LEJLIGHED 42. af Nikolaj Højberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEJLIGHED 42. af Nikolaj Højberg"

Transkript

1 LEJLIGHED 42 af Nikolaj Højberg Et vindstød sukkede ud mellem fyldningsdøren og karmen. Den kolde luft stank af mus. Madsen fnøs et par gange men den skarpe lugt blev hængende bagerst i næsen og fik hans hænder til at knytte sig. Hvert eneste år brugte han sæsonens første sommerhusdag på at fjerne lort. Deres lort. Deres ildelugtende, perleformede, sortglinsende lort. Fucking små sataner! tænkte han. Han trak vejret ned i mellemgulvet men det var ikke nok til at dæmpe vreden. Han lyttede derfor til Pavarotti, der klagede sin tabte kærlighed fra første sal. Som altid når han lyttede til opera mærkede han sin puls falde. Varmen sev ud af hans blod. Hans åndedræt normaliserer sig. Vreden trak sig tilbage i et sitrende suk. Trappeopgangen gav sig i sensommervarmen og han hørte Jimbo spjætte. Slap af, sagde Madsen og så op fra låsen. Knægten stod henne ved trappen og gloede på ham med et forstenet blik. Madsen smilede beroligende og følte et uventet stik af medfølelse. Det var dog ikke knægten han havde ondt af; det var sig selv. De næste uger ville blive en prøvelse. Især begravelsen ville blive hård med klynk og vræl fra Jimbos kæreste mens hun knugede deres nyfødte ind til sig. Slap nu af, for helvede, gentog han. Der er sgu ingen, der finder ud af, vi har været her, specielt ikke hvis vi holder munden lukket, og det gør vi jo, ikk? Jimbos blå stenøjne flakkede hid og did, og han trak 1

2 kejtet på skuldrene uden at sige noget. Madsen nikkede let for sig selv; det flakkende blik fortalte mere om skyld end de fleste beviser fremlagt i retten. Han vendte sig mod låsen samtidig med at kvalme bølgede i hans mave. Han havde sgu aldrig skudt nogen før. Han stak forsigtigt den automatiske SWAT-dirk i låsen og trykkede udløseren ind. Den komplicerede finmekanik klikkede et par sekunder, så bevægede cylinderen sig et par millimeter mod uret. Han trykkede håndtaget ned. Døren eksploderede og i mindre end et tidsfnug skreg hans krop af smerte. Så intet. * En ufattelig kulde indhyllede ham. Han åbnede øjnene for at finde ud af hvorfra kulden stammede, men alt omkring ham henlå i et uigennemtrængeligt mørkt. Hallo? kaldte han og strakte armene frem i håb om at møde en væg eller et møbel han kunne orientere sig mod. Han mødte intet. I det samme gled mørket bort og afslørede et gulv sejlende i blod. Kødstykker glinsede blandt hvide knogler. Hvad helvede er det her? Hvorfor er jeg her? Hvem er jeg? Hans tanker greb øjeblikkelig fat i spørgsmålet, hvem er jeg, og rædslen over blodbadet forsvandt. Tre betjente trådte forbi og det gik op for ham, at han stod på reposen foran to lejligheder. Døren til den højre manglede. Karmen var splintret. Han listede ud til den nærmeste væg, der fulgte en trappe opad. En grøn Nike Air med hvide striber lå på det nederste trin. Snørebåndene var sprættet op, flappen dinglede til den ene side. Nede i skoen lå en fod. 2

3 Betjentene gik hen til den splintrede dør og videre ind i et mørke, der voksede og blev totalt. * Da mørket atter trak sig tilbage, var hans tanker stadig optaget af, hvem er jeg? Foran ham sad en kriminaltekniker sad på hug og samlede beviser i en lille plasticpose. En betjent gik forbi med en ultraviolet lampe og ind i lejligheden bag den sprængte dør. Lejlighed. Dette ene ord bragte svaret til ham. Han var Helmut. Hans tanker slap løs og kastede sig ind i en hvirvel af spørgsmål om lejligheden. Hvem bor i den? Er det mig? Er det en ven? Intet svar. I stedet trængte blodbadet sig på og sendte spørgsmålene om bag et slør af chok. Senere ankom to falckreddere med en ligpose. Det første de lagde i den var de store stykker: en venstrehånd, den grønne Nike Air, det nederste af et skinneben. Stykkerne fyldte ikke mere end en lille bunke i posens midte. Så tog de fat med skovle. Pludselig vendte den ene redder sig bort og brækkede sig ud over den nærmeste væg. For helvede da! råbte kriminalteknikeren. Chokket slap sit greb om Helmuts tanker. De gik i panik og han flygtede ned ad trappen. * Vent! Råbet kom så uventet, at det trængte gennem panikken og satte en stopper for hans flugt ud gennem hoveddøren. På den anden side brummede biler forbi i bunden af en 3

4 rødbrun lejlighedskløft. Du kan ikke forlade Lejlighed 42. Stemmen lød kun i hans hoved. Det føltes underligt, for selvom han vidste at stemmen var hans egen, så var det, som om den tilhørte en anden. Han vendte sig mod trappen. En eller anden havde efterladt en udtværet blodstribe på væggen halvvejs oppe til første afsats. Han havde ikke lyst til at gå op til blodbadet igen. Men det skal du, du kan ikke forlade Lejlighed 42 uden at vide, hvad der skete. Hvorfor ikke? Det var den lille lort, der skulle dø deroppe! Han krympede sig. Ikke på grund af vredens styrke, men fordi den stammede fra ham selv, uden at han kunne forklare hvorfor. Og hvem var det, der skulle dø deroppe? Det er det jeg siger: Gå op til Lejlighed 42 og find de svar! Helmut gav modvilligt slip på hoveddøren og listede hen til trappen til lyden af dørlukkerens støn. Er det ikke lige meget? tænkte han. En ufattelig vrede hamrede gennem ham med sådan en kraft, at han snublede. Han greb om den snoede knop for enden af trappegelænderet og klamrede sig til den. Okay, det er ikke lige meget, gispende han og kneb øjnene i. Vreden brændte længe, så svandt den pludselig bort. Han slap gelænderet og sundede sig et øjeblik, før han trådte op på trappen. Begær efter viden om Lejlighed 42 boblede op i ham og fyldte ham ud. Følelsen var vidunderlig. På første sal bølgede en opera fra venstre lejlighed. Barberen i Sevilla, skrevet af Rossini i 1816, og opført af Royal Operahouse of London i Optagelserne havde strakt sig over en uge, og udgaven han hørte var sammensat af de bedste passager fra hver af de 10 forestillinger. Han stop- 4

5 pede forvirret op og stirrede på den gamle fyldningsdør. Hvor i alverden ved jeg det fra? Han funderede længe over sin viden, men i stedet for at finde et svar, gryede det for ham, at han absolut intet vidste om sig selv andet end sit navn. Han gik ud fra, at denne indsigt burde chokere ham, men det gjorde den ikke. Han var ligeglad. På afsatsen mellem tredje og fjerde sal lå et lig. Et eller andet sløvt havde kappet hovedet af lige over kæben og kastet det hen for foden af vinduet ud mod gaden. Håret lå i en blond vifte hen over gulvet. De blå øjne stirrede ud under halvt lukkede øjenlåg. Selv om ansigtet var frygteligt skamferet, vækkede det en følelse af genkendelse. Helmut satte sig på hug og betragtede ansigtet nærmere. Det var umuligt at skabe et genkendeligt billede. Ud over øjnene og det øverste af panden, havde eksplosionen ødelagt resten. Han havde på fornemmelsen, at de blå øjne var nok til at han burde huske et navn, men det gjorde han ikke. Falckredderne og kriminalteknikeren var stadig i gang med deres blodige arbejde. Helmut kantede sig forbi dem og gik ind i lejligheden. Foruden en kort forgang, der også tjente som køkken, bestod lejligheden af et værelse med udsigt til en skyggefuld baggård samt et lille badeværelse. Døren hertil var sprængt i to. De takkede stykker lå i brusenichen viklet ind i resterne af badeforhænget. En grøn tandbørste lå i håndvasken under et tæppe af spejlskår. Hvad skal jeg se efter? tænkte han. Tankestemmen, der havde stoppet hans flugt ud af hoveddøren svarede ikke. Han gik endnu en runde i lejligheden, hvor to kriminalbetjente undersøgte væggene med spraydåser og uv-lamper. Da natten sænkede sig var tandbørsten stadig det eneste tegn på, at der havde været nogen i lejligheden. Han vidste ikke, hvad han havde forventet at finde, men det var noget 5

6 andet end en grøn tandbørste. Skuffelsen var ikke til at bære. * Han vågnede atter af mørke, denne gang foran et udstillingsvindue. På den anden side af glasset kæmpede en ældre kvinde med at iklæde en mannequin et par violette trusser med perlekant. En matchende bøjle-bh lå ved siden af prisskiltet ved mannequinens fod. Han bukkede sig frem og læste, at han befandt sig foran Salling. Men hvor? Århus? København? Aalborg? Det stod der ikke noget om, og han rettede sig op. Hans spejlbillede viste, at han var nøgen, men det rørte ham ikke, det vækkede ikke en gang nysgerrighed, han konstaterede blot at han befandt sig et sted i trediverne. Bag ham myldrede et menneskehav forbi. Han kunne se nogle af spejlmenneskerne gennem sin egen refleksion. Den havde tekstur som tynd tåge. Han rynkede panden og studerede sit spejlbillede nøjere. Dets kanter var udvisket og i modsætning til alle de andre refleksioner i glasset var det gråt. Han løftede venstre hånd op foran sig. Den var også grå, og han kunne se igennem den; grå betragtet gennem grå. Så jeg er altså død, tænkte han. Tanken vækkede hverken sorg, bestyrtelse eller glæde, nærmest som om han var ude af stand til at føle noget. Til venstre for ham talte en mand: Nu er du et skridt nærmere at finde fred. Han var også gennemsigtig, men i modsætning til Helmuts nøgenhed hang et gråt jakkesæt på hans benede krop. Hans ansigt dirrede fra side til side i hurtige ryk. Irisløse øjne stod stille midt i den flimrende ansigtssky, fæstnet på Helmut. En smertende kulde bredte sig i Helmuts mellem- 6

7 gulv, og det krævede mod at spørge: Hvad mener du? At du aldrig bliver i stand til at komme herfra, hvis ikke du ved, at du er død. Det er der overraskende mange, som ikke gør, du kan bare kikke på ham dér. Flimmermanden pegede på en ung mand i løb ned gennem gågaden med attachemappe og slips flagrende efter sig. Hans ansigt dirrede fra side til side. Mappedrengen blev ramt af en bil i de glade Schlütertider og går stadig på arbejde hver eneste dag. Han æder, han drikker, han knepper kæresten godnat, men kun i sit hoved Han ved ikke, han er død. Men hvorfor er der ingen, der fortæller ham det? Fordi han ikke kan se os, så længe han tror han er blandt de levende. Du kan bare se på dig selv, du fik først øje på mig for et minut siden og jeg har ellers stået ved siden af dig i dagevis. Dagevis? Men hvor længe har jeg stået her? Det var som om Flimmermanden holdt et ord eller to tilbage. Det ved jeg ikke, jeg så dig først for to dage siden og tænkte, at du ville få brug for hjælp, når det lykkedes dig at erkende, at du er død. Helmut lod svaret hænge mellem dem længere end de tre sekunder, der er indgangen til pinlig tavshed, men Flimmermanden uddybede ikke. På den anden side af gågaden løb Mappedrengen atter forbi. Helmut spurgte: Men hvorfor er der nogen, som det ikke går op for, at de er døde? Flimmermandens hvileløse ansigt raspede mod hans psyke. Helmut lagde hænderne fladt mod sine lår for ikke at knytte dem. Flyttede alle dødes ansigt sig på den måde? Mappedrengens gjorde, men hvad med hans eget? Spejlbil- 7

8 ledet i udstillingsvinduet sagde nej, men så andre døde ham med et ansigt der rykkede tidsforskudt fra side til side? Han forstod ikke, hvorfor dette optog ham, når han samtidig var ligeglad med at han var død. Med et nonchalant skuldertræk sagde Flimmermanden: Det ved jeg ikke. Men hvorfor er der så nogen, der bliver tilbage? Hvad mener du? Jeg mener, du ved, at du er død og jeg ved, at jeg er død, men vi er her stadig. Hvorfor? Små trækninger omkring Flimmermandens kalkhvide øjne viste, at han smilede. Kulden i Helmuts mellemgulv voksede. Hvorfor frygter jeg ham? Flimmermanden sagde: Det er fordi vi har en opgave at udføre, inden vi kan få fred. Eller ufred. Er du bange for, at du aldrig kommer til at se lyset? Hvad mener du? Du ved, hvad jeg mener, du så selv lyset omkring Jimbo En dør eksploderede foran Helmut og bortraderede resten af sætningen. Træsplinter hvirvlede i en kegle ud i trappeopgangen, hvor han var kommet til sig selv, og spredte sig sammen med kød og hvide knogler. Et kæbeløst hoved hoppede tungt ned ad trappen og ramte en krop gennemrystet af spasmer. Idet hovedet lagde sig til hvile, bredte et varmt lys sig ud i træet, kort og intenst, så var det væk. Kulden skubbede og masede sig ud af hans mellemgulv og fyldte ham fra isse til hæl. Du var der, du så det ske. Du var der! Han vidste, at tankestemmen havde ret men det var lige meget så længe hans frygt var målrettet Flimmermanden. 8

9 Han trådte et skridt bagud. Hvordan ved du, hvad jeg har oplevet? Endnu et smil tegnede sig omkring Flimmermandens øjne. Lejlighed 42. Helmuts tanker sporede sig ind på disse to ord og krævede at undersøge forbindelsen mellem ham og dem. Han nægtede at give efter, ikke nu, ikke før Flimmermanden havde forklaret, hvorfra han havde sin viden. Med dirrende stemme sagde han: Vil du ikke være så venlig at fortælle mig, hvordan du ved, hvad jeg har oplevet? For du ved altså mere, end jeg kan huske. Først skal du svare mig på, hvad dine tanker er besat af. De er ikke besat af en skid! Ikke? Nej! Bekymrer de sig om, hvorfor du er død? Nej. Men de vil gerne vide mere om Lejlighed 42, ikke? Helmut svarede ikke med det samme, for Flimmermanden vidste tydeligvis besked med hans tanker. Men hvordan? Jo, sagde han. Se, det er derfor, du stadig er her. Hvad mener du? Flimmermanden sukkede utålmodigt og trådte et skridt frem. Helmut snublede et tilsvarende bagud. Flimmermanden holdt beroligende en hånd op mellem dem. Okay, okay. Lad mig skære det ud i pap. Du finder ikke fred, før du løser gåden om din tilknytning til Lejlighed 42, og det uanset om lejligheden brænder ned til kælderniveau 9

10 i dag, eller du vælger at blive stående her i tusind år i håb om, at dit problem løser sig selv. Du skal løse den gåde, og jeg vil anbefale at gøre det, for tilværelsen mellem de levendes verden og de dødes bliver meget hurtigt en meget kedelig oplevelse. Men hvordan gør jeg det? Jeg er jo død. Jeg kan vel ikke længere forhøre de levende? Selvfølgelig kan du det, men du skal gøre det ubemærket, så du ikke skræmmer tankerne ud af deres hoveder. Det er svært at hente brugbare oplysninger ud af en sindssyg. Men hvordan finder jeg en, der kan hjælpe mig? Det vil jeg ikke råde dig til at gøre. Brug i stedet dine minder til at bevæge dig tilbage i tiden. Det er en af de få gode ting ved at være død, tiden er ikke længere en fremadrettet størrelse. Du kan vælge at gå baglæns. Men jeg kan jo intet huske, hvordan skal jeg så vælge et minde og whatever det nu er du taler om. De skal nok komme. Måske kun i glimt, men så griber du dem. Griber mine minder. Hvad mener du? Flimmermanden sukkede. At du bruger dine minder som pejlemærker til at bevæge dig tilbage i tidsstrømmen. Det er ikke kompliceret; du fastholder blot mindet i dine tanker, tænker at du vil tilbage dertil og så, voila, er du der. Så jeg kan tage et hvilket som helst sted hen? Til en hvilken som helst tid? Ja, bare du har set det før. Hvordan forhører jeg de levende? Som sagt vil jeg ikke anbefale, du gør det Men hvordan gør jeg det? Atter et suk. Du bevæger dig ind i dem, men det er yderst vigtigt, at 10

11 du er forsigtig, de må ikke føle, du er der, ellers risikerer du, at de bliver sindssyge. Okay? Vær forsigtig! Du skal gøre det lige så blidt, som jeg gjorde, da jeg så dine ubevidste minder om Jimbo og Lejlighed 42. Du følte mig ikke, vel? Helmut rystede på hovedet. Nej, han havde ikke følt Flimmermanden i sit sind, men han havde heller ikke set ham bevæge sig frem mod sig, så hvordan var han kommet derind? Så jeg bevæger mig ind i de levende, siger du? Ligesom at gå gennem en dør? Ja, men som sagt, pas på, og ikke kun for deres skyld, du kommer til at opleve deres tanker og følelser som om de er dine egne. Og det er ikke alle tanker, der burde have lov til at blive tænkt og alle følelser, der burde blive følt. Helmut åbnede munden for at spørge, hvordan han fandt det bedste sted at påbegynde sin efterforskning, men Flimmermanden kom ham i forkøbet. Jeg vil ikke fortælle dig mere før næste gang vi ses, kun én sidste ting: Lad være med at lyt til stemmen i dit hoved. Med det forsvandt han. * Mappedrengen løb forbi for niende gang. Helmut fulgte efter men tabte ham af syne i menneskemylderet. Han forsatte hundrede meter længere ned ad gågaden og lænede sig op ad en lygtepæl, mens han så i retningen Mappedrengen snart ville vise sig igen. Frygt isnede stadig hans mellemgulv. Lige over den glødede en skarp vrede. En underlig blanding, som var svær at håndtere. Han havde lyst til at skrige sit raseri, men kunne ikke forklare, hvem eller hvad raseriet var rettet i mod. Ang- 11

12 sten derimod var rettet mod Flimmermanden, specielt på grund af tonefaldet han havde brugt, da han sagde, at Helmut skulle lade være med at lytte til stemmen i sit hoved. Det havde lydt som om tankestemmen ikke var hans egen. Mappedrengen løb forbi og Helmut satte efter ham. I lyskrydset foran en bygning som et skilt viste var Århus Banegård løb Mappedrengen over for rødt. En gennemsigtig Volvo S60 ramte ham og sendte ham hovedkulds gennem forruden. Mindre end et sekund efter forsvandt de begge. Helmut gik tilbage til udstillingsvinduet og den lingeriklædte mannequin. Han var ikke bevidst om, at han gjorde det. Da han vendte ryggen til vinduet og ventede på, at Mappedrengen løb forbi, mærkede han at angsten og vreden havde forladt ham. Det altopslugende begær efter viden om Lejlighed 42 boblede op i ham. Hvordan kommer jeg videre? tænkte han i håb om, at tankestemmen ville svare ham, men det gjorde den ikke. I stedet tabte en femårig pige toppen af sin isvaffel en halv meter fra hans sko. Kamilla, for pokker, bjæffede pigens mor, en fed kvinde sidst i tyverne. Pigen gloede stift i Helmuts retning med blommestore øjne, der afsøgte luften omkring ham. Som anede de hans konturer uden at kunne fokusere på dem. Kvinden stirrede på isklatten med en blanding af irritation og sult. Vi har lige købt den. Jeg er bange, sagde pigen og brast i gråd. Så er det tid til at komme videre, tænkte Helmut. I det sammen viste en vægkalender med et italiensk bjerglandskab sig for hans indre blik. Måneden var september. Til og med den 22. var der skrevet i alle datofelterne. Han greb om mindet med alle sine tanker, sådan at det ikke gled bort og fokuserede på, at det var dér han ville hen, og at datoen 12

13 skulle være den 22. september. * Til venstre stod et aluminiumsskab med hængemapper, til højre en støvet bananpalme. Mellem dem tronede et skrivebord af palisander. En midaldrende mand sad bag det og bladrede i Jyllands-Posten mens han strøg sig over issen. Huden på kinderne skallede af i tørre flager og et tætklippet gedeskæg vuggede på kæben under ivrig Stimorolbearbejdning. Med sviende sarkasme sagde tankestemmen: Så smuk han var. Hvad mener du? Genkender du ham ikke? Nej! Det burde du. Tankestemmen lo dystert og sendte frygtspiraler ned ad Helmuts ryg. Flimmermanden havde ret; han burde ikke lytte til den, men det var svært når han fornemmede, at den havde alle svarene, han søgte. Hvorfor tror du, vi har det? spurgte den. Det kan jeg mærke. Mærke? Ja! Du er jo en del af mig. Tankestemmen klukkede sin mørke latter. Er vi det? Er I ikke? I samme øjeblik han satte spørgsmålstegn ved, om tankestemmen var en del af ham selv, krystalliserede stemmen som en fremmed tilstedeværelse i hans psyke. Forsvind! skreg han. Stemmen lo. 13

14 Forsvind, skreg han igen og fokuserede alle sine tanker på at skubbe den ud af sit sind. Det var som at skubbe en fyldt bogreol hen over et tæppebelagt gulv. Stemmen lo og lo sin mørke latter. Raseri fik hans tankers kræfter til at vokse, og pludselig følte han stemmen smutte som en mandel ud af sit skind. Hvad pokker var det? tænkte han, men nu var der ingen til at komme med antydningen af et svar. Han rettede atter sin opmærksomhed mod manden i kontorstolen, der stadig bladrede i Jyllands-Posten. Bag ham hang en opslagstavle med breve, notater samt kalenderen med det italienske bjerglandskab. I det nederste venstre hjørne sad et plastikskilt fra en konference. Helmut trådte frem så han kunne læse det. Kriminalanalyser, Overbetjent Jørgen Madsen, Vingstedcenteret Navnet virkede bekendt, men det sagde ham ikke noget. Det bankede på døren bag ham. Inden han nåede at vende sig, blev den åbnet, og en buttet sekretær gik direkte igennem ham. I brøkdelen af et sekund følte han hendes afsky for Madsen og hørte hendes forargede tanker: Du skal nok snart ud og kneppe en luder, hva? Sikke det trækker herinde, skuttede hun sig og så over mod det lukkede vindue. Madsen læste videre i sin avis og vinkede i retning af brevbakken på skrivebordet. Smid dem der, sagde han. Selvfølgelig, sagde sekretæren stramt og smed en bunke breve i bakken. Med drivende sarkasme tilføjede hun: Du må have en rigtig god dag. Madsen forsatte med at læse indlandssektionen, selv da sekretæren smækkede døren bag sig. Helmut fulgte optrinnet utålmodigt. Dette havde intet med Lejlighed 42 at gøre. 14

15 Et par minutter senere lagde Madsen avisen fra sig og bladrede brevene igennem. De første to endte i skraldespanden, de næste fire lagde han tilbage i brevbakken. Det sidste sprættede han op med en kuglepen og skulle til at trække brevet ud, da telefonen kimede. Ja hej, Søndergaard, hvad så? Manden i den anden ende talte længe. Helmut kunne lige netop høre hans stemme som en tør mumlen. For hvert ord blegnede Madsen mere og mere og han sank sammen i stolen. Det er kraftedeme løgn det der, stønnede han. Nej, nej, jeg tror på dig, men hvordan fanden har han fundet ud af det? Du har ret, fuldstændig ret. Jeg får problemet til at forsvinde. Han lagde langsomt røret tilbage i dens holder og stirrede på brevet han havde været i gang med at åbne. Det var reduceret til en kugle i hans venstre hånd. Den lille lort, mumlede han. Helmut følte at havde oplevet dette øjeblik før, men hvordan kunne det lade sig gøre? Ud af det blå slog det ham, at en del af ligstykkerne foran Lejlighed 42 havde været ham. Kvalme væltede op i ham, hvilket fik ham til at le. Hvordan kunne en død føle sig syg? Alt han oplevede var reduceret til følelser om tanker og tanker om følelser. Denne filosofiske indsigt fik ham til at le endnu højere. Madsen stirrede forbløffet i hans retning. Hans blik dansede mellem døren, det lukkede vindue ud mod gaden og området mellem dem. Helmut bed latteren i sig. Tre knoslag knaldede mod døren. Denne gang nåede 15

16 han at vende sig inden den blev åbnet og han trådte skyndsomt til side for at give plads til en ung mand med blondt hår og blå øjne. Helmut glemte alt, han netop havde tænkt og følt. Manden var Jimbo; Jimbo som endte halshugget for foden af trappen til Lejlighed 42. Hvad så? spurgte Madsen. Vi har en ny sag. En af de grimme. * Jimbo navigerede Forden gennem morgentrafikken i tavshed. Ved siden af ham betragtede Madsen kvinderne de passerede. Specielt de helt unge fik lange blikke. Nu og da vendte han sig for at få så megen barm med som muligt. Helmut betragtede de to betjente fra bagsædet. Deres konflikt interesserede ham ikke. Den eneste grund til at han fulgte med dem, var at de måske førte ham på sporet af Lejlighed 42. Trafiklyset skiftede til rødt og Jimbo stoppede ved fodgængerfeltet og trommede rytmen fra en indre sang mod rattet. Det lod ikke til at genere Madsen, hans opmærksomhed var fokuseret på en mørk kvinde på vej op ad trappen fra en grønthandler. Hendes åbenstående skjorte fremviste en dyb kavalergang, mens slidsen i kjolen glimtvis afslørede et par lange ben. Hun vuggede ned mod Havnen. Madsen var ikke den eneste, der gloede efter hende. Så godt som alle mænd hun passerede vendte sig og stirrede på hendes faste bagdel. Hvad tænker han mon på, når han kikker efter sådan en kvinde? Af en uforklarlig årsag følte Helmut sig fænget af spørgsmålet og han overvejede at røre ved Madsen. Risikoen for at få en ubehagelig oplevelse var formentlig ganske reel, men 16

17 hvad kunne der ske? Han var jo allerede død og formentlig også en smule tosset. Han kvalte en begyndende latter og lagde en hånd på Madsens skulder. Straks strømmede den ældre betjents tanker og følelser ind i ham og på et splitsekund følte han sig fyldt med kogende raseri. Kun jernhård viljestyrke hindrede Madsen i at kaste sig over Jimbo i en hvirvel af slag. I at trække sin pistol og blæse knægtens hjerne ud over instrumentbrættet. Den lille lort havde på en eller anden måde fundet ud af, at det var Madsen, der for et par måneder siden havde stjålet den konfiskerede heroin fra Yahal sagen. Stjålet den, videresendt halvdelen til sin tidligere partner Søndergaard i København og solgt resten til HA erne. Det var det Søndergaard havde ringet om, en advarsel om, at han og Madsen inden for et par dage ville blive anholdt og afhørt om salget. Men hvordan pokker havde Jimbo fundet ud af det? Han var jo en fucking nyuddannet kriminalbetjent. Han kunne umuligt være blevet sat på en opgave så tung som Yahal sagen uden at Madsen havde hørt det. Det var uhørt! * Hundrede meter fra Kaj nr. 11 holdt en rød Golf 4 omringet af to patruljevogne og en ambulance. Jimbo holdt ind til kantstenen og steg ud sammen med Madsen. Helmut fulgte efter. En anæmisk mand kom dem i møde. Hans alder var ubestemmelig, men det forvaskede jakkesæt og tynde hår tydede på, at han ikke var helt ung længere. Han nikkede afmålt til Madsen og trykkede Jimbos hånd. Hvad har du til os, Frank? spurgte Jimbo. En 23-årig kvinde. Det ligner selvmord, men det er et 17

18 modbydeligt et af slagsen må man sige. Han viste vej rundt om et par Mærsk containere til en indhegning af gule politibånd. Her er hun, sagde han og pegede på kvinden, der lå sammenkrøbet på den mudrede jord. Hun havde en atletisk fysik, men et begyndende fedtlag viste at det var adskillige måneder siden hun sidst havde dyrket sin sport. Mascara var løbet ned ad den venstre kind. Den højre hvilede i en blodpøl. Hun krammede et spædbarn ind til sig. Ud over en ble var barnet nøgent. Begge var de sneblege. Øjnene udslukte. Et snitsår i hver hals lyste rødt som tandløse smil. Tæt ved kvindes højre hånd lå en keramisk urtekniv. Enlig mor, Lotte Schiller, bor på Skjoldhøjkollegiet nummer 224. Hun har først skåret halsen over på sin søn - fire eller fem måneder gammel - og dernæst sig selv. Jeg er temmelig sikker på der er tale om selvmord, for her er ingen tegn på overfald, og da vi ankom, var der ingen andre fodspor i mudderet end hendes. Det er tydeligt, at hun har været rundt på gulvet. Trøjen er taget omvendt på og vender vrangen ud, og hun har to forskellige strømper på, hvoraf den sorte er en herrestrømpe i størrelse Hendes egen strømpe, den violette, er størrelse Jeg ved det sgu ikke. Det mærkeligste er hendes afskedsbrev. Eller besked om man vil. Han pegede på det sorte mudder ved kvindes fødder, hvor hun med hænderne havde skrevet: Tordenskjoldsgade 320. Brænd den. Brænd Lejlighed 42. Manisk glæde blandet med rædsel skyllede ind over Helmut i en forvirrende cocktail. Han vaklede og greb instinktivt efter noget at støtte sig til. Hans hånd gled modstandsløst gennem Madsens skulder og videre ned gennem hans ryg. I løbet af det sekund bevægelsen varede hørte og 18

19 følte han Madsens tanker. Intens vrede og had samt: Jeg pløkker ham dér. * Seks timer senere forlod Jimbo og Madsen selvmordsscenen. Lotte Schiller og hendes søn var kørt bort og hver en mudderklat og sten undersøgt for blodspor. Foruden blodpølen, hvor Lotte havde udåndet, fandt de kun få stænk omkring hende, og de blev enige om at Frank havde ret i sin selvmordsteori. Madsen kørte. Da de forlod havneområdet, svingede han til højre ud på Havnegade. Kort efter svingede han til venstre op ad Nørreport. Hvor skal vi hen? spurgte Jimbo. Restaurant Den Gyldne Måge, svarede Madsen uden at tage blikket fra trafikken. Jimbos ansigt flækkede i et grin. Bag dem kæmpede Helmut en kamp. Han havde den største lyst til at lægge en hånd på Madsen og høre, hvad han havde tænkt sig at gøre ved Jimbo i Lejlighed 42, men en krybende angst holdt ham tilbage. Snart ville en tredje person slutte sig til dem. Manden, han havde været i live. Han frygtede, at mødet ville blive ubærligt. To Big Mac-menuer rigere kørte Madsen tilbage ud på Randersvej og satte kurs mod Politigården. Idet de strøg gennem krydset med Ringgaden og Randersvej blev til Nørreport, sagde han: Ved du hvad, vi tager en kikker på den lejlighed. Det har vi ingen dommerkendelse til, sagde Jimbo og suttede fedt af fingrene. Det behøver vi heller ikke for at tage en kikker udefra. Madsen kørte ind i venstre svingbane og videre ned ad Trøjborgvej. Helmut rystede forundret på hovedet. Han genkendte intet omkring sig, men alligevel kom gadenav- 19

20 nene til ham, som havde de været hans nabolag gennem et helt liv. Madsen drejede ind på Tordenskjoldsgade. Nummer 320 lå på toppen af bakken tæt ved Grenaavej og skoven. Helmuth erindrede i et glimt, hvordan kvarteret på varme dage lugtede af ramsløg. Ligesom med gadenavnene pegede dette på at han havde boet heromkring. Han gøs og betragtede febrilsk hver eneste mand de passerede. Han genkendte ingen. Den røde murstensbygning rejste sig fem etager høj. På en irret kobberplade over hoveddøren stod: Opført 1863 af Murermester Aage Jensen. Hvad tror du der ligger i tallet 42? spurgte Jimbo, da de steg ud af bilen. At det er fjerde sal, anden lejlighed? Det er mit gæt. Helmut fulgte de to betjente på et par meters afstand, samtidig med at han spejdede op og ned ad gaden. Manden, han havde været i live, manglede stadig. Han kunne selvfølgelig stadig nå at slutte sig til dem. Måske var han blot en tilfældig, der gik forbi Lejlighed 42 i samme øjeblik døren eksploderede. Det kunne også være, at dette var Jimbo og Madsens første besøg, at de senere vendte tilbage med en dommerkendelse og først da blev sprængt i stykker. Han fulgte dem ind gennem hoveddøren og op ad trappen. På første sal sang Pavarotti om kærlighed i Barberen fra Sevilla. Helmut bed sig i underlæben for ikke at klynke. Det var ikke senere han blev dræbt, det var nu om ganske få minutter. Hans levende jeg befandt sig lige i nærheden. Madsen begyndte at fortælle om operaen. At den var opført af Royal Operahouse of London i At mere end mennesker havde set den. At den var en af Pavarottis største bedrifter. Jimbo lyttede, nikkede, spurgte en sjælden gang ind til en detalje. Helmuts tanker gik i baglås 20

21 og cirklede om de samme seks ord igen og igen: Det er nu jeg ser ham, det er nu jeg ser ham, det er nu jeg ser ham, På fjerde sal gik Madsen hen til den højre dør, Lejlighed 42, og dernæst den venstre, Dorthe og Morten Sandersen. Lad os høre, hvad de kan fortælle, sagde han og ringede på. Efter tre forsøg blev der stadig ikke lukket op. Det er vist en nitte, mumlede han og satte sig på hug ved Lejlighed 42s hoveddør. Han rørte forsigtigt ved navneskiltet. Hvid porcelæn med grøn bort. Lejlighed 42 var skrevet med samme grønne emalje. Det er sgu et spøjst navn, ikk? Jimbo nikkede. Madsen rakte op for at ringe på, men der hvor knappen skulle sidde, gabte et hul i trækarmen. Han bankede hårdt på døren. Slagene rungede gennem opgangen. Det er nu jeg ser ham, det er nu jeg ser ham, det er Helmut snublede hen til trappen og kikkede først ned dernæst op. Trappen var tom. Når vi nu alligevel er her, så lad os tage en kikker indenfor. Det har vi jo ingen dommerkendelse til! Det er der sgu ingen der finder ud af. Helmut følte en bevidsthed bevæge sig på den anden side af fyldningsdøren. Dér! Han er i lejligheden! Bevidstheden tog til i styrke som en blæst, der vokser til storm. Vanvid, rædsel og desperation strømmede ud af den. Er det mig? Trappeopgangen gav sig og Jimbo spjættede. Slap af, sagde Madsen og smilede et trist smil. Jimbos hænder knyttede sig. Madsen forsatte: 21

22 Slap nu af, for helvede. Der er sgu ingen, der finder ud af, vi har været her, specielt ikke hvis vi holder munden lukket, og det gør vi jo, ikk? Jimbo trak kejtet på skuldrene, hvilket fik hænderne til at åbne sig. Madsen vendte sig mod døren igen. Helmut snappede efter vejret. Manden på den anden side af døren kunne umuligt være ham. Han måtte ikke! Ikke sådan som han kastede følelsen af vanvid af sig. Fornemmelsen af manden voksede forsat i styrke, og nu var det ikke kun hans sindsstemning Helmut mærkede; mandens tanker hviskede i hans hoved. Nej, ikke igen, DØ, stop det, stop det, stop det DØ stop det, ikke mere DØ Låsen klikkede og Madsen trykkede dørhåndtaget ned. Døren eksploderede i en sky af træsplinter og kastede Madsen bagud i en kegle af blod og knogler. * Mannequinen var ikke længere klædt i bh og trusser men i en bodystocking i hvid silke. Tørre ahornblade raslede forbi langs bygningssoklen. Bag ham mumlede en halv snes stemmen. Fødder hastede af sted. Helmut kunne ikke huske at have tænkt sig tilbage til Sallings udstillingsvindue. Det sidste minde fra reposen var døren, der eksploderede. Derefter et tidløst mørke, der formentligt strakte sig over dage, måske uger. Han nåede ikke at tænke videre over det tabte tidsrum, for hans tanker greb det faktum, at hans levende jeg havde været i lejligheden. At han havde været vanvittig. At han formentlig havde været den direkte årsag til Madsen og Jimbos død, for slet ikke at tale om sin egen. Helmut bekæmpede lysten til at skrige af frustration 22

23 over ikke at kende personens identitet, for hvad godt skulle der komme ud af det? Så slog det ham, at intet hindrede ham i at tage tilbage til lejligheden og opleve, hvad der skete før eksplosionen. Øjeblikkelig viste den grønne tandbørste sig for hans indre blik. Han greb og fastholdt billedet og viljede sig derhen kort før eksplosionen. * Et lille øje af dagslys tegnede sig i et nøglehul. Alt andet var mørkt. Helmut lyttede men uanset hvad hans levende jeg havde gang i, gjorde han det i stilhed. Med tilbageholdt åndedræt gik han gennem badeværelsesdøren og kom ud i forgangen med det lille køkken. Han var alene. Han skyndte sig hen til værelset. Det var også tomt. Hvad er nu det? tænkte han og løb tilbage ud på badeværelset. Han strakte armene ud til siden og gik rundt i cirkler. På intet tidspunkt oplevede han strømmen af tanker og følelser, som fortalte, at han bevægede sig gennem et menneske. Det kan ikke passe! Jeg mærkede dig! Han styrtede ud til hoveddøren og undersøgte den fra top til bund. Der var ikke fastgjort nogen bombe til den. Til gengæld tegnede to sæt fodspor sig i støvet fra døren og hen til værelset. Han fulgte dem og så, at støvet i værelset var rodet op i store nullermænd. Det eneste sted hvor det stadig lå i et uforstyrret lag var i et rektangel på to gange halvanden meter langs væggen til højre. Et tæppe? Han vendte sig mod hoveddøren for at undersøge den igen, men i det samme hviskede en stemme til højre for ham. NEJ, FAR. 23

24 Han snurrede rundt og stirrede ind i en væg med cremefarvet savsmuldstapet. Hallo? kaldte han stakåndet. Følelsen af bevidstheden fra sekunderne før dørens eksplosion strømmede ud af væggen og fyldte værelset på et øjeblik. Hallo? kaldte han igen men fik stadig intet svar. Bevidstheden trak sig sammen til et punkt midt i værelset og begyndte at vokse i styrke ganske som han havde følt fra den anden side af døren. Så tæt på som han befandt sig nu, oplevede han den allerede som en storm; han turde ikke tænke på, hvordan den føltes når døren eksploderede. En myriade af stemmer hviskede ud af loftet, gulvet og væggene. Helmut gispede og væggene lo. Hvem er I? kaldte han. En kvinde skreg: NEJ! En pige klynkede: STOP FAR! En dreng sagde: KOM PIPPER, KOM HER, KOM Tunge næveslag gjorde ham tavs. Samtidig strømmede sindsstemninger ud af den voksende bevidsthed og ætsede Helmut med en blanding af vrede, rædsel og desperation. Et overvældende ønske om at flygte tilbage til Sallings udstillingsvindue greb ham, og det krævede hele hans viljestyrke ikke at ønske sig væk. Han blev nødt til at se, hvad der skete, når Madsen åbnede døren. Minutterne sneglede af sted, alt i mens bevidstheden uophørligt voksede i styrke og kastede sine følelser af sig. Så stampede fodtrin op ad trappen sammen med en stemme. Madsen! En vanvittig latter klukkede fra de fire vægge og fik ham til at knytte hænderne. En støvhvirvel rejste sig af gulvet og en kold vind ruskede ham. For første gang siden han døde, oplevede han lugte. Stanken af døde mus. Støvhvirvlen snurrede og snurrede og pludselig hamrede et overvældende 24

25 had gennem alle de andre følelser, et had rettet mod DET VAR KNÆGTEN DER SKULLE DØ! Lad os høre, hvad de kan fortælle om, sagde Madsen langt borte. Bliv væk! råbte Helmut. Bliv væk! Ringeklokken i lejligheden ved siden af kimede tre gange. Så hamrede det på døren til Lejlighed 42. Fra hjørnet med rektanglet af uforstyrret støv skreg en kvinde i ekstatisk nydelse: JA! JA! KNEP MIG! KNEP MIG! KNEP MIG DIT FUCKING DYR! En kaglende latter tvang Helmut i knæ, og kvinden skreg i rædsel. Han faldt om på siden med hænderne presset mod ørerne. Alligevel hørte han låsen klikke. Hvirvlen skød af sted som et projektil og døren eksploderede. * Mannequinen var stadig klædt i hvid silke, så der var formentlig ikke gået mere end et par dage, måske endda kun timer, siden panik nok en gang havde sendt ham ind i tidløst mørke. Alt i ham føltes elektrisk, for selvom han nu vidste, hvad der dræbte Madsen og Jimbo, manglede han stadig svar på, hvem han selv havde været i live. I ren frustration skreg han, hvilket fik en ældre kvinde foran nabovinduet til at løbe væk. * Da han endelig holdt op med at skrige, strømmede tanker i hele sætninger atter gennem ham. Den første tanke, der meldte sig, var at han skulle skynde sig tilbage til lejligheden og genopleve Madsens og Jimbos død. Han stoppede sig i at gøre det. Hans tilknytning til lejligheden havde intet 25

26 med de to betjentes død at gøre, han havde formentlig mødt døden i eller omkring lejligheden længe før dem. Det eneste spor han havde tilbage at gå efter var Lotte Schiller. Hun vidste noget om lejligheden, det vidnede hendes besked i mudderet om. Måske havde hans død noget med hendes selvmord at gøre? Måske. Det var værd at undersøge. * Han havde aldrig besøgt Skjoldhøjkollegiet og kunne derfor ikke tænke sig derhen. Han gik i stedet ned på banegården og tog bus nummer 15 med endestation på kollegiet. Fra busstoppestedet var det blot at tælle husnumre og efter fem minutter stod han foran nummer 224. Bygningen virkede lige så trøstesløs som de resterende betonkasser. Bag de fleste vinduer brændte der lys, unge mennesker bevægede sig omkring. Med et sitrende suk tænkte han sig tilbage til otte timer før Lotte skar halsen over på sin søn og dernæst sig selv. Hendes kollegieværelse var delt i to plan. Soveværelset lå under skråtaget, mens nederste plan udgjorde et køkkenalrum med et IKEA spisebord i den ene side og en sofa med tilhørende fjernsyn i den anden. Overalt lå der Brio klodser, og på et legetæppe stod adskillige put-i-kasser sammen med bamser. Køleskabet var en kollage af drengen, lige fra han nyfødt lå mellem Lottes bryster og frem til nu. Helmut stillede sig i det mest uforstyrrede hjørne og fulgte Lottes gøren og laden. Af hendes ubesvarede dialog med drengen fandt han hurtigt ud af, at drengen hed Lasse, og at Lotte hverken var vanvittig eller depressiv. Hun var blot en ung kvinde med lyst på livet og med en brændende kærlighed til sit barn. 26

27 Dette er før hun blev vanvittig. Han bed tænderne sammen mod ubehaget som tanken vækkede. Samtidig huskede han Flimmermandens ord: det er ikke alle tanker, der burde have lov at blive tænkt, og alle følelser, der burde blive følt. Han skulle være forsigtig med at røre hende, for hvad det end var, der på mindre end otte timer drev hende fra dette glædeslys til et smertefuldt selvmord, kunne også drive ham til vanvid. Klokken halv otte bankede det på døren. Lotte havde netop fodret Lasse af med grøntsagsmos og lagt ham til at sove. De to knoslag bredte et smil på hendes ansigt. Helmut sitrede, mens hun åbnede døren. Hej, mor, sagde hun. Han åndede lettet op. En kvinde sidst i halvtresserne trådte ind. Hun skimmede hurtigt rodet og pegede op på værelset under skråtaget. Ligger han deroppe? Gå bare op til ham, så klæder jeg om. Lotte forsvandt ud på badeværelset, mens hendes mor listede op ad trappen til den sovende Lasse. En halv time senere vendte Lotte forvandlet tilbage. Den grå træningsdragt var skiftet ud med formstøbte denimbukser og en nedringet silkebluse i rødt. Håret var sat i en fyldig kobberglorie, øjnene tegnet op med blåt. Læberne skinnede. Du ser pragtfuld ud, sagde hendes mor og trak i blusens udskæring så den afslørede endnu mere barm. Moar! lo Lotte. Sørg nu for at nyde natten. * Præcis klokken halv ni bankede det atter på. Lotte kyssede sin mor farvel, greb en rød jakke og smuttede ud ad døren. Helmut skyndte sig efter hende. Han forventede ikke, at 27

28 hun stod lænet op af døren og passerede derfor igennem hende. Alle hendes sanser og tanker fokuserede på følelsen af Mark, der kyssede hende. De smertefulde prik af hans gedeskæg, hans tunges blide leg med hendes. Så var Helmut gennem hende. Mark var ualmindelig høj og muskuløs, klædt i læderbukser og gult bælte samt en blå trøje. Helmut genkendte trøjen som den, Lotte havde på, da hun lå i sit blod på Havnen. Mark holdt om hendes ansigt med begge hænder. Hun strøg hans nakke med dens 5 mm hår. De brød først kysset efter adskillige minutter. Er din lejlighed fri i nat? gispede hun. Min bror har vennerne på besøg, svarede Mark med et undskyldende skuldertræk. Skuffelse bredte sig på Lottes ansigt. Mark hev en nøgle op af jakkelommen. Hvor er den til? spurgte hun. Kan du huske Morten fra mit Stat Alfa hold? Hun nikkede. Lejligheden ved siden af hans står tom. Jeg har altså ikke lyst til at bolle, mens din ven hører på. Mark lo og strøg en kobberlok bort fra hendes pande. Han er sammen med kæresten hos hendes forældre hele weekenden. Så der er ikke nogen, der kan høre os? Måske spøgelserne. Måske hvad? Morten siger, at lejligheden står tom, fordi der spøger. Lotte smilede skævt. Ja, det er vel bedre end dit kontor. Mark strøg sit skæg og rømmede sig. Det var pænt pinligt. Hvor er denne hjemsøgte lejlighed så? spurgte Lotte og 28

29 lagde en hånd mod hans skød. På Trøjborg. En sidegade til den, hvor biografen ligger. Først skal vi have en stribe breezers, sagde hun og klemte ham. Jeg vil være lammestiv. * De kørte til Lejlighed 42 sidst på natten, fulde og høje af Ecstasy. Kun held reddede Mark fra at torpedere en parkeret taxa, da han kørte op over kantstenen foran hoveddøren til nummer 330. Leende som kåde børn steg de ud af den røde Golf 4. Mark tog en sportstaske fra bagagerummet og slyngede den over skulderen. Er det bolleudstyret? lo Lotte. Mark svarede ved at løfte øjenbrynene hurtigt et par gange og guidede hende gennem hoveddøren med en hånd på venstre balde. Helmut tvang sig til at følge efter. Alt i ham skreg, at han skulle stikke af, at han skulle lade være med at se Lottes sind blive knust. Men det var nødvendigt, for hvordan skulle han ellers finde svaret på sin tilknytning til lejligheden? Du finder ikke fred, før du løser gåden, havde Flimmermanden sagt. Han måtte overvære, hvad der skete. Han måtte. Lotte og Mark bredte tre uldtæpper ud langs væggen til højre for døren til forgangen og tændte et par bloklys. Flammerne hoppede og kastede dansende skygger på væggene. Spooky, hviskede Lotte og trak Mark ned på hug foran sig. De kyssede længe og gik derefter på udforskning med deres læber og hænder, mens de langsomt klædte hinanden af. Helmut stod i hjørnet mellem bagvæggen og nabolejligheden. Han kunne næsten ikke trække vejret, snart ville Lotte skrige i ekstase og kort efter af rædsel. Det ville blive ubærligt. 29

30 En spinkel drengelatter hviskede ud af væggen til højre for ham og Lejlighed 42 s bevidsthed vågnede. Lige som sidst oplevede han den som en følelse, der fyldte alt omkring ham. Han sitrede ukontrollabelt og tænkte: Jeg vil ikke se, hvad der nu skal ske! Men han skulle. Mark trængte ind i Lotte bagfra, mens han kærtegnede hendes lænd, hvor keltiske cirkler slyngede sig hen over baldernes blege hvælvinger. Ja, sukkede hun og hvilede højre kind mod uldlejet. Styrken af Lejlighed 42 s bevidsthed voksede støt, men i modsætning til sidst Helmut befandt sig i lejligheden, trak den sig ikke sammen til et punkt. Ingen støvhvirvel skød op fra gulvet. Uvidende om kræfterne, der eskalerede omkring dem, blev Lotte og Marks elskov mere og mere glødende. Et stykke inde i akten skreg hun af nydelse, råbte: Ja! Ja! Knep mig! Knep mig! Knep mig dit fucking dyr! Kulde rislede Helmut ned ad ryggen. Et eller andet ville snart få hende til at skrige i rædsel og derefter var resten historie. Hun ville skære halsen over på Lasse JEG TAKKER, hviskede en stemme tæt ved hans venstre øre. Han snurrede omkring og så luften fortætte sig til en tynd tåge. En bugtet tråd skød ud af tågen og ind i hans bryst. Han følte et sug i sine tanker og en flig af mindet om Lasse forsvandt. En bølge gled gennem tågen, og fik den til at forvandle sig til Lasse kun iført ble og med halsen skåret over. Hvorfor gør du det her? tænkte Helmut. En hvæsende latter hamrede mod ham og fik tågebilledet til at svæve ned mod de elskende. Han greb fat i tråden for at trække tågebilledet til sig, men tråden brast og forsvandt i et damppust. Atter lød den hviskende stemme: 30

31 SOM OM DET GØR EN FORSKEL, DU HAR JO AL- LEREDE TÆNKT DET. HVAD TROR DU PIGEBARNET SIGER TIL AT SE DET? Hvorfor gør du det her? En pige skreg: STOP FAR, STOP... Et tungt brag drønede mod væggen bag Helmut og hendes stemme forstummede. Lotte åbnede øjnene og så i hans retning. Tågebilledet lå mellem dem. Først forstod hun ikke, hvad hun så, så spilede hun øjnene op og kastede sig i fosterstilling ind til væggen. Nej! Følelsen af Lejlighed 42s bevidsthed voksede til et knusende tryk. Helmut krympede sig. Han ønskede ikke at se mere af Lottes skæbne, behøvede det ikke, det var tydeligvis Lejlighed 42, som drev hende til vanvid. Han genskabte sig billedet af Sallings silkeklædte mannequin og ønskede sig derhen. Der skete intet. Slip mig fri! skreg han, samtidig med at Mark forsøgte at trøste Lotte. Lejlighed 42 pressede sig ned over Helmut, mens dens latter druknede Lottes skrig. Det ene øjeblik klukkede den dyb og ondskabsfuld, det næste skingrede den som forskrækkede måger. Helmuts sind trak sig sammen, og tanke efter tanke slukkedes i takt med at han dannede et skjold om sit Jeg. En tysker råbte op. Fuld. Ævlede alverdens eder om jødesvin og døde bolsjevikker. Et pistolskud bragede. Et slag hamrede Helmut midt i brystbenet, og hed væske rullede op gennem hans hals sammen med smagen af kolde mønter. Nazilitanien forsvandt i en våd gurglen. Lyden af blod, som plaskede. Braget af kroppen, der faldt om. Væskefølelsen forsvandt fra hans hals, og op mellem plankerne strømmede en glinsende blodpøl, der sluttede sig om ham. Hans strube 31

32 krampede, gjorde det umuligt så meget som at klynke. Fuck mand! skreg Mark og sprang på benene. Vi skulle aldrig være kommet, hulkede Lotte. GÅ OVER TIL DEM. Stemmen knurrede af vrede. På en eller anden måde vidste Helmut, at kun han kunne høre den. GÅ OVER TIL DEM, TAG HENDE, KNEP HENDE, STIK DEN OP I HENDES KUSSE, STIK DEN OP I HEN- DES RØV, DER ER IKKE EN SKID HUN KAN GØRE VED DET, KOM SÅ, GØR DET, LAD HAM GLO PÅ, GIV HAM NOGET AT SPILLE DEN AF TIL, SPIL DEN UD OVER HENDES FEDE PATTER, KOM SÅ, DU VIL JO GERNE, HVAD FANDEN VENTER DU PÅ, HVAD VENTER DU PÅ, HVAD VENTER DU PÅ, HVAD VENTER DU NEJ FAR! Pigens stemme rystede, da hun tryglede om ikke at kysse fars hund. Helmut pressede hænderne mod ørerne, men hendes fortvivlede råb fandt ubesværet vej til ham. Og ikke kun hendes. Et helt kor. Alle sammen inde i hans hoved. Højere og højere råbte de. En hån mod hans meningsløse gestus. Små fødder løb ned ad en trappe. Der blev stille. Helmut tog hænderne fra ørene. Det det spøger for fanden, stammede Mark. Jeg vil hjem, hulkede Lotte. GÅ OVER TIL DEM. Nej, tænkte han tilbage. Lad os komme i kludene, sagde Mark, men gjorde intet andet end at stirre på den voksende blodpøl. En hånd skubbede Helmut i ryggen. Han vaklede frem og afsatte tre blodige fodspor. Mark skreg. Lotte skreg. 32

33 Lejlighed 42 skreg. Væggene blændede op i violet. Det mindede om lyset fra et fjernsyn uden signal, skarpt men alligevel diffust og ubehageligt. Langt borte rungede et par klokkeslag. De vibrerende toner sendte bølger gennem lyset, som sten i vand. Mark for fanden, jeg vil hjem! Lotte hang på Marks skulder. Han lå ved siden af hende med blikket fæstet på Helmuts blodige fodspor. Et par fuglefødder tegnede sig i blodet nærmest Mark. Han for sammen. Lotte græd. Skjoldet omkring Helmuts Jeg slog hårfine revner, og Lejlighed 42 kringlede sig ind. I desperation trak hans sind sig yderligere sammen og gjorde derved skjoldet tæt. Lejlighedens vægge knagede i latter. Bølger strømmede gennem det violette lys. Nu og da antog bølgerne form af udviskede ansigter. Han genkendte de fleste men kunne hverken sætte navn eller begivenhed på, hvorfra han kendte dem. MOR, HVOR ER PIPPER? Den usynlige fugl gik stadig rundt i cirkler og satte sine blodige hieroglyffer på det støvede gulv. Kom så op med dig for fanden, vi skal ud herfra! Lotte hev i Mark, der lå sammenkrøbet midt på uldtæpperne. Helmut havde ikke set hende komme på benene. Han kunne ikke huske at være løbet over i det modsatte hjørne. Han kunne ikke tænke. Lejlighed 42 trængte sig på. Dens lyde, dens latter, dens væsen. Så fremmedartet. Så grusom. Så ond. Et mylder af hænder greb ham bagfra. Mænd, kvinder og børn. De greb ham om håndleddene, armene, anklerne. Han havde ingen idé om, hvor mange de var. Han var ikke længere i stand til at vurdere noget som helst. I stedet skreg han. Skriget genlød med vanvittig styrke i lejligheden og 33

34 drev Lotte i knæ med hænderne for ørerne. Halvdelen af hænderne forsøgte at trække ham ind gennem væggen. Den anden halvdel forsøgte at trænge ind i ham. Lejlighed 42 var i dem alle, og hver gang en finger stak, slog den skår i hans mentale skjold. Han fik et voldsomt stød i ryggen og blev kastet frem. Hænderne mistede deres greb. Han var ikke længere alene. Han genkendte følelsen af tankestemmen. Den lo og lo og lo. MOR, HVOR ER PIPPER? En spade hamrede ned i blodpølen. Blod sprøjtede i alle retninger. Hvem er du? råbte Helmut. Hundredvis af billeder glimtede forbi hans indre blik, alt i mens tankestemmen brølede af latter. Mænd, kvinder, børn. Nutid, fortid, fremtid. Rige, fattige. Virkelige, uvirkelige. Alle og ingen. Billedserien forsatte i en uendelighed så lang, at alt omkring ham svandt bort og kun billederne eksisterede i et tidløst flimmer. Så med ét frøs serien fast: En smilende rød og tandløs mund. Men det var ikke en mund, for da billedet zoomede ud, var det Lasses overskårne hals. Helmut hulkede. Det samme gjorde Lotte. Hendes ansigt befandt sig få centimeter fra hans. Han befandt sig inde i Mark. Havde overtaget styringen med knægtens krop og brugte den til at trænge op i hende. Nej, Lejlighed 42 havde gjort det, lejligheden havde overtaget kontrollen med dem begge, ingen af dem styrede voldtægten. Lige som Mark var han ikke andet end en passager i den hærgende krop. En passager, der så og følte alt, hvad kroppen gjorde. De skreg begge af rædsel, da Mark kom dybt oppe i Lotte. Stærke hænder greb ham og flåede hans æteriske legeme ud af Mark. Hans gennemsigtige spøgelsesarme greb knægten om halsen, og slyngede ham mod den nærmeste 34

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke?

Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke? Kapitel 1 Loftet De ansigtsløse mænd vaklede som robotter hen over græsplæn en i retning af huset. Der, hvor deres næse, mund og øjne skulle have været, var der bare glat hud. Alle skikkelserne var klædt

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Vandet er stadig sort

Vandet er stadig sort Vandet er stadig sort Gravkøerne holdt et par hundrede meter inde på marken. Tre styks, gule mod muldjorden. Bag dem gabte mosehullet, til venstre lå en jordmile flankeret af neongrønne arbejdsmænd. De

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Tjo sagde Henning. Hvis manden virkelig kunne dræbe et menneske med en ske, var han måske i orden. Min yndlingsmetode er at slibe skeen lige så skarp

Tjo sagde Henning. Hvis manden virkelig kunne dræbe et menneske med en ske, var han måske i orden. Min yndlingsmetode er at slibe skeen lige så skarp Ninja Henning så sig om i den røgfyldte bodega. Lave borde stod tilfældigt placeret i det lille kælderlokale, gulvet var klistret, og der lugtede af sur øl og gammel tobak. Ikke ligefrem et sted man ville

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget 1 - Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget helt mit eget. Hun så forlegent ud over klassen,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26. Salmer. Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406. Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406

Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26. Salmer. Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406. Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406 Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26 Salmer Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406 Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406 Han mærkede klumpen i maven vokse sig stor og fylde hele bughulen ud.

Læs mere

Fra helvede til evigheden

Fra helvede til evigheden Fra helvede til evigheden Skal du med?, spurgte han, mens han pillede nervøst ved sit nøglebundt, der hang og dinglede fra hans bukser. Det var mørkt ude nu, og hun ville ikke forlade huset selvom hun

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at

Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at 1 Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at aflevere uret og modtage pengene. Man vidste aldrig, hvad

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Tre spøgelsesagtige skikkelser

Tre spøgelsesagtige skikkelser Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn La Suprema I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud Eller forbande hans navn 1 Fader Prometeus pustede lyset ud og henlagde alteret i tiltagende mørke. Den gamle mand bukkede hovedet i respekt

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Hemmeligheder Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Skrevet af Kim Fupz Aakeson Jeg benyttede mig af at de begge to var væk, sådan gik det til. Min mor var på nattevagt, min far var til

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere