Kend din boble, for den kender dig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kend din boble, for den kender dig"

Transkript

1

2

3 Kend din boble, for den kender dig - En kampagne om personaliseret indhold Roskilde Universitet 2012 Humanistisk Teknologisk basisstudium, 3. semester Gruppe Jeppeh Martin Olsen Jesper Ørstrup Christensen Kristoffer Ellebæk Stephan Mosko Jensen Vejleder: Benedicte Frederikke Rex Fleron Sidetal: 50 sider à 2400 anslag m. mellemrum Anslag: inkl. mellemrum

4

5 Resumé Denne projektrapport tager udgangspunkt i udbredelsen af personaliseret indhold på internettet. Projektet har til formål, at undersøge hvordan man kan skabe interesse og kendskab til dets betydning ved hjælp af en oplysningskampagne, med en viral video som kommunikationsprodukt. I rapporten redegøres der for, at personaliseret indhold i dag er udbredt mange steder på internettet og at udviklingen er stigende. Denne udvikling er ifølge kritikere som Eli Pariser, Cass R. Sunstein og Thore Husfeldt, problematisk i forhold til demokratiet. Igennem en diskussion baseret på empiriske undersøgelser og kritikernes synspunkter, udledes det at udviklingen på nuværende tidspunkt ikke er problematisk, men kan blive det i fremtiden. Derudover blev der erfaret, at den bredere befolkning ikke er bevidste om, at deres informationsvisning er påvirket af algoritmer, og at der derfor er behov for oplysning. Denne konklusion danner grundlag for en kampagnestrategi, der tager udgangspunkt i Preben Sepstrups teori om generel- og målrettet kommunikation. Ud fra disse teorier og viral marketingsteori, samt en analyse af populære virale videoer, er et narrativ til en viral video, med et dertilhørende storyboard blevet udviklet. Disse blev forbedret i en iterativ proces, hvor det over flere iterationer blev testet på repræsentanter fra målgruppen. I sammenhæng med kampagnestrategien findes det endelige narrativ til den virale video optimal i forhold til, at kunne skabe interesse og kendskab til personaliseret indhold. Abstract This study examines the spread of personalized content on the internet, and how to create awareness about it, through an information campaign. In the study we see that the amount of personalized content is increasing. According to critics this is problematic in proportion to the democracy but studies shows that this is not the case today. Even though, the development might become dangerous for the democracy in the future. In addition we have experienced that the wider public is not aware of the effects caused by personalization. These findings form the basis of a campaign strategy based on Preben Sepstrups theory of general and targeted communication. Based on the campaign strategy, viral marketing theory and an analysis of popular viral videos, a narrative to a viral video has been developed. The narrative went through several iterations until a desired result was achieved.

6

7 Begrebsafklaring Algoritme Algoritmer bruges blandt andet i software. Det er en opskrift af matematiske beregningstrin med logiske slutninger, hvor data kan omdannes til et resultat. Dataspor Vi forstår dataspor som en samling af informationer om den pågældende internetbruger, som forskellige internetsider modtager/indsamler, når brugeren benytter deres tjeneste. Datasporet indebærer f.eks. informationer om tidligere søgninger, IP-adresse, hjemmesider brugeren har besøgt, brugerens geografiske position, cookies, internetbrowser og styresystem. Personaliseret indhold Vi forstår personaliseret indhold som information på internettet, der er vist til den specifikke bruger baseret på dennes dataspor. Filterbobler Begrebet er italesat af internet-aktivisten Eli Pariser i forbindelse med hans udgivelse af bogen The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You fra Det betegner, hvordan vi som følge af personaliseret indhold kan blive adskilt fra oplysninger, der strider imod vores synspunkter, og vi derfor bliver isoleret i hver vores egen kulturelle eller ideologiske boble. Information Her menes der alle de informationer, der er at finde på internettet. Dette inkluderer tekst, billeder, hjemmesider, videoer, nyheder og blogs m.m. Informationsvisning Vi benytter begrebet informationsvisning, når der er tale om den måde, en bruger får præsenteret indhold på internettet. Det kan f.eks. være, hvordan Google rangerer søgeresultater, eller hvordan et nyhedssite viser nyheder.

8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Produktide Fokusering og afgrænsning Semesterbinding og 2. dimension Rapportdesign Personaliseret indhold Personaliseret indhold på internettet Personaliseret indhold og demokratiet Kritik af Pariser og Sunstein Vores oplysningskampagnes grundlag og relevans Metode og teori Teori om målrettet kommunikation Kampagnestrategi Viral marketing Storyboard og iterativ proces Strategien for oplysningskampagnen Situationsanalyse Kampagnens mål... 33

9 4.3 Målgruppe Kommunikationsform Refleksion over kampagnemål og kommunikationsformer Analyse af populære virale videoer Test Your Awareness Get Closer Vi skal nok køre dig Sammenfatning af analysen Design af narrativ til den virale video Designrationale Iterationer i udviklingsprocessen Det første narrativ Det andet narrativ Tredje og endelige narrativ Opsamling på designprocessen Diskussion af kampagnen Et skrækscenarie som vej til målgruppen Kampagnens effektivitet Adfærdsændringer En anden målgruppe Konklusion Anvendt litteratur... 62

10

11 1. Indledning Siden grundstenene til internettet blev lagt i 1960 erne, er mængden af tilgængelig information steget eksplosivt for alle med en internet-opkobling, og har revolutioneret det moderne samfunds tilgang til- og anvendelse af information. Særligt med udviklingen af PC en rykkede computeren for alvor fra forskningsverdenen på universiteterne og ud til den bredere befolkning, og åbnede vinduet til the world wide web. Du er imidlertid som bruger af internettet ikke den eneste, der får adgang til informationer. Store internetvirksomheder som eksempelvis Google får også adgang til informationer om, hvem du er som bruger, når du er online. Disse informationer indebærer alt fra, hvilke hjemmesider du besøger, hvor du er i verden, hvilken internetbrowser du anvender, hvad du klikker på, til hvad du skriver på sociale medier. Disse informationer er ikke uvæsentlige. Informationerne hjælper til at personalisere din oplevelse, og gør den unik i forhold til andre brugeres. Personaliseret indhold på internettet er ikke nyt. Den amerikanske onlinebutik Amazon fik eksempelvis fra dens opstart som en online-boghandel i 1995 stor succes med at kunne anbefale bøger til brugere. Anbefalingen baserede sig på, hvad brugere med samme køb ellers havde købt (Pariser, 2011, s. 28). Denne udvikling inden for personaliseret indhold for den enkelte unikke bruger har siden bredt sig til en stor del af internettet. Ikke mindst Google, der i december 2009 indførte personaliserede søgninger, så der nu ikke længere eksisterer standardiserede søgninger, med mindre man selv aktivt slår funktionen fra (Horling & Kulick, 2009). Ifølge internetaktivisten Eli Pariser er udviklingen problematisk. Den kan føre til, at vi som internetbrugere bliver fanget i, hvad han betegner som en Filterboble. I 2011 udgav han bogen The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You. Heri beskriver han, hvordan vi som følge af algoritmisk selekteret indhold kan blive adskilt fra oplysninger, der strider imod vores synspunkter, og at vi derfor bliver isoleret i hver vores egen kulturelle eller ideologiske boble. I denne boble bliver information tilrettelagt, så det umiddelbart kan synes mere relevant for brugeren. Til at illustrere problematikken, inddrager Pariser et citat fra stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg: A squirrel dying in 1

12 front of your house may be more relevant to your interests right now than people dying in Africa (Pariser, 2011, s. 1). 1.1 Motivation Vores motivation for dette projekt udspringer af en interesse i at forstå personaliseret indhold og dettes betydning for det enkelte individ og samfundet som helhed. Samtidig ser vi de komplekse aspekter af teknologien som en mulighed for at udfolde os kreativt i en udviklingsproces af et produkt, der skal forsøge at formidle og skabe interesse for et komplekst budskab på en enkel måde. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvordan vi kan designe en kampagne, der kan oplyse om personaliseret indholds betydning og tilstedeværelse. 1.2 Problemfelt Personaliseret indhold er en stigende tendens på tværs af platforme på internettet. I dag eksisterer der internettjenester som eksempelvis sociale medier, der baserer sig på personaliseret indhold. I de senere år er personaliseret indhold rykket ind på flere udenlandske online-nyhedsredaktioner (Weisberg, 2011). Flere danske mediehuse som Ekstra Bladet og BT arbejder med eller overvejer at indføre personaliseret indhold på en lille skala. Dette vil personalisere visningen af artikler til den enkelte bruger, og målet er at optimere brugeroplevelsen på siderne (Schwarz-Nielsen, 2012). En opgørelse fra Danmarks Statistik (2012) viser, at 73% af danskerne i 2012 har benyttet sig af onlinenyheder, aviser og tidsskrifter. Dette betyder, at en stor del af danskerne kan blive udsat for personaliseret indhold i deres online-baserede nyhedsvisning. Ifølge Pariser (2011, s. 9-10) har vi altid valgt medier, der har tiltalt vores interesser og verdenssyn, men udviklingen indenfor personaliseret indhold medfører, at vi kan blive fanget i den førnævnte filterboble. Det er et passivt fænomen, hvor man til forskel fra valg af forskellige trykte aviser eller nyhedskanaler ikke selv aktivt tager et valg. Pariser er ikke alene om at være kritisk overfor udviklingen. Thore Husfeldt, professor i Computer Science ved IT-Universitet i København, tilslutter sig i udbredt grad Parisers bekymringer og understreger, at det er en stor udfordring at formidle, hvad algoritmer indebærer for den almene borger (Bilag 1, 00:50:25-00:53:49). Ifølge ham skyldes det, at de fleste ikke er 2

13 bevidste om den store betydning, algoritmer og computerkode har i det moderne samfund (Bilag 1, 00:48:09). Udviklingen indenfor personaliseret indhold har skabt debat, om det kan skade den fælles forståelse af verden. Med personaliseret indhold får vi fragmenterede og personlige udgaver af virkeligheden, og det kan ifølge kritikerne skade demokratiet. (Pariser, 2011, s. 164; Sunstein, 2004, s. 58; Bilag 1, 00:41:15). Dette ser vi som en interessant problemstilling, som danner grundlag for en oplysningskampagne, der har en viral video som omdrejningspunkt. 1.3 Problemformulering Hvordan kan man designe en viral video som en del af en kampagnestrategi, der kan skabe interesse for og kendskab til, hvilken betydning personaliseret indhold kan have for informationsvisning på internettet? 1.4 Arbejdsspørgsmål Vi har opstillet følgende arbejdsspørgsmål, der fungerer som retningslinjer igennem projektet: 1. Hvad er personaliseret indhold, og hvilken betydning har det i forhold til informationsvisning på internettet? 2. Er fænomenet filterbobler en realitet? 3. Hvordan kan man udarbejde en kampagnestrategi, der kan danne grundlag for en oplysningskampagne? 4. Hvilke elementer skal der indgå i en viral video, så interessen for kampagnens budskab fanges af en bred målgruppe? 1.5 Produktidé I projektgruppen fik vi idéen til, at der kunne skabes opmærksomhed om oplysningskampagnen ved hjælp af en viral video. Vores mål er netop, at kampagnen skal henvende sig til folk, der benytter sig af internettet generelt, hvor filterbobler kan blive en 3

14 realitet. Derfor finder vi det oplagt, at kampagnens platform også skal være internettet. Derudover har vi i projektgruppen erfaret, at virale videoer er effektive midler til at sprede mere eller mindre komplekse budskaber på en enkelt, kreativ og inspirerende måde. 1.6 Fokusering og afgrænsning I projektet vil vi afgrænse os fra at producere en færdig video, men i stedet fokusere på at udvikle et narrativ, der kan danne grundlag for en videoproduktion. Vi fokuserer på at narrativets form og indhold skal skabe opmærksomhed og forståelse for kampagnen. For at optimere narrativets udtryk, vil vi udvikle det igennem en iterativ proces. Ligeledes fokuserer vi på at udvikle en kampagnestrategi, der tager udgangspunkt i teorier om målrettet kommunikation. Vi afgrænser os fra at udvikle en konkret handlingsplan til kampagnestrategien. Det begrunder vi med, at vi ikke gennemfører kampagnen, og vi derfor finder det irrelevant at spekulere i potentielle budgetter, tidshorisonter, hvem der skal stå som afsender for kampagnen, samt hvordan man kan gennemføre effektmålinger af kampagnen. Derudover afgrænser vi os fra at gå ind i tekniske beskrivelser af de algoritmer, der ligger til grund for personaliseret indhold, da vi vurderer, at dette ville afvige fra projektets design-orienterede fokus. I forhold til problemstillingen afgrænser vi os fra at gå ind i en større teoretisk diskussion af personaliseret indholds konsekvenser i et samfundsmæssigt perspektiv. Vi forholder os derimod til problemstillingen fra flere vinkler, for at kunne lave en nuanceret oplysningskampagne om det. 1.7 Semesterbinding og 2. dimension Vi vil i projektrapporten holde os til semesterbindingen på 3. semester Subjektivitet, teknologi og samfund, og hertil har vi valgt dimensionen Design og Konstruktion. I dimensionen Subjektivitet, teknologi og samfund ligger fokus på teorier og metoder, der fokuserer på relationer mellem teknologier og menneskers tilværelse, samt hvordan samfundet påvirker den teknologiske udvikling. Her indgår vores fokus på at beskrive og diskutere personaliseret indholds betydning i forhold til informationsvisning på internettet, og den fælles forståelse af virkeligheden. Personaliseret indhold er en række af 4

15 forskellige teknologier, som bl.a. søger at optimere brugeroplevelsen på internettet. Denne teknologiske optimering, mener visse kritikere, er med til at skade demokratiet. I dimensionen Design og Konstruktion ligger fokus på metode og teori inden for udvikling og evaluering af systemer og artefakter. Vores fokus ligger på at designe indholdet af videoen til oplysningskampagnen, hvor vi gør brug af design-orienterede metoder som udarbejdelse af storyboards, der anvendes i en iterativ proces. Derudover vil dimensionen indgå i vores analyser af, hvilke kommunikative aspekter vi skal fokusere på at inddrage i den virale video, så kampagnens budskab har størst mulig potentiale i at blive forstået og udbredt. 1.8 Rapportdesign Vi vil indledningsvis i kapitel 2 kort redegøre for udviklingen og udbredelsen af personaliseret indhold, for derefter at fokusere på en kortere teoretisk diskussion af dets mulige konsekvenser. Dette vil vi anvende som grundlag for at starte vores udviklingsproces. I kapitel 3 vil vi redegøre for relevante kommunikationsteorier, der vil støtte os i at udvælge, hvilke kommunikative aspekter der skal lægges vægt på i kampagnen. I slutningen af kapitlet bliver metodeteori om storyboard og iterativ proces præsenteret, da det anvendes i vores udvikling af narrativet. I Kapitel 4 vil vi præsentere vores egen kampagnestrategi, der er udviklet på baggrund af teorierne fra kapitel 3 og grundlaget fra kapitel 2. I kapitel 5 vil vi analysere tre populære virale videoer for at undersøge, hvilke elementer de bruger til at udbrede deres budskab. Efterfølgende vil vi i kapitel 6 sammenfatte kapitel 2, 3, 4 og 5 i et designrationale, der bruges som argumentation for første udgave af narrativet. Herefter beskriver vi vores udviklingsproces af narrativet til den virale video, og gennemgår hvordan det har ændret sig ved vores iterationer. I kapitel 7 vil vi diskutere dele af vores kampagnestrategi og narrativet. Afrundingsvist vil vi i kapitel 8 præsentere konklusionen på projektet. Igennem projektrapporten benytter vi os af empiri, vi har indsamlet i forbindelse med et interview med Thore Husfeldt, lektor i datalogi på IT-Universitet i København. Dette blev afholdt den 22. oktober 2012, og en transskription af interviewet kan findes i Bilag 1. 5

16 2. Personaliseret indhold I dette kapitel vil vi give indblik i, hvilken betydning personaliseret indhold har i forhold til informationsvisning på internettet. Vi vil belyse tre eksempler, der i et historisk perspektiv viser udviklingen af personaliseret indhold på forskellige internettjenester. Derefter vil vi blandt andet præsentere Eli Parisers skepsis overfor denne udvikling, og hvorfor han mener, at personaliseret indhold har ført til fænomenet filterbobler. Derudover bliver debatten af fænomenets mulige konsekvenser i en samfundskontekst præsenteret. Afsnittet vil fungere som fundamentet i vores argumentation for, hvorfor en oplysningskampagne er relevant, samt hvad vi skal forsøge at inddrage af aspekter i den virale video. 2.1 Personaliseret indhold på internettet I dag findes der forskellige teknologier, der muliggør personaliseret indhold. I store træk fungerer de ved, at algoritmer automatisk rangerer og målretter, hvad brugeren skal have vist af information, på baggrund af dennes dataspor. Dette dataspor indebærer f.eks. hvad brugeren tidligere har søgt på, hvilke hjemmesider brugeren har besøgt, brugerens geografiske position, cookies, internetbrowser, styresystem osv. Dele af datasporet, som eksempelvis brugerens IP-adresse, er nødvendig for at brugeren overhovedet kan befærde sig på internettet (Bilag 1, 00:20:57). Datasporet skaber en form for digital profil af brugeren, som påvirker brugerens informationsvisning. For at give et indblik i, hvordan teknologierne fungerer, vil vi i det følgende belyse, hvordan teknologierne har udviklet sig over de seneste to årtier. Vi vil her tage udgangspunkt i tjenesterne Amazon, Google og Facebook. Dette er baseret på Parisers udlægning af udviklingen og udtalelser fra Thore Husfeldt. Algoritmisk rangerings begyndelse Da en stadig var i sin opstartsfase, blev der udviklet den første filtreringsalgoritme. Udviklingen fandt sted i 1990 på Xerox Palo Alto Research center (PARC) i Silicon Valley. Det er et sted kendt for innovationer, som eksempelvis computer-musen (Pariser, 2011, s. 27). Algoritmen blev kaldt Tapestry, og blev udviklet ud fra hvordan -brugere interagerede med de s, de modtog. Ved at spore hvad brugeren gjorde med 6

17 forskellige s, kunne programmet liste de forskellige s efter relevans i forhold til brugerens tidligere handlinger. Således at de mest relevante ifølge programmet blev placeret øverst, og de mest irrelevante enten blev filtreret fra eller lagt i bunden af programmet. Dette blev kaldt kollaborativ filtrering (Pariser, 2011, s. 28). I midten af 1990 erne overvejede manden bag MIT Media Lab (MIT Media Lab, 2012), Nicholas Negroponte, hvordan man ved hjælp af intelligente programmer kan hjælpe almindelige mennesker i dagligdagen med at navigere i de kæmpe informationsstrømme, de modtager på internettet. Løsningen til dette, mente han, var at personalisere indholdet til forbrugeren: Intelligent agents are the unequivocal future of computing (Pariser, 2011, s. 22). Amazon Personaliseret indhold fik for alvor et gennembrud i 1995, da online-bogbutikken Amazon blev lanceret. Fra starten var der bygget personalisering ind i måden, hvorpå man som bruger benyttede sig af hjemmesiden. I stil med algoritmen Tapestry bruger Amazon også kollaborativ filtrering (Pariser, 2011, s. 28 ). Ved at spore, hvad de forskellige kunder købte af bøger, kunne algoritmen ud fra kunders køb anbefale bøger til andre. Både dengang og nu foregår det ved, at algoritmen kan afgøre, at hvis to kunder har købt den samme bog, så må de have nogle af de samme interesser. Algoritmen går derefter ind og foreslår bøger, som andre kunder også har købt, hvorefter der bliver listet andre bøger op om samme emne. Denne praksis foregår allerede på deres startside, hvor der vises varer, der kan have interesse for dig i forhold til, hvad du tidligere har set på hjemmesiden (Pariser, 2011, s ). De personlige algoritmer hos Amazon har siden udviklet sig. Når man som kunde læser e-bøger på den af Amazon udviklede Kindle tablet (Amazon.com, 2012), så sendes al information om din interaktion til Amazon. Det drejer sig om, hvad du foretager dig på tabletten, hvordan du læser bogen, hvad du overstreger osv. Disse oplysninger bruges til at personalisere og forbedre brugerens online-oplevelse endnu mere (Pariser, 2011, s. 29). Google Et par år efter opstartssuccesen med Amazon blev idéen bag Google udtænkt af to Ph.d.- studerende fra Stanford University, med henblik på at sortere i det voksende antal hjemmesider på internettet. Idéen gik ud på, at jo flere hjemmesider, der henviser til en given side, desto mere relevant vil den side blive, og derfor blive listet højere på 7

18 søgeresultaterne fra Google. Algoritmen kaldte de PageRank, og den blev grundlaget for Googles succes (Pariser, 2011, s ). Algoritmen blev udviklet til at inddrage brugerne af søgemaskinen, således at hvis en bruger søger på noget, og eksempelvis vælger resultat nummer to, så vil denne side få en stemme. Jo flere stemmer en given side har, desto mere relevant går algoritmen ud fra, at siden er, i forhold til søgningen. PageRankalgoritmen var oprindelig objektiv. Det skal forstås på den måde, at alle internettets brugere fik vist samme søgeresultater. Algoritmen var i følge Thore Husfeldt, (...) et stort stort stort civilisationshistorisk gennembrud, at Google kunne automatisere begrebet informationsrelevans på den måde som de gjorde (Bilag 1, 00:15:47). Algoritmen blev videreudviklet, og i 2004 lancerede Google en række nye tjenester, som f.eks. tjenesten Gmail. Disse tjenester kræver, at man logger ind med brugernavn og adgangskode, og giver derved Google adgang til endnu flere informationer om brugeren. Informationerne, der bliver registreret, er blandt andet, hvor man befinder dig, hvilken internet-browser man benytter dig af, og hvor længe man bruger på at klikke på et søgeresultat. Al denne data bliver lagret således, at Google kan give brugeren mere relevante søgeresultater (Pariser, 2011, s ). I 2009 indførte Google, at alle brugeres søgeresultater fremover ville være personaliseret på baggrund af deres dataspor, selvom de ikke er logget ind på en Google-konto (Horling & Kulick, 2009). Facebook I 2004 starter Facebook op med en vision om at forbinde brugeren med alle sine venner online. En forskel mellem Facebook og andre lignende sociale medier er en personaliseringsalgoritme, der blandt andet samler nyheder og statusopdateringer om brugerens venner. Dette gøres på brugerens forside, der kaldes News Feed. Eftersom der kom flere og flere brugere til, og de tilføjede et stigende antal venner, kunne News Feed en let blive uoverskuelig. Facebooks løsning blev en ny algoritme kaldet EdgeRank. EdgeRank sorterer i alle de informationer, der hentes om brugerens venner ved at se på brugerens færden på Facebook. Således vil de venner, der ifølge Facebook er mest relevante, blive placeret i toppen News Feed en (Pariser, 2011, s ). Måden hvorpå Facebook afgør, hvad der er mest relevant, afhænger af en række forskellige faktorer. Den første faktor afhænger af, i hvor høj grad en bruger interagerer med en given ven, som f.eks. tid brugt på vennens profil, hvor mange gange man har liket vennens opslag. En anden faktor er 8

19 forskellighed i de statusopdateringer, ens venner deler. Således er der større sandsynlighed for, at statusopdateringer omkring venners forhold vil komme højere op på siden, da algoritmen vil mene, at disse er mest relevante for brugeren. Den tredje faktor er tid. Jo ældre ens venners statusopdateringer er, desto længere nede på siden vil de placeres. Disse tre faktorer spiller ind, når algoritmen skal placere indhold i News Feed en (Pariser, 2011, s. 38). Personaliserede nyheder Teknologier, der muliggør personalisering, er nu ikke længere begrænsede til målrettede reklamer, forbrug, underholdning og sociale medier. I USA har store medier som Yahoo News, Washington Post og The New York Times lanceret nyhedstjenester som Trove, News.me og Zite, der udelukkende baserer sig på individualiseret visning af nyheder (Weisberg, 2011). Denne tendens er endvidere så småt begyndt at brede sig til Danmark, hvor flere danske mediehuse som Ekstra Bladet og BT i øjeblikket arbejder med, eller overvejer at indføre algoritmisk-selekteret indhold på en lille skala. Dette skal personalisere visningen af nyhedsartikler til den enkelte bruger, for at optimere brugeroplevelsen af siderne (Schwarz-Nielsen, 2012). Fænomenet filterbobler Filterbobler er som tidligere nævnt et begreb, der er italesat af internetaktivisten Eli Pariser (2011). Begrebet er udledt af hans bekymring for, at internetvirksomheder i stigende grad forsøger at gøre deres informationer og indhold mere relevant for den enkelte bruger i form af personalisering: Personalization is a core strategy for the top five sites on the Internet - Yahoo, Google, Facebook, YouTube, and Microsoft Live - as well as countless others (Pariser, 2011, s. 8). Ifølge Pariser har dette medført, at det er blevet til et fænomen, hvor brugere bliver adskilt fra oplysninger, der strider imod deres synspunkter og interesser. På denne måde bliver brugere fanget i en boble af information, baseret på hvad algoritmerne tror, brugeren vil være mest interesseret i og med størst sandsynlighed vil reagere på. Pariser beskriver det på følgende måde: The basic code at the heart of the new Internet is pretty simple. The new generation of Internet filters looks at the things you seem to like - the actual things you ve 9

20 done, or the things people like you like - and tries to extrapolate. They are prediction engines, constantly creating and refining a theory of who you are and what you ll do and want next. Together, these engines create a unique universe of information for each of us - what I ve come to call a filter bubble - which fundamentally alters the way we encounter ideas and information (Pariser, 2011, s. 9). Ud fra Parisers definition er filterbobler en dystopisk måde at anskue udviklingen inden for personalisering. Han påpeger, at vi altid har valgt medier, der har tiltalt vores interesser og verdenssyn, men at der knytter sig tre dynamikker til filterboblen, som er anderledes. Disse er: 1. Man er alene i den. Hver enkelt brugers tilgang til information er unik, alt efter brugernes unikke dataspor. 2. Den er usynlig. Man ved ikke som bruger, på hvilket grundlag man får vist dét indhold, som man gør. 3. Man vælger ikke selv at være i den. Det er et passivt fænomen, hvor man til forskel fra valg af forskellige trykte aviser eller nyhedskanaler ikke selv aktivt tager et valg (Pariser, 2011, s. 9-10). Filterbobler er derfor en konsekvens af udviklingen indenfor effektiv personalisering, og medfører at man som bruger er uvidende om, at man kun bliver bekræftet i sine egne interesser og verdenssyn: In the filter bubble, there s less room for the chance encounters that bring insight and learning. (...) By definition, a world constructed from the familiar is a world in which there s nothing to learn (Pariser, 2011, s. 15). Helt konkret illustrerer han fænomenet ved at tage udgangspunkt i en personlig undersøgelse, hvor hans venner får forskellige søgeresultater på Google, til trods for at de anvender det samme søgeord (Pariser, 2011, s. 2-3). 2.2 Personaliseret indhold og demokratiet Eli Pariser er ikke den første, der ser den stigende tendens med personaliseret indhold på internettet som et problem. I 2004 publicerede Cass R. Sunstein, en amerikansk juraprofessor fra Harvard University, artiklen Democracy and filtering, der bygger på pointer fra hans bog republic.com fra Heri argumenterer han for, at personaliseret indhold kan skade vores demokrati. Han konkluderer, at internettet som et offentlig sted, hvor alle kan ytre sig frit og møde argumenter, der strider imod deres egne, i sig selv er en positiv ting (Sunstein, 2004, s ). For Sunstein opstår problemet, når information generelt bliver filtreret og personaliseret til den enkelte bruger. Filtreringen betyder, at 10

21 brugeren bliver begrænset fra eksponering af andres holdninger og meninger, f.eks. i forbindelse med politiske emner. Det er hvad Sunstein mener er den største fare ved et personaliseret internet, som også fremgår af følgende citat: People should be exposed to materials they would not have chosen in advance. Unanticipated encounters, involving topics and points of view we have not sought out and perhaps find irritating, are central to democracy and even to freedom itself (Sunstein, 2004, s. 58). Det fremgår af følgende citat at Pariser deler denne holdning, hvor han uddyber sin forståelse for, hvad der er nødvendigt i et velfungerende demokrati: Ultimately, democracy works only if we citizens are capable of thinking beyond our narrow self-interest. But to do so, we need a shared view of the world we cohabit. We need to come into contact with other peoples lives and needs and desires (Pariser, 2011, s. 164). Det skal nævnes, at Sunsteins bog blev skrevet i 2001, hvorimod Parisers bog er skrevet i Siden 2001 har internettet udviklet sig enormt, og indholdet på nettet er steget eksplosivt. Eric Schmidt, Googles forhenværende direktør, har udtalt, at der hver anden dag bliver skabt ligeså mange informationer på internettet, som vi skabte fra civilisationens begyndelse til 2003 (fra: Siegler, 2010). Det er især i forbindelse med brugergenereret indhold på hjemmesider som Facebook, YouTube, og Google+, at udviklingen er markant. Pariser lægger heller ikke skjul på, at personaliseret indhold har sine praktiske fordele: So when personalized filters offer a hand, we re inclined to take it. In theory, anyway, they can help us find the information we need to know and see and hear, the stuff that really matters among the cat pictures and Viagra ads and treadmilldancing music videos (Pariser, 2011, s. 11). Pariser og Sunstein mener begge, at personaliseret indhold er en trussel mod demokratiet. Pariser skriver, at demokratiet kun kan fungere, hvis borgerne er i stand til at tænke ud 11

22 over deres egne begrænsede interesser. Han anser det som en nødvendighed, at vi har en fælles forståelse af den verden, vi lever i (Pariser 2011, s ). Thore Husfeldt deler denne holdning: Der er mange aspekter som man kunne opfatte som vigtige grundpiller for et demokrati, men et delt offentlig rum som vi er enige om er en vigtig ting (Bilag 1, 00:05:03). Husfeldt og Pariser mener, at personaliseret indhold skaber det modsatte. I stedet får vi den forståelse, at vores egne interesser og holdninger er de eneste, der eksisterer, og vi bliver dermed dårligere til at træffe beslutninger sammen (Bilag 1, 00:41:15) & (Pariser, 2011, s. 164). John Dewey om demokrati Fælles for Pariser og Sunstein er, at de bygger deres forståelse af et velfungerende demokrati ud fra John Deweys teori om demokrati og offentligheden. John Dewey ( ) var en amerikansk filosof og socialistisk samfundskritiker. Det følgende er baseret på Svend Brinkmanns fortolkning, fra hans bog En introduktion til Dewey fra Ifølge Dewey er vi mennesker handlende og aktive væsner, hvis opgave bl.a. er, (...) at indrette samfund der fremmer diskussion af fælles mål (Brinkmann, 2006, s. 13). For Dewey er demokrati en livsform, hvor mennesket igennem deltagelse i et fællesskab kan forbedre andres tilværelse (Brinkmann, 2006, s. 167). Det er igennem kommunikation, at fællesskabet opstår: Mennesker lever i et fællesskab i kraft af de ting, de har til fælles; og kommunikation er den måde, hvorpå de får ting til fælles (Brinkmann, 2006, s. 101). Internettet er med dens tusindvis af fora et sted, hvor disse fællesskaber har rig mulighed for at opstå, men problemet opstår, når indholdet bliver personaliseret. For Dewey er det nemlig afgørende, (...) at vi må have en fælles kommunikativ forståelse af det sociale liv for at kunne leve sammen i en demokratisk livsform (Brinkmann, 2006, s. 101). De problemstillinger i samfundet, der indirekte berører os alle, bliver filtreret fra, og vi bliver kun mødt af enstemmige meninger og holdninger. Dette betyder, at der i befolkningen kan opstå meget fragmenterede og polariserede forståelser af et givent problem. Pariser udtrykker det således: Personalization has given us something very different: a public sphere sorted and manipulated by algorithms, fragmented by design, and hostile to dialogue (Pariser, 2011, s. 164). 12

23 2.3 Kritik af Pariser og Sunstein Det er ikke alle, der deler Pariser og Sunsteins bekymringer, og de to forfatteres bøger har skabt stor debat. En del af kritikken, der bliver rettet imod de to forfattere, er mangel på empiriske beviser til at understøtte deres bekymringer. I en artikel fra 2001 kritiserer professor Thomas S. Ulen fra Illinois University Sunsteins bog. Han skriver blandt andet, at internettets brugere ikke kun benytter sig af én hjemmeside, men derimod surfer rundt på nettet og møder uventede meninger og holdninger (...) the Internet accomplishes the exact opposite of what Sunstein claims - namely, that there is far more exposure to unexpected and unwanted views from those who are surfing the Net than there is from those who are not (Ulen, 2001, s ). På baggrund af tidligere forskning konkluderer han derudover, at der ikke sker en isolation på nettet (Ulen, 2001, s. 23). Hans konklusion er, at internettet i højere grad er med til at forbedre demokratiet, da internettets brugere har større, billigere og nemmere adgang til information (Ulen, 2001, s. 30). Ulens konklusion bliver bakket op af en stor empirisk undersøgelse, udarbejdet i 2011 af professorerne Matthew Gentzkow og Jesse M. Shapiro fra University of Chicago. De har undersøgt, om internettet er med til at skabe ideologisk segregation i USA. Artiklen tager udgangspunkt i kvantitative data fra internetanalysefirmaet ComScore og analyseinstitutterne Mediamark Research & Intelligence og General Social Survey. De to forskere har i artiklen brugt data om online-nyhedsforbrug fra over 1300 amerikanske hjemmesider, og igennem et elektronisk spørgeskema har de spurgt besøgende på disse sider, om de er konservative eller liberale (Gentzkow & Shapiro, 2011, s ). Disse data har de sammenlignet med data om offline-nyhedsforbrug, og set på om der sker en ideologisk segregation mellem mennesker ved brug af enten offline eller online nyheder, eller i det sociale møde. Offline-nyhedsforbrug indebærer lokale og nationale aviser, magasiner og antenne- og kabel-tv, og det sociale møde indebærer samtale med familie, venner osv. (Gentzkow & Shapiro, 2011, s ). Artiklen er omfattende og påpeger, at folk læser nyheder fra mange forskellige medier og konkluderer, at der ikke sker en ideologisk segregation på internettet. Dermed skyder de Sunsteins bekymringer ned: We find that ideological segregation of online news consumption is low in absolute terms (...) These findings may mitigate concerns expressed by Sunstein (2001) and others that the Internet will increase ideological polarization and threaten democracy (Gentzkow & Shapiro, 2011, s. 1831). 13

24 I en anden undersøgelse har Eytan Bakshy, Ph.d. fra University of Michigan, et al. undersøgt, om den information, der bliver delt og brugt på Facebook, kun sker blandt tætte venner. De har undersøgt, hvordan 253 millioner Facebook-brugere deler og bruger indhold. Det drejer sig om indhold som f.eks. hjemmesider, status-opdateringer, videoer og nyhedsartikler. De konkluderer, at selvom Facebook-brugere ofte tilegner sig information mellem deres tætte venner, sker den største informationsdeling og tilegnelse blandt Facebook-venner, man ikke interagerer med ofte, og derfor kender mindre godt. Bakshy, Rosenn, Marlow & Adamic (2012) påpeger, at folk derfor ikke kun bliver eksponeret for egne holdninger blandt ligesindede venner på sociale medier (Bakshy et al. 2012, s 1-10). 2.4 Vores oplysningskampagnes grundlag og relevans På baggrund af dette afsnit kan vi i projektgruppen udlede følgende punkter om personaliseret indhold, som vi ser som grundlag for vores oplysningskampagne. Disse vil vi uddybe i det følgende, og vende tilbage til i kapitel 4. Filterbobler er ikke en realitet i dag. Undersøgelserne af Gentzkow & Shapiro, Bakshy et al. og Ulen peger alle sammen i retning af, at internettet, med alle dens services, ikke skader demokratiet. Derimod er internettet med til at forbedre demokratiet. Selv sider som Facebook, hvor personaliseret indhold er det bærende element, møder brugerne ofte nye informationer, der ikke nødvendigvis afspejler brugerens holdninger. Det skal dog nævnes, at ikke alle onlinemedier i Shapiro & Gentzkows undersøgelse benytter sig af personaliseret indhold. En del af Parisers bekymring går netop på, at personaliseringen er skadelig, fordi brugeren ikke er klar over, at det er personaliseret. Dette tager Shapiro & Gentzkow ikke højde for i deres undersøgelse. Det må bemærkes, at Pariser og til dels Sunstein bygger deres bekymringer på svage kvantitative empiriske undersøgelser. Som tidligere nævnt tager en af Parisers undersøgelser udgangspunkt i få af hans venners personaliserede søgninger på Google, og må derfor siges at stå svagt overfor ovenstående artikler. Dermed mener vi, at de positive aspekter ved personaliseret indhold står stærkere end de bekymringer, Pariser og Sunstein 14

25 stiller op. De positive aspekter består i, at personaliseret indhold er med til at gøre information lettere tilgængelig for brugeren. Dette ses eksempelvis hos Amazon, der kan fungere som en fysisk boghandler, der anbefaler bøger i forhold til ens interesser. Et andet eksempel er Googles søgemaskine, der benytter sig af ens geografiske lokation. Thore Husfeldt bemærker blandt andet (Bilag 1, 00:24:43) at det kan være nyttigt, når man er på ferie i Paris og mangler et hotel. Her må det siges at være en fordel, at når man søger på Paris Hilton at Googles søgeresultater prioriterer Hotel Hilton i Paris fremfor det amerikanske popidol Paris Hilton. Filterbobler kan blive en realitet i fremtiden Alligevel ser vi, at udbredelsen af personaliseret indhold på internettet er stigende. I de senere år er Google, forskellige store amerikanske aviser og et dansk dagblad i større eller mindre grad begyndt at indføre personaliseret indhold på deres tjenester. Vi mener, at personaliseret indhold stadig kan have en konsekvens for den forståelse af virkeligheden, man som bruger danner på internettet. Selvom internetbrugere ifølge undersøgelserne er opsøgende i forhold til at få information fra forskellige nyhedsudbydere, vil de stadig i yderste konsekvens ende i deres egen boble. Hvis samtlige af disse nyhedssites og resten af internettet filtrerer indholdet til den specifikke bruger, vil brugeren danne en forståelse ud fra brugerens dataspor. Et eksempel kunne være en internetbruger, hvis dataspor viser, at brugeren har stærke nationalistiske interesser. Her vil brugeren på de forskellige nyhedssites kun møde nyheder og informationer med nationalistisk indhold, og brugeren vil have en virkelighedsopfattelse, der er baseret på dette. Denne konsekvens tager de empiriske undersøgelser ikke højde for, og med den stigende tendens kan vi ikke udelukke, at Sunsteins og Parisers dystopier bliver til virkelighed. Husfeldt pointerer desuden: Filterbobler er noget som jeg syntes er bekymrende og værd at tale om (Bilag 1, 00:41:15). Husfeldt deler Pariser og Sunstein bekymringer, men for ham er mangel på viden om personaliseret indhold blot en delmængde af en generel mangel på viden om algoritmers betydning (Bilag 1, 00:05:03). Viden om algoritmers betydning er nødvendig Selvom det på nuværende tidspunkt ikke ser ud til, at algoritmer påvirker vores demokrati, kan vi dog konkludere, at de har en betydning for, hvilket indhold vi får vist 15

26 på internettet. De påvirker vores adgang til information, og mange steder fremgår personalisering ikke af de hjemmesider, hvor indholdet bliver personaliseret. Dette kan være et problem, og som Husfeldt bemærker, er vi i stigende grad afhængige af informationsteknologi, hvorfor større dele af vores virkelighedsopfattelse dannes her og derfor påvirkes af algoritmer: (...) for mig er algoritmer den kraft, som påvirker informationen eller virkeligheden, fordi virkeligheden mere og mere bliver informationsteknologi, så i kraft flytter mere og mere af vores virkelighed ind i informationsteknologi, så bliver vores virkelighed i højere og højere grad påvirket af algoritmer (Bilag 1, 00:42:10). Da virkeligheden i højere grad bliver dannet igennem informationsteknologi, mener vi, at det er nødvendigt at gøre brugere af internettet opmærksom på, at deres informationsvisning bliver påvirket og styret af algoritmer. Ved at opnå viden om personaliseret indholds betydning, mener vi, at fænomenet filterbobler ikke kan eksistere. Hvis man som bruger er bevidst om, at man befinder sig i en boble af personaliseret information, vil man også være bevidst om, at der er andet information at hente på internettet. Grundlaget for kampagnen er derfor, at der skal skabes oplysning omkring personaliseret indhold, så internettets brugere kender til betydningen af det. 16

27 17

28 3. Metode og teori Dette kapitel har til formål at redegøre for centrale teorier og metoder, der vil blive benyttet til at udvikle vores egen kampagnestrategi og narrativet til en viral video. Først vil vi præsentere grundlæggende teori om kommunikation, målrettet kommunikation og kampagnestrategi. Her tager vi udgangspunkt i Preben Sepstrups bog Tilrettelæggelse af information - Kommunikations- og kampagneplanlægning (2007). Til sidst i kapitlet vil vi redegøre for teori og metode om viral marketing. Til sidst vil vi præsentere metoder til udarbejdelse af storyboard og udførelse af en iterativ proces. 3.1 Teori om målrettet kommunikation I dette afsnit vil vi redegøre for nogle grundlæggende teorier indenfor kommunikation, med fokus på målrettet kommunikation og kampagner. Med udgangspunkt i de grundlæggende kommunikationsteorier vil vi efterfølgende redegøre for praktisk orienteret teori om kampagneopbygning og -strategi. Overordnet set kan en kampagne traditionelt defineres som: "(...) planlagt kommunikation til en afgrænset modtagergruppe i en bestemt periode med en helhed af kommunikationsprodukter og med et bestemt formål" (Sepstrup, 2007, s. 20). Til trods for forskelle mellem kommercielle og ikke-kommercielle kampagner spiller det ingen rolle i forhold til den generelle kommunikationsteoretiske tilgang, om der er tale om den ene eller den anden (Sepstrup, 2007, s. 25). Kommunikation som en proces Basalt set kan kommunikation ses som en proces. Denne kommunikationsproces kan forstås som en afsenders kommunikationsprodukt, der formidles til en eller flere modtagere, og som kan fremkalde en handling hos disse (Sepstrup, 2007, s. 43). I et reklame-perspektiv kunne et kommunikationsprodukt eksempelvis være en plakat med teksten "Køb en panda hos Djurs Dyrehandel", som er sat op af den lokale dyrehandler, der gerne vil sælge flere pandaer. En person kaldet Thomas ser plakaten, og bliver derved modtager af kommunikationsproduktet. Thomas' reaktion på at have set plakaten kunne f.eks. være, at han går hen og køber en panda i den pågældende dyrehandel. Fra dyrehandlerens synspunkt er dette den handling, han ønskede at fremkalde hos modtageren. Det kan også være, at Thomas i stedet køber en løve, eller at 18

29 han ingenting gør. I så fald vil afsenderens kommunikationsprodukt i form af plakaten ikke fremkalde den ønskede handling hos modtageren. Jo mere afsenderen har forståelse for og kendskab til modtagerens karakteristika, kulturelle baggrund og sociale situation, desto større er sandsynligheden for, at den ønskede handling opstår hos modtageren (Sepstrup, 2007, s ). Afsenderens forståelse af modtageren Da vi i projektgruppen står som afsendere af et kommunikationsprodukt i form af en viral video, er det væsentligt for os at forstå vores modtagere i kommunikationsprocessen og deres medieforbrug. Her kan perspektivet fra Uses & Gratification-tilgangen (U&Gtilgangen) benyttes. U&G-tilgangens forståelse af modtageren i kommunikationsprocessen går ud på, at modtageren har en række forskellige behov, som den erfaringsmæssigt har forventninger til kan opfyldes af visse medier og deres indhold. Modtagerens behov kan eksempelvis være at blive klogere, eller at blive underholdt. Disse forventninger fører til vaner i medieforbruget, baseret på hvilke medier og hvilket indhold, der giver den bedste behovsopfyldelse (Sepstrup, 2007, s. 80). Kommunikationen må derfor tilpasses til modtageren og dennes medieforbrug (Sepstrup, 2007, s. 77). Modtagerens medieforbrug i forhold til opfyldelse af behov er påvirket af dets personlighed, omgivelser, sociale situation og kultur (Sepstrup, 2007, s. 79). Sepstrup understreger, at U&G-tilgangen konsekvent skal tænkes med ved udarbejdelse af kampagner, hvor visse overvejelser må gøres: "I hvilken sammenhæng passer kommunikationen ind hos målgruppen? Hvordan og hvorfor vil målgruppen bruge det? Hvilke behov retter kampagnen sig imod? Hvilke andre midler har brugeren til at tilfredsstille de relevante behov?" (Sepstrup, 2007, s. 81). U&G-tilgangen understreger derfor nødvendigheden af, at vi skal tage udgangspunkt i målgruppens medieforbrug, for at vores budskab kan nå dem. Det vil sige, at hvis vores målgruppe hovedsageligt anvender net-baserede medier som Facebook, vil det være ufornuftigt at centrere kampagnen om Tv-reklamer. Medieformidlet- interpersonel- og ukonventionel kommunikation Ligesom det er vigtigt at forstå modtageren, er det ligeledes vigtigt at forstå samspillet mellem modtageren og kommunikationsproduktet. Kommunikationsprodukter kan baseres på forskellige typer af kommunikation, som har hver deres fordele og ulemper i 19

30 forhold til budskabet, man søger at formidle. Kommunikationsteori skelner traditionelt mellem medieformidlet og interpersonel kommunikation (Sepstrup, 2007, s. 81). Førstnævnte kan også kaldes massekommunikation, og den optræder igennem massemedier såsom TV og aviser. Sidstnævnte kan også kaldes mund-til-mund-kommunikation, og den optræder ved samtaler mellem mennesker, hvilket også inkluderer telefonsamtaler, sms'er og s. Den medieformidlede kommunikation kan bedre skabe opmærksomhed om et givent emne og ændre kendskab og viden til dette. Interpersonel kommunikation er derimod bedre til at skabe holdnings- og adfærdsændringer, især omkring stærkt forankrede holdninger eller tilsvarende adfærd (Sepstrup, 2007, s. 89). Disse to forståelser af kommunikation påvirker hinanden indbyrdes i en løbende proces. Dette skal forstås som at samtaler mellem mennesker påvirkes af mediernes indhold. Ligeledes påvirkes forskellige menneskers forståelse af mediernes indhold af deres samtaler med hinanden (Sepstrup, 2007, s ). Et eksempel på processen er, når Thomas ser plakaten, hvor der står "Køb en panda hos Djurs dyrehandel", så får han måske lyst til at gå ned og købe en panda. Han snakker dog med Jan først, som siger at pandaen er et truet dyr. Thomas dropper derfor sine planer, og næste gang han ser plakaten, tænker han, at det er noget svineri at sælge pandaer. En tredje kategori indenfor kommunikation benævnes ukonventionel kommunikation, som er en usikker kategori, da Ukonventionel kommunikation befinder sig i et grænseområde mellem massekommunikation og interpersonel kommunikation (Sepstrup, 2007, s. 22). Denne form for kommunikation ses blandt andet i graffiti, viral marketing og sponsorater. Denne form for kommunikation er ofte vanskelig at identificere for modtageren, da afsenderen kan være utydelig. Dette ses ved graffiti og viral marketing, hvor afsenderen ikke altid er identificerbar. Med en forståelse af disse typer af kommunikation, og med deres indbyrdes relation, kan vi bedre tilrettelægge vores kampagne for at sikre, at vores budskab vinder større forståelse i målgruppen. Umiddelbart vil det være hensigtsmæssigt, at vi fokuserer på den medieformidlende kommunikation, da vi ønsker at oplyse en bred målgruppe om algoritmers betydning for informationsvisning. Dog bør vi også trække på aspekter fra 20

31 den interpersonelle kommunikation, da vi ønsker at skabe en adfærdsændring hos folk. Dette uddyber vi i kapitel 4. Kommunikationsstyrke Det er vigtigt at tage højde for modtagerens kommunikationsstyrke, når man arbejder med medieplanlægning eller udformning af indhold (Sepstrup, 2007, s. 121). Kommunikationsstyrke beskriver det enkelte menneskes evne til at finde, læse, forstå og anvende information (Sepstrup, 2007, s. 110). Da en hel befolkning ikke kan siges at væres homogen eksempelvis i forhold til uddannelsesniveau, er det vigtigt at forstå, at der er skel i folks kommunikationsstyrke. Sepstrup påpeger, at folk normalt kan deles op i tre grupperinger i forhold til deres kommunikationsstyrke: Kommunikationsstærke, mindre kommunikationsstærke og kommunikationssvage. De kommunikationsstærke vil have meget let ved at tilegne sig ny information. Selv om de kommunikationssvage yder en større indsats for at tilegne sig informationen, vil de som hovedregel stadig få et mindre udbytte end de kommunikationsstærke. Skellene i kommunikationsstyrker kan have stor betydning ved målrettet kommunikation i forhold til udformning af tekst og valg af medie (Sepstrup, 2007, s. 117). Da vi i projektgruppen har til hensigt at formidle et relativt komplekst budskab til en forholdsvis bred målgruppe, er det vigtigt, at vi har fokus på, at der i målgruppen kan være en meget differentieret kommunikationsstyrke. Hvis ikke vi har dette for øje, vil vores kampagne muligvis ikke have den gennemslagskraft, som det var tiltænkt. Målgruppen vil blive uddybet i kapitel 4. At fange målgruppens fortsatte opmærksomhed Afsenderen af et kommunikationsprodukt må være bevidst om, at det ikke er nok at eksponere modtagerne for kommunikationsproduktet. Man må i lige så høj grad søge at fange og fastholde modtagernes opmærksomhed. Når en modtager eksponeres for et kommunikationsprodukt, kan det ifølge Sepstrups (2007, s. 132) kampagneteoretiske model lede til først en indledende opmærksomhed og senere en fortsat opmærksomhed. Den indledende opmærksomhed er, når modtageren bemærker et eller flere elementer af et kommunikationsprodukt, mens den fortsatte opmærksomhed er, når modtageren opnår en yderligere forståelse for det. Selvom afsenderen har opnået den indledende eller den fortsatte opmærksomhed hos modtageren, kan dette af flere årsager stadig føre til, at 21

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION SEARCH ENGINE OPTIMIZATION Søgeord og online marketing v. Kristian Stoffregen Tørning, Lektor (MPL) / Maj 2013 Program 1. Hvordan søger brugerne? 2. Hvordan ved søgemaskinen, hvad der er relevant? 3. Praktisk

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig?

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Om fordele og ulemper ved personalisering af kommunikation. Søren Nøhr, maj 2015 En kort personalisering af en selv - Jeg hedder Søren Nøhr - Netværksbaseret

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO... 19. Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO... 19. Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto INDHOLDSFORTEGNELSE Googles historie... Forord KAPITEL ET... 9 Introduktion til Google AdWords Hvad er en søgemaskine?... 10 Hvad er Google AdWords?...11 Eksempel på en AdWords-annonce... 12 Googles partnernetværk...

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO?

BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO? BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO? Mål for denne workshop: Grundlæggende forståelse for SEO Grundlæggende redskaber til SEO

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Kom i gang med Adwords

Kom i gang med Adwords Kom i gang med Adwords Guide fra AdwordsForum skrevet af Jan P. Olsen Er du parat til at få del i alle de fordele Google Adwords kan give? Googles søgemaskine er i dag en af de mest besøgte websites overhovedet

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Succes online Træning #3

Succes online Træning #3 Succes online Træning #3 #3 Skab mere trafik Agenda Siden sidst Sådan skaber I mere trafik Gør som i plejer Gør det nye Afslutning Salgskanaler Hvad virker? Online markedsføring Webshop/ -site Søge AdWords

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Google. Bliv mestersurfer! Version: August 2012

Google. Bliv mestersurfer! Version: August 2012 Google Bliv mestersurfer! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Denne manual...4 Google-konto?...4 Google.dk - forsiden...4 Nettet...5 Billeder...5 Google Maps...5 Google Oversæt...5 Blogs...5 Indeks...5

Læs mere