Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
|
|
- Bent Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår Indhold 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Offentlig saldo Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for den strukturelle saldo sammenlignet med regeringen Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016.docx
2 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2016 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo fra i Dansk Økonomi, efterår Det offentlige underskud skønnes at udgøre godt 11½ mia. kr. i 2016 og skønnes til 34 mia. kr. i 2017 og 24 mia. kr. i Tabel 1. Dekomponering af den offentlige saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 4,4 5,6 5,6 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 48,1 49,2 47,6 Pensionsafkastskat 43,4 9,5 10,3 Arbejdsmarkedsbidrag 91,7 95,3 98,9 Personskatter mv. 426,3 437,8 447,7 Moms 193,3 200,0 208,8 Registreringsafgift 18,8 18,6 19,3 Punktafgifter 74,6 75,3 81,9 Øvrige skatter og afgifter 151,0 156,6 165,0 Offentlige primære indtægter i alt 1051,6 1047,8 1085,1 Offentligt forbrug 530,5 542,6 557,5 Offentlige investeringer 71,7 72,7 74,1 Indkomstoverførsler 355,1 361,4 370,0 Subsidier (dansk finansieret) 39,5 39,4 40,4 Øvrige udgifter 56,4 58,0 59,9 Offentlige primære udgifter i alt 1053,1 1074,1 1101,8 Offentlige primære saldo -1,5-26,3-16,7 Nettorenteindtægter i off. sektor -10,0-7,7-7,3 Offentlige saldo, i alt -11,6-34,0-24,0 Kilde: Dansk Økonomi, efterår I forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, forår 2016 er den offentlige saldo forbedret med knap 31½ mia. kr. i 2016 og 7 mia. kr. i Den offentlige saldo er forværret med 1½ mia. kr. i 2018, jf. tabel
3 Tabel 2. Ændring i offentlig saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 0,2 0,3 0,1 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) -2,1-0,7-0,2 Pensionsafkastskat 14,9-4,8-9,2 Arbejdsmarkedsbidrag 1,9 1,7 1,2 Personskatter mv. 12,9 9,3 3,6 Moms -0,2-0,8-0,8 Registreringsafgift 1,8 0,6 0,8 Punktafgifter -2,1-3,5 1,8 Øvrige skatter og afgifter -1,7-2,3-1,9 Offentlige primære indtægter i alt 25,5-0,2-4,6 Offentligt forbrug 0,7 1,0 1,0 Offentlige investeringer 0,0 0,7 0,4 Indkomstoverførsler 3,2 2,0 0,9 Subsidier (dansk finansieret) 0,5 0,0-2,9 Øvrige udgifter 1,8 0,5 2,0 Offentlige primære udgifter i alt 6,1 4,1 1,4 Offentlige primære saldo 31,5 3,9-3,2 Nettorenteindtægter i off. sektor -0,2 3,1 1,7 Ændring i den offentlige saldo, i alt 31,4 7,0-1,5 Anm.: Positive tal viser en saldoforbedring, mens negative tal viser en saldoforværring. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2016 og Dansk Økonomi, forår Af tabel 3 fremgår ændringerne i de væsentligste makroøkonomiske størrelser siden Dansk Økonomi, forår 2016 (F16). Tabel 3. Ændring i makroøkonomiske forudsætninger E16 F BNP (realvækst) 1,0 2,0 2,2 1,1 2,0 2,3 Privat forbrug (realvækst) 2,0 2,3 2,4 2,0 2,3 2,3 Beskæftigelse (1.000 personer) Nettoledighed (1.000 personer) Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2016 og Dansk Økonomi, forår Nedenfor gennemgås ændringer i de vigtigste indtægts- og udgiftsposter
4 1.1 Offentlige indtægter Skønnet for nordsøindtægterne er opjusteret med ca. ¼ mia. kr. i 2016 og 2017, mens det er omtrent uændret i Den lille opjustering kan blandt andet henføres til en lidt højere oliepris. De forventede indtægter fra selskabsskatterne ekskl. Nordsø tager udgangspunkt i skønnet fra regeringens 2025-grundforløb opgjort som andel af BNP. På den baggrund er indtægterne nedjusteret med godt 2 mia. kr. i 2016, ¾ mia. kr. i 2017 og ¼ mia. kr. i 2018 i forhold til Dansk Økonomi, forår Indtægterne fra pensionsafkastskatten i 2016 er opjusteret med knap 15 mia. kr. De ventede indtægter er nedjusteret med 4¾ mia. kr. i 2017 og 9¼ mia. kr. i Opjusteringen i 2016 skyldes, at der ventes lavere rentestigninger gennem 2016 end forudsat i Dansk Økonomi, forår Den beskedne renteudvikling i 2016 medfører større rentestigninger i de efterfølgende år, hvilket reducerer de ventede indtægter i 2017 og Det skønnede provenu fra arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret med knap 2 mia. kr. i 2016, 1¾ mia. kr. i 2017 og 1¼ mia. kr. i Opjusteringen skyldes blandt andet, at der ventes en større lønsum end forudsat i Dansk Økonomi, forår Herudover skal opjusteringen ses i lyset af nye oplysninger om skatteindtægterne i 2015, der også påvirker niveauet i de efterfølgende år. Indtægterne fra personskatter mv. er opjusteret med knap 13 mia. kr. i 2016, 9¼ mia. kr. i 2017 og godt 3½ mia. kr. i Opjusteringen kan henføres til, at den personlige og skattepligtige indkomst er opjusteret. Det er afledt af en større beskæftigelse og en opjustering af lønkvoten. Momsindtægterne er nedjusteret med ¼ mia. kr. i 2016 og ¾ mia. kr. i 2017 og Den lille nedjustering kan blandt andet henføres til, at der skønnes en lavere inflation end i Dansk Økonomi, forår 2016, hvilket reducerer grundlaget for momsindtægterne. Provenuet fra registreringsafgiften er opjusteret med 1¾ mia. kr. i 2016, godt ½ mia. kr. i 2017 og ¾ mia. kr. i Opjusteringen skyldes blandt andet, at det private bilforbrug er opjusteret. Indtægterne fra punktafgifter er nedjusteret med godt 2 mia. kr. i 2016 og 3½ mia. kr. i I 2018 er indtægterne opjusteret med 1¾ mia. kr. Nedjusteringen i 2016 og 2017 skyldes blandt andet, at PSO-indtægterne ventes lavere end hidtil forudsat, mens opjusteringen i 2018 kan henføres til et større privat forbrug. De lavere PSO-indtægter påvirker ikke den offentlige saldo, idet de modsvares af tilsvarende lavere PSO-udgifter
5 De øvrige skatter og afgifter er nedjusteret med 1¾ mia. kr. i 2016, 2¼ mia. kr. i 2017 og knap 2 mia. kr. i Nedjusteringen dækker over en række modsatrettede poster, men kan blandt andet henføres til et lavere niveau for de offentlige afskrivninger. Dette påvirker dog ikke den offentlige saldo, idet afskrivningerne indgår på både indtægts- og udgiftssiden af den offentlige saldo. 1.2 Offentlige udgifter Skønnet for det nominelle og reale offentlige forbrug tager udgangspunkt i regeringens skøn fra 2025-grundforløbet, der blandt andet afspejler finanslovsforslaget for Fra 2018 og frem tages udgangspunkt i egne forudsætninger for prisudviklingen. På den baggrund er det offentlige forbrug nedjusteret med ¾ mia. kr. i 2016 og 1 mia. kr. i 2017 og Nedjusteringen i 2016 skyldes, at der ventes et lavere offentligt forbrug i forhold til finansloven for I 2017 skyldes nedjusteringen, at finanslovsforslaget for 2017 afspejler et lavere offentligt forbrug end de vedtagne udgiftslofter, der var lagt til grund for skønnet i Dansk Økonomi, forår Skønnet for det offentlige forbrug i 2018 dækker over omtrent samme reale niveau samt en nedjustering i det offentlige prisniveau. Udgifterne til offentlige investeringer tager i 2016 og 2017 udgangspunkt i regeringens skøn fra 2025-grundforløbet. Fra 2018 og frem følger de offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. et beregningsteknisk forløb, der indebærer, at det reale offentlige kapitalapparat vokser i samme takt som det offentlige forbrug. På den baggrund er de offentlige investeringer uændrede i 2016, og nedjusterede med ¾ mia. kr. i 2017 og knap ½ mia. kr. i Skønnet for antal modtagere af indkomstoverførsler tager afsæt i en DREAMfremskrivning fra maj 2016, mens skønnet for de gennemsnitlige ydelser tager udgangspunkt i regeringens 2025-grundforløb. På den baggrund er udgifterne nedjusteret med 3¼ mia. kr. i 2016, 2 mia. kr. i 2017 og knap ½ mia. kr. i Nedjusteringen dækker blandt andet over lavere udgifter til førtidspension og ressourceforløb. Udgifterne til subsidier tager udgangspunkt i niveauet fra regeringens grundforløb. På den baggrund er udgifterne til subsidier nedjusteret med ½ mia. kr. i 2016, omtrent uændrede i 2017 og opjusteret med knap 3 mia. kr. i De øvrige udgifter omfatter hovedsageligt overførsler til udlandet og offentlige kapitaloverførsler til virksomheder og husholdninger. Skønnet for de øvrige udgifter tager udgangspunkt i niveauet fra regeringens 2025-grundforløb, og er nedjusteret med 1¾ mia. kr. i 2016, ½ mia. kr. i 2017 og 2 mia. kr. i
6 2 Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Regeringens politiske tiltag fra Helhedsplan for et stærkere Danmark er ikke indarbejdet i prognosen for de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår Af den grund sammenlignes med regeringens 2025-grundforløb, der ligeledes ikke er baseret på de nye politiske tiltag. I Dansk Økonomi, efterår 2016 skønnes generelt lidt bedre realøkonomiske udsigter sammenlignet med regeringens 2025-grundforløb, jf. tabel 4. BNP-væksten skønnes til 1,0 pct. i 2016 og 2,0 pct. i 2017, mens regeringen skønner en vækst på 0,9 pct. i 2016 og 1,5 pct. i Den større BNP-vækst dækker blandt andet over en større vækst i det private forbrug. Tabel 4. Nøgletal vedrørende den makroøkonomiske prognose Dansk Økonomi, efterår 2016 BNP (realvækst, pct.) 1,0 2,0 2,2 2,0 1,9 1,9 Privat forbrug (realvækst, pct.) 2,0 2,3 2,4 2,1 2,2 2,7 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,2 0,5 1,0 0,6 0,4 1,2 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) grundforløb, august 2016 BNP (realvækst, pct.) 0,9 1,5 1,8 2,1 1,9 1,4 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,9 1,6 2,2 2,2 2,2 1,6 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,2 0,5 1,0 0,6 0,4 1,2 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) Anm.: Kolonnen dækker over den gennemsnitlige vækstrate eller ændring fra 2021 til Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregninger. 2.1 Offentlig saldo På kort sigt skønnes stillingen på den offentlige saldo at være mere positiv end regeringens skøn. Der skønnes således et underskud på 0,6 pct. af BNP i 2016 og 1,6 pct. af BNP i 2017, mens regeringen skønner underskud på hhv. 0,9 pct. af BNP i 2016 og 1,9 pct. af BNP i
7 Tabel 5. Den offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi, efterår 2016 Offentlig saldo -0,6-1,6-1,1-0,5 0,0 0,7 Nettorenter -0,5-0,4-0,3-0,3-0,3-0,3 Indtægter i alt 52,5 50,7 50,7 50,5 50,5 49,8 Udgifter i alt 52,6 52,0 51,5 50,7 50,2 48, grundforløb, august 2016 Offentlig saldo -0,9-1,9-1,6-1,1 0,0 0,0 Nettorenter -0,6-0,4-0,3-0,3-0,3-0,3 Indtægter i alt 52,0 50,3 49,8 49,5 50,1 49,5 Udgifter i alt 52,4 51,8 51,2 50,3 49,8 49,2 Forskel Offentlig saldo 0,4 0,2 0,5 0,6 0,0 0,7 Nettorenter 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1 0,1 Indtægter i alt 0,5 0,5 0,8 1,0 0,4 0,3 Udgifter i alt 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4-0,3 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregnigner. Den mere positive saldo kan henføres til, at de offentlige indtægter skønnes at udgøre en større andel af BNP end i regeringens skøn. De højere indtægter modsvares delvist af højere offentlige udgifter. 2.2 Offentlige indtægter I 2016 og 2017 skønnes de offentlige indtægter at udgøre ½ pct. af BNP mere end regeringens prognose, jf. tabel 6. De højere indtægter kan blandet andet henføres til, at der skønnes større indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag end regeringen. Denne forskel skyldes, at der skønnes en større beskæftigelse, og dermed også lønsum, end i regeringens prognose. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er forbundet med væsentlig usikkerhed, idet de afhænger af usikre forudsætninger om renteudviklingen og afkastet fra pensionsformuen. I 2016 og 2017 skønnes omtrent samme provenu som regeringen, mens der skønnes et lidt større provenu i 2018 og Forskellen kan henføres til forskellige forudsætninger for udviklingen i pensionsformuen. I hele perioden skønnes større indtægter fra afgifter i forhold til regeringens skøn. De forskellige skøn kan primært henføres til, at det private forbrug udgør en større andel af BNP end i regeringens prognose, hvilket øger grundlaget for moms og punktafgifter
8 Kildeskatterne skønnes at udgøre omtrent samme provenu som i regeringens fremskrivning. Det dækker blandt andet over, at der skønnes lavere indtægter fra aktieindkomstskatten som andel af BNP. I modsat retning trækker, at der skønnes større indtægter fra de personlige indkomstskatter som følge af et højere skøn for beskæftigelsen. Tabel 6. Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, efterår 2016 Indtægter i alt 52,5 50,7 50,7 50,5 50,5 49,8 Direkte skatter, heraf 30,8 29,0 28,6 28,6 28,5 28,0 Kildeskatter 20,4 20,4 20,1 19,9 19,7 19,1 Pensionsafkastskat 2,2 0,5 0,5 0,6 0,7 1,1 Øvrige 8,2 8,2 8,0 8,1 8,1 7,8 Afgifter 16,7 16,6 16,9 16,8 16,9 16,9 Andre skatter 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9 4, grundforløb, august 2016 Indtægter i alt 52,0 50,3 49,8 49,5 50,1 49,5 Direkte skatter, heraf 30,4 28,7 28,2 28,1 28,6 28,1 Kildeskatter 20,5 20,3 20,1 20,0 19,9 19,2 Pensionsafkastskat 2,1 0,6 0,2 0,3 1,0 1,1 Øvrige 7,9 7,9 7,8 7,8 7,7 7,7 Afgifter 16,6 16,5 16,5 16,4 16,4 16,3 Andre skatter 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 4,7 4,8 4,9 4,8 4,8 4,8 Forskel Indtægter i alt 0,5 0,5 0,8 1,0 0,4 0,3 Direkte skatter, heraf 0,3 0,3 0,4 0,5-0,1-0,1 Kildeskatter 0,0 0,1-0,1-0,1-0,2-0,1 Pensionsafkastskat 0,1-0,1 0,3 0,4-0,2 0,0 Øvrige 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,1 Afgifter 0,1 0,1 0,3 0,4 0,5 0,5 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1-0,1 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregninger
9 2.3 Offentlige udgifter De offentlige udgifter i Dansk Økonomi, efterår 2016 skønnes fra 2016 til 2020 at udgøre mellem ¼ og ½ pct. af BNP mere end regeringen. Forskellen kan primært henføres til, at det offentlige forbrug udgør en større andel af BNP end i regeringens prognose. Forskellen dækker over ens skøn for det reale offentlige forbrug samt forskellige skøn for den relative pris på offentligt forbrug i forhold til BNP-deflatoren. I 2025 skønnes det offentlige forbrug at udgøre en mindre andel af BNP end i regeringens 2025-grundforløb. Det kan primært henføres til en nævnereffekt fra et større BNP, idet der skønnes et lidt større realt offentligt forbrug end regeringen. Tabel 7. Offentlige udgifter Dansk Økonomi, efterår Pct. af BNP Udgifter i alt 52,6 52,0 51,5 50,7 50,2 48,9 Offentligt forbrug 26,5 26,3 26,0 25,8 25,5 25,1 Offentlige investeringer 3,6 3,5 3,5 3,4 3,3 3,3 Indkomstoverførsler 17,7 17,5 17,3 17,0 16,7 15,9 Subsidier 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 Øvrige udgifter 2,8 2,8 2,8 2,7 2,8 2, grundforløb, august 2016 Udgifter i alt 52,4 51,8 51,2 50,3 49,8 49,2 Offentligt forbrug 26,3 26,0 25,9 25,6 25,3 25,4 Offentlige investeringer 3,6 3,5 3,4 3,4 3,4 3,2 Indkomstoverførsler 17,7 17,5 17,1 16,7 16,5 16,2 Subsidier 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 Øvrige udgifter 2,8 2,8 2,8 2,7 2,8 2,7 Forskel Udgifter i alt 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4-0,3 Offentligt forbrug 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2-0,3 Offentlige investeringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,1 0,3 0,2-0,3 Subsidier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Øvrige udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregnigner
10 3 Skøn for den strukturelle saldo sammenlignet med regeringen På kort sigt skønnes i Dansk Økonomi, efterår 2016 omtrent den samme strukturelle saldo som i regeringens 2025-grundforløb, mens der på lang sigt skønnes en mere positiv strukturel saldo, jf. tabel 8. De omtrent ens skøn på kort sigt dækker over modsatrettede effekter fra de strukturelle Nordsøindtægter og den strukturelle beskæftigelse. På lang sigt er de strukturelle Nordsøindtægter dog omtrent ens, mens et større privat forbrug bidrager til at forbedre den strukturelle saldo yderligere. Den strukturelle saldo efter budgetlovens metode kan ikke opdeles på enkelte udgiftsog indtægtsposter. Bidraget fra de enkelte poster er dermed regnet som en isoleret virkning, der ikke tager højde for dynamiske virkninger. Metoden til beregning af de isolerede virkninger er beskrevet nærmere nedenfor. Tabel 8. Dekomponering af strukturel saldo Pct. af strukturelt BNP Det Økonomiske Råd -0,3-0,1 0,1 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Finansministeriet -0,4-0,2 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,1 0,0 Forskel 0,1 0,1 0,1 0,5 0,5 0,4 0,4 0,6 0,7 Bidrag til forskel: Beskæftigelse 0,3 0,1 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 Privat forbrug 0,1 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 Offentligt forbrug og investeringer 0,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,2-0,2-0,2-0,3 Nordsøindtægter -0,3-0,2-0,1 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1 Offentlige nettorenter 0,0-0,1-0,1-0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Øvrige forhold 0,0 0,2-0,4-0,1-0,1 0,0 0,1 0,3 0,3 Kilde: Helhedsplan for et stærkere Danmark (grundforløb) og egne beregninger. Beskæftigelse Der skønnes i Dansk Økonomi, efterår 2016 en større faktisk beskæftigelse end i regeringens 2025-grundforløb i de fleste år. Herudover skønnes den strukturelle beskæftigelse også større. Det betyder samlet set, at beskæftigelsesgap i nogle år vurderes at være større end i regeringens fremskrivning, mens det i andre år skønnes mindre. Det skønnes, at en øget beskæftigelse på personer forbedrer stillingen på de offentlige finanser med ca. 0,15 pct. af BNP. På basis af denne tommelfingerregel kan effekten af de forskellige skøn for beskæftigelsen beregnes. Herudover tillægges et bidrag fra de forskellige vurderinger af beskæftigelsesgap, som indgår i det sammenvejede konjunkturgap med en vægt på 0,6, og dermed påvirker konjunkturrensningen i beregningen af den strukturelle saldo
11 Det bemærkes, at saldoeffekten af forskellige skøn for den gennemsnitlige arbejdstid ikke medtages i beregningen. Privat forbrug I Dansk Økonomi, efterår 2016 skønnes det private forbrug at udgøre en større andel af BNP end i regeringens 2025-grundforløb. Det større private forbrug øger grundlaget for moms og punktafgifter, og forbedrer dermed stillingen på de offentlige finanser. Bidraget fra denne effekt beregnes som forskellen i makroforbrugskvoten, dvs. det private forbrug divideret med BNP. Denne forskel ganges på en gennemsnitlig afgiftssats på ca. 18 pct., som er beregnet på baggrund af De Økonomiske Råds makroøkonomiske model SMEC. Den gennemsnitlige afgiftssats er beregnet som det offentlige provenu fra afgifter pålagt privat forbrug divideret med det samlede private forbrug. Offentligt forbrug og investeringer Det offentlige forbrug er frem til 2020 dækket af udgiftslofter, hvorfor der skønnes samme reale forbrugsudgift som i regeringens 2025-grundforløb. Herefter fremskrives det offentlige forbrug med et neutralt (demografi- og velstandsreguleret) forløb, der indebærer lidt større vækstrater end Finansministeriets beregning af et neutralt forløb. De offentlige investeringer i Dansk Økonomi, efterår 2016 følger et beregningsteknisk forløb, der sikrer, at det offentlige kapitalapparat vokser i samme hastighed som det offentlige forbrug. I regeringens 2025-grundforløb følger investeringerne en politisk bestemt målsætning, der indebærer lavere vækstrater end det beregningstekniske princip. Bidraget til strukturel saldo beregnes som forskellen i de reale udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer. Det betyder, at forskellige skøn for de relative offentlige priser samt nævnereffekter fra forskellige BNP-skøn ikke medtages i beregningen. Nordsøindtægter og offentlige nettorenter Både Nordsøindtægterne og de offentlige nettorenter indgår som en særlig post i beregningen af strukturel saldo. Det betyder, at der bliver defineret et eksplicit strukturelt niveau for disse poster. Bidraget til forskellen i den strukturelle saldo beregnes dermed som forskellen i de strukturelle niveauer i Dansk Økonomi, efterår 2016 og regeringens 2025-grundforløb. Øvrige forhold De øvrige forhold dækker over en række modsatrettede effekter, som påvirker strukturel saldo. Det gælder eksempelvis udviklingen i de relative priser, som både påvirker de offentlige indtægter og udgifters andel af BNP
Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019
Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige
Læs mereDansk Økonomi, forår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de offentlige
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereDe Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015
De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereKonjunkturvurdering og offentlige finanser
Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Vurdering afspejler ikke 2025-plan De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt andet
Læs mereFastsættelse af udgiftslofter for maj 2013
Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereLoftskorrektioner på FL17
Loftskorrektioner på FL17 December 2016 I forbindelse med efterårets forhandlinger om DK2025 Et stærkere Danmark og finansloven for 2017 blev der fremsat ændringsforslag til de gældende udgiftslofter for
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereNOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereKONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER
KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER Prognoseopdatering, februar 2018 KONJUNKTURVURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER PROGNOSEOPDATERING, FEBRUAR 2018 I det følgende præsenteres en opdatering af prognosen
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereOffentlige Finanser 2014
Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereKonjunkturvurdering og Offentlige finanser
Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereBilag 5 Skatteindtægter
Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereFastsættelse af udgiftslofter
d. 8.10.2013 Steffen Lind Udkast Fastsættelse af udgiftslofter Dette notat skitserer, hvordan udgiftslofterne er fastsat. Beskrivelsen er baseret på det materiale, Finansministeriet har offentliggjort,
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1
Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereOpdateret forløb: Grundlag for udgiftslofter Oktober 2019
Opdateret 2025- forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023 Oktober 2019 Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023 Oktober 2019 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereKorrektioner af gældende udgiftslofter 3. oktober 2019
Korrektioner af gældende udgiftslofter 3. oktober 2019 Sammen med det genfremsatte finanslovforslag for 2020 har regeringen fremsat forslag til ændring af de gældende udgiftslofter for 2020 til 2022. Ændringerne
Læs merePressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009
Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereBudgetoversigt 1 Maj 2015
Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mere