LEJLIGHED 42. af Nikolaj Højberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEJLIGHED 42. af Nikolaj Højberg"

Transkript

1 LEJLIGHED 42 af Nikolaj Højberg Et vindstød sukkede ud mellem fyldningsdøren og karmen. Den kolde luft stank af mus. Madsen fnøs et par gange men den skarpe lugt blev hængende bagerst i næsen og fik hans hænder til at knytte sig. Hvert eneste år brugte han sæsonens første sommerhusdag på at fjerne lort. Deres lort. Deres ildelugtende, perleformede, sortglinsende lort. Fucking små sataner! tænkte han. Han trak vejret ned i mellemgulvet men det var ikke nok til at dæmpe vreden. Han lyttede derfor til Pavarotti, der klagede sin tabte kærlighed fra første sal. Som altid når han lyttede til opera mærkede han sin puls falde. Varmen sev ud af hans blod. Hans åndedræt normaliserer sig. Vreden trak sig tilbage i et sitrende suk. Trappeopgangen gav sig i sensommervarmen og han hørte Jimbo spjætte. Slap af, sagde Madsen og så op fra låsen. Knægten stod henne ved trappen og gloede på ham med et forstenet blik. Madsen smilede beroligende og følte et uventet stik af medfølelse. Det var dog ikke knægten han havde ondt af; det var sig selv. De næste uger ville blive en prøvelse. Især begravelsen ville blive hård med klynk og vræl fra Jimbos kæreste mens hun knugede deres nyfødte ind til sig. Slap nu af, for helvede, gentog han. Der er sgu ingen, der finder ud af, vi har været her, specielt ikke hvis vi holder munden lukket, og det gør vi jo, ikk? Jimbos blå stenøjne flakkede hid og did, og han trak 1

2 kejtet på skuldrene uden at sige noget. Madsen nikkede let for sig selv; det flakkende blik fortalte mere om skyld end de fleste beviser fremlagt i retten. Han vendte sig mod låsen samtidig med at kvalme bølgede i hans mave. Han havde sgu aldrig skudt nogen før. Han stak forsigtigt den automatiske SWAT-dirk i låsen og trykkede udløseren ind. Den komplicerede finmekanik klikkede et par sekunder, så bevægede cylinderen sig et par millimeter mod uret. Han trykkede håndtaget ned. Døren eksploderede og i mindre end et tidsfnug skreg hans krop af smerte. Så intet. * En ufattelig kulde indhyllede ham. Han åbnede øjnene for at finde ud af hvorfra kulden stammede, men alt omkring ham henlå i et uigennemtrængeligt mørkt. Hallo? kaldte han og strakte armene frem i håb om at møde en væg eller et møbel han kunne orientere sig mod. Han mødte intet. I det samme gled mørket bort og afslørede et gulv sejlende i blod. Kødstykker glinsede blandt hvide knogler. Hvad helvede er det her? Hvorfor er jeg her? Hvem er jeg? Hans tanker greb øjeblikkelig fat i spørgsmålet, hvem er jeg, og rædslen over blodbadet forsvandt. Tre betjente trådte forbi og det gik op for ham, at han stod på reposen foran to lejligheder. Døren til den højre manglede. Karmen var splintret. Han listede ud til den nærmeste væg, der fulgte en trappe opad. En grøn Nike Air med hvide striber lå på det nederste trin. Snørebåndene var sprættet op, flappen dinglede til den ene side. Nede i skoen lå en fod. 2

3 Betjentene gik hen til den splintrede dør og videre ind i et mørke, der voksede og blev totalt. * Da mørket atter trak sig tilbage, var hans tanker stadig optaget af, hvem er jeg? Foran ham sad en kriminaltekniker sad på hug og samlede beviser i en lille plasticpose. En betjent gik forbi med en ultraviolet lampe og ind i lejligheden bag den sprængte dør. Lejlighed. Dette ene ord bragte svaret til ham. Han var Helmut. Hans tanker slap løs og kastede sig ind i en hvirvel af spørgsmål om lejligheden. Hvem bor i den? Er det mig? Er det en ven? Intet svar. I stedet trængte blodbadet sig på og sendte spørgsmålene om bag et slør af chok. Senere ankom to falckreddere med en ligpose. Det første de lagde i den var de store stykker: en venstrehånd, den grønne Nike Air, det nederste af et skinneben. Stykkerne fyldte ikke mere end en lille bunke i posens midte. Så tog de fat med skovle. Pludselig vendte den ene redder sig bort og brækkede sig ud over den nærmeste væg. For helvede da! råbte kriminalteknikeren. Chokket slap sit greb om Helmuts tanker. De gik i panik og han flygtede ned ad trappen. * Vent! Råbet kom så uventet, at det trængte gennem panikken og satte en stopper for hans flugt ud gennem hoveddøren. På den anden side brummede biler forbi i bunden af en 3

4 rødbrun lejlighedskløft. Du kan ikke forlade Lejlighed 42. Stemmen lød kun i hans hoved. Det føltes underligt, for selvom han vidste at stemmen var hans egen, så var det, som om den tilhørte en anden. Han vendte sig mod trappen. En eller anden havde efterladt en udtværet blodstribe på væggen halvvejs oppe til første afsats. Han havde ikke lyst til at gå op til blodbadet igen. Men det skal du, du kan ikke forlade Lejlighed 42 uden at vide, hvad der skete. Hvorfor ikke? Det var den lille lort, der skulle dø deroppe! Han krympede sig. Ikke på grund af vredens styrke, men fordi den stammede fra ham selv, uden at han kunne forklare hvorfor. Og hvem var det, der skulle dø deroppe? Det er det jeg siger: Gå op til Lejlighed 42 og find de svar! Helmut gav modvilligt slip på hoveddøren og listede hen til trappen til lyden af dørlukkerens støn. Er det ikke lige meget? tænkte han. En ufattelig vrede hamrede gennem ham med sådan en kraft, at han snublede. Han greb om den snoede knop for enden af trappegelænderet og klamrede sig til den. Okay, det er ikke lige meget, gispende han og kneb øjnene i. Vreden brændte længe, så svandt den pludselig bort. Han slap gelænderet og sundede sig et øjeblik, før han trådte op på trappen. Begær efter viden om Lejlighed 42 boblede op i ham og fyldte ham ud. Følelsen var vidunderlig. På første sal bølgede en opera fra venstre lejlighed. Barberen i Sevilla, skrevet af Rossini i 1816, og opført af Royal Operahouse of London i Optagelserne havde strakt sig over en uge, og udgaven han hørte var sammensat af de bedste passager fra hver af de 10 forestillinger. Han stop- 4

5 pede forvirret op og stirrede på den gamle fyldningsdør. Hvor i alverden ved jeg det fra? Han funderede længe over sin viden, men i stedet for at finde et svar, gryede det for ham, at han absolut intet vidste om sig selv andet end sit navn. Han gik ud fra, at denne indsigt burde chokere ham, men det gjorde den ikke. Han var ligeglad. På afsatsen mellem tredje og fjerde sal lå et lig. Et eller andet sløvt havde kappet hovedet af lige over kæben og kastet det hen for foden af vinduet ud mod gaden. Håret lå i en blond vifte hen over gulvet. De blå øjne stirrede ud under halvt lukkede øjenlåg. Selv om ansigtet var frygteligt skamferet, vækkede det en følelse af genkendelse. Helmut satte sig på hug og betragtede ansigtet nærmere. Det var umuligt at skabe et genkendeligt billede. Ud over øjnene og det øverste af panden, havde eksplosionen ødelagt resten. Han havde på fornemmelsen, at de blå øjne var nok til at han burde huske et navn, men det gjorde han ikke. Falckredderne og kriminalteknikeren var stadig i gang med deres blodige arbejde. Helmut kantede sig forbi dem og gik ind i lejligheden. Foruden en kort forgang, der også tjente som køkken, bestod lejligheden af et værelse med udsigt til en skyggefuld baggård samt et lille badeværelse. Døren hertil var sprængt i to. De takkede stykker lå i brusenichen viklet ind i resterne af badeforhænget. En grøn tandbørste lå i håndvasken under et tæppe af spejlskår. Hvad skal jeg se efter? tænkte han. Tankestemmen, der havde stoppet hans flugt ud af hoveddøren svarede ikke. Han gik endnu en runde i lejligheden, hvor to kriminalbetjente undersøgte væggene med spraydåser og uv-lamper. Da natten sænkede sig var tandbørsten stadig det eneste tegn på, at der havde været nogen i lejligheden. Han vidste ikke, hvad han havde forventet at finde, men det var noget 5

6 andet end en grøn tandbørste. Skuffelsen var ikke til at bære. * Han vågnede atter af mørke, denne gang foran et udstillingsvindue. På den anden side af glasset kæmpede en ældre kvinde med at iklæde en mannequin et par violette trusser med perlekant. En matchende bøjle-bh lå ved siden af prisskiltet ved mannequinens fod. Han bukkede sig frem og læste, at han befandt sig foran Salling. Men hvor? Århus? København? Aalborg? Det stod der ikke noget om, og han rettede sig op. Hans spejlbillede viste, at han var nøgen, men det rørte ham ikke, det vækkede ikke en gang nysgerrighed, han konstaterede blot at han befandt sig et sted i trediverne. Bag ham myldrede et menneskehav forbi. Han kunne se nogle af spejlmenneskerne gennem sin egen refleksion. Den havde tekstur som tynd tåge. Han rynkede panden og studerede sit spejlbillede nøjere. Dets kanter var udvisket og i modsætning til alle de andre refleksioner i glasset var det gråt. Han løftede venstre hånd op foran sig. Den var også grå, og han kunne se igennem den; grå betragtet gennem grå. Så jeg er altså død, tænkte han. Tanken vækkede hverken sorg, bestyrtelse eller glæde, nærmest som om han var ude af stand til at føle noget. Til venstre for ham talte en mand: Nu er du et skridt nærmere at finde fred. Han var også gennemsigtig, men i modsætning til Helmuts nøgenhed hang et gråt jakkesæt på hans benede krop. Hans ansigt dirrede fra side til side i hurtige ryk. Irisløse øjne stod stille midt i den flimrende ansigtssky, fæstnet på Helmut. En smertende kulde bredte sig i Helmuts mellem- 6

7 gulv, og det krævede mod at spørge: Hvad mener du? At du aldrig bliver i stand til at komme herfra, hvis ikke du ved, at du er død. Det er der overraskende mange, som ikke gør, du kan bare kikke på ham dér. Flimmermanden pegede på en ung mand i løb ned gennem gågaden med attachemappe og slips flagrende efter sig. Hans ansigt dirrede fra side til side. Mappedrengen blev ramt af en bil i de glade Schlütertider og går stadig på arbejde hver eneste dag. Han æder, han drikker, han knepper kæresten godnat, men kun i sit hoved Han ved ikke, han er død. Men hvorfor er der ingen, der fortæller ham det? Fordi han ikke kan se os, så længe han tror han er blandt de levende. Du kan bare se på dig selv, du fik først øje på mig for et minut siden og jeg har ellers stået ved siden af dig i dagevis. Dagevis? Men hvor længe har jeg stået her? Det var som om Flimmermanden holdt et ord eller to tilbage. Det ved jeg ikke, jeg så dig først for to dage siden og tænkte, at du ville få brug for hjælp, når det lykkedes dig at erkende, at du er død. Helmut lod svaret hænge mellem dem længere end de tre sekunder, der er indgangen til pinlig tavshed, men Flimmermanden uddybede ikke. På den anden side af gågaden løb Mappedrengen atter forbi. Helmut spurgte: Men hvorfor er der nogen, som det ikke går op for, at de er døde? Flimmermandens hvileløse ansigt raspede mod hans psyke. Helmut lagde hænderne fladt mod sine lår for ikke at knytte dem. Flyttede alle dødes ansigt sig på den måde? Mappedrengens gjorde, men hvad med hans eget? Spejlbil- 7

8 ledet i udstillingsvinduet sagde nej, men så andre døde ham med et ansigt der rykkede tidsforskudt fra side til side? Han forstod ikke, hvorfor dette optog ham, når han samtidig var ligeglad med at han var død. Med et nonchalant skuldertræk sagde Flimmermanden: Det ved jeg ikke. Men hvorfor er der så nogen, der bliver tilbage? Hvad mener du? Jeg mener, du ved, at du er død og jeg ved, at jeg er død, men vi er her stadig. Hvorfor? Små trækninger omkring Flimmermandens kalkhvide øjne viste, at han smilede. Kulden i Helmuts mellemgulv voksede. Hvorfor frygter jeg ham? Flimmermanden sagde: Det er fordi vi har en opgave at udføre, inden vi kan få fred. Eller ufred. Er du bange for, at du aldrig kommer til at se lyset? Hvad mener du? Du ved, hvad jeg mener, du så selv lyset omkring Jimbo En dør eksploderede foran Helmut og bortraderede resten af sætningen. Træsplinter hvirvlede i en kegle ud i trappeopgangen, hvor han var kommet til sig selv, og spredte sig sammen med kød og hvide knogler. Et kæbeløst hoved hoppede tungt ned ad trappen og ramte en krop gennemrystet af spasmer. Idet hovedet lagde sig til hvile, bredte et varmt lys sig ud i træet, kort og intenst, så var det væk. Kulden skubbede og masede sig ud af hans mellemgulv og fyldte ham fra isse til hæl. Du var der, du så det ske. Du var der! Han vidste, at tankestemmen havde ret men det var lige meget så længe hans frygt var målrettet Flimmermanden. 8

9 Han trådte et skridt bagud. Hvordan ved du, hvad jeg har oplevet? Endnu et smil tegnede sig omkring Flimmermandens øjne. Lejlighed 42. Helmuts tanker sporede sig ind på disse to ord og krævede at undersøge forbindelsen mellem ham og dem. Han nægtede at give efter, ikke nu, ikke før Flimmermanden havde forklaret, hvorfra han havde sin viden. Med dirrende stemme sagde han: Vil du ikke være så venlig at fortælle mig, hvordan du ved, hvad jeg har oplevet? For du ved altså mere, end jeg kan huske. Først skal du svare mig på, hvad dine tanker er besat af. De er ikke besat af en skid! Ikke? Nej! Bekymrer de sig om, hvorfor du er død? Nej. Men de vil gerne vide mere om Lejlighed 42, ikke? Helmut svarede ikke med det samme, for Flimmermanden vidste tydeligvis besked med hans tanker. Men hvordan? Jo, sagde han. Se, det er derfor, du stadig er her. Hvad mener du? Flimmermanden sukkede utålmodigt og trådte et skridt frem. Helmut snublede et tilsvarende bagud. Flimmermanden holdt beroligende en hånd op mellem dem. Okay, okay. Lad mig skære det ud i pap. Du finder ikke fred, før du løser gåden om din tilknytning til Lejlighed 42, og det uanset om lejligheden brænder ned til kælderniveau 9

10 i dag, eller du vælger at blive stående her i tusind år i håb om, at dit problem løser sig selv. Du skal løse den gåde, og jeg vil anbefale at gøre det, for tilværelsen mellem de levendes verden og de dødes bliver meget hurtigt en meget kedelig oplevelse. Men hvordan gør jeg det? Jeg er jo død. Jeg kan vel ikke længere forhøre de levende? Selvfølgelig kan du det, men du skal gøre det ubemærket, så du ikke skræmmer tankerne ud af deres hoveder. Det er svært at hente brugbare oplysninger ud af en sindssyg. Men hvordan finder jeg en, der kan hjælpe mig? Det vil jeg ikke råde dig til at gøre. Brug i stedet dine minder til at bevæge dig tilbage i tiden. Det er en af de få gode ting ved at være død, tiden er ikke længere en fremadrettet størrelse. Du kan vælge at gå baglæns. Men jeg kan jo intet huske, hvordan skal jeg så vælge et minde og whatever det nu er du taler om. De skal nok komme. Måske kun i glimt, men så griber du dem. Griber mine minder. Hvad mener du? Flimmermanden sukkede. At du bruger dine minder som pejlemærker til at bevæge dig tilbage i tidsstrømmen. Det er ikke kompliceret; du fastholder blot mindet i dine tanker, tænker at du vil tilbage dertil og så, voila, er du der. Så jeg kan tage et hvilket som helst sted hen? Til en hvilken som helst tid? Ja, bare du har set det før. Hvordan forhører jeg de levende? Som sagt vil jeg ikke anbefale, du gør det Men hvordan gør jeg det? Atter et suk. Du bevæger dig ind i dem, men det er yderst vigtigt, at 10

11 du er forsigtig, de må ikke føle, du er der, ellers risikerer du, at de bliver sindssyge. Okay? Vær forsigtig! Du skal gøre det lige så blidt, som jeg gjorde, da jeg så dine ubevidste minder om Jimbo og Lejlighed 42. Du følte mig ikke, vel? Helmut rystede på hovedet. Nej, han havde ikke følt Flimmermanden i sit sind, men han havde heller ikke set ham bevæge sig frem mod sig, så hvordan var han kommet derind? Så jeg bevæger mig ind i de levende, siger du? Ligesom at gå gennem en dør? Ja, men som sagt, pas på, og ikke kun for deres skyld, du kommer til at opleve deres tanker og følelser som om de er dine egne. Og det er ikke alle tanker, der burde have lov til at blive tænkt og alle følelser, der burde blive følt. Helmut åbnede munden for at spørge, hvordan han fandt det bedste sted at påbegynde sin efterforskning, men Flimmermanden kom ham i forkøbet. Jeg vil ikke fortælle dig mere før næste gang vi ses, kun én sidste ting: Lad være med at lyt til stemmen i dit hoved. Med det forsvandt han. * Mappedrengen løb forbi for niende gang. Helmut fulgte efter men tabte ham af syne i menneskemylderet. Han forsatte hundrede meter længere ned ad gågaden og lænede sig op ad en lygtepæl, mens han så i retningen Mappedrengen snart ville vise sig igen. Frygt isnede stadig hans mellemgulv. Lige over den glødede en skarp vrede. En underlig blanding, som var svær at håndtere. Han havde lyst til at skrige sit raseri, men kunne ikke forklare, hvem eller hvad raseriet var rettet i mod. Ang- 11

12 sten derimod var rettet mod Flimmermanden, specielt på grund af tonefaldet han havde brugt, da han sagde, at Helmut skulle lade være med at lytte til stemmen i sit hoved. Det havde lydt som om tankestemmen ikke var hans egen. Mappedrengen løb forbi og Helmut satte efter ham. I lyskrydset foran en bygning som et skilt viste var Århus Banegård løb Mappedrengen over for rødt. En gennemsigtig Volvo S60 ramte ham og sendte ham hovedkulds gennem forruden. Mindre end et sekund efter forsvandt de begge. Helmut gik tilbage til udstillingsvinduet og den lingeriklædte mannequin. Han var ikke bevidst om, at han gjorde det. Da han vendte ryggen til vinduet og ventede på, at Mappedrengen løb forbi, mærkede han at angsten og vreden havde forladt ham. Det altopslugende begær efter viden om Lejlighed 42 boblede op i ham. Hvordan kommer jeg videre? tænkte han i håb om, at tankestemmen ville svare ham, men det gjorde den ikke. I stedet tabte en femårig pige toppen af sin isvaffel en halv meter fra hans sko. Kamilla, for pokker, bjæffede pigens mor, en fed kvinde sidst i tyverne. Pigen gloede stift i Helmuts retning med blommestore øjne, der afsøgte luften omkring ham. Som anede de hans konturer uden at kunne fokusere på dem. Kvinden stirrede på isklatten med en blanding af irritation og sult. Vi har lige købt den. Jeg er bange, sagde pigen og brast i gråd. Så er det tid til at komme videre, tænkte Helmut. I det sammen viste en vægkalender med et italiensk bjerglandskab sig for hans indre blik. Måneden var september. Til og med den 22. var der skrevet i alle datofelterne. Han greb om mindet med alle sine tanker, sådan at det ikke gled bort og fokuserede på, at det var dér han ville hen, og at datoen 12

13 skulle være den 22. september. * Til venstre stod et aluminiumsskab med hængemapper, til højre en støvet bananpalme. Mellem dem tronede et skrivebord af palisander. En midaldrende mand sad bag det og bladrede i Jyllands-Posten mens han strøg sig over issen. Huden på kinderne skallede af i tørre flager og et tætklippet gedeskæg vuggede på kæben under ivrig Stimorolbearbejdning. Med sviende sarkasme sagde tankestemmen: Så smuk han var. Hvad mener du? Genkender du ham ikke? Nej! Det burde du. Tankestemmen lo dystert og sendte frygtspiraler ned ad Helmuts ryg. Flimmermanden havde ret; han burde ikke lytte til den, men det var svært når han fornemmede, at den havde alle svarene, han søgte. Hvorfor tror du, vi har det? spurgte den. Det kan jeg mærke. Mærke? Ja! Du er jo en del af mig. Tankestemmen klukkede sin mørke latter. Er vi det? Er I ikke? I samme øjeblik han satte spørgsmålstegn ved, om tankestemmen var en del af ham selv, krystalliserede stemmen som en fremmed tilstedeværelse i hans psyke. Forsvind! skreg han. Stemmen lo. 13

14 Forsvind, skreg han igen og fokuserede alle sine tanker på at skubbe den ud af sit sind. Det var som at skubbe en fyldt bogreol hen over et tæppebelagt gulv. Stemmen lo og lo sin mørke latter. Raseri fik hans tankers kræfter til at vokse, og pludselig følte han stemmen smutte som en mandel ud af sit skind. Hvad pokker var det? tænkte han, men nu var der ingen til at komme med antydningen af et svar. Han rettede atter sin opmærksomhed mod manden i kontorstolen, der stadig bladrede i Jyllands-Posten. Bag ham hang en opslagstavle med breve, notater samt kalenderen med det italienske bjerglandskab. I det nederste venstre hjørne sad et plastikskilt fra en konference. Helmut trådte frem så han kunne læse det. Kriminalanalyser, Overbetjent Jørgen Madsen, Vingstedcenteret Navnet virkede bekendt, men det sagde ham ikke noget. Det bankede på døren bag ham. Inden han nåede at vende sig, blev den åbnet, og en buttet sekretær gik direkte igennem ham. I brøkdelen af et sekund følte han hendes afsky for Madsen og hørte hendes forargede tanker: Du skal nok snart ud og kneppe en luder, hva? Sikke det trækker herinde, skuttede hun sig og så over mod det lukkede vindue. Madsen læste videre i sin avis og vinkede i retning af brevbakken på skrivebordet. Smid dem der, sagde han. Selvfølgelig, sagde sekretæren stramt og smed en bunke breve i bakken. Med drivende sarkasme tilføjede hun: Du må have en rigtig god dag. Madsen forsatte med at læse indlandssektionen, selv da sekretæren smækkede døren bag sig. Helmut fulgte optrinnet utålmodigt. Dette havde intet med Lejlighed 42 at gøre. 14

15 Et par minutter senere lagde Madsen avisen fra sig og bladrede brevene igennem. De første to endte i skraldespanden, de næste fire lagde han tilbage i brevbakken. Det sidste sprættede han op med en kuglepen og skulle til at trække brevet ud, da telefonen kimede. Ja hej, Søndergaard, hvad så? Manden i den anden ende talte længe. Helmut kunne lige netop høre hans stemme som en tør mumlen. For hvert ord blegnede Madsen mere og mere og han sank sammen i stolen. Det er kraftedeme løgn det der, stønnede han. Nej, nej, jeg tror på dig, men hvordan fanden har han fundet ud af det? Du har ret, fuldstændig ret. Jeg får problemet til at forsvinde. Han lagde langsomt røret tilbage i dens holder og stirrede på brevet han havde været i gang med at åbne. Det var reduceret til en kugle i hans venstre hånd. Den lille lort, mumlede han. Helmut følte at havde oplevet dette øjeblik før, men hvordan kunne det lade sig gøre? Ud af det blå slog det ham, at en del af ligstykkerne foran Lejlighed 42 havde været ham. Kvalme væltede op i ham, hvilket fik ham til at le. Hvordan kunne en død føle sig syg? Alt han oplevede var reduceret til følelser om tanker og tanker om følelser. Denne filosofiske indsigt fik ham til at le endnu højere. Madsen stirrede forbløffet i hans retning. Hans blik dansede mellem døren, det lukkede vindue ud mod gaden og området mellem dem. Helmut bed latteren i sig. Tre knoslag knaldede mod døren. Denne gang nåede 15

16 han at vende sig inden den blev åbnet og han trådte skyndsomt til side for at give plads til en ung mand med blondt hår og blå øjne. Helmut glemte alt, han netop havde tænkt og følt. Manden var Jimbo; Jimbo som endte halshugget for foden af trappen til Lejlighed 42. Hvad så? spurgte Madsen. Vi har en ny sag. En af de grimme. * Jimbo navigerede Forden gennem morgentrafikken i tavshed. Ved siden af ham betragtede Madsen kvinderne de passerede. Specielt de helt unge fik lange blikke. Nu og da vendte han sig for at få så megen barm med som muligt. Helmut betragtede de to betjente fra bagsædet. Deres konflikt interesserede ham ikke. Den eneste grund til at han fulgte med dem, var at de måske førte ham på sporet af Lejlighed 42. Trafiklyset skiftede til rødt og Jimbo stoppede ved fodgængerfeltet og trommede rytmen fra en indre sang mod rattet. Det lod ikke til at genere Madsen, hans opmærksomhed var fokuseret på en mørk kvinde på vej op ad trappen fra en grønthandler. Hendes åbenstående skjorte fremviste en dyb kavalergang, mens slidsen i kjolen glimtvis afslørede et par lange ben. Hun vuggede ned mod Havnen. Madsen var ikke den eneste, der gloede efter hende. Så godt som alle mænd hun passerede vendte sig og stirrede på hendes faste bagdel. Hvad tænker han mon på, når han kikker efter sådan en kvinde? Af en uforklarlig årsag følte Helmut sig fænget af spørgsmålet og han overvejede at røre ved Madsen. Risikoen for at få en ubehagelig oplevelse var formentlig ganske reel, men 16

17 hvad kunne der ske? Han var jo allerede død og formentlig også en smule tosset. Han kvalte en begyndende latter og lagde en hånd på Madsens skulder. Straks strømmede den ældre betjents tanker og følelser ind i ham og på et splitsekund følte han sig fyldt med kogende raseri. Kun jernhård viljestyrke hindrede Madsen i at kaste sig over Jimbo i en hvirvel af slag. I at trække sin pistol og blæse knægtens hjerne ud over instrumentbrættet. Den lille lort havde på en eller anden måde fundet ud af, at det var Madsen, der for et par måneder siden havde stjålet den konfiskerede heroin fra Yahal sagen. Stjålet den, videresendt halvdelen til sin tidligere partner Søndergaard i København og solgt resten til HA erne. Det var det Søndergaard havde ringet om, en advarsel om, at han og Madsen inden for et par dage ville blive anholdt og afhørt om salget. Men hvordan pokker havde Jimbo fundet ud af det? Han var jo en fucking nyuddannet kriminalbetjent. Han kunne umuligt være blevet sat på en opgave så tung som Yahal sagen uden at Madsen havde hørt det. Det var uhørt! * Hundrede meter fra Kaj nr. 11 holdt en rød Golf 4 omringet af to patruljevogne og en ambulance. Jimbo holdt ind til kantstenen og steg ud sammen med Madsen. Helmut fulgte efter. En anæmisk mand kom dem i møde. Hans alder var ubestemmelig, men det forvaskede jakkesæt og tynde hår tydede på, at han ikke var helt ung længere. Han nikkede afmålt til Madsen og trykkede Jimbos hånd. Hvad har du til os, Frank? spurgte Jimbo. En 23-årig kvinde. Det ligner selvmord, men det er et 17

18 modbydeligt et af slagsen må man sige. Han viste vej rundt om et par Mærsk containere til en indhegning af gule politibånd. Her er hun, sagde han og pegede på kvinden, der lå sammenkrøbet på den mudrede jord. Hun havde en atletisk fysik, men et begyndende fedtlag viste at det var adskillige måneder siden hun sidst havde dyrket sin sport. Mascara var løbet ned ad den venstre kind. Den højre hvilede i en blodpøl. Hun krammede et spædbarn ind til sig. Ud over en ble var barnet nøgent. Begge var de sneblege. Øjnene udslukte. Et snitsår i hver hals lyste rødt som tandløse smil. Tæt ved kvindes højre hånd lå en keramisk urtekniv. Enlig mor, Lotte Schiller, bor på Skjoldhøjkollegiet nummer 224. Hun har først skåret halsen over på sin søn - fire eller fem måneder gammel - og dernæst sig selv. Jeg er temmelig sikker på der er tale om selvmord, for her er ingen tegn på overfald, og da vi ankom, var der ingen andre fodspor i mudderet end hendes. Det er tydeligt, at hun har været rundt på gulvet. Trøjen er taget omvendt på og vender vrangen ud, og hun har to forskellige strømper på, hvoraf den sorte er en herrestrømpe i størrelse Hendes egen strømpe, den violette, er størrelse Jeg ved det sgu ikke. Det mærkeligste er hendes afskedsbrev. Eller besked om man vil. Han pegede på det sorte mudder ved kvindes fødder, hvor hun med hænderne havde skrevet: Tordenskjoldsgade 320. Brænd den. Brænd Lejlighed 42. Manisk glæde blandet med rædsel skyllede ind over Helmut i en forvirrende cocktail. Han vaklede og greb instinktivt efter noget at støtte sig til. Hans hånd gled modstandsløst gennem Madsens skulder og videre ned gennem hans ryg. I løbet af det sekund bevægelsen varede hørte og 18

19 følte han Madsens tanker. Intens vrede og had samt: Jeg pløkker ham dér. * Seks timer senere forlod Jimbo og Madsen selvmordsscenen. Lotte Schiller og hendes søn var kørt bort og hver en mudderklat og sten undersøgt for blodspor. Foruden blodpølen, hvor Lotte havde udåndet, fandt de kun få stænk omkring hende, og de blev enige om at Frank havde ret i sin selvmordsteori. Madsen kørte. Da de forlod havneområdet, svingede han til højre ud på Havnegade. Kort efter svingede han til venstre op ad Nørreport. Hvor skal vi hen? spurgte Jimbo. Restaurant Den Gyldne Måge, svarede Madsen uden at tage blikket fra trafikken. Jimbos ansigt flækkede i et grin. Bag dem kæmpede Helmut en kamp. Han havde den største lyst til at lægge en hånd på Madsen og høre, hvad han havde tænkt sig at gøre ved Jimbo i Lejlighed 42, men en krybende angst holdt ham tilbage. Snart ville en tredje person slutte sig til dem. Manden, han havde været i live. Han frygtede, at mødet ville blive ubærligt. To Big Mac-menuer rigere kørte Madsen tilbage ud på Randersvej og satte kurs mod Politigården. Idet de strøg gennem krydset med Ringgaden og Randersvej blev til Nørreport, sagde han: Ved du hvad, vi tager en kikker på den lejlighed. Det har vi ingen dommerkendelse til, sagde Jimbo og suttede fedt af fingrene. Det behøver vi heller ikke for at tage en kikker udefra. Madsen kørte ind i venstre svingbane og videre ned ad Trøjborgvej. Helmut rystede forundret på hovedet. Han genkendte intet omkring sig, men alligevel kom gadenav- 19

20 nene til ham, som havde de været hans nabolag gennem et helt liv. Madsen drejede ind på Tordenskjoldsgade. Nummer 320 lå på toppen af bakken tæt ved Grenaavej og skoven. Helmuth erindrede i et glimt, hvordan kvarteret på varme dage lugtede af ramsløg. Ligesom med gadenavnene pegede dette på at han havde boet heromkring. Han gøs og betragtede febrilsk hver eneste mand de passerede. Han genkendte ingen. Den røde murstensbygning rejste sig fem etager høj. På en irret kobberplade over hoveddøren stod: Opført 1863 af Murermester Aage Jensen. Hvad tror du der ligger i tallet 42? spurgte Jimbo, da de steg ud af bilen. At det er fjerde sal, anden lejlighed? Det er mit gæt. Helmut fulgte de to betjente på et par meters afstand, samtidig med at han spejdede op og ned ad gaden. Manden, han havde været i live, manglede stadig. Han kunne selvfølgelig stadig nå at slutte sig til dem. Måske var han blot en tilfældig, der gik forbi Lejlighed 42 i samme øjeblik døren eksploderede. Det kunne også være, at dette var Jimbo og Madsens første besøg, at de senere vendte tilbage med en dommerkendelse og først da blev sprængt i stykker. Han fulgte dem ind gennem hoveddøren og op ad trappen. På første sal sang Pavarotti om kærlighed i Barberen fra Sevilla. Helmut bed sig i underlæben for ikke at klynke. Det var ikke senere han blev dræbt, det var nu om ganske få minutter. Hans levende jeg befandt sig lige i nærheden. Madsen begyndte at fortælle om operaen. At den var opført af Royal Operahouse of London i At mere end mennesker havde set den. At den var en af Pavarottis største bedrifter. Jimbo lyttede, nikkede, spurgte en sjælden gang ind til en detalje. Helmuts tanker gik i baglås 20

21 og cirklede om de samme seks ord igen og igen: Det er nu jeg ser ham, det er nu jeg ser ham, det er nu jeg ser ham, På fjerde sal gik Madsen hen til den højre dør, Lejlighed 42, og dernæst den venstre, Dorthe og Morten Sandersen. Lad os høre, hvad de kan fortælle, sagde han og ringede på. Efter tre forsøg blev der stadig ikke lukket op. Det er vist en nitte, mumlede han og satte sig på hug ved Lejlighed 42s hoveddør. Han rørte forsigtigt ved navneskiltet. Hvid porcelæn med grøn bort. Lejlighed 42 var skrevet med samme grønne emalje. Det er sgu et spøjst navn, ikk? Jimbo nikkede. Madsen rakte op for at ringe på, men der hvor knappen skulle sidde, gabte et hul i trækarmen. Han bankede hårdt på døren. Slagene rungede gennem opgangen. Det er nu jeg ser ham, det er nu jeg ser ham, det er Helmut snublede hen til trappen og kikkede først ned dernæst op. Trappen var tom. Når vi nu alligevel er her, så lad os tage en kikker indenfor. Det har vi jo ingen dommerkendelse til! Det er der sgu ingen der finder ud af. Helmut følte en bevidsthed bevæge sig på den anden side af fyldningsdøren. Dér! Han er i lejligheden! Bevidstheden tog til i styrke som en blæst, der vokser til storm. Vanvid, rædsel og desperation strømmede ud af den. Er det mig? Trappeopgangen gav sig og Jimbo spjættede. Slap af, sagde Madsen og smilede et trist smil. Jimbos hænder knyttede sig. Madsen forsatte: 21

22 Slap nu af, for helvede. Der er sgu ingen, der finder ud af, vi har været her, specielt ikke hvis vi holder munden lukket, og det gør vi jo, ikk? Jimbo trak kejtet på skuldrene, hvilket fik hænderne til at åbne sig. Madsen vendte sig mod døren igen. Helmut snappede efter vejret. Manden på den anden side af døren kunne umuligt være ham. Han måtte ikke! Ikke sådan som han kastede følelsen af vanvid af sig. Fornemmelsen af manden voksede forsat i styrke, og nu var det ikke kun hans sindsstemning Helmut mærkede; mandens tanker hviskede i hans hoved. Nej, ikke igen, DØ, stop det, stop det, stop det DØ stop det, ikke mere DØ Låsen klikkede og Madsen trykkede dørhåndtaget ned. Døren eksploderede i en sky af træsplinter og kastede Madsen bagud i en kegle af blod og knogler. * Mannequinen var ikke længere klædt i bh og trusser men i en bodystocking i hvid silke. Tørre ahornblade raslede forbi langs bygningssoklen. Bag ham mumlede en halv snes stemmen. Fødder hastede af sted. Helmut kunne ikke huske at have tænkt sig tilbage til Sallings udstillingsvindue. Det sidste minde fra reposen var døren, der eksploderede. Derefter et tidløst mørke, der formentligt strakte sig over dage, måske uger. Han nåede ikke at tænke videre over det tabte tidsrum, for hans tanker greb det faktum, at hans levende jeg havde været i lejligheden. At han havde været vanvittig. At han formentlig havde været den direkte årsag til Madsen og Jimbos død, for slet ikke at tale om sin egen. Helmut bekæmpede lysten til at skrige af frustration 22

23 over ikke at kende personens identitet, for hvad godt skulle der komme ud af det? Så slog det ham, at intet hindrede ham i at tage tilbage til lejligheden og opleve, hvad der skete før eksplosionen. Øjeblikkelig viste den grønne tandbørste sig for hans indre blik. Han greb og fastholdt billedet og viljede sig derhen kort før eksplosionen. * Et lille øje af dagslys tegnede sig i et nøglehul. Alt andet var mørkt. Helmut lyttede men uanset hvad hans levende jeg havde gang i, gjorde han det i stilhed. Med tilbageholdt åndedræt gik han gennem badeværelsesdøren og kom ud i forgangen med det lille køkken. Han var alene. Han skyndte sig hen til værelset. Det var også tomt. Hvad er nu det? tænkte han og løb tilbage ud på badeværelset. Han strakte armene ud til siden og gik rundt i cirkler. På intet tidspunkt oplevede han strømmen af tanker og følelser, som fortalte, at han bevægede sig gennem et menneske. Det kan ikke passe! Jeg mærkede dig! Han styrtede ud til hoveddøren og undersøgte den fra top til bund. Der var ikke fastgjort nogen bombe til den. Til gengæld tegnede to sæt fodspor sig i støvet fra døren og hen til værelset. Han fulgte dem og så, at støvet i værelset var rodet op i store nullermænd. Det eneste sted hvor det stadig lå i et uforstyrret lag var i et rektangel på to gange halvanden meter langs væggen til højre. Et tæppe? Han vendte sig mod hoveddøren for at undersøge den igen, men i det samme hviskede en stemme til højre for ham. NEJ, FAR. 23

24 Han snurrede rundt og stirrede ind i en væg med cremefarvet savsmuldstapet. Hallo? kaldte han stakåndet. Følelsen af bevidstheden fra sekunderne før dørens eksplosion strømmede ud af væggen og fyldte værelset på et øjeblik. Hallo? kaldte han igen men fik stadig intet svar. Bevidstheden trak sig sammen til et punkt midt i værelset og begyndte at vokse i styrke ganske som han havde følt fra den anden side af døren. Så tæt på som han befandt sig nu, oplevede han den allerede som en storm; han turde ikke tænke på, hvordan den føltes når døren eksploderede. En myriade af stemmer hviskede ud af loftet, gulvet og væggene. Helmut gispede og væggene lo. Hvem er I? kaldte han. En kvinde skreg: NEJ! En pige klynkede: STOP FAR! En dreng sagde: KOM PIPPER, KOM HER, KOM Tunge næveslag gjorde ham tavs. Samtidig strømmede sindsstemninger ud af den voksende bevidsthed og ætsede Helmut med en blanding af vrede, rædsel og desperation. Et overvældende ønske om at flygte tilbage til Sallings udstillingsvindue greb ham, og det krævede hele hans viljestyrke ikke at ønske sig væk. Han blev nødt til at se, hvad der skete, når Madsen åbnede døren. Minutterne sneglede af sted, alt i mens bevidstheden uophørligt voksede i styrke og kastede sine følelser af sig. Så stampede fodtrin op ad trappen sammen med en stemme. Madsen! En vanvittig latter klukkede fra de fire vægge og fik ham til at knytte hænderne. En støvhvirvel rejste sig af gulvet og en kold vind ruskede ham. For første gang siden han døde, oplevede han lugte. Stanken af døde mus. Støvhvirvlen snurrede og snurrede og pludselig hamrede et overvældende 24

25 had gennem alle de andre følelser, et had rettet mod DET VAR KNÆGTEN DER SKULLE DØ! Lad os høre, hvad de kan fortælle om, sagde Madsen langt borte. Bliv væk! råbte Helmut. Bliv væk! Ringeklokken i lejligheden ved siden af kimede tre gange. Så hamrede det på døren til Lejlighed 42. Fra hjørnet med rektanglet af uforstyrret støv skreg en kvinde i ekstatisk nydelse: JA! JA! KNEP MIG! KNEP MIG! KNEP MIG DIT FUCKING DYR! En kaglende latter tvang Helmut i knæ, og kvinden skreg i rædsel. Han faldt om på siden med hænderne presset mod ørerne. Alligevel hørte han låsen klikke. Hvirvlen skød af sted som et projektil og døren eksploderede. * Mannequinen var stadig klædt i hvid silke, så der var formentlig ikke gået mere end et par dage, måske endda kun timer, siden panik nok en gang havde sendt ham ind i tidløst mørke. Alt i ham føltes elektrisk, for selvom han nu vidste, hvad der dræbte Madsen og Jimbo, manglede han stadig svar på, hvem han selv havde været i live. I ren frustration skreg han, hvilket fik en ældre kvinde foran nabovinduet til at løbe væk. * Da han endelig holdt op med at skrige, strømmede tanker i hele sætninger atter gennem ham. Den første tanke, der meldte sig, var at han skulle skynde sig tilbage til lejligheden og genopleve Madsens og Jimbos død. Han stoppede sig i at gøre det. Hans tilknytning til lejligheden havde intet 25

26 med de to betjentes død at gøre, han havde formentlig mødt døden i eller omkring lejligheden længe før dem. Det eneste spor han havde tilbage at gå efter var Lotte Schiller. Hun vidste noget om lejligheden, det vidnede hendes besked i mudderet om. Måske havde hans død noget med hendes selvmord at gøre? Måske. Det var værd at undersøge. * Han havde aldrig besøgt Skjoldhøjkollegiet og kunne derfor ikke tænke sig derhen. Han gik i stedet ned på banegården og tog bus nummer 15 med endestation på kollegiet. Fra busstoppestedet var det blot at tælle husnumre og efter fem minutter stod han foran nummer 224. Bygningen virkede lige så trøstesløs som de resterende betonkasser. Bag de fleste vinduer brændte der lys, unge mennesker bevægede sig omkring. Med et sitrende suk tænkte han sig tilbage til otte timer før Lotte skar halsen over på sin søn og dernæst sig selv. Hendes kollegieværelse var delt i to plan. Soveværelset lå under skråtaget, mens nederste plan udgjorde et køkkenalrum med et IKEA spisebord i den ene side og en sofa med tilhørende fjernsyn i den anden. Overalt lå der Brio klodser, og på et legetæppe stod adskillige put-i-kasser sammen med bamser. Køleskabet var en kollage af drengen, lige fra han nyfødt lå mellem Lottes bryster og frem til nu. Helmut stillede sig i det mest uforstyrrede hjørne og fulgte Lottes gøren og laden. Af hendes ubesvarede dialog med drengen fandt han hurtigt ud af, at drengen hed Lasse, og at Lotte hverken var vanvittig eller depressiv. Hun var blot en ung kvinde med lyst på livet og med en brændende kærlighed til sit barn. 26

27 Dette er før hun blev vanvittig. Han bed tænderne sammen mod ubehaget som tanken vækkede. Samtidig huskede han Flimmermandens ord: det er ikke alle tanker, der burde have lov at blive tænkt, og alle følelser, der burde blive følt. Han skulle være forsigtig med at røre hende, for hvad det end var, der på mindre end otte timer drev hende fra dette glædeslys til et smertefuldt selvmord, kunne også drive ham til vanvid. Klokken halv otte bankede det på døren. Lotte havde netop fodret Lasse af med grøntsagsmos og lagt ham til at sove. De to knoslag bredte et smil på hendes ansigt. Helmut sitrede, mens hun åbnede døren. Hej, mor, sagde hun. Han åndede lettet op. En kvinde sidst i halvtresserne trådte ind. Hun skimmede hurtigt rodet og pegede op på værelset under skråtaget. Ligger han deroppe? Gå bare op til ham, så klæder jeg om. Lotte forsvandt ud på badeværelset, mens hendes mor listede op ad trappen til den sovende Lasse. En halv time senere vendte Lotte forvandlet tilbage. Den grå træningsdragt var skiftet ud med formstøbte denimbukser og en nedringet silkebluse i rødt. Håret var sat i en fyldig kobberglorie, øjnene tegnet op med blåt. Læberne skinnede. Du ser pragtfuld ud, sagde hendes mor og trak i blusens udskæring så den afslørede endnu mere barm. Moar! lo Lotte. Sørg nu for at nyde natten. * Præcis klokken halv ni bankede det atter på. Lotte kyssede sin mor farvel, greb en rød jakke og smuttede ud ad døren. Helmut skyndte sig efter hende. Han forventede ikke, at 27

28 hun stod lænet op af døren og passerede derfor igennem hende. Alle hendes sanser og tanker fokuserede på følelsen af Mark, der kyssede hende. De smertefulde prik af hans gedeskæg, hans tunges blide leg med hendes. Så var Helmut gennem hende. Mark var ualmindelig høj og muskuløs, klædt i læderbukser og gult bælte samt en blå trøje. Helmut genkendte trøjen som den, Lotte havde på, da hun lå i sit blod på Havnen. Mark holdt om hendes ansigt med begge hænder. Hun strøg hans nakke med dens 5 mm hår. De brød først kysset efter adskillige minutter. Er din lejlighed fri i nat? gispede hun. Min bror har vennerne på besøg, svarede Mark med et undskyldende skuldertræk. Skuffelse bredte sig på Lottes ansigt. Mark hev en nøgle op af jakkelommen. Hvor er den til? spurgte hun. Kan du huske Morten fra mit Stat Alfa hold? Hun nikkede. Lejligheden ved siden af hans står tom. Jeg har altså ikke lyst til at bolle, mens din ven hører på. Mark lo og strøg en kobberlok bort fra hendes pande. Han er sammen med kæresten hos hendes forældre hele weekenden. Så der er ikke nogen, der kan høre os? Måske spøgelserne. Måske hvad? Morten siger, at lejligheden står tom, fordi der spøger. Lotte smilede skævt. Ja, det er vel bedre end dit kontor. Mark strøg sit skæg og rømmede sig. Det var pænt pinligt. Hvor er denne hjemsøgte lejlighed så? spurgte Lotte og 28

29 lagde en hånd mod hans skød. På Trøjborg. En sidegade til den, hvor biografen ligger. Først skal vi have en stribe breezers, sagde hun og klemte ham. Jeg vil være lammestiv. * De kørte til Lejlighed 42 sidst på natten, fulde og høje af Ecstasy. Kun held reddede Mark fra at torpedere en parkeret taxa, da han kørte op over kantstenen foran hoveddøren til nummer 330. Leende som kåde børn steg de ud af den røde Golf 4. Mark tog en sportstaske fra bagagerummet og slyngede den over skulderen. Er det bolleudstyret? lo Lotte. Mark svarede ved at løfte øjenbrynene hurtigt et par gange og guidede hende gennem hoveddøren med en hånd på venstre balde. Helmut tvang sig til at følge efter. Alt i ham skreg, at han skulle stikke af, at han skulle lade være med at se Lottes sind blive knust. Men det var nødvendigt, for hvordan skulle han ellers finde svaret på sin tilknytning til lejligheden? Du finder ikke fred, før du løser gåden, havde Flimmermanden sagt. Han måtte overvære, hvad der skete. Han måtte. Lotte og Mark bredte tre uldtæpper ud langs væggen til højre for døren til forgangen og tændte et par bloklys. Flammerne hoppede og kastede dansende skygger på væggene. Spooky, hviskede Lotte og trak Mark ned på hug foran sig. De kyssede længe og gik derefter på udforskning med deres læber og hænder, mens de langsomt klædte hinanden af. Helmut stod i hjørnet mellem bagvæggen og nabolejligheden. Han kunne næsten ikke trække vejret, snart ville Lotte skrige i ekstase og kort efter af rædsel. Det ville blive ubærligt. 29

30 En spinkel drengelatter hviskede ud af væggen til højre for ham og Lejlighed 42 s bevidsthed vågnede. Lige som sidst oplevede han den som en følelse, der fyldte alt omkring ham. Han sitrede ukontrollabelt og tænkte: Jeg vil ikke se, hvad der nu skal ske! Men han skulle. Mark trængte ind i Lotte bagfra, mens han kærtegnede hendes lænd, hvor keltiske cirkler slyngede sig hen over baldernes blege hvælvinger. Ja, sukkede hun og hvilede højre kind mod uldlejet. Styrken af Lejlighed 42 s bevidsthed voksede støt, men i modsætning til sidst Helmut befandt sig i lejligheden, trak den sig ikke sammen til et punkt. Ingen støvhvirvel skød op fra gulvet. Uvidende om kræfterne, der eskalerede omkring dem, blev Lotte og Marks elskov mere og mere glødende. Et stykke inde i akten skreg hun af nydelse, råbte: Ja! Ja! Knep mig! Knep mig! Knep mig dit fucking dyr! Kulde rislede Helmut ned ad ryggen. Et eller andet ville snart få hende til at skrige i rædsel og derefter var resten historie. Hun ville skære halsen over på Lasse JEG TAKKER, hviskede en stemme tæt ved hans venstre øre. Han snurrede omkring og så luften fortætte sig til en tynd tåge. En bugtet tråd skød ud af tågen og ind i hans bryst. Han følte et sug i sine tanker og en flig af mindet om Lasse forsvandt. En bølge gled gennem tågen, og fik den til at forvandle sig til Lasse kun iført ble og med halsen skåret over. Hvorfor gør du det her? tænkte Helmut. En hvæsende latter hamrede mod ham og fik tågebilledet til at svæve ned mod de elskende. Han greb fat i tråden for at trække tågebilledet til sig, men tråden brast og forsvandt i et damppust. Atter lød den hviskende stemme: 30

31 SOM OM DET GØR EN FORSKEL, DU HAR JO AL- LEREDE TÆNKT DET. HVAD TROR DU PIGEBARNET SIGER TIL AT SE DET? Hvorfor gør du det her? En pige skreg: STOP FAR, STOP... Et tungt brag drønede mod væggen bag Helmut og hendes stemme forstummede. Lotte åbnede øjnene og så i hans retning. Tågebilledet lå mellem dem. Først forstod hun ikke, hvad hun så, så spilede hun øjnene op og kastede sig i fosterstilling ind til væggen. Nej! Følelsen af Lejlighed 42s bevidsthed voksede til et knusende tryk. Helmut krympede sig. Han ønskede ikke at se mere af Lottes skæbne, behøvede det ikke, det var tydeligvis Lejlighed 42, som drev hende til vanvid. Han genskabte sig billedet af Sallings silkeklædte mannequin og ønskede sig derhen. Der skete intet. Slip mig fri! skreg han, samtidig med at Mark forsøgte at trøste Lotte. Lejlighed 42 pressede sig ned over Helmut, mens dens latter druknede Lottes skrig. Det ene øjeblik klukkede den dyb og ondskabsfuld, det næste skingrede den som forskrækkede måger. Helmuts sind trak sig sammen, og tanke efter tanke slukkedes i takt med at han dannede et skjold om sit Jeg. En tysker råbte op. Fuld. Ævlede alverdens eder om jødesvin og døde bolsjevikker. Et pistolskud bragede. Et slag hamrede Helmut midt i brystbenet, og hed væske rullede op gennem hans hals sammen med smagen af kolde mønter. Nazilitanien forsvandt i en våd gurglen. Lyden af blod, som plaskede. Braget af kroppen, der faldt om. Væskefølelsen forsvandt fra hans hals, og op mellem plankerne strømmede en glinsende blodpøl, der sluttede sig om ham. Hans strube 31

32 krampede, gjorde det umuligt så meget som at klynke. Fuck mand! skreg Mark og sprang på benene. Vi skulle aldrig være kommet, hulkede Lotte. GÅ OVER TIL DEM. Stemmen knurrede af vrede. På en eller anden måde vidste Helmut, at kun han kunne høre den. GÅ OVER TIL DEM, TAG HENDE, KNEP HENDE, STIK DEN OP I HENDES KUSSE, STIK DEN OP I HEN- DES RØV, DER ER IKKE EN SKID HUN KAN GØRE VED DET, KOM SÅ, GØR DET, LAD HAM GLO PÅ, GIV HAM NOGET AT SPILLE DEN AF TIL, SPIL DEN UD OVER HENDES FEDE PATTER, KOM SÅ, DU VIL JO GERNE, HVAD FANDEN VENTER DU PÅ, HVAD VENTER DU PÅ, HVAD VENTER DU PÅ, HVAD VENTER DU NEJ FAR! Pigens stemme rystede, da hun tryglede om ikke at kysse fars hund. Helmut pressede hænderne mod ørerne, men hendes fortvivlede råb fandt ubesværet vej til ham. Og ikke kun hendes. Et helt kor. Alle sammen inde i hans hoved. Højere og højere råbte de. En hån mod hans meningsløse gestus. Små fødder løb ned ad en trappe. Der blev stille. Helmut tog hænderne fra ørene. Det det spøger for fanden, stammede Mark. Jeg vil hjem, hulkede Lotte. GÅ OVER TIL DEM. Nej, tænkte han tilbage. Lad os komme i kludene, sagde Mark, men gjorde intet andet end at stirre på den voksende blodpøl. En hånd skubbede Helmut i ryggen. Han vaklede frem og afsatte tre blodige fodspor. Mark skreg. Lotte skreg. 32

33 Lejlighed 42 skreg. Væggene blændede op i violet. Det mindede om lyset fra et fjernsyn uden signal, skarpt men alligevel diffust og ubehageligt. Langt borte rungede et par klokkeslag. De vibrerende toner sendte bølger gennem lyset, som sten i vand. Mark for fanden, jeg vil hjem! Lotte hang på Marks skulder. Han lå ved siden af hende med blikket fæstet på Helmuts blodige fodspor. Et par fuglefødder tegnede sig i blodet nærmest Mark. Han for sammen. Lotte græd. Skjoldet omkring Helmuts Jeg slog hårfine revner, og Lejlighed 42 kringlede sig ind. I desperation trak hans sind sig yderligere sammen og gjorde derved skjoldet tæt. Lejlighedens vægge knagede i latter. Bølger strømmede gennem det violette lys. Nu og da antog bølgerne form af udviskede ansigter. Han genkendte de fleste men kunne hverken sætte navn eller begivenhed på, hvorfra han kendte dem. MOR, HVOR ER PIPPER? Den usynlige fugl gik stadig rundt i cirkler og satte sine blodige hieroglyffer på det støvede gulv. Kom så op med dig for fanden, vi skal ud herfra! Lotte hev i Mark, der lå sammenkrøbet midt på uldtæpperne. Helmut havde ikke set hende komme på benene. Han kunne ikke huske at være løbet over i det modsatte hjørne. Han kunne ikke tænke. Lejlighed 42 trængte sig på. Dens lyde, dens latter, dens væsen. Så fremmedartet. Så grusom. Så ond. Et mylder af hænder greb ham bagfra. Mænd, kvinder og børn. De greb ham om håndleddene, armene, anklerne. Han havde ingen idé om, hvor mange de var. Han var ikke længere i stand til at vurdere noget som helst. I stedet skreg han. Skriget genlød med vanvittig styrke i lejligheden og 33

34 drev Lotte i knæ med hænderne for ørerne. Halvdelen af hænderne forsøgte at trække ham ind gennem væggen. Den anden halvdel forsøgte at trænge ind i ham. Lejlighed 42 var i dem alle, og hver gang en finger stak, slog den skår i hans mentale skjold. Han fik et voldsomt stød i ryggen og blev kastet frem. Hænderne mistede deres greb. Han var ikke længere alene. Han genkendte følelsen af tankestemmen. Den lo og lo og lo. MOR, HVOR ER PIPPER? En spade hamrede ned i blodpølen. Blod sprøjtede i alle retninger. Hvem er du? råbte Helmut. Hundredvis af billeder glimtede forbi hans indre blik, alt i mens tankestemmen brølede af latter. Mænd, kvinder, børn. Nutid, fortid, fremtid. Rige, fattige. Virkelige, uvirkelige. Alle og ingen. Billedserien forsatte i en uendelighed så lang, at alt omkring ham svandt bort og kun billederne eksisterede i et tidløst flimmer. Så med ét frøs serien fast: En smilende rød og tandløs mund. Men det var ikke en mund, for da billedet zoomede ud, var det Lasses overskårne hals. Helmut hulkede. Det samme gjorde Lotte. Hendes ansigt befandt sig få centimeter fra hans. Han befandt sig inde i Mark. Havde overtaget styringen med knægtens krop og brugte den til at trænge op i hende. Nej, Lejlighed 42 havde gjort det, lejligheden havde overtaget kontrollen med dem begge, ingen af dem styrede voldtægten. Lige som Mark var han ikke andet end en passager i den hærgende krop. En passager, der så og følte alt, hvad kroppen gjorde. De skreg begge af rædsel, da Mark kom dybt oppe i Lotte. Stærke hænder greb ham og flåede hans æteriske legeme ud af Mark. Hans gennemsigtige spøgelsesarme greb knægten om halsen, og slyngede ham mod den nærmeste 34

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Lucas! råbte hun inden hun var nået helt frem. Jeg skal snakke med dig!

Lucas! råbte hun inden hun var nået helt frem. Jeg skal snakke med dig! LÆS STARTEN AF KAPITEL 1 Det var første dag efter efterårsferien. Jeg stod i skole gården med hænderne i lommen. Det var koldt, men i tankerne var jeg på stranden... sammen med Marie. Et øjeblik lukkede

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Kapitel 1 Bjerget Vampyrens kappe flagrede lystigt i vinden. Han bed tænderne sammen og fortsatte op ad den dystre, grå bjergside. Hans skinnende laksko sendte en lille lavine af klippestykker og småsten

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Jeg bliver farligere, end du aner

Jeg bliver farligere, end du aner KAPITEL 51 Jeg bliver farligere, end du aner Estrid lægger øret mod yderdøren og lytter. Den omstrejfende hund hænger slapt hen over skuldrene på hende. Kan I høre det? hvisker hun. Magnar, Viggo og Damir

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

dagen derpå 3 Han sover nok længe, siger moren og nikker mod den lukkede soveværelsesdør. Hun rejser sig og tænder radioen. Andreas hælder cornflakes i sin tallerken og drysser sukker på, inden han begynder

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

December. Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose

December. Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose December December Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose 2 Til pigen i driven 3 1. december Hold kæft Martin, hvor er der mange søde piger herinde. Det da helt vildt! Casper slog kammeraten på skulderen.

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

DEN SORTE RIDDERS VREDE

DEN SORTE RIDDERS VREDE DEN SORTE RIDDERS VREDE Lasse ligger alene på jorden under det store blommetræ. Der er helt stille omkring ham. Hans shorts sidder ikke længere nede om anklerne, og hans øjne er ikke længere våde af tårer.

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose Djævlespejlet Djævlespejlet Skæbnefortællinger samlet og fortalt af Søren & Morten Ellemose Alarmen Det var tidligt om morgenen. Mere sikkert kunne man ikke fastslå tidspunktet for alarmen. Det var europas

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed Tommy Sørensen Indhold Kort fortalt... 3 Forskel rundt i verden... 3 Hoved... 4 Arme... 5 Hænderne... 6 Hænder-ansigt... 6 Håndtryk... 7 Ben & Fødder... 8 Andre signaler... 9 Den lille forskel... 10 2

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Jeg stirrer på person over for mig. Han har knappet sin skjorte op og maven hopper til musikken. Ude af takt. Han er væk. Høj på noget.

Jeg stirrer på person over for mig. Han har knappet sin skjorte op og maven hopper til musikken. Ude af takt. Han er væk. Høj på noget. De Døde Danser Ikke Jeg stirrer på person over for mig. Han har knappet sin skjorte op og maven hopper til musikken. Ude af takt. Han er væk. Høj på noget. Et eller andet. Hvad som helst. Han har små stramme

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ræk højre hånd i vejret når du har fundet feljen Hvorfor lyver man? Lyver til egen fordel Lyver til andres fordel Lyver for at beskytte privatliv

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere