Resumé. Bestyrelsesmøde nr. 83, d. 27. april 2016 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 83, d. 27. april 2016 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 15. APRIL 2016 Vedr. De økonomiske rammer for og tilpasninger frem mod 2019 Sagsbehandler Koncern-økonomi Resumé Finanslovene frem til 2015 har skabt relativ sikkerhed om KU s tilskudsindtægter med treårige bevillingsperioder både i forhold til basisforskningsmidler fra forskningsreserven og takst 1-forhøjelsen. Den nye regering, der tiltrådte i juni 2015 har med finanslov 2016 også videreført budgetsikkerheden til 2018 i relation til forskningstilskud og takst 1-forhøjelsen. Regeringen har dog samtidig indført et omprioriteringsbidrag på 2 procent årligt, akkumulerende til 8 procent i Bidraget vil kraftigt reducere universiteternes tilskud, ikke mindst på uddannelse. Samtidig har regeringen med finansloven fjernet KU s huslejeregulering på 70 mio. kr. årligt fra Regeringen fastholder formelt den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på lidt mere end 1 procent af BNP, men hvor den i 2015 var budgetteret på et niveau på 1,09 procent af BNP, er den i 2016 reduceret til 1,01 procent af BNP en nedgang i de frie forskningsråd og Innovationsfonden på 600 mio.kr, der med en vis tidsforskydning vil resultere i færre bevillingstilsagn til KU samt afledte færre overheadindtægter. Hvor KU således primo 2015 så frem imod et svagt stigende vækstscenarium kombineret med en KU-strategi om stimulering af kerneforretningen ved at nedspare en del af KU s egenkapital, står KU nu overfor et scenarium med behov for konsolidering og betragtelige reduktioner. I det mindst ringe scenarium kan KU miste godt 300 mio. kr. i 2019 (omprioriteringsbidrag og huslejeregulering). Hvis andre usikkerheder også slår KONCERN-ØKONOMI ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 DK KØBENHAVN K TLF MOB makj@adm.ku.dk REF: MAKJ

2 igennem i 2019, kan KU stå i et væsentligt værre scenarium med samlede indtægtsfald på over mio.kr. i Disse andre usikkerheder angår, bortfald af taxameterforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, juridiske, teologiske og humanistiske uddannelser efter 2018, effekt af kommende taxameterreform, evt. konsekvens af studiefremdriftsreformen i forhold til manglende studietidsreduktion (bøde), effekt af igangværende byggeprojekter og endelig nedgang i årlige bevillingstilsagn fra offentlige fonde. Samtidig står KU i en situation, hvor der gennem de seneste år årligt har været trukket ca. 200 mio. kr. på egenkapitalen et træk der nu er behov for at reducere eller standse, i forhold til at egenkapitalen vil skulle genopbygges efter Med bestyrelsens godkendelse af budget 2016 d. 8. december 2015 blev der også godkendt de overordnede præmisser for en samlet tilpasningsplan (fase 1) på 500 mio.kr. i 2019, fordelt med 300 mio.kr. i årlig omkostningsreduktion med effekt fra 1. januar 2017 (fase 2) og yderligere tiltag for minimum 200 mio.kr. med fuld i effekt i 2019 (fase 3). Det konstaterede behov for at reducere KU s omkostninger med 300 mio. kr. fra 2017 har givet anledning til store tilpasninger i foråret 2016, hvor der i alt er truffet aftale om 251 antal frivillige fratrædelser og 155 afskedigelser, og 31 gensidige aftaler om fratrædelse efter partshøring. Samlet svarende til nedlagte 437 stillinger. Samtidig er årene behæftet med betragtelig usikkerhed i indtægtskilderne, som gør, at der fortsat kan blive behov for at justere på strukturen og forbruget af ressourcer lokalt, så der sikres balance mellem omkostninger og fremtidig indtægtsgrundlag i alle enheder. Der er dog midler på Forskningsreserven på mio. kr. i 2019 og på ministeriets omstillingsreserve på 500 mio. kr. i Det er dog usikkert om nogle af midlerne vil tilgå universiteterne. SIDE 2 AF 9 Indhold Estimeret indtægtsgrundlag Situation og udfordringer for KU s økonomi... 6 Tilpasningsbehov frem mod Temaområder og potentialer for at tilpasse økonomien i De videre processer... 9

3 Estimeret indtægtsgrundlag SIDE 3 AF 9 KU's uddannelsestilskud KU s samlede uddannelsestilskud fra UFM (Uddannelses- og Forskningsministeriet) består af de aktivitetsafhængige og de faste uddannelseselemen-

4 ter på finansloven. KU anvender egne prognoser for heltidsuddannelse (STÅ), deltidsuddannelse, færdiggørelsesbonus og internationalisering. Uddannelsestilskuddene forventes samlet set at falde godt 220 mio. kr. i perioden , hvilket primært ses på tilskud til heltidsuddannelse. Heltid KU s egne prognoser for uddannelseselementerne viser generelt et lavere indtægtsniveau på heltidsuddannelse over alle årene. Det gælder særligt i 2019, hvor taxameteret er reduceret med 5,8 %. Takst 1-forhøjelsen Takst 1-forhøjelsen, som hovedsagligt går til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, er ved FL16 videreført ét år frem til 2018 (mod tidligere kun til 2017). Takst 1-forhøjelsen er dog i 2017 og 2018 placeret på en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser, og udmøntning af reserven er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisnings- og vejledningstimer samt bedre forskerdækning. Takst-1 forhøjelsen er her indregnet i KU s forventninger til uddannelsesindtægter frem til Færdiggørelsesbonus UFM har med FL16 udmeldt nye vejledende takster for færdiggørelsesbonus. KU s tilskud til færdiggørelsesbonus er således kraftigt reduceret af omprioriteringsbidraget frem til KU bruger egne prognoser. Fra er profilen nogenlunde stabil, hvorefter der forventes en stigning på ca. 50 mio.kr. i Der er dog stadig knyttet usikkerhed til, hvilke økonomiske konsekvenser studiefremdriftsreformen får, og generelt er niveauet reduceret med hhv. 24,2 mio.kr. i 2016, 92,2 mio.kr. i 2017 og 90,6 mio.kr. i 2018 i forhold til KU s forventninger til bonus i Budget Der er stor usikkerhed behæftet med bonus frem mod 2019, da en stadig stigende del af bonussen er betinget af studiefremdriften ift. reduktion af studietiden både i sektoren samlet og på KU (bøden). I det ringeste scenarium, hvor hverken sektoren eller KU opfylder kravene, vil størstedelen af midlerne ikke udmøntes, og KU vil tilnærmelsesvis ingen bonus få. Der er behov for et selvstændigt fokus på at undgå studiefremdriftsbøde på op mod 250 mio.kr. i For de øvrige uddannelseselementer på finansloven forventes mindre reduktioner i perioden 2016 til 2019, primært som følge af omprioriteringsbidraget, som reducerer tilskuddet på både deltidsuddannelse, udvekslingsstuderende, fripladser og stipendier og småfag. SIDE 4 AF 9 KU s forskningstilskud Forskningstilskuddet er i perioden nedadgående. I FL16 er basismidler fra forskningsreserven videreført til og med 2018 på samme ni-

5 veau som tidligere år, samtidig med at der i 2018 er givet engangstilskud til forskning fra omstillingsreserven. Der er således sikret budgetsikkerhed frem til frem til 2018 i forskningstilskuddet (mod tidligere kun til 2017). Forskningstilskuddet friholdes fra regeringens omprioriteringsbidrag på 2 % årligt frem til KU har tidligere bidraget til Omstillingsreserven via de årlige 2 procents reduktioner af finanslovstilskuddene, hvorefter midlerne i omstillingsreserven kanaliseres tilbage til universiteterne. I FL16 er dette omstillingsbidrag i 2019 omdefineret til et omprioriteringsbidrag. Konkret er KU s tilskud reduceret med 51,7 mio. kr. i KU har en forventning om at disse bidrag stadig overføres til omstillingsreserven i ministeriet og tilbageføres til universiteterne. I alt i perioden reduceres KU s samlede forskningstilskud med 363,6 mio. kr. En andel til KU på godt 150 mio.kr. fra Omstillingsreserven vil således kun reducere skrænten, men ikke fjerne den. SIDE 5 AF 9 KU's basistilskud KU s basistilskud dækker dels over Øvrige formål, Forskningsbaseret myndighedsbetjening samt Administrative effektiviseringer. Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over tilskud til bygningsvedligeholdelse, tilskud til ejendomsskatter, tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker m.m. KU udfører Forskningsbaseret Myndighedsbetjening for Fødevareministeriet vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedrørende skovovervågning. Endelig er KU er underlagt en årlig administrativ besparelse på 84 mio. kr., som har til hensigt at sikre en fortsat effektivisering af det administrative område. Basistilskuddet falder med knap 50 mio. kr. i perioden 2016 til Nedgangen skyldes, at regeringen på FL16 har fjernet en huslejeregulering, som tidligere har været en forventet indtægt på Tillægsbevillingsloven, som følge af 2. og 3. etape af KUA. Der har været afsat bevillinger til dækning af merudgifter til husleje for de byggerier, som Folketinget havde godkendt, forinden huslejeordningen blev iværksat. Beløbene blev justeret som følge af prisstigninger og bygningernes ibrugtagning. Ibrugtagningen af 2. og 3. etape af KUA3 skulle have udløst en huslejeregulering på 22 mio. kr. i 2016 og yderligere 47,1 mio.kr. fra 2017, i alt årligt 69,1 mio. kr., fra 2017 som nu skæres af KU s bevilling til øvrige formål. Eksterne og øvrige indtægter Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Rets-

6 medicinske ydelser og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Disse midler tilfalder den enkelte optjenende enhed. De bidrager til den ordinære virksomhed via overhead/ administrationsbidrag. Siden 2008 er alt optjent overhead tilfaldet det enkelte fakultet. De eksterne midler forventes at stige fra 2015 til 2016, men ellers at udvise en mindre faldende profil i de kommende år. Der er generelt knyttet relativ stor usikkerhed i budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate i forbindelse med ansøgninger, dels afhænger af den aktuelle produktion og dermed overførsel af løn og drift til forskningsaktiviteter på de enkelte projekter i budgetåret. Overgangen mellem programmer i EU er en reel årsag til, der er en usikkerhed i forhold til fremtidens projektindtægter, men også finanslovsforslagets reduktion i offentlige forskningsmidler, giver anledning til afdæmpede forventninger i budgetoverslagsårene. SIDE 6 AF 9 Øvrige indtægter består af dels af de bygningsrelaterede indtægter, der stammer fra KU s udlejning af lokaler til eksterne lejere. Udover huslejebetaling indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål, da KU opkræver ejendomsskat og bidrag til vedligeholdelse. KU s Andre indtægter består primært af salg af varer og tjenester, kompendier, deltagerbetaling samt øvrige indtægter. Der er en vis usikkerhed forbundet med budgetteringen af Øvrige indtægter, som stiger hen over årene. Usikkerheden relaterer sig til ændret registreringspraksis i forbindelse med overgangen til en ny registreringsramme. Situation og udfordringer for KU s økonomi Fremskrivningen af KU s økonomi i 2019 som følge af Finanslov 2016 rummer risiko for en betydelig indtægtsnedgang på over mio.kr. I det mindst ringe fremtidige scenarium mister KU godt 300 mio. kr. i 2019 (omprioriteringsbidrag og huslejeregulering). Hvis andre usikkerheder også slår igennem i 2019 risikerer KU at miste yderligere mio.kr. i Det sikre fald i KU s indtægter i 2019 omfatter godt 300 mio.kr. som følge af 8 pct. omprioriteringsbidrag og bortfald af huslejetilskud til KUA. Risikoen for yderligere indtægtsfald på mio.kr. i 2019 dækker: Uklar fortsættelse af den 3-årige budgetsikkerhed på forskningstilskuddet (knap 300 mio. kr. i 2019) ( skrænten ) Bortfald af taxameterforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, juridiske, teologiske og humanistiske uddannelser efter 2018 (ca. 68 mio. kr.) Effekt af dimensionering på KU s uddannelser

7 Evt. konsekvens af studiefremdriftsreformen i forhold til manglende studietidsreduktion (op til 250 mio.kr. i bøde) Effekt af kommende taxameterreform og omlægning af finansieringen af uddannelser Nedgang i årlige bevillingstilsagn på mio.kr. fra offentlige fonde og en afledt indtægtsnedgang på mio.kr. overhead (44 % pr. forskningskrone). Dertil kommer at KU også må forvente en økonomisk effekt af en række igangværende byggeprojekter, som bliver fordyret. Bygningsøkonomien er stigende fra 20,5 % af KU s omsætning i 2016 til 23 % i 2020 pga. udviklingen i KU s indtægter, og uventede omkostninger som følge af fordyrelse af bygningsprojekter (hvoraf Mærsk Bygningen alene udgør 0,3 %). KU s langsigtede målsætning om, at bygningsområdet maksimalt udgør 20 % af KU s omsætning udfordres således. SIDE 7 AF 9 Endelig har KU begrænsede muligheder for at trække på den fleksible egenkapital i de kommende år, da den langsomt skal genopbygges til at udgøre 7,5 % af KU s årlige omsætning. Figur 1. Risikobillede for udvikling i KU s indtægter i Tilpasningsbehov frem mod 2019 KU s ledelse har valgt at placere KU midt i risikobilledet af den forventede nedgang i KU s finanslovstilskud i Tilpasningen af KU s økonomi skal både

8 imødekomme den sikre nedgang i KU s indtægter med effekt i 2017 (fase 2, 300 mio.kr.), og bidrage med yderligere forbedringer til at håndtere de øvrige usikkerheder om indtægter og omkostninger i 2019 (fase 3, minimum 200 mio.kr.) I fase 2 blev tilpasningsmålet på 300 mio.kr. opdelt mellem A. Administration og tværgående aktiviteter (støttefunktioner til faglige aktiviteter samt forskellige strategiske initiativer) (50%, 150 mio.kr) B. Forskeruddannelse (ph.d.) (35%, 105 mio.kr.) C. Forskning og uddannelse (faglige aktiviteter) (15%, 45 mio.kr.) Organisatorisk blev tilpasningsmålet fordelt med 75 mio.kr. til KU s centrale niveau (dvs. Fællesadministrationen, Bestyrelsens Strategiske Pulje, KU fælles aktiviteter og SEA området) og med 225 mio.kr. til decentrale niveau på fakulteter og institutter. Dertil kommer at enkelte fakulteter i fase 2 har foretaget yderligere lokale strukturelle tilpasninger, som følge af lokal udvikling i indtægter og omkostninger, f.eks. forventet nedgang i forskningsbevillinger fra offentlige råd og fonde eller reduceret træk på opsparing. Tilpasningsmålet på minimum 200 mio.kr. i 2019 (fase 3) er ikke fordelt til fakulteter på samme vis som tilpasningsmålet på 300 mio.kr. (fase 2) blev fakultetsfordelt. SIDE 8 AF 9 Temaområder og potentialer for at tilpasse økonomien i 2019 Som grundlag for at indfri tilpasningsmålet på minimum 200 mio.kr. har KU s ledelse i januar-marts arbejdet med at opstille et katalog over indsatser og potentialer (potentialekataloget). Potentialekataloget konkretiserer den tilpasningsplan, som KU s bestyrelse vedtog 8. december Tilpasningsmålet på 200 mio.kr. er fokuseret på 6 overordnede temaområder 1. Bedre og billigere indkøb 2. Mere effektiv brug af lokaler og bygninger 3. Øge administrative indtægter fra overhead, afkast på KU s penge og refusioner 4. Optimering af støttefunktioner (arbejdsprocesser, digitalisering og administrativ opgavedeling) 5. Øge forskningsindtægter fra fonde og myndighedsbetjening 6. Reducere uddannelsesomkostninger og øge uddannelsesindtægter

9 Fakulteterne er konkret blevet bedt om at indmelde deres forventninger til at hente potentialer indenfor de 6 overordnede temaområder i forbindelse med den kommende 1. kvartalsopfølgning 2016 (Q1 2016). De videre processer For at sikre at temaer og indsatser bliver realiseret og gennemført koordineret på KU, er det nødvendigt at opstille en samlet plan, som viser hvornår indsatser starter og udføres, og hvem som har hvilke roller og ansvar. For hver indsats opstilles en plan for, hvordan indsatserne bliver realiseret inden at indsatserne igangsættes. Koncern-økonomi og de ansvarlige enheder følger løbende op på planerne ved såvel den løbende Q-rapportering som i forbindelse med årsrapporteringerne. Den løbende opfølgning skal sikre at der kan sættes nye indsatser og initiativer i gang, såfremt gevinster ikke bliver realiseret som planlagt. Opfølgningen vil involvere ledelsesorganisationen fra øverste daglige ledelse til dekaner og institutledere. Den løber i udgangspunktet frem til Med hensyn til gevinstrealisering på effektiviseringerne i de administrative søjler, så fastlægges en økonomisk baseline baseret på budget Bestyrelsen vil løbende blive holdt orienteret. SIDE 9 AF 9