Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016"

Transkript

1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår Indhold 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Offentlig saldo Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for den strukturelle saldo sammenlignet med regeringen Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016.docx

2 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2016 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo fra i Dansk Økonomi, efterår Det offentlige underskud skønnes at udgøre godt 11½ mia. kr. i 2016 og skønnes til 34 mia. kr. i 2017 og 24 mia. kr. i Tabel 1. Dekomponering af den offentlige saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 4,4 5,6 5,6 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 48,1 49,2 47,6 Pensionsafkastskat 43,4 9,5 10,3 Arbejdsmarkedsbidrag 91,7 95,3 98,9 Personskatter mv. 426,3 437,8 447,7 Moms 193,3 200,0 208,8 Registreringsafgift 18,8 18,6 19,3 Punktafgifter 74,6 75,3 81,9 Øvrige skatter og afgifter 151,0 156,6 165,0 Offentlige primære indtægter i alt 1051,6 1047,8 1085,1 Offentligt forbrug 530,5 542,6 557,5 Offentlige investeringer 71,7 72,7 74,1 Indkomstoverførsler 355,1 361,4 370,0 Subsidier (dansk finansieret) 39,5 39,4 40,4 Øvrige udgifter 56,4 58,0 59,9 Offentlige primære udgifter i alt 1053,1 1074,1 1101,8 Offentlige primære saldo -1,5-26,3-16,7 Nettorenteindtægter i off. sektor -10,0-7,7-7,3 Offentlige saldo, i alt -11,6-34,0-24,0 Kilde: Dansk Økonomi, efterår I forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, forår 2016 er den offentlige saldo forbedret med knap 31½ mia. kr. i 2016 og 7 mia. kr. i Den offentlige saldo er forværret med 1½ mia. kr. i 2018, jf. tabel

3 Tabel 2. Ændring i offentlig saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 0,2 0,3 0,1 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) -2,1-0,7-0,2 Pensionsafkastskat 14,9-4,8-9,2 Arbejdsmarkedsbidrag 1,9 1,7 1,2 Personskatter mv. 12,9 9,3 3,6 Moms -0,2-0,8-0,8 Registreringsafgift 1,8 0,6 0,8 Punktafgifter -2,1-3,5 1,8 Øvrige skatter og afgifter -1,7-2,3-1,9 Offentlige primære indtægter i alt 25,5-0,2-4,6 Offentligt forbrug 0,7 1,0 1,0 Offentlige investeringer 0,0 0,7 0,4 Indkomstoverførsler 3,2 2,0 0,9 Subsidier (dansk finansieret) 0,5 0,0-2,9 Øvrige udgifter 1,8 0,5 2,0 Offentlige primære udgifter i alt 6,1 4,1 1,4 Offentlige primære saldo 31,5 3,9-3,2 Nettorenteindtægter i off. sektor -0,2 3,1 1,7 Ændring i den offentlige saldo, i alt 31,4 7,0-1,5 Anm.: Positive tal viser en saldoforbedring, mens negative tal viser en saldoforværring. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2016 og Dansk Økonomi, forår Af tabel 3 fremgår ændringerne i de væsentligste makroøkonomiske størrelser siden Dansk Økonomi, forår 2016 (F16). Tabel 3. Ændring i makroøkonomiske forudsætninger E16 F BNP (realvækst) 1,0 2,0 2,2 1,1 2,0 2,3 Privat forbrug (realvækst) 2,0 2,3 2,4 2,0 2,3 2,3 Beskæftigelse (1.000 personer) Nettoledighed (1.000 personer) Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2016 og Dansk Økonomi, forår Nedenfor gennemgås ændringer i de vigtigste indtægts- og udgiftsposter

4 1.1 Offentlige indtægter Skønnet for nordsøindtægterne er opjusteret med ca. ¼ mia. kr. i 2016 og 2017, mens det er omtrent uændret i Den lille opjustering kan blandt andet henføres til en lidt højere oliepris. De forventede indtægter fra selskabsskatterne ekskl. Nordsø tager udgangspunkt i skønnet fra regeringens 2025-grundforløb opgjort som andel af BNP. På den baggrund er indtægterne nedjusteret med godt 2 mia. kr. i 2016, ¾ mia. kr. i 2017 og ¼ mia. kr. i 2018 i forhold til Dansk Økonomi, forår Indtægterne fra pensionsafkastskatten i 2016 er opjusteret med knap 15 mia. kr. De ventede indtægter er nedjusteret med 4¾ mia. kr. i 2017 og 9¼ mia. kr. i Opjusteringen i 2016 skyldes, at der ventes lavere rentestigninger gennem 2016 end forudsat i Dansk Økonomi, forår Den beskedne renteudvikling i 2016 medfører større rentestigninger i de efterfølgende år, hvilket reducerer de ventede indtægter i 2017 og Det skønnede provenu fra arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret med knap 2 mia. kr. i 2016, 1¾ mia. kr. i 2017 og 1¼ mia. kr. i Opjusteringen skyldes blandt andet, at der ventes en større lønsum end forudsat i Dansk Økonomi, forår Herudover skal opjusteringen ses i lyset af nye oplysninger om skatteindtægterne i 2015, der også påvirker niveauet i de efterfølgende år. Indtægterne fra personskatter mv. er opjusteret med knap 13 mia. kr. i 2016, 9¼ mia. kr. i 2017 og godt 3½ mia. kr. i Opjusteringen kan henføres til, at den personlige og skattepligtige indkomst er opjusteret. Det er afledt af en større beskæftigelse og en opjustering af lønkvoten. Momsindtægterne er nedjusteret med ¼ mia. kr. i 2016 og ¾ mia. kr. i 2017 og Den lille nedjustering kan blandt andet henføres til, at der skønnes en lavere inflation end i Dansk Økonomi, forår 2016, hvilket reducerer grundlaget for momsindtægterne. Provenuet fra registreringsafgiften er opjusteret med 1¾ mia. kr. i 2016, godt ½ mia. kr. i 2017 og ¾ mia. kr. i Opjusteringen skyldes blandt andet, at det private bilforbrug er opjusteret. Indtægterne fra punktafgifter er nedjusteret med godt 2 mia. kr. i 2016 og 3½ mia. kr. i I 2018 er indtægterne opjusteret med 1¾ mia. kr. Nedjusteringen i 2016 og 2017 skyldes blandt andet, at PSO-indtægterne ventes lavere end hidtil forudsat, mens opjusteringen i 2018 kan henføres til et større privat forbrug. De lavere PSO-indtægter påvirker ikke den offentlige saldo, idet de modsvares af tilsvarende lavere PSO-udgifter

5 De øvrige skatter og afgifter er nedjusteret med 1¾ mia. kr. i 2016, 2¼ mia. kr. i 2017 og knap 2 mia. kr. i Nedjusteringen dækker over en række modsatrettede poster, men kan blandt andet henføres til et lavere niveau for de offentlige afskrivninger. Dette påvirker dog ikke den offentlige saldo, idet afskrivningerne indgår på både indtægts- og udgiftssiden af den offentlige saldo. 1.2 Offentlige udgifter Skønnet for det nominelle og reale offentlige forbrug tager udgangspunkt i regeringens skøn fra 2025-grundforløbet, der blandt andet afspejler finanslovsforslaget for Fra 2018 og frem tages udgangspunkt i egne forudsætninger for prisudviklingen. På den baggrund er det offentlige forbrug nedjusteret med ¾ mia. kr. i 2016 og 1 mia. kr. i 2017 og Nedjusteringen i 2016 skyldes, at der ventes et lavere offentligt forbrug i forhold til finansloven for I 2017 skyldes nedjusteringen, at finanslovsforslaget for 2017 afspejler et lavere offentligt forbrug end de vedtagne udgiftslofter, der var lagt til grund for skønnet i Dansk Økonomi, forår Skønnet for det offentlige forbrug i 2018 dækker over omtrent samme reale niveau samt en nedjustering i det offentlige prisniveau. Udgifterne til offentlige investeringer tager i 2016 og 2017 udgangspunkt i regeringens skøn fra 2025-grundforløbet. Fra 2018 og frem følger de offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. et beregningsteknisk forløb, der indebærer, at det reale offentlige kapitalapparat vokser i samme takt som det offentlige forbrug. På den baggrund er de offentlige investeringer uændrede i 2016, og nedjusterede med ¾ mia. kr. i 2017 og knap ½ mia. kr. i Skønnet for antal modtagere af indkomstoverførsler tager afsæt i en DREAMfremskrivning fra maj 2016, mens skønnet for de gennemsnitlige ydelser tager udgangspunkt i regeringens 2025-grundforløb. På den baggrund er udgifterne nedjusteret med 3¼ mia. kr. i 2016, 2 mia. kr. i 2017 og knap ½ mia. kr. i Nedjusteringen dækker blandt andet over lavere udgifter til førtidspension og ressourceforløb. Udgifterne til subsidier tager udgangspunkt i niveauet fra regeringens grundforløb. På den baggrund er udgifterne til subsidier nedjusteret med ½ mia. kr. i 2016, omtrent uændrede i 2017 og opjusteret med knap 3 mia. kr. i De øvrige udgifter omfatter hovedsageligt overførsler til udlandet og offentlige kapitaloverførsler til virksomheder og husholdninger. Skønnet for de øvrige udgifter tager udgangspunkt i niveauet fra regeringens 2025-grundforløb, og er nedjusteret med 1¾ mia. kr. i 2016, ½ mia. kr. i 2017 og 2 mia. kr. i

6 2 Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Regeringens politiske tiltag fra Helhedsplan for et stærkere Danmark er ikke indarbejdet i prognosen for de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår Af den grund sammenlignes med regeringens 2025-grundforløb, der ligeledes ikke er baseret på de nye politiske tiltag. I Dansk Økonomi, efterår 2016 skønnes generelt lidt bedre realøkonomiske udsigter sammenlignet med regeringens 2025-grundforløb, jf. tabel 4. BNP-væksten skønnes til 1,0 pct. i 2016 og 2,0 pct. i 2017, mens regeringen skønner en vækst på 0,9 pct. i 2016 og 1,5 pct. i Den større BNP-vækst dækker blandt andet over en større vækst i det private forbrug. Tabel 4. Nøgletal vedrørende den makroøkonomiske prognose Dansk Økonomi, efterår 2016 BNP (realvækst, pct.) 1,0 2,0 2,2 2,0 1,9 1,9 Privat forbrug (realvækst, pct.) 2,0 2,3 2,4 2,1 2,2 2,7 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,2 0,5 1,0 0,6 0,4 1,2 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) grundforløb, august 2016 BNP (realvækst, pct.) 0,9 1,5 1,8 2,1 1,9 1,4 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,9 1,6 2,2 2,2 2,2 1,6 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,2 0,5 1,0 0,6 0,4 1,2 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) Anm.: Kolonnen dækker over den gennemsnitlige vækstrate eller ændring fra 2021 til Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregninger. 2.1 Offentlig saldo På kort sigt skønnes stillingen på den offentlige saldo at være mere positiv end regeringens skøn. Der skønnes således et underskud på 0,6 pct. af BNP i 2016 og 1,6 pct. af BNP i 2017, mens regeringen skønner underskud på hhv. 0,9 pct. af BNP i 2016 og 1,9 pct. af BNP i

7 Tabel 5. Den offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi, efterår 2016 Offentlig saldo -0,6-1,6-1,1-0,5 0,0 0,7 Nettorenter -0,5-0,4-0,3-0,3-0,3-0,3 Indtægter i alt 52,5 50,7 50,7 50,5 50,5 49,8 Udgifter i alt 52,6 52,0 51,5 50,7 50,2 48, grundforløb, august 2016 Offentlig saldo -0,9-1,9-1,6-1,1 0,0 0,0 Nettorenter -0,6-0,4-0,3-0,3-0,3-0,3 Indtægter i alt 52,0 50,3 49,8 49,5 50,1 49,5 Udgifter i alt 52,4 51,8 51,2 50,3 49,8 49,2 Forskel Offentlig saldo 0,4 0,2 0,5 0,6 0,0 0,7 Nettorenter 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1 0,1 Indtægter i alt 0,5 0,5 0,8 1,0 0,4 0,3 Udgifter i alt 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4-0,3 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregnigner. Den mere positive saldo kan henføres til, at de offentlige indtægter skønnes at udgøre en større andel af BNP end i regeringens skøn. De højere indtægter modsvares delvist af højere offentlige udgifter. 2.2 Offentlige indtægter I 2016 og 2017 skønnes de offentlige indtægter at udgøre ½ pct. af BNP mere end regeringens prognose, jf. tabel 6. De højere indtægter kan blandet andet henføres til, at der skønnes større indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag end regeringen. Denne forskel skyldes, at der skønnes en større beskæftigelse, og dermed også lønsum, end i regeringens prognose. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er forbundet med væsentlig usikkerhed, idet de afhænger af usikre forudsætninger om renteudviklingen og afkastet fra pensionsformuen. I 2016 og 2017 skønnes omtrent samme provenu som regeringen, mens der skønnes et lidt større provenu i 2018 og Forskellen kan henføres til forskellige forudsætninger for udviklingen i pensionsformuen. I hele perioden skønnes større indtægter fra afgifter i forhold til regeringens skøn. De forskellige skøn kan primært henføres til, at det private forbrug udgør en større andel af BNP end i regeringens prognose, hvilket øger grundlaget for moms og punktafgifter

8 Kildeskatterne skønnes at udgøre omtrent samme provenu som i regeringens fremskrivning. Det dækker blandt andet over, at der skønnes lavere indtægter fra aktieindkomstskatten som andel af BNP. I modsat retning trækker, at der skønnes større indtægter fra de personlige indkomstskatter som følge af et højere skøn for beskæftigelsen. Tabel 6. Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, efterår 2016 Indtægter i alt 52,5 50,7 50,7 50,5 50,5 49,8 Direkte skatter, heraf 30,8 29,0 28,6 28,6 28,5 28,0 Kildeskatter 20,4 20,4 20,1 19,9 19,7 19,1 Pensionsafkastskat 2,2 0,5 0,5 0,6 0,7 1,1 Øvrige 8,2 8,2 8,0 8,1 8,1 7,8 Afgifter 16,7 16,6 16,9 16,8 16,9 16,9 Andre skatter 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9 4, grundforløb, august 2016 Indtægter i alt 52,0 50,3 49,8 49,5 50,1 49,5 Direkte skatter, heraf 30,4 28,7 28,2 28,1 28,6 28,1 Kildeskatter 20,5 20,3 20,1 20,0 19,9 19,2 Pensionsafkastskat 2,1 0,6 0,2 0,3 1,0 1,1 Øvrige 7,9 7,9 7,8 7,8 7,7 7,7 Afgifter 16,6 16,5 16,5 16,4 16,4 16,3 Andre skatter 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 4,7 4,8 4,9 4,8 4,8 4,8 Forskel Indtægter i alt 0,5 0,5 0,8 1,0 0,4 0,3 Direkte skatter, heraf 0,3 0,3 0,4 0,5-0,1-0,1 Kildeskatter 0,0 0,1-0,1-0,1-0,2-0,1 Pensionsafkastskat 0,1-0,1 0,3 0,4-0,2 0,0 Øvrige 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,1 Afgifter 0,1 0,1 0,3 0,4 0,5 0,5 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1-0,1 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregninger

9 2.3 Offentlige udgifter De offentlige udgifter i Dansk Økonomi, efterår 2016 skønnes fra 2016 til 2020 at udgøre mellem ¼ og ½ pct. af BNP mere end regeringen. Forskellen kan primært henføres til, at det offentlige forbrug udgør en større andel af BNP end i regeringens prognose. Forskellen dækker over ens skøn for det reale offentlige forbrug samt forskellige skøn for den relative pris på offentligt forbrug i forhold til BNP-deflatoren. I 2025 skønnes det offentlige forbrug at udgøre en mindre andel af BNP end i regeringens 2025-grundforløb. Det kan primært henføres til en nævnereffekt fra et større BNP, idet der skønnes et lidt større realt offentligt forbrug end regeringen. Tabel 7. Offentlige udgifter Dansk Økonomi, efterår Pct. af BNP Udgifter i alt 52,6 52,0 51,5 50,7 50,2 48,9 Offentligt forbrug 26,5 26,3 26,0 25,8 25,5 25,1 Offentlige investeringer 3,6 3,5 3,5 3,4 3,3 3,3 Indkomstoverførsler 17,7 17,5 17,3 17,0 16,7 15,9 Subsidier 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 Øvrige udgifter 2,8 2,8 2,8 2,7 2,8 2, grundforløb, august 2016 Udgifter i alt 52,4 51,8 51,2 50,3 49,8 49,2 Offentligt forbrug 26,3 26,0 25,9 25,6 25,3 25,4 Offentlige investeringer 3,6 3,5 3,4 3,4 3,4 3,2 Indkomstoverførsler 17,7 17,5 17,1 16,7 16,5 16,2 Subsidier 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 Øvrige udgifter 2,8 2,8 2,8 2,7 2,8 2,7 Forskel Udgifter i alt 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4-0,3 Offentligt forbrug 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2-0,3 Offentlige investeringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,1 0,3 0,2-0,3 Subsidier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Øvrige udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregnigner

10 3 Skøn for den strukturelle saldo sammenlignet med regeringen På kort sigt skønnes i Dansk Økonomi, efterår 2016 omtrent den samme strukturelle saldo som i regeringens 2025-grundforløb, mens der på lang sigt skønnes en mere positiv strukturel saldo, jf. tabel 8. De omtrent ens skøn på kort sigt dækker over modsatrettede effekter fra de strukturelle Nordsøindtægter og den strukturelle beskæftigelse. På lang sigt er de strukturelle Nordsøindtægter dog omtrent ens, mens et større privat forbrug bidrager til at forbedre den strukturelle saldo yderligere. Den strukturelle saldo efter budgetlovens metode kan ikke opdeles på enkelte udgiftsog indtægtsposter. Bidraget fra de enkelte poster er dermed regnet som en isoleret virkning, der ikke tager højde for dynamiske virkninger. Metoden til beregning af de isolerede virkninger er beskrevet nærmere nedenfor. Tabel 8. Dekomponering af strukturel saldo Pct. af strukturelt BNP Det Økonomiske Råd -0,3-0,1 0,1 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Finansministeriet -0,4-0,2 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,1 0,0 Forskel 0,1 0,1 0,1 0,5 0,5 0,4 0,4 0,6 0,7 Bidrag til forskel: Beskæftigelse 0,3 0,1 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 Privat forbrug 0,1 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 Offentligt forbrug og investeringer 0,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,2-0,2-0,2-0,3 Nordsøindtægter -0,3-0,2-0,1 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1 Offentlige nettorenter 0,0-0,1-0,1-0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Øvrige forhold 0,0 0,2-0,4-0,1-0,1 0,0 0,1 0,3 0,3 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregninger. Beskæftigelse Der skønnes i Dansk Økonomi, efterår 2016 en større faktisk beskæftigelse end i regeringens 2025-grundforløb i de fleste år. Herudover skønnes den strukturelle beskæftigelse også større. Det betyder samlet set, at beskæftigelsesgap i nogle år vurderes at være større end i regeringens fremskrivning, mens det i andre år skønnes mindre. Det skønnes, at en øget beskæftigelse på personer forbedrer stillingen på de offentlige finanser med ca. 0,15 pct. af BNP. På basis af denne tommelfingerregel kan effekten af de forskellige skøn for beskæftigelsen beregnes. Herudover tillægges et bidrag fra de forskellige vurderinger af beskæftigelsesgap, som indgår i det sammenvejede konjunkturgap med en vægt på 0,6, og dermed påvirker konjunkturrensningen i beregningen af den strukturelle saldo

11 Det bemærkes, at saldoeffekten af forskellige skøn for den gennemsnitlige arbejdstid ikke medtages i beregningen. Privat forbrug I Dansk Økonomi, efterår 2016 skønnes det private forbrug at udgøre en større andel af BNP end i regeringens 2025-grundforløb. Det større private forbrug øger grundlaget for moms og punktafgifter, og forbedrer dermed stillingen på de offentlige finanser. Bidraget fra denne effekt beregnes som forskellen i makroforbrugskvoten, dvs. det private forbrug divideret med BNP. Denne forskel ganges på en gennemsnitlig afgiftssats på ca. 18 pct., som er beregnet på baggrund af De Økonomiske Råds makroøkonomiske model SMEC. Den gennemsnitlige afgiftssats er beregnet som det offentlige provenu fra afgifter pålagt privat forbrug divideret med det samlede private forbrug. Offentligt forbrug og investeringer Det offentlige forbrug er frem til 2020 dækket af udgiftslofter, hvorfor der skønnes samme reale forbrugsudgift som i regeringens 2025-grundforløb. Herefter fremskrives det offentlige forbrug med et neutralt (demografi- og velstandsreguleret) forløb, der indebærer lidt større vækstrater end Finansministeriets beregning af et neutralt forløb. De offentlige investeringer i Dansk Økonomi, efterår 2016 følger et beregningsteknisk forløb, der sikrer, at det offentlige kapitalapparat vokser i samme hastighed som det offentlige forbrug. I regeringens 2025-grundforløb følger investeringerne en politisk bestemt målsætning, der indebærer lavere vækstrater end det beregningstekniske princip. Bidraget til strukturel saldo beregnes som forskellen i de reale udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer. Det betyder, at forskellige skøn for de relative offentlige priser samt nævnereffekter fra forskellige BNP-skøn ikke medtages i beregningen. Nordsøindtægter og offentlige nettorenter Både Nordsøindtægterne og de offentlige nettorenter indgår som en særlig post i beregningen af strukturel saldo. Det betyder, at der bliver defineret et eksplicit strukturelt niveau for disse poster. Bidraget til forskellen i den strukturelle saldo beregnes dermed som forskellen i de strukturelle niveauer i Dansk Økonomi, efterår 2016 og regeringens 2025-grundforløb. Øvrige forhold De øvrige forhold dækker over en række modsatrettede effekter, som påvirker strukturel saldo. Det gælder eksempelvis udviklingen i de relative priser, som både påvirker de offentlige indtægter og udgifters andel af BNP

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Vurdering afspejler ikke 2025-plan De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt andet

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2014

Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Budgetoversigt 3. September 2015

Budgetoversigt 3. September 2015 Budgetoversigt 3 September 2015 Budgetoversigt 3 September 2015 Budgetoversigt 3 September 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Budgetoversigt 2. August 2015

Budgetoversigt 2. August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen 10. april 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Jonas Zielke Schaarup Østeuropæere ER en gevinst for statskassen Indvandrere fra Østeuropa bidrager her og nu med 16.000 kr. pr. person til den danske statskasse

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere