De første reaktioner på attentatet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De første reaktioner på attentatet"

Transkript

1 3: De første reaktioner på attentatet I Konak slog alle forsøg på at genoplive ærkehertugen fejl. Kort efter klokken 11 om formiddagen blev det med ringning fra kirkeklokker i Sarajevo forkyndt, at den østrig-ungarske tronfølger og hans hustru var døde. Snart var regeringerne i alle Europas hovedstæder blevet informeret om forbrydelsen, og overalt skabte mordet på ærkehertugen overskrifter. I London talte Times om en frygtelig tragedie. Medlemmer af den kongelige husholdning i London var uudsigeligt chokerede, og kong George V bebudede en sørgeuge ved hoffet. I Berlin var kejser Wilhelm II som personlig ven af ærkehertugen dybt rystet over forbrydelsen og så i denne et stort tab for det germanske islæt i den østrigske stat. Men der var også andre stemmer. I Italien var Antonio Salandra, ministerpræsidenten, og Antonio di San Giuliano, udenrigsministeren, enige om, at man nu kunne ånde lettet op. Ikke blot var ærkehertugen ingen ven af Italien, men heller ikke af sine slægtninge og ville trods sit tragiske endeligt kun blive lidt beklaget. Den italienske ambassadør i Berlin, Riccardo Bollati, fik endda det indtryk, at Franz Ferdinand heller ikke havde været særligt elsket i Tyskland, og rapporterede, at man ikke havde haft ubetinget tillid til ham. Understatssekretær Arthur Zimmermann forklarede 47

2 dette med Franz Ferdinands antiungarske og antiitalienske holdning samt det, at han hjemme stod på slavernes side; endvidere var han lunefuld [og] voldelig. Uden at ville benægte hans kvaliteter og fortrin, især med hensyn til hæren, kan man gå ud fra, at såvel hjemme som i udlandet ville hans bortgang forenkle monarkiets situation snarere end at komplicere den,, lød Zimmermanns vurdering i en samtale med Bollati den 30. juni. I Rumænien reagerede man i det mindste med sorg på underretningen om ærkehertugens død. I pressen - kunne den britiske gesandt Aretas Akers-Douglas rapportere hjem fra Bukarest - herskede der enighed om, at Franz Ferdinand havde været en beskytter af minoriteter og støtte af nationale mål inden for Dobbeltmonarkiet. Den serbiske gesandt i Bukarest konstaterede derpå med bekymring, at Rumæniens reaktion er langt mindre venlig over for Serbien, end vi havde regnet med. I Wien var den officielle reaktion på attentatet blandet, og der var, ifølge Imanuel Geiss, en pinlig diskrepans mellem officiel harme og tredjeklassesbegravelsen på den ene side, offentlig indifferens og intern lettelse over tronfølgerens forsvinden på den anden. Javist, udadtil anstillede man sig oprørt og sorgfuld, og tronfølgerens død blev fremstillet som et stort tab. Men hans opfarende temperament og hans uberegnelige lune havde ikke gjort ærkehertugen elsket af sine fremtidige undersåtter. Ikke mindst som følge af sit ægteskab med Sophie von Hohenberg, som ikke blev betragtet som værende standsmæssig, og som ikke levede op til hofceremoniellet i Wien, stod han heller ikke i særlig høj 48

3 kurs hos sin onkel, kejser Franz Joseph. Endvidere nød han især som følge af sin tolerante indstilling over for Dobbeltmonarkiets minoriteter heller ikke nogen høj anseelse på Ballhausplatz, hvor det østrig-ungarske udenrigsministerium residerede. Mange frygtede, at tjekker, serbere, kroater og andre mindretal ville få tilstået flere rettigheder ved hans tronfølge. Dette gjorde ham upopulær hos mange østrigere, men i ganske særlig grad blandt ungarerne. Som vi har set det, hjalp det desværre heller ikke på hans anseelse i Serbien. Det stod også hans samtidige klart, at Franz Ferdinand var imod en krig. Således noterede den østrigske journalist Josef Redlich under i sin dagbog, hvad han og grev Alexander von Hoyos i natten efter afleveringen af ultimatummet til Serbien diskuterede: Vi taler begge om ærkehertuglegenden: Verden ved ikke, at ærkehertugen hele tiden var imod krig. Så gennem sin død hjalp han os til den energi, som han aldrig ønskede at tilvejebringe, så længe han levede! Selv i døden fortsatte hofceremoniellet med at ydmyge Sophie og Franz Ferdinand. Ligene blev uden pragtudfoldelse transporteret med skib og tog til Wien, og ved den officielle lit de parade i Hofburg blev Franz Ferdinands kiste placeret højere for også her at fjerne enhver tvivl om Sophies lavere rang. Ærkehertugens hustru blev nægtet en officiel begravelse. Sørgehøjtideligheden i Kapuzinerkirken varede et kvarter, og ærkehertugens onkel, kejser Franz Joseph, havde valgt ikke at være tilstede ved denne lejlighed. Henry Wickham Steed fra Londonavisen Times fik det indtryk, 49

4 Leopold von Berchtold ( ) Østrig-Ungarns udenrigsminister. at ærkehertugen var blevet begravet som en hund. For at spare Sophie for yderligere habsburgske ydmygelser i døden havde parret i klog forudseenhed imidlertid allerede lagt planer for tilfældet af deres død og i 1910 ladet bygge et gravkapel i kirken ved Franz Ferdinands slot Artstetten. Dér fandt den 4. juli en beskeden bisættelse sted en tredjeklasses begravelse muligvis, men i det mindste en begravelse uden yderligere ydmygelser. Blot én dag efter attentatet mødtes generalstabschef Franz Conrad von Hötzendorf og udenrigsminister Leopold von Berchtold til en fortrolig samtale. Conrad krævede straks krig mod Serbien han havde allerede i flere år ønsket en sådan, og så længe stormagtens harme over attentatet varede ved, var der en strålende lejlighed til at sætte fredsforstyrreren på Balkan ud af spillet. 50

5 Også uden direkte beviser gik han ud fra en serbisk medvirken. Det drejede sig om et attentat mod monarkiet, hvorpå der måtte følge et øjeblikkeligt skridt, forsikrede Conrad udenrigsministeren og forlangte en mobilisering mod Serbien. Berchtold var derimod på ingen måde overbevist om nødvendigheden af en krig. Jeg har forestillet mig en helt anden fremfærd, svarede han. Vi kræver af Serbien, at det opløser visse foreninger, afskediger den minister, der er ansvarlig for politiet, og tilsvarende foranstaltninger. Udenrigsministeren befandt sig i en vanskelig situation kejseren, men også den ungarske ministerpræsident István Tisza, var imod en krig. Over for dem stod de krigsivrende høge, hvortil ud over Conrad hørte enkelte andre herrer fra Ballhausplatz, for eksempel kabinetschefen i udenrigsministeriet, grev Alexander von Hoyos, og grev Johann Forgách, departementschef i det østrigske udenrigsministerium. Berchtold var den 29. juni enig med Conrad i, at øjeblikket til løsning af det serbiske spørgsmål imidlertid foreligger, og at han vil tale med Hans Majestæt derom. Men frem for alt må man afvente resultatet af undersøgelsen. Men han bifaldt ikke en øjeblikkelig mobilisering. Det drejede sig i første omgang om at finde ud af, hvorledes forbundsfællen i Berlin forholdt sig til sagen. Allerede næste dag bød der sig en lejlighed hertil under en samtale med den tyske ambassadør i Wien, Heinrich von Tschirschky. Ambassadøren viste sig imidlertid nærmest afvisende over for en krig. Han rapporterede efter samtalen i Wien: Her hører jeg, også fra de mest 51

6 seriøse mennesker, igen og igen det ønske, at man nu én gang for alle må tage et grundigt opgør med serberne. Man må i første omgang stille serberne en række krav og i tilfælde af, at de ikke vil acceptere disse, føre sig beslutsom frem. Jeg benytter enhver sådan anledning til roligt, men meget eftertrykkeligt og alvorligt at advare mod overilede skridt. Hans rapport om denne audiens den 30. juni, som blev modtaget i Berlin den 2. juli, blev af den tyske kejser Wilhelm II forsynet med vrede kommentarer i margenen - dog ikke fordi man i Wien ønskede at løbe risikoen med en krig, men fordi den intetanende Tschirschky havde haft en dæmpende virkning på østrigerne. I margenen skrev kejseren fortørnet: hvem har bemyndiget ham til det? det er meget dumt! vedkommer ham overhovedet ikke, det er udelukkende Østrigs sag, hvad det tænker at gøre i den anledning. Her læser man også de første opmuntrende råd fra Berlin under : Der må gøres op med serberne, og det snarest. Kejseren var imidlertid en af de få, som virkelig sørgede over ærkehertugen blot få uger tidligere, fra den 12. til den 13. juni, havde han mødt Franzi, som han var knyttet til i ægte venskab, i Konopischt, 50 kilometer sydøst for Prag. Bortset fra det, var kongemord i Wilhelms øjne en forbrydelse som ubetinget måtte hævnes. For udenrigsministeriet i Berlin, som den 4. juli fik det af Wilhelm kommenterede dokument tilbage, fulgte heraf, at Wilhelm billigede en skarp optræden fra østrigernes side. Tschirschkys forsøg på at berolige østrigerne fik således i begyndelsen af juli en brat afslutning. Efter 52

7 denne første udglattende tyske reaktion var der fra ham og fra Berlin kun opmuntring til at handle energisk og hurtigt. Således erfarede Alexander von Hoyos af den fra Wilhelmstraße, hvor det tyske udenrigsministerium residerede, velunderrettede publicist Victor Naumann allerede den 1. juli, at man i udenrigsministeriet anser øjeblikket for gunstigt til at fremkalde den store afgørelse. Han påpegede, at man er i Berlin stærkt foruroliget over den russiske oprustning og den nyligt i efteråret påtænkte mobilisering af en stor russisk troppestyrke. Forholdet til London var blevet bedre, og man mente i Berlin at have sikkerhed for, at England ikke ville gribe ind i en europæisk krig. Som vi vil se det, var det faktisk denne opfattelse, som ansporede de tyske ansvarlige under hele og i væsentlig grad bidrog til den tyske holdning under krisen. Og heraf kom det også hurtigt til at stå klart, hvorledes den tyske holdning over for Østrig ville tage sig ud under den samlede krise: Østrig-Ungarn er som monarki og stormagt tabt, hvis det ikke udnytter dette øjeblik, truede Naumann. Denne trussel dukkede under krisens forløb gentagne gange op, når det drejede sig om at fremkalde en beslutsom holdning hos forbundsfællen, og når som helst det så ud til, at man i Wien var ved at miste modet. I Berlin var man, ifølge Naumann, overbevist om, at den tyske kejser ville give [Østrig-Ungarn] enhver garanti og denne gang også stå fast, om det så skal føre til krig, fordi han indser farerne for det monarkistiske princip. Og udenrigsministeriet ville ikke imødegå denne stemning. 53

8 Alexander von Hoyos ( ) kabinetschef i Østrig-Ungarns udenrigsministerium. Zimmermann formulerede klart Tysklands holdning over for forbundsfællen Østrig Ungarn, da han på Hoyos spørgsmål, om man i Berlin for alvor havde troet på, at Østrig-Ungarn roligt ville finde sig i mordet på tronfølgeren og ikke reagere, svarede: Nej, men vi havde dog frygtet det i nogen grad. En tilskyndelse fra tysk side havde imidlertid ikke været nødvendig, for at Dobbeltmonarkiets internationale anseelse skulle vække bekymring i Wien. Det var derfor heller ikke på nogen måde tilfældet, at et tøvende Østrig-Ungarn blev sat under pres af Tyskland. Ikke desto mindre spillede forbundsfællens holdning en afgørende rolle for den måde, hvorpå østrigerne tænkte. Den 30. juni havde Conrad en yderligere drøftelse med Berchtold. Det mord, der er blevet begået under Serbiens protektion, er en grund til krig, hæv- 54

9 dede Conrad, og han krævede, at man frem for alt [skulle] spørge [Tyskland], om det ville dække vor ryg mod Rusland. Der kan således ikke være tvivl om, at Tysklands holdning var udslagsgivende for krisen. Det var ikke kun generalstabschefen, som mente, at en energisk optræden var den eneste mulige reaktion på den serbiske provokation. Således erindrede baron Leopold von Andrian-Werburg (leder af generalkonsulatet i Warszawa) efter krigen, at han i juli 1914 havde været enig med sine kolleger i, at kun en krig kunne rede Østrig. Det var i juli 1914 Andrians vurdering, at i løbet af et par år ville Serbien, Rumænien og Rusland alligevel presse Dobbeltmonarkiet ud i en krig derfor ville det altså være bedre at føre krigen nu, under gode forudætninger. Og derfor kunne Andrian efter krigen konstatere: Vi begyndte krigen, ikke tyskerne og endnu mindre Ententen det ved jeg. Det drejede sig dengang om fædrelandets eksistens. Allerede den 15. juli erklærede Hoyos: Hvis det resulterer i en verdenskrig, kan det være os ligegyldigt. Stort set enhver, som i Europa havde et politisk eller militært ansvar, var klar over, at mordet på Franz Ferdinand kunne medføre alvorlige konsekvenser. I det britiske udenrigsministerium skrev Sir Arthur Nicolson den 30. juni til den britiske ambassadør i Petersborg: Den tragedie, som nylig har udspillet sig i Sarajevo, vil, håber jeg, ikke føre til yderligere forviklinger. I udlandet var den almindelige opfattelse, at Østrig-Ungarn havde krav på satisfaktion. Man håbede dog, at denne ikke ville udarte sig til antiserbisk agitation eller endog 55

10 skabe begrænsninger for Serbiens suverænitet. I realiteten blev Wien tilkendt retten til kompensation. Der var imidlertid et problem: For Wiens regering var det ikke gjort med en kompensation, det vil sige med et diplomatisk resultat i forhold til Serbien. Den ønskede nu endelig at udnytte muligheden for en krig med Serbien for hermed at fjerne den til stadighed ulmende fare for Dobbeltmonarkiets beståen. Da en sejr naturligvis var forudsat, drejede det sig blot om den rette anledning og en sådan syntes her at have vist sig. Man mente, at man måtte handle, for den østrig-ungarske stats ry stod på spil. Endvidere var også den multinationale stats formentlige stormagtsstatus truet man så sig undermineret af det mindre Serbien, og man så sig under et vist pres for at bevise over for verden og sig selv, at man frem for at være Europas syge mand beslutsomt kunne svare på provokationer fra Serbien. Så hellere hurtigt gå under, mente Hoyos. Som Redlich natten mellem den 23. og 24. juli efter en lang samtale med Hoyos noterede: Vor note er meget dramatisk, den vil rejse [...] en frygtelig storm over Europa. Vi evner altså stadig at ville! Vi vil og må ikke være en syg mand, sagde Alek, så hellere hurtigt gå til grunde! [...] Sådan bryder i dag en stor dag frem: Forhåbentlig fører den til Østrigs helbredelse. I denne krise gik således lejligheden og fornemmelsen af et pres for at handle op i en større enhed - en skæbnesvanger kombination. Som vi har set, var lejligheden til en krig hidtil blevet forpasset, ved at forbundsfællerne ikke var enige, og især ved at Berlin ikke var indstillet på 56

11 at støtte Wien i en Balkankrig. Og derfor var det i juli 1914 vigtigt for østrigerne som det første at konsultere alliancepartneren. Hvorledes ville Berlin reagere, hvis det kom til en østrigsk krig mod Serbien? For at finde ud af dette, sendte man Alexander (Alek) von Hoyos, som rejste til Berlin udstyret med en kejserlig håndskrivelse og et langt memorandum fra den østrigske regering. Dér instruerede han den 5. juli den østrig-ungarske ambassadør, grev Szögyény, som derpå søgte foretræde for kejseren på slottet i Potsdam. Franz Josephs håndskrevne brev til Wilhelm indeholdt det, som han under et personligt møde med kejseren under dennes planlagte besøg i Wien i anledning af Franz Ferdinands bisættelse havde ønsket at drøfte med Wilhelm; men af sikkerhedsmæssige grunde var den tyske monarks rejse blevet aflyst. Franz Joseph påpegede, at det for ham var meget ønskeligt at drøfte den politiske situation med dig. I stedet sendte han nu et langt memorandum, som var blevet affattet i Wien allerede inden attentatet og nu tilpasset den nye situation, og et brev til forbundsfællen, i hvilket han fremhævede, at det mod min stakkels nevø udførte attentat [...] er en direkte følge af den agitation, der udføres af russiske og serbiske panslavister, og hvis eneste mål er at svække Tremagtsforbundet og sønderrive mit rige. Spørgsmålet fra Wien, om Tyskland i tilfælde af krig ville støtte forbundsfællen, besvarede kejseren med et betingelsesløst ja i første omgang uden endog at konsultere den ansvarlige kansler, Theobald von Bethmann Hollweg. Denne bifaldt dog uden betænkning kort 57

12 efter, at Tyskland ville støtte forbundsfællen, hvis denne ønskede at foretage energiske skridt mod Serbien. Dette var den berømte blankocheck fra Berlin, med hvilken kejser Wilhelm og hans kansler lovede den østrigske forbundsfælle Tysklands fulde støtte. Som Szögyény rapporterede den 5. juli, forsikrede kejseren efter at at have læst brevet fra Wien den østrigske ambassadør, at Tyskland i vanligt forbundstroskab vil stå ved vor side, selv hvis det endog skal komme til en krig mellem Østrig-Ungarn og Rusland. Men i denne historisk vigtige drøftelse lagde den tyske forbundsfælle også pres på østrigerne, for, som det lød fra kejseren, hvis man i Wien virkelig havde erkendt nødvendigheden af en krigerisk aktion mod Serbien, så ville det være beklageligt at lade det for Østrig så gunstige moment passere uudnyttet. Den næste dag forsikrede Bethmann Hollweg ambassadøren, at han, lige som kejseren, anser en øjeblikkelig indgriben fra vor side [det vil sige fra Østrigs] mod Serbien som den mest radikale og bedste løsning på vore problemer på Balkan. Bethmann Hollweg var overbevist om, at Rusland i løbet af få år ikke ville kunne besejres, hvorfor han ønskede at lade det komme til en krig, så længe der stadig var udsigt til sejr. Blandt militærfolkene herskede der en lignende frygt for Ruslands fremtidige overmagt; en præventiv krig var den eneste mulighed for at forhindre, at Rusland snart ville være uovervindelig. Blankochecken fra Berlin var altså langt mere end blot et løfte om at give partneren frie tøjler og om at støtte ham i overensstemmelse hermed for samtidig 58

13 blev der lagt et decideret pres på Wien for ikke at lade denne gunstige situation for en afregning med Serbien gå uudnyttet hen. I tilgift til den serbiske trussel var man i Wien nu sikkert også bange for, at den eneste forbundsfælle snart kunne miste tilliden til Dobbeltmonarkiet, og Østrig-Ungarn derpå kunne stå isoleret tilbage. Denne blankofuldmagt til Østrig-Ungarn, som tillod det at handle efter forgodtbefindende selv med fare for, at en lokal krig mod Serbien kunne eskalere til en krig mod Rusland (og dermed automatisk også mod dennes forbundsfælle Frankrig) -, er et nøglepunkt i. Hvis man beskæftiger sig med ansvaret for krigsudbruddet, så må man, trods alle beviser på Wiens ønske om krig, dog stille det hypotetiske spørgsmål, hvad der ville være sket, hvis man i Berlin havde været mindre ansporende. En bremsende forbundsfælle ville have givet de østrigske krigsplanlæggere noget at tænke over, og de afgørelser, som i de følgende dage blev truffet i Wien, ville utvivlsomt være faldet anderledes ud. Dette ville muligvis have haft alvorlige følger for forbundet mellem de to alliancepartnere, og en vis nedkøling af relationerne ville uden tvivl have fundet sted, men alligevel ville det i begyndelsen af juli, som allerede under de forrige Balkankriser, helt afgjort have været muligt at mane til forsigtighed og at planlægge diplomatiske skridt frem for militære. Men hvad var grunden til, at Tyskland så udtrykkeligt erklærede sig rede til at støtte Wien? Ud fra et tysk standpunkt bød der sig her faktisk en god anledning til at teste Ententen, så længe man stadig kunne 59

14 løbe risikoen for en europæisk krig, altså inden den russiske oprustning var blevet fuldført. I denne sammenhæng er Bethmann Hollwegs overvejelser den 8. juli betegnende: Kommer krigen ikke, vil zaren ikke, eller råder det bestyrtede Frankrig til fred, så har vi dog stadig mulighed for på grundlag af denne aktion at manøvrere Ententen fra hinanden. Således ville man have udmanøvreret Rusland og besejret det, ganske vist ikke militært, men i det mindste diplomatisk. Løftet fra Berlin gjorde det muligt for regeringen i Wien at planlægge dets næste skridt mod Serbien, hvilket skete den 7. juli under et historisk afgørende møde i det fælles ministerråd. Herunder stod det alle deltagere fuldstændig klart, at en indgriben mod Serbien kunne føre til en krig med Rusland. Formanden, Berchtold, påpegede, at en væbnet konflikt med Serbien kunne resultere i en krig med Rusland. Denne var på længere sigt uundgåelig, da Rusland førte en udenrigspolitik, der var fjendtlig mod Østrig. Den logiske følge [...] vil nok være at komme vor modstander i forkøbet og gennem en rettidig afregning med Serbien forhale den udviklingsproces, som allerede er i fuld gang, hvilket nok ikke vil være muligt senere. Han talte altså både om en præventiv krig mod et Rusland, som i fremtiden ville intervenere på Balkan, og om en afregning med Serbien, som alle mødedeltagerne betragtede som ansvarlig for attentatet, selv om undersøgelsen af baggrundene for mordet stadig langt fra var afsluttet. Kun den ungarske ministerpræsident István Tisza udtalte sig denne betydningsfulde 7. juli mod en øjeblik 60

Historie 9. klasse synopsis 1. 1. verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis 1. 1. verdenskrig Historie synopsis 1 1. verdenskrig I uge 34-38 skal du arbejde med din synopsis om den 1. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne og virkningerne af krigen. Den skal afleveres den 15. september.

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

xxxxxxxxxxxxxxx Synopsis Historie Skt. Josef skole 15/9 2009

xxxxxxxxxxxxxxx Synopsis Historie Skt. Josef skole 15/9 2009 Side 1 af 9 Problemstilling Jeg ser det som et problem, at der er så mange forskellige meninger om hvad årsagen/årsagerne til 1. verdenskrig var. Jeg tror ikke, at det er muligt nogen sinde at blive enig

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

[sitemap] of 2 06 06 2015 02:56. BogFeature. Julikrisen Europas vej ind i Første Verdenskrig

[sitemap] of 2 06 06 2015 02:56. BogFeature. Julikrisen Europas vej ind i Første Verdenskrig Julikrisen Europas vej ind i Første Verdenskrig h p://www.historie online.dk/nyt/bogfeature/b20151805.htm of 2 06 06 2015 02:56 Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Første verdenskrig på 8 minutter

Første verdenskrig på 8 minutter Første verdenskrig på 8 minutter Europa i 1914 Kilde 1 Mange af landegrænserne i den vestlige del af Europa ligner dem der er i dag, men dem i den centrale- og østlige del af Europa har ændret sig meget

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

1. VERDENSKRIG BRYDER UD

1. VERDENSKRIG BRYDER UD 1. VERDENSKRIG BRYDER UD NY SERIE 100 år Skt. Petersborg London Paris Berlin Bruxelles Beograd Del 1: EUROPA GÅR AMOK I løbet af den vanvittige juli måned forplanter et enkelt attentat sig og fører Europas

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere