Større leasingbestand

Transkript

1 September 2016 Større leasingbestand PERSONBILMARKEDET ÆNDRER KARAKTER Selv om hver fjerde nye private personbil er leaset, fylder leasingbilerne fortsat relativt lidt i gadebilledet. Kun seks pct. af bilerne på vejene er leaset, men væksten er markant og ser ikke ud til at aftage foreløbig Udvilking i personbilbestanden 2011 = Indeks * Lease Ikke lease Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik Note: 2016* (år-til-dato: 1. jan aug. 2016) LÆS OGSÅ: Overblik: Både bilhandlen og eftermarkedets omsætning stiger og viser en branche i vækst. Bilhandlen: Personbilsalget på vej mod nyt rekordår. Både private og erhvervenes handel med biler stiger. FOKUS: Det totale antal kørte km. stiger for personbiler, er det samme for lastbiler og falder for varebiler. side 3 side 9 side 17

2 September 2016/ 2 Der bliver sat ny rekord for bilsalget år efter år. Det skyldes ikke mindst et voksende leasingmarked. I dag er ca. 42 pct. af alle nye personbiler leaset, hvilket svarer til en stigning på syv procentpoint siden 2011, hvor andelen var ca. 35 pct. Det er primært fremgangen i privatleasing, som skubber til denne udvikling, mens erhvervsleasing udvikler sig relativt konstant med den generelle vækst i markedet. I samme femårige periode er bestanden af leasingbiler samlet steget 60 pct., mens den øvrige bilbestand kun er steget 10 pct. Fra 2011 til 2013 var leasingmarkedet relativt stabilt med omkring biler på vejene. Op mod ni ud af ti leasede biler var på det tidspunkt erhvervskunder, som ofte var eksisterende kunder, der skulle have en ny leasingaftale. Derefter har det taget fart. Et større udbud, attraktive tilbud og ændrede præferencer på privatleasingmarkedet er nogle af årsagerne til opsvinget. På knap fem år er bestanden samlet set vokset med over personbiler, eller i gennemsnit ca årligt. Det udvider alt andet lige potentialet på eftermarkedet betragteligt, idet danskerne ifølge tal fra Forbrugerstyrelsen i gennemsnit kører deres bil på værksted 1,9 gange om året. Samtidig har antallet af leasingbiler på vejene aldrig været højere. I alt kører der nu leasede personbiler rundt på de danske veje. Når væksten i højere og højere grad kommer fra leasingmarkedet kan bilmarkedet på lang sigt ændre sig fundamentalt. Når service og reparationer er en del af leasingaftalen, flyttes omsætning fra eftermarkedsservices i sagens natur over på salget. Det sikrer bl.a. en kontinuerlig indtjening igennem hele leasingperioden og knytter kunderne til mærkeværkstederne. Generelt er der for leasingbiler forskellige karakteristika, som trækker omsætningen på eftermarkedet både op og ned. På den ene side udskiftes leasingbiler relativt ofte, hvilket bl.a. skaber aktivitet i forbindelse med overdragelse. Desuden er leasingbiler typisk større, hvorfor reparationer på disse alt andet lige vil være dyrere. På den anden side er leasingbiler som regel både nye og bedre, hvilket mindsker behovet for at skulle på værksted i sammenligning med bilejere, som kører rundt i biler af ældre dato. Det tages der selvfølgelig højde for i leasingkalkulationen. Faktaboks Ændring i personbilbestanden årlig vækst i forhold til året før * Alle biler Leasingbiler Leasings andel i pct Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilstatistik Note: 2016* (år-til-dato: 1. jan aug. 2016)

3 September 2016/ 3 Eftermarkedet vokser BÅDE BILHANDEL OG EFTERMARKED VOKSER De seneste år er bilhandlen vokset markant, uden at eftermarkedet er fulgt med. Omsætningstallene for første halvår af 2016 viser, at eftermarkedets omsætning nu også er begyndt at stige dog stadig kun i halvt tempo af bilhandlen. Omsætningen for virksomheder kategoriseret under bilhandel (både engros og detailhandel med biler) blev mio. kroner i de første to kvartaler af I forhold til omsætningen i 2015 svarer det til en stigning på 15 pct. Sammenlignes der i stedet med 2013 er der tale om en fremgang i omsætningen på hele 43 pct. Den primære årsag bag stigningerne i omsætningen de seneste år er det øgede salg af nye biler. Det gælder både person, vare- og lastbiler, som fra 2013 til 2016 er vokset med henholdsvis 24, 65 og 46 pct. (sammenligning af jan.-aug.). Hidtil har den øgede handel med nye biler ikke ført til lige så store stigninger i omsætningen for virksomheder primært beskæftiget med vedligeholdelse og reparation (eftermarkedet). Sammenlignes de første to kvartaler for 2013 og 2016, er omsætningen steget med 13 pct. Over halvdelen af denne stigning stammer fra det seneste år, hvor omsætningen mellem 2015 og 2016 er steget med syv pct. Det indikerer, at omsætningen for eftermarkedets virksomheder vokser mere end tidligere. Mange forhold spiller ind på aktiviteten på eftermarkedet, men isoleret set har et højere antal kørte km. en positiv effekt for aktiviteten. I eftermarkedsafsnittet beskrives det, hvordan antallet af kørte km. er steget markant de seneste år for personbiler, hvilket højst sandsynlig er en medvirkende årsag til omsætningsfremgangen på eftermarkedet. Omsætningen for udlejning- og leasingmarkedet er også vokset betydeligt siden 2013 for både biler og lette motorkøretøjer samt lastbiler med henholdsvis 33 og 18 pct. Fremgangen i omsætningen kommer i naturlig forlængelse af, at antallet af leasingaftaler har været stigende i begge markeder. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) - 1. halvår /16 15/16 Bilhandel % 15% Bilværksteder mv % 7% Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer % 16% Udlejning og leasing af lastbiler % 13% Kilde : Bilbranchen på baggrund af Danmarks Statistik Note : Tabellen er opgjort for de første to kvartaler i hvert år. Virksomhedernes primære branchekode er grundlag for kategorisering benyttet af Danmarks Statistik. Bilhandel omfatter både detail- og engroshandel med motorkøretøjer (45.1). Registreringsafgift ikke medregnet. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv. ( ). Omsætningen for udlejning- og leasingselskaber af biler og lette køretøjer (771100) samt lastbiler (771200) er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med finansiel leasing som primære branche (649100), er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end motorkøretøjer. Ses der på bilbranchens forskellige underbrancher, har det øgede person- og varebilsalg ført til store stigninger i omsætningen for detailhandlen med personbiler, varebiler og minibusser. Den sæsonkorrigerede omsætning for andet kvartal 2016 er henholdsvis 17 pct. over andet kvartal 2015 og 33 pct. over andet kvartal Samtidig er der positive tegn for omsætningen for lastbilforhandlere (både engros og detail) i andet kvartal, hvor den kvartalsmæssige sæsonkorrigerede omsætning på et år er steget med 11 pct. og steget med hele 35 pct. i forhold til to år siden.

4 September 2016/ 4 For eftermarkedets underbrancher er det specielt autoreparationsværkstederne, som har oplevet vækst i omsætningen. Omsætningen er i andet kvartal 10 pct. over samme kvartal for et år siden og 18 pct. over samme kvartal for to år siden. Herudover er omsætningen for engroshandlen med reservedele steget med otte pct. i andet kvartal i forhold til for et år siden og ligeledes otte pct. i forhold til to år siden. Væksten i omsætningen for engroshandlen med reservedele stammer dermed kun fra det seneste år. 190 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 2009 = 100, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt kvt kvt Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Danmarks Statistik 1. kvt SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Dansk Industri har nedjusteret det samlede vækstskøn, men forventningerne til det private forbrug er intakte. Dansk Industri (DI) har i august nedjusteret sin forventning til væksten i Danmark siden prognosen i maj bl.a. i lyset af Brexit. Generelt er de internationale vækstskøn blevet sat ned siden maj, ikke mindst skønnene for væksten i Storbritannien. Dette er den væsentligste årsag til, at skønnet for væksten i dansk eksport og dansk BNPvækst i 2017 må nedjusteres, hvor væksten i eksporten i 2017 forventes 0,6 procentpoint lavere end prognosen fra maj. Samtidig er der nu en forventning om en lidt lavere vækst i det offentlige forbrug i 2017 end forudsat i prognosen fra maj. Det skyldes, at der er kommet færre asylansøgere end tidligere ventet. Samlet fører disse justeringer til en nedjustering af væksten i BNP på ½ pct. i 2017, så der nu ventes en vækst i BNP på 1,3 pct. i Eksporten er vigtig for de samlede økonomiske konjunkturer i Danmark, men har ofte kun en indirekte påvirkning for bilforhandlere, da langt størstedelen af omsætningen er indenlandsk. Derfor er det godt nyt for bilforhandlere, at det private forbrug og erhvervenes faste bruttoinvesteringer er steget en del mere i begyndel-

5 September 2016/ 5 sen af 2016 end først ventet. På den baggrund har DI opjusteret sit vækstskøn for 2016 for privat forbrug og faste bruttoinvesteringer. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi 2015-niveau Mia. kr Ændring i mængder, pct. Privat forbrug 954 2,3 2,0 2,2 Offentligt forbrug 519-0,7 0,3 0,0 Faste bruttoinvesteringer 378 1,1 3,2 4,3 Lagerinvesteringer 8-0,3-0,2 0,0 Indenlandsk efterspørgsel ,9 1,0 1,7 Eksport af varer og tjenester ,3 1,2 2,7 Heraf varer 646 1,4 3,4 3,1 Import af varer og tjenester 636 0,0 1,4 3,4 Heraf varer 588 0,8 1,6 3,8 Bruttonationalprodukt ,0 0,9 1,3 BVT i private byerhverv ,4 1,2 2,5 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Fremgangen i det private forbrug er bl.a. understøttet af den betydelige vækst i beskæftigelsen i andet kvartal. Det seneste år (frem til maj 2016) er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med hele personer i den private sektor, hvilket svarer til en vækst på knap tre pct. Samlet set er skønnet for væksten i BNP i 2016 på 0,9 pct. ligesom prognosen fra maj. Men væksten er nu i langt højere grad trukket af den private sektor, end forventet tidligere. Væksten i det offentlige forbrug i 2016 er nedjusteret kraftigt, mens væksten i eksporten og det private forbrug er opjusteret væsentligt i For bilforhandlere er der på den baggrund god grund til at bevare den positive forventning til økonomien de kommende år. FORBRUGERFORVENTNINGER Stabilt niveau for både forbrugertilliden og forbrugernes forventning til personbilkøb. Overordnet fortsætter det stabile niveau for forbrugertilliden med en indeksværdi på 1,8 for september Trods det mindre fald, der har været mellem august og september på tre indekspoint, er der en positiv opfattelse af de økonomiske konjunkturer blandt de danske forbrugere. Forbrugerne har længe haft en positiv forventning til egen økonomi om et år, sammenlignet med i dag. Denne tendens fortsætter med en indeksværdi på 9,1 for september. Omvendt er forventningen til dansk økonomi faldet med cirka syv indekspoint det seneste år til en værdi på -1,3. Forventningen til arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertilliden) har siden februar også ligget forholdsvis stabilt omkring 0. Som beskrevet i afsnittet samfundsøkonomiske nøgletal er beskæftigelsen vokset med godt beskæftigede det seneste år, hvilket har ført til et fald i arbejdsløsheden. Med en så lav arbejdsløshed er det ikke overraskende, at forbrugerne ikke venter flere fald i arbejdsløsheden.

6 September 2016/ 6 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Forbrugerforventning -20,0 S E P. 1 4 S E P. 1 5 S E P. 1 6 Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Bilbranchen på baggrund af Danmarks Statistik Ligesom forbrugertilliden har også forventningen til personbilkøb udviklet sig stabilt det seneste år. Med en indeksværdi på -56 for tredje kvartal 2016 fortsætter forbrugernes høje forventning til personbilkøb (husk, at værdien er udtryk for en sammenvejning af positive og negative værdier, og der vil som regel altid være flere, som ikke forventer at handle bil end at handle bil). For bilforhandlere betyder dette, at de fortsat kan forvente mange forbrugere i markedet efter en ny, brugt eller leaset personbil. Samlet efterlader det en vis optimisme for bilforhandlere i forhold de private bilkøbere. Det bakkes op ad den generelle positive forventning til det private forbrug (se afsnittet samfundsøkonomiske nøgletal). 1,8

7 September 2016/ 7-55,0-56,0-57,0-58,0-59,0-60,0-61,0-62,0-63,0-64,0-65,0 Danske forbrugeres forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. 1. kvt ,5 1. kvt kvt 2016 Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -100). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik. -56 NETTOPRISINDEKS Den moderate inflation fortsætter i Danmark. Personbilpriserne sammenlignet med for et år er igen begyndt at falde. Nettoprisindekset er steget med 0,5 pct. fra august 2015 til august 2016, hvorved den lave inflation fortsætter i Danmark. Den lave inflationen bliver af og til relateret til faldende oliepriser, men korrigeres der for faldet i olieprisen det seneste år er der stadig tale om en inflation på under én pct. uanset om der ses på forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset. Hvor der cirka for et år tilbage sås en ny tendens mod, at nettopriserne for personbiler begyndte at stige sammenlignet med samme måned sidste år, har de seneste måneder igen budt på faldende nettopriser for personbiler. Sammenlignes nettopriserne for personbiler i august 2015 med august 2016 er der tale om et fald på 1,5 pct. Omsætningsfremgangen i handlen med personbiler (se afsnittet: eftermarkedet vokser) kan altså ikke ses på priserne. Det vidner om et personbilmarked, hvor konkurrencen på bilpriser fortsat er utrolig hård. I sidste Blitz blev det beskrevet, hvordan prisstigningerne for reservedele og tilbehør fra starten af januar 2016 til maj 2016 usædvanligt havde været større end for service og reparation. Siden da er prisstigningerne for de to varegrupper kommet tilbage i et mere normalt mønster, hvor nettopriserne stiger mere for service og reparation end reservedele og tilbehør. Nettopriserne for service og reparation er således fra august 2015 til august 2016 steget med 2,8 pct. og nettopriserne for reservedele og tilbehør steget med 1,9 pct.

8 September 2016/ Nettoprisindeks Indeks 2015 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Nye personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik.

9 September 2016/ 9 Bilhandlen PERSONBILSALGET er på vej mod endnu et rekordår, hvor både private forbrugere og virksomheder bidrager til væksten. SUV- og mellemsegmentet er de to segmenter af de fem mest sælgende segmenter, som både absolut og relativt er vokset mest. Med nyregistrerede personbiler fra januar til august måned fortsætter salget ufortrødent mod endnu et nyt rekordår for personbilsalget i Danmark. Salget af nye biler er i forhold til 2015 steget med ni pct. Både forbrugere og virksomheder bidrager til det øgede salg. Den private bilhandel (køb og leasing) er steget med syv pct. mellem 2015 og 2016 i perioden, og erhvervenes bilhandel (køb og leasing) er steget med samlet 12 pct. For de private bilkunder er det udelukkende privatleasing, som øger den samlede bilhandel. Derimod er det for erhvervenes bilhandel både køb og leasing. Mens der er blevet indgået 63 pct. flere privatleasingaftaler er der solgt én pct. færre nye biler til private mellem 2015 og Samtidig er der indgået 14 pct. flere erhvervsleasingaftaler og solgt seks pct. flere biler til erhverv. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring Jan. - Aug /15 16/12 Total (Antal) Privat Privatkøb Privatlease Erhverv Firmakøb Erhverslease Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv. Kilde : Bilstatistik Ses der nærmere på udviklingen inden for privatleasing måned for måned fra 2014, er det siden midten af juni 2015 kun gået en vej: privatleasing tager en større og større del af den private bilhandel. Det er værd at bemærke, at fremgangen er drevet af få modeller. Ti modeller stod for 58 pct. af alle privatleasingsaftaler i årets første otte måneder. Den kommende tid vil vise om flere mærker med specifikke modeller vil gå ind i kampen om at få en større markedsandel af privatleasing, eller det fortsat vil være få mærker og modeller, som udgør størstedelen af privatleasing.

10 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug BLITZ September 2016/ % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Private salgskanaler Opgjort som andele af den samlede bilhandel for private Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilstatistik Privatkøb Privatleasing I forhold til udviklingen for de forskellige segmenter tager dette Blitz et lidt længere blik tilbage end normalt og sammenligner de fem mest solgte segmenter (i 2016) over en femårig periode. De fem segmenter er: mikro, mini, mellem, stor og SUV, og sammenlignes for årets første otte måneder i hvert år. Ud af de fem segmenter er mikro det eneste segment, hvor antallet af solgte biler er mindre i 2016 end i 2012 med et fald på 14 pct. Herudover er 2016 første gang siden 2008, hvor mikro ikke er en del af top 2 for de mest solgte segmenter. En del af forklaringen på det lavere salg af nye mikrobiler skal nok findes i et større antal af brugte mikrobiler på brugtmarkedet, i takt med at bestanden er vokset. Selv om salget af nye biler i minisegmentet (betegnet lille i figuren nedenfor) er faldet en smule mellem 2015 og 2016, er det det mest sælgende segment de seneste tre år. Segmentet følger herudover væksten i det samlede marked. Fra 2012 til 2016 er der blevet nyregistreret 32 pct. flere minibiler, samtidig er det samlede marked vokset med 31 pct. i perioden. Mellemsegmentet bare vokser og vokser i antallet af nyregistrerede biler fra 2012 til 2016, og segmentet er steget med hele 78 pct. i perioden. Fra at udgøre 15 pct. i 2012 udgør segmentet i dag 21 pct. af det samlede salg, hvilket er den næststørste stigning i markedsandele efter SUV-segmentet. Efter nogle år, hvor der ikke blev solgt så mange biler i storsegmentet, er antallet af biler igen begyndt at vokse. Antallet af flere solgte biler er dog ikke steget i samme takt som det samlede salg, da segmentet er vokset med 23 pct. i perioden mod de allerede nævnte 31 pct. for hele markedet. Den moderate vækst i storsegmentet forklares nok hovedsageligt af de store stigninger i mellem- og SUV-segmentet. SUV-segmentet er det segment, som helt afgjort er vokset mest i perioden. Segmentet er tæt på en tredobling af salget fra 2012 til 2016 (salget er vokset med 278 pct.). Det står klart, at en del bilmærker er begyndt kraftig at prioritere dette segment og i samme ombæring nedprioritere andre segmenter. Det har blandt andet gjort, at udbuddet af forskellige SUV-modeller er vokset markant i perioden. Interessen og dermed også efterspørgslen er altså fulgt med.

11 September 2016/ Udvalgte segmenter Antallet af nyregistrerede personbiler i perioden 1. jan.-31. aug Mikro Lille Mellem Stor SUV Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilstatistik BRUGTVOGNSHANDLEN Handlen med brugte biler stiger i Priserne har været svagt faldende og markedet bevæger sig generelt mod balance. Også handlen med brugte biler ligger over sidste års høje niveau. I de første otte måneder er der blevet handlet brugte biler (ejerskifte + genregistreringer), hvilket er flere biler end i 2015 svarende til en stigning på 2,4 pct. Som vist i figuren er bestanden af personbiler i perioden mellem 2011 og 2016 steget markant fra til Det er en forøgelse af bestanden på hele 12 pct. Hvis der antages en konstant udskiftningsgrad over årene, bør brugtvognshandlen med personbiler stige med samme procentvise stigning. Handlen med brugte biler fra januar til august er ikke steget helt så meget, men er dog tæt på med en forøgelse på cirka 10 pct. fra personbiler i 2011 til personbiler i Udover konjunkturmæssige udsving forklares den lidt lavere stigning for brugtvognshandlen nok i høj grad af, at den forholdsvis store andel af nye biler i bestanden ikke skifter ejer i helt samme tempo som ved de ældre biler.

12 September 2016/ Udvikling i brugtvognshandel og bestand, personbiler For brugtvognshandel januar-august måned i hvert år Brugtvognshandel (venstre akse) Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik Note: Brugtvognshandel udgøres af genregistreringer og ejerskift (venstre akse). Brugerskift er ikke medregnet i denne opgørelse. Bestanden er opgjort primo august for hvert år Det samlede prisindeks på brugtbilsmarkedet har svinget meget det seneste år. Efter i en længere periode frem mod efteråret 2015 fra at have været stigende faldt priserne som en naturlig konsekvens af afgiftsnedsættelsen af det øverste trin i registreringsafgiften til 150 pct. Herefter steg priserne igen i en kort periode i starten af dette år for at stagnere i nogle måneder til nu at være faldet siden maj. Helt præcist er prisindekset fra maj til september faldet med cirka én pct. for det samlede marked. Ud fra udbudsindikatoren (se nedenfor) tyder meget på, at priserne samlet enten vil falde yderligere eller forblive uændret. 114 Prisindeks brugtbiler Indeks januar 2011 = Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilbasen.

13 September 2016/ 13 For de seneste tre år har udbudsindikatoren (forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilmarkedet tre måneder ude i fremtiden) aldrig været tættere på balance med en værdi på 98 for 1. november Det aflæses også direkte i antallet af biler til salg på Bilbasen, hvor udbuddet er steget 3,8 procent over de seneste tre måneder. Generelt har tendensen de seneste år været, at der har været et stort overudbud af mikro- og minibiler og omvendt et stort underudbud af større biler. Den tendens ser nu ud til at være ændret for de større biler. Hvor der for de mindre biler er mere eller mindre status quo med et fortsat overudbud og ingen større ændringer, er der for de større biler derimod tale om et stigende udbud. Det gælder mellemsegmentet og især segmenterne firma, MPV og SUV, hvor de sidstnævnte er steget med 3-4 indekspoint. I forhold til den normale markedsudvikling er der tale om en stor vækst i udbuddet. Det underbygges ved en simpel optælling af antallet af biler til salg på bilbasen i de fire segmenter, som siden maj er vokset fra cirka enheder til enheder svarende til en stigning på cirka 11 pct. Inden for hvert segment er der også forskelle, hvor der ofte er et mindre udbud af yngre biler end af ældre biler. Det gælder eksempelvis mellemsegmentet, hvor en samlet værdi på 95 ellers tyder på en nogenlunde balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er dog et markant underudbud af yngre biler i mellemsegmentet i forhold til de ældre. Udbudsindikatoren pr. 1. november 2016 Totalmarkedet Værdi Tendens 98 Mikro 119 Mini 108 Mellem 95 Firma 91 MPV 90 SUV 95 Luksus 88 Gulplade 94 Note: Udbudsindikatoren viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes at falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling. Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilbasen. VAREBILSALGET Salget af nye varebiler er steget med 21 pct. i forhold til sidste år. Samtidig er bestanden af varebiler stoppet med at falde. Fra januar til august 2016 er der blevet indregistreret nye varebiler i forhold til varebiler i 2015, hvilket svarer til en stigning på 21 pct. Kassevogne, som er klart det største segment for varebiler, er samtidig vokset med hele 32 pct. mellem 2015 og I og med at kassevogne udgør den del af varebilsalget, som hovedsageligt bliver brugt til transport og håndværksmæssige opgaver, er behovet for transport med varebil steget betydeligt.

14 September 2016/ Nye varebiler indregistreret efter type Nyregisterede i perioden 1. januar august Pickup Kassevogn Diverse Note: Data sammenligner kun perioden for hvert år. I forhold til hvordan varebiler handles, er der mellem 2015 og 2016 også flere interessante udviklingstræk. For det første er det kun 10 pct. af varebilsalget, som går til private i 2016, hvor det var 13 pct. i 2015 (ikke vist i figuren). Det underbygger endvidere pointen om erhvervenes øgede behov for transport med varebil. For det andet er andelen af erhvervsleasing steget fra 66 pct. i 2015 til 70 pct. i Der er dermed også en øget andel af leasing inden for varebilsalget. I sidste Blitz beskrev vi, hvordan varebilsbestanden havde stabiliseret sig på lidt under enheder. Sammenlignes bestanden af varebiler fra august 2015 med august 2016 er der for første gang i mange år tale om en stigning i bestanden af varebiler på godt enheder fra til varebiler. LASTBILSALGET Det samlede lastbilsalg vokser moderat med seks pct. Bestanden af lastbiler ligger stabilt. Det samlede salg af nye lastbiler (både lastbiler og sættevognstrækkere) er steget med seks pct. mellem januar og august fra nyregistrerede lastbiler i 2015 til lastbiler i Med en stigning på 20 pct. er det fortsat lastbiler indrettet til godstransport, der trækker markedet op. Det er både de mindre lastbiler under 15 tons og de større lastbiler over 24 tons, som bidrager til stigningen mellem 2015 og 2016, hvorimod det er mere eller mindre status quo for lastbilerne mellem tons. Der er også forholdsvis status quo for salget af nye sættevognstrækkere, som med et fald på tre pct. er på samme forholdsvis høje niveau i 2016 som i 2015.

15 September 2016/ 15 Lastbil- og sættevognssalg Nyregistreringer i perioden 1. januar august Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik. I eftermarkedsafsnittet er det beskrevet, hvordan den samlede bestand af lastbiler fra 2010 til 2016 er faldet med godt enheder. Det skyldes dog markante fald i bestanden de første år efter Fra august 2014 til august 2016 er bestanden af rene lastbiler faktisk vokset med én pct. til og bestanden af sættevognstrækkere vokset med fem pct. til Det tyder altså på, at de lidt højere salgstal i både 2015 og 2016 har øget bestanden en smule. DET EUROPÆISKE BILMARKED Gode takter på de store europæiske markeder specielt Italien og Spanien. Ingen effekt af Brexit på det britiske marked endnu. Det europæiske bilmarked fortsætter med at vokse i årets første otte måneder med otte pct. Alle de større markeder er i vækst og bidrager dermed til den samlede vækst på det europæiske bilmarked. Italien (17 pct.) og Spanien (11 pct.) er vokset med tocifrede vækstrater, efterfulgt af Frankrig (seks pct.), Tyskland (fem pct.) og Storbritannien (tre pct.), som også alle ligger over salgstallene fra I forhold til det britiske bilmarked er der endnu ikke sket nogen synlig påvirkning af Brexit både juli og august måned i år ligger lidt over månederne sidste år. Flere analytikere spår samtidig, at det britiske marked først for alvor vil blive påvirket af Brexit, når udmeldelsen reelt bliver gennemført. På det norske marked er væksten i bilsalget taget noget af, hvor markedet samlet er steget med tre pct. I Sverige har man ligesom i Danmark ni pct. stigninger i personbilsalget.

16 September 2016/ 16 Udvalgte markeder i Europa til 31-08: Nyregistrerede personbiler /16 Danmark Norge Sverige Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA

17 September 2016/ 17 Eftermarkedet EFTERMARKEDSPOTENTIALET målt som det totale antal kørte km. er de seneste seks år vokset for personbiler, mere eller mindre uændret for lastbiler og faldet for varebiler. Vejdirektoratet har fornylig opdateret deres opgørelse over kørte km. med tal for For både person- vare- og lastbiler er der flere interessante udviklingstræk. Det skal bemærkes, at antal kørte km. ikke er det eneste forhold, som påvirker aktiviteten på eftermarkedet. Bl.a. vil det forhold, at teknologien i bilerne bliver bedre modsat kunne føre til et fald i aktiviteten ikke mindst for reparationer. Analysen nedenfor er derfor gjort ud fra en alt andet lige betragtning, hvor der udelukkende ses på antal kørte km. For personbiler er det nok ikke overraskende, at de totalt kører 15 pct. længere i 2015 end i er det højeste antal målte km. nogensinde med 38,1 mia. kørte km. for personbiler. Stigningen kommer i naturlig forlængelse af, at personbilbestanden er steget markant i perioden. I forhold til eftermarkedet er det samlede marked for reparation, service og dækskift dermed steget betydeligt for personbiler. Det samlede antal kørte km. for varebiler er en noget anden historie, hvor antallet af kørte km fra 2010 til 2015 er faldet med 13 pct. Det er samme årsag bag faldet som for stigningen for personbiler nemlig bestanden. For varebiler er der omvendt blot tale om et stort fald i bestanden af varebiler. Eftermarkedet for varebiler kan groft deles op i større varebiler til erhverv og mindre varebiler til privat og erhverv. Det virker rimeligt at antage, at faldet i kørte km. hovedsageligt er sket for den sidste gruppe, da det er her, at bestanden er faldet mest ikke mindst de privates beholdning af varebiler. Udviklingen af det totale kørte antal km. for lastbiler har udviklet sig stabilt fra 2010 til Det kunne ellers forventes, at antallet af kørte km. vil være faldende på grund af en større mængde på læsset gods pr. tur. Danske lastbiler transporterer imidlertid mere eller mindre den samme mængde pålæsset gods pr. tur i 2010 som i 2015 (Danmarks Statistik). For lastbilværkstederne efterlader det nogenlunde det samme eftermarked i 2015 som i 2010.

18 September 2016/ Kørte km. i alt 2010 = indeks Personbiler Varebiler Lastbiler Kilde: Bilbranchen på baggrund af Vejdirektoratet. Note: Omfatter kørsel med danske køretøjer i Danmark. Hovedparten af tallene er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motorkøretøjer. Da synsdata også indeholder kørsel i udlandet er de beregnede trafikarbejdstal søgt korrigeret herfor. Ses der på kørte km. pr. bil, er der også en række interessante udviklingstræk. I samme periode som personbilbestanden er steget, køres der fire pct. længere i hver enkelt bil i 2015 i forhold til I absolutte tal svarer det til, at hver enkelt personbil kører cirka 600 kilometer mere om året. Udviklingen kan bl.a. forklares af, at gennemsnitsalderen for personbiler er faldet 0,2 år mellem 2010 og 2015 (se figuren længere nede) ud fra logikken om, at yngre biler kører længere end ældre biler. Hver varebil kører i gennemsnit cirka 1,5 pct. færre kilometer i 2010 end i 2015 svarende til cirka 300 færre kørte km pr. bil. Igen kommer en del af forklaringen på faldet nok fra varebilers gennemsnitsalder, som i perioden er steget med 1,4 år. Lastbilers kørte km. pr. bil er steget markant i perioden med godt otte procent. Det svarer til en stigning for hver enkelt lastbil på cirka flere kørte km. om året. I og med at lastbiler samlet kører nogenlunde samme antal km. i perioden skyldes stigningen et forholdsvis stort fald i bestanden af lastbiler på ni pct. eller omkring godt lastbiler. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at gennemsnitsalderen for både sættevognstrækkere og lastbiler er steget i perioden. Der er således en tendens hen mod, at vognmænd i højere grad gør brug af deres (gamle) materiel i længere tid end tidligere.

19 September 2016/ Kørte km. pr. bil Udregnet som kørte km. i alt / bestanden, 2010 = indeks Personbiler Varebiler Lastbiler Kilde: Bilbranchen på baggrund af Vejdirektoratet og Danmarks Statistik. Note: Kørste km. i alt omfatter kørsel med danske køretøjer i Danmark. Hovedparten af tallene er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motorkøretøjer. Da synsdata også indeholder kørsel i udlandet er de beregnede trafikarbejdstal søgt korrigeret herfor. Udvikling i genemsnitsalderen for person-, vare- og lastbiler, målt i år Personbiler Varebiler Lastbiler Sættevognstrækkere Kilde: Bilbranchen på baggrund af Danmarks Statistik

20 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i december Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder