retsinformation.dk /1 LSF 86 Den fulde tekst Fremsat den 3. november 1999 af justitsministeren (Frank Jensen) Forslag til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "retsinformation.dk /1 LSF 86 Den fulde tekst Fremsat den 3. november 1999 af justitsministeren (Frank Jensen) Forslag til"

Transkript

1 Page 1 of 40 Den fulde tekst Fremsat den 3. november 1999 af justitsministeren (Frank Jensen) Forslag til Lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner 1. Retshjælp kan ydes til indgivelse og førelse af klagesager mod Danmark for internationale klageorganer, som i henhol konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, skal behandle klager fra en person over e krænkelse af vedkommendes rettigheder efter konventionen. 2. Justitsministeren yder efter ansøgning retshjælpen til den person, der har klaget, såfremt det internationale klageorga anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen. Stk. 2. Retshjælpen omfatter alene de omkostninger, som det ikke er muligt at få godtgjort af det internationale klageor 3. Justitsministeren kan, når særlige grunde taler derfor, yde retshjælp, selv om betingelserne i 2, stk. 1, ikke er opfyld gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydnin ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. 4. Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af 1) rimelige udgifter til advokat, og 2) øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for førelse af sagen. Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan udgifter til andre procesfuldmægtige end advokater godtgøres. Stk. 3. Retshjælp kan begrænses til visse udgiftsposter. Der kan endvidere fastsættes en beløbsgrænse for godtgørelsen statskassen.

2 Page 2 of 40 Stk. 4. Retshjælp kan tilbagekaldes, når klager ikke længere har rimelig grund til at føre klagesagen. Når retshjælpen tilbagekaldes, ophører virkningerne af retshjælpen. Stk. 5. I det omfang, det internationale klageorgans behandling af en klagesag fortsætter trods klagers død, kan virknin retshjælpen opretholdes. 5. Loven træder i kraft den 1. april Stk. 2. Loven finder anvendelse på klager, der indgives til et internationalt klageorgan efter lovens ikrafttræden. Loven f endvidere anvendelse på klager, der er indgivet før lovens ikrafttræden, men hvor det internationale klageorgan anmoder o danske regerings retlige bemærkninger til klagen efter lovens ikrafttræden. 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Baggrunden for forslaget 3 2. Menneskerettighedskonventioner med individuel klageadgang Generelle bemærkninger Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder Den anden valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder FN's Racediskriminationskonvention FN's Torturkonvention Andre konventioner m.m. 5

3 Page 3 of De nationale muligheder for at få økonomisk bistand Retsplejelovens kapitel 31 om fri proces Reglerne om offentlig retshjælp 6 4. Retstilstanden i de øvrige nordiske lande Norge Sverige Finland Island 7 5. De internationale muligheder for at få økonomisk bistand 7 6. Statistiske oplysninger om danske klagesager Den Europæiske Menneskerettighedskonvention FN's Menneskerettighedskomité FN's Racediskriminationskomité FN's Torturkomité 9 7. Vurdering af behovet for økonomisk bistand 9 8. Justitsministeriets overvejelser Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v Hørte myndigheder m.v. 13

4 Page 4 of Baggrunden for forslaget I flere af de konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, er oprettet særlige klageorganer, hvortil private kan klage over påståede krænkelser konventionernes bestemmelser. Det er karakteristisk for behandlingen af klagesagerne den har karakter af en retssagsbehandling, der blot finder sted for et internationalt orga Efter de gældende bestemmelser i retsplejeloven om fri proces og offentlig retshjælp der imidlertid ikke mulighed for at få økonomisk bistand fra danske myndigheder indgivelse og førelse af sådanne klagesager, og der er kun i meget begrænset omf mulighed for at få økonomisk bistand fra de internationale klageorganer. Justitsministeriet finder derfor, at der bør indføres en ordning om økonomisk bistand indgivelse og førelse af klagesager mod Danmark ved internationale klageorganer, h behandlingen har karakter af en egentlig retssagsbehandling, som f.eks. Den Europæ Menneskerettighedsdomstol. 2. Menneskerettighedskonventioner med individuel klageadgang 2.1. Generelle bemærkninger Menneskerettighedskonventioner indeholder almindeligvis kontrolmekanismer, der sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i henhold til konventionerne. Nogle af de menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tiltrådt, indeho regler om, at private, når visse betingelser er opfyldt, kan klage til særlige klageorga der har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der foreligger krænkelser rettighederne i konventionerne (den såkaldte individuelle klageadgang). Individuel klageadgang findes i dag i Den Europæiske Menneskerettighedskonvent FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfrie protoko FN's Racediskriminationskonvention og FN's Torturkonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

5 Page 5 of 40 Danmark har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhøre protokoller (i alt 11), og konventionskomplekset blev inkorporeret ved lov i 1992, lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober Konventionen indeholder nogle kontrolmekanismer. Den individuelle klageadgang er af disse. Efter konventionens artikel 34 kan Domstolen modtage klager fra priv vedrørende medlemsstaters påståede krænkelser af konventionens rettigheder og frihed Domstolen skal realitetsbehandle en klage fra private, når visse procesbetingelser opfyldt. Når disse betingelser er opfyldt, foreligger der en pligt for Domstolen ti behandle klagen. Procesbetingelserne er følgende: 1) Klagen skal være indgivet af en person, en ikke-statslig organisation eller en gruppe af enkeltpersoner, jf. artikel 34. 2) Klager skal være blevet krænket af en medlemsstat, jf. artikel 34. 3) Klagen skal vedrøre de rettigheder, der er anerkendt i konventionen eller de der knyttede protokoller, jf. artikel 34. 4) Nationale retsmidler skal være udtømt, jf. artikel 35, stk. 1. 5) Klagen skal være indgivet inden 6 måneder, fra den endelige nationale afgørelse blev truffet, jf. artikel 35, stk. 1. 6) Klagen må ikke være anonym, jf. artikel 35, stk. 2, litra a. 7) Klagen må ikke være identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning, artikel 35, stk. 2, litra b. 8) Domstolen skal afvise en klage, når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i konventionen eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart

6 Page 6 of 40 ugrundet eller for at være misbrug af klageadgangen, jf. artikel 35, stk. 3. Når Domstolen har modtaget og registreret en individuel klage, er dens første opgave undersøge, om klagen skal afvises, eller om den skal behandles i realiteten. Domstolen påse, at de formelle krav er overholdt, før den kan behandle klagen i realiteten. I sag der efter Domstolens opfattelse giver anledning til spørgsmål i forhold til konvention indhentes skriftlige - og i visse tilfælde tillige mundtlige - bemærkninger fra sagens par herunder regeringen, inden Domstolen tager stilling til, om klagen skal antages realitetsbehandling. Hvis Domstolen antager klagen til realitetsbehandling, er dens opgave for det første fastlægge sagens faktiske omstændigheder og klagerens og regeringens argumenter. det andet skal Domstolen stille sig til rådighed for klager og regering med henblik på opnå et forlig i sagen. Hvis der indgås forlig mellem klager og regering, og Domstolen ikke har indvendin mod indholdet, slettes sagen af sagslisten ved en afgørelse, som indskrænker sig til en konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er opnået. Hvis det derimod ikke er muligt at forlige en sag, der er blevet antaget realitetsbehandling, tager Domstolen stilling til, om der foreligger en krænkelse konventionen. En dom er bindende for medlemsstaten, og Ministerkomitéen påser d fuldbyrdelse. I den ovenævnte korte gennemgang af den individuelle klageadgang henvises generelt til»domstolen«. Når Domstolen, der består af 41 dommere, behandler klagesag er den imidlertid delt op i mindre enheder. Der findes således komitéer med tre domme kamre med 7 dommere og et Storkammer med 17 dommere. En komité med tre domm kan med énstemmighed beslutte at afvise en klage, og en sådan afgørelse er endelig. H klagen ikke afvises af en komité, overgår den til behandling i et kammer. Nogle kla overgår direkte til behandling i et kammer uden først at have været behandlet af komité. Kammeret skal herefter tage stilling til, om klagen skal afvises e

7 Page 7 of 40 realitetsbehandles, og hvis klagen antages til realitetsbehandling, tager kammeret o stilling til, om der foreligger en krænkelse. Et kammer har i visse tilfælde mulighed fo afgive jurisdiktion til Storkammeret, der herefter overtager behandlingen af sagen. afgørelse fra et kammer kan under visse betingelser indbringes for Storkammeret. afgørelse fra et kammer, der ikke indbringes for Storkammeret, og Storkamme afgørelser er endelige og bindende Den valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder Danmark har tiltrådt og ratificeret FN's konvention af 16. december 1966 om borger og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol, jf. således bekendtgørelse nr marts 1976 (Lovtidende C). Ved tillægsprotokollen er der etableret en kontrolprocedure, hvorefter en særlig kom (FN's Menneskerettighedskomité) kan modtage og behandle klager fra fysiske perso over påståede krænkelser af konventionen. Protokollen trådte i kraft for Danmark samtidig med konventionen den 23. marts 1976 Komitéen skal realitetsbehandle en klage fra private, når visse procesbetingelser opfyldt. Når disse betingelser er opfyldt, foreligger der en pligt for komitéen til at behan klagen. Procesbetingelserne er følgende: 1) Komitéen kan kun modtage henvendelser fra enkeltpersoner, jf. artikel 1. 2) Klagerne skal være undergivet den indklagede stats jurisdiktion, jf. artikel 1. 3) Klagerne skal være ofre for en krænkelse, jf. artikel 1. 4) Der skal være tale om en påstået krænkelse af en af konventionens rettigheder, artikel 1. 5) Nationale retsmidler skal være udtømt, jf. artikel 2 og artikel 5, stk. 2, litra b. 6) Henvendelsen skal være skriftlig, jf. artikel 2.

8 Page 8 of 40 7) Henvendelsen må ikke være anonym, jf. artikel 3. 8) Henvendelsen må ikke være udtryk for misbrug af klageretten, jf. artikel 3. 9) Klagen må ikke være uforenelig med konventionens bestemmelser, jf. artikel 3. 10) Klagen må ikke være eller have været genstand for behandling ved andet internationalt kontrolorgan, jf. artikel 5, stk. 2, litra a. Når disse procesbetingelser er opfyldt, underretter komitéen den indklagede stat henvendelsen, jf. artikel 4, stk. 1. Den indklagede medlemsstat får en frist til at komme med bemærkninger, jf. artike stk. 2. Proceduren slutter med, at komitéen underretter den indklagede medlemsstat klageren om sine synspunkter, jf. artikel 5, stk Den anden valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder Danmark har tiltrådt og ratificeret den anden valgfri protokol af 15. december 1989 den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter m afskaffelse af dødsstraf, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 9. februar 1995 (Lovtidende C). Ved den anden valgfri protokol udvides den i første valgfri protokol hjemlede individu klageadgang til også at omfatte bestemmelserne i den anden valgfri protokol, jf. såle artikel 5. Protokollen trådte i kraft for Danmark den 24. maj FN's Racediskriminationskonvention Danmark har tiltrådt og ratificeret FN's konvention af 21. december 1965 om afskaffe af alle former for racediskrimination, jf. bekendtgørelse nr. 55 af 4. august 1 (Lovtidende C).

9 Page 9 of 40 Ved artikel 14 i konventionen er der etableret en kontrolprocedure, hvorefter en sæ komité (FN's Racediskriminationskomité) kan modtage og behandle klager fra fys personer over påståede krænkelser af konventionen. Danmark har afgivet en erklærin henhold til artikel 14, stk. 1, vedrørende anerkendelse af komitéens kompetence ti modtage og behandle henvendelser fra enkeltpersoner, som hævder at være ofre for deltagerstats krænkelser af bestemmelser i konventionen, jf. bekendtgørelse nr. 91 af oktober 1986 (Lovtidende C). Konventionens artikel 14 trådte i kraft for Danmark den oktober Komitéen skal realitetsbehandle en klage fra private, når visse procesbetingelser opfyldt. Når disse betingelser er opfyldt, foreligger der en pligt for komitéen til at behan klagen. Procesbetingelserne er følgende: 1) Komitéen kan kun modtage henvendelser fra enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. 2) Klagerne skal være undergivet den pågældende medlemsstats jurisdiktion. 3) Klagerne skal hævde at være ofre for en krænkelse. 4) Klagen skal vedrøre en eller flere af de rettigheder, der er omfattet af konventionen. 5) Klagen må ikke være anonym. 6) Klagerne skal have udtømt nationale retsmidler. Når disse procesbetingelser er opfyldt, underretter komitéen medlemsstaten om klag ligesom medlemsstaten får en frist til at fremkomme med bemærkninger. Klagesagen resulterer i eventuelle forslag og henstillinger, der sendes til den indklag stat og klageren FN's Torturkonvention

10 Page 10 of 40 Danmark har tiltrådt og ratificeret FN's konvention af 10. december 1984 mod tortur anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. bekendtgøre nr. 88 af 23. oktober 1987 (Lovtidende C). Konventionen trådte i kraft for Danma vedkommende den 26. juni Ved artikel 22 i konventionen er der etableret en kontrolprocedure, hvorefter en sæ komité (FN's Torturkomité) kan modtage og behandle klager fra fysiske personer o påståede krænkelser af konventionen. Danmark har afgivet en erklæring i henhold til artikel 22, stk. 1, vedrøre anerkendelse af komitéens kompetence til at modtage og behandle henvendelser enkeltpersoner, som hævder at være ofre for en deltagerstats krænkelser af bestemme i konventionen, jf. bekendtgørelse nr. 97 af 11. oktober 1990 (Lovtidende C). Komitéen skal realitetsbehandle en klage fra private, når visse procesbetingelser opfyldt. Når disse betingelser er opfyldt, foreligger der en pligt for komitéen til at behan klagen. Procesbetingelserne er følgende: 1) Komitéen kan kun behandle klager fra eller på vegne af enkeltpersoner. 2) Klagerne skal være undergivet den pågældende medlemsstats jurisdiktion. 3) Klagerne skal hævde at være ofre for en medlemsstats krænkelse af bestemme i konventionen. 4) Klagen må ikke være anonym, udtryk for misbrug af klageadgangen eller uforenelig med konventionen. 5) Klagen må ikke være eller have været under behandling i andet internationalt forum. 6) Klager skal have udtømt nationale retsmidler. Når disse procesbetingelser er opfyldt, underretter komitéen medlemsstaten om klag

11 Page 11 of 40 Medlemsstaten får mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger. Hvis klagen antages til realitetsbehandling af komitéen, vil klagesagen ende med udtalelse fra komitéen, hvor den underretter den pågældende medlemsstat og klageren dens synspunkter, jf. artikel 22, stk Andre konventioner m.m. I artikel i Den internationale Arbejdsorganisation (ILO), jf. bekendtgørelse nr. af 29. marts 1949, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 84 af 24. juli 1975, fin der regler om klageadgang. Efter disse regler er der en klageret for organisationer arbejdsgivere og arbejdstagere. Enkeltpersoner har imidlertid ikke adgang til at indg klage. I mandatet for Østersøkommissæren (Østersørådets kommissær for demokrat institutioner og menneskerettigheder, herunder rettigheder for personer tilhøre mindretal) er det bl.a. anført, at kommissæren har ret til at modtage henvendelser enkeltpersoner, grupper og organisationer vedrørende menneskerettighedsspørgsmål. er ikke tale om nogen formaliseret klageadgang, og mandatet indeholder ikke nærm regler om betingelser for at kunne klage til kommissæren. Det følger af mandatet kommissæren skal lade sig lede af de formål, principper og regler, der er nedfældet i b De Forenede Nationers Pagt, i Europarådets normer og i andre relevante internation menneskerettighedsnormer. Europarådets Ministerkomité har ved en resolution af 7. maj 1999 (resolution (99) oprettet Europarådets kommissær for menneskerettigheder. Kommissæren er en ikke-re institution, der skal fremme uddannelse i, bevidsthed omkring samt respekt menneskerettighederne, således som disse er kommet til udtryk i Europarådets retsak Kommissæren skal fungere uafhængigt og upartisk. Kommissæren kan ikke behan individuelle klager. Kommissæren kan imidlertid handle på baggrund af enhver informa af relevans for kommissærens arbejde, herunder oplysninger fra private og organisatio Kommissæren kan bl.a. påpege utilstrækkeligheder i medlemsstaternes lovgivning

12 Page 12 of 40 praksis vedrørende efterlevelsen af menneskerettighederne. 3. De nationale muligheder for økonomisk bistand 3.1. Retsplejelovens kapitel 31 om fri proces Området for reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om fri proces er borgerlige sager, behandles efter retsplejelovens regler, herunder boligretssager, jf. lejelovens 112, stk Herudover findes der i et vist omfang hjemmel for meddelelse af bevilling til fri proc andre tilfælde. Der er imidlertid ikke i retsplejeloven hjemmel til at meddele fri proces til sagsanlæg udenlandske domstole. Der er heller ikke hjemmel til at meddele fri proces til indgivelse førelse af klagesager for internationale kontrolorganer, der i henhold menneskerettighedskonventioner har kompetence til at modtage og behandle klager private Reglerne om offentlig retshjælp Efter retsplejelovens 128, stk. 1, skal advokater, der er antaget til at udføre sager parter, der har fri proces, yde retshjælp til personer, der opfylder de økonom betingelser, som fastsættes i medfør af retsplejelovens 330, stk. 3. Efter samme 128, stk. 2, kan advokater, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1, ved anmelde til den myndighed, som justitsministeren bestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtel De nærmere regler om retshjælp fastsættes administrativt i medfør af retsplejelov 128, stk. 3 og 4, jf. senest bekendtgørelse nr. 888 af 14. december 1998 om offen retshjælp ved advokater. I bekendtgørelsen fastsættes de økonomiske betingelser, der skal være opfyldt, jf. 5, og retshjælpens område og omfang fastlægges, jf Efter bekendtgørelsens 6, stk. 1, omfatter retshjælp rådgivning og udfærdigelse enkelte skriftlige henvendelser af sædvanlig art, herunder ansøgning om fri proc

13 Page 13 of 40 processkrifter i retssager, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle testamenter ægtepagter samt deltagelse i møder. Foreligger der en tvist, kan advokaten give yderlig retshjælp, hvis særlige forhold taler derfor, herunder især at der skønnes at være udsigt at sagen ved yderligere bistand fra advokat kan afsluttes forligsmæssigt, bekendtgørelsens 6, stk. 2. Efter bekendtgørelsens 7, stk. 1, kan advokaten give almindelig retshjælp efter stk. 1, for et vederlag af indtil 800 kr. (inkl. moms). Heraf betaler staten 75 pct., mens retshjælpssøgende betaler resten. Advokaten kan give udvidet retshjælp efter 6, stk for et vederlag af yderligere indtil kr. (inkl. moms), jf. bekendtgørelsens 7, stk Heraf betaler staten og den retshjælpssøgende hver halvdelen. Der er ikke hjemmel til at yde retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager internationale klageorganer. Baggrunden herfor er, at der ikke efter retsplejeloven mulighed for at meddele fri proces hertil, og som følge heraf heller ikke mulighed for at retshjælp. 4. Retstilstanden i de øvrige nordiske lande 4.1. Norge I Norge findes der en retshjælpsordning, der omfatter Den Europæ Menneskerettighedsdomstol. Efter norsk ret kan der således - efter en konkret vurdering - ydes økonomisk bistan indgivelse og førelse af klagesager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ved vurderingen af, om en ansøgning skal imødekommes, lægges der vægt på sag personlige og velfærdsmæssige betydning for ansøgeren, sagens art og eventu principielle betydning, samt ansøgerens mulighed for at få medhold. De sager, hvor der i praksis ydes økonomisk bistand, vedrører uden undtagelse vig og principielle spørgsmål. I praksis er det blevet lagt til grund, at der ikke bør bevilli

14 Page 14 of 40 økonomisk bistand før det tidspunkt, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdom antager en sag til realitetsbehandling. Denne praksis er begrundet i, at de fleste klagesa afvises på et tidligere tidspunkt uden en egentlig sagsbehandling. I praksis er der blevet bevilliget økonomisk bistand med tilbagevirkende kraft, sålede den fri proces også dækker allerede afholdte udgifter. Det er først og fremmest udgifter til advokatbistand, der dækkes. Efter en kon vurdering kan ansøgerens egne væsentlige og nødvendige udgifter imidlertid også dækk Dette kan f.eks. være udgifter til fotokopiering, rejseudgifter, telefonudgifter m.m. M hensyn til sådanne udgifter føres en restriktiv praksis. Udgifter til ophold, kost repræsentation vil derimod kun helt undtagelsesvist kunne dækkes. Støtten vil efter konkret vurdering af nødvendigheden og rimeligheden kunne omfatte udgifter til sagkyn bistand. Den retshjælp, der eventuelt modtages fra Europarådet, skal fratrækkes den retshjæ der kan ydes efter den norske lov om fri retshjælp Sverige Efter svensk ret kan der, når der foreligger særlige grunde, ydes retshjælp til behand af sager i udlandet. Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på sager, som behandles af en udenlandsk domstol eller myndighed. Det er kun personer, der har bop Sverige, der kan få retshjælp til behandling af sager i udlandet. Kravet om, at der foreligge særlige grunde, er i praksis blevet fortolket meget restriktivt. Retshjælp er såle alene blevet ydet i sager, der har rejst spørgsmål om personers familieretlige status, sa om varetagelse af børns interesser eller sager, hvor der har foreligget humanitære grun Som udgangspunkt ydes der ikke retshjælp til behandling af sager for Den Europæ Menneskerettighedsdomstol (og den tidligere Kommission). I 1997 blev der dog i et en tilfælde ydet retshjælp med den begrundelse, at sagen vedrørte et barns ret til at vokse med begge forældre, ligesom den tidligere Kommission havde tilkendegivet, at sagen v blive antaget til realitetsbehandling. Hvis den retshjælpssøgende ikke har udtømt

15 Page 15 of 40 svenske retsmidler, kan der ikke ydes retshjælp Finland Der findes ikke udtrykkelige regler om økonomisk bistand ved indgivelse eller førelse klagesager ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. De gældende regler om fri proces og beskikkelse finder kun anvendelse ved førelse sager for finske myndigheder og tillempes ikke ved indgivelse af klage i henhold til D europæiske Menneskerettighedskonvention. De finske regler om offentlig retshjælp er imidlertid i praksis blevet fortolket således de også finder anvendelse på førelse af sager i udlandet. Retshjælp kan bestå i at etab kontakt til juridisk bistand i det pågældende land, men reglerne er også blevet anvendt egentlig førelse af sager i udlandet. Efter det oplyste er der i praksis meget begrænsede muligheder for at få dæk udgifter til juridisk bistand ved behandling af klagesager i Strasbourg, og det er udgifter, der er forbundet med Domstolens behandling, der kan dækkes Island Efter islandsk ret er der ikke mulighed for at få økonomisk bistand til indgivelse e efterfølgende førelse af klagesager for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. 5. De internationale muligheder for økonomisk bistand Der er ikke etableret retshjælpsordninger, der omfatter indgivelse og førelse af klag henhold til FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valg protokoller, FN's Racediskriminationskonvention og FN's Torturkonvention. Derimod er der mulighed for i visse tilfælde at få retshjælp til førelse af klagesager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Retshjælpen gives dog hverken forud for klage indgives, eller i forbindelse med selve indgivelsen af en klage. Det er først på

16 Page 16 of 40 senere tidspunkt under klagesagens behandling, at det er muligt at få retshjælp. Reglerne om retshjælp findes i regel i Domstolens procesreglement. På begæring fra en klager eller af egen drift kan præsidenten for det kammer, behandler klagen, træffe beslutning om ydelse af retshjælp til førelse af klagesagen. sådan beslutning kan dog først træffes fra det tidspunkt, hvor medlemsstaten har afg skriftlige bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt klagen kan antages realitetsbehandling (admissibilitet), eller fra udløbet af den frist, som Domstolen har fas for regeringens afgivelse af skriftlige bemærkninger, jf. regel 91, stk. 1. Hvis der er med retshjælp til førelse af klagesagen for et kammer, fortsætter retshjælpen s udgangspunkt, hvis sagen indbringes for Storkammeret, jf. regel 91, stk. 2. Det er en forudsætning for at kunne få retshjælp, at dette er nødvendigt for forsvarlig førelse af sagen (»necessary for the proper conduct of the case«), jf. regel stk. 1. Det er endvidere en betingelse, at klager ikke har tilstrækkelige midler til helt e delvist at dække de omkostninger, der er forbundet med klagesagen, jf. regel 92. Det skal dokumenteres over for Domstolen, at de økonomiske betingelser er opfy Dette sker ved at udfylde et skema med oplysning om indtægt og formue m.m. De skema fås hos Domstolen. Oplysningerne i skemaet skal bekræftes af de nation myndigheder, og den indklagede stat får mulighed for at udtale sig. I Danmark oplysningerne bekræftes af den lokale skatteforvaltning. Reglerne findes i regel 9 procesreglementet. Retshjælpen dækker kun udgifter til repræsentanter, der opfylder visse krav. Der y således kun retshjælp til advokater eller andre, der opfylder procesreglementets krav hvem der kan repræsentere en klager, jf. regel 94, stk. 1, sammenholdt med regel stk. 4. Dette indebærer, at der skal være tale om en advokat, der har ret til at ud advokatvirksomhed i en af Europarådets medlemsstater, og som har bopæl i medlemsstat. Præsidenten for det kammer, der behandler sagen, kan dog tillade, at an optræder som repræsentanter for en klager. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kan

17 Page 17 of 40 ydes retshjælp til mere end én repræsentant, jf. regel 94, stk. 1, in fine. Retshjælp ydes til dækning af advokatens salær. Herudover kan der ydes retshjælp dækning af såvel klagers som advokatens rejseudgifter og udgifter forbundet med opho samt andre nødvendige udgifter, jf. regel 94, stk. 2. Når der er truffet beslutning om at yde retshjælp, fastsætter Domstolens regis størrelsen af de salærer, der skal udbetales. Dette sker i henhold til de til enhver gældende takster, jf. regel 95, litra a. Herudover træffer registraren beslutning om, m hvilket beløb andre udgifter kan dækkes af retshjælpen, jf. regel 95, litra b. Hvis betingelserne for at yde retshjælp ophører med at være opfyldt, kan præsiden for det kammer, der behandler klagen, når som helst beslutte at tilbagekalde eller omg beslutningen om at yde retshjælp, jf. regel 96. Den nye Domstol har endnu ikke fastsat de takster, der vil blive benyttet ved tildeling retshjælp i henhold til procesreglementet. De nye takster forventes vedtaget om kort Indtil disse takster er fastsat, benytter den nye Domstol imidlertid de takster, der gældende pr. 1. januar De takster, der var gældende pr. 1. januar 1998, er følgende (beløbene er angiv franske francs, og 1 FFR svarer til ca. 1,15 DKR): Sagsforberedelse indtil FFR Skriftlige bemærkninger vedrørende admis sibilitet og/eller materie indtil FFR Supplerende bemærkninger eller bemærkninger vedrørende erstatningskrav indtil FFR Deltagelse i mundtlige forhandlinger (incl. forberedelse) indtil FFR/dag

18 Page 18 of 40 Frivilligt forlig (skriftlige forslag) 900 FFR Deltagelse i forligsforhandlinger indtil FFR/dag Domstolen er selv af den opfattelse, at der alene er tale om bidrag og ikke om dækning af en klagers faktiske omkostninger ved indgivelse og førelse af en klagesag. S om retshjælp fra Domstolen først kan ydes på det tidspunkt, hvor Domstolen har modta den indklagede regerings skriftlige bemærkninger til klagen, eller når fristen for indgive af sådanne bemærkninger er udløbet, ydes retshjælpen dog med tilbagevirkende kr således at den også dækker sagens oprindelige forberedelse. 6. Statistiske oplysninger om danske klagesager 6.1. Den Europæiske Menneskerettighedskommission Med virkning fra den 1. november 1998, da 11. tillægsprotokol til Den Europæ Menneskerettighedskonvention trådte i kraft, blev den tidligere Kommission og Dom sammenlagt til én permanent Domstol. De følgende statistiske oplysninger vedrø imidlertid den tidligere Kommissions behandling af danske klagesager, men der er grun at antage, at det mønster, der har vist sig, vil fortsætte, selv om sagerne nu behandle den nye Domstol. I perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 1997 modtog Den Europæ Menneskerettighedskommission 827 henvendelser fra personer, der klagede over Danm Dette resulterede i oprettelse af et tilsvarende antal foreløbige sagsakter. I samme peri blev der registreret 233 egentlige klagesager. Forskellen mellem en forelø sagsregistrering og en registreret klage er den, at alle henvendelser til den tidlig Kommission i første omgang blev modtaget og behandlet af Kommissionens sekretar Sådanne henvendelser kunne resultere i, at sekretariatet anmodede om yderlig oplysninger, der skulle indsendes, før klagen kunne blive registreret. Sekretariatet ku endvidere vejlede klagere i tilfælde, hvor klagen faldt uden for konvention anvendelsesområde eller af anden grund ikke ville kunne behandles i realiteten. H

19 Page 19 of 40 klageren var indforstået hermed, sluttede sagen. Når sekretariatet havde fået nødvendige oplysninger, eller hvis klager fastholdt sin klage, trods sekretariatets oplysn om, at den ikke kunne forventes behandlet, sendte sekretariatet en klageformular, skulle udfyldes og returneres. Når sekretariatet havde modtaget den korrekt udfy klageformular, skete der en egentlig registrering af klagesagen, ligesom den tidlig Kommission blev underrettet om klagen. Den tidligere Kommission gik herefter over til at behandle spørgsmålet om klag admissibilitet. I den nævnte periode blev 7 klager antaget til realitetsbehandling (»decla admissible«), mens 212 blev afvist (»declared inadmissible«). Af de 212 klager, der b afvist, blev 206 afvist uden at have været forelagt for den danske regering med anmodn om bemærkninger, mens 6 blev afvist efter at de havde været forelagt for den dan regering med anmodning om bemærkninger. 2 klagesager blev slettet af listen. Af de 7 klagesager, der var blevet antaget til realitetsbehandling i perioden, blev 2 sa indbragt for Domstolen. Kommissionen udfærdigede en rapport i 7 klagesager. I 4 af d sager blev der udfærdiget en rapport efter den tidligere artikel 28, stk. 2, hvilket vil sige sagen blev forligt mellem klager og den danske regering. I 1 sag blev der udarbejdet rapport efter den tidligere artikel 30, hvilket indebærer, at klagesagen blev slettet sagslisten. I 2 sager udarbejdede Kommissionen en rapport efter den tidligere artikel Heri ligger, at Kommissionen i rapporten tog stilling til, hvorvidt der forelå en krænke eller ej. De statistiske oplysninger kan sammenfattes på den nedenfor anførte måde. Det dog bemærkes, at der er tale om en oversigt over sagsbehandlingsskridt i en best periode, og ikke om udviklingen i et bestemt antal klagesager. Det betyder, at det ikke de enkelte klager, der følges. Tallene giver derimod et indtryk af, hvad den tidlig Kommission har foretaget sig i danske klagesager i perioden. Generelle oplysninger Foreløbige sagsmapper 827

20 Page 20 of 40 Registrerede klagesager 233 Admissibilitetsbehandlingen Klagesager der antages til realitetsbehandling 7 Klagesager der afvises 212 uden anmodning om bemærkninger 206 efter anmodning om bemærkninger 6 Klagesager der slettes af sagslisten 2 Realitetsbehandlingen af klagesager Antal sager indbragt for Domstolen 2 Antal udarbejdede rapporter 7 efter artikel 28, stk. 2 4 efter artikel 30 1 efter artikel 31 2 Det bemærkes, at der i det ovenfor anførte henvises til bestemmelserne i konvention således som den var gældende før den 1. november 1998, hvor 11. tillægsprotokol tråd kraft. Samlet kan det oplyses, at der i perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. decem 1997 var i alt 19 sager, hvor den tidligere Kommission bad om den danske regeri bemærkninger. I de senere år har der været en stigning i antallet af klagesager, hvor regeringen blevet anmodet om at komme med retlige bemærkninger. I 1998 blev regeringen såle

21 Page 21 of 40 anmodet om retlige bemærkninger i 6 klagesager, og indtil oktober 1999 er regerin blevet anmodet om retlige bemærkninger i 5 klagesager. I perioden fra den 1. januar 1989 og indtil oktober 1999 er regeringen således ble anmodet om at komme med retlige bemærkninger i 30 klagesager FN's Menneskerettighedskomité Siden den 23. marts 1976, hvor reglerne om den individuelle klageadgang trådte i k for Danmark, har FN's Menneskerettighedskomité færdigbehandlet 8 klager mod Danm 7 klagesager endte med at blive afvist (»declared inadmissible«), mens behandlingen a sag blev afsluttet, uden at der blev truffet nogen egentlig afgørelse (»discontinued«). tilfælde har komitéen anmodet om den danske regerings bemærkninger til en klage FN's Racediskriminationskomité Siden den 11. oktober 1985, hvor reglerne om den individuelle klageadgang tråd kraft for Danmark, har FN's Racediskriminationskomité kun afsluttet behandlingen af klager mod Danmark. Den første sag endte med at blive afvist (»declared inadmissib efter, at den danske regering havde afgivet skriftlige bemærkninger. Den anden sag, blev antaget til realitetsbehandling (»declared admissible«), efter at regeringen ha afgivet skriftlige bemærkninger, endte med, at komitéen fastslog, at Danmark ha overtrådt konventionen. I 1999 er regeringen blevet anmodet om at komme m bemærkninger i to klagesager, der endnu ikke er blevet afgjort af komitéen FN's Torturkomité Siden den 26. juni 1987, hvor reglerne om den individuelle klageadgang trådte i kraft Danmark, har FN's Torturkomité afsluttet behandlingen af én klage mod Danmark. Sa blev afsluttet uden, at der blev truffet nogen egentlig afgørelse (»discontinued«). D danske regering blev anmodet om at komme med bemærkninger, men disse blev al afgivet, og behandlingen af klagen blev afsluttet, da det over for komitéen blev oplyst Danmark havde besluttet ikke at udvise klager. I 1999 er regeringen blevet anmodet om

22 Page 22 of 40 komme med bemærkninger i to klagesager, der endnu ikke er blevet afgjort af komitéen 7. Vurdering af behovet for økonomisk bistand Som nævnt er der ikke efter de gældende danske regler i retsplejeloven om fri pro eller offentlig retshjælp mulighed for at få økonomisk bistand til indgivelse og førelse klagesager for internationale klageorganer, der i henhold til konventioner er til kompetence til at behandle klager fra private. Som udgangspunkt vil det heller ikke være muligt at få økonomisk bistand fra internationale klageorgan, og i tilfælde, hvor det rent faktisk er muligt at få økonom bistand, er der i praksis alene tale om delvis dækning af de faktiske omkostninge advokatsalær og øvrige udgifter. Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres en retshjælpsordnin forbindelse med klage til internationale klageorganer, der i henhold menneskerettighedskonventioner har kompetence til at modtage og behandle klager private. Alle de instanser, der er blevet hørt over lovforslaget (se pkt. 10), har i øvrigt tilslu sig, at der er behov for at indføre en mulighed for at yde retshjælp. 8. Justitsministeriets overvejelser 8.1. Det fremgår af de statistiske oplysninger (se pkt. 6), at der i praksis er stor forskel de enkelte klageadganges betydning. Den individuelle klageadgang i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er uden sammenligning den mest benyttede Da de internationale menneskerettighedskonventioner principielt er ligestillede, anvendelsesområdet for en retshjælpsordning imidlertid ikke kun omfatte den individu klageadgang i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En retshjælpsordning bør derfor også omfatte den individuelle klageadgang i henhol FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's Torturkonvention og F

23 Page 23 of 40 Racediskriminationskonvention. Det er karakteristisk for de nævnte individuelle klageadgange (Den Europæ Menneskerettighedskonvention, den valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige politiske rettigheder, FN's Torturkonvention og FN's Racediskriminationskonvention), behandlingen af klagesagerne har karakter af en retssagsbehandling, der finder sted fo internationalt klageorgan, der er kollegialt sammensat. Der findes således præcise processuelle regler for, hvordan disse klagesager behandles. Endvidere er der klare regler for, under hvilke betingelser et klageorgan behandle en klage. Klageorganerne skal vurdere, om den indklagede stat har handlet i s med bindende konventioner, og der findes i almindelighed en omfattende praksis fra pågældende klageorgan, som vil indgå i vurderingen. Klageorganets afgørelse vil b truffet på baggrund af en kontradiktorisk procedure, hvilket vil sige, at både den indklag regering og klager får mulighed for at kommentere hinandens indlæg. Den kontradiktor procedure vil almindeligvis foregå skriftligt, men klageorganet har i visse tilfælde mulig for at afholde en mundtlig forhandling (se f.eks. regel 54, stk. 4, i Den Europæ Menneskerettighedsdomstols procesreglement og regel 94, stk. 5, i F Racediskriminationskomités procesreglement). I forbindelse med høringen over lovforslaget har Østersørådets kommissær demokratiske institutioner og menneskerettigheder foreslået, at klager til kommissæ også bliver omfattet af den foreslåede retshjælpsordning. Efter mandatet»kommissæren... ret til at modtage henvendelser fra enkeltpersoner, grupper organisationer vedrørende menneskerettighedsspørgsmål«. Det er kommissær opfattelse, at der reelt består en egentlig individuel klageadgang for enkeltperso grupper og organisationer til Østersøkommissæren. Den ordning, der gælder for Østersøkommissæren (se pkt. 2.7), adskiller sig imidle fra de tidligere nævnte klageadgange derved, at Østersøkommissæren ikke har pligt t behandle en klage, men kan vælge at gøre det. Efter det nugældende mandat Østersøkommissæren skal en klager endvidere ikke opfylde bestemte og formelt vedta

24 Page 24 of 40 betingelser, som f.eks. at have udtømt de nationale retsmidler, for at kunne kla Klagesagerne skal efter mandatet heller ikke behandles efter bestemte og formelt vedta processuelle regler. Efter det oplyste kræver Østersøkommissæren i praksis, at en ræ nærmere angivne forudsætninger skal være opfyldt, for at klagen behandles. D forudsætninger har visse lighedspunkter med de procesbetingelser, der gælder ved klag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Efter sit mandat skal Østersøkommissæren»lade sig lede af de formål, principper regler, der er nedfældet i De Forenede Nationers Pagt, i Europarådets normer, og i an relevante internationale menneskerettighedsnormer...«dette indebærer, Østersøkommissæren bl.a. kan vurdere forholdet til en bindende konvention, i tilknytnin hvilken der allerede er oprettet et særligt og kollegialt klageorgan, f.eks. Den Europæ Menneskerettighedsdomstol, der er blevet tillagt kompetence til at modtage og behan klager fra private. Justitsministeriet finder herefter, at den foreslåede retshjælpsordning ikke bør omfa Østersøkommissæren, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet om, hvorvidt der bør kunne ydes retshjælp til indgivelse og førelse af kla for Østersøkommissæren bør efter Justitsministeriets opfattelse drøftes nærmere inden rammerne af det samarbejde, der foregår i Rådet for de baltiske lande. I tilknytning h kan det overvejes, om der bør vedtages formelle klagebetingelser samt form processuelle regler for behandlingen af klagesager for Østersøkommissæren, og Østersøkommissæren selv bør have mulighed for at yde retshjælp, således at der i gælder forskellige ordninger inden for det nærområde, som er omfattet Østersøkommissærens mandat. Tilsvarende vil en klage til Europarådets nyligt oprettede kommissær menneskerettigheder (se ligeledes pkt. 2.7) heller ikke være omfattet af den foreslå retshjælpsordning. Da det kun er organisationer af arbejdstagere og arbejdsgivere, der er klageberettige

25 Page 25 of 40 henhold til ILO-statutten (se også her pkt. 2.7), og under hensyn til karakteren af d klagesager, er der ikke på samme måde behov for at yde retshjælp til disse klagesag Justitsministeriet finder derfor, at klager til ILO ikke skal være omfattet af den foreslå retshjælpsordning. Retshjælpsordningen finder anvendelse på de eksisterende individuelle klageadgan Den omfatter derfor de klageadgange, der gælder i henhold til Den Europæ Menneskerettighedskonvention, den valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige politiske rettigheder, FN's Torturkonvention og FN's Racediskriminationskonvention. H Danmark på et senere tidspunkt tiltræder konventioner, der indeholder lignende individu klageadgange, eller hvis der på et senere tidspunkt indføres individuelle klageadgang tilknytning til eksisterende konventioner, bliver sådanne klageadgange efter forsla omfattet af ordningen. Som eksempel herpå kan nævnes, at FN's Generalforsam forventes at vedtage en tillægsprotokol til FN's konvention om afskaffelse af alle former diskrimination mod kvinder, hvorved der indføres en individuel klageadgang over påstå krænkelser af konventionen Efter lovforslaget er det som nævnt en betingelse, at der er tale om en egentlig klageret, hvor det internationale klageorgan, når procesbetingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, har pligt til at behandle en klage og har kompetence til at fastslå, om der forelig en krænkelse af konventionen. Det er derimod ikke afgørende, om organet med bindende virkning kan statuere krænkelse, som tilfældet er for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgøre (se konventionens artikel 46, stk. 1), eller om organet alene kan komme med en ik bindende tilkendegivelse, jf. FN's Menneskerettigheds-, Race- og Torturkomitéers afgøre i henhold til den valgfri protokol til FN's konvention om borgerlige og politiske rettighe (se artikel 5, stk. 4), FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimina (se artikel 14, stk. 7, litra b) og FN's konvention mod tortur og anden grus umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (se artikel 22, stk. 7) Efter lovforslaget gælder ( 1), at Danmark skal have anerkendt klageorganets

26 Page 26 of 40 kompetence til at behandle individuelle klager, og at klagen vedrører Danmark. Den foreslåede ordning kan derfor ses som et middel til at sikre Danmarks overholdelse af internationale forpligtelser. Dette vil indebære, at en person, der er bosiddende i Danma men som ønsker at indgive en klage mod en anden stat, ikke vil kunne få retshjælp til indgivelse og førelse af en sådan klagesag Det forhold, at de fleste klager rent faktisk afvises af de internationale organer, give anledning til at overveje, om en retshjælpsordning bør omfatte alle klager. For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskommission var der (fra ) kun 7 henvendelser, der endte med at blive antaget til realitetsbehandling. Dette ses i lyset af, at Kommissionen i samme periode modtog ikke færre end 827 henvendel og at 233 henvendelser blev registreret som egentlige klagesager. Antallet af henvendel der blev antaget til realitetsbehandling, udgjorde ca. 1 pct. af det samlede a henvendelser i perioden og ca. 3 pct. af det samlede antal registrerede klager i periode samme periode anmodede Kommissionen om den danske regerings bemærkninger i klagesager, hvilket svarer til ca. 2 pct. af det samlede antal henvendelser i perioden og 8 pct. af antallet af registrerede klager i perioden. I perioden fra den 1. januar 1989 oktober 1999 blev regeringen anmodet om retlige bemærkninger i 30 klagesager, heraf sager i 1998 og For så vidt angår FN-komitéerne, er der foreløbig kun to klager, der er blevet antage realitetsbehandling. De vedrører begge FN's Racediskriminationskonvention. FN-komitée har anmodet om regeringens retlige bemærkninger i 8 klagesager. Samlet er regeringen således blevet anmodet om retlige bemærkninger i knap klagesager i perioden fra 1989 til oktober Hvis et klageorgan overvejer, om en klage kan antages til realitetsbehandling, anmo det om den danske regerings bemærkninger hertil. Da der ofte vil gå nogen tid, før klageorganet træffer afgørelse herom, vil denne del af sagsbehandlingen kunne væ forbundet med ikke ubetydelige omkostninger for klager til advokatsalær m.m.

27 Page 27 of 40 Hvis retshjælpsordningen derfor skal være en hjælp til borgere, der ønsker at klage, det ikke være en betingelse for at få retshjælp, at klagen er antaget til realitetsbehandlin På den anden side er det ikke hensigtsmæssigt, hvis det offentlige skal betale udgifte til åbenbart grundløse klager. Justitsministeriet har overvejet, om det blotte forhold, at en klage bliver registreret s en klagesag hos f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, burde væ tilstrækkeligt til, at klager fik mulighed for at få retshjælp. Justitsministeriet me imidlertid ikke, at tidspunktet for en klages registrering er et egnet kriterium. Langt fleste klager, der registreres som egentlige klagesager hos Den Europæ Menneskerettighedsdomstol, afvises efterfølgende som»åbenbart ugrundede«, uden regeringen er blevet anmodet om at komme med bemærkninger. Hertil kommer, at klager, der retter henvendelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomtol med klage, og som insisterer på at få sin klage behandlet, selv om klager får oplyst sekretariatet, at klagen ikke opfylder betingelserne i konventionen, vil få sin kl registreret og behandlet af Domstolen. Justitsministeriet foreslår derfor, at der skal ydes retshjælp, når klageorganet anmo om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen, herunder om klagen overhove kan realitetsbehandles. Hvis et internationalt klageorgan anmoder om den danske regeri retlige bemærkninger i anledning af en klage, vil dette i almindelighed være udtryk for klager har rimelig grund til at føre klagesagen. Herved sikres, at de klagesager, der g anledning til mere væsentlige spørgsmål, får mulighed for at opnå økonomisk bistand. Såfremt de internationale klageorganers praksis måtte udvikle sig således, at anmodn om bemærkninger sker automatisk og uden nærmere overvejelser af klagebetingelse eller klagens genstand, vil dette naturligvis ændre forudsætningerne for det va kriterium, og der vil derfor være behov for at tage det op til fornyet overvejelse m henblik på en eventuel lovrevision. Hvis det internationale klageorgan har valgt at anmode om den danske regerings ret

28 Page 28 of 40 bemærkninger, skal der efter den foreslåede retshjælpsordning ikke foretages en vurde af, om klager i øvrigt har rimelig grund til at føre klagesagen. Såfremt det internation klageorgan har anmodet om retlige bemærkninger, har den person, der klager, såle krav på at få retshjælp (lovforslagets 2, stk. 1). Justitsministeriet finder samtidig, at der i særlige situationer bør kunne ydes retshjæ selv om det internationale klageorgan (endnu) ikke har anmodet om den danske regeri retlige bemærkninger. Det foreslås derfor (se forslagets 3 og bemærkningerne til de bestemmelse), at det i særlige tilfælde skal være muligt at yde retshjælp allered forbindelse med klagesagens indgivelse. I disse tilfælde vil det være en betingelse klager har rimelig grund til at føre klagesagen I tilfælde, hvor det internationale klageorgan anmoder om retlige bemærkninger, h klager ofte været nødt til at afholde advokatudgifter til klagens indgivelse. Det foreslås derfor, at en beslutning om tildeling af retshjælp, der træffes efter organets anmodning retlige bemærkninger, skal gives med tilbagevirkende kraft, således at retshjælpen også kommer til at dække det allerede udførte arbejde. Også retshjælp, der ydes efter 3, gi med tilbagevirkende kraft Efter lovforslaget er det en betingelse, at en klager forsøger at udnytte de internationale retshjælpsordninger, og den danske retshjælp vil blive reduceret i det omfang, klager har modtaget retshjælp fra et internationalt klageorgan (lovforslagets 2 stk. 2). 9. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v. Den foreslåede retshjælpsordning vil medføre udgifter for det offentlige. Det drejer om udgifter til retshjælp i henhold til lovforslaget. Hertil kommer, at der skal afsæ personale til at behandle ansøgninger om retshjælp. Det vurderes, at det merarbejde, der vil være forbundet med behandlingen ansøgninger om retshjælp, vil kunne klares inden for rammerne de eksisterende bevilling

29 Page 29 of 40 For så vidt angår udgifter til selve retshjælpsordningen er det vanskeligt nøjagtig anslå de forventede udgifter. De fleste klager afvises som åbenbart ugrundede uden klageorganet har anmodet om den danske regerings bemærkninger, og vil derfor i medføre udgifter til retshjælp efter de foreslåede kriterier. I perioden frem til den december 1997 blev regeringen anmodet om retlige bemærkninger i ca. 3 klagesager året. I 1998 var antallet imidlertid steget til 7 klagesager, heraf 6 vedrørende D Europæiske Menneskerettighedskonvention og 1 vedrørende F Racediskriminationskonvention. I 1999 (indtil oktober) er regeringen blevet anmodet retlige bemærkninger i 9 klagesager, heraf 5 vedrørende Den Europæ Menneskerettighedskonvention, 2 vedrørende FN's Racediskriminationskonvention og vedrørende FN's Torturkonvention. Der er grund til at tro, at antallet af klagesager vil sti Størrelsen af de årlige udgifter til en retshjælpsordning vil naturligvis også afhænge hvor langt klagesagerne kommer i klagesystemet. Klagers udgifter til advokat m.v. har hidtil afgjorte sager været af meget variende størrelse (fra kr. til k Skønsmæssigt må udgifterne til advokat m.v. antages at ligge omkring kr. pr. sa Ud fra et forsigtigt skøn kan det anslås, at der vil blive tale om udgifter til ca. klagesager om året, der som ovenfor anført skønnes at ligge på omkring kr. sag. På baggrund af dette skøn, der er forbundet med betydelig usikkerhed, vil de saml udgifter til retshjælp kunne udgøre ca. 1 mio. kr. om året. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, og det indeholder ikke EU-ret aspekter. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen 1,0 mill. kr. Der henvises til punkt 9. kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, Ingen Der henvises til punkt 9.

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven) LBK nr 1095 af 08/09/2010 Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr.08/07485 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 Den 4. december 2015 1216 København K. JL/NEH Sendt til jm@jm.dk. Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2014 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2014 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2004 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2004 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 97 Folketinget Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) til

Forslag. Lovforslag nr. L 97 Folketinget Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) til Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2019 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Hvis du mener, at det offentlige har krænket dine menneskerettigheder,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Udkast. Forslag. til. (Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet)

Udkast. Forslag. til. (Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet) Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 57 Offentligt Lovafdelingen Dato: 6. november 2015 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2015-750-0245 Dok.: 1781017 Udkast

Læs mere

UDKAST. I 8 indsættes som stk. 2:

UDKAST. I 8 indsættes som stk. 2: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) 1 I lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af adoptionsloven

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af adoptionsloven Social- og Indenrigsministeriet J.nr. 2015-6248 30. august 2016 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af adoptionsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant Givið út 29. mai 2015 18. maj 2015. Nr. 673. Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i adoptionsloven, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af 25. november

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

UDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

UDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) 2013/1 BSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. til

Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. til Lovforslag nr. L 57 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption)

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant Givið út 21. desember 2016 12. december 2016. Nr. 1607. Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i lov om adoption, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af

Læs mere

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1) Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast (3)

Skatteministeriet J.nr Udkast (3) Skatteministeriet J.nr. 2019-8337 Udkast (3) Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet, ingen omkostningsgodtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 15. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 15. november 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 15. november 2017 Sag 195/2017 A (advokat Mads Kjeldsted Jensen, beskikket) mod Flygtningenævnet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven)

Bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven) LBK nr 973 af 11/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-3523 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indhold. 1. Indledning

Indhold. 1. Indledning Tillæg til redegørelsen for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015 justering af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen Indhold 1. Indledning... 1 2. Den konkrete sag,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og

Læs mere

Københavns Byret. Udskrift af retsbogen

Københavns Byret. Udskrift af retsbogen Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 16. oktober 2015 kl. 10:30 blev retten sat på Kontor 36 af dommer Lone Molsted. Protokolfører var Maria Hampen. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * I sag C-322/88, angående en anmodning, som tribunal du travail de Bruxelles i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Civilafdelingen Dato: 04. februar 2015 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2011-745-0002 Dok.: 1483544 U D K A S T III Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift I

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme 1 Nævnet er oprettet af Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, HORESTA, og Forbrugerrådet. 2 Nævnets kompetence Ankenævnet for hotel, restaurant

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256820 af 723. december november 20175 som ændret ved

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. oktober 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. oktober 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. oktober 2018 Sag 107/2018 A (advokat Esben Skjernov, beskikket) mod Rigspolitiet (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 12. april

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.6.2011 SEK(2011) 687 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af Domstolens afgørelser i visse sager

Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af Domstolens afgørelser i visse sager Skjal 2 L 199 (som fremsat): Forslag til lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelser i visse sager. Fremsat den 27. marts 2003 af justitsministeren

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift Givið út 20. november 2015 17. november 2015. Nr. 1254. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 44

Læs mere

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Historisk. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Historisk. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Historisk Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed vælger Inatsisartut

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 221 Offentligt Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren årligt

Læs mere

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)

Læs mere