende for både fortynding og transport af luftforurening. Husholdninger og akut effekt I tredjeverdenslande kan udslip fra lokal industri samt de enkelte husstande (opvarmning og madlavning) spille en afgørende rolle for niveauerne af luftforurening. I byerne i den vestlige verden er det typisk biltrafikken, der er den største synder. Man har i den vestlige verden gennemført en centralisering af energiog varmeproduktion samt etablering af rensning og anvendelse af høje skorstene på både kraftværker og industri. Denne udvikling blev sat i værk i 1960erne og 1970erne efter at man havde set en række katastrofale luftforureningsepisoder i storbyer verden over. En af de mest kendte er smogepisoden i London i 1952, hvor en uge med forhøjede niveauer af svovlholdig luftforurening medførte over dødsfald under og efter episoden (Wilkins, 1954). I storbyer i tredje verdenslande som fx Indien og Kina kan man finde luftforureningsniveauer som tilmed overstiger dem man så under episoden i London i Også nyere studier har påvist akutte effekter i perioder med forhøjede luftforureningsniveauer selv ved væsentligt lavede niveauer af luftforurening end dem man så i London i Således har man påvist sammenhæng til bronkitis (Karakatsani et al., 2002), herteanfald (Urch et al., 2005) samt astma og vejrtrækningslidelser (Sunyer et al., 2002) sådanne resultater er i øvrigt også fundet i danske studier (Andersen et al., 2007). Langtidseffekt Med rensning, anvendelse af høje skorstene samt centralisering af energi- og varmproduktion troede man i slutningen af 1980erne, at de helbredsmæssige effekter af luftforurening i byerne i den vestlige verden var reduceret til et minimum. Derfor kom det som en stor negativ overraskelse, da amerikanske undersøgelser i begyndelsen af 1990erne påviste betydelige langtidseffekter af luftforurening ved betydeligt lavere niveauer end de katastrofale episoder man tidligere havde koncentreret sig om. Selv i danske byer, hvor luftforureningen generelt er moderat, kan man påvise alvorlige negative helbredseffekter af luftforurening (Palmgren et al., 2009). Danske studier viser således at byluft påvirker ældres blodcirkulation, giver øget frekvens af hvæsende vejrtrækning hos børn med astma, og medfører forstadier til kræft hos raske unge mennesker. Man tilskriver op mod for tidlige dødsfald i Danmark til udsættelsen for partikelforurening (Raaschou-Nielsen et al., 2002). Trafik

3 De største forureningsniveauer i byerne i Danmark og andre vestlige lande, hvor trafikken dominerer den lokale udsættelse, finder man i de såkaldte lukkede gaderum med bygningsfacader på begge sider af gaden. Bygningerne bevirker at transporten væk fra gaden er langsom. Inde i gaderummet dannes en cirkulationshvirvel som kan medføre ganske betydelige forskelle i forureningsniveauer. På de to fortove i gaderummet kan man således have op til en faktor ti i forskel i forureningsniveau på et givet tidspunkt. Tilsvarende er der naturligvis meget stor forskel på forureningsniveauet på gadesiden sammenlignet med en baggård. Derfor bør man som byboer lufte ud til baggårdsside frem for ud til gaden. Grøn rute En stor del af den danske befolkning anvender cyklen som daglig transportmiddel til arbejdsplads eller studie. Dette transportmiddel er positivt for den enkeltes helbred gennem øget motion, og har ligeledes den fordel af den ikke bidrager til udslip af luftforurening og klimagasser. Danskere og befolkningen i mange andre lande udsættes generelt for de højeste luftforureningskoncentrationer, når de færdes langs stærkt trafikerede gader i de større byer. Derfor har vi undersøgt om det betyder noget, i forhold til forureningsudsættelse, hvilken rute man vælger gennem byen. Vi har således påvist, at man ved fravalg af de mest forurenede gader kan reducere sin udsættelse med op mod 30 % gennem valg af en grøn rute gennem byen vel at mærke uden at forlænge transporttiden med mere end maksimalt 20 % (Hertel et al., 2008). Konklusion Trods store fremskridt i beskyttelsen af miljøet gennem diverse tiltag til begrænsning af udslip, og som følge af teknologiske fremskridt, så udgør luftkvaliteten i byerne fortsat et alvorligt sundhedsproblem. Der er derfor fortsat behov for videreudvikling af overvågningen i byerne samt udvikling af målrettede tiltag til at mindske luft (og andre typer) forureningen. For år tilbage mente man, at The solution to pollution is dilution. I dag ved vi at løsningen ikke er fortynding, men at reducere eller om muligt helt undgå udslippene. Samtidig kan vi i et vist omfang selv reducere vores daglige udsættelse for luftforurening. Det kan fx ske ved at undgå de mest trafikerede gader, samt gennem simple tiltag som at lufte sin lejlighed ud mod baggårdssiden. REFERENCES Andersen, Z. J., Wahlin, P., Raaschou-Nielsen, O., Scheike, T., and Loft, S., 2007, Ambient particle source apportionment and daily hospital admissions among children and elderly in Copenhagen: J Expos Sci Environ Epidemiol. Braback, L. and Forsberg, B., 2009, Does traffic exhaust contribute to the development of asthma and allergic sensitization in children: findings from recent cohort studies: Environmental Health, 8. Hertel, O. and Goodsite, M. E., 2009, Urban Air Pollution Climate Through out the World in Air Quality in Urban Environments: Hester, R. E. and Harrison, R. M., Eds., RSC Publishing, Cambrigde. Hertel, O., Hvidberg, M., Ketzel, M., Storm, L., and Stausgaard, L., 2008, A proper choice of route significantly reduces air pollution exposure -- A study on bicycle and bus trips in urban streets: Science of the Total Environment, 389,

4 Karakatsani, A., Andreadaki, S., Katsouyanni, K., Dimitroulis, I., Trichopoulos, D., Benetou, V., and Trichopoulou, A., 2002, Air pollution in relation to manifestations of chronic pulmonary disease: A nested case-control study in Athens, Greece: European Journal of Epidemiology, 18, Palmgren, J. Ed., Christensen, J. H., Ellermann, T., Hertel, O., Illerup, J. B., Ketzel, M., Loft, S., Palmgren, F., Winther, M., and Wåhlin, P., 2009, Luftforurening med partikler - et sundhedsproblem: Forlaget Hovedland. Patel, M. M. and Miller, R. L., 2009, Air pollution and childhood asthma: recent advances and future directions: Current Opinion in Pediatrics, 21, Polichetti, G., Cocco, S., Spinali, A., Trimarco, V., and Nunziata, A., 2009, Effects of particulate matter (PM10, PM2.5 and PM1) on the cardiovascular system: Toxicology, 261, 1-8. Pope, C. A., Burnett, R. T., Thun, M. J., Calle, E. E., Krewski, D., Ito, K., and Thurston, G. D., 2002, Lung cancer, cardiopulmonary mortality, and long-term exposure to fine particulate air pollution: Jama-Journal of the American Medical Association, 287, Puett, R. C., Schwartz, J., Hart, J. E., Yanosky, J. D., Speizer, F. E., Suh, H., Paciorek, C. J., Neas, L. M., and Laden, F., 2008, Chronic Particulate Exposure, Mortality, and Coronary Heart Disease in the Nurses' Health Study: Am. J. Epidemiol., 168, Raaschou-Nielsen, O., Palmgren, F., Solvang Jensen, S., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., Vrang, M. L., and Loft, S. H., 2002, Helbredseffekter af partikulær luftforurening - et forsøg på kvantificering: Ugeskrift for Læger, 164, Stillerman, K. P., Mattison, D. R., Giudice, L. C., and Woodruff, T. J., 2008, Environmental exposures and adverse pregnancy outcomes: A review of the science: Reproductive Sciences, 15, Sunyer, J., Basagana, X., Belmonte, J., and Anto, J. M., 2002, Effect of nitrogen dioxide and ozone on the risk of dying in patients with severe asthma: Thorax, 57, UNFPA, 2007, State of world population Unleasing the potential of Urban Growth. Urch, B., Silverman, F., Corey, P., Brook, J. R., Lukic, K. Z., Rajagopalan, S., and Brook, R. D., 2005, Acute blood pressure responses in healthy adults during controlled air pollution exposures: Environmental Health Perspectives, 113, WHO, 2006, WHO Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen, dioxide and sulfur dioxide - Summary of risk assessment WHO press, Geneva. Wilkins, E. T., 1954, Air Pollution Aspects of the London Fog of December Discussion: Quarterly Journal of the Royal Meteorological Society, 80,

5 Koncentration Gadens bidrag Byens bidrag Regionalt Byens udbredelse Afstand Figur 1 En skematisk illustration af bidraget til luftforurening i en by fra henholdsvis regional transport, byområdet som helhed samt fra trafikken i den enkelte gade. Den relative størrelse af de forskellige bidrag afhænger af hvilken forureningskomponent som betragtes og de aktuelle spredningsforhold. Spredningsforholdene styres af meteorologien og her primært vindhastighed og retning. De trafikerede gader er byens hot spots hvor man finder de højeste luftforureningsniveauer. Vind Baggrundsforurening Recirculeret forurening Læside Direkte udslip Vindside Figur 2 Illustration af flow og spredning inde i a gadeslugt. I den viste situation blæser vinden vinkelret på gadens orientering. Nede i gade dannes en hvirvel, og derfor er vindretningen i gadeniveau modsat rettet den frie vind over gaden. En betragtelig forskel i forureningsniveauerne (op til en faktor 10) på de to fortov er ofte resultatet af disse flow i gadeslugten. Luftforureningen i bygader med forskellig udformning kan beskrives med en matematisk model OSPM udviklet ved Danmarks Miljøundersøgelser (se

6 Antal Masse Kondensater & andre bidrag fra direkte udslip (primært trafik) Sekundære partikler langtransport grove (slid fra hjul og vejbane & naturlige kilder Sod (trafik) Støv fra bremser (trafik) µm Nano partiker Ultrafine partiker PM 2.5 ( fine partiker Figur 3 Den typiske størrelsesfordeling af partikler i byluft givet som både masse og antal. Den horisontale akse viser partikeldiameter i m. Den fuldoptrukne linje viser partikelmasse, som domineres af grove og sekundære partikler. I den grove fraktion finder man lokalt vejstøv og slid fra dæk og bremser, men også bidrag fra fx havsprøjt og jordfygning. De sekundære partikler er dannet i atmosfæren ud fra gasformige forureninger som kvælstofoxider, svovldioxid og ammoniak. Den punkterede linje viser antal partikler i luften, og domineres af de ultrafine partikler. I den ultrafine fraktion finder man de direkte udledninger fra trafikken. Bemærk at en partikel med en diameter på 10 m har den samme masse som 1 milliard partikler med en diameter på 0,01 m (hvilket også er det samme som10 nano-meter). PM 10 Figur 4 Målestationerne i byerne er placeret på gaderne eller væk fra trafikken fx på hustage (bybaggrund). Billedet til højre viser målestationen på den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København. Billedet til venstre viser luftindtaget til målestationen i ca. 25 meters højde på taget af H.C. Ørstedsinstituttet under Københavns Universitet.

7 Figur 5 I en trafikeret gadeslugt optræder de højeste koncentrationer af luftforurening tæt på kilden, det vil sige tæt ved selve trafikken. Turbulens skabt af den kørende trafik betyder, at variationen i luftforurening med højden er relativt lille i de nederste meter. Derfor udsættes børn og voksne, som færdes i gadeslugten, for samme niveauer trods forskellen i højde. Tilsvarende gør det ikke nogen forskel om et barn transporteres i en barnestol eller i en cykelvogn. Med stigende højde fortyndes luftforureningen med baggrundsluft og koncentrationen falder derfor med højden. Oppe ved tagniveauet finder man således det generelle forureningsniveau i byområdet; det som normalt betegnes bybaggrund.

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem Martin Hvidberg, Steen Solvang Jensen, Ruwim Berkowicz, Aalborg Universitet Danmarks Miljøundersøgelser - Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Læs mere

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Renere luft i vore lunger

Renere luft i vore lunger Nordisk Ministerråd Den nordiske Hav- og luftgruppe Renere luft i vore lunger Research and Development Activities 2003-2006 Nordic Energy Research Indhold 3 Forord Det nordiske samarbejde Det nordiske

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Luftforurening med partikler i Danmark

Luftforurening med partikler i Danmark Luftforurening med partikler i Danmark Finn Palmgren, Marianne Glasius, Peter Wåhlin, Matthias Ketzel, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup, Mikael Skou Andersen og

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen. Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening 37/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Titel: Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Forfattere: Katja Asmussen Christian Lange Fogh Udgiver:

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 5 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Image H 9.4 cm x W 27.53 cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz Farlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-

Læs mere

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 9 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Notat om Delprogram for luft under NOVANA om placering af gademålestationer og om en målestation i et forstadsområde med fokus på betydningen af brænderøg Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Effects on public health by the exchange of diesel with biodiesel in Denmark Gruppe: 10, hus: 13.1 Gruppemedlemmer: Emil Tikander,

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Annette Kayser Project Manager, M. Sc. City of Copenhagen THE ØRESUND REGION IN EUROPE The Øresund Region 2.4 mio. Inhabitants in the Region. ¾ of these

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Helbredsgener fra indeklimaforurening

Helbredsgener fra indeklimaforurening Helbredsgener fra indeklimaforurening Hvad er helbredsrisikoen ved luftforurening? De fleste mennesker opholder sig i hovedparten af deres tid indendørs. Helbredsgener, der skyldes luftforurening, kan

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere