16 fede. aktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16 fede. aktiviteter"

Transkript

1 16 fede aktiviteter

2 Formål Formålet med aktiviteterne om børns rettigheder er at udvide spejdere og lederes viden om og forståelse for Børnekonventionen samt at opfordre dem til at tage et medmenneskeligt ansvar i nærmiljøet og på globalt plan. Det Danske Spejderkorps formål er at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar national og globalt. Lignende værdier lå til grund, da FN s medlemslande i 1989 vedtog Børnekonventionen. Rettighederne i konventionen er nedskrevet for at sikre, at alle børn får mulighed for at overleve, udvikle sig og opnå deres potentiale. Kun få børn og langt fra alle voksne i Danmark kender til konventionen og børns rettigheder. Ved at arbejde med Børnekonventionen i spejderarbejdet, får spejderne mulighed for at lære om rettighedskonceptet, og de får kendskab til egne og andres rettigheder. Samtidigt bliver spejderne opmærksomme på, at de indgår i et globalt børnefællesskab, hvilket forbedrer mulighederne for at sikre, at egne og andres rettigheder respekteres. Dette aktivitetsmateriale er udgivet i forbindelse med Børnekonventionens 25 års jubilæum i november Indholdsfortegnelse 4. Forslag til Spejdermøde 6. Zorp et venligt rumvæsen 7. En rejse til en ny planet 8. Find betydningen af dit navn 9. Retten til leg byg dit eget legetøj 10. Rettighedsbingo 11. Børns indflydelse på leg 12. Rettighedsskuespil 13. Mim en rettighed 14. Leg om lige muligheder 16. Ashiques historie 18. One Minute video 20. Woop dine rettigheder 22. Spejderværdier og rettigheder 23. Den globale medborger 24. Giv en patruljekammerat rettigheder 26. Holdningsskala om børns rettigheder 28. Mere om børns rettigheder 30. Børnekonventionen Børns Rettigheder Udarbejdet i 2014 REDAKTION Helene Elisabeth Dam Jørgensen Kristine Nedergaard Larsen Monica Barrera Lyby FOTO Mads H. Danquah, Mathias Thomasen, Fredrik Clement, Vilhem Rothe, Anders Dahl Tollestrup, Tine K Andersen, Martin Ziemer, Frederik A. Rom, Wosm og istockphoto. FORSIDEFOTO Mads H. Danquah REFERENCER UNICEF Danmark (unicef.dk) Council of Europe COMPASS Manual for Human Rights Education with Young People compass/ Retsinformationen Bekendtgørelsen af FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder Børnekonventionen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=60837 Kære leder Med aktiviteterne i dette hæfte ønsker vi at gøre børns rettigheder relevante for børn og unge i Det Danske Spejderkorps. Selvom der er et internationalt aspekt af Børnekonventionen, er det vigtigt, at rettighederne først og fremmest gøres relevante i spejdernes dagligdag. Forsøg derfor at snakke med dine spejdere om rettighedernes relevans for dem og deres kammerater i Danmark, før I perspektiverer til forholdene for børn i andre lande. Ifølge Børnekonventionens artikel 42 er det statens forpligtelse at gøre konventionens indhold almindelig kendt blandt både børn og voksne. Derfor opfordres du som leder (gerne sammen med andre ledere i din gruppe) til at reflektere over Børnekonventionens indhold og betydning for din rolle som spejderleder. Læs mere om Børnekonventionen og hvorfor det er vigtigt at kende til den på side // BØRNS RETTIGHEDER 2014

3 Forslag til spejdermøde 1. Intro Start med at introducere Børnekonventionen for spejderne på en måde, der passer til deres alder og det, de allerede ved om børns rettigheder. Som forberedelse kan du på mødet forinden bruge lidt tid på at spørge spejderne, hvad de ved om børns rettigheder. Giv dem 1 minut til at tænke. Og lad dem derefter fortælle, hvad de kommer til at tænke på, når de høre ordene børns rettigheder og Børnekonventionen. Du kan gøre introduktionen interaktiv ved at inddrage spejderne i fortællingen om børns rettigheder. Du kan for eksempel udlevere oversigten over rettigheder til spejderne og give dem 2 minutter til at vælge en rettighed, de synes er spændende. Brug spejdernes eksempler til at give en fornemmelse af, hvad en rettighed er og kan. 2. Aktivitet Vælg en aktivitet fra aktivitetsdatabasen (søg på rettigheder eller find en på de næste sider). Afhold aktiviteten med spejderne. Vær særligt opmærksom på de refleksionsspørgsmål, der knytter sig til aktiviteten (og find gerne selv på flere). Brug refleksionsspørgsmålene til spejderne aktivt i forbindelse med aktiviteten og brug leder-spørgsmålene til selv at reflektere (evt. sammen med de andre ledere i grenen) før og efter mødet. 3. Leg I kan enten bruge en af de aktiviteter, som fokuserer på børns rettigheder (f.eks. retten leg eller leg om lige muligheder) eller lege en leg, I selv vælger. Under alle omstændigheder giver det god mening at indlede legen ved at fortælle spejderne om Børnekonventionens artikel 31, som handler om barnets ret til hvile, fritid, leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. 4. Aktivitet (fortsat) Fortsæt aktiviteten fra tidligere eller start en ny aktivitet. 5. Refleksion og afslutning Inden spejdermødet afsluttes, er det en god ide at bruge noget tid (ca. 10 minutter) på at reflektere over dagens møde. Brug evt. spørgsmålene fra aktiviteterne eller find inspiration nedenfor. Har spejderne lært noget, de ikke vidste før? Hvilken artikel/rettighed gjorde størst indtryk på spejderne? Og hvorfor? Hvilken rettighed er mest relevant til spejder? Har nogen oplevet, at en rettighed er blevet brudt for dem eller nogen, de kender? I kan afslutte mødet ved at uddele Børns-rettigheder-badges til spejderne som symbol på det, de har lært og som en påmindelse til dem selv og deres omverden om, at børns rettigheder er vigtige, og noget alle børn har. Badges fås ved henvendelse til så længe lager haves. 4 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 5

4 En rejse til en ny planet Mikro, Mini minutter F.eks. en tom skraldespand, der kan vendes om og dekoreres med øjne og hår. En rygsæk Forskellige ting, der kan symbolisere, hvad spejderne mener er nødvendige for et godt børneliv (spejderne kan selv finde ting fra hytten og naturen) Papir og farveblyanter/tusser Er du/i enige med spejderne i, hvad der er nødvendigt for et godt børneliv? Hvad ville du have valgt anderledes? Hvorfor tror du spejderne vælger, som de gør? Er det gode børneliv for dig, det samme som for din bedste ven? Er det det samme som for børn i andre dele af verden? Zorp et venligt rumvæsen Spejderne fortæller et rum-væsen om det gode børneliv. Lad spejderne bygge et rumvæsen af de medbragte materialer. Introducér Zorp som et venligt rumvæsen, der er på besøg fra en anden planet, fordi den gerne vil lære noget om, hvordan det er at være barn i Danmark. Spejderne skal nu forklare Zorp, hvilke ting der er nødvendige for et godt og sundt børneliv. Skriv spejdernes ideer ned. Sammen kan spejdere og ledere opdele spejdernes idéer i livsnødvendige ting (rettigheder) og ting, der er gode, men ikke livsnødvendige (behov). Snak om forskellen mellem de to grupper af ting. For, at Zorp bedre kan forklare det hele til sine venner hjemme på rumplaneten, er spejderne nødt til at fylde Zorps medbragte rygsæk med ting og tegninger, der repræsenterer alt det, der er nødvendigt for et godt børneliv. Lad spejderne finde ting i hytten og/eller tegne. Spejderne skal blive enige om regler for livet på en ny planet. Fortæl spejderne, at menneskene har ødelagt jorden, og de nu er nødt til at forlade den. Spejderne skal sammen med børn og unge fra hele verden rejse til en ny planet kaldet Nulik. Først skal spejderne bygge et rumskib til rejsen. Størrelse og materiale kan varieres efter forhold. For at undgå at den nye planet ødelægges, skal børn og unge på rumskibet blive enige om 10 regler, som skal gælde på planeten Nulik. Lad spejderne gøre øvelsen og finde frem til de 10 regler, de vil foreslå skal gælde på Nulik. Lad dem præsentere reglerne og forklare deres valg for hinanden. Mikro, Mini, Junior minutter Materiale til at bygge et rumskib (f.eks. legoklodser, modellervoks, rafter, minipioner) Papir og skriveværktøj til at nedskrive de nye regler Ville du vælge de samme regler som spejderne? Hvad ville du vælge anderledes? Hvorfor tror du, spejderne valgte, som de gjorde? Hvorfor valgte du, som du gjorde? Tror du, at børn fra andre dele af verden ville vælge de samme 10 regler? 6 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 7

5 Mikro, Mini, Junior minutter Bogen Hvad skal barnet hedde eller computer med adgang til internet. En måde at umenneskeliggøre en person er at fratage personen sit navn og give det et nummer i stedet. Hvilke situationer kan du komme i tanke om, hvor dette er sket? Hvad betyder det, at ens spejderleder kan ens navn? Hvad er et kælenavn? Hvem må kalde dig for dit kælenavn, og hvem må ikke? Hvad er et øgenavn? Er du nogensinde blevet kaldt et øgenavn? Hvordan føltes det? At kalde en person et øgenavn er mobning, hvordan bryder mobning børnekonventionen? Aktiviteten knytter sig til Børnekonventionens ARTIKEL 7: Du har ret til et navn og nationalitet fra du bliver født. Du har ret til at kende og blive passet af dine forældre. Find betydningen af dit navn At have et navn er et bevis på at høre til. Hvad betyder dit navn? At et barn har ret til et navn er noget, vi ofte tager for givet. Et navn giver et tilhørsforhold. Efternavnet viser, at man kommer fra en bestemt familie. Nogle børn er opkaldt efter slægtninge. Hvad betyder de forskellige spejderes navne? Lad spejderne tegne eller skrive betydningen af deres navn. Se evt. i bogen Hvad skal barnet hedde eller på internettet for at finde betydningen af spejdernes navne. Børn har ret til fritid og til at lege. Lav dit eget legetøj. I mange lande har forældre ikke råd til at købe legetøj til deres børn på samme måde, som de gør i Danmark. Børnene må derfor selv lave deres legetøj. Retten til leg byg dit eget legetøj Lad spejderne selv finde på noget forskelligt legetøj de kan lave af genbrugsmaterialer. Det kan f.eks. være en båd lavet af en mælkekarton, rasleinstrument af krus med perler i, en bil af tændstikæsker og vinpropper. Tag evt. nogle forslag med til inspiration. Mikro, Mini, Junior 1 time Diverse genbrugsmaterialer, fx gamle mælkekartoner, tændstikæsker, perler, krus, tape, snor. Kunne spejderne selv finde på noget legetøj at lave ud af materialerne eller havde de behov for vejledning? Ville I kunne undvære noget af jeres legetøj derhjemme? Hvad vil I have sværest ved at undvære? Hvorfor? Aktiviteten knytter sig til Børnekonventionens artikel 31: Du har ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. 8 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 9

6 Rettighedsbingo Børns indflydelse Først leges en leg, som bestemmer. Dernæst får spejderne selv lov til at bestemme. Til sidste reflekteres over, hvad det betyder at have indflydelse. Lederen fortæller, at det er tid til at lege en leg. Hun/han bestemmer, hvilken leg der skal leges gerne en leg, vedkommende ved, ikke er særlig populær blandt spejderne. Også selvom der måske opstår protester eller alternative forslag (find evt. ideer til lege i aktivitetsdatabasen). Efter 5 minutter stopper legen og fortæller spejderne, at de nu får fem minutter til at beslutte, hvilken leg de vil lege. på leg De bliver bedt om at være enige/ opnå konsensus, så alle kan og vil være med til legen. De skal også selv instruere og sikre, at alle forstår legen og har lige forudsætninger for at deltage og evt. vinde (hvis der er et konkurrenceelement i legen). Legen leges i 5-10 minutter, og den resterende tid bruges på at drøfte, hvilken forskel det gjorde for deltagerne, at de selv var med til at bestemme legen og opnå enighed om, hvilken leg de skulle lege. Legen og instruktionerne kan justeres efter alderstrin. Mikro, Mini, Junior, Trop min. til den/de pågældende lege. Hvordan kan du som leder motivere spejderne bedst muligt på jeres spejdermøder, så I stadig følger eksempelvis halvårsplanen/læringsmålene i aktiviteterne, men også giver spejderne mulighed for indflydelse? Mikro, Mini, Junior, Trop minutter Rettighedsbingo-plader Rettighedskort Små bingo-brikker Præmier Oversigt over Børnekonventionen (kan downloades fra dds.dk/rettigheder) Husker du rettighederne bedre nu end før legen? Spejderne spiller bingo med børns rettigheder Giv hver spejder 1-2 rettighedsbingo-plader. Træk rettighedskort op af en skål og læs det højt uden at nævne artiklens nummer. Bed spejderne lægge en brik over feltet på deres bingoplade, hvis de har rettigheden (artiklens nummer i Børnekonventionen). Når spejderne har en række eller en fuld plade, råber de bingo. Som en lille hjælp, kan hver patrulje have et eksemplar af Børnekonventionen liggende foran sig, mens de spiller. For de mindste kan man eventuelt læse artiklens nummer op også. Fortsæt så længe der er præmier, eller til alle har en fuld plade. Gør det en forskel for jeres engagement, når legen er bestemt af jer selv, frem for jeres leder? Hvorfor/hvorfor ikke? Aktiviteten knytter sig til Børnekonventionens artikel 31: Du har ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. 10 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 11

7 Rettighedsskuespil Spejderne laver skuespil over rettigheder Vælg tre rettigheder fra konventionen. Lad eventuelt spejderne trække tre rettighedskort fra en pose. Spejderne får nu til opgave at lave et skuespil, hvor de tre rettigheder indgår. Fortæl dem, at skuespillet skal foregå i Danmark. Når spejderne er klar, fremføres skuespillet for publikum. Snak efterfølgende om de rettigheder, der var med i skuespillet, og hvad det betød for personerne i skuespillet, at børn har rettigheder. Mini, Junior, Trop minutter Rettighedskort (kan downloades fra dds.dk/rettigheder), Skuespilrekvisitter (udklædning, stole, borde, andre genstande mv.) Hvad betød det for spejdernes tolkning af rettighederne, at skuespillet skulle foregå i Danmark? Gjorde det danske fokus rettighederne mere eller mindre relevante? Ville jeres skuespil have endt anderledes, hvis børn ikke havde rettigheder? Var situationen i jeres skuespil realistisk? Kunne du eller andre børn stå i samme situation? Mim en rettighed Spejderne mimer børns rettigheder Læg rettighedskortene i en skål. Del spejderne i to hold. En spejder fra hold 1 trækker et kort. Spejderen skal nu mime rettigheden og resten af hold 1 skal gætte, hvilken rettighed det er. Spejderen må ikke tale, men gerne ryste på hovedet eller nikke. Holdet har 3 minutter til at gætte rettigheden. Gætter de rigtigt, får de 2 point. Spørg spejderne, hvad rettigheden betyder for dem. Herefter er det det andet holds tur. Legen fortsætter, til der ikke er flere kort i skålen. Det hold med flest point vinder. Junior, Trop, Senior minutter Rettighedskort (kan downloades fra dds.dk/rettigheder), en skål, papir og blyant til pointoptælling. Overraskede det dig, hvilke ting spejderne lagde vægt på, når de skulle mime rettigheden? Hvilke rettigheder var sværest at mime/gætte? Hvorfor? 12 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 13

8 Leg om lige muligheder Leg, der starter ulige og efterhånden justeres, så den bliver mere retfærdig hvis man da kan det? Spejderne inddeles i to hold, der skal spille fodbold mod hinanden. Det ene hold tildeles en række funktionsnedsættelser som bind for øjnene, at man ikke må sparke med højre ben, man skal sidde på en stol, som man må flytte efterhånden, som spillet flytter sig rundt på banen mv. Efter et stykke tid (5 minutter eller når det bliver tydeligt for de fleste, at spillet måske ikke er helt retfærdigt for alle parter) stoppes spillet, og spejderne bliver bedt om at reflektere over, om legen er uretfærdig, og i så fald, hvordan det kan være, og hvad man kan gøre ved det, for at det er mere retfærdigt for alle deltagere. Spejderne får lov til at justere på legen, og der leges videre med de nye justeringer. Efter 5 minutter stoppes legen igen, og spejderne spørges, om det er blevet mere retfærdigt, og om der er opstået andre udfordringer efter justeringerne. Se refleksionsspørgsmål. Junior, Trop min. Fodbold Mål Stole (som må komme udenfor) Tørklæder/stof til at dække øjnene Hvordan sikrer du, at legen på bedst mulig vis kan danne grundlag for en god refleksion blandt spejderne? Hvordan vil du sikre, at emnet funktionsnedsættelse og omtale af og med personer med funktionsnedsættelse sker på en respektfuld og inkluderende måde i forbindelse med legen og i det daglige spejderliv? Hvordan er det at være udstyret med funktionsnedsættelser, man ellers ikke plejer at have? Hvordan tror du, det er at have enfunktionsnedsættelse, når der skal leges en leg eller spilles et spil som eksempelvis fodbold? Hvad kan man gøre som medspiller/kammerat, hvis nogen har en funktionsnedsættelse? Er det ok, at de ikke får lov til at spille med, eller skal alle have lov til at være med i hvilken som helst leg, uanset funktionsevne? Hvilke artikler i Børnekonventionen er relevante ift. denne leg? (Fx artikel 23, 31, andre?) 14 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 15

9 Ashiques Diskussionsøvelse om børnearbejde og hvad der kan gøres for at forbedre forhold for børnearbejdere. Fortæl spejderne, at aktiviteten handler om Ashique, en børnearbejder i Pakistan. Målet er at forsøge at finde mulige måder at ændre Ashiques situation. Varm op med at fortælle lidt om børnearbejde. Find inspiration her: historie fakta-om-boern-og-boernearbejde. Prøv at lave en sammensat historie om en dag i Ashiques liv. Fortsæt i en cirkel, hvor hver person tilføjer en sætning til historien. Start fx med Ashique vågner tidligt om morgen, fordi... Opdel spejderne i små grupper med højst 5 personer pr. gruppe. Alle får en kopi af Ashiques livs kendsgerninger. Giv dem cirka 5 minutter til læsning. Giv hver gruppe et eksemplar Er det muligt at finde et billede der rimer på Ashiques liv? af skemaet løsningsforslag. Forklar, at deres opgave er at diskutere løsninger på Ashiques problemer. De skal skrive mulige løsninger ned i de relevante kolonner. De har 30 minutter til at fuldføre denne opgave og til at udpege én, der skal præsentere for de andre. Hver gruppe præsenterer deres skema for resten af spejderne, og i fællesskab diskuteres løsningsforslagene. Om Ashiques liv Personlige data Navn: Ashique Hashmir : 11 år Køn: Dreng Nationalitet: Pakistansk Familie: Forældre, 2 bedsteforældre,1 søster og 3 brødre. Familie indkomst: ca. 520 kr. /måned Erhvervs data: Erhverv: Arbejder i en murstensfabrik. Arbejdstid: Mellem 12 og 16 timer om dagen (1/2 times pause) 6 dage om ugen. Produktion: ca. 600 mursten om dagen. Løn: 10 kr. for 1000 mursten, men 50% går til tilbagebetaling af familiens lån. Ashique begyndte at arbejde da han var 5 år gammel. Andre Informationer: Ashiques familie tog for to år siden et lån på ca. 820 kr. På grund af renterne skylder de nu ca kr. Ashiques far sendte på et tidspunkt Ashique i skole, men efter tre måneder fjernede fabrikkens ejer Ashique fra skolen og bragte ham tilbage til arbejdet på murstensfabrikken. Fabriksejeren straffede også Ashiques far for at have sendt Ashique i skole. Familiens indtægt er meget lav og er derfor ikke nok til at sende børnene i skole eller til at give dem tilstrækkelig mad og sundhedspleje. Junior, Trop, Senior 60 min. Diskussionspapirer (kan downloades fra dds.dk/ rettigheder), kuglepenne, tavle eller stort papir til fælles diskussion. Hvor meget kendte spejderne til eksistensen af børnearbejde før denne aktivitet? Hvor har de fået viden fra? Er der børnearbejde i Danmark? Hvilke former for arbejde laver børn, og hvorfor arbejder de? Bør børn kunne bestemme, hvilke former for arbejde de kan lave? Hvad er forskellen på børnearbejde, fritidsjob og de pligter, som danske børn laver derhjemme? Hvilken påvirkning har det, når vi i Danmark køber ting, der er lavet af børn i andre lande? Har vi et ansvar? Hvilken af de tre kolonner I dag, I næste måned og I fremtiden var det mest vanskelige at udfylde? Hvorfor? 16 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 17

10 One Minute Trop, Senior video 1,5 timer eller mere hvis I har mulighed for det. Kamera til videooptagelse, nødvendige kabler, hukommelseskort og evt. kortlæser, computer med netadgang og båndbredde nok til at vise YouTube-videoer samt til evt. upload. Program til videoredigering. Refleksion og deling: I kan gøre filmene tilgængelige på YouTube eller andre online videodelingstjenester, hvis I ønsker at dele jeres budskab med andre. Vær opmærksom på, hvem og hvad I har filmet, og om det er ok for alle, at filmen deles online. Tænk over hvilke dilemmaer der kan være forbundet med deling, inden I beslutter jer. Hvad er vigtigt for jer som børn og unge i Danmark? Hvad drømmer I om? Hvis I kunne ændre på noget, som kunne gøre tilværelsen bedre for børn og unge i enten Danmark eller et andet sted, hvad skulle det så være? Hvordan ligner eller adskiller jeres perspektiver sig fra dem, I har set i videoerne? Se YouTube videoer om børns rettigheder og lav jeres egen film. Tanken bag One Minute Videos er at give børn og unge mulighed for at udtrykke drømme, ideer og perspektiver med hinanden og verden. Fx inspireret af artiklerne i Børnekonventionen. Først vises et par film, som andre børn og unge har lavet. Se links nedenfor. Der tales om, hvad filmene viser, og patruljerne får mulighed for at diskutere, hvad der er vigtigt for dem, og hvad deres film skal handle om. Når patruljen har fået en god ide, laver de en drejebog, hvor de kort opstiller de forskellige elementer, filmen skal indeholde. Man kan både tegne og skrive drejebogen, alt efter hvad man foretrækker. Husk at holde det så simpelt som muligt. Så er det lettere at forstå jeres budskab. Og husk at den endelige film kun skal vare et minut. Inden der filmes, er det godt at øve filmen igennem et par gange. Når patruljen er klar til det, filmes materialet til filmen. Husk at holde kameraet roligt, tænk over lys, lyd osv. Når alt materialet er optaget, skal filmen klippes. Dette kan man gøre på de fleste nyere computere og Macs. Efter klipning vises videoerne for hinanden. Måske popkorn, frugt, noget koldt at drikke eller andet kan være med til at sætte stemningen til verdenspræmieren på jeres videoer. Efter visning kan I diskutere indholdet i hinandens videoer, samt om det er en god ide at gøre dem tilgængelige online eller ej. Aktiviteten kan med fordel deles over to møder, hvor man på første møde optager filmen (og evt. klipning) og på andet møde vises filmene og deres indhold diskuteres. Andet møde kan så også indeholde andre aktiviteter, da filmene kun varer et minut hver. Aktiviteten knytter sig til Børnekonventionens artikel 12: Du har ret til at udtrykke din mening i sager, der handler om dig, og til at din mening skal høres og respekteres. Og artikel 13: Du har ret til at udtrykke dine følelser og tanker, medmindre det krænker andres rettigheder. Du har ret til at søge, modtage og dele information. OBS Denne aktivitet kræver, at en leder eller børnene/de unge selv har lidt forstand på videooptagelse og evt. -klipning. Alternativ Hvis I ikke har så meget tid, og filmens scener ikke kræver for meget hop i tid og settings, kan I også være ekstra omhyggelige og filme videoen i et stræk, og derved undgå at skulle klippe. Følg dette link og få inspiration til jeres video: org/videoaudio/video_ html Videoer I kan vise til at begynde med: https://www.youtube.com/ user/unicefoneminutesjr 18 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 19

11 Woop dine rettigheder Et sjovt løb om børns rettigheder. Woop app er en app udviklet af Spejderne i Danmark. I denne aktivitet skal funktionen jagt benyttes til at lave et løb for spejderne. Lederen skal sørge for at oprette jagten (sætte posterne ud) til spejderne inden mødet. Se en god guide til, hvordan dette gøres på: dk/modul/woop-app-eksempel Man kan selv bestemme, hvor langt der skal være mellem posterne og antallet af poster afhængigt af, hvor lang tid man vil bruge på aktiviteten. Sørg for, at hver patrulje har to opladte telefoner med WOOP App installeret og internetforbindelse. Patruljen kan bruge den ene mobil til at finde rundt på løbet, mens de kan bruge den anden mobil til at finde information på nettet til at lede efter svarene. Sørg for at fortælle dem, at det er vigtigere at svare rigtigt end at komme hurtigt rundt. Junior, Trop, Senior og Leder Ca. 60 min Smartphones Poster til løb (kan downloades fra dds.dk/rettigheder) Hvad betød den aktive del af aktiviteten for spejdernes deltagelse? Var der nogen af informationerne om Børnekonventionen og børn i verden, som overraskede dig? Hvorfor? 20 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 21

12 Spejderværdier og rettigheder Spejdere og ledere tænker over forskelle og ligheder mellem spejderværdier og rettigheder Opdel spejdere i grupper på maksimalt fem personer. Giv hver gruppe en bunke spejderværdikort og en bunke rettighedskort. Bed dem diskutere forskelle og ligheder mellem spejderværdierne og børns rettigheder. Når gruppen når til enighed, skal spejderne visualisere sammenhængen. Lim evt. kortene op på et stort papir og forbind dem med hele og stiplede linjer. Lad hver gruppe præsentere deres planche og fortælle, hvordan de kom frem til det. Hvornår var de enige, og hvornår var de uenige? Var de i tvivl? Trop, Senior, Leder minutter Spejderværdikort og rettighedskort (kan downloades fra dds.dk/rettigheder) Spejderværdikort (kan downloades fra dds.dk/rettigheder) Stort papir Tusser Er du enig i sammenhængen? Hvorfor og hvorfor ikke? Hvornår var I enige, og hvornår var I uenige? Var I i tvivl om ligheder og forskelle? 22 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 Den globale medborger Spejderne taler om, hvad der er vigtigt for at være en (med)borger i en global verden. I en global verden er vi nødt til at tage hensyn til hinanden. Lad hver patrulje skrive alfabetet fra A til Å vertikalt på et stort papir. Herefter skal de finde på egenskaber, ting og handlinger, der er vigtige for at være en global bevidst borger. Det kan f.eks. være ansvarlighed (for miljøet) eller åbenhed (overfor andre kulturer). Når listen er færdig, præsenteres den, og valgene begrundes. Trop, Senior minutter Papir (A3), skriveredskaber Hvilke ord undrede dig, og hvilke var du enig med spejderne om? Hvilke ord kunne du ellers have valgt? Ville listen være den samme, hvis du boede I et andet land? BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 23

13 Giv en patrulje- kammerat rettigheder Junior, Trop, Senior minutter Rulle med papir Post-it s Tusser/farveblyanter Er du enig med spejderne i deres valg af de 10 mest centrale ting? Hvad ville du selv have valgt? Tror du, du ville have valgt anderledes, hvis du skulle vælge for en spejder i andre dele af verden? Spejderne tegner en fiktiv patruljekammerat og giver hende/ham rettigheder. Patruljen tegner omridset af en patruljekammerat på et stort stykke papir. Herefter dekoreres tegningen med ansigt, hår, tøj og spejdertørklæde. Giv barnet et navn og en alder. Barnet er patruljens nye medlem. Lad spejderne brainstorme over de ting, der er nødvendige for, at deres nye patruljekammerat får et godt liv. Det kan både være konkrete ting som mad og mindre konkrete ting som retten til privatliv. Skriv ideerne på post-it s og placér de 20 vigtigste på barnets krop. Saml resten af idéerne i en bunke. Fortæl spejderne, at barnet desværre ikke kan beholde alle 20 ting, men er nødt til at afgive 5 af dem. Lad spejderne finde de 5 mindst vigtige og saml dem i en bunke ved siden af patruljekammeraten. Bed spejderne om at overveje, hvorfor netop disse fem ting er mindre vigtige end de 15. Bed patruljen om igen at fjerne 5 ting, så der nu kun er 10 ting tilbage på patruljekammeraten. Bed spejderne om at overveje, hvorfor netop disse fem ting er mindre vigtige end de 10. Lad patruljerne præsentere deres nye patruljemedlemmer for hinanden. Tal om hvilke ting spejderne sorterede fra, da de skulle udvælge 20 ting, første gang de skulle af med 5 ting, og anden gang de skulle af med 5 ting. 24 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 25

14 Holdningsskala om børns rettigheder Sjov og nem diskussionsaktivitet, som får spejderne til at tage stilling til Børnekonventionen. Tegn en streg på gulvet med kridt eller lav en linje med et stykke snor. I den ene ende lægges et stykke papir, hvorpå der står fuldstændig enig, mens der i den anden ende lægges et stykke papir, hvor der står fuldstændig uenig. Forklar at du vil læse nogle udsagn højt, som spejderne kan være enige eller uenige i. Når du Junior, Trop, Senior min. Snor eller kridt Papir Blyanter Udsagn om rettigheder Var der nogle spørgsmål, som spejderne have svært ved at forholde sig til? Hvorfor? har læst udsagnet, skal spejderne placere sig på linjen i forhold til hvor enige eller uenige, de er i udsagnet. Tillad spejderne at diskutere, hvad de mener, for at de kan stille sig ved siden af dem, som de er mest enige med. Spørg ind til, hvorfor spejderne har stillet sig, hvor de har. Spørg fx dem i enderne om deres stærke meninger og dem i midten, hvorfor de har stillet sig der. Tillad at spejderne skifter position efter diskussionen. Find selv på flere udsagn. Skiftede du på et tidspunkt position efter diskussionen? Hvorfor/ Hvorfor ikke? Var I overraskede over, hvor enige/uenige I var? Synes I, der er forkerte og rigtige svar på disse spørgsmål, eller er det et udtryk for personlige holdninger? Tror I, det vil være muligt at opnå fuldstændig enighed om, hvilke rettigheder der er de vigtigste? Udsagn 1) Det er vigtigere at have et tag over hovedet end at få lov til at sige, hvad man mener. 2) En regerings vigtigste pligt er at sikre, at alle børn i landet har det godt. 3) Rettigheden til leg og fritid er en rettighed, som kun rige lande har råd til. 4) Det er ikke regeringens ansvar at sikre, at et barn har adgang til mad, det er forældrenes! 5) Fattige lande har et ansvar for at sikre, at alle børn får opfyldt basale rettigheder som mad og tøj, før de bekymrer sig om rettigheder som fritid, foreningsfrihed og religionsfrihed. 6) Børnekonventionen er mere vigtig i nogle lande end i andre. 7) Det er vigtigere at beskytte børn under 5 år end børn, der snart er voksne. 26 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 27

15 Mere om børns rettigheder Kære leder! Fedt du har lyst til at arbejde med børnekonventionen! Her er lidt ekstra viden til den nysgerrige, der gerne vil vide mere om børns rettigheder. Hvorfor? I 2014 har Børnekonventionen 25 års jubilæum. Men en Gallupundersøgelse har vist, at kun 23% af danske børn mellem 12 og 16 år synes, de ved noget om børns rettigheder. Endnu færre, dvs. 11%, siger, de kender FN s Børnekonvention. Selvom man kan fristes til at tro, at Børnekonventionen mest er til for børn i fattige lande, er det vigtigt, at danske børn og voksne kender til den. Også i Danmark er der børn, der lever i fattigdom, eller som er udsat for svigt og overgreb. Børn, der ved, at de har rettigheder kan bedre råbe op, hvis de oplever overgreb på deres rettigheder. Børn og voksne med kendskab til rettighederne er ligeledes bedre i stand til at reagere, hvis de er vidne til overgreb. Endelig styrker et løbende fokus på børns rettigheder børns selvtillid og trivsel. Hvordan? Selvom få danske børn kender til rettighederne, synes de fleste børn, det er spændende. Du kan finde endnu flere aktiviteter end dem i hæftet her, hvis du søger på rettigheder i aktivitetsdatabasen, eller besøger UNICEF s hjemmeside for skoler unicef.dk/. Når du snakker med spejderne om børns rettigheder, er det er vigtigt, at rettighederne først og fremmest gøres relevante for børn i dansk sammenhæng. Start derfor med at tale med spejderne om, hvornår en rettighed er relevant for dem og andre børn i Danmark. Her kan I snakke om forholdet mellem individ og fællesskab: Hvad er godt for mig? Hvad er godt for børnene omkring mig? Hvad kan jeg forvente af dem? Og hvad kan de forvente af mig? Herefter kan I inddrage et historisk og/eller internationalt perspektiv: I kan snakke om, hvordan det var for børn i Danmark før i tiden, eller om hvordan det er for børn i andre (fattigere) dele af verden. Når I snakker om det globale perspektiv, er det vigtigt at huske, at økonomisk fattigdom ikke er det samme som kulturel fattigdom: Man kan sagtens få masser af kærlighed, omsorg og anerkendelse som barn, selvom der ikke altid er mad nok. Find inspiration til det internationale perspektiv via Spejderhjælpen: Historie Børnekonventionen, der formelt set hedder FN s konvention om Barnets Rettigheder, blev vedtaget på FN s generalforsamling den 20. November Siden da er konventionen underskrevet og ratificeret (godkendt) af alle FN s medlemslande på nær Somalia, Sydsudan og USA. Børnekonventionen er skrevet for at sikre verdens børn nogle helt basale rettigheder, der er nødvendige for deres overlevelse og udvikling. Rettighederne i konventionen kan opdeles i fire overordnede typer: Retten til at få dækket de grundlæggende behov Retten til leg, fritid og undervisning Retten til at blive beskyttet mod udnyttelse, misbrug og diskriminering Retten til at have medindflydelse på de forhold, der angår en selv Danmark underskrev Børnekonventionen i 1990 og ratificerede den i Dermed har Danmark over for FN forpligtet sig til at leve op til konventionen, men konventionen er formelt set endnu ikke en del af dansk lovgivning. 28 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 29

16 Børnekonventionen ARTIKEL 1 Alle mennesker under 18 år har disse rettigheder. ARTIKEL 2 Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset, hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier, om du har et handicap, om du er rig eller fattig, hvor dine forældre kommer fra og hvad de laver. Intet barn skal behandles uretfærdigt af nogen grund. ARTIKEL 3 Samfundet skal gøre det, der er bedst for dig. Når der tages beslutninger, skal voksne tænke over, hvordan beslutningerne påvirker børn. ARTIKEL 4 Staten er ansvarlig for at sikre at dine rettigheder er beskyttet. Staten skal hjælpe din familie med at beskytte dine rettigheder og skabe mulighed for at du kan udvikle dig og opnå dit potentiale. ARTIKEL 5 Din familie har ansvar for at hjælpe dig med at bruge og beskytte dine rettigheder. Børns Rettigheder ARTIKEL 6 Du har ret til at leve og udvikle dig. ARTIKEL 7 Du har ret til et navn og nationalitet fra du bliver født. Du har ret til at kende og blive passet af dine forældre. ARTIKEL 8 Du har ret til en identitet. Dvs. staten skal anerkende og beskytte dit navn, nationalitet og familierelationer. ARTIKEL 9 Du har ret til at bo sammen med dine forældre, medmindre det er dårligt for dig. Du har ret til at have kontakt til begge dine forældre, hvis du ikke bor sammen med en eller begge. ARTIKEL 10 Hvis du bor i et andet land end dine forældre, har du ret til at bo i samme land som dem. Du har ret til kontakt til begge dine forældre, selvom de bor i forskellige lande. ARTIKEL 11 Du har ret til at være beskyttet mod kidnapning. ARTIKEL 12 Du har ret til at udtrykke din mening i sager, der handler om dig, og til at din mening skal høres og respekteres. ARTIKEL 13 Du har ret til at udtrykke dine følelser og tanker, medmindre det krænker andres rettigheder. Du har ret til at søge, modtage og dele information. ARTIKEL 14 Du har ret til frit at vælge og praktisere din tro. ARTIKEL 15 Du har ret til at danne eller tilslutte dig foreninger og deltage i forsamlinger, medmindre det krænker andres rettigheder. ARTIKEL 16 Du har ret til privatliv. ARTIKEL 17 Du har ret til information fra både nationale og internationale kilder. F.eks. via bøger, aviser, radio og internet. ARTIKEL 18 Du har ret til at primært at blive opdraget af dine forældre. ARTIKEL 19 Du har ret til at blive beskyttet mod både fysisk og psykisk mishandling. Du har ret til hjælp og støtte, hvis du er blevet udsat for mishandling. ARTIKEL 20 Du har ret til særlig beskyttelse, hvis du har mistet dine forældre eller familie. F.eks. en plejefamilie eller adoption. ARTIKEL 21 Du har ret til kun at blive adopteret, hvis det er det bedste for dig. ARTIKEL 22 Du har særlig ret til beskyttelse og hjælp, hvis du er flygtet fra dit hjemland. ARTIKEL 23 Du har ret til den bedst mulige omsorg, uddannelse og hjælp, hvis du har et handicap, så du kan få selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv. ARTIKEL 24 Du har ret til det bedst mulige niveau af sundhed, sundhedsydelser og lægehjælp, rent vand, sund mad, rene og sikre omgivelser og information, der kan hjælpe dig med at forblive sund og rask. ARTIKEL 25 Hvis du er i pleje eller på anden måde bor væk hjemmefra, har du ret til regelmæssigt at få tjekket at du bor godt. ARTIKEL 26 Du har ret til hjælp fra din stat, hvis du er fattig eller i nød. ARTIKEL 27 Du har ret til mad, tøj, sikkerhed og opfyldelse af dine basale behov. ARTIKEL 28 Du har ret til at gå i skole og få god undervisning. ARTIKEL 29 Din undervisning skal hjælpe dig med at udvikle din personlighed og dine evner, samt forberede dig på et aktivt liv som voksen, fremme din respekt for menneskerettighederne og udvikle respekt for miljøet, dine egne og andres kulturelle og nationale værdier. ARTIKEL 30 Du har ret til at tale dit eget sprog og praktisere din egen kultur og religion. ARTIKEL 31 Du har ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. ARTIKEL 32 Du ret til beskyttelse mod arbejde, der er farligt for dit helbred, undervisning og udvikling. Hvis du har et arbejde, har du ret til sikkerhed på arbejdspladsen og en retfærdig løn. ARTIKEL 33 Du har ret til beskyttelse mod narkotiske midler og mod at blive inddraget i handel med stoffer. ARTIKEL 34 Du har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken i pornografi. ARTIKEL 35 Ingen må kidnappe eller sælge dig. ARTIKEL 36 Du har ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse. ARTIKEL 37 Ingen må straffe dig på en ond og skadelig måde. Hvis du er fængslet har du ret til at blive behandlet ordentligt, ikke at være i fængsel med voksne og at have kontakt med din familie. ARTIKEL 38 Du har ret til frihed og beskyttelse fra krig. Hvis du er under 15 år kan du ikke blive tvunget i militæret eller til at være del af en krig. ARTIKEL 39 Du har ret til hjælp, hvis du har lidt under misrøgt, mishandling eller udnyttelse. ARTIKEL 40 Du har ret til retshjælp og til retfærdig behandling, hvis du er mistænkt for kriminalitet. ARTIKEL 41 Hvis der er love i dit land, der giver dig bedre beskyttelse end denne konvention, skal de bruges i stedet. ARTIKEL 42 Du har ret til at kende dine rettigheder. Voksne skal kende disse rettigheder og hjælpe dig med at forstå dem. ARTIKEL Disse artikler forklarer hvordan stater og internationale organisationer sikrer dine og andre børns rettigheder. Forkortet udgave. Redaktionens fortolkning. 30 // BØRNS RETTIGHEDER 2014 BØRNS RETTIGHEDER 2014 // 31

17

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug) Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego.

YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego. YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER 2016 Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego. Netop dette materiale er tilpasset troppen, og kan enten bruges som inspiration,

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder Verdensborger Mig og mine 10 millioner veninder Målgruppe: Spejdere og seniore Årstid: Hele året. Kan med fordel bruges op til Tænkedag Varighed: 4 trin + et engagement Mig og mine 10 millioner veninder

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 4 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Tro og etik. Ærlighed

Tro og etik. Ærlighed Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Spejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 3 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed, er at

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Barnets Bedste. Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12. Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling. Indhold

Barnets Bedste. Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12. Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling. Indhold 1 Barnets Bedste Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12 Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at passe en baby og dermed forholde sig

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Temaer for alle tre forløb er kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hensigten er, at der tages afsæt i lokalsamfundet, således at spejderne oplever

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Du og din familie. Uddannelse og Job

Du og din familie. Uddannelse og Job Du og din familie Uddannelse og Job Titel: Anbefalet klassetrin: Beskrivelse: Tidsforbrug: Du og din familie 2. - 3. klasse I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige måder at leve på, de skal

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

HVEM ER EN HELT? HELTE OPGAVEARK 1. 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren. 1-7, hvor nr. 1 er mest en helt.

HVEM ER EN HELT? HELTE OPGAVEARK 1. 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren. 1-7, hvor nr. 1 er mest en helt. HVEM ER EN HELT? 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren 2. Supermand 3. En læge 4. En handicappet 5. Et skolebarn 6. En ældre dame 7. Gud 2) Argumentér for jeres valg, og placér dem på en

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål 71 Flugten - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 71 Flugten Introduktion til denne Temaaften I aften skal det handle om Jonas flugt fra Gud, og det Gud kaldte ham til Nogle gange kan vi opleve os selv

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Tro og etik. Ærlighed

Tro og etik. Ærlighed Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 4 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere