Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?"

Transkript

1 Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde 2 Institut for Miljø, Samfund of Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Universitetsvej 1, DK-4000 Roskilde, Manchet: Byerne er der, hvor befolkningen er mest udsat for forhøjet luftforurening. Sammensætningen og niveauet af luftforurening afhænger af byens placering, variation i udslip fra især lokale kilder men også af variation i meteorologiske forhold. Byens bygninger reducerer spredningen af luftforurening, som i bl.a. Danmark er størst i trafikerede gadeslugter. Omkostninger På verdensplan skønnes det, at luftforurening årligt er skyld i ca. 2 millioner for tidlige dødsfald (WHO, 2006). Hertil kommer en række andre negative helbredseffekter så som hospitalsindlæggelser, nedsat arbejdsevne, forringet livskvalitet relateret til luftvejslidelser (Braback and Forsberg, 2009; Patel and Miller, 2009), hjerte - kar sygdom (Polichetti et al., 2009; Puett et al., 2008), lungekræft (Pope et al., 2002), fosterskader (Stillerman et al., 2008) mm. Disse negative helbredseffekter har store både menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Man har således anslået de samfundsøkonomiske udgifter til at udgøre ca. 2 % af BNP i udviklede lande og ca. 5 % af BNP i udviklingslandene. Luftforureningen er generelt moderate i Danmark sammenlignet med mange andre lande, men alligevel viser forskningen, at effekten også her er betydelig. Det skønnes således, at de samfundsøkonomiske udgifter i Danmark ligger på linje med de øvrige udviklede lande. For en række forureningsparametre har man registreret en positiv udvikling mod lavere niveauer, men der er fortsat behov for nye tiltag. Den enkelte borger har mulighed for i noget omfang at påvirke sin forureningsudsættelse gennem enkle forholdsregler, som vi vil komme tilbage til senere i denne artikel. For generelt at nedsætte befolkningens eksponering i byerne kræves tiltag til reduktion af udslip enten lokalt eller regionalt. Internationale aftaler vil i de kommende år føre til betragtelige forbedringer af luftkvaliteten også i de danske byer, men nationale tiltag kunne med fordel anvendes til at fremskynde denne proces. Partikler Den partikelbårne forurening anses generelt for at være den mest sundhedsskadelige luftforurening. De fleste sundhedsstudier rettet mod luftforurening har fokuseret på massen af partikler under 2,5 eller 10 m det som betegnes henholdsvis PM2.5 og PM10. Det er imidlertid især de allermindste partikler som betegnes ultrafine partikler eller nano-partikler som trænger længst ned i vore luftveje. Disse partikler har næsten ingen masse men optræder i meget stort antal i fx trafikerede gader. Der er fortsat stor uklarhed omkring de helbredsmæssige effekter, og måske er de mest skadelige partikler i grænseområdet mellem fine og ultrafine partikler. Der er mange forskningsprojekter i gang i disse år, hvor man ser på den kemiske sammensætning af partiklerne i forskellige størrelsesfraktioner. Denne forskning vil få stor betydning for hvordan partikelforurening vil blive reguleret i de kommende år.

2 By og spredning De største negative helbredseffekter ses i byområderne, hvor man finder de højeste niveauer af luftforurening og også har den største koncentration af mennesker. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor således i byer, og det forventes endvidere, at denne andel over de kommende 50 år vil stige til to tredjedele (UNFPA, 2007). Årsagen til de forhøjede luftforureningsniveauer i byerne er tilstedeværelsen af bygninger, som reducerer spredningen af forurening fra de lokale kilder. Imidlertid er der også andre faktorer, som har indflydelse på de lokale forureningsniveauer (Hertel and Goodsite, 2009). Det gælder byens beliggenhed, sammensætningen af lokale kilder samt byens fysiske udformning. Placering i en dal eller lavning medfører mindre vind og dermed spredning velkendte eksempler er Los Angeles, Mexico City, og Milano. Det aktuelle forureningsniveau i en by på et givet tidspunkt er styret af variationen i især de lokale udslip samt de aktuelle meteorologiske forhold. De meteorologiske forhold er her styrende for både fortynding og transport af luftforurening. Husholdninger og akut effekt I tredjeverdenslande kan udslip fra lokal industri samt de enkelte husstande (opvarmning og madlavning) spille en afgørende rolle for niveauerne af luftforurening. I byerne i den vestlige verden er det typisk biltrafikken, der er den største synder. Man har i den vestlige verden gennemført en centralisering af energiog varmeproduktion samt etablering af rensning og anvendelse af høje skorstene på både kraftværker og industri. Denne udvikling blev sat i værk i 1960erne og 1970erne efter at man havde set en række katastrofale luftforureningsepisoder i storbyer verden over. En af de mest kendte er smogepisoden i London i 1952, hvor en uge med forhøjede niveauer af svovlholdig luftforurening medførte over dødsfald under og efter episoden (Wilkins, 1954). I storbyer i tredje verdenslande som fx Indien og Kina kan man finde luftforureningsniveauer som tilmed overstiger dem man så under episoden i London i Også nyere studier har påvist akutte effekter i perioder med forhøjede luftforureningsniveauer selv ved væsentligt lavede niveauer af luftforurening end dem man så i London i Således har man påvist sammenhæng til bronkitis (Karakatsani et al., 2002), herteanfald (Urch et al., 2005) samt astma og vejrtrækningslidelser (Sunyer et al., 2002) sådanne resultater er i øvrigt også fundet i danske studier (Andersen et al., 2007). Langtidseffekt Med rensning, anvendelse af høje skorstene samt centralisering af energi- og varmproduktion troede man i slutningen af 1980erne, at de helbredsmæssige effekter af luftforurening i byerne i den vestlige verden var reduceret til et minimum. Derfor kom det som en stor negativ overraskelse, da amerikanske undersøgelser i begyndelsen af 1990erne påviste betydelige langtidseffekter af luftforurening ved betydeligt lavere niveauer end de katastrofale episoder man tidligere havde koncentreret sig om. Selv i danske byer, hvor luftforureningen generelt er moderat, kan man påvise alvorlige negative helbredseffekter af luftforurening (Palmgren et al., 2009). Danske studier viser således at byluft påvirker ældres blodcirkulation, giver øget frekvens af hvæsende vejrtrækning hos børn med astma, og medfører forstadier til kræft hos raske unge mennesker. Man tilskriver op mod for tidlige dødsfald i Danmark til udsættelsen for partikelforurening (Raaschou-Nielsen et al., 2002). Trafik

3 De største forureningsniveauer i byerne i Danmark og andre vestlige lande, hvor trafikken dominerer den lokale udsættelse, finder man i de såkaldte lukkede gaderum med bygningsfacader på begge sider af gaden. Bygningerne bevirker at transporten væk fra gaden er langsom. Inde i gaderummet dannes en cirkulationshvirvel som kan medføre ganske betydelige forskelle i forureningsniveauer. På de to fortove i gaderummet kan man således have op til en faktor ti i forskel i forureningsniveau på et givet tidspunkt. Tilsvarende er der naturligvis meget stor forskel på forureningsniveauet på gadesiden sammenlignet med en baggård. Derfor bør man som byboer lufte ud til baggårdsside frem for ud til gaden. Grøn rute En stor del af den danske befolkning anvender cyklen som daglig transportmiddel til arbejdsplads eller studie. Dette transportmiddel er positivt for den enkeltes helbred gennem øget motion, og har ligeledes den fordel af den ikke bidrager til udslip af luftforurening og klimagasser. Danskere og befolkningen i mange andre lande udsættes generelt for de højeste luftforureningskoncentrationer, når de færdes langs stærkt trafikerede gader i de større byer. Derfor har vi undersøgt om det betyder noget, i forhold til forureningsudsættelse, hvilken rute man vælger gennem byen. Vi har således påvist, at man ved fravalg af de mest forurenede gader kan reducere sin udsættelse med op mod 30 % gennem valg af en grøn rute gennem byen vel at mærke uden at forlænge transporttiden med mere end maksimalt 20 % (Hertel et al., 2008). Konklusion Trods store fremskridt i beskyttelsen af miljøet gennem diverse tiltag til begrænsning af udslip, og som følge af teknologiske fremskridt, så udgør luftkvaliteten i byerne fortsat et alvorligt sundhedsproblem. Der er derfor fortsat behov for videreudvikling af overvågningen i byerne samt udvikling af målrettede tiltag til at mindske luft (og andre typer) forureningen. For år tilbage mente man, at The solution to pollution is dilution. I dag ved vi at løsningen ikke er fortynding, men at reducere eller om muligt helt undgå udslippene. Samtidig kan vi i et vist omfang selv reducere vores daglige udsættelse for luftforurening. Det kan fx ske ved at undgå de mest trafikerede gader, samt gennem simple tiltag som at lufte sin lejlighed ud mod baggårdssiden. REFERENCES Andersen, Z. J., Wahlin, P., Raaschou-Nielsen, O., Scheike, T., and Loft, S., 2007, Ambient particle source apportionment and daily hospital admissions among children and elderly in Copenhagen: J Expos Sci Environ Epidemiol. Braback, L. and Forsberg, B., 2009, Does traffic exhaust contribute to the development of asthma and allergic sensitization in children: findings from recent cohort studies: Environmental Health, 8. Hertel, O. and Goodsite, M. E., 2009, Urban Air Pollution Climate Through out the World in Air Quality in Urban Environments: Hester, R. E. and Harrison, R. M., Eds., RSC Publishing, Cambrigde. Hertel, O., Hvidberg, M., Ketzel, M., Storm, L., and Stausgaard, L., 2008, A proper choice of route significantly reduces air pollution exposure -- A study on bicycle and bus trips in urban streets: Science of the Total Environment, 389,

4 Karakatsani, A., Andreadaki, S., Katsouyanni, K., Dimitroulis, I., Trichopoulos, D., Benetou, V., and Trichopoulou, A., 2002, Air pollution in relation to manifestations of chronic pulmonary disease: A nested case-control study in Athens, Greece: European Journal of Epidemiology, 18, Palmgren, J. Ed., Christensen, J. H., Ellermann, T., Hertel, O., Illerup, J. B., Ketzel, M., Loft, S., Palmgren, F., Winther, M., and Wåhlin, P., 2009, Luftforurening med partikler - et sundhedsproblem: Forlaget Hovedland. Patel, M. M. and Miller, R. L., 2009, Air pollution and childhood asthma: recent advances and future directions: Current Opinion in Pediatrics, 21, Polichetti, G., Cocco, S., Spinali, A., Trimarco, V., and Nunziata, A., 2009, Effects of particulate matter (PM10, PM2.5 and PM1) on the cardiovascular system: Toxicology, 261, 1-8. Pope, C. A., Burnett, R. T., Thun, M. J., Calle, E. E., Krewski, D., Ito, K., and Thurston, G. D., 2002, Lung cancer, cardiopulmonary mortality, and long-term exposure to fine particulate air pollution: Jama-Journal of the American Medical Association, 287, Puett, R. C., Schwartz, J., Hart, J. E., Yanosky, J. D., Speizer, F. E., Suh, H., Paciorek, C. J., Neas, L. M., and Laden, F., 2008, Chronic Particulate Exposure, Mortality, and Coronary Heart Disease in the Nurses' Health Study: Am. J. Epidemiol., 168, Raaschou-Nielsen, O., Palmgren, F., Solvang Jensen, S., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., Vrang, M. L., and Loft, S. H., 2002, Helbredseffekter af partikulær luftforurening - et forsøg på kvantificering: Ugeskrift for Læger, 164, Stillerman, K. P., Mattison, D. R., Giudice, L. C., and Woodruff, T. J., 2008, Environmental exposures and adverse pregnancy outcomes: A review of the science: Reproductive Sciences, 15, Sunyer, J., Basagana, X., Belmonte, J., and Anto, J. M., 2002, Effect of nitrogen dioxide and ozone on the risk of dying in patients with severe asthma: Thorax, 57, UNFPA, 2007, State of world population Unleasing the potential of Urban Growth. Urch, B., Silverman, F., Corey, P., Brook, J. R., Lukic, K. Z., Rajagopalan, S., and Brook, R. D., 2005, Acute blood pressure responses in healthy adults during controlled air pollution exposures: Environmental Health Perspectives, 113, WHO, 2006, WHO Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen, dioxide and sulfur dioxide - Summary of risk assessment WHO press, Geneva. Wilkins, E. T., 1954, Air Pollution Aspects of the London Fog of December Discussion: Quarterly Journal of the Royal Meteorological Society, 80,

5 Koncentration Gadens bidrag Byens bidrag Regionalt Byens udbredelse Afstand Figur 1 En skematisk illustration af bidraget til luftforurening i en by fra henholdsvis regional transport, byområdet som helhed samt fra trafikken i den enkelte gade. Den relative størrelse af de forskellige bidrag afhænger af hvilken forureningskomponent som betragtes og de aktuelle spredningsforhold. Spredningsforholdene styres af meteorologien og her primært vindhastighed og retning. De trafikerede gader er byens hot spots hvor man finder de højeste luftforureningsniveauer. Vind Baggrundsforurening Recirculeret forurening Læside Direkte udslip Vindside Figur 2 Illustration af flow og spredning inde i a gadeslugt. I den viste situation blæser vinden vinkelret på gadens orientering. Nede i gade dannes en hvirvel, og derfor er vindretningen i gadeniveau modsat rettet den frie vind over gaden. En betragtelig forskel i forureningsniveauerne (op til en faktor 10) på de to fortov er ofte resultatet af disse flow i gadeslugten. Luftforureningen i bygader med forskellig udformning kan beskrives med en matematisk model OSPM udviklet ved Danmarks Miljøundersøgelser (se

6 Antal Masse Kondensater & andre bidrag fra direkte udslip (primært trafik) Sekundære partikler langtransport grove (slid fra hjul og vejbane & naturlige kilder Sod (trafik) Støv fra bremser (trafik) µm Nano partiker Ultrafine partiker PM 2.5 ( fine partiker Figur 3 Den typiske størrelsesfordeling af partikler i byluft givet som både masse og antal. Den horisontale akse viser partikeldiameter i m. Den fuldoptrukne linje viser partikelmasse, som domineres af grove og sekundære partikler. I den grove fraktion finder man lokalt vejstøv og slid fra dæk og bremser, men også bidrag fra fx havsprøjt og jordfygning. De sekundære partikler er dannet i atmosfæren ud fra gasformige forureninger som kvælstofoxider, svovldioxid og ammoniak. Den punkterede linje viser antal partikler i luften, og domineres af de ultrafine partikler. I den ultrafine fraktion finder man de direkte udledninger fra trafikken. Bemærk at en partikel med en diameter på 10 m har den samme masse som 1 milliard partikler med en diameter på 0,01 m (hvilket også er det samme som10 nano-meter). PM 10 Figur 4 Målestationerne i byerne er placeret på gaderne eller væk fra trafikken fx på hustage (bybaggrund). Billedet til højre viser målestationen på den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København. Billedet til venstre viser luftindtaget til målestationen i ca. 25 meters højde på taget af H.C. Ørstedsinstituttet under Københavns Universitet.

7 Figur 5 I en trafikeret gadeslugt optræder de højeste koncentrationer af luftforurening tæt på kilden, det vil sige tæt ved selve trafikken. Turbulens skabt af den kørende trafik betyder, at variationen i luftforurening med højden er relativt lille i de nederste meter. Derfor udsættes børn og voksne, som færdes i gadeslugten, for samme niveauer trods forskellen i højde. Tilsvarende gør det ikke nogen forskel om et barn transporteres i en barnestol eller i en cykelvogn. Med stigende højde fortyndes luftforureningen med baggrundsluft og koncentrationen falder derfor med højden. Oppe ved tagniveauet finder man således det generelle forureningsniveau i byområdet; det som normalt betegnes bybaggrund.

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Byens luftforurening

Byens luftforurening 14. september 2010 Byens luftforurening Martin Hvidberg Senior Geograf afd. for Atmosfærisk miljø Hvidberg Martin Agenda Hvad er luft forurening? Hvor kommer forureningen fra? Hvor galt er det fat? Hvordan

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028

Læs mere

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Ole Hertel, Sektionsleder og Seniorforsker Afdeling for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Foredrag

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne?

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne? Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Indeklimaet kan give

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Nordisk samarbejde som løftestang

Nordisk samarbejde som løftestang Nordisk samarbejde som løftestang Miljø og sundhed for børn i børnehaver Susanne Herfelt ANP 2007:721 Nordisk samarbejde som løftestang Miljø og sundhed for børn i børnehaver ANP 2007:721 Nordisk Ministerråd,

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Vurdering af partikler i udeluft

Vurdering af partikler i udeluft Vurdering af partikler i udeluft Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. august, 2000. 1 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning Sundhedskonsekvenser af dårlig luftkvalitet og effekt af luftrensning i boliger Steffen

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær

Læs mere

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening april 2003 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Hvordan sikrer vi indeklimaet? Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem Martin Hvidberg, Steen Solvang Jensen, Ruwim Berkowicz, Aalborg Universitet Danmarks Miljøundersøgelser - Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Modeller for luftkvalitetseksponering

Modeller for luftkvalitetseksponering Modeller for luftkvalitetseksponering Af Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser Baggrund I forbindelse med undersøgelser af befolkningens sundhedsmæssige risici ved udsættelse

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 384 Offentligt Solveig Czeskleba-Dupont Cand.scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse BILAG 1. PROJEKTBESKRIVELSE Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital: Charlotte

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK. Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt

Læs mere

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 201x Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt Aarhus

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV)

Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV) Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV) Målinger og analyser udført af DMU Faglig rapport fra DMU, nr. 316 [Tom side] Miljø-

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere