Striden fortsætter. Ugens vers

Transkript

1 5 TIL SABBATTEN 30. JANUAR 2016 Striden fortsætter Ugens vers Introduktion Da jeg fortalte dem, hvordan Guds hånd havde været god mod mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: Vi vil gå i gang med at bygge! Og så tog de ivrigt fat på den gode sag (Neh 2,18). Når vi sammenligner David, Elias, Hizkija, Ester og Nehemias, dukker der nogle fælles temaer op. Gud er i stand til at bruge ubetydelige mennesker til at dæmme op for det ondes flodbølge. I nogle at disse fortællinger kan vi se, at vi ikke behøver at give efter for det ondes overvældende magt, selv om vi udsættes for enorme vanskeligheder. I stedet kan vi stå fast, men kun med Guds hjælp. Han er trofast mod sine pagtsløfter, som opfyldes for os i Jesus. Når Guds folk er udholdende gennem hans kraft, vil de se, at de onde magter ikke er stærke nok til at vinde den endelige sejr. Vores fokus og udfordring er at glæde os over hans befrielse. Dette giver ikke altid mening i den sammenhæng, vi befinder os i, med overvældende vanskeligheder, som tit overgår vores egne kræfter. At glæde sig over Guds befrielse, før befrielsen finder sted, er at handle i tro og tilbedelse frem for at give efter for de logiske konsekvenser af det, der sker omkring os. Men på den anden side er det eneste logiske, vi kan gøre at stole på Guds trofasthed på grund af, hvad Kristus har gjort for os. Ugens tekster 1 Sam 17, Sam 11, Kong 18, Kong 19,21-34 Est 3,8-11 Neh 1 48

2 SØNDAG 24. JANUAR 2016 David, Goliat og Batseba Den samme David, som besejrede kæmpen Goliat, er også den, der blev besejret af sit eget begær og arrogance. Hvor mange kvinder havde han ikke allerede? Han får øje på endnu en, en gift kvinde. Hvad er der blevet af Davids tidligere udsagn, såsom krigen er Herrens (1 Sam 17,47) eller at Israel har en Gud (1 Sam 17,46)? Hvis der var noget tidspunkt, hvor det var nødvendigt for David ikke alene at være klar over, at krigen er Herrens, men også at udkæmpe denne strid med Guds rustning, var det ikke på slagmarken i Terebintedalen, men i hans eget hjertes indre, hvor der hos os alle sammen foregår en stor strid. Da David kom til fornuft efter den frygtelige synd med Batseba, havde han nok sorg og skyldfølelse for resten af livet. Hans sorg førte til, at han skrev Salme 51, hvor han trygler om et rent hjerte (vers 10) og genoprettelsen af sit forhold til Gud (vers 11-12). I den store kosmiske strid er mægtige mænd ligeså sårbare som den, der står allerlavest på rangstigen; og Gud er villig til at arbejde med alle, som virkelig angrer deres synd. Til at tænke over Tænk over din egen situation lige nu, med triumfer, skuffelser, sejre og nederlag. Hvordan kan du benytte lærdomme fra disse bibelske beretninger, uanset hvilken situation du befinder dig i? 49

3 MANDAG 25. JANUAR 2016 At vende deres hjerte Tishbitten Elias er utvivlsomt en af de mest farverige personer i hele Bibelen. Første gang vi møder ham, står han over for en overrasket konge og fortæller ham, at det ikke vil regne i de næste tre år (1 Kong 17,1). Det var hverken let at stå frem for en konge eller at undslippe ham; men denne langhårede mand med læderbælte (2 Kong 1,8) er i stand til at komme forbi vagterne, aflevere Guds budskab og derefter løbe til bjergene omkring 12 kilometer væk. Dette var sørgelige tider for Nordriget. De fleste havde svigtet Herren (1 Kong 19,10) og tilbad i stedet frugtbarhedsafguder. At sige, at det ikke ville regne, var en direkte udfordring til Ba al, som de troede var den, der bragte regn og sikrede frugtbarhed både på markerne og blandt deres husdyr, så bønderne kunne opnå rigdom. De fremherskende religiøse ritualer fokuserede på frugtbarhed og indtjening. I de efterfølgende tre år er frugtbarhedsguderne kraftesløse. Så konfronterer Elias igen kongen og beder om et opgør mellem sig selv og alle Ba als og Asheras (en frugtbarhedsgudinde) profeter ene mand mod 850 (1 Kong 18,17-20). Da dagen oprandt, og mængden var samlet på toppen af Karmels bjerg, talte Elias til folket: Hvor længe vil I halte til begge sider? (1 Kong 18,21). Man udvælger tyre, der skal ofres, og folket venter for at se, hvilken gud der er mægtig nok til at svare ved at lade ild falde ned fra himlen. I oldtidens frugtbarhedsreligioner var tyren udtryk for den stærkeste magt. Folket var sikre på, at frugtbarhedsguderne ville vise, hvor stærke de var Kong 18,21-39 Hvad var det, Elias egentlig ønskede skulle ske, på trods af, at den store strids virkelighed viste sig så tydeligt i denne situation. På hvilken måde er denne begivenhed også relevant for os i dag? 1 Kong 18,37 siger alt. Miraklet med ilden var ikke det vigtigste, selv om det var meget imponerende. Hvad det egentlig handlede om, var Israels trofasthed over for pagten. Læg også mærke til, hvem der havde vendt deres hjerte. Det gjorde Gud selv, selv før miraklet fandt sted. Men Gud tvinger ingen til at vende sig til ham. Han sender Helligånden, og i folkets reaktion på Ånden, må de først vælge at vende sig til ham. Kun da, med Guds hjælp, kan de handle i overensstemmelse med deres valg. Det er ikke anderledes i dag. Det er Guds kraft alene, der opretholder ethvert hjertes pulsslag; men han tvinger ingen af disse bankende hjerter til at følge ham.

4 TIRSDAG 26. JANUAR 2016 Trodsige ord Hizkija var konge i Juda, da den nye supermagt Assyrien erobrede det nordlige rige, Israel og spredte dets indbyggere over hele Mesopotamien (2 Kong 18,9-12). Ved at sprede dem blandt hedningerne ville Gud forsøge at opnå den hensigt med dem, som han ikke kunne opnå i deres fædres land. Det var hans vilje at frelse alle dem, der ville tage imod benådning ved troen på menneskehedens frelser, og denne plan skulle gennemføres. Gennem Israels lidelser blev der skabt forudsætning for, at Herrens herlighed kunne åbenbares blandt jordens befolkning. (Ellen White, Profeter og konger, s. 141). Nogle få år senere vendte assyrerkongen Sankerib sin opmærksomhed mod Juda og erobrede alle deres befæstede byer og krævede tunge skatter (2 Kong 18,13-15). Selv om Hizkija tømte både templets og paladsets skatkammer, var assyrerkongen ikke tilfreds og sendte embedsmænd for at forhandle om Jerusalems overgivelse. Derefter hånede assyrerne folket og advarede dem om, at nabolandenes guder ikke havde været i stand til at redde disse lande fra assyrerne; hvad fik nu dem til at tro, at deres Gud ville være bedre? (Se 2 Kong 18, ) Hizkija gjorde det eneste, der var muligt for ham han bad (2 Kong 19,15-19). Gud havde allerede brugt Esajas til at opmuntre Hizkija (2 Kong 19,6), og nu sender Gud profeten hen til kongen igen. 2 Kong 19,21-34 Hvad er Guds budskab til sit folk midt i denne frygtelige krise? Læg specielt mærke til vers Resultatet af alt dette ses, da den store assyriske hær omringede Jerusalems mure. De bange indbyggere i den belejrede by vågnede en morgen, ikke for at se de afsluttende angreb fra en sejrende fjendtlig hær, som var ved at ødelægge en belejret bys forsvarsværk, men for at se døde soldater spredt ud over jorden i en dødelig stilhed så langt øjet rakte (2 Kong 19,35). Den vanærede assyrerkonge rejste hjem, kun for at møde sit eget endeligt ved to af sine egne sønners hånd (2 Kong 19,36-37). Til at tænke over Hvordan kan vi lære at have tillid til Gud midt i de mest håbløse og tilsyneladende umulige situationer? Hvorfor må vi altid forsøge at se den store sammenhæng, især når tingene ikke altid ender på en positiv måde her og nu? 51

5 ONSDAG 27. JANUAR 2016 Dødsdom 1 Mos 12,1-3 Es 45,1 2 Krøn 36,23 Est 3,8-11 Det er meget vanskeligt for os i dag (og det har det utvivlsomt også været for mennesker fra forskellige kulturer ned igennem historien) at forstå det gamle persiske riges skikke og traditioner, hvor fortællingen om Ester finder sted. En ting er dog sikker: Gud havde brugt dette verdensrige i en proces for at opfylde pagtsløfterne til Israel, løfter der gik helt tilbage til Abraham. Den unge jødiske pige Ester er blevet dronning. Selv om hendes vej til toppen var via en temmelig anderledes vej end fx Josefs i Egypten og Daniels i Babylon, befandt hun sig som Josef og Daniel lige netop, hvor Herren ønskede hende, og hun blev brugt af Gud på en mægtig måde, hvor vi ser, hvordan temaet med den store strid kan udspille sig i historien. Hvis denne massakre mod jøderne havde fundet sted, hvilke følger ville det have haft især mht. Messias komme, når man tager i betragtning, hvad Guds plan var for sit folk? Kongen var ikke til fulde klar over, hvilke vidtrækkende følger det ville få at gennemføre denne plan i hele sin udstrækning. Det var Satan, der stod bag, og han forsøgte at udrydde de mennesker, som besad kundskaben om den sande Gud. (Ellen White, Profeter og konger, s. 293). Og fra disse samme mennesker ville også verdens frelser komme. Hvor er det interessant, at striden startede mht. tilbedelse (se Est 3,5.8), og at en bestemt gruppe mennesker nægtede at følge de love og skikke, som magthaverne håndhævede. Selv om sammenhængen vil være anderledes i endetiden, vil realiteten bag være den samme: den store strid mellem Kristus og Satan. De, der ønsker at forblive tro mod Gud, vil stå i en lignende situation, som disse jøder dengang gjorde. Vi er blevet advaret om, at under de afsluttende scener i denne verdens historie vil der udstedes ordre om, at få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede (Åb 13,15). Der er en ting, historien lærer os, og det er, at vi ikke lærer af historien. 52 Til at tænke over Hvordan kan det være, at vi har en tendens til at nære mistillid til mennesker, der er anderledes end os? Hvorfor burde de mægtige sandheder om skabelsen og forløsningen, som viser, at alle mennesker har værdi, gøre det klart for os, hvor forkert en sådan holdning er? Hvordan kan vi rense vores hjerter for denne forfærdelige og forkerte tendens?

6 TORSDAG 28. JANUAR 2016 Nehemias Beretningen om Nehemias kommer også på et tidspunkt, hvor Israels folk ikke længere fandtes som en politisk enhed, men kun var en rest, der var spredt i mange fremmede lande. Men Gud ville som altid være trofast mod sine pagtsløfter, selv når folket ikke levede op til deres side af pagten. Neh 1 Hvad er baggrunden for hans bøn? Hvordan ligner den Daniels bøn i Dan 9,4-19? Hvad er problemet i begge disse bønner, og hvilken plads har de i hele dramaet med den store strid? På grund af kongens nåde får Nehemias lov til at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge byen. Han bruger de første dage efter sin hjemkomst til at se sig omkring. Han forsøger at få et overblik over byen om natten, men han kommer ikke ret langt på grund af de store ruindynger (Neh 2,14). Så han fortsætter sin natlige inspektion fra murenes yderside (Neh 2,15). Neh 2,16-18 Hvordan tror du, Nehemias var i stand til at overbevise lederne til at påbegynde et arbejde, som de mente var umuligt? Hvad kunne Nehemias lære vores kirke i dag? Selv om Nehemias ikke til at begynde med fortalte lederne, hvorfor han var kommet, var der nogle, der ikke var glade, og som gjorde alt, hvad de kunne, for at forhindre enhver indsats for at forbedre Jerusalems tilstand (Neh 2, ). Da arbejdet med at reparere byens mure begyndte (Neh 3), blev disse udenlandske embedsmænd meget vrede (Neh 4,1) og hånede arbejdernes indsats (vers 2-3). Da de så, at Guds folk tog deres arbejde alvorligt (vers 6), blev de vrede og planlagde et angreb (vers 7-8). Det ville have været så let at give op; men på trods af de mange forskellige intriger imod deres arbejde blev de ved. Nehemias stolede på Gud og sørgede for, at murene blev genopbygget. Han overlod fjendernes trusler i Guds hånd (Neh 6,14-15). Til at tænke over Vi møder alle vanskeligheder. Hvordan kan vi vide, hvornår vi skal give op, og hvornår vi skal blive ved? 53

7 FREDAG 29. JANUAR 2016 Til videre studium Der er ingen tvivl om, at Guds ord, som vi har studeret i denne uge, igen og igen viser Guds trofasthed mod sit folk. I mange tilfælde var dette ikke særlig tydeligt eller indlysende for de mennesker, mens de stod midt i de vanskelige situationer. I de fortællinger, vi har set på, kan vi se enden fra begyndelsen; nogle af de mennesker, der var involveret, som fx hetitten Urias, kunne det ikke. I dag står vi selv midt i den store strid på samme måde, som de mennesker gjorde, som vi har studeret. Og ikke alene dem, men mange andre, som var lige så virkelige som dem, der bliver omtalt i Bibelen, men som ikke altid levede længe nok til at se, at der var en god afslutning. Det er grunden til, at det er vigtigt for os som kristne at huske Paulus ord, især når omstændighederne er vanskelige, som de jo ofte er: Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt (2 Kor 4,16-18). Paulus forsøger at henlede vores opmærksomhed på noget, der ligger uden for vores daglige slid, svagheder og magtesløshed, og vise os hen til det eneste håb, som kan gøre tilværelsen her til noget mere end en grusom farce. Spørgsmål til drøftelse 1. Kan du nævne andre bibelske løfter, der peger på vores endelige håb? Prøv at finde så mange som muligt, og del dem med hinanden i klassen, idet I tænker over, hvad de siger. Hvilet billede giver de os? 2. Det tragiske ved Davids synd var, at Gud havde velsignet ham på en så speciel måde. Han begik denne synd på trods af alt det, Gud havde givet ham. Men i stedet for at fokusere udelukkende på det negative, så tænk over den ene positive side ved hele denne beskidte fortælling: Guds nåde over for selv en person, der havde en så høj position, men som faldt så dybt. Hvad siger dette om, hvor fuldstændig og rig den frelse, vi har i Jesus, er? Hvordan kan vi have forvisning om, at vi også kan få tilgivelse, uanset hvad vi har gjort, og hvor dybt vores fald end er, hvis vi ligesom David angrer vores synd? 54

8 DIALOG TIL SABBATTEN 30. JANUAR 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Tre store bønner findes i kapitel 9 hos tre forskellige profeter: hos Daniel, Ezra og Nehemias. De er alle skrevet i det sjette eller femte århundrede før Kristus. Læs og sammenlign disse bønner. - Hvori består lighederne? Hvori består forskellene? - Hvad beder de tre helt konkret om, det vil sige, hvad er deres specifikke ønske, som de sender op til Gud? Bed nogle musikkyndige om evt. at finde musikalske og/eller poetiske eksempler, som anvender eller illustrerer nogle af de beretninger, lektien omtaler som fx Davids synd mod Urias og efterfølgende omvendelse eller Elias og Daniel. Uddybende spørgsmål Tænk over de forskellige epoker eller perioder i Guds folks historie. Hvad var de særlige udfordringer for Guds folk i kongetidens Israel? - Hvorved lignede og adskilte israelitternes religion sig fra de omkringliggende folkeslags gudsdyrkelse? Hvor praktiserede Guds folk i denne periode deres fælles tilbedelse? - Hvordan var styreformen i Israel i denne periode? Er denne styreform ideel? Eller var den blot kulturel, bundet til den pågældende periode? Kan vi lære af den eller bruge den til noget? Findes der i disse beretninger lærdomme om ledelsesprincipper, som vi kan anvende eller tage til os i dag? Personligt kristenliv Baggrund Tænk over, om der er situationer i dit dagligliv, hvor Gud ønsker, at du skal handle i tro og træffe dine beslutninger for det rigtige, før du ser, om det virker eller hvor Gud længes efter, at du takker ham, før hans velsignelser opleves tydeligt og klart. De folkeslag, Israel mødte på Det Gamle Testamentes tid, var alle præget af frugtbarheds- eller naturreligion. Naturen var repræsenteret ved guder, som blev dyrket for at sikre frugtbarhed i landet og i slægten. De hedenske offersystemer havde alle til formål at sikre fortsat vækst og eksistens. I modsætning hertil havde Gud åbenbaret sig for Israel i historien 55

9 DIALOG TIL SABBATTEN 30. JANUAR 2016 og indstiftet et offersystem, der pegede frem til det ene offer, som Gud selv frivilligt og af nåde ville bringe i Jesus. Mellem disse to systemer stod den religiøse og åndelige kamp i århundreder. Forstå det bedre Hedenske ofringer blev bragt med en holdning, der ofte beskrives med en latinsk vending, do ut des, jeg giver for at du skal give tilbage. Denne holdning i forholdet til guderne skabte en gerningsreligion, hvor man forhandlede med Himlen for at opnå, hvad man havde brug for. Det bibelske offersystem viser derimod en Gud, som ikke går på kompromis, men som selv bringer det nødvendige offer for at føre mennesker tilbage til ham. Mødet med dagligdagen Kan du finde eksempler, hvor mennesker også i dag forhandler med Gud for at få, hvad de ønsker, i stedet for at stole på hans godhed og nåde på trods af omstændighederne? NOTER 56

10 NOTER TIL SABBATTEN 30. JANUAR