Vådområdeprojekt på det sydøstlige Aarø Teknisk forundersøgelse og projektforslag
|
|
- Bent Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vådområdeprojekt på det sydøstlige Aarø Teknisk forundersøgelse og projektforslag Årø Galloway v/ Birgit, Kim og Jan Nielsen Maj 2015 Udarbejdet af: Dato: Niels Riis
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 4 3. DATAGRUNDLAG Kortgrundlag Opmåling Højdemodel Oplandsforhold Tekniske anlæg Afvandingsforhold 8 4. OVERVEJELSER 9 5. PROJEKTFORSLAG KONSEKVENSVURDERING Vandstandsforhold Afvandingsforhold Bygninger og tekniske anlæg mv Sagsbehandling Økonomisk overslag 16 KORTFORTEGNELSE Skala Kort 1: Oversigtskort med vandløb, vandspejle og teknik 1:3.000 Kort 2: Højdeforhold 1:3.000 Kort 3: Projektkort 1:3.000 Kort 4: Projektets afvandingsforhold 1:3.000 Forside: Kanal H tilhører Landvindingslaget Aarø og udgør hovedafvandingen af undersøgelsesområdet, som her ses mod syd i marts NaturRådgivningen Side 1
3 1. INDLEDNING Haderslev Kommune fik i juli 2014 udarbejdet rapporten Hydrologiprojekt Aarø - etablering af naturlig hydrologi hos firmaet Orbicon med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Projektet omfattede etablering af naturlig hydrologi på øen Aarø i Lillebælt ved at nedlægge diget og pumpestationen på den nordøstlige del af øen, som i dag drives af Landvindingslaget Aarø. Ved en gennemførelse af projektet genskabes store arealer med enge og strandenge, en stor brakvandssø og mange nye vandhuller. Aarø er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Lillebælt. Det fremgår af naturplanen for Natura 2000-område nr. 112, at der er en særlig beskyttelse af en række naturtyper og arter, der samlet udgør områdets udpegningsgrundlag. Heriblandt er der en række fuglearter, som er i tilbagegang i Danmark, men som med projektet vil nyde godt af de genskabte levesteder. Det gælder for eksempel ynglefugle som havørn, rørhøg, engsnarre, plettet rørvagtel, klyde og mosehornugle. Det fremlagte naturgenopretningsprojekt vil give nye naturoplevelser for Aarø s beboere og turister og herigennem skabe muligheder for en udvikling af turismen på øen. Samtidig vil projektet styrke mulighederne for et ekstensivt landbrug med græssende dyr og produktion af f.eks. kødkvæg til erstatning for det traditionelle landbrug, som er under afvikling på øen. Naturgenopretningsprojektet har fået en blandet modtagelse på øen, og der har ikke kunnet samles tilstrækkelig tilslutning til at gennemføre et så stort og omfattende projekt. Ejerne af Årø Galloway, Birgit og Kim Nielsen samt Jan Nielsen, har været positive overfor projektideen og ønsker at gå forrest ved at gennemføre en del af projektet på deres jord. Kim og Jan Nielsen har efter forhandling med den anden berørt lodsejer, Poul Nissen, henvendt sig til Ravnhøj Consult v/jesper Tofft om, med bistand af NaturRådgivningen A/S, at udarbejde et projekt for etablering af vådområdet på deres jord. Det aktuelle undersøgelsesområde udgør 39 ha, som vist på oversigtskortet i Figur 1 og i Kort 1. Undersøgelsesområdet er ejet af de nævnte lodsejere og af Landvindingslaget Aarø. Der henvises generelt til forundersøgelsen udarbejdet af Orbicon på grundlag af et ca. 518 ha stort undersøgelsesområde, hvor der er givet en grundig beskrivelse af øens hydrologiske forhold, den gældende naturbeskyttelse, tekniske anlæg og de kulturhistoriske interesser. Der blev samtidig udarbejdet forslag til etablering af naturlig hydrologi på et areal af ca. 216 ha. NaturRådgivningen Side 2
4 Figur 1. Oversigtskort af Aarø i Lillebælt med afgrænsning af undersøgelsesområdet vist med lys lilla streg sammen med vandløbstemaet fra Kort10 i skala 1: på Kort25, Geodatastyrelsen. Med det foreliggende projekt skal det sikres, at det begrænsede projektområde på det sydøstlige Aarø får en hydrologi, som bedst muligt svarer til tilstanden efter en gennemførelse af det samlede naturgenopretningsprojekt samtidig med, at det skal sikres, at projektet ikke vil medføre negative påvirkninger af arealer uden for det fremtidige projektområde, som dermed vil skulle holdes inden for det omtalte undersøgelsesområde. NaturRådgivningen Side 3
5 2. BAGGRUND Aarø er en ø i Lillebælt ud for Aarøsund på Sønderjyllands østkyst. Øen består af 4 områder med lave bakker af overvejende moræneler, som på øens nordligste del når op i kote 7,0 m. Landskabet omkring Lillebælt er dannet for ca til år siden i slutningen af den sidste istid, også kaldet Weichsel-istiden. Her gled der først en stor gletsjer ned over det meste af Danmark fra nordøst. Da den smeltede, kom en ny gletsjer fra Østersøen, kaldet det Ungbaltiske Isfremstød, som formede landskabet omkring Lillebælt. Gletsjerne tilførte store mængder jordmaterialer, som blev frigjort og aflejret som moræne under isens afsmeltning, først over og under isen og senere foran isfronten. Senere har Lillebælt været både en ferskvandsflod og det nuværende marine sund, hvor vandstrømme og bølger har formet landskabet og især kysterne med erosion og aflejringer. Imellem bakkerne på Aarø findes således lavtliggende områder, hvor de øverste jordlag er ferskvandsdannelser eller marine aflejringer i form af tidligere havbund, strandvolde og strandeng. Aarø, som den fremstod i 1780, er vist på Figur 2. Figur 2. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1780 med Aarø og omgivende småøer. Geodatastyrelsen. Ved stormfloden den 13. november 1872 nåede vandstanden i Aarøsund op i kote 3,50 m over daglig vande, hvor det meste af Aarø blev oversvømmet. Det er fortsat den højeste vandstand registreret i historisk tid i de indre danske farvande. Den voldsomme oversvømmelse medførte et omfattende digebyggeri på øen, hvor der blev etableret et 6 km langt dige rundt om øen mellem de højt liggende NaturRådgivningen Side 4
6 områder og rundt om den tidligere ø Korsø. Herved blev de lavtliggende områder på Aarø og sundet mod Korsø beskyttet mod højvande. Digerne når op i omkring kote 2,7 m over havet, hvilket er tilstrækkeligt til at modstå en 100 års hændelse med en vandstand, som for Åbenrå Havn er beregnet til kote 1,73 m DVR90, men digerne vil ikke kunne modstå en gentagelse af 1000 års hændelsen fra Efter digebyggeriet fik øens lavtliggende områder afløb gennem mindst 5 sluser ud gennem digerne til Lillebælt mod nord, som det ses af det lave målebordsblad fra Store dele af øen var dengang fortsat enge med de to større sø-områder Graven mod nord og mod sydvest resterne af sundet Lille Korsø inden for Korsø. I blev der gennemført et landvindingsprojekt på Aarø, hvor afvandingen af de lavtliggende arealer blev forbedret og underlagt et dige- og kystsikringslag. Resultatet var dog ikke tilfredsstillende og i årene blev der gennemført et nyt landvindingsprojekt med dybe afvandingsgrøfter ført frem til en ny elektrisk drevet pumpestation, som blev opført på den nordligste del af øen, og som fortsat drives af Landvindingslaget Aarø i henhold til en vedtægt fra Figur 3. Undersøgelsesområdet på Aarø vist med lys lilla streg på det lave målebordsblad med rettelser fra 1925/1939 i skala 1:25.000, Geodatastyrelsen. NaturRådgivningen Side 5
7 3. DATAGRUNDLAG Som et supplement til Orbicons forundersøgelse fra 2014 er der anvendt følgende data som grundlag for den efterfølgende projektering og konsekvensberegning. 3.1 Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt sin brugsret til de to ortofotos DDO 2012 og DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. De anvendte ortofotos er leveret af COWI A/S og er optaget henholdsvis den 24. maj 2012 og den 19. juli Det seneste ortofotoet foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,12 m. Der er endvidere anvendt FOT-ortofoto optaget i foråret 2011 før løvspring og leveret af Geodatastyrelsen med en pixelopløsning på 0,10 m. Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner, Kort10 og Kort25 fra Geodatastyrelsen. 3.2 Opmåling Danmark indførte den 1. januar et nyt kotesystem kaldet Dansk Vertikal Reference, DVR90. Ældre koteangivelser fra vedtægten mv. i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN er omregnet til koter i DVR90 ved at fratrække talværdien 0,121 m, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den daværende Haderslev kommune ifølge oplysninger fra Geodatastyrelsen. 3.3 Højdemodel Terrænforholdene i området er i lighed med Orbicons undersøgelse beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført af firmaet BlomInfo den 16. marts 2006, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen blev målt med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måltes med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 1,6 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,10 m og som landsgennemsnit 0,059 m. Højdemodellen er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses på Figur 4. Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. NaturRådgivningen Side 6
8 Højdemodellen er indledningsvist anvendt til beregning af 25 cm højdekurver, som vist på Kort 2. Figur 4. Undersøgelsesområdet på Aarø vist med sort stipling sammen med den digitale højdemodel i en højdebestemt farvelægning på en regnbueskala fra mørkeblå i kote -2,0 m, lyseblåt i kote 0,0 m, gul i kote 2,0 m, orange i kote 4,0 m og med rødt over kote 6,0 m samt med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen i skala 1: Oplandsforhold Som det kan ses af Figur 4 ligger vejen Aarø på toppen af et højdedrag, der udgør vandskel mellem undersøgelsesområdet og en parallel lavning længere mod vest. Undersøgelsesområdet er endvidere afgrænset af diget mod syd og øst samt af markvejen ud til diget mod nord. Det samlede opland er på dette grundlag opgjort til 40 ha, idet campingpladsens areal ikke er medregnet. Oplandet er dermed identisk med undersøgelsesområdet og de 4 små ejendomme langs østsiden af vejen Aarø. 3.5 Tekniske anlæg Ifølge den søgning i LedningsEjerRegisteret, LER, som er beskrevet i Orbicons forundersøgelse fra juli 2014, er der ingen tekniske anlæg i undersøgelsesområdet. NaturRådgivningen Side 7
9 3.6 Afvandingsforhold Undersøgelsesområdet blev ved landvindingsprojektet i begyndelsen af 1960 erne afgrænset mod syd og øst af et dige, som ifølge landvæsenskommissionens kendelse af 19. december 1968 og vedtægten for Landvindingslaget Aarø af samme dato blev opført fra højt terræn på den sydlige del af Aarø med krone i kote 2,88 m DVR90, en kronebredde på 1,0 m, skråningsanlæg 1:3 mod havet og skråningsanlæg 1:2 mod land. Langs digets bagside etableredes en afvandingsgrøft, og fyld til diget blev hentet fra en grav i det sydøstlige hjørne. Et areal med matr. nr. 163 Årø, Øsby længst mod sydøst blev herved holdt uden for landvindingslaget og har fortsat sit eget dige og med afløb gennem en sluse ud i bugten mellem Aarø og Aarø Kalv. I den omtalte fyldgrav bag diget længst mod øst starter landvindingslagets Kanal H med en vedtægtsmæssig bund i kote 0,67 m DVR90 og løber mod nordnordvest igennem undersøgelsesområdet med et fald på 0,4, en bundbredde på 0,4 m og et skråningsanlæg på 1:1. Efter 1238 m løber Kanal H ud i først Kanal C og dernæst Kanal A for at ende i pumpestationen. Igennem undersøgelsesområdet er der 3 stk. 7 til 10 meter lange røroverkørsler over Kanal H bestående af 50 cm rør. Den mellemste af de tre røroverkørsler ligger lige syd for Aarø Camping, hvor kanalens bundkote ifølge vedtægten er i kote -0,94 m DVR90. Den nordligste af de tre overkørsler ligger på en markvej, som løber ud til en rampe op på det østlige dige. Figur 5. Den mellemste røroverkørsel over Kanal H set i marts NaturRådgivningen Side 8
10 4. OVERVEJELSER Projektet på det sydøstlige Aarø vil kun kunne modtage den nedbørsbetingede afstrømning fra det lokale opland på ca. 40 ha. Den eneste realistiske måde at skabe et vådområde på er derfor at etablere en opstemning i afvandingskanalen, Kanal H, som kan holde vinterens nedbørsoverskud tilbage. Vandstanden vil herved kulminere i februar-april måned, hvorefter vandstanden vil falde hen over forsommeren, sommeren og høsten, inden vandstanden igen begynder at stige i løbet af efteråret og vinteren. Aarø Camping er ikke en del af projektområdet og skal fortsat have uændrede afvandingsforhold. Campingpladsen afvandes i dag til Kanal H, som derfor skal opretholdes uændret på strækningen forbi campingpladsen. Det kan i praksis opfyldes ved at placere opstemningen på den opstrøms side af campingpladsen ved den mellemste af de tre overkørsler på strækningen, som er vist på Figur 5. Denne løsning forudsætter, at der ikke sker en afvanding ved dræning ud af det projekterede vådområde til strækningen langs med campingpladsen eller videre nedstrøms. Etableringen af vådområdet vil i vinterperioden og det tidlige forår medføre en vandstandsstigning i den øvre del af Kanal H på over 1,0 m i forhold til i dag. Det vil medføre, at der kan ske tilbageløb mod nord gennem grøften langs med kystdiget. Der er derfor også behov for at lukke digegrøften på sydsiden af markvejen ud til diget på en måde, som sikrer mod gennemsivning nord på. I praksis vil dette også kræve etablering af en lav jordvold langs markvejens sydside. Målsætningen for projektet til etablering af vådområdet på det sydøstlige Aarø er at forberede området til vandstandsforhold svarende til en gennemførelse af det det store naturgenopretningsprojekt for hele øen. Det lille opland til det planlagte vådområde vil medføre, at vandspejlet i vådområdet vil komme til at svinge mere hen over året, end hvis det store naturgenopretningsprojekt blev gennemført. Det skyldes, at der i sidstnævnte tilfælde vil ske en vis udjævning i de lokale forskelle på afstrømning og fordampning samtidig med, at der nærmest uundgåeligt vil være lidt udsivning fra det planlagte vådområde til det nedstrøms pumpeafvandede område. Ved fastlæggelsen af det fremtidige vintervandspejl i det aktuelle projektområde har vi derfor valgt et vandstandsniveau, som er ca. 0,1 m højere sidst på vinteren, end beskrevet for det store naturgenopretningsprojekt. Det har også været overvejet, om den sydligste af matriklerne, nr. 328 Årø, Øsby kunne holdes ude af projektet. Det vil dog kræve bygning af et nyt dige igennem et område med vanskelige jordbunds- og adgangsforhold samt etablering af en pumpestation og strømforsyning. Løsningen vil ikke være omkostningseffektiv. NaturRådgivningen Side 9
11 5. PROJEKTFORSLAG På grundlag af de indledende overvejelser har vi udarbejdet følgende projektforslag til etablering af vådområdet på det sydøstlige Aarø med henblik på at skabe en mere naturlig hydrologi i området, idet der fortsat vil blive afløb til de nedstrøms områder med pumpeafvanding. Projektet er indrettet efter, at der fortsat skal være mulighed for afgræsning af langt størstedelen af arealet. Projektforslaget er vist på projektkortet i Kort 3. Alle koter refererer til system DVR90. Der etableres en 60 cm brønd i Kanal H, som tilsluttes tæt til den bestående 50 cm røroverkørsel med bund i ca. kote 0,90 m. Det kan f.eks. ske ved at skyde et tæt plastrør ind i det bestående 50 cm rør. Brønden afsluttes med en 60 cm stålkuppelrist og etableres ca. 2 meter syd for det bestående rørindløb med overløbskant i kote 0, 47 m. Rundt om brønden indbygges stampet lerjord op til kote 0,25 m og dernæst 0,05 m nøddesten (sten mm) op til kote 0,30 m, ud i en afstand af mindst 2,0 m, og der fra med skråningsanlæg ikke stejlere end 1:3 ned til bunden af den bestående afvandingskanal. Det skal således være muligt at tilse og vedligeholde overløbet iført gummistøvler. For at sikre mod udsivning fra projektområdet til campingpladsen og til Kanal H nedgraves en 250 m lang plastmembran af 1,5 mm HDPE på strækningen fra 25 m sydvest for det nye overløb og rundt langs østsiden af Kanal H mod nord til projektområdets nordgrænse ved markvejen ud til diget. Membranen forventes etableret i 2,0 m højde og nedgraves fra kote 0,8 m til kote 1,2 m, idet den nærmere højde afklares ved detailprojekteringen. Membranen vil således gennemskære og dermed afbryde evt. dræntilløb fra projektområdet ind under campingpladsen eller til den bevarede del af Kanal H. Ved tilbagefyldningen omkring membranen skal det sikres, at membranen er jorddækket op til over kote 0,9 m. For tilsvarende at sikre mod udsivning mod nord gennem grøften og lavningen vest for diget etableres tilsvarende en 120 m lang HDPE membran i 2,0 m højde op til kote 0,8 m på sydsiden af markvejen ud til diget fra terræn i kote 0,9 m mod nordøst. Membranen kommer herved til at stå op til 0,3 m over terræn, og der etableres derfor et lavt jorddige omkring membranen med en ovenbredde på 1,0 m i kote 0,90 m og en bredde af basis på 2-3 meter svarende til skråningsanlæg ca. 1:3. På de sidste ca. 20 meter ud mod diget lægges membranen ind mod digerampen og afdækkes med ler i mindst 1,0 m bredde på sydsiden. Der skal bruges ca. 100 m 3 råjord og muld til det lille dige. Jorden tages fra marken syd for i et område beliggende mellem kote 0,75 m til 1,0 m DVR90. Her afrømmes først muld, dernæst afgraves 0-40 cm råjord og til sidst genudlægges mulden på arealet, således at der opstår en lavning på m 2, som med en forventet periodisk vandflade i forårsmånederne vil kunne tjene som ynglested for strandtudsen. NaturRådgivningen Side 10
12 Omkring 550 m længere syd ønskes der etableret endnu et vandhul i terræn omkring kote 0,9 m og i kanten af højere terræn mod øst. Det nye vandhul skabes ved afgravning med en øvre afgrænsning på ca. 500 m 2 og en grundflade på ca. 150 m 2 i en dybde på ca. 1,0 m under terræn, således at sideskråningerne ikke bliver stejlere end 1:5. Herved fremkommer ca. 300 m 3 jord, som udplaneres på de tilstødende arealer med muld øverst. Vandfladen forventes herved normalt at blive på mellem 200 og 300 m 2, idet vandhuller forventes at tørre ud hen på sommeren. Det er oplyst, at der kommer en hovedafvandingsledning fra området omkring vejen Aarø over matr. nr. 328 og til den øvre del af Kanal H. Denne rørledning skal omlægges til afløb i niveau med projektets vandspejl og et fald på mindst 2. Dette er muligt, da terrænet har hele 5 meter fald over en strækning af 250 m. I projektområdet ønskes etableret tre mindre fugleøer, der skal være omgivet af vand i fuglenes rugetid i april-maj måned. De tre fugleøer etableres på naturlige forhøjninger i terrænet, som hæves yderligere med ca. 0,3 m jord, der afgraves indenfor en afstand af m fra øerne, hvor terrænet i et mindst 10 meter bredt bælte skal afgraves i cm dybde ned under kote 0,10 m. De tre øer forventes, regnet fra nord, at blive ca. 650 m 2, 210 m 2 og 330 m 2 store. Ved opfyldningerne skal den nordligste ø trækkes ca. 3 meter mod vest, og der skal afgraves i et ca. 10 meter bredt bælte på østsiden af Kanal H. Øen længst mod syd skal tilsvarende trækkes ca. 3 meter længere mod syd. NaturRådgivningen Side 11
13 6. KONSEKVENSVURDERING 6.1 Vandstandsforhold Vandspejlet i projektområdet vil ved en normal stor vinterafstrømning på 25 l/s/km 2 ligge i kote 0,50 m. Under meget store afstrømninger vil vandspejlet kortvarigt kunne komme til at stå 2-4 cm højere. Når afstrømningen fra jordlagene og dræn mv. klinger af i/omkring april måned vil vandstanden begynde at falde. Først falder vandstanden ned til overløbskanten i kote 0,53 m, men fordampningen vil hurtigt tage over efterhånden, som nedbørsunderskuddet øges. Herved svinder vandfladerne ind. Så længe der er rigeligt vand til stede, er vandspejlsfaldet beskedent på normalt få millimeter i døgnet. Såfremt hele området havde været en sø eller vandmættet mose, ville vandspejlsfaldet ikke have været større kun end sommerens nedbørsunderskud på i gennemsnit ca cm, jf. Figur i Orbicons rapport fra I projektområdet er der ikke vand i overskud, og efterhånden som optørringen skrider frem, accelerer vandspejlsfaldet, da fordampningen nu sker fra jordmatricen, hvor vandindholdet kun udgør ca. en tredjedel af jordvoluminet. Da fordampningen næsten er den samme, vil vandspejlet derfor falde cirka tre gange så meget. Det vil derfor være en naturlig proces, at der midt eller sidst på sommeren kun er vand tilbage i de mindre områder, hvor der i dag står vand om foråret. Fra et tidspunkt i månederne august til oktober overstiger nedbøren igen fordampningen, og vandstanden vil begynde at stige og gradvist fylde magasinet op. Det beskrevne vandstandsforløb med årlige vandspejlsfald på 0,5 til 1,0 m er set ved tilsvarende projekter på øen Viggelsø i Odense Fjord og på Aage V. Jensen Naturfonds ejendom Ølundgård, der består af tidligere øer, som også kun har et lille lokalt grundvandsopland. Fugleøerne etableres for, at ynglefuglene skal kunne føle sig i tryghed for prædatorer som ræv og mår, hvoraf i hvert fald ræv findes på øen og udgår en fare for alle jordrugende fugle. Erfaringer fra etableringen af nordfyns største sø Engsøen i 2014 var, at flere par klyder ynglede lystigt på en lille ø opbygget af overskudsjord kun adskilt af 20 meter vand fra en meget befærdet vejdæmning. Klyden er blandt arterne på udpegningsgrundlaget for NATURA 2000-området. Dette tiltag forventes at fremme ynglemulighederne for klyden, og måske også andre arter på udpegningsgrundlaget som terner. Den nye lavning og etableringen af yderligere et vandhul sker primært af hensyn til strandtudsen, der stadig findes på Aarø, og som er opført som Bilag IV-art i EU s habitatdirektiv, og som dermed er særligt beskyttelseskrævende. Vandhullerne såvel som de forårsoversvømmede arealer vil også kunne blive ynglesteder for den spidssnudede frø, der ligeledes findes på øen og er en Bilag IV-art. Diverse vandfugle, herunder udpegningsarten klyde, vil også kunne udnytte vandhullerne og lavningen til fødesøgning. NaturRådgivningen Side 12
14 6.2 Afvandingsforhold Den fremtidige afvandingstilstand er beregnet på grundlag af den tidlige forårsvandstand i vådområdet i kote 0,50 m. Ved den anvendte metode beregnes ud igennem det omgivende terræn overalt de koter, som det vil være muligt at afvande ned til med et givet fald til de aktuelle eller projekterede vandspejlskoter. Der er fra vandkanten anvendt et fald på 2, som er det i praksis mindste anvendte fald ved dræning med drænrør. Herved beregnes en model af, hvor det overfladenære grundvand/drænvandet vil stå ud gennem projektområdet. Derefter beregnes overalt dybden fra terrænet i højdemodellen ned til de beregnede drænkoter. Herved fremkommer en model af drændybden i terrænet i projektområdet, der anvendes til en konturering, som viser drændybden i intervaller af 0,50 m. De arealer, hvor den beregnede drænkote ligger over terræn, betegnes som vandmættet jord. I drændybdeintervallet fra 0,0 til 1,0 m findes gradvist mere tørre jorder. Arealer med en drændybde på 0,5 til 1,0 m vil være velegnede til græsning og høslet. Arealer med an drændybde mellem 0 og 0,5 m vil som følge af sommeroptørringen også kunne anvendes til græsning, men med nedsat udbytte. Der vil også komme græsvækst på en del af de vinteroversvømmede arealer i form af amfibiske græsser som knæbøjet rævehale og manna-sødgræs, men græsudbyttet på disse arealer forventes at blive meget beskedent. En drændybde på 1,0 m anses normalt for fuldt tilstrækkelig for at kunne opnå en optimal rodudvikling af de almindelige landbrugsafgrøder og dermed et optimalt udbytte. Arealer med en drændybde over 1,0 m er derfor ikke vist i kontureringen. De beregnede afvandingsforhold for projektforslaget er vist på Kort 4. Ifølge beregningerne vil der blive 4,67 ha vanddækket areal, inkl. arealer med en vandmættet tilstand. 12,63 ha vil få en drændybde på mellem 0,0 og 0,50 m, mens 8,04 ha vil få en drændybde på mellem 0,50 og 1,0 m, som det fremgår af opgørelsen i Tabel 1, hvor påvirkningerne også er opgjort fordelt på de tre berørte lodsejere. Det samlede projektareal er hermed på 25,34 ha. Projektet er forberedt på at kunne indgå i det store påtænkte samlede vådområdeprojekt på hele Aarø, idet vandstands- og afvandingsforholdene i det her beskrevne projektområde vil være stort set uændrede. Det eneste nødvendige projekttiltag vil i så fald være at fjerne den her projekterede opstemning i Kanal H syd for Aarø Camping og eventuelt også at hæve røroverkørslen til det nye vandstandsniveau. NaturRådgivningen Side 13
15 Tabel 1 Opgørelse af de arealer, som bliver påvirket af projektet opdelt på såvel lodsejere som de anvendte arealkategorier. Matr. nr. Årø by, Øsby Vandmættet, Drændybde < 0 ha Våd eng, Drændybde 0 0,5 m Ha Fugtig-tør eng, Drændybde 0,5-1,0 m ha 314, 438 2,98 10,83 6, ,32 1,28 0,87 418, 420 1,37 0,52 0,24 I alt 4,67 12,63 8, Bygninger og tekniske anlæg mv. Der er ingen bygninger eller ikke kendskab til nogen ledningsanlæg i projektområdet, som vil blive påvirket af projektet. Afløbsforholdene fra Aarø Camping vil være uændrede ud til Kanal H, og projektet sikrer, at der ikke kan løbe vand fra projektområdet ind på campingpladsen. De nuværende røroverkørsler over Kanal H henholdsvis lige syd og lige nord for Aarø Camping bevares uændrede således, at der fortsat er adgang til diget og til matrikel nr. 314 Årø, Øsby, øst for kanalen. 6.4 Sagsbehandling Projektforslaget forudsætter, at der efter ansøgning kan opnås godkendelse af projektet efter planloven (VVM-screening), naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Der er i projektområdet to små søer (vandhuller), der er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvilket kræver dispensation som følge af tilstandsændringen med et højere vandspejl, uanset at vandstanden i søerne vil blive hævet, og at naturværdien af søerne samlet set vil blive forbedret. Området er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om international naturbeskyttelse, Natura 2000, hvilket kræver sagsbehandling efter reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens 19b, 19 d og 19 e. Jordarbejderne med etablering af de tre fugleøer og den lave jordvold langs projektgrænsen mod nord er terrænændringer inden for en afstand af 300 m fra kysten. Disse arbejder kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens 15. NaturRådgivningen Side 14
16 Opstemningen af Kanal H og omlægningen af rørledningen fra sydvest samt etableringen af membraner er ændringer af de bestående vandløbs- og afløbsforhold, som kræver godkendelse efter vandløbslovens bestemmelser om vandløbsregulering. Det kræver ifølge Bekendtgørelse 1436 om vandløbsregulering mv., at projektet først offentliggøres i høring i 4 uger blandt de lodsejere, som vurderes at blive berørt eller at have en væsentlig interesse i projektet. Haderslev Kommune er myndighed på de omtalte lovområder med undtagelse af strandbeskyttelseslinjen, hvor Naturstyrelsen er myndighed, og hvortil ansøgningen om dispensationen skal sendes. Naturstyrelsens officielle sagsbehandlingstid er 14 uger, men er i praksis ofte ca. et halvt år. Alle de nævnte afgørelser vil inden for en frist af 4 uger kunne påklages af de som måtte have en væsentlig interesse i afgørelsen samt en række anerkendte landsdækkende organisationer. Ved sagens behandling efter vandløbsloven vil følgende lodsejere skulle inddrages: Matr. nr. Årø by, Øsby Ejer Adresse 314, 438 Kim og Jan Nielsen Aarø 259, 6100 Haderslev 328 Poul Erik Nissen Aarø 242, 6100 Haderslev 159 Jan Peter Sejersen Aarø 260, 6100 Haderslev 418, 420, 427 Landvindingslaget Aarø v/ Bjarne Jepsen, Aarø 92, 6100 Haderslev 442 Haderslev Kommune 6100 Haderslev Projektet forventes finansieret med støtte fra EU's landdistriktsmidler administreret af Fødevareministeriet. Ansøger afholder alle omkostninger til projektets gennemførelse. NaturRådgivningen Side 15
17 6.5 Økonomisk overslag Omkostningerne til gennemførelse af projektet er anslået i nedenstående Tabel 2. Såfremt anlægsarbejdet kan udføres lige efter høst, forventes der ikke at blive behov for udbetaling af erstatninger for afgrødetab. Tabel 2 Overslag over omkostninger ved gennemførelse af vådområdeprojektet på Aarø, ekskl. moms. Mængde Delsum Rydning af bevoksninger mv. Sum kr. Etablering af overløbsbygværk 1 stk kr. Etablering af HDPE membran 370 m kr. Etablering af fugleøer 400 m kr. Omlægning af afløbsledninger 250 m kr. Gravning/oprensning af vandhuller 450 m kr. Rådgivning, detailprojekt, udbud og tilsyn kr. Omkostningsoverslag i alt kr. NaturRådgivningen Side 16
Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø
Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø Mellem: Birgit Nielsen/Jan Nielsen I/S, Årø 259, 6100 Haderslev og Landvindingslaget
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mereNaturforbedring af Verup Mose Projektresumé, LIFE/NAT/DK/ Sorø Kommune Natur og Miljø November 2016
Naturforbedring af Verup Mose Projektresumé, LIFE/NAT/DK/00183 Sorø Kommune Natur og Miljø November 2016 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 21-11-2016 1. INDLEDNING Verup Mose er en tidligere højmose i den
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereMiddelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.
NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration
Læs mereNaturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016
Sorø Kommune Naturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. PROJEKTBESKRIVELSE 3 3. PROJEKTETS KONSEKVENSER 5 1. BAGGRUND Sandlyng Mose er en tidligere
Læs mereElkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune
Læs mereUdkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand
Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 22-11-2018
Læs mereRESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Læs mereVådområdeprojekt på Aarø
Bilag A - NOTAT - Skema til brug for VVM-screening (om VVM-pligt) VVM Myndighed Haderslev Kommune (journalnr 15/24160) Vådområdeprojekt på Aarø Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ansøgers
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 21012014 Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø. Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereBilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk
Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm
Læs mereJAN WILLEM ANTON BLOTEN Sortemosevej Gudbjerg Sydfyn. Høring af vandløbsregulering af privat drænledning, matr. nr. 3a Lakkendrup, Gudbjerg
JAN WILLEM ANTON BLOTEN Sortemosevej 7 5892 Gudbjerg Sydfyn Miljø, Erhverv og Teknik Natur og Miljø Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge 19. februar 2019 Sagsid: 18/28887 Afdeling: Natur og Miljø Høring
Læs mereNørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag
Memo Titel Skjern Hovedgaard - Nørreå Dato 23 november 2010 Til Viborg Kommune, Keld Schrøder-Thomsen COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 wwwcowidk Kopi Fra COWI
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereHøring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden
Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato
Læs mereOmlægning af Magleøgrøften Vandløbsprojekt November 2016
Sorø Kommune Omlægning af Magleøgrøften Vandløbsprojekt November 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. DATAGRUNDLAG 5 3.1 Højdemodel 5 3.2 Vandløbsopmåling 5 3.3 Kortgrundlag 7
Læs mereFilsø Omlægning af grøften nord om Filsøgård Vandløbsprojekt Januar 2017
Aage V. Jensen Naturfond Filsø Omlægning af grøften nord om Filsøgård Vandløbsprojekt Januar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. UNDERSØGELSER 2 2.1 Landmåling 2 2.2 Højdemodel 3 2.3 Hydrologi
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 24022014 Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d. 1032014 Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings vedtagelse af
Læs mereVÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE
JUNI 2017 ASSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE DETAILPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2017 ASSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT
Læs mereHøring af vandløbsregulering i forbindelse med Natura 2000-hydrologiprojekt og naturgenopretning i Ålemosen ved Humble
Til lodsejere, relevante myndigheder & interesseorganisationer Center for Vækst og bæredygtighed Teknik og Miljø Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 E-mail: Dato: 16.05.2019 J. nr.: 15/1116 Ref.:
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereProjektbeskrivelse Skægs Mølle
Projektbeskrivelse Skægs Mølle Ansøgning til brug ved myndighedsgodkendelser efter skovloven, naturbeskyttelsesloven og planloven Billede 1: Overløbsværket ved Skægs Mølle Projektejer Odder Kommune Rådhusgade
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.
Læs mereOffentlig høring af forslag til delvis omlægning af det offentlige rørlagte vandløb Tilløb 4.1 til Vojens Bæk på matr.nr. 101 og 380 Maugstrup
til lodsejere, berørte parter og øvrige høringsberettigede Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Fax. 74 34 21 44 www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 21 47 kimh@haderslev.dk
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å. Del 1: Faunapassage ved Høm Mølle
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 1: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Formål med projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 1 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 4 2.1.1 Matrikler...
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 2: 2019 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Opsummering... 3 1.3 Matrikler... 4 2. BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 5 2.1 Tilstand... 6
Læs mereSerup Kær. Teknisk forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune
Serup Kær Teknisk forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning og baggrund Forundersøgelsen af Serup Kær skal give et grundlag til at vurdere, om der kan etableres et vådområde der kan fjerne
Læs mere20. august Høring af tilladelse til frilægning af dræn og etablering af rørbro ved Gl. Landkanal ved Spøttrup Sø
20. august 2018 Høring af tilladelse til frilægning af dræn og etablering af rørbro ved Gl. Landkanal ved Spøttrup Sø Skive Kommune har modtaget en ansøgning om frilægning af en drænledning som afvander
Læs mereSvend Fredholm. Grynderupvej Roslev. 26. januar Høring af forslag til at nedlægge del af privat grøft ved Grynderup Sø
Svend Fredholm Grynderupvej 44 7870 Roslev 26. januar 2018 Høring af forslag til at nedlægge del af privat grøft ved Grynderup Sø Skive Kommune har modtaget en ansøgning vedr. reguleringsprojekt i en privat
Læs mereProjektbeskrivelse. Etablering af grøft, Øster Høgildvej 29, 7400 Herning
Projektbeskrivelse Etablering af grøft, Øster Høgildvej 29, 7400 Herning Oktober 2016 Indhold 1. Projektets formål...3 2. Projektområde...3 2.1 Lokalitetsbeskrivelse...3 3. Nuværende forhold...4 3.1 Vandløb...4
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereSagsnr. 06.02.03-P19-1-15
Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN
Læs mereReguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1
Herningsholm Å syd for Silkeborgvej Reguleringsprojekt F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold...
Læs mereUdkast til tilladelse til at rørlægge ca. 40 meter af det offentlige vandløb Moseagregrøften.
Carl Åge Nielsen Høybergvej 26 Visby 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928162 Mail: sp@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-10-16 KS: KK dd. mm. 2017 Udkast til tilladelse til at rørlægge ca.
Læs mere27. februar Høring af forslag til omlægning af rørbroer i Durup Bæk
27. februar 2018 Høring af forslag til omlægning af rørbroer i Durup Bæk Skive Kommune har modtaget en ansøgning vedr. regulering af to rørbroer i Durup Bæk. Hermed sendes reguleringsprojektet i høring.
Læs mereForslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge
Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereTilladelse til at forlænge privat vandløb på matrikel 8b Branderup, Branderup.
Miljø og Natur Branderup Lokalråd v/ Kirsten Willadsen Branderup Mark 7 6535 Branderup kirsten@willadsen.nu Direkte tlf.: +4574928162 Mail: sp@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-11-17 Ks: KK 13. marts 2018
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereKystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand
Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse
Læs mereNotat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland
Notat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Version:
Læs mereVådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Læs mereBradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Læs mereProjektet udføres som beskrevet i reguleringsprojektet Funktionen af eventuelle dræn, der berøres af arbejdet, skal sikres og må ikke ændres
Lars Sommer Hansen Lyngvejen 6 4330 Hvalsø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø F 4646 4615 H www.lejre.dk Anne-Marie Geert Kristensen Byg & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Godkendelse efter vandløbsloven
Læs mereStenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt
Assens Kommune Miljø og Natur Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Notat Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. BAGGRUND 1 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 4 4. PROJEKTBESKRIVELSE
Læs mereVÅDOMRÅDE VED HØSLETBÆKKEN
VÅDOMRÅDE VED HØSLETBÆKKEN Detailprojektering til myndighedsbehandling Udarbejdet til: Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Hans Ole Hansen Udarbejdet af: EnviDan A/S Projektleder: Kasper A. Rasmussen
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Dato 26. juli 2017 Sagsnr. 06.02.15-P19-1-17 BYGGERI OG NATUR Tilladelse efter vandløbslovens 16, 17 og 38 til nedlæggelse af et enkeltmands pumpelag og regulering
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
Læs mereRESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å
JULI 2019 NATURSTYRELSEN RESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å DETAILPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2019 NATURSTYRELSEN
Læs mereEgedal Kommune Miljøcenteret Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse
Egedal Kommune Miljøcenteret Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Genåbning af rørlagt strækning i Vejlebrorenden - etablering af nyt vandløbstracé på ejendommen matr. nr. 50, Skenkelsø By, Jørlunde.
Læs mereProjektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE
Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4
Læs mereANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ
Til Kolding Kommune Dokumenttype Ansøgning Dato Februar 2018 Ansøgning om tilladelse til regulering af Kær Mølleå ANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ ANSØGNING VANDLØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ Revision
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereProjektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)
Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN HAVREBJERGVEJ 53, LB. NR. 28 & 30
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN HAVREBJERGVEJ 53, LB. NR. 28 & 30 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereForslag til regulering af Spang Å
Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST. 5.626 5.682 M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej
Læs mereProjektet sendes i offentlig høring og fremlæggelsen sker i henhold til 15 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 16.
Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN www.faaborgmidtfyn.dk fmk@faaborgmidtfyn.dk Tlf. 72 530 530 Projektbeskrivelse for Rørlægning af privat tilløb til Kildemosen
Læs mereOpmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
Læs mereRevideret projektforslag. til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Svendborg Kommune
Revideret projektforslag til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, April 2015 Revideret projektforslag til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Udarbejdet af: Natur og Klima
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 1 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE
Læs mereTorsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Torsted Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Rebild Kommune
Læs mereSikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt. Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015
Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 02-02-2014, Revideret: 23-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereRanders Kommune Att. Alex Weinreich Laksetorvet
Randers Kommune Att. Alex Weinreich Laksetorvet 8900 Randers Udvikling, Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers Telefon +45 8915 1515 Direkte mfj@randers.dk www.randers.dk 18-03-2019
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereSpærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711
Læs mereHøringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord
Læs mereUdkast til tilladelse til regulering af det private vandløb Kanal 97a, mellem matriklerne 1224 Tønder og 20a Tved under Tønder.
Miljø og Natur Ecco Sko A/S Ecco Alleen 4 6270 Tønder Att. Mai Nielsen mes@ecco.com Direkte tlf.: +4574928162 Mail: sp@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-10-17 Ks: KK dd.mm. 2018 Udkast til tilladelse til
Læs mereAfgørelse om at ansøgning om rørlægning af 270 m af Dalbyneder Bæk, ikke er omfattet krav om miljøvurdering.
Ejer af matrikel 13b Dalbyneder by, Dalbyneder Udvikling, Miljø og Teknik Miljø Natur og Landbrug Laksetorvet 8900 Randers Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 Esben.Husted.Kjaer@randers.dk www.randers.dk
Læs mereSkive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 17. august Høring af forslag til regulering i Vidkær Bæk
Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 7800 Skive 17. august 2017 Høring af forslag til regulering i Vidkær Bæk Skive Kommune modtog i december 2015 en henvendelse om tiltagende tilvoksning
Læs mereNaturstyrelsen Vestsjælland Att.: Olaf G. Christiani Ulkerupvej 1 4500 Nykøbing Sjælland
Naturstyrelsen Vestsjælland Att.: Olaf G. Christiani Ulkerupvej 1 4500 Nykøbing Sjælland Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIN
FORUNDERSØGELSE RIN-00621-28 Fjernelse af 8 spærringer i Skjærbæk Oktober 2016 1 Indhold Bilag... 2 Formål med indsatsen/projektet... 3 Eksisterende forhold... 3 Nuværende regulativmæssige forhold... 4
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st m til st m Oktober 2017
Karup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st. 2370 m til st. 2590 m Oktober 2017 Sagsnr: 2017/12898 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE
Læs mereSkive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 16. oktober Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk
Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 16. oktober 2017 Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk Skive Kommune ønsker at lovliggøre en regulering på en delstrækning af det private vandløb
Læs mereVandløbsrestaurering i Grimstrup Bæk Projektbeskrivelse
Indhold Vandløbsrestaurering i Grimstrup Bæk Projektbeskrivelse 1. Projektets formål... 2 2. Projektområde... 2 2.1 Lokalitetsbeskrivelse... 2 3. Nuværende forhold... 4 3.1 Grimstrup Bæk... 4 3.2 Opland
Læs mereProjektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å
Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å Baggrund Skarum Å er et ca. 9.300m vandløb beliggende omtrentligt midt på mors. Skarum Å løber fra udspringet syd for Bjergby mod øst indtil udløbet i
Læs mereHøring efter Vandløbsloven - omlægning af rørledning på ejendommen Kamillevej 8, Strands, 8420 Knebel
d2m*postdestinationsland: 03-11-2017 Sagsnummer.: 17/35542 Sagstype: KLE: 06.02.03 Sagsbehandler: Niclas Patrick Boyton Tlf.: 87535249 Høring efter Vandløbsloven - omlægning af rørledning på ejendommen
Læs mereVANDLØB VED LOUISENDAL
SKITSEPROJEKT: Natur og Miljø VANDLØB VED LOUISENDAL FÆLLEDVEJ 18, MARIAGER Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.11-K08-5-13
Læs mereNOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing
Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 14-09-2015 J. nr. 14/2866 Ref: liem NOTAT om afslag
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø
FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende
Læs mereUDKAST - Tilladelse til restaurering og regulering af N 24
Tønder Kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Att. Simon B. Pedersen Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-1-17 Ks: SB Xx april 2018 UDKAST - Tilladelse til
Læs mere