Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole

2 1 Indledning Metode Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Skolens faglige niveau Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Fakta Elev- og klassetal Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Andel af elever, der går i SFO Personaleomsætning Overordnede mål og rammer... 5 Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk kontinuitet / overgange Sundhed Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjemsamarbejdet Elevplaner Uddannelse og dannelse Skolens indsats... 8 Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Lærernes uddannelse Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) Antal tosprogede elever Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Midler anvendt på kompetenceudvikling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Trinmålsevaluering Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Rummelighed Skolens indsats på området Skolens foregribende indsats Skolens indgribende indsats Trivsel og samarbejde Skolens indsats på området Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde UMV undersøgelse og handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra s fravær Side 2 af 16

3 1 Indledning I dette års skolerapporter er det tilstræbt at undgår gentagelser og overlap mellem skolerapporter og hovedrapport. Indledningen kan derfor læses i hovedrapporten. 2 Metode I denne rapport indgår kun elementer, der specifikt omhandler skolen. I hovedrapporten kan man se de generelle beskrivelser af de forskellige områder, sammenskrivning af skolernes rapporter, hvor alle skolers data sammenstilles samt redegørelse for de anvendte data. 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Gladsaxe Skole har iværksat en række aktiviteter for at hæve det faglige niveau. Vi har identificeret tre hovedområder hvor der sættes ind. Synliggørelse af skolens organisationsstruktur for at forbedre den interne kommunikation og beslutningsvejene Specialundervisningen er blevet omstruktureret for at give bedst mulig ressourceudnyttelse samt for at proffessionalisere dette område Teamsamarbejdet bliver forstærket markant ved planlægningen af kommende skoleår. På alle tre områder er der igangsat initiativer; specialundervisningen er omorganiseret og de foreløbige resultater tyder på, at skolen er på rette vej. Den interne struktur og kommunikationsområdet er strammet op. Vi er i gang med en forbedring af skolens hjemmeside og udvalgsstrukturen arbejdes der med. I planlægning af skoleåret 2008/09 er der fokus på teamdannelse og fleksibel planlægning, og der er en god forståelse blandt lærerne for dette. Vi kan konstatere, at i de elevtest, der er taget i løbet af dette skoleår, får eleverne en god (bedre) score. Det er endnu for tidligt at drage konklusioner for så vidt angår årsag/virkning af det arbejde, der er påbegyndt i forbindelse med kvalitetsrapporterne. 4 Skolens faglige niveau 4.01 Skolelederens vurdering Gladsaxe Skoles faglige niveau ligger samlet set en smule under gennemsnittet i kommunen. Det skal dog bemærkes, at i en række fag er der eksempler på, at skolens elevers resultater ligger over gennemsnittet. Der er således ikke tale om et entydigt dårligt resultat. Ikke desto mindre er det vores opfattelse, at det burde være muligt at forbedre elevernes resultat både i forhold til afgangsprøverne, men også i de læsetest der tages igennem elevernes hele skoleforløb. Derfor har organiseringen af specialundervisningen også været i fokus for vores indsats for at forbedre elevernes læsekundskaber. Der er i dette skoleår oprettet læsecafe for indskolingselever. Dette foregår i samarbejde med SFO og der er mange elever, som benytter denne mulighed. For overbygningen, som for indskolingen og mellemtrinet, er det vores målsætning, at teamsamarbejdet, med vikartimer og specialundervisningstimer integreret i lærerteamets samlede tid, skaber mulighed for mere kontinuitet og bedre sammenhæng i elevernes hverdag og undervisning, end tilfældet er i dag. Der er desuden stærkt fælles fokus mellem lærere og ledelse i forhold til urolige elever og deres skolegang. Dette område vil der fremover være øget opmærksomhed på Kommunens vurdering Vurdering af det faglige niveau Side 3 af 16

4 Det kan konstateres at Gladsaxe Skoles faglige niveau på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, på baggrund af vurderingen af trinmålene for fagene samt på baggrund af resultaterne i de gennemførte læsetest hovedsageligt er tilfredsstillende. Det skal dog også bemærkes, at der i dansk retstavning, skriftlig fremstilling og særligt skriftligt engelsk skal iværksættes en indsats for forbedring. Det bør nøje drøftes, hvordan lærerne i skolens 9.klasse bedre kan sikre at eleverne fagligt som metodisk er forberedt i tilstrækkelig grad på afgangsprøvens faglige indhold og form. Rummelighed Gladsaxe Skole har opbygget et kompetencecenter, som er inddraget i vejledning af personalet og gennemførelse af undervisning af elever med særligt behov. Skolen tager afsæt i, at den almene undervisning skal gennemføres differentieret og med udgangspunkt i elevens faglige og alsidige og personlige udvikling. Den foregribende og den indgribende indsats skal ske tidligt og i så tæt tilknytning til den almene undervisning som muligt. Trivsel og samarbejde Gladsaxe Skole har i de senere år udviklet og opbygget en fast mødestruktur såvel for alle men også i skolens team. Fokus for personalets arbejde er, at Gladsaxe Skole skal være en god skole, med trivsel og læring og tid til fordybelse for børnene. Der er blevet gennemført to arbejdspladsvurderinger inden for de seneste fire år. Resultaterne har været overvejende positive. Der er efterfølgende blevet udarbejdet handleplaner. Endvidere har skolen som opfølgning på tidligere kvalitetsrapport - udarbejdet en udviklingsplan med særligt fokus på organiseringen af arbejdet omkring undervisningen i teams og fagudvalg i bestræbelserne på at udvikle en videndeling-kultur. Konklusion Gladsaxe Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau i hovedsiden er tilfredsstillende. Skolen skal i det kommende år have særligt fokus på at sikre, at eleverne er ordentligt forberedt fagligt og metodisk til folkeskolens afgangsprøver 5 Fakta 5.01 Elev- og klassetal Bh r r r r r r r r r r Antal elever i specialgrupper r , Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusiv bh.kl.ledere Total antal elever eksklusiv bh.kl. Elev-lærer ratio eksklusiv bh.kl. 35, ,71 Side 4 af 16

5 5.04 Udgifter pr. elev Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Gladsaxe Skole I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Gladsaxe Skole I alt for kommunen Antal elever pr. nyere computer Antal elever 356 PC-alder 3 år eller yngre 93 PC-alder 4-5 år 6 PC-alder > 5 år 6 Antal elever pr. ny PC (3 år) 3,8 Antal elever pr. nyere PC (5 år) 3,6 Antal elever pr. PC 3, Andel af elever, der går i SFO bh.kl.-3. kl. i SFO SFO andel i % Personaleomsætning Lærere, Heraf uddannede 37 Fratrådte 2 Tiltrådte 1 Lærer-omsætning % 5,26 Pædagoger, Heraf uddannede 11 Fratrådte 2 Tiltrådte 2 Pædagog-omsætning % 16,7 Skolen har en lærer, som (endnu) ikke er færdiguddannet. Hun mangler et linjefag og forventes at afslutte sin uddannelse juni Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder 6.01 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst. Skolen arbejder systematisk med tidlig indsats for at grundlægge elevernes læselyst og fundament for læse- og stavefærdigheder. Fra børnehaveklassen arbejder børnehaveklasseleder og kommende dansklærer sammen om at forberede læseindlæringen ved at stimulere børnenes opmærksomhed på ord, lyde, sætninger og indhold. Side 5 af 16

6 Fra 1. klasse arbejdes der varieret og fokuseret med læsning, stavning og skrivning. Indskolingsklasserne har i år indført stjernestunder flere gange om ugen, hvor der læses koncentreret i minutter. Skolen har i år udvidet tilbuddet om hjælp til lektierne, ved at søsætte Lektieskub: Skolens læsecafé er et tilbud til elever i indskolingen i SFO-tid, mens lektiecaféen retter sig mod elever på mellemtrin og i udskolingen. Begge tilbud gælder alle også dem, der ønsker større udfordringer i det faglige arbejde. Vi har gode erfaringer med at indgå skriftlige aftaler mellem elev, forældre og lærer om at benytte tilbuddet om Lektieskub. Vi ser gode resultater hos de elever, der tager imod tilbuddet om et lektieskub. Hos både små og store elever ses umiddelbart en anden og langt mere positiv tilgang til at deltage i den daglige undervisning, hvilket er en væsentlig forudsætning for at forbedre sine færdigheder Pædagogisk kontinuitet / overgange På Gladsaxe Skole/SFO har vi lavet en strukturændring i SFO en, således at den ene afdeling rummer børnene fra de to børnehaveklasser og de to 1. klasser. I den anden afdeling er 2. og 3 klasserne placeret. Det har givet et fantastisk godt samarbejde klasserne på årgangen imellem, både fagligt og socialt. Det har også givet marginaliserede børn er bredere vifte af muligheder for at danne kammeratskabsrelationer. Vi arbejder meget struktureret og målrettet med projektet Pædagogisk Kontinuitet og dermed elementerne deri. På Gladsaxe Skole/SFO er pædagogerne fuldt integreret i teamene omkring klasserne i indskolingen, og det fungerer uden problemer overhovedet, hvilket betyder at lærere og pædagoger i fællesskab holder forældresamtaler, planlægger klassernes aktivitetsplaner, udarbejder års og elevplaner og på denne vis signalerer sammenhæng og helhed overfor børn og forældre. Vi laver fælles projekter og aktiviteter, såvel horisontalt, som vertikalt, med nogle af skolens traditioner som fundament, således at der altid er noget de yngre kan glæde sig til, samt at de ældre kan videregive til de yngre og på denne måde føle deres indsats betydningsfuld. På Gladsaxe Skole/SFO har vi fokus på overgange mellem alle klasser og afdelinger. Skolen er afdelingsopdelt Sundhed SFO ens særlige fokus er: Leg, idræt og bevægelse Sund mad Trivsel. Børn udvikler sig gennem legen, de opdrager og afprøver på/med hinanden. Der er daglig muligheder for leg og bevægelse både ude og inde. Vi har et fælles sportsudvalg, der arrangerer forskellige stævner, som vi deltager i. Der er op til hvert stævne en del træning. Det er en del af pædagogikken. Vi har en sundhedspolitik, der handler om, at vi daglig forbereder sund eftermiddagsmad og hjemmebagt brød med børnene. (gerne økologisk). Vi opnår hermed at børnene får indsigt i sund mad og tilberedningen heraf. Det handler også om hygiejne (vaske hænder), og hvordan maden serveres og fortæres. Desuden har skolen en stor legeplads, have og sportsplads, som benyttes flittigt og målrettet. Skolen/SFO en har på forskellige niveauer taget del i kommunens flik flak projekt. Ved skoleårets start etablerede vi en legepatrulje bestående af børn fra 6. klassetrin som organiserer og styrer leg og bevægelse i frikvarterer to gange om ugen. Side 6 af 16

7 6.04 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Den kommunalt og nationalt fastsatte løbende evaluering omfatter afgangsprøver efter 9. klasse, karaktergivning i udskolingen, de nye nationale test samt de fastlagte test i dansk og matematik på 3., 5. og 8. klassetrin. Hvert år foretager skolens specialcenter (Kompetencecenter) læse- og matematiktest på alle klassetrin. Disse danner grundlag for en klassekonference, hvor den fremtidige indsats for enkelte elever eller grupper af elever drøftes. Minimum to gange om året, ved skole-hjemsamtalerne, får forældrene en evaluering af deres barns faglige og sociale udvikling. Ved efterårets samtale inddrages elevplanen, der er udarbejdet på baggrund af aktuel evaluering af elevens faglige og sociale niveau. Elevplanen indeholder en målbeskrivelse for den kommende periode samt aftaler om, hvilke tiltag henholdsvis elev, forældre og skole skal iværksætte. Alle parter er positive over for den seriøsitet, systematik og synlighed, der er kommet om evaluering af elevens faglige og sociale udbytte. Ikke mindst forældrene nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I skoleåret 2007/08 har skolen lagt særlig opmærksomhed i at inddrage eleverne i skolens demokratiske processer. Dette er bl.a. sket ved at etablere et lille elevråd i indskolingen, hvor eleverne kommer med deres bidrag til skolens beslutninger og samtidig stifter bekendtskab med elevdemokrati. Det store elevråd startede året med en introdag med fokus på elevrådets rolle og gruppens indbyrdes samspil. Elevrådet har gennemført flere nye tiltag for at styrke fællesskabet på skolen. Der er i løbet af året indført morgensamling hver måned, hvor klasserne fra klasse på skift står for indhold. Elevrådet har ligeledes fået sat fokus på det fælles ansvar for skolens fysiske rammer. Dette har medført, at klasserne på skift rydder op på skolens fællesarealer. I september 2007 blev 9 elever uddannet til at være Legepatrulje, der to gange ugentlig igangsætter lege for indskolingens børn. Skolens legepladsudvalg har repræsentanter fra personale, ledelse, forældre og elever. Da skolen i løbet af året fik mulighed for at bestille en ny legeplads, da den gamle akut blev fjernet pga. ælde, var udvalgets elever gode rådgiver ved valg af nye legeredskaber Skole-hjemsamarbejdet Skole-hjem samarbejdet er blevet markant forbedret og intensiveret i det seneste års tid. Det er sket dels på baggrund af sidste års kvalitetsrapport, men også på baggrund af brugertilfredsrapporten fra året før. Samtidig har skolebestyrelsen haft et ønske om, at dette område skulle udvikles. Skolen har, i samarbejde med et eksternt konsulentfirma, iværksat en række initiativer, blandt andet er der nedsat fokusgrupper bestående af forældre, med henblik på at identificere områder, hvor der var/er ønske om og behov for tiltag. Det har resulteret i flere initiativer. Blandt andet er kontaktforældrefunktionen kommet langt mere i spil. Der afholdes nu fælles kontaktforældremøder et par gange årligt, i nogle tilfælde med ekstern oplægsholder. Skolens aktiviteter ved nyindskrivning af børnehaveklassebørn er blevet forbedret, forældre deltager i arbejdsgrupper, blandt andet i forbindelse med planlægning af ny legeplads og hjemmesiden gøres mere brugervenlig overfor forældre for blot at nævne nogle af de aktiviteter, der allerede er iværksat. Skolebestyrelsen er ligeledes aktive medspillere i skolens ønsker om modernisering af såvel indskolingsområdet samt udearealerne i almindelighed. Side 7 af 16

8 På klasseniveau gøres der et stort arbejde for at øge og forbedre kommunikationen mellem skole og hjem, ikke mindst takket være og igennem SkoleIntra, som er slået vældig godt an. Der er i dag meget få hjem, som ikke er tilsluttet dette system. Hvis der er problemer med børn i forbindelse med undervisningen eller skolegangen i almindelighed, bestræber skolen sig på at inddrage forældrene så tidligt i forløbet som muligt Elevplaner Elevplaner indgår som en naturlig og integreret del af lærernes arbejde. Det har været op til klassens lærere selv at afgøre, hvilken model der har været bragt i anvendelse. En del har brugt SkoleIntras model, mens andre har anvendt en tilpasset model efter inspiration fra Buddinge Skole. Der har ikke fra ledelsens side været udtrykt ønske om særlige formkrav. Ingen har anvendt den såkaldte smiley model, da den generelt anses for meget stereotyp. Der har således fra lærernes side været et ønske om, at elevplanerne skal fungere som et aktivt kommunikationsredskab i skole-hjem samarbejdet. Denne målsætning er generelt set nået. Det er ledelsens opfattelse gennem behandling af emnet på teamsamtalerne, at arbejdet med elevplaner ikke er blevet opfattet negativ, som en ekstra opgave uden mening. Tværtimod er der en bred forståelse for, at elevplaner kan være et nyttigt redskab i den løbende evaluering af eleverne. Se i øvrigt beskrivelsen af Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 7 Uddannelse og dannelse 7.01 Skolens indsats Der er tre hovedområder: 1. Skolebestyrelsen har vedtaget at behandle et princip pr. skolebestyrelsesmøde. Det drejer sig om overordnede principper for skolens daglige arbejde. Der er i dette arbejde et klart ønske om, at skabe de bedst mulige vilkår for børnenes læring på basis af et godt forældresamarbejde og med et højt internt og eksternt kommunikationsniveau. Den sidste brugertilfredsundersøgelse har inspireret ikke kun skolebestyrelsen, men også ledelse og personale til at sætte ind på netop disse områder. 2. Skoleledelsen og personalegrupperne arbejder målrettet på at fremme teamsamarbejdet på lærer-, pædagog- og ledelsesniveau. Der er stærk fokus på videndeling, fleksibel planlægning, specialundervisningen, rummelighed og differentieret undervisning. Forbedret kommunikation og opgave/beslutningsstruktur. 3. Det er desuden skolens målsætning at opbygge en afdeling med 3-4 ADHD klasser. Målsætningen er at skabe gode rammer for eleverne og personalet samt at opnå de bedst mulige faglige resultater. Dette skal ske i et nært samarbejde med forældrekredsen. Teamsamarbejde danner grundlag for det kollegiale samarbejde. Der afholdes to teamsamtaler om året, og det er blevet tydeliggjort gennem disse samtaler, at årgangsteamene fremover skal styrkes og være det bærende element. Videndeling er i fokus i teamsamarbejdet. I denne sammenhæng er det vores erfaring, at det store forum, afdelingsteamet er mindre egnet end årgangsteamet, til gengæld er klasseteamet nok for lille, risikoen for at et langvarigt samarbejde mellem få, kan blive meget indforstået er klart til stede. Side 8 af 16

9 Derudover arbejdes der mod at styrke specialundervisningen bl.a. ved et mere systematisk samspil med normalundervisningen. Skoleledelsen har et tæt samarbejde med afdelingskoordinatoren i ADHD klasserne. Det er vores opfattelse, at teamsamarbejdet er et særdeles væsentligt instrument til forbedring af undervisningen af eleverne. Det er desuden grundlaget for kollegial sparring og faglig og pædagogisk udvikling. Fremover danner årgangsteamene danner grundlaget for den enkelte lærers arbejde og en lærer er kun i et af de tre (stor)teams. ADHD klasserne udgør et selvstændigt fjerde team. På specialundervisningsområdet er færre lærere involveret i opgaveløsningen og specialundervisningen foregår i klassen i langt højere grad end tidligere. Tyngden i denne undervisning vil fremover fortsat være i indskolingen, men der vil også være afsat specialundervisningsressourcer på mellemtrin og i overbygningen. SkoleIntra er vel integreret på skolen. Både i den interne kommunikation og mellem skole og hjem. Både krav og kvalitet øges løbende i anvendelsen af dette kommunikationsredskab. ne og elevrådet er inddraget i en række opgaver i det forløbne år. Blandt andet har eleverne en stor andel i, at skolen har fået en ny og meget populær legeplads. Der er ligeledes startet morgensamling en gang om måneden for mellemtrin og overbygning, på elevrådets initiativ. Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" 7.02 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 35, , Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % ,53 25,50 99, Lærernes uddannelse I nedenstående tabel ses, hvor der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag (L) eller af lærere med lignende kvalifikationer (K). Tallene er opgjort af skolen ud fra grundskemaet. Samlet kan siges, at 99 % af undervisningen foretages lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget. 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Billedkunst K K L L K K K K K K K K Biologi K L K L L Dansk K K L L L K L L K L L L L K L L L Side 9 af 16

10 Engelsk K K K L K K K K K K K K K Fransk Fysik/kemi L L L K K Geografi L L L L L Historie K K K K K K K K L L L K K Hjemkundskab L L K L Håndarbejde L L L L L L Idræt K L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. K K K K K K K K K K K K K K K L K Matematik K K K K K K K K L K K K K K K K K Musik L K K K K K K K K K Natur/teknik K K K K K K K K K K K K Samfundsfag K K K Sløjd L L L L L L Tysk L L L L L 7.05 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa). På Gladsaxe Skole varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere, der er knyttet til vores Kompetencecenter. Skolen har en del islandske og færøske elever, der ofte kommer direkte fra deres hjemland til en klasse på Gladsaxe Skole. Disse børn har i regel brug for en særlig indsats, hvorfor vi fortløbende udvikler proceduren for at modtage nordatlandiske elever og deres forældre. Dette foregår i samarbejde med skolens islandske modersmålslærer. Skolens lærere indstiller elever til undervisning i dsa. Undervisning i dsa varetages af lærere med erfaring og/eller uddannelse inden for området. En afdækning af elevens undervisningsbehov foretages af dsa-underviserne ofte i samråd med skolens koordinator for dsa. Skoleåret er inddelt i fire perioder. Ved hver periodes afslutning evalueres indsats og udbytte. I samarbejde med elevens lærere, tages der stilling til evt. fortsat undervisning i dsa. Ved al specialpædagogisk bistand på Gladsaxe Skole føres pædagogiske dagbøger, disse anvendes også ved undervisning af vores tosprogede elever. Z½7.06 Antal tosprogede elever Bh.kl.-3. klasse 4.-7.klasse klasse I alt %-del Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Følgende elever modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog trin Bh.kl. 3.klasse klasse klasse 5 Integreret del af undervisningen Ved tilknytning af ekstra lærer Uden for alm. undervisningstid Desuden er der følgende elever, som har behov for basisundervisning: Bh. 3. klasse klasse klasse 5 Udenfor klassen i undervisningstiden Hvor mange lærere er tilknyttet dansk som andetsprog? 4 Hvor mange af disse lærere har linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende 3 Side 10 af 16

11 hertil? Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole Andel i procent Midler anvendt på kompetenceudvikling Udgift 2007/08 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer Gladsaxe Skole , TOTAL Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne opgørelse laves kun på kommuneniveau og kan ses i hovedrapporten Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag ST FSA Dansk - Læsning 7,55 6,65 Dansk - Retskrivning 7,87 5,45 Dansk - Skr. fremstilling 6,52 5,26 Dansk - Orden 7,10 6,06 Dansk - Mundtlig 6,52 7,81 Matematik - Færdighed 7,16 6,94 Matematik - Problem 6,42 6,55 Matematik - Mundtlig 6,35 Engelsk - Skriftlig 5,48 3,67 Engelsk - Mundtlig 6,87 7,87 Tysk - Skriftlig 6,30 Tysk - Mundtlig 6,30 5,92 Fransk - Skriftlig 4,67 Fransk - Mundtlig 4,67 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 6,23 6,19 Biologi 6,03 Biologi - Skriftlig 6,06 Geografi 5,61 Geografi - Skriftlig 7,00 Historie 6,03 Historie - Mundtlig 5,50 Samfundsfag 6,32 Samfundsfag - Mundtlig Kristendomskundskab 6,40 Kristendomskundskab-mundtlig Der gives ikke karakter på dette område Der afholdes ikke afgangsprøve på dette område Dette område er ikke udtrukket på skolen i år Der undervises ikke i dette fag på skolen 7.11 Trinmålsevaluering Skolen har igen i år udarbejdet et skema, hvor skolelederen efter drøftelsen med skolens lærerteams gør op, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Opgørelsen er ikke beregnet til offentliggørelse, men fremsendes til Børne- og Kulturforvaltningen og medvirker til at give BKF et billede af den generelle faglige standard på skolen og indgår i de faglige drøftelser mellem skolens ledelse og skolechefen Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der har ikke været afholdt nationale test i dette skoleår. Side 11 af 16

12 8 Rummelighed 8.01 Skolens indsats på området Al specialpædagogisk bistand på Gladsaxe Skole er samlet under skolens Kompetencecenter. Kompetencecentret har både en udøvende og en rådgivende funktion indenfor: Specialundervisning Dansk som andet sprog AKT-området ADHD-området. Specialpædagogisk bistand bør bygge på et nært og forpligtende samarbejde med forældrene. Specialpædagogisk bistand skal ses i nær sammenhæng med skolens almene undervisning. I den almene undervisning skal det enkelte barns alsidige udvikling tilgodeses gennem et differentieret undervisningstilbud, hvor undervisningsdifferentiering, holddannelse samt rådgivning og vejledning af barnets lærere og forældre indgår. På trods af dette sigte vil der være børn, som har brug for særlig hensyntagen og støtte. Ressourcer fra Kompetencecentret sættes ind så tidligt som muligt, og det særlige arbejde foregår i nær tilknytning til klassens almindelige arbejde. Specialpædagogisk bistand kan foregå såvel i som uden for den daglige undervisningstid. For børn med helt særlige vanskeligheder må det være hensynet til barnets alsidige udvikling også i relation til omgivelserne, som afgør, om placering skal finde sted i såkaldt normalklasse eller i specialklasse/specialskole. Gladsaxe Skole tilstræber at skelne mellem Forebyggende indsats baseret på generel viden om børns udvikling og læring og har som mål at optimere de ydre betingelser herfor. Lærere og pædagoger har fokus på anerkendende tilgang til børn og deres potentialer. Metoder: rumsstyring med tydelige forventninger til adfærd i læring og leg Undervisningsdifferentiering med mulighed for at udfordre/udforske læringsstile Overvejelser over forbrug af lærer- og pædagogressourcer Organisering af undervisningen. Foregribende indsats baseret på viden om særlige (svage) forudsætninger hos barnet og som skal mindske eller forhindre følgevirkninger. Lærere og pædagoger koordinerer den ekstra indsats i skole og SFO. Metoder: Holddeling Fokuspunkter Logbog over systematiske iagttagelser Forældreaftaler Faglig støtte, AKT Etablering af alternativ undervisning Supervision. Side 12 af 16

13 Indgribende indsats baseret på konstaterede vanskeligheder hos den enkelte elev og som skal supplere, kompensere eller korrigere forhold i omgivelserne eller hos eleven - eller i samspillet mellem eleven og omgivelserne. Lærere og pædagoger inddrager skolens specialteam. Som følge af det nationale og kommunale rummelighedsprojekt oplever skolen i disse år et stigende antal elever med en uhensigtsmæssig tilgang til at gå i skole. Da der ikke tilsvarende er tilført skolen midler eller ekstra ressourcer til at løse denne opgave, betyder det en stor og daglig udfordring for lærere og pædagoger. Rummelighedsprojektet fordrer, at der tænkes i nye måder at organisere undervisning og samarbejde. Gladsaxe Skole kan for andet år tilbyde nogle elever med deres forældre et 12-ugers forløb i skolens familieklasse. Her er der fokus på at forbedre barnets trivsel både fagligt og socialt gennem et samarbejde mellem skole og hjem. I fællesskab opstiller elev, forældre, klasselærer og familieklassens lærere mål for forandringer i barnets adfærd. På denne måde kan eleven blive opmærksom på egen adfærd, ligesom forældrene skal tage hånd om/være ansvarlige for deres barns adfærd. Langt de fleste forløb i familieklassen har et mærkbart og positivt udbytte. Den metode, der benyttes i vores familieklasse, er i dette skoleår i stigende anvendt i normalklasserne og SFO. Gladsaxe Skole har to specialklasser for elever med ADHD-diagnose. Disse børn profiterer af en meget forudsigelig og struktureret undervisningsramme. Erfaringer herfra overføres i stigende omfang til normalklasserne og SFO Skolens foregribende indsats Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp Bh.kl kl. 3., 4., kl. Lektieskub: Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Skolens indgribende indsats Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den Hjælpen gives inde i Andet (angiv hvilket) almindelige klasse få timer ugentlig klassen Antal timer til der anvendes til indgribende indsats (individuelt tilrettelagt specialundervisning) Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) 156 ugentlige lektioner 75 Side 13 af 16

14 9 Trivsel og samarbejde Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole Skolens indsats på området Skolens daglige arbejde er baseret på samarbejde på flere planer. Det kollegiale samarbejde som primært udfolder sig i klasseteam, årgangsteam og afdelingsteam Samarbejdet mellem personalegrupperne, primært lærer/pædagogsamarbejdet som det udfolder sig i indskolingen Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. Skolens afdelinger har jævnlige afdelingsmøder. Disse fungerer med mødeleder og referat som lægges på PersonaleIntra. Derudover fungerer det kollegiale samarbejde i klasser og på årgange på forskellige vis. Samarbejdet, som involverer alle interessenter, udfolder sig i blandt andet i Pædagogisk Råd, lærermøder, medarbejdermøder i SFO, MED udvalg, sikkerhedsudvalget, LUR, ad hoc udvalg og desuden er teamsamtalerne i stigende grad et vigtigt forum for samarbejde. Der er desuden et løbende samarbejde mellem ledelsen og tillidsrepræsentant / sikkerhedsrepræsentant / mødeleder. Målsætning i komprimeret form: En dynamisk og udviklingsorienteret skole. En god skole, med trivsel og læring og tid til fordybelse for børnene. En rummelig og mangfoldig skole med et trygt og åbent læringsmiljø En skole med samarbejde og videndeling mellem alle medarbejdere En skole med faglig og personlig udvikling for medarbejderne. I øvrigt henvises til skolens hjemmeside. Skolen bestræber sig på at være i løbende udvikling, dialog med sig selv og refleksion over egen praksis. Skolen har i de forløbne fire år gennemført to APV er. Resultaterne var stort set tilfredsstillende. Der skal sættes ind på den interne kommunikations område. En handleplan er udarbejdet. Der afholdes systematisk sygefraværssamtaler. Skolens sygefravær i 2007 var 4,6 % - noget under kommunens gennemsnit. Ledelsen er i gang med at udarbejde et organisationsdiagram, som med efterfølgende tekst skal beskrive og tydeliggøre skolens organisatoriske funktionsopbygning. Der er ikke en entydig forståelse af forretningsgange og beslutningsveje på skolen. Derfor kan der opstå uklarhed om beslutninger i det store såvel som i det små. Klarhed i beslutningsstrukturen og øget fokus på teamsamarbejde, håber vi minimerer dette problem. 1. uge i august 2007 og en lørdag i maj 2008 afholdt skolen pædagogisk dag om teamsamarbejde På baggrund af lederevalueringen, har skolelederen haft to gruppesamtaler med medarbejderrepræsentanterne. Lederevalueringen er præsenteret for medarbejderne på Pædagogisk Råds møder. Den interne lederevaluering genoptages med passende mellemrum. Det er ledelsens forventning og opfattelse, at den almindelige forståelse for fleksibel planlægning og teamsamarbejde er udviklet markant i det forløbne skoleår. Der er bred forståelse for, at fagfordelingen tilrettelægges efter klare principper, som muliggør dette samarbejde. Side 14 af 16

15 Der er desuden i dag en bedre forståelse for, at medinddragelse af eleverne i en lang række aktiviteter, såvel undervisningsmæssige, som vedrørende forhold, der har med skolen i mere bred forstand at gøre, fremmer trivslen på skolen. Det skaber bedre arbejdsvilkår for medarbejderne såvel som for børnene. Skolen har således et stabilt elevtal nu, hvor vi sidste skoleår oplevede et vist elevfrafald i løbet af skoleåret. En del af dette elevfrafald skyldtes ikke utilfredshed med skolen, men det forhold at en del elever stammer fra Island og Færøerne. En del af disse familier vælger at flytte hjem midt i skoleåret. Dette forhold gør sig også gældende i dette skoleår. Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde 9.02 UMV undersøgelse og handleplan Undervisningsmiljøudvalget gennemførte i efteråret 2006 en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af elevernes undervisningsmiljø blandt alle elever fra klasse. Undersøgelsen viser, at eleverne fra klasse på Gladsaxe Skole i overvejende grad er glade for skolen, kammeraterne og lærerne synes, at klasselæreren gør noget særligt for, at alle har det godt i klassen lærer mest ved klasseundervisning og gruppearbejde finder, at klasselokalerne er i orden har rimelig adgang til brug af pc ere er tilfreds med skolens boldbaner oplever et godt indeklima. Undersøgelsen viser også, at der inden for emnerne trivsel, undervisning, toiletforhold, fællesarealer inde og ude er områder, hvor elevernes undervisningsmiljø. kan forbedres På baggrund af dette har undervisningsmiljøudvalget udarbejdet handleplan, der blev fremlagt for elevrådet, skolebestyrelsen og personalet i nov./dec Der er nedsat et legepladsudvalg med repræsentanter fra elever, personalet, ledelsen og forældrene. Som første resultat har skolen fået ny legeplads. Udvalget arbejder videre med planer for resten af udearealet. Der arbejdes løbende på at forbedre oprydningsstandarden i klasselokalerne. Der er oprettet legepatrulje og en boldpatrulje. 9. klasserne har indrettet et kælderlokale til forskellige elevrelaterede formål. Skolen udskifter løbende elevmøblement, så alle elever har ergonomiske møbler, ca. et pr. år Forældretilfredshedsundersøgelse Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2007/08. Næste gennemførelse af kommunal tilfredshedsundersøgelse (Kompas) forventes at ske efteråret Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Skolerne har i år indsendt skemaer om samlet brug af PersonaleIntra (fordelt på brugere og på månederne i det seneste år), samt tilsvarende opgørelser for Elev- og ForældreIntra. For Gladsaxe Skole viser opgørelserne, at der er et stabilt, højt logintal på PersonaleIntra på omkring 3000 pr. måned. Side 15 af 16

16 ForældreIntra er taget i brug og har her været et stigende forbrug, som har stabiliseret sig omkribg månedlige logins. Brugen varierer i de enkelte klasser, men alle er godt med. ElevIntra er taget i brug i overbygningen og er endnu i indkøringsfasen s fravær Sygedage Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Skole ,14 2,16 0,82 9,12 Skole ,89 1,29 1,55 7, Kommune i alt 5,39 1,39 2,44 9,22 Side 16 af 16