Sundhedsledelse 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsledelse 2011"

Transkript

1 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger tilbydes medarbejderne?... 3 Hvorfor er de sundhedsfremmende ordninger indført?... 6 Hvorfor er der endnu flere sundhedsfremmende ordninger i virksomhederne?... 8 Effekten af de sundhedsfremmende ordninger Ledernes holdninger i forhold til sundhedsledelse Ledernes handlinger i forhold til sundhedsledelse Afskaffes nogle sundhedsfremmende ordninger? Målsætninger og evaluering Har lederne den relevante viden? Rygepolitik Indledning Lederne har med en række undersøgelser i 2003, 2005, 2008 og nu 2011 sat fokus på udviklingen af sundhedsfremmende ordninger i virksomhederne. Hvilke ordninger eksisterer, hvorfor har man dem og hvilke effekter har de. Der har gennem disse år været betydelige ændringer indenfor dette felt, og dette års undersøgelse tyder på, at virksomhederne i de senere år i stadig større grad har afklaret, hvilke ordninger de ønsker at have og har erfaret positive resultater med, både med hensyn til medarbejdertilfredshed, lavere sygefravær og højere produktivitet. Resume Langt de fleste virksomheder tilbyder syge-/sundhedsforsikringer til medarbejderne. Der er sket en markant stigning gennem årene. Hvor 36 procent af virksomhederne tilbød syge- /sundhedsforsikringer i 2003 er det i procent af virksomhederne. Undersøgelsen viser, at virksomhederne tilbyder en mangfoldighed af tilbud til fremme af sundheden. Det generelle billede er, at der samlet set er sket en vækst. Ser man på baggrunden for at indføre ordningerne spiller flere forskellige forhold ind. De tre vigtigste er ønske om at øge medarbejdertilfredsheden, ønske om at øge medarbejdernes motivation og engagement samt ønske om at nedbringe sygefraværet. Der er en god sammenhæng mellem baggrunden for at indføre ordningerne og effekten heraf. Det må ses som udtryk for, at indførelse af sundhedsordninger sker ud fra en gennemtænkt beslutningsproces, som i bred forstand sikrer, at ordningerne skaber værdi for virksomheden som helhed. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden 29. september oktober 2011 og baserer sig på svar fra medlemmer af Ledernes spørgepanel. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, eller senioranalytiker Peter Lyngse, Tlf.: I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er udtryk for en fejl, men skyldes at procentangivelsen er afrundet. De fleste tabeller er sorteret så de hyppigste svar i kolonne 2 står øverst. 2

3 Hvilke sundhedsordninger tilbydes medarbejderne? Den mest udbredte ordning er sundhedsforsikringer, som findes på 78 procent af virksomhederne. Kun 30 procent af de offentlige virksomheder har sundhedsforsikringer, mens det gælder for 84 procent af de private. Der er også meget stor udbredelse af gratis frugt (68 ) og over halvdelen af virksomhederne tilbyder sund mad i kantinerne. Der er her store forskelle mellem brancherne, idet kun 40 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne og 43 procent af virksomhederne i handel tilbyder kantine med sund mad, mens det gælder for hele 74 procent af virksomhederne i servicesektoren. Der er næsten nogen sundhedsfremmende ordninger, som virksomhederne decideret ønsker at tilbyde. Ud over de nævnte ordninger er der på virksomhederne en mangfoldighed af andre tilbud til fremme af sundheden. Blandt svarene kan nævnes: Akupunktur, hjertestartere, daglig meditation, sportsaktiviteter, fodpleje, fitness, kiropraktor, fysioterapi. Tabel 1. Hvilke sundhedsordninger tilbydes Syge-/sundhedsforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom Tilbyder det i dag Overvejer at tilbyde det Ønsker at tilbyde det Har det Gratis frugt Madordning, der giver mulighed for sund mad, for eksempel i kantine Adgang til psykologisk rådgivning Motions- eller idrætstilbud (f.eks. tilbud på virksomheden eller tilskud til andre tilbud) Massage Hjælp til rygestop Vaccinationstilbud (f.eks. influenza) Hjælp til alkoholafvænning Rådgivning om stress Forebyggende helbredsundersøgelser Hjælp til anden misbrugsafvænning (f. eks. narkotika, spil, medicin) Temamøder eller lignende om kostvejledning Individuel rådgivning om ændring af livsstil/sundhed Andre sundhedsfremmende ordninger

4 Udvikling over tid i hvilke sundhedsordninger der tilbydes I store træk er det sådan, at alle de sundhedsfremmende ordninger, som virksomhederne tilbyder medarbejderne, bliver stadig mere udbredt fra år til år. Væksten er særlig stor, når det gælder sundhedsforsikringer og rygestop. Rygestop toppede i 2008 i forbindelse med indførelse af rygelovgivningen. Hjælp til alkoholafvænning fik et meget kraftigt løft i 2008, men er nu tilbage på samme niveau som i 2003 og 2005, dvs. 40 procent. Der er en række emner, der har været spurgt om i tidligere år, ligesom nogle af formuleringerne har været en smule anderledes i 2003 og 2005 end i de to seneste undersøgelser. Der er små fald i andelen af virksomheder, der tilbyder medarbejderne massage eller vaccination. Tabel 1A. Udvikling over tid i hvilke sundhedsordninger der tilbydes Syge-/sundhedsforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom Gratis frugt Madordning, der giver mulighed for sund mad, for eksempel i kantine Adgang til psykologisk rådgivning Motions- eller idrætstilbud (f.eks. tilbud på virksomheden eller tilskud til andre tilbud) Massage Hjælp til rygestop Vaccinationstilbud (f.eks. influenza) Hjælp til alkoholafvænning Rådgivning om stress Forebyggende helbredsundersøgelser Hjælp til anden misbrugsafvænning (f. eks. narkotika, spil, medicin) 28 Temamøder eller lignende om kostvejledning Individuel rådgivning om ændring af livsstil/sundhed Andre sundhedsfremmende ordninger

5 Jo flere ansatte der er på virksomheden, jo flere sundhedsfremmende ordninger tilbydes medarbejderne. Virksomheder med over 500 ansatte tilbyder i gennemsnit 8 ordninger, mens virksomheder med medarbejdere kun tilbyder halvt så mange. Figur 1 Antal sundhedsfremmende ordninger fordelt efter virksomhedens antal medarbejdere i 2011 Fra 2008 til 2011 steg det gennemsnitlige antal af tilbudte ordninger kun ganske lidt, nemlig fra 5,7 til 5,9. Tabel 1B. Udvikling i gennemsnitlig antal ordninger pr. virksomhed fordelt efter antal ansatte Ændring 1-9 ansatte 1,8 2,8 1, ansatte 4,0 4,2 0, ansatte 5,2 5,2 0,0-249 ansatte 5,7 6,2 0, ansatte 6,2 6,5 0,3 Over 500 ansatte 7,4 8,0 0,6 Alle virksomheder 5,7 5,9 0,2 På EU-Plan opdeler man virksomhederne i mikrovirksomheder, som har under 10 medarbejdere, små virksomheder med under 50 beskæftigede og mellemstore virksomheder der har under 250 beskæftigede. Som det ses tilbyder de små og mellemstore virksomheder færre ordninger end de store og væksten i antal tilbudte ordninger er også mindre end hos de store virksomheder. Tabel 1C Udvikling i gennemsnitlig antal ordninger pr. virksomhed fordelt efter antal ansatte Ændring Under 250 ansatte 4,7 4,9 0,2 Mindst 250 ansatte 7,0 7,6 0,5 5

6 Hvorfor er de sundhedsfremmende ordninger indført? Den store udbredelse og vækst af sundhedsfremmende ordninger er i det væsentlige resultat af ledelsens initiativer. Det sker oftest på initiativ fra topledelsen. Tabel 2. På hvis initiativ er virksomhedens sundhedsfremmende ordninger typisk indført? Angiv et eller flere svar Topledelsen 54 Mellemlederne 32 Medarbejderne 31 Fælles beslutning 19 HR-/personaleafdelingen 29 /Andet 9 Der er mange forskellige forhold, som alle har stor betydning for at virksomhederne har indført de forskellige sundhedsfremmende ordninger. De allervigtigste er ønske om at øge medarbejdertilfredsheden, som 74 procent angiver, har haft stor betydning, samt ønske om at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde (70 procent). Andre vigtige forhold er ønsker om at nedbringe sygefraværet (67 procent), om at forbedre medarbejdernes helbred (60 procent) samt at fastholde medarbejdere (60 procent). 58 procent siger, at et ønske om at øge produktiviteten har haft stor betydning for indførelsen. 6

7 Tabel 3. Hvad vurderer du havde indflydelse på beslutningen om at indføre de sundhedsfremmende ordninger, der er på virksomheden? Mindre Ingen Stor betydnintydning Lille be- betydninning betyd- Ønske om at øge medarbejdertilfredsheden Ønske om at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde Ønske om at nedbringe sygefraværet Ønske om at forbedre medarbejdernes helbred Fastholde medarbejdere Øge produktiviteten Gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere Ønske om at forebygge stress Forbedre/sikre virksomhedens image Det var et ønske fra medarbejderne Andet Sammenholder man svarene fra 2011, med svarene på de samme spørgsmål i 2008 er den største forskel, at der er langt færre, der svarer ved i år. Ledere er altså blevet mere afklarede på beslutningerne omkring sundsfremmende ordninger og har tilsyneladende fået større viden om deres egen indsats. Den anden store forskel er, at der i 2011 er 13 procentpoint flere der peger på, at ønsket om at fremme produktiviteten har stor betydning og 9 procentpoint flere end i 2008 nævner ønsket om at nedbringe sygefraværet. Til gengæld er der et fald på 7 procentpoint i de der svarer, at formålet er at fastholde medarbejdere. 7

8 Tabel 3A. Ændring fra i procentpoint. Stor betydning Mindre betydning Lille betydning Ingen betydning Ønske om at nedbringe sygefraværet -6 Ønske om at forebygge stress -7 Ønske om at øge medarbejdertilfredsheden Forbedre/sikre virksomhedens image Gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere Fastholde medarbejdere Øge produktiviteten Det var et ønske fra medarbejderne Andet Note: Spørgsmålene ønske om at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde samt ønske om at forbedre medarbejdernes helbred indgik i undersøgelsen fra 2008 og er derfor med i sammenligningen. Hvorfor er der endnu flere sundhedsfremmende ordninger i virksomhederne? Når man spørger lederne om årsagen til, at der er endnu flere sundhedsfremmende ordninger i deres virksomheder, er der tre svar, der kommer ud med næsten lige stor hyppighed, nemlig Det er for dyrt, Vi har de ordninger, vi ønsker og Der er andre ledelsesopgaver, som er prioriteret højere. Der er meget stor forskel mellem ledernes svar på dette spørgsmål i år og for tre år siden. Der er markant flere der nu svarer Vi har de ordninger vi ønsker. En stigning fra 16 til 42 procent. Der er også langt færre ved svar i 2011 end i Til dette spørgsmål er svarene faldet fra i gennemsnit 23 procent til 16 procent. Begge tal kan ses som udtryk for, at virksomhedernes ledere i løbet af de tre år, i væsentligt højere grad har fået gennemtænkt og afklaret, hvordan sundhedsforhold skal indgå i ledelsen og har fundet et niveau, de finder passende. Der er også markant flere i 2011 end i 2008, der afviser ordninger med den begrundelse, at det er for dyrt. Der er 14 procentpoint flere der tillægger prisen stor betydning og et tilsvarende fald i ved og ingen betydning. En del ledere nævner i kommentarerne til dette spørgsmål, at reglerne for beskatning af sundhedsordninger sætter en stopper for deres tiltag. Andre nævner forhold som at Fokus er et andet. Mere vendt direkte mod effektiviseringer og optimeringer og atter andre peger på virksomhedernes ønske om at have et relativt ensartet niveau i de forskellige lande, de arbejder i. 8

9 Tabel 4. Hvad vurderer du er årsagen til, at der er (endnu flere) sundhedsfremmende ordninger i din virksomhed? Stor betydning betydning tydning betydning Mindre Lille be- Ingen Det er for dyrt Vi har de ordninger, vi ønsker Der er andre ledelsesopgaver, som er prioriteret højere Der har været ønsker fra hverken medarbejdere eller ledere Den enkeltes sundhed er en privat sag Andet Tabel 4A. Svarene på samme spørgsmål fra undersøgelsen i 2008 Stor betydning Mindre betydning Lille betydning Ingen betydning Der er andre ledelsesopgaver, som er prioriteret højere Det er for dyrt Der har været ønsker fra hverken medarbejdere eller ledere Den enkeltes sundhed er en privat sag Vi har de ordninger, vi ønsker Andet Lederne vurderer, at der er opbakning til virksomhedens sundhedsfremmende ordninger fra alle lag i virksomheden. Denne vurdering er næsten uændret fra 2008 til i dag. De øvrige ledere oplever, at topledelsen bakker de sundhedsfremmende ordninger op, i nær samme omfang, som topledelsen selv mener de gør det. 77 procent af toplederne svarer, at de i høj grad bakker til de sundhedsfremmende ordninger op, men kun omkring 50 procent af de øvrige ledere oplever, at topledelsen i høj grad bakker de sundhedsfremmende ordninger op. Tabel 5. Er der opbakning til virksomhedens sundhedsfremmende ordninger blandt (forsøg at give en samlet generel vurdering for alle de ordninger, der er gældende i virksomheden i dag) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet Topledelsen Mellemlederne De øvrige medarbejdere

10 Effekten af de sundhedsfremmende ordninger 76 procent af Lederne mener at virksomhedens sundhedsfremmende ordninger har en positiv indflydelse på Medarbejdertilfredsheden. De har næsten lige så høj vurdering af betydningen for Lavere sygefravær og Motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Langt færre, men dog stadig hele 40 procent, mener sundhedsordningerne skaber højere tilbagetrækningsalder for medarbejderne, og 55 procent mener, at det i nogen eller høj grad gavner tilliden til ledelsen. Sammenligner man den vurdering, lederne har af effekten af sundhedsfremmeordningerne med de faktorer lederne angiver som årsager til indførelsen af sundhedsfremme, er der meget god overensstemmelse mellem, hvad virksomhederne ønskede at opnå og de områder, hvor de oplever resultater. De fem væsentligste grunde til, at virksomhederne valgte at arbejde med sundhedsfremme er samtidig de fem områder, hvor sundhedsfremmeordningerne vurderes at have haft den mest positive indflydelse på (se også tabel 3). Tabel 6. Vurderer du, at virksomhedens sundhedsfremmende ordninger har en positiv indflydelse på: I høj I nogen I mindre Slet grad grad grad Medarbejdertilfredsheden Lavere sygefravær Motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne At fastholde medarbejdere Medarbejdernes helbred Virksomhedens image og brand At gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere Øget produktivitet Mindre stressede medarbejdere Tilliden til ledelsen At skabe højere tilbagetrækningsalder for medarbejderne De senere års praktiske erfaringer med de mange sundhedsfremmende ordninger betyder, at lederne i højere grad har en vurdering af effekten af ordningerne, så væsentligt færre svarer ved. De største ændringer siden 2008 er, at 24 procent af lederne i år mener, at sundhedsaktiviteterne i høj grad giver øget produktivitet, mod kun 14 procent i Tilsvarende vurderer 28 procent, at det giver lavere sygefravær, mod kun 20 procent i Hvad angår produktivitetsstigningen kommer langt størstedelen af ændringen ved at ved -svarene bliver mere end halveret, med et fald fra 12 og helt ned til 5 procent. 10

11 Helt i tråd med disse ændringer, er der i procentpoint flere end i 2008 der mener, at sundhedsordningerne i høj grad giver mindre stressede medarbejdere, og 5 procentpoint flere der siger, at det har en positiv indflydelse på motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne Ledernes holdninger i forhold til sundhedsledelse Der er særdeles stor enighed om udsagnene om, at Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet samt Som leder bør jeg selv aktivt benytte virksomhedens sundhedsfremmende ordninger. Henholdsvis 68 og 58 procent er i høj grad enige i disse udsagn. Der er næsten ingen ændring i svarene i forhold til Noget færre, men stadig fire ud af ti ledere, mener, at sundhed bør være et element i virksomhedens personalepolitik og at fokus på medarbejdernes sundhed er et naturligt element i udøvelse af ledelse. Holdningen til, hvorvidt sundhedsfremmende ordninger kun skal indføres i det omfang, det giver et positivt økonomisk resultat for virksomheden, har flyttet sig betydeligt fra 2008 til Det gælder nu som i 2008, at lederne absolut er enige i dette synspunkt. Kun 10 procent er i høj grad enige, mens dobbelt så mange slet er enige. Dette er således et af de spørgsmål, hvor der har været størst ændring i ledernes holdninger i perioden. Lederne opfatter stadig sundhed som en privat sag, som lederen skal blande sig i. Seks ud af ti ledere mener således, at sundhed er en privatsag, mens kun 6 procent mener, at lederen skal blande sig i medarbejdernes sundhed. 11

12 Tabel 7. I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? I nogedre I min- I høj grad grad grad Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet Som leder bør jeg selv aktivt benytte virksomhedens sundhedsfremmende ordninger Fokus på medarbejdernes sundhed er et naturligt element i udøvelse af ledelse Sundhed bør være et element i virksomhedens personalepolitik Som leder vil jeg fortrinsvis ansætte personer med en sund livsstil Som leder er det naturligt at inddrage sundhed i medarbejdersamtaler Som leder er jeg villig til at påtale usund livsstil hos den enkelte medarbejder Som leder vil jeg undgå at ansætte markant overvægtige personer Sundhedsfremmende ordninger skal kun indføres i det omfang, de giver et positivt økonomisk resultat for virksomheden Sundhed er en privat sag, som lederen skal blande sig i Den enkelte medarbejder skal have kontant belønning, hvis vedkommende har lavt sygefravær Afdelingen/teamet skal have kontant belønning, hvis de har lavt sygefravær Som leder skal jeg have kontant belønning, hvis mine medarbejdere har lavt sygefravær Slet Ledernes handlinger i forhold til sundhedsledelse Ledernes svar på spørgsmålene om at have samtaler om, påtale og eventuelt afskedige medarbejdere på grund af sygefravær, stress, alkoholmisbrug eller overvægt har ændret sig nævneværdigt fra 2008 til i dag. Det er altså sådan, at der er behov for flere eller færre samtaler om sygefravær eller at der iværksættes hårdere sanktioner, selv om situationen på arbejdsmarkedet har ændret sig grundlæggende fra 2008, hvor der var meget store problemer med at rekruttere og fastholde arbejdskraft til nutidens arbejdsmarked med en højere arbejdsløshed. Problemerne med stress er så udbredt, at to ud af tre ledere har haft samtaler med medarbejdere om stress inden for de sidste tre år. 12

13 44 procent af lederne har henvist medarbejdere til psykolog indenfor de sidste tre år. Så psykologbistand er et tabu, men inddrages som et helt naturligt element i personaleledelsen. Det ser dog ud som om, at der her er en forskel mellem mande- og kvindefag. Undersøgelsen har spurgt om kønnet på lederens medarbejdere, men der er data om brancher og sektorer. I den offentlige sektor har 64 procent af lederne en eller flere gange henvist en medarbejder til psykolog, mens dette kun gælder for 41 procent i den private sektor, 31 procent i bygge- og anlægsbrancherne, og 38 procent i industrien. Der er også en forskel mellem kvindelige og mandlige ledere. Kvindelige ledere henviser i alle brancher og sektorer langt oftere medarbejdere til psykolog end mandlige. 54 procent af de kvindelige ledere har henvist medarbejdere til psykolog indenfor de sidste tre år, mens det kun gælder for 40 procent af de mandlige ledere. En del ledere har måttet afskedige medarbejdere på grund af sygefravær. Hver tredje leder har gjort det en eller flere gange inden for de sidste tre år. 58 procent af lederne har haft en eller flere samtaler med medarbejdere om for højt sygefravær, 24 procent om for højt alkoholforbrug, 9 procent om andet misbrug (narkotika, spil, medicin), og 7 procent har inden for de sidste tre år bedt en medarbejder om at tabe sig. For højt sygefravær leder i vid udstrækning til afskedigelse. Hver tredje leder, 34 procent, har afskediget en eller flere medarbejdere på grund af for højt sygefravær indenfor de sidste tre år. Dette skal sammenholdes med at 58 procent af lederne har haft samtaler med medarbejdere om dette emne. Når det drejer sig om misbrug af alkohol eller andet som narkotika, spil, medicin har cirka en tredjedel af de ledere, der har haft samtaler med medarbejdere om problemerne, også afskediget en eller flere medarbejdere på grund af disse forhold. 24 procent har haft samtale om for højt alkoholforbrug og 10 procent har afskediget. 9 procent har haft samtale om andet misbrug (narkotika, spil, medicin) og 3,5 procent har afskediget. Problemerne vedrørende stress og overvægt klares næsten altid, uden at det ender med afskedigelse. 64 procent af lederne har haft samtaler med medarbejdere om stress, mens kun 4 procent af lederne har afskediget en medarbejder på grund af stress. Tilsvarende har 7 procent bedt en medarbejder om at tabe sig og 1 procent har afskediget på grund af overvægt. 13

14 Tabel 8. Har du i dit nuværende job inden for de seneste tre år: Ja, en Ja, flere enkelt gange gang Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt sygefravær Afskediget en medarbejder på grund af for højt sygefravær Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om stress Nej Afskediget en medarbejder på grund af stress Henvist en medarbejder til psykolog Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt alkoholforbrug Afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om andet misbrug (narkotika, spil, medicin) Afskediget en medarbejder på grund af andet misbrug (narkotika, spil, medicin) , Bedt en medarbejder om at tabe sig Afskediget en medarbejder på grund af overvægt Afskaffes nogle sundhedsfremmende ordninger? Kun hver ottende virksomhed har inden for de sidste tre år stoppet en eller flere sundhedsfremmende ordninger Tabel 9. Har din virksomhed inden for de seneste tre år stoppet nogen sundhedsfremmende ordninger? Ja Nej Blandt de ordninger der er afskaffet, topper massage. Noget færre, men stadig hver fjerde virksomhed der har stoppet ordninger, har stoppet gratis frugt og motions- eller idrætstilbud. Noget færre har stoppet de øvrige tilbud, for eksempel har kun 8 procent valgt at stoppe sundhedsforsikringer. Ser man på udviklingen i samtlige virksomheder, får man et billede af både frem- og tilbagegangen af blandt de forskellige tilbud. Her ser man, at 5 procent af samtlige virksomheder har stoppet tilbud om massage. Så når man i tabel 1A kan se at andelen af virksomheder, der tilbyder medarbejderne massage er faldet fra 44 procent i 2008 til 43 procent i 2011, dækker dette reelt over, at der er fem procentpoint flere virksomheder der har afskaffet massagetilbuddet, mens fire procentpoint nye må være kommet til. Der er også en del virksomheder der har stoppet ordninger med motions- og idrætstilbud eller gratis frugt. 14

15 Tabel 9A. Har din virksomhed inden for de seneste tre år stoppet nogen sundhedsfremmende ordninger? - hvis ja- Hvilke? Angiv et eller flere svar Virksomheder, der har stoppet ordninger Massage 40 Gratis frugt 24 Motions- eller idrætstilbud (f.eks. tilbud på virksomheden eller tilskud til andre tilbud) 23 Forebyggende helbredsundersøgelser 12 Hjælp til rygestop 12 Madordning, der giver mulighed for sund mad, for eksempel i kantine 10 Vaccinationstilbud (f.eks. influenza) 10 Syge-/Sundhedsforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom 8 Temamøder eller lignende om kostvejledning 8 Individuel rådgivning om ændring af livsstil/sundhed 6 Rådgivning om stress 4 Adgang til psykologisk rådgivning 4 Andre sundhedsfremmende ordninger 4 Hjælp til alkoholafvænning 3 Hjælp til anden misbrugsafvænning (f. eks. narkotika, spil, medicin) 0 Begrundelsen for at afskaffe sundhedsfremmende ordninger har først og fremmest været økonomiske, hvilket 72 procent af lederne angiver som årsag. Tabel 9B Hvad var den primære årsag? De blev brugt 16 Af økonomiske årsager 72 Andet 12 Målsætninger og evaluering Kun hver sjette virksomhed har udarbejdet specif målsætninger for større eller mindre dele af deres indsats for at fremme medarbejderne sundhed. Tabel 10. Har din virksomhed udarbejdet specif målsætninger for (dele af) sundhedsfremmeindsatsen? Ja Nej Langt de fleste af de virksomheder, der har udarbejdet målsætninger for deres indsats for at fremme medarbejderne sundhed, følger op ved helt eller delvist at evaluere resultaterne. 15

16 Tabel 10A. Evalueres der på, om målsætningerne opfyldes? Ja Ja, delvist Nej Og det er både topledelsen, mellemlederne og medarbejderne der bliver evalueret. Tabel 10B. Hvem bliver evalueret? (Sæt gerne flere markeringer) Andel blandt de der (delvist) evalueres Topledelsen 63 Mellemlederne 75 Medarbejderne 67 5 Har lederne den relevante viden? Ledere føler sig i noget højere grad end i 2008 klædt på til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om helbredsproblemer/ dårlig sundhed/ livsstil. Der er 11 procentpoint flere, der nu føler sig i høj grad parate, men omvendt er der også flere, der har erkendt at de slet har den ønskede kunnen på disse områder. De emner lederne har haft flest samtaler om, er også de emner, hvor lederne føler sig mest sikre på, at de har den nødvendige kunnen. Der er dog stor forskel på, i hvilket omfang lederne føler sig klædt på til at tackle de forskellige temaer, som en medarbejdersamtale kan handle om. De er klart bedst rustet til samtaler om sygefravær. I betydeligt lavere grad til problemer med stress og i endnu lavere grad er de klædt på problemer med alkoholmisbrug, andet misbrug og usund livsstil procent af lederne føler sig slet eller kun i mindre grad klædt på til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om alkoholmisbrug, andet misbrug og usund livsstil. 22 procent af lederne føler sig i mindre grad eller slet klædt på til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om stress, hvilket skal ses i lyset af at 64 procent af disse ledere har haft en samtale med en medarbejder om stress i løbet af de sidste tre år. 16

17 Tabel 11. Føler du dig klædt på som leder til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med en medarbejdersamtale om: I nogen I mindre I høj grad Slet grad grad Sygefravær Stress Alkoholmisbrug Andet misbrug Usund livsstil Gennemsnit Gennemsnit For alle fem kategorier af problemer gælder, at jo mere erfaring lederen har med samtaler og afskedigelser, jo bedre føler han sig påklædt. Rygepolitik 94 procent af alle virksomheder har en rygepolitik. Tabel 12. Har virksomheden en rygepolitik? Ja Nej Der er stor variation i virksomhedernes rygepolitr. Næsten alle virksomheder tillader på en eller flere måder rygning i løbet af arbejdsdagen. Det mest udbredte er, at rygning tillades udendørs (68 procent) og/eller i særlige rygeområder på virksomhederne (25 procent). Seks procent af virksomhederne har fuldstændigt forbud mod rygning i arbejdstiden. Man skal dog være opmærksom på, at i hver tredje af disse virksomheder er rygning tilladt for eksempel i frokostpausen eller i andre selvbetalte pauser. En del ledere nævner, at der er rygeregler, der relaterer sig til forholdet til kunder, patienter, elever med videre. Der er også ledere, der eksplicit nævner, at virksomheden godt nok har rygeregler, men at de overholdes. Tabel 12a. Hvilke regler har I på virksomheden for rygning? Angiv et eller flere svar Andel af alle virksomheder (også de der har rygepolitik) Rygning er forbudt i arbejdstiden uanset, hvor du befinder dig 6 Rygning er forbudt på matriklen 7 Rygning er tilladt udendørs 68 Rygning er tilladt i særlige rygeområder på virksomheden 25 Rygning er tilladt på alle cellekontorer/enmandskontorer 1 Andet 4 17

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Ledernes vurderinger vedrørende klima og miljø 2009

Ledernes vurderinger vedrørende klima og miljø 2009 Ledernes vurderinger vedrørende klima og miljø 2009 December 2009 Resume...2 Indledning...3 1. Hvilke udfordringer får størst betydning for virksomhederne i de kommende år?...3 2. Hvordan inddrager virksomhederne

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser

Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005 Januar 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen 6. februar 2014 Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen FOA har i perioden d. 1.-11. november 2013 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om sundhedstilbud

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Indhold Side 1. Indledning...

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Nej 47,3% Ja 52,7% 1 Besparelser på personalegoder Uddannelse efter medarbejdernes ønske Behandling Kommunikation Mad og drikke Andet 0% 5% 10%

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 18. maj 2009 Vækstbarometer Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Finanskrisen har bredt sig til flertallet af virksomhederne de

Læs mere