Nyt fra Sprognævnet. Indhold. År 2000-problemer. 1999/1 marts. Artikler. Af Henrik Galberg Jacobsen. Årtusindskiftet - hvornår?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. År 2000-problemer. 1999/1 marts. Artikler. Af Henrik Galberg Jacobsen. Årtusindskiftet - hvornår?"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 1999/1 marts Indhold Artikler År 2000-problemer Komma i engelsk og dansk Berigtigelse År 2000-problemer Af Henrik Galberg Jacobsen Stadig flere af de spørgsmål som Sprognævnet får, har at gøre med det kommende årtusindskifte. Et af hovedspørgsmålene er: "Hvornår begynder det nye årtusind i virkeligheden?". Et andet er: "Hvad skal vi kalde det næste århundrede?", et tredje: "Hvad skal vi kalde de to første årtier i det nye århundrede?". Andre spørgsmål er af mere teknisk art. De drejer sig fx om hvordan man skal skrive datoer i det nye århundrede, hvordan man skal udtale de nye årstal osv. I denne opsamlingsartikel giver jeg en oversigt over de forskellige sproglige år problemer som Sprognævnet indtil nu er blevet stillet over for, og som nævnet har en mening om. Årtusindskiftet - hvornår? Hvornår skal det store nytårsknald være, eller ? Det skal være , altså små 10 måneder efter udsendelsen af dette blad. Det er der stort set enighed om, også blandt de mennesker der i øvrigt mener at det nye årtusind - ligesom det nye århundrede og det nye årti - "i virkeligheden" først begynder et år senere, nemlig ved udløbet af nytårsaften Men hvornår begynder det nye årtusind - og det nye århundrede og det nye årti - så rent sprogligt? Spørgsmålet kan også formuleres sådan: Hvad betyder de sproglige udtryk det 21. århundrede og 2000-tallet? Betyder de 'hundredårsperioden inkl.', eller betyder de 'hundredårsperioden inkl.'? Det er den første betydning, altså , der er den korrekte - helt svarende til at fx det 20. århundrede/1900-tallet og det 19.

2 århundrede/1800-tallet hidtil har betydet og stadig betyder henholdsvis 'hundredårsperioden inkl.' og 'hundredårsperioden '. Dronning Margrethe var således i fuld overensstemmelse med naturlig dansk sprogbrug da hun henimod slutningen af sin nytårstale sagde: Om seks timer er vi nået igennem 1998; et nyt år står for døren: Sikken en masse ni-taller, vi nu skal til at skrive i dette, århundredets sidste år. (Citeret efter Politiken ). Sådan er det. For sådan bruger vi sproget, fra hytte til slot. Og så er det uvedkommende om vi ved en nøjeregnende tilbagetælling mod vores tidsregnings begyndelse ender i et "restårhundrede" på kun 99 år (år 1-99 inkl.), og at vi tilsvarende er nødt til at acceptere et "restårtusind" og et "restårti" på henholdsvis kun 999 år (år inkl.) og kun 9 år (år 1-9 inkl.). At det forholder sig sådan, hænger sammen med at der ikke findes noget 'år 0', og at vores tidsregning derfor begynder med år 1. Problemet med de afsnubbede århundreder mv. i begyndelsen af vores tidsregning kunne løses med et snuptag ved at man simpelthen vedtog at lade dem starte med år -1 (minus et) i stedet for med år +1. Det ville være en lige så (u)rimelig løsning som det er at forlænge det århundrede vi endnu befinder os i, til et år efter år Spørgsmålet om hvornår et århundredskifte mv. sprogligt set finder sted, er fyldigere behandlet i Nyt fra Sprognævnet 1991/2, s. 1-2, og 1998/4, s Det næste århundrede (og årtusind) Hvad skal vi kalde det næste århundrede? Set fra et rent dansk synspunkt er der egentlig kun to muligheder, nemlig det 21. århundrede (med bogstaver: det enogtyvende århundrede) og 2000-tallet (med bogstaver: totusindtallet). Den første af disse betegnelser, det 21. århundrede, går naturligt og uproblematisk ind i rækken af traditionelle århundredbetegnelser som det 14. århundrede ( ), det 19. århundrede ( ) og det 20. århundrede ( ). Sådanne århundredbetegnelser var tidligere næsten enerådende. De kan imidlertid - i hvert fald i skyndingen - give anledning til forståelsesvanskeligheder: "Det 14. århundrede, er det nu 1300-årene eller 1400-årene der ligger i det?". I de senere årtier er de da også i stigende grad blevet erstattet af betegnelser af typen 1300-tallet og 1800-tallet. Det ændrer dog ikke ved at de traditionelle århundredbetegnelser fortsat er fuldt korrekte, og at det også vil være helt i orden at omtale det næste århundrede som det 21. århundrede. Den anden af betegnelserne, 2000-tallet (totusindtallet), er den naturlige fortsættelse af rækken tallet, 900-tallet, 1000-tallet (tusindtallet), 1100-tallet, tallet, 1900-tallet..., og det er den betegnelse som Sprognævnet anbefaler i denne sammenhæng. Når så 2000-tallet er slut, kan vi vende tilbage til velkendte hundredbetegnelser som 2100-tallet (enogtyvehundredtallet), 2200-tallet osv. Man kan indvende mod totusindtallet at det strengt taget er dobbelttydigt, idet det jo også kunne betegne hele det næste årtusind, altså perioden I betragtning af

3 hvor lidt man i de kommende år må formodes at tale om det næste årtusind som en helhed i forhold til tidligere og kommende årtusinder, har vi dog ment at man kan tillade sig at se bort fra denne forvekslingsmulighed. Har man brug for at tale om perioden som en helhed, bør man dog for en sikkerheds skyld undgå betegnelsen 2000-tallet og i stedet bruge helt entydige udtryk som fx det 3. årtusind eller årtusindet Også betegnelsen tyvehundredtallet har været inde i billedet som en mulig betegnelse for det næste århundrede. At den overhovedet har været diskuteret som en mulighed i dansk, hænger sammen med at de sproglige autoriteter i Sverige i mere end 30 år har anbefalet betegnelsen tjugohundratalet som betegnelse for det næste århundrede, og at der i begyndelsen af 1980'erne var bestræbelser i gang for at indføre de tilsvarende betegnelser i dansk og norsk. Orddannelsen tyvehundredtallet har imidlertid vist sig at være for afvigende til at den kunne vinde indpas i dansk: Vi har jo bl.a. ikke noget talord der hedder tyvehundrede, og 1000-tallet som betegnelse for det 11. århundrede har altid kun kunnet udtales tusindtallet (og ikke "tihundredtallet"). Også i Norge har spørgsmålet været diskuteret. Her står tjuehundretallet noget stærkere end det tilsvarende ord i dansk, men det norske sprognævn har dog ikke desto mindre besluttet sig for betegnelsen totusentallet. Spørgsmålet om totusindtallet over for tyvehundredtallet har tidligere været behandlet af nævnets formand, Erik Hansen, i Nyt fra Sprognævnet 1986/1, s. 1. De næste årtier De otte årtier fra 2020 til 2099 er sprogligt set ligetil. De må hedde 2020'erne, 2030'erne, 2040'erne osv. eller i kort form 20'erne (tyverne), 30'erne (trediverne/tredverne), 40'erne (fyrrerne) osv. - altså på samme måde som fx 1920'erne, 1930'erne, 1940'erne osv. Værre er det med betegnelserne for de to første årtier, det fra 2000 til 2009, og det fra 2010 til Ser vi tilbage på de første årtier i dette og tidligere århundreder, får vi ikke megen hjælp til at danne udtryk der er parallelle med 1920'erne osv. Det ser nemlig ud til at man hidtil har klaret sig uden den slags betegnelser for århundredernes første årtier. Det betyder dog ikke at man ikke tidligere har kunnet tale om de første årtier. Man har jo fx kunnet bruge selve årstallene: eller Eller man har kunnet tale om fx 1900-tallets første årti eller det andet årti i det 19. århundrede. Sådan kan vi naturligvis bare fortsætte ind i det næste århundrede også. Og i mange situationer vil det utvivlsomt være fuldt tilstrækkeligt at sige eller skrive fx , , 2000-tallets første årti, det andet årti el.lign. Men i nogle situationer vil det nok være praktisk at kunne behandle de to første årtier på en måde der sprogligt set er så parallel som muligt med de otte andre årtier i et århundrede. Der er i hvert fald en del sprogbrugere der allerede her før århundredskiftet har følt et behov for et sæt betegnelser af den type, og som har bedt Dansk Sprognævn om et råd. Sprognævnets svar er i disse tilfælde: Kald det første årti for enerne, og kald det andet for tierne. Det er ganske vist ikke Sprognævnet selv der har fundet frem til ordparret enerne - tierne, men de to ord var vinderne i en læserkonkurrence i Politiken i sommeren 1996, og

4 de er også efter Sprognævnets vurdering det bedste bud på et sæt nye årtibetegnelser der sprogligt set passer rimeligt med de allerede eksisterende. Både enerne og tierne ligger i en vis forstand ligefor. Der er i begge tilfælde tale om ord der findes i forvejen, og som har en lignende anvendelse i regning og matematik som den de nu får inden for tidsregningen. Et af dommerkomiteens medlemmer var professor Erik Hansen, der i en kronik i Politiken bl.a. motiverede valget af enerne således: en ener er i regnekunsten og -undervisningen det sidste ciffer i et helt flercifret tal, og dette indebærer vel at mærke at nul også er en ener. Og hvad tierne angår, har dette ord faktisk været brugt om det andet årti i 1800-tallet. Ordbog over det Danske Sprog (bind 23, 1946) anfører således citatet "Ingemanns Poesi i 10'erne" fra en litteraturhistorie fra Paralleliteten mellem på den ene side enerne og tierne og på den anden tyverne, trediverne osv. må siges at være tilfredsstillende når ordene udtales, og når de som her er skrevet fuldt ud med bogstaver. Men netop årtibetegnelser skrives formentlig oftest med en blanding af (års)tal og bogstaver, fx 1990'erne, 90'erne. Så hvis enerne og tierne helt skal opfylde forventningerne til dem, skal de også kunne skrives med en blanding af tal og bogstaver. Det går fint med tierne: 2010'erne eller 10'erne (se også litteraturhistoriecitatet ovenfor). Men enerne...? Hverken 2001'erne eller 1'erne (eller 01'erne) er rigtig rare. Det er som om de i lovlig høj grad fokuserer på 1-tallet og dermed kommer til at favorisere år 2001 på bekostning af de ni andre år i årtiet. Det er muligvis dette forhold der er grunden til at enerne ikke tidligere har været brugt som betegnelse for det første årti i et århundrede. Og det kan også vise sig at være den alvorligste hindring for at enerne kommer til at slå igennem som almindelig brugt årtibetegnelse. Sprognævnet har modtaget en del vrede reaktioner på enerne og tierne. Så for en ordens skyld: Årtibetegnelserne enerne og tierne med de tilsvarende tal-bogstav-skrivemåder 2001'erne/1'erne og 2010'erne/10'erne er et tilbud til de sprogbrugere der mener de har brug for betegnelserne. Der er ikke tale om et par nye ord som Sprognævnet med vold og magt vil presse ned over sprogbrugerne og ind i sproget. Så brug ordene enerne og tierne og skrivemåderne 2001'erne/1'erne og 2010'erne/10'erne hvis I har lyst - og lad være hvis I ikke bryder jer om dem. Datoer mv. Datoer i 2000-tallet bør principielt skrives på samme måde som de hidtil har været skrevet, altså fx , 11. marts 2000, , 20. november 2004, , 5. september De to første cifre i århundredbetegnelsen kan således også i det næste århundrede udelades når man er sikker på at det ikke fører til misforståelse: , , I datoer hvor måneden er skrevet med bogstaver, bør man dog normalt foretrække at skrive årstallet med alle fire cifre, altså hellere 5. september 2034 end 5. september 34. Det gælder specielt datoer i århundredets første tiår: Skriv altså hellere 11. marts 2000 end 11. marts 00, og hellere 20. november 2004 end 20. november 04.

5 Ved perioder der rækker hen over århundredskiftet, vil det normalt være det mest hensigtsmæssige at skrive årstallene med fire cifre. Skriv altså hellere end Og skriv og ikke (derimod er det naturligvis helt i orden at skrive både fx og ). Udtale Et årstal som 1972 kan enten udtales nitten hundrede (og) tooghalvfjerds eller nitten tooghalvfjerds. Den lange udtale er den traditionelle, og det er den der kan bruges ved alle årstal, også ved trecifrede årstal som fx 987: ni hundrede (og) syvogfirs. Den korte udtale, hvor årstallet udtales i to grupper ligesom et telefonnummer, er nyere og er mindre generelt anvendelig end den lange udtale. Den kan fx normalt ikke bruges ved trecifrede årstal ("Han døde ni syvogfirs"), og den er heller ikke rigtig god ved årstal i et århundredes første årti ("Hun er født i nitten (nul) syv"). Også når det gælder årstal i 2000-tallet, er den lange udtale den generelt anvendelige. Man kan altså uden videre udtale årstallene 2002 og 2064 som to tusind og to og to tusind og fireogtres. De kortere "telefonnummerudtaler" vil derimod virke påfaldende på mange, specielt ved årstallene fra 2000 til Efterhånden som vi får vænnet os til det nye århundrede, vil det dog nok blive ganske almindeligt også at udtale årstal som fx 2012 og 2064 som tyve tolv og tyve fireogtres. Med eller uden år? Når man skriver årstal som 2000, 2012, 2064, kan man altid skrive dem som her, altså uden ordet år foran. Man kan dog også tilføje ordet år og skrive år 2000, år 2012, år Der er øjensynlig en tendens til at man sætter år foran visse årstal, specielt små tal og runde tal og muligvis i særlig grad fremtidige årstal, fx år 5 f.kr., år 29, år 1000, år og altså også år 2000 mv. Denne tendens er særlig stærk i talesproget Der er dog ikke noget der tvinger en til at sætte år foran årstal som fx 2000 og 2012, hverken i tale eller skrift. Og efterhånden som vi kommer nærmere på årtusindskiftet og ind i det nye årtusind, vil det utvivlsomt føles stadig mindre påkrævet med ordet år foran årstallet. Millennium, decennium, dekade og sekel Skal det være rigtig fint, hedder 'årtusind' millennium. Sprognævnet har ikke været forudseende nok til at dette ord kom med i Retskrivningsordbogen (1. udg., 1986; 2. udg., 1996). Men det kommer utvivlsomt med i næste udgave af ordbogen, der ventes udsendt i Det staves som anført: millennium, altså med to l'er ligesom i det latinske talord mille '1000' og med to n'er ligesom i det latinske annus 'år', der ligger bag endelsen -ennium. Ordet bøjes millennium - millenniet - millennier, og i sammensætninger indgår det uændret i formen millennium, fx millenniumproblemer, millenniumskiftet (og ikke "millennieproblemer" osv.). Millennium er altså med hensyn til bøjning mv. helt parallelt med det mere velkendte

6 fremmedord decennium 'årti', der er dannet på grundlag af det latinske talord decem '10'. Også ordet dekade (der går tilbage til det græske deka '10') nævnes undertiden i denne forbindelse. Det kan bruges generelt om tidsrum bestående af ti enheder, fx ti dage, og kan også bruges synonymt med decennium i betydningen 'årti'. Ordbog over det Danske Sprog, Supplement, bind 2 (1995), karakteriserer dog brugen af dekade i betydningen 'årti' som 'sjælden i det 20. århundrede'. Det latinske ord for '100' er centum, som vi bl.a. kender fra måleenheder som centiliter og centimeter. Man kunne vente at samme ord indgik i fremmedordet for 'århundrede', og at det altså hed centennium (jf. fx engelsk century 'århundrede'). Det gængse danske fremmedord er imidlertid sekel, der går tilbage til det latinske sæculum. Dette ord kunne oprindelig betegne en 'menneskealder' eller 'generation' (ca. 33 år), men kom til også at betegne den længste tid et menneske kunne leve, altså et helt århundrede. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn, siden professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet, Odense Universitet. Efter Retskrivningsordbogen kan man valgfrit skrive med eller uden -e i århundred(e) og årtusind(e), uanset om ordene bruges selvstændigt eller i sammensætninger. Jeg har i denne artikel valgt formen århundrede (og hundrede) med -e når dette ord bruges selvstændigt, og ellers brugt formerne uden -e (fx århundredbetegnelse, årtusind, årtusindskifte). HGJ Til indholdsfortegnelsen Komma i engelsk og dansk Af Niels Davidsen-Nielsen Med udgivelsen af 2. udgave af Retskrivningsordbogen indførte Dansk Sprognævn i 1996 et nyt kommasystem. Ved samme lejlighed udgik det såkaldte pausekomma. Derimod blev det grammatiske komma, også benævnt kryds og bolle-kommaet, bevaret. En ordning med to systemer (pausekomma og grammatisk komma) blev altså afløst af en anden ordning med to systemer, og disse systemer kaldes nu nyt komma og traditionelt komma. I modsætning til pausekommaet sættes ikke blot det traditionelle, men også det nye komma efter ret faste grammatiske regler, men de grammatiske forhold der styrer kommateringen, er noget forskellige. Således sættes der ikke komma foran et sætningsformet objekt (genstandsled) i det nye system som der gøres i det traditionelle. Med nyt komma skrives der fx Jeg forstår du har problemer (jf. Jeg forstår dine problemer), med traditionelt komma Jeg forstår, du har problemer. Sprognævnet anbefaler det nye komma, og mange sprogfolk lader til at være enige med nævnet i at anvendelse af det nye komma resulterer i en mere hensigtsmæssig opdeling af

7 tekster i informationsenheder end det traditionelle. I sin håndbog Pas på sproget (1996) skriver Søren Brandt fx som følger: "De nye kommaregler er en usædvanlig vellykket forening af de bedste egenskaber fra hvert af de to tidligere sæt kommaregler, og der er ingen grund til at bruge de også stadig normrette regler for "traditionelt komma", som fører til en del forstyrrende kommaer og som næsten ingen behersker" (s. 56). En sidegevinst Formålet med denne artikel er at sætte fokus på en sidegevinst ved at gå over til det nye komma. Har man lært at sætte nyt komma, bliver arbejdet med at lære sig engelsk kommatering meget mere overkommeligt, for den nye danske kommatering ligger tæt op ad den engelske (samt op ad den svenske og især norske og op ad den der benyttes i de romanske sprog). Da engelsk er vor tids internationale hjælpesprog og første fremmedsprog i Danmark, siger det sig selv at beherskelse af skriftligt engelsk, herunder tegnsætning, er et stort aktiv. I det nye danske system sættes der normalt ikke komma foran en ledsætning (bisætning) som der gøres i det traditionelle. Der er altså ikke komma i eksempler som Man siger at hun drikker og Jeg ringer når de er kommet. I engelsk sættes der heller ikke komma under disse betingelser (They say that she drinks og I'll call you when they have arrived), og det er denne lighed der gør det let for brugere af det nye danske komma at lære sig engelsk kommatering. I engelsk eksisterer der ikke som i dansk en officielt fastsat tegnsætning. I dette århundrede er der imidlertid vokset en norm frem i Storbritannien og det britiske statssamfund, og det er den der vil blive beskrevet her. Amerikansk tegnsætning adskiller sig i visse henseender fra britisk, som vi hvad et enkelt forhold angår, kommer ind på nedenfor. Den følgende sammenligning af dansk og engelsk kommatering er baseret på Retskrivningsordbogen (2. udgave, 1996; RO) og The Penguin Guide to Punctuation af R.L. Trask (1997). Derudover har jeg konsulteret The Oxford Companion to the English Language (1992). Jeg tager udgangspunkt i fire engelske kommatyper som Trask opstiller: 'the listing comma' (opremsningskomma), 'the joining comma' (forbindelseskomma), 'the gapping comma' (udeladelseskomma) og 'bracketing commas' (parenteskommaer). Jeg tillader mig at gå ud fra at de læsere der er interesseret i kommatering på engelsk, også har et vist kendskab til engelsk. I det følgende bringes engelske eksempler derfor uden oversættelse. Opremsningskomma (listing comma) Dette komma bruges som erstatning for AND og OR ved sideordnede led (ord, ordgrupper, sætninger), typisk i konstruktioner af typen X, Y og/eller Z: The Three Musketeers were Athos, Porthos and Aramis. He came, saw and conquered. The children were happy, noisy and overexcited. They spoke slowly, deliberately and softly. You can fly via Bombay, via Athens or via Cairo. Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish. I said that Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish.

8 Opremsningskomma bruges også mellem sideordnede foranstillede adjektiver: Her long, dark, glossy hair fascinated me. I dansk er billedet stort set det samme: De Tre Musketerer var Athos, Porthos og Aramis. Du kan flyve over Bombay, over Athen eller over Kairo. Hendes lange, mørke, skinnende hår fascinerede mig. Der er dog en enkelt væsentlig forskel: I dansk skal der sættes komma foran konjunktionen hvis de led der sideordnes, er sætninger (se RO, 51.1 og 52.2): Lisa taler fransk, Julie taler italiensk, og jeg taler spansk. Jeg sagde at Lisa taler fransk, at Julie taler italiensk, og at jeg taler spansk. I Retskrivningsordbogen nævnes det at den underforståede konjunktion foruden OG og ELLER kan være MEN (. 46): Nok se, ikke røre! Her sættes der også opremsningskomma i engelsk: You can look, not touch! Om kommatering i opremsninger skal det tilføjes at der i amerikansk engelsk sættes komma foran den konjunktion der indleder det sidste sideordnede led: The Three Musketeers were Athos, Porthos, and Aramis. Denne kommatering - der afviger fra den danske - benyttes også af Oxford University Press i dette forlags udgivelser og benævnes derfor i Storbritannien 'the Oxford comma'. Forbindelseskomma (joining comma) Forbindelseskommaet bruges til at sammenføje to helsætninger til en sammensat sætning (et "punktum"), og det skal følges af et af forbindelsesordene AND, OR, BUT, WHILE, YET: Poland has begun negotiating membership of the EC, and Lithuania is expected to do the same soon. You must hand in your essay on Friday, or you will receive a mark of zero. Britain has long been isolated in Europe, but now she is beginning to find allies. A dropped goal counts three points in rugby union, while in rugby league it only counts one point. Billions of dollars have been hurled into the Star Wars project, yet we appear to have nothing to show for this colossal expenditure. Denne regel svarer til den danske regel om at der sættes komma foran en helsætning der indledes med konjunktion (RO, 51.1). De konjunktioner der opereres med i dansk, er OG, ELLER, MEN, FOR, THI og SÅ: Vinden peb, og tordenen rullede. Enten er han syg, eller også er han bortrejst. Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel. Selv dansede præsten ikke, for/thi det var ikke helt passende. Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind.

9 Foran AND/OG, OR/ELLER og BUT/MEN sættes der, som det ses, komma på helt samme måde. På den anden side er der den forskel mellem reglerne at der foreskrives komma foran FOR/THI og helsætningskonjunktionen SÅ i dansk, men ikke foran de tilsvarende konjunktioner FOR og SO i engelsk, samt at der foreskrives komma foran WHILE og YET i engelsk, men ikke foran MENS og DOG i dansk. At FOR mangler blandt de opregnede ord i engelsk, er overraskende, for i engelske ordbøger - fx Longman Dictionary of Contemporary English (LDCE) og Oxford Advanced Learner's Dictionary (ALD) - illustreres denne konjunktion med eksempler som følgende: The old lady does not go out in the winter, for she feels the cold a great deal. (LDCE) We listened eagerly, for he brought news of our families. (ALD) I forhold hertil er kommateringen altså den samme i engelsk og dansk. Ifølge reglerne er der forskel i kommatering foran SO og helsætningskonjunktionen SÅ: SÅ udløser komma på dansk, mens SO ikke figurerer i den engelske liste og derfor ikke burde gøre det. Manglende komma på engelsk bekræftes af ordbogseksempler som The shops were closed so I didn't get any milk og The manager was ill so I went in his place (ALD), men ikke af eksempler som It was dark, so I couldn't see what was happening og I had a headache, so I went to bed (LDCE). Det er ikke svært at se at man under nogle betingelser har lyst til at sætte komma foran SO. Sammenlign følgende sætninger: He closed the door so I couldn't get in. He closed the door, so I couldn't get in. Her har kommaet betydningsadskillende funktion, hvilket fremgår af at der er to forskellige danske oversættelser: Han lukkede døren så jeg ikke kunne komme ind. Han lukkede døren, så jeg kunne ikke komme ind. På dansk sættes der normalt ikke komma i den første sætning, for dér er der ikke tale om sammenføjning af to helsætninger: som det fremgår af adverbialet (bileddet) IKKEs placering foran verbalformen kunne, er sætningen der følger efter SÅ, en ledsætning (bisætning). I den anden sætning, hvor adverbialet står efter kunne, er der derimod tale om sammenføjning af to helsætninger, så dér skal der efter de danske regler sættes komma. At WHILE udløser komma i engelsk, er besynderligt, for denne konjunktion er ikke sideordnende, men klart underordnende, også når den bruges i betydningen 'men' som i de eksempler Trask anfører. Ikke desto mindre sættes der i nogle ordbøger komma foran WHILE: Their country has plenty of oil, while others have none. (LDCE) I andre ordbøger er der imidlertid ikke komma her:

10 I drink black coffee while he prefers it with cream. (ALD) Der er intet overraskende i at billedet er broget undtagen ved AND/OG, OR/ELLER og BUT/MEN. Ingen af de øvrige forbindelsesord er nemlig klart sideordnende. WHILE er indiskutabelt underordnende, så her virker kommaet umotiveret, og YET - der kan have AND foran sig - er et forbindelsesord der samtidig fungerer som adverbial i den sætning det indleder (lige som NEVERTHELESS). Dansk FOR/THI ligger (lige som engelsk FOR) i en gråzone mellem sideordnende og underordnende konjunktioner. Det er nærmest beslægtet med de sideordnende, men adskiller sig fra OG, ELLER og MEN dels ved kun at kunne forbinde sætninger (ikke ord og ordgrupper), dels ved at det ikke tillader udeladelse af verbalet (udsagnsleddet) i den anden sætning: Brun er vores rektor, og Bang (er) vores dekan. Brun kan forflyttes, eller Bang (kan) fyres. Brun er højt kvalificeret, men Bang (er) et mindre kontroversielt valg. Brun er blevet ansat, for Bang er blevet forflyttet. Heller ikke engelsk FOR er rent sideordnende: også for denne konjunktion gælder det at den kun kan forbinde sætninger, og at den ikke tillader udeladelse af verbalet i den anden sætning: Tanner is our dean(,) and Stopford (is) our bursar. Tanner can be transferred(,) or Stopford (can be) fired. Tanner is highly qualified(,) but Stopford (is) a less controversial choice. Tanner has been hired for Stopford has been transferred. Udeladelseskomma (gapping comma) Dette lidt kuriøse komma benyttes for at vise at et eller flere ord er blevet udeladt fordi de allerede er nævnt tidligere i sætningen: Jupiter is the largest planet and Pluto, the smallest. Her er is udeladt efter Pluto og erstattet af et komma. I det danske system er der ikke noget udeladelseskomma, og der sættes således ikke komma efter Pluto i: Jupiter er den største planet, og Pluto den mindste. Her foreligger altså en kontant forskel mellem engelsk og dansk kommatering. I Trasks kommabog nævnes det imidlertid at udeladelseskomma ikke altid er nødvendigt, men kan undværes hvis sætningen er fuldstændig klar uden det. Et eksempel herpå er Italy is famous for her opera composers, France(,) for her chefs and Poland(,) for her logicians. Trask anbefaler at man bruger sin dømmekraft, og han nævner at man kan nøjes med at bruge udeladelseskomma i de tilfælde hvor der er risiko for misforståelse uden det. Som et eksempel på en sætning som uden udeladelseskomma kan give forståelsesproblemer kan nævnes Peter is called Brown and Tom(,) Jones. Parenteskommaer (bracketing commas)

11 Efter denne regel benyttes et sæt kommaer til at markere en svag afbrydelse i en sætning, dvs. en afbrydelse der ikke forstyrrer sætningens forløb, og som kan fjernes uden at det resterende bliver uforståeligt: These findings, we would suggest, cast doubt upon his hypothesis. Schliemann, of course, did his digging before modern archeology was invented. Darwin's Origin of Species, published in 1859, revolutionized biological thinking. Hertil svarer i dansk reglen om selvstændige sætningsdele: "Med komma afgrænser man ord og sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom uden for sætningen. De har tit karakter af ufuldstændige sætninger, og de kan i reglen udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs" (RO, 48.1): Man kan, muligvis, finde en anden forklaring. Han kom, som så ofte før, alt for tidligt til mødet. Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften. I begge sprog er der efter denne regel kommaer omkring parentetiske relativsætninger (henførende sætninger): Rupert Brooke, who was killed in the war at the age of twenty-eight, was one of our finest poets. Rupert Brooke, der blev dræbt i krigen som 28-årig, var en af vores fineste digtere. En svag afbrydelse kan stå først i sætningen, og i så fald benyttes kun det afsluttende parenteskomma: All in all, I think we can say that we've done well. Unlike most nations, Britain has no written constitution. Although Mercury is closer to the sun, Venus has the higher surface temperature. I dansk er parenteskomma mindre almindeligt efter et indledende led. Som det fremgår af RO, , sættes der komma efter tiltaleord, udråb/eder og led der er stillet uden for sætningen: Kammerater, nu er tiden inde! Øv, nu gik den i stykker. Peter, ham kan vi vel stole på? Der sættes også komma efter en indledende ledsætning: Skønt Merkur er tættere ved solen, har Venus højere overfladetemperatur. Her falder kommateringen imidlertid ikke ind under reglen om selvstændige sætningsdele, jf. at ledsætningen ikke kan fjernes uden at betydningen ændres afgørende, men under den specielt danske regel om at der altid sættes komma efter ledsætning (RO, 52). Endelig kan en svag afbrydelse stå som en parentetisk tilføjelse sidst i sætningen, og i så fald benyttes kun det indledende komma: The use of dictionaries is not allowed, which strikes me as preposterous. The pronunciation of English is changing rapidly, we are told. The Rose Parade is held in Pasadena, a suburb of Los Angeles.

12 Under disse omstændigheder sættes der også komma i dansk: Brug af ordbøger er ikke tilladt, hvilket jeg anser for uhyrligt. (RO, 54.1) Udtalen af engelsk er under hastig forandring, får vi at vide. (RO, 51.5) The Rose Parade holdes i Pasadena, en forstad til Los Angeles. (RO, 48.7) I denne forbindelse nævner Retskrivningsordbogen at der sættes komma foran tiltaleord, udråb og eder, spørgende tilføjelser, led uden for sætningen, frit prædikativ, apposition samt forklaringer og præciseringer. Under disse betingelser sættes der også komma i engelsk. For eksempel kan komma foran en spørgende tilføjelse illustreres med følgende eksempler: Du er medlem af partiet, ikke? You're a party member, aren't you? Forskellen mellem engelsk og dansk parenteskommatering vedrører således primært de selvstændige sætningsdele der står først i sætningen: Således placerede sætningsdele efterfølges i højere grad af komma i engelsk end i dansk (hvor dette som nævnt kun er tilfældet hvis der er tale om en ledsætning eller om tiltaleord, udråb/eder og led der er stillet uden for sætningen). Denne forskel kan illustreres med følgende eksempler hvor det første sætningsled er et adverbial der ikke har sætningsform: Unlike most nations, Britain has no written constitution. I modsætning til de fleste lande har Storbritannien ikke nogen skreven grundlov. For begge kommasystemer gælder det imidlertid at reglerne ikke er faste. I Trasks kommabog nævnes det at en svag afbrydelse ikke nødvendigvis udløser komma, og at begge de følgende sætninger er korrekt kommaterede: Shortly before the war, he was living in Paris. Shortly before the war he was living in Paris. På tilsvarende måde nævner Retskrivningsordbogen at det ofte er "en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med et omma" ( 48.1). Andre forhold I dette afsnit skal der redegøres for nogle specifikke forskelle der ikke er behandlet ovenfor. I overensstemmelse med reglen om at der sættes komma efter en ledsætning (RO, 52), efterfølges en dansk relativsætning der ikke står sidst i sætningen, altid af et komma - også selvom den er ikke-parentetisk: Den der ikke vil høre, må føle. Den der sover, synder ikke. Det hold (som) jeg arbejder på, starter kl I engelsk sættes der ikke komma efter en ikke-parentetisk relativsætning: The pictures which are being sent back by Hubble Space Telescope( ) may revolutionize our understanding of the universe.

13 I begge systemer holdes parentetiske og ikke-parentetiske relativsætninger imidlertid ude fra hinanden: De gamle, der er afhængige af deres folkepension, er nu ved at være bekymrede. (Dvs. alle gamle) De gamle der er afhængige af deres folkepension, er nu ved at være bekymrede. (Dvs. kun nogle gamle) The elderly, who are dependent on their old-age pensions, are beginning to worry. (Alle) The elderly who are dependent on their old-age pensions are beginning to worry. (Nogle) Hvis man bruger det traditionelle danske komma, kan man ikke adskille disse to betydninger, og det må siges at være en svaghed ved systemet, især i genrer hvor entydighed er af afgørende betydning (fx juridisk sprog). En anden specifik forskel mellem de to sprog skyldes reglen om at der i dansk altid sættes komma - eller et andet tegn - foran MEN (RO, 47): Vi ser ikke fjernsyn, men læser avis. Hotellet var billigt, men også elendigt. Trætte, men lykkelige kom de tilbage. I engelsk sættes der ikke komma foran BUT i eksempler af denne type: It's not the red shirt I wanted but the blue one. They are poor but proud. Derimod sættes der som nævnt komma foran BUT ved sammenføjning af to sætninger til en sammensat sætning, eller hvis BUT indleder et parentetisk indskud: Britain has long been isolated in Europe, but now she is beginning to find allies. Norway, but not Denmark, has long been isolated in Europe. Endelig skal opmærksomheden henledes på følgende særlige anvendelser af komma: - I engelsk benyttes komma til at opdele store tal bagfra i grupper a tre cifre, som fx 3,735,862. Her bruger dansk punktum eller mellemrum. - I forbindelse med direkte tale sættes der i engelsk komma efter en indledende anførende sætning: She said, "Mind your own business." Her bruges der kolon i dansk (RO, 58.1). - I breve sættes der i engelsk normalt komma efter den indledende hilsen (fx Dear Linda,) og efter den afsluttende formular (fx Yours sincerely,). I dansk bruges der enten ikke noget skilletegn her (RO, 41), eller der sættes udråbstegn efter hilsenen (RO, 60.2). - I decimaltal bruger man punktum i engelsk som i 1.5. Her bruger dansk komma. Afslutning Hvis man kan sætte korrekt nyt komma i dansk, er det en særdeles overkommelig opgave at lære sig engelsk kommatering. Stort set behøver man kun at skrive sig følgende regler bag øret:

14 1) Sæt ikke komma foran sidste led i en opremsning når de sideordnede led er sætninger: Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish. I said that Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish. 2) Sæt komma efter et ikke-sætningsformet indledende adverbial når dette står med en vis selvstændighed og/eller er langt: All in all, I think I can say that we've done well. With characteristic lack of imagination, she thought that they loved her for her mind. 3) Sæt ikke komma efter en ikke-parentetisk relativsætning: The honour which you do me( ) is too great. 4) Sæt ikke komma foran BUT medmindre denne konjunktion sammenføjer to helsætninger eller indleder et parentetisk indskud: They are poor( ) but proud. 5) Brug komma til opdeling af store tal samt normalt ved indledende hilsener og afsluttende formularer i breve. 6) Brug ikke komma (men punktum) i decimaltal. 7) Sæt i øvrigt komma som i dansk. Vil man vide mere om tegnsætning i engelsk, kan Trasks bog anbefales, for den er både pædagogisk, instruktiv og underholdende. Trask har skrevet sin bog fordi han er træt af at læse tekster med dårlig tegnsætning, og han giver sine læsere følgende råd: "Husk at det er dit ansvar at udtrykke dig forståeligt. Læseren skal ikke være nødt til at slås med din tekst for at få hoved og hale på den." Dårlig tegnsætning gør livet surt for læseren, og det gælder selvfølgelig både i engelsk og dansk. Henvisninger Brandt, Søren Pas på sproget. København. Amanda. McArthur, Tom (red.) The Oxford Companion to the English Language. Oxford. Oxford University Press. Trask, R. L The Penguin Guide to Punctuation. Harmondsworth. Penguin Books. Retskrivningsordbogen (2. udg.) Dansk Sprognævn. København. Aschehoug. Longman Dictionary of Contemporary English. London. Longman. Oxford Advanced Learner's Dictionary. Oxford. Oxford University Press. Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) er professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, medlem af Dansk Sprognævn.

15 Til indholdsfortegnelsen Berigtigelse I artiklen Om -s eller ingenting i toleddede navne (Nyt fra Sprognævnet 1998/4) indsneg der sig desværre den fejl at Læssøe, der faldt i slaget ved Isted 1850, blev betegnet som søhelt. Fejlen skyldtes at der i manuskriptet oprindelig var tale om Willemoesgade og tilhørende søhelt. Der stod: "Willemoesgade på Østerbro er opkaldt efter søhelten Peter Willemoes, der faldt i slaget ved Sjællands Odde 1808". Han blev erstattet af Læssøe, men søhelten blev stående. Vibeke Sandersen Til indholdsfortegnelsen

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Engelsk på KU Sprogvejledning

Engelsk på KU Sprogvejledning KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 1017 KØBENHAVN K Engelsk på KU Sprogvejledning 1. udgave April 2007 Forord Jorden er flad. Sådan beskriver vi efterhånden den globaliserede

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155 (Dansk Sprognævns

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende GU HHX Engelsk A Vejledende opgave 2014 Kl. 09.00-14.00 1. delprøve Kl. 09.00-10.00 GU2014 - ENA1 Vejledende 1 Ataani immersugassat immersorneqassapput. Misilitsinnerup kingorna kakkersakkat (hæfte) nakkutilliisumut

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt.

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 208/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cuba. 25.01. 9.02.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.276 kr. Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

10. Passiv. Find og understreg de steder, hvor der udtrykkes passiv i følgende sætninger. Oversæt herefter sætningerne.

10. Passiv. Find og understreg de steder, hvor der udtrykkes passiv i følgende sætninger. Oversæt herefter sætningerne. ØVELSE 1 Find og understreg de steder, hvor der udtrykkes passiv i følgende sætninger. Oversæt herefter sætningerne. 1. Pigen blev set af viceværten *, da hun forlod bygningen. 2. Planen ændredes under

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Elocutio kunsten at være veltalende... og kunsten at skabe vores egen virkelighed

Elocutio kunsten at være veltalende... og kunsten at skabe vores egen virkelighed Elocutio kunsten at være veltalende... og kunsten at skabe vores egen virkelighed Spejlneuroner Vores hjerne er dum ØVELSE 1: Huskeøvelse A Besparelser på dagins.tu.onsområdet er hensigtsmæssige. Ska8eforvaltningens

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Der måles og regnes på livet løs

Der måles og regnes på livet løs 3. årgang nr. 6 Maj 2011/12 Der måles og regnes på livet løs Emneuge på 1. årgang I dette nummer: Side 2 Nyt fra ledelsen 3 Famous me 8. årgang har skrevet stile i engelsk om at være berømt 4 Nu er der

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG ROSE AND CROWN Ideas and Identities in British Politics and Society Malene Djursaa Charlotte Werther Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG Malene Djursaa and Charlotte Werther Rose and Crown Ideas and

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

Lektion 1 Grundliggende regning

Lektion 1 Grundliggende regning Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...

Læs mere

Grammatiktidende. Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium. 4. udgave, 2008

Grammatiktidende. Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium. 4. udgave, 2008 X? Grammatiktidende Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium 4. udgave, 2008 Grammatiktidende Indhold: indholdsfortegnelse:...side i forord:... side ii en sætnings led:... side 1-10

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Engelsk grammatik for begyndere. Grundregler for navneord, tillægsord og udsagnsord.

Engelsk grammatik for begyndere. Grundregler for navneord, tillægsord og udsagnsord. Engelsk grammatik for begyndere. Grundregler for navneord, tillægsord og udsagnsord. Meningen med disse sider, som du kan printe ud og bruge, er at slå nogle ganske få regler fast. Engelsk grammatik har,

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Ordstilling (word order)!... 2 Ordklasser!... 2 Did og dobbelt datid!... 3

Ordstilling (word order)!... 2 Ordklasser!... 2 Did og dobbelt datid!... 3 GRAMMAR COMPENDIUM Ordstilling (word order)!... 2 Ordklasser!... 2 Did og dobbelt datid!... 3 Kongruens!... 3 Simple Present vs Present Progressive!... 4 Hjælpeverbum altid to have!... 7 Kort om tegnsætning

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider)

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) Engelsk grammatik - en kort oversigt Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) NAVNEORD (substantiver)...2 Ejefald (genitiv)...2 KENDEORD (artikler)...2 UDSAGNSORD

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Eksamen, digitalisering og internet i de gymnasiale uddannelser. Steen Lassen Senter for IKT i utdanningen, oktober 2013

Eksamen, digitalisering og internet i de gymnasiale uddannelser. Steen Lassen Senter for IKT i utdanningen, oktober 2013 Eksamen, digitalisering og internet i de gymnasiale uddannelser Steen Lassen Senter for IKT i utdanningen, oktober 2013 Milepæle 1994 computer tilladt ved skriftlig eksamen i få fag, skolen bestemte 2000

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2013/0257 afsagt den 28. august 2014 ****************************** KLAGER RE (2 pers.) SALGSBUREAU ARRANGØR Top Tours ApS Top Tours ApS REJSEMÅL Bali, Indonesien

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber Historisk analyse Når der foretages en historisk analyse, er det nødvendigt, at der anvendes kildeanalyse, og her er det oplagt at udvælge nogle få kilder, som der arbejdes i dybden med. Analysen skal

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere