Sundhedsledelse 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsledelse 2011"

Transkript

1 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger tilbydes medarbejderne?... 3 Hvorfor er de sundhedsfremmende ordninger indført?... 6 Hvorfor er der endnu flere sundhedsfremmende ordninger i virksomhederne?... 8 Effekten af de sundhedsfremmende ordninger Ledernes holdninger i forhold til sundhedsledelse Ledernes handlinger i forhold til sundhedsledelse Afskaffes nogle sundhedsfremmende ordninger? Målsætninger og evaluering Har lederne den relevante viden? Rygepolitik Indledning Lederne har med en række undersøgelser i 2003, 2005, 2008 og nu 2011 sat fokus på udviklingen af sundhedsfremmende ordninger i virksomhederne. Hvilke ordninger eksisterer, hvorfor har man dem og hvilke effekter har de. Der har gennem disse år været betydelige ændringer indenfor dette felt, og dette års undersøgelse tyder på, at virksomhederne i de senere år i stadig større grad har afklaret, hvilke ordninger de ønsker at have og har erfaret positive resultater med, både med hensyn til medarbejdertilfredshed, lavere sygefravær og højere produktivitet. Resume Langt de fleste virksomheder tilbyder syge-/sundhedsforsikringer til medarbejderne. Der er sket en markant stigning gennem årene. Hvor 36 procent af virksomhederne tilbød syge- /sundhedsforsikringer i 2003 er det i procent af virksomhederne. Undersøgelsen viser, at virksomhederne tilbyder en mangfoldighed af tilbud til fremme af sundheden. Det generelle billede er, at der samlet set er sket en vækst. Ser man på baggrunden for at indføre ordningerne spiller flere forskellige forhold ind. De tre vigtigste er ønske om at øge medarbejdertilfredsheden, ønske om at øge medarbejdernes motivation og engagement samt ønske om at nedbringe sygefraværet. Der er en god sammenhæng mellem baggrunden for at indføre ordningerne og effekten heraf. Det må ses som udtryk for, at indførelse af sundhedsordninger sker ud fra en gennemtænkt beslutningsproces, som i bred forstand sikrer, at ordningerne skaber værdi for virksomheden som helhed. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden 29. september oktober 2011 og baserer sig på svar fra medlemmer af Ledernes spørgepanel. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, eller senioranalytiker Peter Lyngse, Tlf.: I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er udtryk for en fejl, men skyldes at procentangivelsen er afrundet. De fleste tabeller er sorteret så de hyppigste svar i kolonne 2 står øverst. 2

3 Hvilke sundhedsordninger tilbydes medarbejderne? Den mest udbredte ordning er sundhedsforsikringer, som findes på 78 procent af virksomhederne. Kun 30 procent af de offentlige virksomheder har sundhedsforsikringer, mens det gælder for 84 procent af de private. Der er også meget stor udbredelse af gratis frugt (68 ) og over halvdelen af virksomhederne tilbyder sund mad i kantinerne. Der er her store forskelle mellem brancherne, idet kun 40 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne og 43 procent af virksomhederne i handel tilbyder kantine med sund mad, mens det gælder for hele 74 procent af virksomhederne i servicesektoren. Der er næsten nogen sundhedsfremmende ordninger, som virksomhederne decideret ønsker at tilbyde. Ud over de nævnte ordninger er der på virksomhederne en mangfoldighed af andre tilbud til fremme af sundheden. Blandt svarene kan nævnes: Akupunktur, hjertestartere, daglig meditation, sportsaktiviteter, fodpleje, fitness, kiropraktor, fysioterapi. Tabel 1. Hvilke sundhedsordninger tilbydes Syge-/sundhedsforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom Tilbyder det i dag Overvejer at tilbyde det Ønsker at tilbyde det Har det Gratis frugt Madordning, der giver mulighed for sund mad, for eksempel i kantine Adgang til psykologisk rådgivning Motions- eller idrætstilbud (f.eks. tilbud på virksomheden eller tilskud til andre tilbud) Massage Hjælp til rygestop Vaccinationstilbud (f.eks. influenza) Hjælp til alkoholafvænning Rådgivning om stress Forebyggende helbredsundersøgelser Hjælp til anden misbrugsafvænning (f. eks. narkotika, spil, medicin) Temamøder eller lignende om kostvejledning Individuel rådgivning om ændring af livsstil/sundhed Andre sundhedsfremmende ordninger

4 Udvikling over tid i hvilke sundhedsordninger der tilbydes I store træk er det sådan, at alle de sundhedsfremmende ordninger, som virksomhederne tilbyder medarbejderne, bliver stadig mere udbredt fra år til år. Væksten er særlig stor, når det gælder sundhedsforsikringer og rygestop. Rygestop toppede i 2008 i forbindelse med indførelse af rygelovgivningen. Hjælp til alkoholafvænning fik et meget kraftigt løft i 2008, men er nu tilbage på samme niveau som i 2003 og 2005, dvs. 40 procent. Der er en række emner, der har været spurgt om i tidligere år, ligesom nogle af formuleringerne har været en smule anderledes i 2003 og 2005 end i de to seneste undersøgelser. Der er små fald i andelen af virksomheder, der tilbyder medarbejderne massage eller vaccination. Tabel 1A. Udvikling over tid i hvilke sundhedsordninger der tilbydes Syge-/sundhedsforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom Gratis frugt Madordning, der giver mulighed for sund mad, for eksempel i kantine Adgang til psykologisk rådgivning Motions- eller idrætstilbud (f.eks. tilbud på virksomheden eller tilskud til andre tilbud) Massage Hjælp til rygestop Vaccinationstilbud (f.eks. influenza) Hjælp til alkoholafvænning Rådgivning om stress Forebyggende helbredsundersøgelser Hjælp til anden misbrugsafvænning (f. eks. narkotika, spil, medicin) 28 Temamøder eller lignende om kostvejledning Individuel rådgivning om ændring af livsstil/sundhed Andre sundhedsfremmende ordninger

5 Jo flere ansatte der er på virksomheden, jo flere sundhedsfremmende ordninger tilbydes medarbejderne. Virksomheder med over 500 ansatte tilbyder i gennemsnit 8 ordninger, mens virksomheder med medarbejdere kun tilbyder halvt så mange. Figur 1 Antal sundhedsfremmende ordninger fordelt efter virksomhedens antal medarbejdere i 2011 Fra 2008 til 2011 steg det gennemsnitlige antal af tilbudte ordninger kun ganske lidt, nemlig fra 5,7 til 5,9. Tabel 1B. Udvikling i gennemsnitlig antal ordninger pr. virksomhed fordelt efter antal ansatte Ændring 1-9 ansatte 1,8 2,8 1, ansatte 4,0 4,2 0, ansatte 5,2 5,2 0,0-249 ansatte 5,7 6,2 0, ansatte 6,2 6,5 0,3 Over 500 ansatte 7,4 8,0 0,6 Alle virksomheder 5,7 5,9 0,2 På EU-Plan opdeler man virksomhederne i mikrovirksomheder, som har under 10 medarbejdere, små virksomheder med under 50 beskæftigede og mellemstore virksomheder der har under 250 beskæftigede. Som det ses tilbyder de små og mellemstore virksomheder færre ordninger end de store og væksten i antal tilbudte ordninger er også mindre end hos de store virksomheder. Tabel 1C Udvikling i gennemsnitlig antal ordninger pr. virksomhed fordelt efter antal ansatte Ændring Under 250 ansatte 4,7 4,9 0,2 Mindst 250 ansatte 7,0 7,6 0,5 5

6 Hvorfor er de sundhedsfremmende ordninger indført? Den store udbredelse og vækst af sundhedsfremmende ordninger er i det væsentlige resultat af ledelsens initiativer. Det sker oftest på initiativ fra topledelsen. Tabel 2. På hvis initiativ er virksomhedens sundhedsfremmende ordninger typisk indført? Angiv et eller flere svar Topledelsen 54 Mellemlederne 32 Medarbejderne 31 Fælles beslutning 19 HR-/personaleafdelingen 29 /Andet 9 Der er mange forskellige forhold, som alle har stor betydning for at virksomhederne har indført de forskellige sundhedsfremmende ordninger. De allervigtigste er ønske om at øge medarbejdertilfredsheden, som 74 procent angiver, har haft stor betydning, samt ønske om at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde (70 procent). Andre vigtige forhold er ønsker om at nedbringe sygefraværet (67 procent), om at forbedre medarbejdernes helbred (60 procent) samt at fastholde medarbejdere (60 procent). 58 procent siger, at et ønske om at øge produktiviteten har haft stor betydning for indførelsen. 6

7 Tabel 3. Hvad vurderer du havde indflydelse på beslutningen om at indføre de sundhedsfremmende ordninger, der er på virksomheden? Mindre Ingen Stor betydnintydning Lille be- betydninning betyd- Ønske om at øge medarbejdertilfredsheden Ønske om at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde Ønske om at nedbringe sygefraværet Ønske om at forbedre medarbejdernes helbred Fastholde medarbejdere Øge produktiviteten Gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere Ønske om at forebygge stress Forbedre/sikre virksomhedens image Det var et ønske fra medarbejderne Andet Sammenholder man svarene fra 2011, med svarene på de samme spørgsmål i 2008 er den største forskel, at der er langt færre, der svarer ved i år. Ledere er altså blevet mere afklarede på beslutningerne omkring sundsfremmende ordninger og har tilsyneladende fået større viden om deres egen indsats. Den anden store forskel er, at der i 2011 er 13 procentpoint flere der peger på, at ønsket om at fremme produktiviteten har stor betydning og 9 procentpoint flere end i 2008 nævner ønsket om at nedbringe sygefraværet. Til gengæld er der et fald på 7 procentpoint i de der svarer, at formålet er at fastholde medarbejdere. 7

8 Tabel 3A. Ændring fra i procentpoint. Stor betydning Mindre betydning Lille betydning Ingen betydning Ønske om at nedbringe sygefraværet -6 Ønske om at forebygge stress -7 Ønske om at øge medarbejdertilfredsheden Forbedre/sikre virksomhedens image Gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere Fastholde medarbejdere Øge produktiviteten Det var et ønske fra medarbejderne Andet Note: Spørgsmålene ønske om at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde samt ønske om at forbedre medarbejdernes helbred indgik i undersøgelsen fra 2008 og er derfor med i sammenligningen. Hvorfor er der endnu flere sundhedsfremmende ordninger i virksomhederne? Når man spørger lederne om årsagen til, at der er endnu flere sundhedsfremmende ordninger i deres virksomheder, er der tre svar, der kommer ud med næsten lige stor hyppighed, nemlig Det er for dyrt, Vi har de ordninger, vi ønsker og Der er andre ledelsesopgaver, som er prioriteret højere. Der er meget stor forskel mellem ledernes svar på dette spørgsmål i år og for tre år siden. Der er markant flere der nu svarer Vi har de ordninger vi ønsker. En stigning fra 16 til 42 procent. Der er også langt færre ved svar i 2011 end i Til dette spørgsmål er svarene faldet fra i gennemsnit 23 procent til 16 procent. Begge tal kan ses som udtryk for, at virksomhedernes ledere i løbet af de tre år, i væsentligt højere grad har fået gennemtænkt og afklaret, hvordan sundhedsforhold skal indgå i ledelsen og har fundet et niveau, de finder passende. Der er også markant flere i 2011 end i 2008, der afviser ordninger med den begrundelse, at det er for dyrt. Der er 14 procentpoint flere der tillægger prisen stor betydning og et tilsvarende fald i ved og ingen betydning. En del ledere nævner i kommentarerne til dette spørgsmål, at reglerne for beskatning af sundhedsordninger sætter en stopper for deres tiltag. Andre nævner forhold som at Fokus er et andet. Mere vendt direkte mod effektiviseringer og optimeringer og atter andre peger på virksomhedernes ønske om at have et relativt ensartet niveau i de forskellige lande, de arbejder i. 8

9 Tabel 4. Hvad vurderer du er årsagen til, at der er (endnu flere) sundhedsfremmende ordninger i din virksomhed? Stor betydning betydning tydning betydning Mindre Lille be- Ingen Det er for dyrt Vi har de ordninger, vi ønsker Der er andre ledelsesopgaver, som er prioriteret højere Der har været ønsker fra hverken medarbejdere eller ledere Den enkeltes sundhed er en privat sag Andet Tabel 4A. Svarene på samme spørgsmål fra undersøgelsen i 2008 Stor betydning Mindre betydning Lille betydning Ingen betydning Der er andre ledelsesopgaver, som er prioriteret højere Det er for dyrt Der har været ønsker fra hverken medarbejdere eller ledere Den enkeltes sundhed er en privat sag Vi har de ordninger, vi ønsker Andet Lederne vurderer, at der er opbakning til virksomhedens sundhedsfremmende ordninger fra alle lag i virksomheden. Denne vurdering er næsten uændret fra 2008 til i dag. De øvrige ledere oplever, at topledelsen bakker de sundhedsfremmende ordninger op, i nær samme omfang, som topledelsen selv mener de gør det. 77 procent af toplederne svarer, at de i høj grad bakker til de sundhedsfremmende ordninger op, men kun omkring 50 procent af de øvrige ledere oplever, at topledelsen i høj grad bakker de sundhedsfremmende ordninger op. Tabel 5. Er der opbakning til virksomhedens sundhedsfremmende ordninger blandt (forsøg at give en samlet generel vurdering for alle de ordninger, der er gældende i virksomheden i dag) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet Topledelsen Mellemlederne De øvrige medarbejdere

10 Effekten af de sundhedsfremmende ordninger 76 procent af Lederne mener at virksomhedens sundhedsfremmende ordninger har en positiv indflydelse på Medarbejdertilfredsheden. De har næsten lige så høj vurdering af betydningen for Lavere sygefravær og Motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Langt færre, men dog stadig hele 40 procent, mener sundhedsordningerne skaber højere tilbagetrækningsalder for medarbejderne, og 55 procent mener, at det i nogen eller høj grad gavner tilliden til ledelsen. Sammenligner man den vurdering, lederne har af effekten af sundhedsfremmeordningerne med de faktorer lederne angiver som årsager til indførelsen af sundhedsfremme, er der meget god overensstemmelse mellem, hvad virksomhederne ønskede at opnå og de områder, hvor de oplever resultater. De fem væsentligste grunde til, at virksomhederne valgte at arbejde med sundhedsfremme er samtidig de fem områder, hvor sundhedsfremmeordningerne vurderes at have haft den mest positive indflydelse på (se også tabel 3). Tabel 6. Vurderer du, at virksomhedens sundhedsfremmende ordninger har en positiv indflydelse på: I høj I nogen I mindre Slet grad grad grad Medarbejdertilfredsheden Lavere sygefravær Motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne At fastholde medarbejdere Medarbejdernes helbred Virksomhedens image og brand At gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere Øget produktivitet Mindre stressede medarbejdere Tilliden til ledelsen At skabe højere tilbagetrækningsalder for medarbejderne De senere års praktiske erfaringer med de mange sundhedsfremmende ordninger betyder, at lederne i højere grad har en vurdering af effekten af ordningerne, så væsentligt færre svarer ved. De største ændringer siden 2008 er, at 24 procent af lederne i år mener, at sundhedsaktiviteterne i høj grad giver øget produktivitet, mod kun 14 procent i Tilsvarende vurderer 28 procent, at det giver lavere sygefravær, mod kun 20 procent i Hvad angår produktivitetsstigningen kommer langt størstedelen af ændringen ved at ved -svarene bliver mere end halveret, med et fald fra 12 og helt ned til 5 procent. 10

11 Helt i tråd med disse ændringer, er der i procentpoint flere end i 2008 der mener, at sundhedsordningerne i høj grad giver mindre stressede medarbejdere, og 5 procentpoint flere der siger, at det har en positiv indflydelse på motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne Ledernes holdninger i forhold til sundhedsledelse Der er særdeles stor enighed om udsagnene om, at Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet samt Som leder bør jeg selv aktivt benytte virksomhedens sundhedsfremmende ordninger. Henholdsvis 68 og 58 procent er i høj grad enige i disse udsagn. Der er næsten ingen ændring i svarene i forhold til Noget færre, men stadig fire ud af ti ledere, mener, at sundhed bør være et element i virksomhedens personalepolitik og at fokus på medarbejdernes sundhed er et naturligt element i udøvelse af ledelse. Holdningen til, hvorvidt sundhedsfremmende ordninger kun skal indføres i det omfang, det giver et positivt økonomisk resultat for virksomheden, har flyttet sig betydeligt fra 2008 til Det gælder nu som i 2008, at lederne absolut er enige i dette synspunkt. Kun 10 procent er i høj grad enige, mens dobbelt så mange slet er enige. Dette er således et af de spørgsmål, hvor der har været størst ændring i ledernes holdninger i perioden. Lederne opfatter stadig sundhed som en privat sag, som lederen skal blande sig i. Seks ud af ti ledere mener således, at sundhed er en privatsag, mens kun 6 procent mener, at lederen skal blande sig i medarbejdernes sundhed. 11

12 Tabel 7. I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? I nogedre I min- I høj grad grad grad Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet Som leder bør jeg selv aktivt benytte virksomhedens sundhedsfremmende ordninger Fokus på medarbejdernes sundhed er et naturligt element i udøvelse af ledelse Sundhed bør være et element i virksomhedens personalepolitik Som leder vil jeg fortrinsvis ansætte personer med en sund livsstil Som leder er det naturligt at inddrage sundhed i medarbejdersamtaler Som leder er jeg villig til at påtale usund livsstil hos den enkelte medarbejder Som leder vil jeg undgå at ansætte markant overvægtige personer Sundhedsfremmende ordninger skal kun indføres i det omfang, de giver et positivt økonomisk resultat for virksomheden Sundhed er en privat sag, som lederen skal blande sig i Den enkelte medarbejder skal have kontant belønning, hvis vedkommende har lavt sygefravær Afdelingen/teamet skal have kontant belønning, hvis de har lavt sygefravær Som leder skal jeg have kontant belønning, hvis mine medarbejdere har lavt sygefravær Slet Ledernes handlinger i forhold til sundhedsledelse Ledernes svar på spørgsmålene om at have samtaler om, påtale og eventuelt afskedige medarbejdere på grund af sygefravær, stress, alkoholmisbrug eller overvægt har ændret sig nævneværdigt fra 2008 til i dag. Det er altså sådan, at der er behov for flere eller færre samtaler om sygefravær eller at der iværksættes hårdere sanktioner, selv om situationen på arbejdsmarkedet har ændret sig grundlæggende fra 2008, hvor der var meget store problemer med at rekruttere og fastholde arbejdskraft til nutidens arbejdsmarked med en højere arbejdsløshed. Problemerne med stress er så udbredt, at to ud af tre ledere har haft samtaler med medarbejdere om stress inden for de sidste tre år. 12

13 44 procent af lederne har henvist medarbejdere til psykolog indenfor de sidste tre år. Så psykologbistand er et tabu, men inddrages som et helt naturligt element i personaleledelsen. Det ser dog ud som om, at der her er en forskel mellem mande- og kvindefag. Undersøgelsen har spurgt om kønnet på lederens medarbejdere, men der er data om brancher og sektorer. I den offentlige sektor har 64 procent af lederne en eller flere gange henvist en medarbejder til psykolog, mens dette kun gælder for 41 procent i den private sektor, 31 procent i bygge- og anlægsbrancherne, og 38 procent i industrien. Der er også en forskel mellem kvindelige og mandlige ledere. Kvindelige ledere henviser i alle brancher og sektorer langt oftere medarbejdere til psykolog end mandlige. 54 procent af de kvindelige ledere har henvist medarbejdere til psykolog indenfor de sidste tre år, mens det kun gælder for 40 procent af de mandlige ledere. En del ledere har måttet afskedige medarbejdere på grund af sygefravær. Hver tredje leder har gjort det en eller flere gange inden for de sidste tre år. 58 procent af lederne har haft en eller flere samtaler med medarbejdere om for højt sygefravær, 24 procent om for højt alkoholforbrug, 9 procent om andet misbrug (narkotika, spil, medicin), og 7 procent har inden for de sidste tre år bedt en medarbejder om at tabe sig. For højt sygefravær leder i vid udstrækning til afskedigelse. Hver tredje leder, 34 procent, har afskediget en eller flere medarbejdere på grund af for højt sygefravær indenfor de sidste tre år. Dette skal sammenholdes med at 58 procent af lederne har haft samtaler med medarbejdere om dette emne. Når det drejer sig om misbrug af alkohol eller andet som narkotika, spil, medicin har cirka en tredjedel af de ledere, der har haft samtaler med medarbejdere om problemerne, også afskediget en eller flere medarbejdere på grund af disse forhold. 24 procent har haft samtale om for højt alkoholforbrug og 10 procent har afskediget. 9 procent har haft samtale om andet misbrug (narkotika, spil, medicin) og 3,5 procent har afskediget. Problemerne vedrørende stress og overvægt klares næsten altid, uden at det ender med afskedigelse. 64 procent af lederne har haft samtaler med medarbejdere om stress, mens kun 4 procent af lederne har afskediget en medarbejder på grund af stress. Tilsvarende har 7 procent bedt en medarbejder om at tabe sig og 1 procent har afskediget på grund af overvægt. 13

14 Tabel 8. Har du i dit nuværende job inden for de seneste tre år: Ja, en Ja, flere enkelt gange gang Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt sygefravær Afskediget en medarbejder på grund af for højt sygefravær Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om stress Nej Afskediget en medarbejder på grund af stress Henvist en medarbejder til psykolog Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt alkoholforbrug Afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om andet misbrug (narkotika, spil, medicin) Afskediget en medarbejder på grund af andet misbrug (narkotika, spil, medicin) , Bedt en medarbejder om at tabe sig Afskediget en medarbejder på grund af overvægt Afskaffes nogle sundhedsfremmende ordninger? Kun hver ottende virksomhed har inden for de sidste tre år stoppet en eller flere sundhedsfremmende ordninger Tabel 9. Har din virksomhed inden for de seneste tre år stoppet nogen sundhedsfremmende ordninger? Ja Nej Blandt de ordninger der er afskaffet, topper massage. Noget færre, men stadig hver fjerde virksomhed der har stoppet ordninger, har stoppet gratis frugt og motions- eller idrætstilbud. Noget færre har stoppet de øvrige tilbud, for eksempel har kun 8 procent valgt at stoppe sundhedsforsikringer. Ser man på udviklingen i samtlige virksomheder, får man et billede af både frem- og tilbagegangen af blandt de forskellige tilbud. Her ser man, at 5 procent af samtlige virksomheder har stoppet tilbud om massage. Så når man i tabel 1A kan se at andelen af virksomheder, der tilbyder medarbejderne massage er faldet fra 44 procent i 2008 til 43 procent i 2011, dækker dette reelt over, at der er fem procentpoint flere virksomheder der har afskaffet massagetilbuddet, mens fire procentpoint nye må være kommet til. Der er også en del virksomheder der har stoppet ordninger med motions- og idrætstilbud eller gratis frugt. 14

15 Tabel 9A. Har din virksomhed inden for de seneste tre år stoppet nogen sundhedsfremmende ordninger? - hvis ja- Hvilke? Angiv et eller flere svar Virksomheder, der har stoppet ordninger Massage 40 Gratis frugt 24 Motions- eller idrætstilbud (f.eks. tilbud på virksomheden eller tilskud til andre tilbud) 23 Forebyggende helbredsundersøgelser 12 Hjælp til rygestop 12 Madordning, der giver mulighed for sund mad, for eksempel i kantine 10 Vaccinationstilbud (f.eks. influenza) 10 Syge-/Sundhedsforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom 8 Temamøder eller lignende om kostvejledning 8 Individuel rådgivning om ændring af livsstil/sundhed 6 Rådgivning om stress 4 Adgang til psykologisk rådgivning 4 Andre sundhedsfremmende ordninger 4 Hjælp til alkoholafvænning 3 Hjælp til anden misbrugsafvænning (f. eks. narkotika, spil, medicin) 0 Begrundelsen for at afskaffe sundhedsfremmende ordninger har først og fremmest været økonomiske, hvilket 72 procent af lederne angiver som årsag. Tabel 9B Hvad var den primære årsag? De blev brugt 16 Af økonomiske årsager 72 Andet 12 Målsætninger og evaluering Kun hver sjette virksomhed har udarbejdet specif målsætninger for større eller mindre dele af deres indsats for at fremme medarbejderne sundhed. Tabel 10. Har din virksomhed udarbejdet specif målsætninger for (dele af) sundhedsfremmeindsatsen? Ja Nej Langt de fleste af de virksomheder, der har udarbejdet målsætninger for deres indsats for at fremme medarbejderne sundhed, følger op ved helt eller delvist at evaluere resultaterne. 15

16 Tabel 10A. Evalueres der på, om målsætningerne opfyldes? Ja Ja, delvist Nej Og det er både topledelsen, mellemlederne og medarbejderne der bliver evalueret. Tabel 10B. Hvem bliver evalueret? (Sæt gerne flere markeringer) Andel blandt de der (delvist) evalueres Topledelsen 63 Mellemlederne 75 Medarbejderne 67 5 Har lederne den relevante viden? Ledere føler sig i noget højere grad end i 2008 klædt på til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om helbredsproblemer/ dårlig sundhed/ livsstil. Der er 11 procentpoint flere, der nu føler sig i høj grad parate, men omvendt er der også flere, der har erkendt at de slet har den ønskede kunnen på disse områder. De emner lederne har haft flest samtaler om, er også de emner, hvor lederne føler sig mest sikre på, at de har den nødvendige kunnen. Der er dog stor forskel på, i hvilket omfang lederne føler sig klædt på til at tackle de forskellige temaer, som en medarbejdersamtale kan handle om. De er klart bedst rustet til samtaler om sygefravær. I betydeligt lavere grad til problemer med stress og i endnu lavere grad er de klædt på problemer med alkoholmisbrug, andet misbrug og usund livsstil procent af lederne føler sig slet eller kun i mindre grad klædt på til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om alkoholmisbrug, andet misbrug og usund livsstil. 22 procent af lederne føler sig i mindre grad eller slet klædt på til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om stress, hvilket skal ses i lyset af at 64 procent af disse ledere har haft en samtale med en medarbejder om stress i løbet af de sidste tre år. 16

17 Tabel 11. Føler du dig klædt på som leder til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om: I nogen I mindre I høj grad Slet grad grad Sygefravær Stress Alkoholmisbrug Andet misbrug Usund livsstil Gennemsnit Gennemsnit For alle fem kategorier af problemer gælder, at jo mere erfaring lederen har med samtaler og afskedigelser, jo bedre føler han sig påklædt. Rygepolitik 94 procent af alle virksomheder har en rygepolitik. Tabel 12. Har virksomheden en rygepolitik? Ja Nej Der er stor variation i virksomhedernes rygepolitr. Næsten alle virksomheder tillader på en eller flere måder rygning i løbet af arbejdsdagen. Det mest udbredte er, at rygning tillades udendørs (68 procent) og/eller i særlige rygeområder på virksomhederne (25 procent). Seks procent af virksomhederne har fuldstændigt forbud mod rygning i arbejdstiden. Man skal dog være opmærksom på, at i hver tredje af disse virksomheder er rygning tilladt for eksempel i frokostpausen eller i andre selvbetalte pauser. En del ledere nævner, at der er rygeregler, der relaterer sig til forholdet til kunder, patienter, elever med videre. Der er også ledere, der eksplicit nævner, at virksomheden godt nok har rygeregler, men at de overholdes. Tabel 12a. Hvilke regler har I på virksomheden for rygning? Angiv et eller flere svar Andel af alle virksomheder (også de der har rygepolitik) Rygning er forbudt i arbejdstiden uanset, hvor du befinder dig 6 Rygning er forbudt på matriklen 7 Rygning er tilladt udendørs 68 Rygning er tilladt i særlige rygeområder på virksomheden 25 Rygning er tilladt på alle cellekontorer/enmandskontorer 1 Andet 4 17

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Nej 47,3% Ja 52,7% 1 Besparelser på personalegoder Uddannelse efter medarbejdernes ønske Behandling Kommunikation Mad og drikke Andet 0% 5% 10%

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Sammenhæng mellem

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN

SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN SYDDANMARK Det Gode Arbejdsliv SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN Klokken ringer ind til motion i VandCenter Syd Guldkorn til at holde på en guldgrube af viden og erfaring 1 intro Tekst: Jens Kurt Jørgensen

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

AM 2012 Julie Wedell-Wedellsborg Tlf.: 26797122 Mail: jww@alectia.com

AM 2012 Julie Wedell-Wedellsborg Tlf.: 26797122 Mail: jww@alectia.com Forretningsdrevet sundhedsfremme - en integreret indsats AM 2012 Julie Wedell-Wedellsborg Tlf.: 26797122 Mail: jww@alectia.com Keld Thornæs Underdirektør Kontakt: kth@lsb.dk Rådgivningscentre 150.000 private

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen

Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen 27. juli 2015 Ordensregler for SOSU Aarhus Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen På SOSU Aarhus tager den enkelte ansvar for sine handlinger og indgår i et fællesskab, der er præget af

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Ledernes Hovedorganisation

DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Ledernes Hovedorganisation DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Ledernes Hovedorganisation PUBLIKATIONSBETINGELSER

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015 Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Positiv udvikling i malerfaget (side 2) Der har generelt været en positiv udvikling i malerfaget i første halvdel af. Således havde 39 % af virksomhederne stigende

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere