1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger

Transkript

1 Aktivitetsbeskrivelse: KompetenceKick 2014 Blikfang og Praksischok 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Projektet er forankret i Regionens 2020 målsætninger, der at sigte på at bidrage til: Flere af Regionens unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Skift imellem uddannelser skal være lettere og mere uproblematisk. Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer og til Sjællands erhvervsliv i det hele taget. Størstedelen af kommunerne i Regionen kæmper med en stigende tendens til at unge ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. I mange kommuner ses der en stigning fra 2008 til 2013 i andelen af unge under 30 år, der kun har grundskolen som højst fuldførte uddannelse. Tilsvarende ses et fald i andelen af unge, der har en erhvervsuddannelse, som traditionelt set er det uddannelsesniveau flest mennesker i de fleste sjællandske kommuner har. Samtidig stiger andelen af unge, som tager én af de gymnasiale uddannelser. De nyeste undersøgelser viser, at op mod 40 % af studenterne efter 3 år endnu ikke har påbegyndt en videregående uddannelse, men arbejder som ufaglærte. Baggrundselementer i dette projekt vil endvidere være de nyeste reformer i erhvervsuddannelserne de netop gennemførte og de påtænkte, så vidt som de er meldt ud af ministeren: Ministeren og interesseorganisationerne taler for bredere og færre indgange til erhvervsuddannelserne for at unge ikke allerede i folkeskolen skal træffe valg, som har en uhensigtsmæssig virkning i form at uforholdsmæssigt mange omvalg eller i værste fald: frafald tidligt i uddannelsen. Denne problemstilling indgår i den del af projektet, der i det følgende præsenteres under overskriften Blikfang. Formentlig indføres i de tekniske erhvervsuddannelser et basisår for at skabe bredere introduktioner inden uddannelsesvalg og forbedre rammerne for elevernes sociale liv på erhvervsskolen. Dette aspekt indgår ligeledes i delen om Blikfang. Der er netop godkendt en lang række Praktikcentre som afløser for skolepraktikken. En række bestemmelser er gjort mere fleksible for at

2 øge antallet af elever og lærlinge, som fuldfører en uddannelse i en virksomhed og i det hele taget. Dette har betydning for den del af projektet, der i det følgende præsenteres under overskriften Praksischok. 2. Aktivitetens formål Gennem en længere årrække har erhvervsskolerne i Region Sjælland arbejdet med frafaldsbekæmpelse og fastholdelse af især elever i erhvervsuddannelserne både de tekniske og merkantile (EUD/HG) samt Social- og Sundhedsuddannelserne (SoSu uddannelserne). Dette projekt har til formål at supplere skolernes lokale aktiviteter med generelle initiativer, der understøtter den enkelte skoles aktiviteter og bidrager til at ændre den brede offentligheds og især de unges holdninger til erhvervsuddannelserne. Projektet arbejder ad to parallelle spor, hvor det ene er holdningsbearbejdende og det andet arbejder med erhvervsuddannelses elevernes forventninger og håndtering af den for mange elever svære overgang fra skole til praktik. Blikfang Dette spor har til formål at formidle positive budskaber om erhvervsuddannelserne til unge i både folkeskolernes udskolingsklasser, grundforløbselever på erhvervsskolerne og SoSu-skolerne og deres professionelle rådgivere herunder UU centrene - og dem i familie og omgangskreds. Metaforen blikfang låner fra det gamle købmandstricks: Fange interesse og nysgerrighed for at lokke de unge ind i butikken. Praksischok Både skolernes erfaring og ny forskning sætter fokus på at overgangen fra erhvervsskolen i mindre grad SoSu-skolen - til praktik i en virksomhed skaber afbrydelser eller frafald. Mødet med et nyt miljø og kultur opleves især af usikre elever som et chok, der i værste fald får den unge til tabe motivationen. Der er forskningsmæssig dokumentation for at tendensen til frafald er fremherskende blandt unge med en ikkeuddannelsesvant baggrund. Projektet har således til formål ud fra nye og supplerende vinkler at støtte den enkelte erhvervs- og SoSu-skoles arbejde med frafald, fastholdelse og tilvejebringelse af praktikpladser ved at bidrage med løsninger på de generelle og gennemgående problemer. Projektet er i den forstand en videreudvikling af den støtte Regionen og EU s socialfond har givet til projektet Sjællandske erhvervsskoler flere og nye praktikpladser. Dette projekt med ni sjællandske erhvervsskoler har bidraget til at øge antallet af praktikpladser. 2

3 Den netop afsluttede videnskabeligt baserede procesevaluering peger på strategier, erhvervsskolerne kan tage i anvendelse eller videreudvikle i bestræbelserne på at skaffe flere praktikpladser, herunder at der er en række virksomheder der har ledige praktikpladser, som de ikke kan besætte med egnede eller motiverede kandidater. I de valg og prioriteter, der ligger bag de følgende aktivitetsforslag, ligger en vurdering af hvilke dele af de mange udfordringer, der indgår i frafaldsspørgsmålet, skolerne inden for den økonomiske beløbsramme bedst kan skabe nytteværdi for de unge, skolerne og Regionen. Endelig skal projektet ses i sammenhæng med de parallelt indleverede aktivitetsbeskrivelser: Brobygning 3.0 og Region Sjællands Erhvervsbro. Formålet med projektet er endvidere at skabe viden, rammer, mønstre, samarbejder og netværk, som skolerne kan bruge efter projektudløb således, at de bedste erfaringer indgår som en del af hverdagen for eleverne på skolerne. Formålet er endvidere inden for de økonomiske rammer at inddrage så mange folkeskoler samt erhvervs-sosu- og produktionsskoler i regionen som muligt. Umiddelbart har vi tilsagn fra erhvervsskoler (handelsskoler, tekniske skoler og SoSu skoler) i byerne: Køge, Næstved, Ringsted, Vordingborg, Nykøbing og Nakskov. Vi forventer, at inddrage folkeskolerne i alle disse byer. Kredsen kan udvides og strammes under detailbeskrivelse af projektet. 3. Aktivitetens målgruppe Målgruppe Blikfang Målgruppen for aktiviteterne under overskriften Blikfang henvender sig som en holdningspåvirkende aktivitet til regionens unge i bred almindelighed, men især til folkeskolernes udskolingsklasser ( klasse). Målgruppen er endvidere regionens UUcentre, som skolerne generelt har et tæt og positivt samarbejde med. Denne holdningspåvirkende del har som sin primære ambition at henvende sig bredt til unge der står over for uddannelses- og erhvervsvalg, men også at påvirke holdningen til håndværks-, merkantilt og SoSu uddannede i bred forstand. Målgruppe Praksischok Målgruppen for aktiviteterne under overskriften Praksischok henvender sig bredt til erhvervsuddannelses elever, der er i eller står over for en valgsituation. Typisk overgangen fra grundforløb til praktik. Denne del vil have særligt fokus på unge fra ikkeuddannelsesvante familier. Unge der ofte har de største udfordringer ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. 3

4 Interessenter Den primære interessentgruppe er de sjællandske erhvervs- og SoSu-skoler og hermed arbejdsmarkedets parter, der gennem uddannelsesrådene har interesse i, at finde metoder til at øge antallet af borgere, der med en erhvervsuddannelse kan bestride jobbene, når de store årgange trækker sig tilbage. En anden interessentgruppe er UU-centrene, som netop beskæftiger sig med elever, som vakler i deres valg eller troen på evnerne til gennemførelse. 4. Forventet milepælsplan samt effekter og succeskriterier Projektet er som nævnt sammensat af to sideordnede aktiviteter. BLIKFANG I en tid hvor erhvervsskolerne rekrutteringsmæssigt står i skyggen af gymnasierne skal Blikfang trække erhvervsuddannelserne frem i lyset. Blikfang skal påvirke de unges valg i retning af erhvervsuddannelser. Dette skal fungere som et supplement til rådgivning og vejledning hos UU-centrene og erhvervsskolerne. Blikfang skal gøre arbejdet lettere for rådgiverkorpsene ved at bidrage til en holdningsændring, der har til formål at øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne. Det skal gennem Blikfangs aktiviteter gøres smart og præstigefuldt at kunne præsentere sig som håndværker, butiksuddannet eller kontoruddannet. I designet af aktiviteterne skal der tages udgangspunkt i ungdomskulturelle strømninger og formidlingen skal primært ske via de sociale medier, hvor der skal udarbejdes en række budskaber, der fremhæver fortrin ved en erhvervsuddannelse i forhold til andre uddannelsesvalg. Herunder for eksempel budskaber som: Fordelene ved at være håndværker Med en erhvervsuddannelse får du hurtigt kompetencer, der giver dig gode jobmuligheder, Du får bedre jobmuligheder, fordi der f.eks. hos mange håndværksog butiksuddannede er kort ledighed i forhold til længere uddannelser Du får løn under uddannelsen, Hvis du senere vil læse videre er erhvervsuddannelsen et stærkt fundament at bygge på, Du har et fundament til at starte din egen virksomhed, Din livsløn er i reglen lige så høj som for en akademiker, Med en dansk erhvervsuddannelse får du et højt fagligt og teknisk niveau. Det stiller dig stærkt, hvis du får lyst til eller mulighed for at arbejde i udlandet. 4

5 Ung-til-ung formidling Projektet vil formidle de holdningsbearbejdende budskaber i en form der er domineret af kommunikation fra ung-til-ung, herunder Korte videoer med rollemodeller, der har succes som faglærte håndværkere såvel som merkantilt uddannede Arbejde på at få indslag eller korte serier sendt på TV kanaler med ungdomsprofiler (f.eks. DR ULTRA) Sociale medier skal fungere som opsamlings- og videndelingssted for de unge, som søger yderligere information om erhvervsuddannelser Elever fra erhvervsskolerne som gæstelærere og rollemodeller i folkeskolens afgangsklasser Projektet bygges op omkring en arbejdsgruppe af ledere fra erhvervsskoler og udvalgte folkeskoler. Der ansættes en projektleder med en stærk journalistisk profil, der har spidskompetencer i videojournalistik og sociale medier. Med fokus på holdningsbearbejdning og formidling ung-til-ung skal journalisten iværksætte de formidlingsinitiativer, der besluttes i samråd med arbejdsgruppen. Journalisten producerer bl.a. korte videoer med rollemodeller blandt elever og lærlinge til placering på sociale medier og skolernes hjemmesider. Der søges samarbejde med en eller flere TV stationer med en stærk ungdomsprofil og interesse for at publicere med unge succesfulde håndværkere. Der samarbejdes ligeledes tæt med erhvervsskolerne markedsførings og presse afdelinger, som har kendskab til og netværk med byernes lokale medier. Succeskriterier: De producerede videoer og andet holdningsbearbejdende materialer bringes rent faktisk på de sociale medier bredt ligesom målet også er at få de lokale tv stationer til at medvirke. Forældrene er en vigtig målgruppe, hvorfor det er målet, at der i alle de deltagende byer jævnligt helst hver måned bringes artikler om vores emne. PRAKSISCHOK Det veldokumenterede praksischok mange unge oplever ved overgang fra en arbejds- eller studiesituation til en anden, er det centrale udgangspunkt for denne del af projektet. Der skal for at ændre på disse overgangsproblemer arbejdes struktureret med forventningsafstemning. Det være sig blandt eleven, der står over for at finde eller påbegynde en praktik, og det være sig blandt virksomheden, der skal have klare forventninger om hvad der kan kræves af en ny praktikant. Hvor Blikfang har folkeskolens udskolingsklasser som målgruppe er målgruppen i Praksischok elever der har påbegyndt en erhvervsuddannelse med fokus på elever fra ikke-uddannelsesvante miljøer. 5

6 Figuren nedenfor beskriver de steder hvor eleven kan møde et chok fra praksis. Grundforløb Praktikcenter Virksomheden Klædt på til at møde nyt/forventningsafstemning Ellipsen illustrerer aktiviteterne, der sættes i værk for at justere forventninger blandt elever og arbejdsgivere. Pilene illustrerer de tidspunkter, der kan sættes ind med aktiviteter i forhold til hvor i uddannelsesforløbet, eleven befinder sig. Forventningsafstemning Afstemningen skal forstås i forhold til blikfangs aktiviteterne, der ideelt set forventes at bidrage til at eleverne før overgangssituationen har fået en mere nuanceret forståelse af EUD-uddannelsens muligheder. Der skal i projektet arbejdes med udvikling af metoder der kan anvendes af fag-, kontaktlærer og praktikpladskonsulenter, som er fagpersonerne der i praksis skal hjælpe eleven igennem overgangen. Der lægges op til at disse chok-reducerende aktiviteter gennem efteruddannelse og workshops integreres i den pædagogiske og didaktiske praksis på skolerne. Blandt de elementer, der kan indgå i arbejdet med forventningsafstemning, kan nævnes: Emma Gad -kurser på grundforløbene. Dvs. formidling af hvilke omgangsformer m.v. eleven kan forvente at blive mødt med hos arbejdsgiveren Gæstelærere fra virksomheder, der konkret og håndgribeligt forklarer hvordan tingene foregår på virksomheden og hvad der konkret forventes af eleven Opfølgningssamtaler som standard især ved overgangen til praktik i virksomheden. Der etableres en arbejdsgruppe af ledere og indgås kontrakt med en ekstern proceskonsulent med ansvar for i samarbejde med arbejdsgruppen, at udforme konkrete aktiviteter, der er virkningsfulde for de medarbejdere, der skal sikre en bedre forventningsafstemning blandt elever og virksomheder. Dvs. en række konkrete metoder og fremgangsmåder i arbejdet med forventningsafstemning. Ud fra de deltagende erhvervsskolers lokale organisering og prioritering tilknyttes 6

7 en række medarbejdere, der vil bestå af faglærere, der underviser på grundforløb samt praktikpladskonsulenter og faglærere med praktikpladsformidlende opgaver og medarbejdere fra skolernes praktikcentre. Proceskonsulenten indgår som sparringspartner til arbejdsgruppen og medarbejderne i udrulningen af forventningsafstemmende tiltag på de valgte grundforløb og grupper af praktikpladssøgende elever. Succeskriterier: Der skaffes 100 gæstelærere som holder 100 foredrag i projektperioden. I projektperioden omfattes i de forventningsafstemmende aktiviteter minimum elever i 2-4 klasser på hvert grundforløb på de deltagende skoler, som står overfor at skulle søge en praktikplads hvilket betyder, at mere end 500 elever får nytte af projektet. Samlet aktivitetsplan: Der er udarbejdet følgende aktivitetsplan: Aktivitetsplan Overordnet koordinering (styregruppe) Etablering af styregruppe Godkendelse af arbejdsplaner Midtvejsevaluering Præsentation af slutrapport Blikfang Etablering af arbejdsgruppe Udarbejdelse af arbejdsplan Ansættelse af projektleder (journalist) Aktivitetsudvikling Produktion og udrulning af video og web aktiviteter m.m. Midtvejsevaluering Evaluering og opsamling Praksischock Etablering af arbejdsgruppe Udarbejdelse af arbejdsplan Kontrakt med proceskonsulent/evaluator Kortlægning af skolernes praksis (forventningsafstemning) Input til udvikling af praktikindsatserne Midtvejsevaluering Gennemførelse af reviderede praktikindsats Kortlægning og dokumentation af indsatsens effekt 7

8 Evaluering og opsamling 5. Aktivitetens deltagerkreds Styregruppe: Styregruppens medlemmer består af chefer fra de deltagende Erhvervs- og SOSUskoler, da det er essentielt, at styregruppens medlemmer har kompetence til at gennemfører beslutning truffet i projekt på de enkelte deltagende skoler. Arbejdsgruppe I - Blikfang: Arbejdsgruppens medlemmer består af ledere fra de deltagende skoler, som råder over de medarbejdere, som skal stå for udvikling og gennemførelse af projektaktiviteter på de enkelte skoler. Endvidere skal der ansættes en projektleder til arbejdsgruppen, som skal sikre det faglige indhold i produktionen. Derudover vil der bliver tilknyttet skoleforvaltninger og folkeskoler, produktionsskoler fra Regionens kommuner. Arbejdsgruppe II - Praksischok: Arbejdsgruppens medlemmer består af ledere fra de enkelte skoler, som råder over de medarbejdere, som skal stå for udvikling og gennemførelse af projektaktiviteter på de enkelte skoler. Endvidere skal der tilknyttes en proceskonsulent og evaluator til arbejdsgruppen, som skal sikre en kortlægning af de eksisterende praktikindsatser samt dokumentere konsekvensen af indsatsen. 6. Aktivitetens forventede effekter og indikatorer Projektets effekt forventes hvad angår Blikfangs holdningsændrende aktiviteter at blive større søgning til regionens erhvervsuddannelser. Hvad Praksischok angår forventes projektet at føre til at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Dvs. indikatorerne for projektets succes er mht. Blikfang flere optagelser, og Praksischok flere gennemførte uddannelser. For begge aktiviteters vedkommende anvendes eksisterende statistiske måleredskaber ved simpel sammenligning af situationen før og efter projektet. Isoleret kvantitativ evidens for de isolerede effekter af projektet er vanskelig at præcisere. En øget rekruttering ved udgangen af 2014 og i 2015 kan være udtryk for projektets holdningsbearbejdende aktiviteter, men vil givetvis også reflektere andre 8

9 samfundsmæssige ændringer, herunder f.eks. de ændrede rekrutterings- og gennemførelsesmønstre, der måtte fremkomme som følge at den forventede reform af erhvervsuddannelserne. Alternativt eller supplerende kan der hvad blikfang angår foretages målinger af folkeskolernes afgangselevers uddannelsesvalg. Ud fra en vurdering af, at ressourceforbruget ved en særskilt registrering af effekterne af netop projektets virkninger, vil være store, anvendes alene generelle statistiske indikatorer fra etablerede kilder. 7. Forventet budget og finansiering Udgifter: Projektleder (Projekt Blikfang) 1) Projektstyring og -administration 2) Projektgennemførelse 3) Ekstern proceskonsulent (Projekt PraksisChok) 4) Eksterne tjenesteydelser 5) Rejse og kost 6) Revision 7) I alt Finansiering: Regionale Udviklingsmidler 50 % Medfinansiering projektgennemførelse på skolerne 8) I alt ) Ansættelse af projektleder med en journalistisk baggrund. Projektleder er hovedansvarlig for gennemførelsen af aktiviteterne i projekt Blikfang; Timeløn* kr. 299: Forventet ansættelse i 20 måneder. 2) Administrationen sikrer koordinationen og sekretariatsbetjening samt den nødvendige timeregistrering og registrering af omkostninger. Både i forbindelse med informations- og udviklingsarbejdet, men også i forbindelse med afprøvning. Der er involveret flere uddannelsesinstitutioner i regionen; Timeløn* kr. 299; Forventet timerforbrug 47 timer pr. måned. 3) Der afsættes timer til gennemførelse af de enkelte af praktikindsatsen på de enkelte deltagende skoler; Timeløn* kr. 299; Forventet timerforbrug 245 timer pr. måned. 4) Der ansættes en proceskonsulent til at gennemføre en formativ og summativ evaluering af projektet.** 5) Køb af ydelser; såsom leje af udstyr, redigering m.m. ** 6) Der er sat midler af til dækning af rejse og kost i forbindelse med styre- og arbejdsgruppemøde og øvrige projektrelaterede aktiviteter.** 7) Revisorpåtegnelse af projektet.** 8) Medfinansieringen består af de medarbejderlønninger, der medgår under gennemførelsen af de planlagte aktiviteter. *)UVMs timesats for EUD **) De eksterne ydelser er inkl. moms jf. BEK nr af 08/12/2008 og LBK nr. 878 af 08/08/