UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET. bedre og grønnere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET. bedre og grønnere"

Transkript

1 UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET bedre og grønnere

2 AF BIRGITTE KLEIS TYPEHUSET bedre og grønnere

3 MINICO2 HUSENE INDHOLD Erfaringerne udstikker kursen Lærenemt typehus 5 Værdifuld høst af erfaringer Forudsætninger og formål 8 To målgrupper 10 Markedet scannet og analyseret 10 Fem firmaer udvalgt og inviteret 11 Kompleks opgave 12 Styrker og potentialer To stærke forslag 14 HusCompagniet 14 Elementer fra fem huse HusCompagniet 14 Benée Huse 18 Livscyklusanalyse 18 Elementer fra fem huse Benée Huse 20 MiniCO2 Typehuset Rigeligt dagslys i et kompakt hus 23 Beskrivelse af huset 25 Inspireret af naboerne og opført af hyldevarer 28 Teknikken styrer uden at overstyre 30 Perspektivering På forkant med EU-lovgivning 31 Bevidsthed er lig med adfærdsændring Interview med klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen 32 Husets CO2-profil

4 MINICO2 HUSENE ERFARINGERNE UDSTIKKER KURSEN STEENSAGER STEENSAGER Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2 Typehuset LÆRENEMT TYPEHUS Der er godt nyt til huskøbere: Nu kan alle få et bedre og grønnere hus til samme pris som et traditionelt typehus. Det viser Realdania Bygs forsøg, MiniCO2 Husene i Nyborg. Her er opført et smukt, funktionelt hus med godt indeklima, rigeligt dagslys og masser af hjemlig atmosfære. På hjørnet af Steensager vest for Nyborg ligger en stribe nye enfamiliehuse, der er opført og indviet i løbet af Hvert især og som helhed påkalder de sig opmærksomhed. Ét er opført af genbrugsmaterialer, et andet har en beskyttende facade af glas og står på pæle, mens et tredje har et vældigt tagudhæng og teglstensmure, der er en halv meter tykke. Ét har facadepartier og vægge, som kan flyttes i takt med beboernes skiftende livsforhold, og i et andet hjælper husets udformning og teknik aktivt med at gøre beboernes egen adfærd smartere. Alle er de eksperimenter, der har medvirket til at øge de rumlige, indeklimatiske og brugsmæssige kvaliteter, samtidig med at de ved hjælp af fem ekstreme metoder har reduceret husenes CO2-udledning. 2,8 kg 11 kg 13 kg 18 kg 5 kg TYPEHUSET vs. REFERENCEHUSET CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af Typehuset brugsfase er på henholdsvis 18 og 11 kg CO2/ m 2 /år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder, at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m 2 /år for den forbrugte el og 13 kg CO2/m 2 /år for den forbrugte varme. CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i MiniCO2- typehuset ligger på godt 3 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år mod Referencehusets 5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år (se side 36). 24 kg 4 5

5 MINICO2 HUSENE Vores mål har været at lave en knibtangsmanøvre, der skal massere den indhøstede viden ind i typehusfirmaerne. Vi ser gerne, at MiniCO2 Typehuset bliver et produkt, der dukker op på markedet, og at typehusfirmaerne på længere sigt tager det med i deres katalog, så køberne kan få et CO2-reduceret hus, på samme måde som de kan få et 2015-hus. Den anden del af knibtangsmanøvren retter sig mod huskøberne, nemlig at gøre det klart for dem, at CO2-reducering er noget, de kan efterspørge. Hvis nogle typehusfirmaer først begynder at tilbyde CO2-reducerede parcelhuse, så tror vi på, at andre vil følge med. Det skal være noget, man som kunde forventer at kunne få. Jørgen Søndermark, projektleder, Realdania Byg I foråret 2014 fik de fem huse selskab af et sjette, der har kigget sig over skulderen og taget ved lære af de erfaringer, der er høstet i de forudgående huse. MiniCO2 Typehuset går dermed på tværs og samler de mest CO2-effektive, mest økonomisk rentable og mest fleksible løsninger i en balanceret pakke. Huset er vel at mærke opført inden for en almindelig typehus-økonomisk ramme på 1,7 mio. kroner og ved hjælp af afprøvede løsninger og standardmaterialer, der let kan skaffes. Det har resulteret i et kompakt og funktionelt hus med bred arkitektonisk appel. Det er fleksibelt over for ændringer i indretning og kan alt efter behov indrettes med tre eller fire værelser, ligesom køkkenet alt efter temperament kan åbnes eller lukkes af mod opholdsrummene med skydedøre. Det er et hus, der er opført med massive, isolerende ydermure og med brug af genbrugsmaterialer, hvor dét giver god mening. Og endelig er det et hus, der udnytter dagslyset bedst muligt og reducerer behovet for kunstlys samt reducerer forbruget af varme, vand og el, uden at det går ud over komforten eller forringer indeklimaet. Den gode historie er altså, at kommende huskøbere får en række ekstra fordele og kvaliteter i et Mini CO2 Typehus, som ikke findes i et traditionelt typehus. De får samtidig et hus, som gør noget godt for klimaet, fordi det har et markant mindre CO2-fodaftryk. Og de kan tilmed købe det uden at skulle betale ekstra. Fordeling af af energiforbrug i et typisk i et typisk parcelhus parcelhus KWH/M2/ÅR Energiforbrug til materialer Energiforbrug til drift ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life El til bygningsdrift Varmebehov Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et parcelhus CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. 6 7

6 VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER FORUDSÆTNINGER OG FORMÅL Målet for hele eksperimentet har været at finde metoder til at mindske CO2-udledningen i forskellige faser af en bygnings levetid. Eksperimentet kaldes derfor MiniCO2 Husene, og forsøget viser, at det er muligt at bygge og bo i huse, der udleder mindre CO2. UPCYCLE HOUSE Det første hus i rækken hedder Upcycle House, og her er det blevet undersøgt, hvor meget det reelt er muligt at reducere CO2-aftrykket ved at bruge upcyclede materialer i videst mulige udstrækning. Resultatet har vist, at et hus med en bærende konstruktion, der består af to gamle skibscontainere, monteret på punktfundamenter af stålskruepæle og isoleret med papiruld af gamle aviser samt med brug af upcyclede materialer og genbrugsmaterialer både ude og inde, gør det muligt at spare 85 procent CO2, sammenlignet med opførelsen af et traditionelt parcelhus. Konklusionen er, at det virkelig batter noget på CO2-fodaftrykket i byggefasen at minimere brugen af beton til bærende konstruktioner og fundamenter og helt undlade at bruge mineraluld som isolering. Desuden betyder de helt enkle materialer, at skadelige afgasninger, som ellers ses i mange af dagens byggematerialer, er undgået. DE VEDLIGEHOLD- ELSESFRI HUSE Levetid og vedligeholdelse er væsentlige faktorer, når det gælder om at reducere et hus CO2-udledning. Hvis et hus kan opnå en levetid på 150 år og desuden ikke kræver vedligeholdelse de første 50 år, spares lige så meget CO2, som det ville kræve at opføre op til tre nye huse. At det kan lade sig gøre, har de to Vedligeholdelsesfri Huse påvist på hver sin måde. Det ene ved at gøre brug af traditionelle materialer og afprøvede håndværksmæssige metoder som f.eks. et tag med stejl hældning, der sikrer god afvanding, og et stort udhæng, der beskytter ydermure, døre og vinduer mod vand og UV-stråling. Denne konstruktion minimerer behovet for vedligeholdelse og forlænger levetiden. Også den homogene ydervægskonstruktion af flettet tegl gør beviseligt sit til at forlænge levetiden, idet den massive mur har få kuldebroer og gode termiske egenskaber, hvilket reducerer sætnings- og frostskader. Nok så vigtigt er det et kompakt hus med minimal overflade og dermed reduceret materialeforbrug. Det andet Vedligeholdelsesfri Hus har gentænkt det historiske danske længehus og taget udgangspunkt i, at tagkonstruktionen traditionelt har spillet en væsentlig rolle som konstruktiv beskyttelse af ydermure, vinduer, døre og resten af huset. Her i den moderne udgave er taget blevet til en glashud, der beklæder hele husets bærende trækonstruktion, og som klimaskærm yder en effektiv beskyttelse af husets nedbrydelige materialer. Der er altså kun brugt CO2-tunge materialer, hvor det har været absolut nødvendigt, som f.eks. det hærdede glas i klimaskærmen, som vel at mærke er produceret af genbrugsglas. Også brugen af beton er minimeret til to rækker af punktfundamenter, og det har resulteret i en CO2-reduktion på 25 procent i forhold til et traditionelt hus, mens isoleringen, der består af kunstharpiks og træfiber, giver en reduktion på 15 procent i CO2-udledningen. I begge vedligeholdelsesfri huse kan den kommende husejer glæde sig over et hus, som kræver minimal indsats at holde i tiptop stand, hvilket både øger den daglige bo-kvalitet og gavner gensalgsværdien. DET FORANDERLIGE HUS Det Foranderlige Hus har taget fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin levetid, i takt med at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, udledes der CO2. Det Foranderlige Hus har dokumenteret, at et hus, der kan forandres ved hjælp af skydevægge, mobile skabsvægge og flytbare facadepartier, reducerer CO2-udledningen af mange årsager. Først og fremmest fordi der ikke tilføres nye materialer og ej heller genereres byggeaffald som følge af ombygninger; fordi der ikke skal fræses i vægge til nye ledninger og stik; fordi gulvene er gennemgående på begge etager og derfor ikke skal renoveres, når skabsvægge flyttes rundt, og endelig fordi det ikke er nødvendigt at foretage udbedringer af den bærende konstruktion, hvis huset udvides. Den høje grad af fleksibilitet giver ejeren et hus, som hurtigt og uden dyre håndværkerudgifter kan tilpasses en hvilken som helst forandring i livssituationen eller blot den kommende konfirmation. KVOTEHUSET Kvotehuset er sat i verden for at påvise, at også beboerne kan være med til at reducere CO2-udledningen markant. Beboerne i et hus spiller nemlig en væsentlig men også meget uberegnelig rolle, når det gælder et hus samlede CO2-udledning. Der er derfor potentielt store besparelser at hente ved at hjælpe beboerne til et mere bevidst forbrug af varme, vand og el. Kvotehuset støtter beboernes adfærd på tre niveauer. For det første gennem sin arkitektoniske udformning som f.eks. muligheden for at tørre tøj udendørs under tag og muligheden for at opbevare mad i viktualierummet. Næste niveau handler om at integrere smart teknologi, som giver direkte feedback på beboernes handlinger. Endelig er huset forsynet med en kvote, der fungerer som beboernes månedlige CO2-budgetkonto, og via smartphones og tablets løbende giver overblik over, hvad energien bliver brugt til, og hvor meget der er tilbage til resten af måneden. Målet er at skære det overflødige forbrug væk og dermed spare de dumme penge til energi. De mange ekstra funktioner giver tilmed familien en lang række muligheder, som ikke findes i et almindeligt typehus. F.eks. kan teknikken genafspille den sidste uges tænd-slukmønster, mens familien er på ferie og på den måde mime, at der er nogen hjemme. 8 9

7 VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER Tidligere var det sådan, at kunden udpegede et typehus i et katalog og havde så mulighed for måske at spejlvende køkkenet og ændre enkelte overflader. Husene var billige i kraft af, at der var bygget 100 stk. af typen tidligere, og de initiale udviklingsomkostninger dermed spredt ud over et stort antal huse og ikke kun ét. Hvis jeg skal sætte ord på, hvor markedet er på vej hen i dag, så tror jeg, at typehusmarkedet består som en juridisk og økonomisk konstruktion, men at typehuset som formbegreb viger til fordel for en form for Mass Customization, hvor det har mindre betydning for prisen, om huset ændrer form og dimension. Dette skyldes, at ændringer, omprojektering, styring, projektledelse mv., blandt andet pga. digitaliseringen kan gøres nemmere end tidligere og dermed fylder mindre i den samlede anlægsøkonomi. Morten Marcker Stubgaard, bygherrerådgiver, Kuben Management TO MÅLGRUPPER For ikke blot at konstatere, at det som dokumenteret kan lade sig gøre at reducere CO2-udledningen på mange forskellige måder og for at lade Mini- CO2-projektet række ud over de fem eksperimenterende huse, er netop det sjette hus opført som et typehus, der direkte vil kunne opføres i stort tal rundt i hele landet. Det repræsenterer som sådan et kommercielt bud på et markant mindsket CO2-aftryk i et typehus, hvor de høstede erfaringer fra de fem huse er nøje overvejet og balanceret i forhold til effekt, pris og afledte boligmæssige kvaliteter. Ideen er, at typehusmarkedet er det oplagte sted at satse på, hvis det gælder om at reducere CO2-udledning over en bred kam. Med andre ord: I stedet for at reducere CO2-udledningen meget markant i ganske få eksperimentelle huse kan det ud fra en samfundsmæssig synsvinkel give bedre mening at opnå en lidt mere beskeden reducering i rigtig mange huse. Som den ene flanke i en form for udviklingsmæssig knibtangsmanøvre har det altså været et mål at gøre den indhøstede viden om de CO2-reducerede huse tilgængelig for typehusfirmaerne. Den anden flanke tager sigte på huskøberne, som skal få lyst til at efterspørge et CO2-reduceret hus, på samme måde som de i dag efterlyser f.eks. et hus opført efter passivhusstandarden eller et hus opført af svanemærkede materialer. Pointen er selvfølgelig dels, at det ikke skal koste kunderne mere end et helt konventionelt typehus og dels, at de samtidig får en række ekstra bonusser, som simpelthen gør huset skønnere og mere brugbart. MARKEDET SCANNET OG ANALYSERET For at finde frem til, hvordan typehusbranchen er sammensat og agerer i markedet, og for at pejle sig ind på hvilke typehusfirmaer, der kunne tænkes at være interesserede i at byde ind på opgaven, blev processen indledt med en scanning og analyse af typehusbranchen. Den viste, at branchen ser anderledes ud i dag, end den gjorde, inden finanskrisen omkalfatrede hele byggebranchen. Nu er branchen koncentreret omkring få større firmaer, der står for måske to tredjedel af markedet, og en større underskov af firmaer, der bygger mellem 10 og 50 huse om året. Den samlede typehusbranche står i øjeblikket bag nye typehuse årligt, så der er langt op til de ca nye typehuse, som blev opført, da markedet toppede, før krisen satte ind i 2008, og rigtig langt op til de godt typehuse, som blev bygget årligt i 1960 erne. Analysen viste desuden, at der er forskel på, hvordan firmaerne arbejder, og på, hvad de kan tilbyde deres kunder. De største firmaer har på grund af deres størrelse og deraf følgende økonomiske ballast mulighed for at tilbyde kunderne, at de først skal betale for huset, den dag de får overdraget nøglen. Eftersom de store firmaer bygger så mange huse af samme type med mindre variationer, kører processen fuldkommen snorlige og gennemføres uden ubehagelige overraskelser, hvilket giver en høj grad af troværdig- hed. Til gengæld er de store firmaer ikke de første til at kaste sig over udviklingsprojekter. Her er strategien snarere at være konservativ i teknisk henseende og bygge på indhøstede erfaringer, således at nye ideer er velafprøvede, og børnesygdommene luget ud. Heroverfor står de mindre typehusfirmaer, som oftest er fuldt ud lige så professionelle, og som også tager kunden ved hånden gennem hele byggeprocessen, omend de måske ikke altid har de økonomiske muskler til at bære omkostningerne helt frem til aflevering. De er derfor nødt til at differentiere sig og skabe en særegen profil for at tiltrække kunder. En tendens er, at de ikke kalder sig typehusfirmaer, men derimod husfirmaer, der opfører typehuse parallelt med andre byggeopgaver. En anden betydende tendens er, at de mindre firmaer er langt mere optagede af at skabe udviklings- og innovationsprojekter, der kan medvirke til at flytte markedet og udvikle produktet. Når det gælder selve produktet typehuset kendetegnes dette af to ting; dels som en juridisk og økonomisk konstruktion, der varetager alle aspekter af byggesagen fra byggetilladelse, planlægning af byggeriet, indkøb af materialer, logistik på byggepladsen og overholdelse af den aftalte pris gennem hele byggeprocessen og frem til aflevering af huset til kunden. Dels som et formmæssigt begreb, der er under udvikling. Tidligere var typehuse fastlåste i udformning og afprøvet mange gange, før kunden skrev under på at købe et tilsvarende. I dag er der takket være den teknologiske udvikling i højere grad tale om en form for Mass Customization, det vil sige en proces, hvor kunden har stor frihed til selv at forme sit hus i samarbejde med firmaet og ud fra en række moduler, som kan ændres og tilpasses ved hjælp af standard computerprogrammer og huset kan vel at mærke stadig opføres på juridiske og økonomiske præmisser svarende til et traditionelt typehus. FEM FIRMAER UDVALGT OG INVITERET Et mål for hele projektet MiniCO2 Husene har været, at markedets spredning på få store typehusfirmaer, en håndfuld mellemstore og rigtig mange små skulle afspejles i den konkurrence, som Realdania Byg indbød branchen til at deltage i. En første sondering blandt 50 af landets typehusfirmaer viste, at en række af de mindre firmaer virkede meget dedikerede over for projektet, mens de store firmaer i højere grad skulle lokkes med. Det er der ikke noget mærkeligt i, eftersom udviklingsprojekter sjældent indgår i de store firmaers portefølje de skal kunne stå fuldkommen inde for det, de opfører, for hvis de begår fejl, risikerer de at begå den gange. Omvendt er de store firmaer naturligvis overordentlig vigtige at inddrage, fordi deres medvirken sikrer den volumen, som er nødvendigt for at generere en CO2- reduktion, der batter noget samfundsmæssigt

8 VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER Det felt, som på baggrund af en prækvalifikationsrunde blev indbudt til at give bud på opgaven at opføre Danmarks første Mini CO2 Typehus, har omfattet firmaerne HusCompagniet, Eurodan Huse, Lind & Risør, HHM og Benée Huse. Af dem er HusCompagniet det absolut største med omtrent nyopførte typehuse om året, mens Lind & Risør og Eurodan Huse opfører mellem 300 og 500 huse om året. Endelig opfører HHM ca huse om året, mens Benée Huse færdiggør ca nye enfamiliehuse om året. Firmaerne har gennemgående mellem 20 og 40 års erfaringer med at bygge enfamiliehuse og har som sådan også gennemlevet de udsving, markedet har været igennem, og har løbende optimeret byggeriet i overensstemmelse med skærpede krav i bygningsreglementet. Det betyder, at alle fem firmaer bygger huse under hensyntagen til kravene i BR2015, og flere har generelle erfaringer med at opføre lavenergibyggeri og passivhuse. Det gælder ikke mindst HHM og Lind & Risør, mens Benée Huse allerede har erfaring med at arbejde med CO2-reducering som styrende parameter i kraft af, at firmaet står bag Det Foranderlige Hus. Både HusCompagniet og Benée Huse har desuden prøvet kræfter med at bygge efter BR KOMPLEKS OPGAVE Den opgave, som de inviterede firmaer har givet tilbud på, er et parcelhus, som med et bruttoareal på omtrent 145 kvadratmeter og en basispris på maks kr. ekskl. moms, skal kunne danne ramme om livet for en familie med to voksne og to børn. Succeskriteriet har været, at huset i kraft af dets opførelse, gennem dets levetid og ved bortskaffelse efter endt levetid skal minimere udledning af CO2 mest muligt. Det har dog også været vigtigt, at de valgte CO2-reducerende løsninger kan noget mere og vil resultere i afledte kvaliteter såsom økonomiske besparelser, tidsbesparelser og øget livskvalitet. Det betyder, at de bydende firmaer har skullet vurdere deres forslag til et CO2-reduceret typehus i forhold til følgende overvejelser: Tidshorisont er en vigtig faktor, når et materiales CO2-udledning skal vurderes. Tegl og andre tunge materialer koster meget CO2 at producere, men har lang levetid og minimalt vedligehold og kan derfor være et fornuftigt valg, fordi typehuset forventes at kunne leve mindst 100 år. Fleksibilitet er vigtigt at overveje i forhold til at øge levetiden og brugsværdien af typehuset. Fleksibiliteten skal omfatte ændring af rumdisponering og mulighed for at udskifte tekniske installationer. 70 procent af alle flytninger sker inden for samme postnummer, og det tyder på, at det ikke handler om f.eks. nyt job i en anden ende af landet, men snarere om, at huset ikke længere passer i størrelse eller udformning til behovene. Så med den rette fleksibilitet kan mange flytninger måske spares. Genbrug giver en CO2-besparelse, hvis der er tale om genbrugte byggekomponenter, materialer af helt eller delvist genanvendte råstoffer eller materialer, der kan genbruges senere i andre bygninger på samme eller højere værditrin, fordi de er nemme at skille ad i rene bestanddele. Kvalitet hænger sammen med holdbarhed og levetid i forhold til de valgte materialer. Materialer af ringere kvalitet kan medføre mere vedligeholdelse og tidligere udskiftning af nedbrudte bygningsdele. Levetiden er dog også afhængig af, hvorvidt de byggetekniske samlinger er udført korrekt. Beskyttelse af udsatte bygningsdele og beskyttelse af materialer af ringere kvalitet kan øge levetiden og reducere behovet for vedligeholdelse. Konstruktiv beskyttelse i form af et stort tagudhæng og dybe vindueslysninger beskytter facaden mod UV-stråling, vind og regnvand. Materialers CO2-udledning kan reduceres ved at bruge færre materialer til at bygge eller ved at reducere brugen af materialer, der koster meget i CO2-regnskabet. Det resulterer i enkel byggeteknik og effektiv udnyttelse af arealet. Bevidsthed om konsekvensen af valg og handlinger bidrager til opmærksomhed mod pris, CO2-udledning og afledte kvaliteter. Det kan umiddelbart lyde ganske ambitiøst, men målet med opgaven har ikke været at benytte alle CO2-reducerende tiltag på én gang i ét hus. Derimod har målsætningen været at vælge de bedste ideer, som giver mest CO2-reduktion for pengene, og som samtidig giver ekstra værdi for huskøberne på andre måder. Dermed kan projektet tage et skridt i den rigtige retning; at give et bud på et typehus, der kan agere katalysator for en udvikling i det danske typehusmarked. De deltagende firmaer skulle i udformningen af deres forslag tage direkte udgangspunkt i deres egen igangværende produktion, så huset fremover kan indgå i deres katalog på lige fod med andre typehuse. Det skulle ikke være unika derimod skulle de sikre, at huset egner sig til at blive mangfoldiggjort, og at det er konkurrencedygtigt på det danske typehusmarked. Vi inviterede både store etablerede aktører og mindre, mere eksperimenterende firmaer til at deltage i konkurrencen for at fundere projektet i både volumen og bredde. Det kan godt være, at de store firmaers krav til gennemprøvede løsninger betyder, at de kun indbygger 10 procent CO2-reduktion, men hvis de til gengæld bygger huse om året, så bliver det jo samlet til en hel del. Det ville vi gerne balancere ved også at invitere firmaer, som har skabt sig en niche ved at være mere ambitiøse mht. grønnere løsninger. De reducerer måske CO2-udledningen med helt op til 50 procent. Til gengæld bygger de ikke så mange huse. Vi mener, begge indgangsvinkler har sin berettigelse. Det bedste skal jo ikke være det godes fjende. Morten Marcker Stubgaard, bygherrerådgiver, Kuben Management 12 13

9 STYRKER OG POTENTIALER STYRKER OG POTENTIALER TO STÆRKE FORSLAG Blandt de indleverede forslag stod særligt to frem som gode bud på det nye CO2 reducerede typehus, og Realdania Byg besluttede derfor at arbejde videre i en dialog- og evalueringsproces med HusCompagniet og Benée Huse. Deres to forslag er evalueret i forhold til pris og indhold, funktionalitet og CO2-belastning, og efter et tæt løb endte forslaget fra Benée Huse med at snuppe førstepladsen. Den tilbudte pris er sammenlignet med det tilbudte boligareal, rumhøjden i huset, antal rum og deres funktioner samt uderum. Også tekniske installationer og kvaliteten af hvidevarer, armaturer og overflader er lagt til grund for vurderingen. I vurderingen af forslagenes funktionalitet er der set på husets indretning og de muligheder, som huskøberen tilbydes. Ved bedømmelsen er der især lagt vægt på de samlede løsningers markedspotentiale og deres mulighed for succes, det vil sige forslagenes katalytiske effekt og påvirkningskraft over for markedets interessenter og aktører; huskøberne på den ene side og typehusfirmaer, entreprenører, rådgivere, materialeproducenter og myndigheder på den anden. Forslagenes CO2-belastning er evalueret i forhold til materialevalg og -mængder. Desuden indgår den totale levetid og graden af vedligeholdelsesfrihed og fleksibilitet i forbindelse med ændringer og tilbygninger. Endelig er bygningselementer, der i sig selv nedbringer CO2-udledningen og som gennem deres udformning påvirker beboerne til at reducere deres forbrug af el og varme, taget med i vurderingen. Evalueringen af CO2-belastningen er ELEMENTER FRA FEM HUSE HUSCOMPAGNIET Upcycle House Papiruldsisolering Genbrugsmursten De Vedligeholdelsesfri Huse Det Foranderlige Hus Tagudhæng beskytter murstensfacader og vinduer af træ Flytbare vægge i værelsesfløj Relativ stejl taghældning sikrer afvanding Kvotehuset Zensehome-pakke Kontor kan indrettes som multimedierum faldet i to dele: dels en beregnet belastning, målt i kg CO2 /år/ m², dels en kvalitativ undersøgelse af de valgte tiltag og en vurdering af i hvor høj grad, forslagene har inddraget elementer og initiativer fra de fem forsøgshuse og hvilke elementer og initiativer. HUSCOMPAGNIET HusCompagniets forslag tilbød den laveste kvadratmeterpris, nemlig kr. for et hus på 170 kvadratmeter, i alt kr. ekskl. moms. Huset er 25 kvadratmeter større end de 145 m2, som byggeprogrammet krævede, men samtidig overskrides rammebudgettet på 1.7 mio. kr. ekskl. moms. Eftersom huset ikke rummer flere og andre funktioner end de ønskede, er det i forbindelse med evalueringen overvejet, hvorvidt prisen kan sænkes til budgettet, hvis huset reduceres i størrelse, men den valgte indretning kræver mere plads, så det blev vurderet urealistisk. Huset er et klassisk længehus i tegl med sadeltag, som vurderes at henvende sig til det brede segment af huskøbere, der ser en tryghed i det velkendte og velprøvede. HusCompagniet står stærkt som potentiel markedspåvirker. De sælger omkring en tredjedel af alle nye danske typehuse og er dermed markedets suverænt største udbyder. Hvis firmaet skulle vælge at drive udviklingen 14

10 og kommercialiseringen af et CO2-reduceret typehus og udbrede buskabet om, at dette kan lade sig gøre i et helt klassisk typehus, som en stor del af danske huskøbere kan genkende sig selv i, ville det have stor betydning. For indeværende ligger det dog ikke i kortene. HusCompagniet arbejder ud fra to kriterier, som appellerer stærkt til kunderne: Pris og leveringssikkerhed. For at kunne sikre lav pris og høj sikkerhed satser HusCompagniet på kendte produkter, som giver lave priser og mulighed for at benytte et bredt felt af håndværkere. HusCompagniet har en indbygget, naturlig konservatisme i sine løsninger, baseret på gennemarbejdede konstruktionsløsninger og på materialeleverancer fra seriøse leverandører, der kan stille garanti. I samarbejde med dem gennemfører HusCompagniet løbende udvikling og forbedring af produkter og konstruktionsløsninger. Når udviklingen af CO2-reducerede typehuse omvendt bliver aktuel for HusCompagniet, vil deres store markedsandel give genlyd ud fra betragtningen, at selv små forbedringer i rigtig mange huse vil give en stor samlet effekt. I vurderingen af de enkelte CO2-besparende tiltag i HusCompagniets forslag har især en stramt styret byggeproces vakt positiv opmærksomhed. Den betyder nemlig, at der er fokus på at udnytte byggematerialerne bedst muligt, således at der skabes minimalt byggeaffald og i sidste ende, at der spares CO2, når der ikke skal erstattes byggematerialer, som f.eks. er ødelagt Vores forslag svarer reelt set til det, vi ellers laver, og vi har ikke puttet materialer ind i huset, som vi ikke ellers bruger. De tanker, der ligger bag vores forslag, er vi tro overfor, for vi skal jo kunne genbruge dem andre steder også vi har ingen interesse i kun at bygge ét hus for husets skyld. Vi arbejder med en styret byggeproces og har meget lidt materialespild på vores byggepladser. Det reducerer helt klart brugen af CO2, men ellers fylder tanker om at begynde at sælge huse med argumentet om, at de er CO2-reducerede, ikke ret meget hos os. Det er en stor investering at bygge et hus, men det er altså også en drøm, der går i opfyldelse. Og selv om det bestemt betyder noget for kunderne at spare på energien og ressourcerne, så bliver det naturligvis holdt op imod prisen, for kundernes valg er styret af deres økonomiske formåen, snarere end af hensynet til at gøre noget for samfundet. Jeg tror, at der først sker en ændring, når der kommer lovkrav, eller hvis et CO2-reduceret hus samtidig er et hus, hvor man kan spare penge, for det er folks privatøkonomi, der flytter udviklingen. Ejvin Legaard, direktør, HusCompagniet af at blive glemt på byggepladsen i regnvejr. Ved at sætte ind på dette område skulle det ifølge HusCompagniets egen vurdering være muligt at spare, hvad der svarer til op mod et helt hus i byggematerialer. Derudover har forslaget gjort brug af kendt og afprøvet viden, hentet i nogle af de fem første huse, i form af et tegltag med god hældning og stort udhæng på en meter, som sikrer god afvanding og giver konstruktiv beskyttelse af vinduer og murværk og desuden reducerer risikoen for overophedning om sommeren. Også i materialevalget er der hentet inspiration fra naboerne, idet huset er tænkt isoleret med papiruld, ligesom soklen skulle udføres med et funderingssystem, der reducerer brugen af beton. Samlet set medfører de forskellige tiltag i HusCompagniets forslag, at huset bringes ned til en CO2-belastning på 3,47 kg CO2/m²/år sammenlignet med Referencehusets 5,19 kg CO2/m2/år, altså en forbedring på 33 procent. På den baggrund står det klart, at Hus- Compagniets forslag er et gangbart eksempel på, at det er muligt at sikre en endog betydelig CO2-reduktion i fremtidigt byggeri, også i den type byggeri, som mange vil opfatte som det traditionelle typehus uden at det gør ondt på hverken typehusfirma eller huskøber. 17

11 O 2 fordelt på bygningsdele i 120 år -8 % STYRKER OG POTENTIALER 2 ons 63 % +CO2 Typehuset: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år 11,8 tons Tag Indervægge Indvendige overflader VVS og el Walk-in Closet Kontor Vugge Børn Legerum Vugge Legeområde +CO2 8 % 32 tons -8 % 9 % -34 % 14 % 12 % 8 % 2 % 20 % 15 % Fundamenter +CO2 Terrændæk 32 tons Ydervægge Tag 8 % 12 % Indervægge Indvendige overflader VVS og el 63 % 13 % 36 % BENÉE HUSE 13 % Forslaget fra Benée Huse ligger på en samlet pris på kr. ekskl. moms for 157 kvadratmeter, svarende til kr. pr. kvadratmeter. Det er lykkedes at holde prisen, selv om husets udformning med ensidig tag- 36 % hældning er en dyrere konstruktion end et sadeltag. Det er vurderingen, at huset især vil appellere til midtersegmentet af typehuskøbere, der går efter et hus, som gerne må skille sig arkitektonisk lidt ud, men samtidig indeholde alle de funktioner og kvaliteter, som et mere traditionelt typehus kan tilbyde. Huset forventes at kunne generere en stærk katalytisk effekt, fordi det i tilgift er et hus, hvor CO2-aftrykket er reduceret betragteligt, hvilket dokumenterer, at det kan lade sig gøre at realisere ambitionen om at udlede markant mindre CO2 uden at gå på kompromis med komfort og funktion og inden for en almindelig anlægsøkonomi. Som mindre aktør på typehusmarkedet søger Benée Huse med forslaget at drive en teknisk udvikling frem, og Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for MiniCO2- typehusets 120-årige levetid samlet set 32 tons CO2, svarende til 204 kg CO2/m2. ved at indtage rollen som first mover inden for udvikling af CO2-reducerede typehuse kan virksomheden bruge projektet som afsæt for at udvikle et egentligt markedsområde omkring CO2-reducerede huse. Dermed kan Benées forslag bidrage til at virkeliggøre målsætningen for hele projektet: At lade det gode eksempel vise vejen for de øvrige typehusproducenter, at gøre kunderne opmærksomme på det attraktive i at efterspørge CO2-reducerede typehuse og på længere sigt at bidrage til formulering af myndighedskrav om at sænke det samlede CO2-aftryk inden for byggeriet af enfamiliehuse. LIVSCYKLUSANALYSE I lighed med de øvrige fem huse har SBi foretaget en livscyklusanalyse, LCA, af forslaget fra Benée Huse, inden opførelsen. Analysen dokumenterer, at CO2-udledningen fra byggematerialerne i deres samlede levetid ligger på 2,85 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år sammenlignet med Referencehusets 5,19 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år. Det giver en reduktion på hele 45 procent. En relativ stor del af CO2-udledningen fra materialerne i MiniCO2 Typehuset stammer fra klimaskærmens ydervægge, der er opbygget af porebetonblokke, men fordi de homogene murblokke har to forskellige densiteter, er det unødvendigt at bruge isolering, som ellers også vejer tungt i et CO2-regnskab. I stedet for mineralsk isolering i taget er der brugt papiruldsisolering, som sammen med selve tagkonstruktionen af træ bidrager positivt til regnskabet, fordi det i SBi s analysemodel antages, at papiruldsisoleringen kan genanvendes. På taget ligger en vandtæt tagpapmembran med en overflade af mineralet olivin, som binder den CO2, der kommer fra atmosfæren, når det regner, og omdanner den til silikat og sand. Tagmembranen er desuden genanvendelig. Terrændækket er opbygget med et minimum af beton. Det er et svømmende gulv på plader af trykfast EPS-isolering, og på trods af at EPS-pladerne har en vis CO2-belastning, resulterer denne konstruktionsmetode alligevel i en samlet besparelse grundet den meget høje udledning af CO2 ved cementproduktion. Konklusionen på livscyklusanalysen er, at der er betydelige CO2-besparelser at hente ved at implementere tiltagene fra de fem eksperimenterende MiniCO2 Huse i det danske typehusbyggeri. 18

12 STYRKER OG POTENTIALER Kontor Børn Legerum Legeområde ELEMENTER FRA FEM HUSE Walk-in Closet 1 Vugge Vugge BENÉE HUSE KVOTEHUSET UPCYCLE HOUSE 1 Zensehome-pakke 2 Dagslys mindsker behov for kunstig belysning 3 Glas over døre til bryggers og bad minimerer behov for kunstig belysning 4 Kontor kan indrettes som multimedierum 5 Ovenlysvindue med regn-sensor skaber naturlig ventilation 6 Micro-hybridventilation tillader at åbne vinduer efter behov 7 Waterguide på brusehoved 8 Hurtigvirkende gulvvarme med føler, der registrerer udetemperatur Papiruldsisolering Terrassebrædder af kompositmateriale af genbrugsplast og træ Overskydende porebeton returneres til producent og genbruges Genanvendelig tagmembran OSB-plader af affaldstræ i gulvopbygning DET FORANDERLIGE HUS Fleksibel indretning af køkken med mulighed for at lukke af eller åbne op Mulighed for at bytte rundt på spise- og opholdsfunktion Flytbare skabsvægge mellem værelser DE VEDLIGEHOLDELSESFRI HUSE 1 Termisk homogene murblokke i klimaskærmen 2 Kvalitetszink bruges til udkragende sternkanter og tagrender 4 Walk-in-closet kan indrettes som ekstra værelse 3 Lette facadepartier af Kebony-træ med lang levetid 5 Overdækket terrasse kan inddrages i boligarealet 4 Overfladebehandling med smudsafvisende silikonebaseret maling 20 21

13 MINICO2 TYPEHUSET Kontor Børn Legerum Legeområde Walk-in Closet Vugge Vugge MINICO2 TYPEHUSET RIGELIGT DAGSLYS I ET KOMPAKT HUS Det bærende greb er, at huset er tænkt og tegnet som et kompakt hus, hvilket giver den mindst mulige klimaskærm i forhold til volumen også selv om den ensidige taghældning jo faktisk medfører højere mure og dermed et let forøget materialeforbrug. Benée Huse har haft med i overvejelserne, om huset skulle være i to plan, fordi det ville optimere forholdet mellem volumen og klimaskærm, men har fravalgt det af hensyn til salgbarheden; de fleste huskøbere foretrækker ét-planhuse. Det kompakte hus minimerer desuden gangarealerne, således at en større andel af det bebyggede areal er reelt brugsareal, hvilket betyder, at huset samlet set kan reduceres i størrelse. Et andet styrende greb har været at lede mest muligt dags- og ovenlys ind i huset og skabe sigtelinjer hele vejen gennem huset, fra indgangsdøren af glas til udgangen mod terrassen. Derfor er samtlige lysindtag på nær et enkelt stort fast glasparti udformet som glasdøre, der kan åbnes til det fri, og på den måde nyder alle rum også godt af dagslys, der falder på gulvene. Også i de små detaljer har hensynet til dagslyset vejet tungt, og derfor er der smalle glasbånd over dørene ind til de rum, som ikke får direkte dagslys, sådan at de låner lys fra de øvrige rum. Det omtrent kvadratiske grundplan er organiseret i tre langsgående moduler med en værelsesfløj mod øst og et forældresoveværelse mod vest, mens den stramme struktur opløser sig mod syd og sydvest, hvor køkken, spise- og opholdsrum integreres i et sammenhængende areal. Fra indgangen, der er trukket en halv meter ind i forhold til facadeflugten og derfor er overdækket, er der direkte adgang til et bryggers og depot til venstre og til garderobe og badeværelse til højre. Her ligger også forældresoveværelset med tilknyttet walk-in-closet og eget badeværelse. Videre ind i huset ligger mod øst to børneværelser på rad og række, som inspireret af tankerne fra Det Foranderlige Hus er adskilt fra hinanden af en mobil skabsvæg, der kan flyttes og placeres, sådan som behovet og familielivet fordrer, og sådan at der enten er to lige store værelser, et stort og et mindre, eller ét meget stort. For enden af værelsesfløjen er placeret et kontor, der også kan bruges som familiens samlede multimedierum, eftersom det kan stå i visuel kontakt med det øvrige opholdsareal. Som i Kvotehuset er det antagelsen, at det reducerer strømforbruget betragteligt at samle alle spillekonsoller og tv i et rum, som er beregnet til det, fordi det betyder, at beboerne i højere grad slukker for underholdningen, når rummet forlades. Det Foranderlige Hus er også inspirationskilden bag indretningen af køkkenet, som er husets bogstavelige omdrejningspunkt. Vi har tegnet en bungalow, et kompakt firkantet hus, fordi det giver den mindste overflade. Den mindste overflade giver også det mindste materialeforbrug, og det er jo optimalt i forhold til at spare CO2, men også i forhold til at få en fornuftig økonomi. Der er jo ingen grund til at bygge kompliceret, når enkelhed er det, der holder længst. I mine øjne er god arkitektur omvendt proportional med mængden af uforståelige detaljer. Klaus Benée, direktør, Benée Huse 22 23

14 MINICO2 TYPEHUSET Stue 17 m2 Walk in 9 m2 10 m2 MINICO2 TYPEHUSET FACADE NORD 1:250 Kontor 8 m2 PLANTEGNING 1:100 Spisestue 19 m2 værelse 12 m2 ovenlys Køkken 12 m2 mobilskabe Bad 1 6 m2 værelse 12 m2 Entre/gang 7 m2 Garderobe 5 m2 Bryggers 4 m2 Depot 3 m2 Bad 1 6 m2 BESKRIVELSE AF HUSET Huset er på 157 m2 og er i ét plan med stue, køkken/alrum, 2 badeværelser og 4 værelser. Hertil kommer bryggers, depot og garderobe. Husets ydervægge er opbygget med porebetonblokke bestående af to forskellige densiteter. De benyttede porebetonblokke overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne. Taget er isoleret med papiruld og beklædt med tagpap. Terrændækket er for en stor dels vedkommende opbygget som svømmende gulv på trykfast isolering i stedet for traditionelt betondæk. Indvendigt er huset beklædt med trægulv og loft samt med fliser. Indervægge er opbygget dels af porebetonblokke og dels af lette gipsvægge. FACADE SYD 1:250 FACADE ØST 1:250 FACADE VEST 1:

15 MINICO2 TYPEHUSET EKSTERIØR 26 27

16 MINICO2 TYPEHUSET Kontor Børn Legerum Legeområde Walk-in Closet Vugge Vugge Omkring køkkenet ligger opholdsrummene, der kan indtages, som beboerne lyster. De kan således indrette sig med opholdsstue mod vest og spisestue mod syd eller omvendt. De kan også frit vælge graden af åbenhed mellem de tre funktioner alt efter temperament eller anledning, blot ved at benytte en eller flere af de tre skydedøre mellem køkken og opholdsrum. Mod sydvest indrammes en overdækket terrasse af husets hjørne, hvor bygningen er højest, takket være den ensidige taghældning. Terrassebrædderne er udført af et upcyclet kompositmateriale af genbrugsplast og træ. Det tæller naturligvis positivt i CO2-regnskabet at bruge genbrugsmaterialer, men terrassebelægningen er samtidig valgt, fordi den er nem at vedligeholde og har lang levetid. Hvis behovet for mere plads skulle opstå, kan terrassen i øvrigt relativt enkelt inddrages i boligarealet ved at flytte vinduespartiet ud i facadeflugten. Når man udarbejder en LCA, indgår elementer og tiltag, der er certificeret i forhold til Cradle-to-Cradle, ikke i regnskabet; det er kun CO2, der betyder noget. I et bæredygtigt byggeri har det selvfølgelig stor betydning, at porebetonen kan sendes retur til fabrikken, hvor materialet bliver genanvendt i en ny produktion. Men fordi det først sker efter 50 år, tæller det ikke med i husets CO2-regnskab. Det har også vist sig at være svært at få en retvisende LCA, fordi der ikke er udarbejdet miljøvaredeklarationer på ret mange byggematerialer, og derfor er man nødt til at beregne LCA en ud fra generiske datasæt. Et eksempel er tagbeklædningen, der i LCA en indgår som almindelig tagpap, og dermed tælles gevinsten ved at bruge en olivinebaseret tagmembran altså ikke med. Alt det bliver jo bedre, når fokus på CO2 vokser, tænker jeg. Klaus Benée, direktør, Benée Huse INSPIRERET AF NABOERNE OG OPFØRT AF HYLDEVARER For bygherren har det som nævnt været vigtigt, at MiniCO2 Typehuset tager ved lære af de andre huse, så det sidste hus i rækken bygger altså videre og konkluderer på de fem første huse. Derfor har Benée Huse skelet til naboerne og inddraget en lang række rumlige elementer, konstruktionsmetoder og materialer derfra suppleret med løsninger af egen avl. For Benée Huse har det været en lige så vigtig forudsætning, at huset skulle kunne opføres af byggematerialer, der kan fås i Danmark som hyldevarer og med de nødvendige godkendelser, vel vidende at det ville være muligt at opnå et endnu bedre CO2-regnskab ved at importere og bruge avancerede materialer. Men da der er tale om et typehus, giver denne beslutning meget god mening. Med inspiration fra det traditionelle Vedligeholdelsesfri Hus, Det Foranderlige Hus og Kvotehuset er Mini- CO2 Typehuset således opført med massive homogene mure; her af porebeton, uden brug af yderligere isolering. Yderligere isolering er ikke nødvendigt, fordi porebetonelementerne er konstrueret af tre lag porebeton, en let og porøs del med mange luftbobler i midten, der fungerer som isolering, omgivet af et tættere lag med færre og mindre bobler på hver side, som kan bære tyngden fra taget. Det giver en ydermur, som kun er godt 40 cm dyb og dermed giver dagslyset gode vilkår. Den enkle opbygning betyder også minimalt vedligehold og lang levetid, fordi der ikke er samlinger, som kan rykke sig fra hinanden. Der knytter sig i øvrigt den gode pointe til valget af porebeton i den bærende konstruktion, at fabrikken tilbyder at tage betonaffaldet retur og genavende det i den fortsatte produktion. For at reducere CO2 yderligere er konstruktionen rejst over et terrændæk uden beton og opbygget som et svømmende gulv på plader af trykfast EPS-isolering. Fra Upcycle House kommer ideen med at isolere tagkonstruktionen med papiruld, mens MiniCO2 Typehusets tagbeklædning for egen regning kan sende inspiration videre til andre; her er tale om en vandtæt tagpapmembran med en overflade af mineralet olivin, som binder den CO2, der kommer fra atmosfæren, når det regner, og omdanner den til ufarligt silikat og sand. Tagmembranen er desuden genanvendelig. Facaden har i særlig grad fået opmærksomhed for at sikre lang levetid og minimal vedligeholdelse, og den er derfor overfladebehandlet med en silikonebaseret maling, som er smudsafvisende og sikrer, at facaden ikke bliver våd, når det regner og dermed sikrer, at der ikke kommer algevækst ad åre. Malingen er naturligvis diffusionsåben, så der ikke opstår skimmelvækst. Huset er oprindeligt tegnet uden udhæng, blot med en spinkel zinkinddækning langs kanten af taget, men da alle erfaringer dokumenterer værdien 28 29

17 MINICO2 TYPEHUSET PERSPEKTIVERING af et udhæng i forhold til at øge levetiden, er det blevet forsynet med en inddækning af zink i høj kvalitet, der rager ca. 20 cm ud fra facaden. Løsningen, som er resultatet af en mindre produktudvikling, forhindrer således, at regnvand forårsager løbere ned ad facaden, samtidig med at tagkonstruktionen bliver ventileret i forhold til forskrifterne, takket være en underbeklædning af perforeret zink, der også agerer snefang. TEKNIKKEN STYRER UDEN AT OVERSTYRE MiniCO2 Typehuset er udstyret med en række tekniske installationer og hjælpemidler, som arbejder sammen med beboerne om at reducere vand-, varme- og strømforbrug. Gulvvarmen er således forsynet med en føler, der registrerer udendørstemperaturen og hurtigt reagerer på faldende eller stigende temperaturer. Ventilationsanlægget er et såkaldt hybridventilationsanlæg med en komponent placeret over hvert vindue, hvilket betyder, at det ikke har været nødvendigt at trække kanaler mellem de enkelte rum. Det sparer en hel del materiale. Anlægget kombinerer mekanisk og naturlig ventilation, hvilket betyder, at beboerne gerne må åbne døre og vinduer for at få frisk luft anlægget fungerer ikke dårligere af den grund; det kører kun, når der er behov for det. En særlig effektiv og naturlig ventilation en såkaldt skorstenseffekt opstår ved at åbne ovenlysvinduet, som er centralt placeret over køkkenet. Skulle beboerne have glemt at lukke ovenlysvinduet, når de tager hjemmefra om morgenen, behøver de ikke at frygte at komme hjem til et oversvømmet hus, for vinduet er udstyret med en regn-sensor, så det lukker automatisk, hvis det regner, mens familien er væk. På badeværelserne er der monteret waterguide på bruseren, som ved hjælp af grønne, gule og røde smileys og mere eller mindre fornøjede lyde, kommunikerer, hvornår det er på tide at slukke for det varme vand. Når det varme vand løber ud i afløbet, genanvendes en del af varmen. Der er nemlig installeret en afløbsvarmeveksler, som fungerer ved, at det kolde vand i sit eget rør løber igennem en varmeveksler fyldt med det brugte vand, og den kan hæve det kolde vands temperatur helt op til 17 grader. På den måde skal der bruges mindre af det varme vand til at tage bad i. Endelig er huset forsynet med et såkaldt Zensehome-system med følere, der monitorerer og automatisk tænder og slukker for elinstallationer. Desuden kan et antal stikkontakter kodes til at slukke på et bestemt tidspunkt, så de ikke bruger standby strøm om natten. PÅ FORKANT MED EU-LOVGIVNING De udfordringer, der har været gennem hele MiniCO2 Hus-projektet i forhold til at udarbejde en retvisende LCA, peger på behovet for og værdien i, at alle byggematerialer forsynes med en varedeklaration, der påviser hvor meget CO2, der er bundet i materialet. Det vil gøre det lettere at udregne præcise LCA og dermed på længere sigt gøre det lettere for rådgivere, entreprenører og kunder at vælge de materialer, der giver det bedst mulige CO2-regnskab. En sådan varedeklarationsordning findes faktisk allerede og kaldes Environmental Product Declaration eller EPD. Den dokumenterer de enkelte byggematerialers miljøpåvirkning, ikke bare i produktionsfasen, men gennem hele livscyklussen frem til bortskaffelsen eller End of Life, EoL. Endnu er der ikke lovkrav om, at producenterne skal udarbejde en EPD til deres byggematerialer, men den 1. juli 2013 trådte EU s nye Byggevareforordning i kraft. Den stiller blandt andet krav om, at alle byggematerialer har en ydeevnedeklaration, en CE-mærkning, en brugsanvisning og et sikkerhedsdatablad. Et nyt krav om dokumentation af et materiales bæredygtighed er også på tegnebrættet. Det handler om, at bygninger og anlæg skal konstrueres, opføres og nedrives på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde og desuden sikre genanvendelse eller genvinding af bygværker, deres materialer og dele efter nedrivning. Det nye dokumentationskrav stiller også krav om holdbarhed og om anvendelse af miljøkompatible råmaterialer og sekundære materialer i bygninger. Målet er udviklingen af fælleseuropæiske uvildige og videnskabeligt korrekte miljøoplysninger for byggevarer i form af EPD er, og forventningen er, at det vil ske inden for de kommende fire år i forbindelse med, at de 450 harmoniserede produktstandarder i EU skal revideres. Set i den optik har Mini CO2 Husene taget forskud på en virkelighed, som venter kun få år ude i fremtiden, og det er oplagt at bruge projektets mange erfaringer som en guide til et CO2-reduceret byggeri. De stilles hermed til rådighed

18 BEVIDSTHED ER LIG MED ADFÆRDSÆNDRING BEVIDSTHED ER LIG MED ADFÆRDSÆNDRING Interview med klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen Hvordan kan myndigheder og byggebranchen omsætte og bruge resultaterne fra MiniCO2 Husene i Nyborg? Det er et Front Runnerprojekt, der tør tage de risici, som er forbundet med at prøve noget nyt og dermed hjælpe os hen til det sted, vi gerne vil være. De 40 procent af energiforbruget, vi bruger i boligmassen, bliver vi nødt til at reducere hen ad vejen, hvis vi skal nå vores mål om at komme af med CO2-sprøjten, om man så må sige. Undervejs i den proces er der en hel del babyer, som meget nødigt skulle ryge ud med badevandet. Det må stadig gerne være komfortabelt og kønt at kigge på, billigt at bygge, let at vedligeholde, rettet mod teknologier, der kommer i fremtiden og frem for alt menneskeegnet. Der er altså en stribe ting, som vi stadig har lyst til at bevare, selv om vi skal være CO2-neutrale. Der skal ikke være en pisk over ryggen, for så kommer det ikke til at virke i virkeligheden, og derfor er det så vigtigt, at der er nogen, som går frisk i gang og laver noget, man kan se på og røre ved og flytte ind i og lære af. Endnu stilles der ikke specifikke lovmæssige krav om CO2-reduktion i byggeriet men er der politiske overvejelser om at ændre lovgivningen, så det bliver et krav på linje med eksempelvis de gældende energiklasser? Et eventuelt bindende krav om CO2-reduktion er jo lettere at forestille sig, hvis man har set det i virkelighedens verden. Vi skal lære af de erfaringer, der bliver gjort rundt omkring, men omvendt skal vi ikke starte med at sætte krav op, for så bagefter at opdage, at det er helt umuligt reelt at bo i et sådant hus. Jeg synes, at den rigtige vej er at se på dette projekt og vurdere, hvad der kan lade sig gøre. Det vil sige, at bindende CO2-krav står ikke lige rundt om hjørnet. Vi skal huske på, at det kun er en procent af bygningsmassen, som nyopføres om året, og mens det selvfølgelig er vanvittigt vigtigt, at vi gør det rigtigt, så er nybyggeriet ikke den mest akutte udfordring dér har vi tid til at tænke os om, og vi har allerede høstet massivt i forhold til bygningsreglementet. De bygninger, der bliver opført i dag, er jo markant bedre i forhold til dem, der blev opført for 10 år siden. Det er i den eksisterende bygningsmasse, at vi har den store udledning, og vi arbejder med at finde frem til, hvordan vi kan få de eksisterende bygninger til at udlede mindre. Om det bliver i form af krav eller incitamenter eller som konsekvens af teknologiudvikling den buket er ikke færdigbundet. Jeg binder mig ikke til krav. Kunne bindende krav om CO2-reduktion i byggeriet af enfamiliehuse være en vej til at opfylde de langsigtede EU-mål om en CO2-reduktion på procent i 2050? EU s generelle mål for CO2-reduktion er så ambitiøse, at vi er nødt til at tage fat på både kommende og eksisterende bygninger ingen tvivl om det, men formen på det er ikke nødvendigvis skruet op på bindende mål. Om få år skal alle byggevarer ifølge EU-lovgivning have en varedeklaration, hvor den bundne CO2 i materialet er dokumenteret i såkaldte EPD er. Er der planer om at være på forkant med de kommende EU-krav og allerede nu opstille nationale krav til dokumentation af den bundne CO2 i byggematerialer? Vi er i gang med at udarbejde en byggestrategi, der skal se på bæredygtighed i byggeriet, som vi regner med kommer i år. Der kunne man godt forestille sig, at netop bygningskomponenters fodaftryk bliver en faktor, vi indregner. I den byggepolitiske strategi vil vi gerne kæde byggeriet sammen med målsætningen om at være CO2-neutrale i 2050, og samtidig vil vi gerne se på ressourceforbruget i byggeriet og indføre et bæredygtighedskriterium. Hvis man vender blikket væk fra materialerne, som husene er bygget af, og i stedet kigger på de mennesker, der bor i dem, skal de jo også have nogle incitamenter til at ændre deres måske dårlige vaner, når det gælder energiforbrug. I England får forbrugeren en opgørelse over energiforbruget en gang om måneden, herhjemme får vi den én gang om året. Kunne det være en farbar vej at gøre som i England? Vi kan se, at folks bevidsthed spiller en rolle for deres forbrug. Folk, der får solceller på taget, bruger i gennemsnit procent mindre elektricitet, simpelthen fordi de har en måler at kigge på så begynder de at spare på strømmen. Bevidsthed er lig med adfærdsændring, så jeg vil da ikke udelukke, at regningsinstrumentet er noget, der kan bruges. Personligt får jeg ikke en energiregning, for det kører jo bare over PBS, og selv hvis jeg får 12 opkrævninger over PBS i stedet for en, så vil det desværre ikke ændre min adfærd, for jeg får dem ikke at se. Så spørgsmålet er, om det lige præcis er opgørelsen, der er redskabet, men jeg er enig i, at øget bevidsthed er en af forudsætningerne for at få ændret adfærd. Jeg er ikke sikker på, at et stykke papir i en rudekuvert er den ideelle kommunikationsplatform, den hidhører på en måde et andet årtusinde. Til gengæld vil fjernaflæste målere, som integreres med folks smartphones, måske betyde noget. Kunne der ligge uopdyrkede eksportmuligheder i at kunne tilbyde CO2-deklarerede byggematerialer før andre? Ja, men kun i det omfang, at det senere bliver lovpligtigt på EU-niveau at anvende CO2-deklarerede byggematerialer. Man skal ikke overvurdere folks villighed til at betale ekstra for bæredygtige byggematerialer. Der er ikke et stort markedstræk i dag for bæredygtige byggematerialer. Jeg talte i går med et firma, der genanvender glasfiber. Når de kommer med et produkt, der er lavet af genanvendelige materialer, og som er lige så godt som et produkt, der er lavet af jomfrueligt glasfiber, så vil folk betale mindre for det genanvendte produkt. Jeg tror ikke, at markedet ligger i at være de første, der kommer med bæredygtige materialer markedet er der kun, hvis det bliver lovpligtigt

19 MINICO2 TYPEHUSET INTERIØR 34 35

20 2,8 kg 18 kg 11 kg HUSETS CO2-PROFIL HUSETS CO2-PROFIL 13 kg CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Typehuset fordelt på materialer CO2-udledning for hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer Andet Gipsmaterialer 5 kg KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal 24 kg Cementbaserede materialer 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Træ og træbaserede materialer -1,0 REFERENCEHUSET TYPEHUSET Tak til De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Typehuset. Referencehuset er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: KONKLUSION Ideerne fra MiniCO2 husene kan plukkes og samles på mange måder. Det opførte MiniCO2 Typehus bud er blot én af dem. Her er CO2-udledningen til byggematerialerne skåret ned til næsten det halve, fordi der er valgt CO2-lette og en del genbrugsmaterialer, inspireret af Upcycle House. Når huset tages i brug, er der også CO2-gevinster huset har længere levetid og mindre vedligehold end standardhuset med ideer fra De Vedligeholdelsesfri huse. Samtidig giver husets høje fleksibilitet både en nemmere og smartere hverdag, men også CO2-reduktion her har det Det Foranderlige Hus stået model. Fra Kvotehuset er hentet værktøjer til endnu en markant CO2-besparelse, denne gang på opvarmning og elforbruget. Alt dette sker, uden at det kommer til at koste ekstra. Og samtidig følger en lang række kvaliteter med, som gør hverdagen i huset både sundere, smartere og billigere for familien. Prisen er altså ikke en hindring, og alle løsningerne og materialerne findes allerede som hyldevarer her i Danmark. Konklusionen på det samlede MiniCO2-projekt er derfor, at der ikke står noget i vejen for, at det danske typehusbyggeri kan blive både grønnere og bedre allerede i morgen. Håbet er derfor, at resultaterne vil komme både branchen og boligejere til gode fremover. Typehusfirma: BENÉE HUSE Arkitekt: LUPLAU & POULSEN Ingeniør: TRICONSULT Bygherrerådgivere: KUBEN MANAGEMENT, HENRY JENSEN Videnspartnere: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU, ZENSE TECHNOLOGY, YTONG, DERBIGUM, INVENTILATE, ECOLAB, LOOP Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet Typehuset bedre og grønnere Realdania Byg 2014 ISBN Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Luplau & Poulsen samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab kg

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA

KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA PROJEKT PORTFOLIO // 2014 HD BOLIG SMEDEBAKKEN 8 8600 SILKEBORG WWW.HDBOLIG.DK KAMPAGNEMODEL ECO 2020 VILLA 150 m 2 fremtidsikret super lavenergi bolig Samlet nøglefærdig pris*

Læs mere

Lind C. Lind 1C - 180 Perspektiv set fra havesiden

Lind C. Lind 1C - 180 Perspektiv set fra havesiden Perspektiv set fra havesiden 6830 7990 6830 Evt. carport / garage 41,0 m² vm/tt 9470 TV Soveværelse 13,7 m² Bad 6,2 m² Walk-in-Cl. 5,2 m² Opholdsstue 23,4 m² 1260 5690 2520 Evt. saksespær Terrasse Entré

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA

KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA PROJEKT PORTFOLIO // 2015 HD BOLIG SMEDEBAKKEN 8 8600 SILKEBORG WWW.HDBOLIG.DK KAMPAGNEMODEL: ECO 2020 VILLA 150 m 2 fremtidsikret super lavenergi bolig Følgende er indholdt i

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Lind D. Lind 1D - 180 Perspektiv set fra havesiden

Lind D. Lind 1D - 180 Perspektiv set fra havesiden Perspektiv set fra havesiden 6830 7990 6830 Evt. carport / garage 41,0 m² Teknik 9470 TV Soveværelse 13,7 m² Bad 6,2 m² Walk-in-Cl. 5,2 m² Opholdsstue 23,4 m² 1260 5690 2520 Terrasse Køkken-alrum 29 m²

Læs mere

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler Byg nyt -og lej det Under Egen 32 - Holstebro Prøvebo jeres nye hus i to år, før I bestemmer jer for, om I vil købe det Med det nye prøvebo-koncept kan I opføre et skræddersyet Holm Hus helt fra bunden

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Lind B. Lind 1B - 180 Perspektiv set fra havesiden

Lind B. Lind 1B - 180 Perspektiv set fra havesiden Perspektiv set fra havesiden 6830 7990 6830 Evt. carport / garage 41,0 m² Teknik TV Soveværelse 13,7 m² Bad 6,2 m² Walk-in-Cl. 5,2 m² Opholdsstue 23,4 m² 1260 5690 2520 Terrasse Køkken-alrum 29 m² opv

Læs mere

DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS

DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS UDGIVET AF REALDANIA BYG DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden AF BIRGITTE KLEIS DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

ArkiViva Rådgivende Arkitekter Tlf. 29 70 24 23 E-mail: kontakt@arkiviva.dk www.arkiviva.dk. Vinkelhus 158 + 42

ArkiViva Rådgivende Arkitekter Tlf. 29 70 24 23 E-mail: kontakt@arkiviva.dk www.arkiviva.dk. Vinkelhus 158 + 42 Vinkelhus 158 + 42 Fuldmuret vinkelhus i moderne minimalistisk arkitektur med en optimal udnyttelse af pladsen, opført i vedligeholdelsesfrie trendsættende kvalitetsmaterialer. 1 Alt er muligt Nu tilbyder

Læs mere

KAMPAGNE: ARK 2020 VILLA

KAMPAGNE: ARK 2020 VILLA KAMPAGNE: ARK 2020 VILLA PROJEKT PORTFOLIO // 2015 HD BOLIG SMEDEBAKKEN 8 8600 SILKEBORG WWW.HDBOLIG.DK 180 m 2 fremtidsikret super lavenergi bolig Følgende er indholdt i prisen: 180m² velindrettet og

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

HD BOLIG // ECO2020 VILLA

HD BOLIG // ECO2020 VILLA Vi bygger passivhuse og energirigtige boliger altid på forkant med gældende krav og anbefalinger HD BOLIG // ECO2020 VILLA OPLEV EN GENNEMFØRT OG FREMTIDSSIKRET 2020-BOLIG... VILLAEN ER OPFØRT I KVALITETS-

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 56 D Postnr./by: 2630 Taastrup BBR-nr.: 169-180008 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Funkisplan. - Serien - 1 plan

Funkisplan. - Serien - 1 plan Funkisplan - Serien - 1 plan 96 Ultra moderne luksusbolig Stramme, rene linier og store glaspartier kendetegner det eksklusive FunkisPlan i ét plan. Det flade tag med skjult tagfald, fuldender den stramme

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

arkitekttegnede typehuse

arkitekttegnede typehuse arkitekttegnede typehuse m²concept brochure 2014 m²plus :: østre kanalgade 20 :: 9000 aalborg :: 61 61 31 31 m²concept - inspired by life De oplyste priser gælder for JYLLAND m²plus har udviklet en række

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Dansk kvalitet når det er bedst

Dansk kvalitet når det er bedst Dansk byggeri Organiserede håndværkere Danske arbejdspladser HHM gør jeres boligdrøm til virkelighed HHM bygger huse, der passer til den familie, der skal bo der og vi har bygget lige så mange forskellige

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse LEH LEH 21 Horsens 145 m2 Byggeår 2012 LEH 21 Horsens 145 m2 Minimalistisk stil med ensidig tag hældning. Et hus, der åbner sig op, med store glaspartier, som giver optimalt lysindfald i living områderne.

Læs mere

Inspirationskatalog. Vi skaber individuelle hjem. Vesterbo Huse A/S Agerskovvej 7 8362 Hørning Tlf: 86 92 22 44

Inspirationskatalog. Vi skaber individuelle hjem. Vesterbo Huse A/S Agerskovvej 7 8362 Hørning Tlf: 86 92 22 44 Inspirationskatalog Vi skaber individuelle hjem Vesterbo Huse A/S Agerskovvej 7 8362 Hørning Tlf: 86 92 22 44 1. Enfamiliehuse, tæt lav byggeri, lejlighedsboliger i flere plan, til- og ombygninger samt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Stålmosegård Huse ApS opfører 9 rækkehuse på 108 og 125 m2 i samarbejde med. Rækkehusene kan overtages fra 1. september 2015.

Stålmosegård Huse ApS opfører 9 rækkehuse på 108 og 125 m2 i samarbejde med. Rækkehusene kan overtages fra 1. september 2015. STÅLMOSEN ETAPE 3 Stålmosegård Huse ApS opfører 9 rækkehuse på 108 og 125 m2 i samarbejde med Rækkehusene kan overtages fra 1. september 2015. Yderligere info på www.stålmosen.dk Salg og yderligere information:

Læs mere