Stamps. Færøerne. Nr. 20 April 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stamps. Færøerne. Nr. 20 April 2014"

Transkript

1 Stamps Færøerne Nr. 20 April 2014 ISSN Prinsgemalen 80 år år siden Første Verdenskrig - Casement rapporten og Dollin - D-dag 70 år - Juleevangeliet II - Frankeringsmærker 2014

2 TÓRSH AVN ÚTGÁVUDAGIN FO 791 Prinsgemalen 80 år I forbindelse med prins Henrik af Danmarks 80 års fødselsdag den 11. juni, lancerer Post Danmark, Post Grønland og Posta på Færøerne en fælles frimærkeudgivelse. Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, Henrik prins af Danmark, er gift med dronning Margrethe den 2. af Danmark. Uddannelse Prins Henrik blev undervist i hjemmet indtil 1947, da han kom på en Jesuiter kostskole i Bordeaux. Fra 1948 til 1950 fulgte han undervisningen på Cahors gymnasium. I 1950 flyttede Prins Henrik imidlertid tilbage til Vietnam og blev student fra Hanois franske Gymnasium i Prins Henrik blev født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde i Frankrig. Hans fødselsnavn er Henri Marie Jean André, greve de Laborde de Monpezat. Hans forældre var greve André de Laborde de Monpezat og hustruen Renée de Monpezat (født Doursennot). De første 5 år af sit liv tilbragte Prinsgemalen i Fransk Indokina, det nuværende Vietnam, hvor hans far varetog familiens interesser i industrivirksomheder grundlagt af Prins Henriks bedstefar. I 1939 vendte familien tilbage til Frankrig, og tilbragte de næste 11 år på familiegodset le Cayrou i Cahors. Fra 1952 til 1957 studerede Prins Henrik jura og statskundskab ved Sorbonne universitetet i Paris. Sideløbende lærte han kinesisk og vietnamesiske sprog på École Nationale des Languages Orientales. Efter at have taget magistergraden i fransk litteratur og orientalske sprog fulgte et par år med studieophold i Hong Kong og Saigon. Fra 1959 til 1962 aftjente Prinsgemalen sin værnepligt ved det franske infanteri i Algeriet. Diplomatisk karriere I 1962 begyndte Prins Henrik at arbejde i 2

3 Regentparret på Færøerne, 2010 Foto: Scanpix Asien-afdelingen i det franske udenrigsministerium. Fra 1963 til 1967 fungerede han som ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London. Prins af Danmark I 1964, mens han var ambassadesekretær i London, mødte prins Henrik den danske kronprinsesse Margrethe, som på det tidspunkt studerede i England og i Frankrig. Parret blev forlovet i 1966 og den 10. juni 1967 blev Henrik og kronprinsesse Margrethe gift i Holmens kirke i København. Ved denne lejlighed fik han titlen, Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik af Danmark. Parret har to sønner, kronprins Frederik (f. 26. maj 1968) og prins Joachim (f. 7. juni 1969). I 1972 døde Kong Frederik 9. og kronprinsessen blev udråbt som dronning Margrethe 2. af Danmark. Som ægtefælle til den siddende regent, har Prinsgemalen været en kvalificeret støtte og har varetaget de officielle pligter sammen med dronning Margrethe såvel som alene. Der er ingen tvivl om at Prins Henriks baggrund i diplomatiet og omfattende kundskaber om internationale forhold har været et værdifuldt aktiv for det danske kongehus. Det moderne danske monarki er meget internationalt orienteret og en del af æren tilfalder utvivlsomt Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Den litterære prins Prins Henriks interesse for litteratur, sprog og gastronomi har manifesteret sig i adskillige bogudgivelser, både af egne værker så vel som oversættelser fra fransk litteratur. I 1981 oversatte han sammen med Dronningen, Simone de Beauviors roman Alle mennesker er dødelige, som blev udgivet under pseudonymet H. M. Vejerbjerg. 3

4 Denne elegante souvenirmappe bliver udgivet sammen med frimærkerne. Fællesmappen indeholder ét frimærke fra hvert land, Færøerne, Danmark og Grønland. Kan bestilles ved at udfylde bestillingssedlen midt i bladet. Pris: 51,00 DKK Han har også udgivet adskillige digtsamlinger, bl. a. Chemin faisant (1982), Cantabile (2000), Les escargots de Marie Lanceline (2003) og Murmures de vent (Hviskende brise) (2005). Hans Roue-libre fra 2010 blev oversat til dansk af Dronning Margrethe og Peter Poulsen med titlen: Frihjul. Tillykke med de 80 år fra os her ude i Nordatlanten! Anker Eli Petersen Erindringsværket Destin oblige (Skæbne forpligter) udkom i 1996 og i bogen Chateau de Caix stedet, vinen og maden fra 2004 fortæller Prins Henrik om sit franske vinslot, historien og omgivelserne. Interessen for gastronomi bliver yderligere understreget af to kogebøger: Ikke altid gåselever fra 1999, sammen med Jakob Johannsen og Til glæde for ganen nye opskrifter til et kongeligt køkken fra Heindrikur prinsur Også her fra Færøerne vil vi hylde Heindrik prins, som vi kalder Prinsgemalen. Lige som vore broderlande i rigsfællesskabet, Grønland og Danmark, har vi nydt godt af hans rolle og status i kongehuset og sætter pris på hans gemytlige karakter ved de kongelige besøg. Selvklæbende hæfte

5 Endurgeving av FR ,00 8,00 Endurgeving av FR Endurgeving av FR ,00 8,00 Endurgeving av FR Frankeringsmærker 2014: Færøske frimærker i 40 år I januar 2015 er det 40 år siden de første færøske frimærker blev udgivet. Indtil da blev danske frimærker brugt på Færøerne. I denne forbindelse har vi afgjort at genudgive nogle af de klassiske færøske frimærker - denne gang som frankeringsmærker. Fælles for disse fire frimærker er at den kendte gravør Cz. Slania har graveret dem. Frimærkerne er udgivet i perioden Frankeringsmærkerne viser disse frimærker: FR 097 fra udgivelsen "Slupper" den 10. september Sluppen på frimærket er "Westward Ho" TN 54, bygget i Grimsby i 1884 og købt til Færøerne i Sluppen er restaureret og bevaret, så den i dag kan lejes til forskellige arrangementer. FR 169 fra udgivelsen "Domkirkeruinen i Kirkjubøur" den 17. oktober Domkirkeruinen i Kirkjubøur er bygget ca år 1300 i gotisk stil og er et af de betydeligste fortidsminde í Føroyum. Ole Wich har tilrettelagt udgivelsen. FR 173 fra udgivelsen "Tórshavn kirke" den 6. februar Frimærket blev udgivet i forbindelse med at kirken havde 200 års jubilæum. Dvs. at kirken i år har 225 års jubilæum. Ole Wich har tilrettelagt udgivelsen. FR 277 fra udgivelsen "Gamle folkelivsbilleder" den 12. september Frimærket viser malkepiger og er gengivet efter et fotografi fra århundredeskiftet. Ny udgivelse: Frankeringsmærker 2014: Færøske frimærker i 40 år Udgivelsesdag: Værdi: 4 x 8,00 DKK Tegninger: Gengivelse af gamle frimærker Størrelse: 22,5 x 55,0 mm Trykmetode: Flexotryk Trykkeri: Ganket, Danmark 5

6 FO år siden Første Verdenskrig Den store krig I starten af august 1914, indløb på Færøerne de ubehagelige nyheder, at en storkrig var brudt ud nede i Europa. Optakten i første omgang havde været den såkaldte julikrise som opstod i kølvandet af den serbiske nationalist Gavrilo Princips attentat mod den Østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand den 28. juni Østrig-Ungarn havde siden Balkan-krigene været bekymret for udviklingen i de forhenværende osmanniske besiddelser på Balkan, hvor Serbien fremstod som en stadig stærkere magtfaktor. Østrig-ungarerne havde ventet på en lejlighed at knægte Serbien og mordet på tronarvingen, og hans hustru gav dem den lejlighed, de havde ventet på. Der blev stillet ultimative krav til Serbien, som naturligt nok ikke kunne opfyldes, og konsekvensen var at Østrig-Ungarn den 27. juli 1914 erklærede krig mod den unge nation. Den Østrig-ungarske regering var udmærket klar over at dette kunne udvikle sig til en storkrig. Rusland havde garanteret Serbiens sikkerhed, og derfor havde Østrig-ungarerne sikret sig støtte fra Tyskland. Dagen efter krigserklæringen begyndte Rusland at mobilisere sin hær, hvilket medførte at Tyskland den 1. august erklærede Rusland krig. Bekymringen over udviklingen fik også Frankrig at mobilisere sit militær, og dette førte til at Tyskland allerede den 3. august erklærede Frankrig krig. Samme dag invaderede Tyskland Belgien for ad den vej kunne angribe Frankrig, og dette udløste prompte en engelsk krigserklæring imod Tyskland. Dermed var en europæisk storkrig en realitet - og her ude i Nordatlanten kunne færingerne bare med stigende forbavselse iagttage den ekstreme eskalering og skæbnesvangre udvikling, som de kommende år skulle medføre så megen nød og elendighed. 6

7 Konsekvenser Det varede ikke længe før man på Færøerne mærkede konsekvenserne af den store krig. Skibstransporten til og fra det europæiske fastland, især Danmark, gik mere eller mindre i stå. De krigsførende magter oprettede blokader, patruljerede havnene og gik efter skibe som kunne tænkes at transportere fornødenheder til fjendtligt område. Dette medførte at der opstod mangel på de mest elementære nødvendighedsartikler. Snart kunne man kun købe brød og sukker på rationeringskort, og kaffe og te blev sværere og dyrere at skaffe. Men i nøden er opfindsomheden størst, og folk fandt på forskellige metoder til at drøje de sparsomme forsyninger. Der er for eksempel historier om kvinder, der kogte fiskerogn og blandede det op i rugmel, for at få det til at strække længere. I krigens første år opstod der så alvorlige mangler hos især den fattigste del af befolkningen, at man kan tale om egentlige krisetilstande. I vintermånederne var det svært at fange fisk og forårsfiskeriet ved kysterne var i 1915 hindret af dårligt vejr. Mangelsygdomme opstod på grund af for lidt eller for ensformig kost og høstede endog liv blandt de svageste, børn og ældre. Olieforsyningerne var snart opbrugt og der kom ikke mere til landet. Man begyndte derfor at eksperimentere med tran, som viste sig at kunne bruges til lamper og endog brændstof til bådenes motorer. Skæbnedagene Den 1. februar 1917 erklærede den tyske marine en såkaldt krigszone i farvandene omkring Storbritannien. Ethvert skib der måtte befinde sig i zonen kunne, uanset nationalitet, til enhver tid blive udsat for angreb af tyske ubåde. Uheldigvis for Færøerne strakte zonen sig helt op til øernes sydlige områder og dækkede derved en af Færøernes største fiskebanker, den såkaldte Færøbank. 7

8 Kortet viser krigszonen i farvandene omkring Storbritannien erklæret af den tyske marine den 1. februar 1917 Krigszonen var hovedsagelig rettet mod britiske interesser, fragtskibssejlads og transportkonvojer til England. På Færøerne håbede man at det ikke ville gå ud over fiskefartøjer og tog den kalkulerede risiko der fandtes ved at bedrive fiskeri i zonen. Men om morgenen den 23. maj 1917 slog krigen til blandt de færøske fiskere. Skipper Aksel Sivertsen på kutteren Else fortæller i avisen Norðlýsi, at de tidligt om morgenen den 23. blev stoppet af en tysk ubåd, som skød med maskingevær foran og bag skibet. Mandskabet læssede straks forsyninger i redningsbåden og forlod Else. De roede over til ubåden som gav besked om at seks af dem skulle komme op på ubådens dæk. To tyske officerer gik derpå i båden og fik den at ro tilbage til Else. De medbragte brændstof, og kort tid derefter kunne mandskabet se deres skib stå i flammer på åbent hav. De tyske ubådsfolk var beklemte ved situationen, men der var ikke noget at gøre. De handlede under ordrer, sagde de. Elses mandskab begyndte at ro mod Færøerne. Fire timer senere mødte de kutteren Orion og blev taget ombord. Da Orions skipper hørte hvad der var sket, gav han ordre til at skære alle fiskeliner over og sætte sejl. De havde dog ikke sejlet længe før ubåden indhentede dem, og Orion led samme skæbne som Else. De to besætninger roede derpå sammen mod land. På vejen så de to andre kuttere og en trawler, men også den famøse ubåd, som nu havde kurs mod trawleren. De roede hele natten og formiddagen og først klokken seks om aftenen dagen efter, nåede de land. Det skulle vise sig, at otte færøske fiskeskibe blev sænket indenfor 24 timer maj. Som ved et mirakel slap alle de færøske fiskere fra tragedien med livet i behold. Alle skibene blev sænket af den samme ubåd, UC 33, under kommando af kaptainløjtnant Martin Schelle. UC 33 sænkede i løbet af sin levetid 39 skibe, men blev selv indhentet af skæbnen den 26. september 1917, da en engelsk patruljebåd sænkede den i St. George's Channel. Kun ét af de 17 besætningsmedlemmer overlevede. 8 UC 33

9 Christian Petersens indkaldelsesordre. Soldaten Mens de fleste færinger oplevede 1. verdenskrig på afstand, var andre ikke helt så heldige. En af disse var den 26 årige Christian Ludwig Petersen fra bygden Kvívík, som før krigen var emigreret til Canada. I marts 1916 blev Christian Petersen (Pjeturson) indkaldt til reserverne i den nyoprettede 108. bataljon (Selkirk-Manitoba) i The Canadian Expeditionary Force (CEF), som udgjorde de hærenheder der kæmpede på de europæiske slagmarker. Allerede den 18. september samme år blev bataljonen sendt til England, hvor den blev opslugt af 14. reserve bataljon, som leverede forstærkninger til de krigsførende bataljoner på fastlandet. Christian Petersen blev derfra sendt til 16th Battalion (Canadian-Scottish), som på det tidspunkt lå i området ved Arras i Frankrig, i tiden omkring, eller lige efter de voldsomme slag om Vimy-Ridge i Derpå fulgte slag på slag for den unge færing. Han deltog i kampene om Hill 70, Ypres og Passchendaele. Slagene omkring Amiens, det andet slag om Arras, Scarpe og Drocourt- Quéant Line i 1918 og videre til kampene om Hindenburg Line og Canal du Nord lige til den sidste fremrykning mod Mons. Som de fleste andre hærenheder i den store krig, led 16. bataljon store tab og de overlevende måtte trækkes med den psykiske belastning og traumer som krigsminder påfører en. Christian Petersen var ingen undtagelse. Kort tid efter hjemsendelsen, flyttede han tilbage til Færøerne og slog sig ned som landmand i bygden Kaldbak på Streymoy. Ifølge hans bror orkede han aldrig at tale om krigen og sin rolle i den minderne var simpelthen for frygtelige. Anker Eli Petersen 9

10 FO 796 Casement rapporten Daniel J. Danielsen (Dollin) Ansigter på gulnende fotografier. Erindringer og brudstykker af historier om personer nogle få generationer tilbage. Falmende spor efter livsskæbner udsat for tidens ubønhørlige gang. Men en gang imellem sker det at de rigtige øjne falder på det rigtige spor. Tråden bliver taget op og historier langt større end de gængse erindringer kunne tyde på, ruller sig ud. Dette var tilfældet da lokalhistorikeren, forhenværende fagforeningsmand og politiker, Óli Jacobsen af avisen Sosialurin fik til opgave at skrive om de mennesker, der ligger begravet i Tórshavns gamle kirkegård. Det resulterede i en række interessante artikler i serien Hendur ið sleptu (hænder der slap taget), hvor alle personer med gravstene er beskrevet. Den mest bemærkelsesværdige historie var dog inspireret af en gravsten med indskriften: D. J. Danielsen, Missionær. F. 25. juni D. 16. oktober Virkede i Congo En uræd Herrens stridsmand. "Dollin" Daniel Jacob Danielsen, populært kaldt Dollin, var mest kendt for sit virke som prædikant og missionær på Færøerne i tiden lige efter forrige århundredeskifte. Han var en af pionererne i den færøske brødremenighed, Plymouth Brethren som i dag er Færøernes største frikirke, og som nok har den forholdsvis største udbredelse i verden. Han rejste rundt omkring på øerne og holdt vækkelsesmøder og var en kontroversiel personlighed i samtiden, kendt for sin intensitet og iltre sindelag. Ved hans død skrev avisen Dimmalætting bl.a.: i den første tid optrådte han meget kraftigt, men i de seneste år var han mere afdæmpet. Man havde fuldt ud indtryk af, at han var en helstøbt kristen karakter. Danielsens virke på Færøerne gav ham både venner og uvenner, som man kunne forvente i en brydningstid, og hans stridbare sindelag hjalp ikke ligefrem på sagen. Men det var ikke på de hjemlige strøg at Danielsen satte sine mest betydningsfulde 10

11 Hjuldamperen "Pioneer" spor. Som antydet på gravstenen, var det kendt at han havde virket som missionær i Congo, uden at man på Færøerne havde ofret det større opmærksomhed. Men da Óli Jacobsen begyndte at følge hans færd, kom en ganske opsigtsvækkende historie for dagen, som afdækkede D. J. Danielsens afgørende rolle i begivenheder, der ændrede historiens gang. Fristaten Congo Som resultat af europæiske opdagelsesrejsendes kortlægning af det centrale Afrika, begyndte en omfattende kolonisering af de kæmpemæssige områder. Fra 1885 til 1908 havde den belgiske konge Leopold 2 personlig suverænitet over Fristaten Congo, som mod nord grænsede til den daværende portugisiske enklave Kabinda og Fransk Congo, langs floden Tsjiloango, mod øst til Britiskog Tysk Østafrika og mod syd til Britisk Centralafrika og Portugisisk Vestafrika. Dette kæmpestore område, omkring km2 stort, var en ren handelskoloni direkte under kong Leopolds kontrol, hvis eksportvarer omfattede bl.a. elfenben, kautsjuk, palmeolie og kaffe, samt en omfattende gummiproduktion. Arbejdskraften blev hentet blandt de Congolesiske folkeslag, hvis fortjeneste af eksporten grænsede til det ikke eksisterende. Missionsvirksomhed Kolonialiseringens trofaste følgesvend ved den tid var kristen missionærvirksomhed, og Fristaten Congo var ikke nogen undtagelse. En omfattende virksomhed på over 100 steder, hvoraf en stor del var protestantiske missionsselskaber, opstod hurtigt i staten, og det var til en af disse, den engelske Balolo mission station i Bonginda, at D. J. Danielsen ankom i 1901 for at virke som missionær og skipper/maskinmester på missionens lille hjuldamper Pioneer (den øverste af flodbådene på frimærket). D. J. Danielsen, som i sin ungdom ikke havde nogen særlig religiøs overbevisning, var en lidt uregerlig ung mand. Som 18 årig var han draget til Skotland hvor han blev uddannet 11

12 som maskinmester. I nogle år sejlede han med engelske dampskibe og havde efter sigende også problemer med alkohol. I en alder af 27 år blev han imidlertid omvendt ved et kristent møde i Glasgow, vendte sit gamle liv ryggen og hans kristne overbevisning førte ham, som allerede fortalt, til Congo. Overgreb mod befolkningen Allerede i 1890'erne begyndte historier om overgreb overfor Fristaten Congos indfødte befolkning at sive ud. Missionærer, journalister samt menneskeretsorganisationen, Aboriginal Protection Society, begyndte at rapportere om omfattende krænkelse af menneskerettigheder, men blev stort set ignoreret af kong Leopold og hans administration i Congo. Casement rapporten I 1903 var historierne om overgreb mod den indfødte befolkning så omfattende, at det engelske Parlament besluttede at sende den britiske konsul i Boma, Congo, ireren Roger Casement, op ad Congofloden for at undersøge disse påstande. For at kunne rejse uden overvågen af myndighederne lejede Roger Casement den gamle hjuldamper Henry Reed af den amerikanske baptist mission (den nederste båd på frimærket). Congo Balolo Mission stillede skipper/maskinmester til rådighed ingen ringere end Daniel J. Danielsen. Danielsen førte med Henry Reed Casement rundt omkring på Congofloden med bifloder og fungerede foruden som skipper og maskinmester også som assistent for Casement. Casement berømmede også i et brev til det britiske udenrigsministerium Danielsens fremragende dygtighed og udtalte, at uden Danielsens deltagelse ville turen ikke have været så vel lykket, som den blev. Resultatet af ekspeditionen blev den såkaldte Casement rapport, som i 1904 kom med en sønderlemmende kritik af kong Leopolds Congo administration. Den omfattede frygtelige beretninger om mord, lemlæstelse, kidnapning og vold mod den indfødte befolkning, udført af administrationens soldater. Den britiske regering forlangte på grund af rapporten en revidering af Berlinaftalen fra 1885, hvor kong Leopold havde fået mandat over kolonien. Det belgiske parlament tvang Leopold til at nedsætte en uvildig undersøgelseskommission, som stort set bekræftede Casements iagttagelser. Danielsens arv Efter Casement ekspeditionen rejste D. J. Danielsen tilbage til England, hvor han ihærdigt forsøgte at få sit missionsselskab, Congo Balolo Mission, til offentlig at kritisere forholdene i Congo. Da missionsselskabet tøvede, startede Danielsen selv en møderække i Skotland med fremvisning af lysbilleder af lemlæstede congolesere, som Danielsen selv havde fotograferet. I den forbindelse havde han tæt kontakt til E.D. Morel, en anden ildsjæl i denne sag. Disse møder vakte så stor opmærksomhed, at Balolo Missionen straks derefter begyndte sin egen møderække, som i marts 1904, efter offentliggørelsen af Casements rapport, førte til dannelsen af Congo Reform Association, som derefter fortsatte kampagnen, som skabte en sand folkestorm i Storbritannien og i Europa og USA. Prominente figurer som Sir Arthur Conan Doyle og Mark Twain engagerede sig også i kampagnen. Den omtalte forskning har også vist, at Danielsen har taget de oprinde- 12

13 Robert Casement. Journalisten, E.D. Morel bag sit skrivebord. lige kendte fotografier af lemlæstede Congolesere, men der er andre som har fået æren for dem. Disse fotografier fik også en afgørende betydning for udfaldet af denne kampagne. Denne bevægelse får æren for, at Leopold 2 i 1908 måtte opgive Congo som sin personlige ejendom. Det er helt klart, at det var Danielsen, som startede den såkaldte Congo Reform Campaign, som førte til dette resultat. indledningen, en af pionererne i den færøske Plymouth Brethren bevægelse. I forbindelse med frimærkeudgivelsen, udgiver Óli Jacobsen en bog på engelsk om Daniel Jacob Danielsen, hvor hans afgørende rolle i Congosagen bliver dokumenteret med indtil fornyligt ukendte dokumenter. Anker Eli Petersen Men Danielsen er blevet glemt, og han er ikke hidtil blevet nævnt i denne historie. Dette rådes nu bod på. D. J. Danielsen vendte aldrig tilbage til Congo. I 1904 flyttede han til Færøerne med sin kone Lina, som han var blevet gift med samme år og startede sin prædikantvirksomhed på øerne. Han vedblev med sin virksomhed til sin død i 1916 og var, som nævnt i NB! Bogen "Atrocity Photographs and the Congo Reform Movement" kan bestilles fra Posta Stamps. Benyt bestillingssedlen midt i bladet. 13

14 FO år siden D-dagen Den 6. juni i år er der gået præcis 70 år siden D-dagen. Den dag hvor Operation Overlord, den allierede invasion i Normandiet, løb af stablen. I løbet af få timer, natten til, og om morgenen den 6. juni, indledte de allierede et voldsomt angreb på kysten i Seine bugten, mellem Cherbourg og Le Havre. Formålet med angrebet var at etablere et brohoved i Normandiet, hvortil de kunne transportere soldater og de enorme mængder materiale, som skulle bruges til befrielsen af Vesteuropa. Invasionen af Normandiet er den største og mest komplicerede militære operation nogensinde. Den krævede minutiøs planlægning og enorme logistiske ressourcer, hvor alle hjul, store som små, måtte fungere. Flere færinger var involveret i det komplicerede og farlige spil. Vi har til denne frimærkeudgivelse valgt at koncentrere os om den mest enigmatiske af dem, kaptajn Vilhelm Reinert-Joensen ( ) og for at gøre det, må vi starte et helt andet sted. Kaptajn Joensen Den 28. januar 1941 passerede det over 200 meter lange troppetransportskib Edmund B. Alexander The Narrows i indsejlingen til St. John's i New Foundland, med under en meters frigang mellem køl og bund. Folk var stimlet sammen fra nær og fjern for at se det gråmalede kæmpeskib ankomme, det største som nogensinde havde anløbet St. John's. Skibet medbragte ca soldater, som skulle oprette den første amerikanske Land & Lease militærbase udenfor USA, selv om landet endnu ikke var indtrådt i 2. verdenskrig. Edmund B. Alexander blev liggende i St. John's indtil den 20. juni og fungerede som flydende barak for soldaterne mens basen blev bygget. Skibets kaptajn var færingen Vilhelm R. Joensen eller som de fleste amerikanske kilder kalder ham, William Joensen, fra Army Transport Service (ATS). 14

15 Troede han var omkommet Hans Christoffer Vihelm Reinert-Joensen blev født den 17. marts 1891 i Godthaab (Nuuk) hvor hans far var kolonibestyrer. I 1902 flyttede familien tilbage til Færøerne og bosatte sig i Tórshavn. Allerede som 14 årig stod Vilhelm Reinert- Joensen til søs. Nogle år senere tog han navigatøruddannelse i Danmark og begyndte at sejle ude i verden. Forbindelsen til familien på Færøerne blev mere og mere sporadisk og ved 1. verdenskrigs slutning stoppede den helt. Der kom ikke flere breve og familien gik ud fra at han var omkommet ude i den store verden. Amerikansk statsborger Men Vilhelm var i høj grad levende. Han sejlede med fragtskibe over hele verden. I 1928 bliver han amerikansk statsborger og kort tid derefter ansat hos ATS (Army Transport Service). Han steg langsomt i graderne til han blev kaptajn og i 1941 stod han så på broen på et af de største troppetransportskibe verden har set. Island I 1941 overtog USA besættelsen af Island fra Storbritannien, som skulle bruge tropperne andetsteds. En operation av det format kræver en stor indsats på transportområdet, men den primitive havn i Reykjavík viste sig at være lidt af et logistisk mareridt for amerikanerne. Det blev major, senere oberst Richard S. Whitcomb som blev sat til at løse transportproblemerne. De næste par år samlede han et team af logistikeksperter omkring sig og fik styr på vanskelighederne. En af disse var kaptajn Vilhelm R. Joensen. Det rygtedes snart på Færøerne, at en højtstående færøsk officer var stationeret i Reykjavik. Flere færinger havde mødt den vejrbidte kaptajn, som viste sig at være en gemytlig herre i halvtredserne og det varede ikke længe før man fandt ud af at dette var Grønland-Johans forsvundne søn. Vis mig dit øre I foråret 1943 kom en amerikansk destro- 15

16 Greenville Victory, et af de skibe, som Vilhelm Reinert-Joensen førte. yer ind på reden i Tórshavn og satte kaptajn Joensen af. Han fik snart forbindelse med familien, men da han for første gang i over 30 år stod foran moderen Amalie, kunne den kontante dame ikke genkende ham. Hun forlangte at søofficeren skulle tage sin kasket af og vise hende sit øre. Som barn havde han beskadiget det ene øre, og først da Amalie kunne se arret, var hun overbevist om at dette virkelig var hendes Vilhelm. Omaha Beach I efteråret 1943 blev transportområdet i Reykjavik skaleret ned, og oberst Whitcomb og de fleste af hans officerer og menige drog til England for at starte forberedelserne til invasionen i Normandiet. De overtog transportenheden 11th Port, som skulle operere på den senere så berygtede Omaha Beach. I militærarkiverne kan man læse at kaptajn Vilhelm R. Joensen ankommer til og forlader transportkompaniets træningscenter, men hvad han egentlig foretog sig, står hen i det uvisse. Lige efter invasionen får en færøsk fragtskibsstyrmand, Martin í Kvidni, på Omaha Beach besøg av Vilhelm i fuld uniform. Ifølge Martin stod kaptajn Joensen for organisationen av hærens slæbebåde ved brohovedet. Tilbage til de store skibe Efter krigen vendte Vilhelm Reinert-Joensen tilbage til sin oprindelige dont som skibsfører på de største troppetransportskibe. Fra 1946 til 49 førte han skibe som George W. Goethals, George Washington, General M. L. Hersey og Greenville Victory, hvor han fragtede amerikanske soldater hjem fra Europa og tyske krigsfanger tilbage til Tyskland. Kaptajn Joensen var lidt af en kendis i Brooklyn området, hvor flådebasen lå. Han optrådte jævnligt i avisernes society sider som den barkede og gemytlige søkaptajn hvis hjem ligger på havet. I august 1949 bliver han dog fundet død på sit hotelværelse i Brooklyn, kun 58 år gammel. Der kommer en mere beskrivelse af kaptajn Joensens liv og virke i forbindelse med selve frimærkeudgivelsen i sept. Anker Eli Petersen 16

17 FØROYAR Einglarnir FO ,00 KR Edward Fuglø 2014 FØROYAR 14,50 KR Hirðarnir Edward Fuglø 2014 Glæde og fred i modgang og lidelse Frygt ikke! Jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. Lukas 2,10 Dette uventede budskab forstyrrede hyrderne midt om natten. Nu som før sad de og passede deres arbejde, om dagen såvel som om natten. Fårene lå trygt, som de plejede at gøre, og der var ikke tegn på, at noget uventet skulle ske. Arbejdsgangen var den samme, som den altid havde været. De ventede blot på solopgangen, hvorefter de endnu en gang ville lede flokken hen til nye græsgange. Adam og Eva fik til opgave at dyrke og beskytte Edens have, dvs. samhørigheden i tilværelsen. Og således ville det fortsætte med at være. Var tilværelsen så blot endeløse dage, hvor nogle var overrige, medens andre var ludfattige, hvor nogle døde af sult, medens andre levede et sorgløst liv? Nej! Hyrderne kendte deres opgave i den naturlige cyklus at værne om den, at leve i den og at tage ansvaret for, at deres nærmeste fik mad på bordet. Hyrdernes og dyrenes liv fulgte naturens cyklus. De levede i samhørighed med naturen, og at afvige fra denne cyklus var den visse død. Arbejdet var krævende og farer lurede alle vegne; vilddyr og røvere kunne angribe og forstyrre livets gang hyrdernes opgave var at dyrke markerne og beskytte fåreflokken. Sådan havde det været siden Måske havde den vise Salomon ret, da han sagde: Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen, Det var også ham, som sagde: Alt er forfængelighed, tomt og meningsløst. Prædikerens Bog 1,1-9 17

18 Hyrderne forventede absolut ikke nogen fundamental ændring i livets naturlige gang. Derfor blev de meget bange, da de pludselig hørte en uventet stemme bringe et helt nyt og ukendt budskab, som de havde svært ved at tro på. Kunne nogen glæde være så stor, at den omfattede alle uden at diskriminere nogen? En glæde, som ikke glemte nogen? En fred, som alle kunne nyde? Var det sandt, så kunne det ikke være tidsbegrænset glæde eller en begrænset fred. Som på de tidligere frimærker i denne serie, så lykkes det kunstneren, Edward Fuglø, meget fint og detaljeret at vise selve kommunikationen mellem evigheden og tiden. Stjernen fra oven ses stadig som et symbol på den transcendente virkelighed, Guds lys og ledelse midt i meningsløsheden, uretfærdigheden og det nytteløse, daglige slid og slæb. Et lys fra Skaberen, som oplyser os den vej, vi skal vandre, og som oplyser sindet om de absolutte, evige værdier midt i relativiteten og det daglige trummerum. Englene kom fra stjernelyset, og hyrderne ser derfor opad. Således er englene symbol på den kosmiske kommunikation mellem Skaberen og menneskene. En kommunikation med bøn og meditation på det kosmiske internet, som mennesket ikke kan være foruden, hvis vi skal leve i samhørighed med Skaberen og budskabet: som skal være for hele folket. Jo, hyrderne besad den nødvendige gudsbevidsthed, som krævedes i naturens cyklus, som gjorde dem i stand til at høre budskabet fra Skaberen. Naturen selv havde altid været en påmindelse om den skabende magt i alle ting; livet i den endeløse cyklus havde også vækket en dyb længsel efter tidløse værdier. Selve livet havde styrket fornemmelsen af, at den daglige livsopgave, at værne om fåreflokken, græsgangen og familien, var et led i en større sammenhæng. Nu fik ikke kun hyr- 18

19 derne selv del i den store glæde og fred, men hele menneskeheden kunne blive reddet fra meningsløshed, uretfærdighed og lidelse. Derfor ser hyrderne opad med åbent sind; derfor har en af dem allerede rejst sig; derfor har de begge taget staven i hånd. De er rede til at overbringe andre det glade budskab om glæde og fred. De har set Guds værn og kærlighed i englenes udstrakte vinger og arme. De har hørt glæden i budskabet ved basunlyd og lovsang. De har oplevet Guds herlighed og myndighed i englenes lysende påklædning. De har sandet selve betydningen af ordet engel, som kommer af det græske angelos, som betyder sendebud nu også mellem Skaberen og mennesket. Selv om hyrderne først og fremmest tænker på deres drøvtyggende fåreflok, bliver de denne nat opmærksomme på noget andet. De ser op og hører det uventede budskab: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Lukas 2, Hvad betød et barn i en krybbe? Hvad var hemmeligheden i budskabet? Lægen Lukas fortæller os, at hyrderne tog til Betlehem for at undersøge sagen. Her så de ved selvsyn, at selve Skaberen havde valgt at leve sammen med lidende og svage mennesker, at tage vores skæbne på sig og at give os del i den evige glæde og fred, at give hvert eneste menneske livsindhold og håb midt i den daglige, problemfyldte livscyklus. Hyrderne drog tilbage til marken, mens de lovpriste Gud for alt det, som de havde hørt og set. De vendte tilbage til deres hverdag, men nu var det med en ny glæde, undren, lovsang og nyt livsmod i behold. Livets cyklus blev brudt et kort øjeblik, for at de og vi kunne lære at leve i den med mening, indhold og formål. De havde fået del i den glæde og den fred, som kunne forvandle meningsløshed til mening, tomhed til indhold, angst til mod, håbløshed til håb, ufred til fred og sorg til glæde. Róland í Skorini 19

20 Einglarnir Hirðarnir Edward Fuglø 2014 Nye frimærkeudgivelser 11. juni og 24. september 2014 * er også udgivet som selvklæbende hæfte med fire frimærker Ny udgivelse: Udgivelsesdag: Værdi: Nummer: Frimærkestørrelse: Foto: Design: Trykmetode: Trykkeri: Takstgruppe: Ny udgivelse: Udgivelsesdag: Værdi: Nummer: Ark format: Frimærkeformat: Design: Trykmetode: Trykkeri: Takstgruppe: Ny udgivelse: Udgivelsesdag: Værdi: Numre: Frimærkestørrelse: Design: Trykmetode: Trykkeri: Takstgruppe: Prinsgemalen 80 år' ,50 DKK FO x 43 mm Torben Eskerod Post Danmark Frimærker/Jakob Monefeldt Offset Posten Frimärken, Sverige Småbreve til Europa, 0-50 gr. 100 år siden Første Verdenskrig x 8,00 DKK FO x 100 mm 42,00 x 23,52 mm Anker Eli Petersen Offset Cartor Security Printing, Frankrig Småbreve på Færøerne, 0-50 gr. Casement Rapporten & Dollin ,00 DKK FO ,00 x 23,52 mm Anker Eli Petersen Offset Cartor Security Printing, Frankrig Storbreve på Færøerne, g FØROYAR 8,00 KR Edward Fuglø 2014 FØROYAR 14,50 KR * er også udgivet i hæfte med otte frimærker Ny udgivelse: Udgivelsesdag: Værdi: Numre: Frimærkestørrelse: Design: Trykmetode: Trykkeri: Takstgruppe: Ny udgivelse: Udgivelsesdag: Værdi: Numre: Frimærkestørrelse: Design: Trykmetode: Trykkeri: Takstgruppe: 70 år siden D-dagen ,00 DKK FO ,00 x 23,52 mm Anker Eli Petersen Offset Cartor Security Printing, Frankrig Medium B-breve til øvrige udland, g Juleevangeliet 2' ,00 og 14,50 DKK FO ,5 x 42,0 mm Edward Fuglø Offset LM-Group, Canada Småbreve på Færøerne og til Europa, 0-50 g Forsidefoto: Tórshavn - Fotograf: Kasper Solberg Layout: Posta Stamps - Trykkeri: TrykTeam, Danmark Posta Stamps Óðinshædd 2 FO-100 Tórshavn Færøerne Tel Fax

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Stamps Færøerne Nr. 25 September 2015 ISSN 1603-0036 0036 Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Provisoriemærkerne fra 1940-41 - 75 års jubilæum Når vi sammenligner 2. verdenskrig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Stamps Færøerne. Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036. Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen

Stamps Færøerne. Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036. Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen Stamps Færøerne Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036 Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen Norðatlantex 2011 Julen 2011 Nye posttakster Årets frimærke 2010 EDWARD FUGLØ 2010 1 2 3 Grindahvalur Globicephala

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul.

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul. 1 af 6 Prædiken juleaften d. 24. december 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 2, 1-20. For alle - for dig. Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014 Stamps Færøerne Nr. 21 September 2014 ISSN 1603-0036 0036 Postkort fra Kina? Færøsk miniark vinder pris Julen 2014 Postkort fra Kina Kunne du tænke dig at modtage postkort fra fjerntliggende lande verden

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1940 på Amalienborg Slot. Dronning af Danmark 1972. FAMILIE Datter af Frederik 9. af Danmark (1899-1972) og Ingrid af Sverige (1910-2000), Gift i 1967 med Henri de Laborde de Montpezat (1934) i

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 1. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2014 kl. 15.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Det kimer nu til julefest DDS 85: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Juledag I 2016 Ølgod

Juledag I 2016 Ølgod I går blev spændingen udløst. Den dag, vi havde ventet på, oprandt endelig. Mange har gået og talt ned til juleaften. Børn har åbnet chokoladejulekalendere og pakker med tal på, vi har talt søndage i advent,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN 1800-TALLET UDKIG HISTORIEKANON SLAGET PÅ FÆLLEDEN FRA Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen. Et møde på Fælleden blev til Slaget på Fælleden

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere