Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune"

Transkript

1 Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf Dok id Side 1/18 Del D: Ledere og nøglemedarbejderes bud på udfordringer og muligheder

2 Indhold 1 Ledernes bud på sundhedsmæssige udfordringer Teknik og miljø Ældrechef Anne Juul Sørensen Sundhedscenterchef Birgitte Kure Rosenhuset og Fabos Myndighed Stof- og alkoholbehandlingen v. Mette Nautrup Simonsen Skolelederne SSP konsulent Peter Mørch Daginstitutionsledere Sundhedsplejen Tandlægerne Praksiskonsulent, læge Bente Tofte Side 2/18

3 1 Ledernes bud på sundhedsmæssige udfordringer Ud over den viden, der findes om sundhedstilstanden, og de anbefalinger og forventninger, der nationalt er til kommunen, har forvaltningen forsøgt at samle lokale bud på, hvad der ses som de største udfordringer og muligheder på sundhedsområdet. Forvaltningen har gennemført en række fokusgruppeinterviews med ca. 50 ledere og nøglemedarbejdere, der alle blevet stillet følgende spørgsmål: 1. Odder Kommune har med den gældende sundhedspolitik fokus på kost og bevægelse. Byrådet vedtog en handlingsplan med en række konkrete tiltag. Hovedparten af disse er blevet iværksat. Hvad ser du som de største succeser af sundhedspolitikken? Hvad har du savnet i politikken? 2. Hvis vi ser fremad, hvad ser du da som de største sundhedsmæssige udfordringer for din primære Hvad vil være vigtigst at forandre? 3. Hvor tror du, der vil være de største økonomiske gevinster ved en målrettet sundhedsindsats? 4. Har du forslag til konkrete indsatsområder? Og til konkrete indsatser? 5. Har du forslag til konkrete mål? Medarbejdernes og ledernes svar giver et overblik over, hvad de ansatte ser som væsentlige udfordringer, som den reviderede sundhedspolitik bør adressere, ligesom de giver bud på, hvor der er et uudnyttet potentiale. 1.1 Teknik og miljø (Gitte Just, Bent Hodde, Anne-Mette Andersen, Leo Kristoffersen) - Mad- og måltidspolitikken. Skabte opmærksomhed på tværs i organisationen. - Klimaproblematikken kan influere på folks sundhed - Rammer for bevægelse - Brug af grønne arealer med naturværdi. Problem: Anlæg kan give tilsynsforpligtelse - Fokus på at indtænke sundhed og trivsel, når vi bygger nyt, fx cykelparkering - Behov for holdningsændringer med fokus på rummelighed, især overfor de unge. - Brug af rum til flere formål, fx lad de unge bruge rådhusgården eller VitaPark. Fokus på inddragelse. - Vigtigt at inddrage unge for at sikre at de unge passer på tingene. - I forhold til fællesarealer i boligområder: Man kunne lave idekatalog til grundejerforeningerne. Trafiksikkerhed (AMA): - Fokus på at børn kan transportere sig selv Side 3/18

4 - Problem at det er dyrt at etablere cykelstier - Der mangler cykelstier langs Horsensvej forbi Ankjær Gods (Vej & Park, Plan og konsulenter er i gang med at udforme samlet prioritering og projekt for ansøgning af midler til konkrete projekter fra den statslige cykelpulje) - Skolerne kan låne mobil cykelbane for at fokusere på trafiksikkerhed Konkrete mål - Motionsredskaber i det offentlige rum ligesom i Mindeparken, fx i sygehusområdet - Kommunikation og inddragelse - Trivsel: o I offentlige arealer o I det offentlige rum o Uderum med læ for unge - Tryghed og trivsel i det offentlige rum - Parcour (det arbejdes der med i VitaPark) - Screening af de offentlige arealer for alternativ anvendelse - Fokus på at skabe sammenhæng mellem politikkerne - Tryghed og leg i det offentlige rum - Vigtigt at inddrage grundejerforeningerne og skabe bevidsthed om sundhed lokalt. - Skabe rammer der gør inddragelse lettere: partnerskaber, støtteforeninger. - Fokus på at gøre omgivelserne rarere, fx fokus på skrald mv. - Skabe ejerskab for det offentlige rum - Lave skaterbane i rådhusgården eller VitaPark - Reserver områder til sundere/alternative byggeformer. 1.2 Ældrechef Anne Juul Sørensen - Stort fokus på kost i plejeboliger i form af fleksibelt mad. Der er dagligt ros til maden, især de dage hvor der er mad fra bunden. - Styrke borgerne i eget hjem via kost, træning og psykosocial indsats (EDEN), så vi undgår eller udsætter plejebehov - At styrke de borgere, der har reelt behov for støtte frem for de ressourcestærke ældre, der af egen kraft opsøger diverse tilbud - At klæde personalet på til at forstå at det er værdifuldt at kunne klare sig selv forankre Side 4/18

5 Aktiv Hverdag tankegangen. Konkrete mål - Kort intensiv indsats med fokus på træning og netværk kan give besparelse på den lange vedvarende støtte - Styrket samarbejde med de frivillige. Hvor kan kommunen og de frivillige supplere hinanden? - Vedvarende at undersøge og implementere de velfærdsteknologiske løsninger som giver kvalitet for borgeren (selvstændighed) og effektivitet /besparelse for kommunen i form af mindre varig hjælp eller hjælp med færre ressourcer tilknyttet samt et forbedret arbejdsmiljø for medarbejderen. Kost, bevægelse og sociale netværk med fokus på livskvalitet og trivsel for de ældre. Fokus på de ensomme og isolerede ældre. Hvor mange inkluderede kan vi nå? 1.3 Sundhedscenterchef Birgitte Kure Bemærkninger om indsatsområderne kost og bevægelse: Kost: - undervisning i forhold til ernæringsvejledning på kronikerområdet fanger ikke dem, der har virkelig behov. Tror det er vigtigt at målrette tilbuddet til de, der virkelig har behov. Vores tilbud skal være mere differentierede. Bevægelse: - vi skal intensivere og variere vores tilbud, så borgeren selv fortsætter i foreningstilbud. Kommunen kan støtte op om foreningslivet (Inspiration: Lis Puggaard, lektor SDU) Generelt: - Hjælp til selvhjælp, hverdagsrehabilitering. Det er vigtigt med opfølgning for at se om resultatet holder på sigt. Økonomisk nødvendigt. Værdimæssigt: værdifuldt at bevare en aktiv og selvstændig hverdag. - Behov for sammenhæng i tilbud til borgere, der modtager hjælp (korttid, rehabilitering, hjemmepleje) Korttid og daghjem: - I takt med det stigende antal af brugere med hukommelsessvigt/demens er der brug for en styrket indsats på højt fagligt niveau for at kunne beholde borgerne i eget hjem endnu længere, inden tiden er inde til plejebolig e.l. Styrket tværsektorielt samarbejde med fo- Side 5/18

6 kus på sammenhæng i tilgangen overfor borgere med demens Fritvalg: - Professionalisere og skabe sammenhæng for det, der foregår i borgerens eget hjem hjælp til selvhjælp hele vejen rundt. - Behov for kompetenceløft blandt plejepersonalet - I dag stor risiko for at tabe det, man har vundet, mens borgeren er i kortid, hvis ikke der følges op i fritvalgstilbuddet. Træningscenter: - Styrke mulighederne for at leve op til intentionerne på træningsområdet i Det nære sundhedsvæsen. Det gælder især forudsætninger for optimeret dokumentation af effekt. Det gælder også anvendelse af velfærdsteknologi som væsentligt element til at stimulere borgerne til endnu mere aktiv deltagelse og ejerskab for deres egen sundhed. MH: Giver det mening at satse på bevægelse? - Fordel at satse på bevægelse via oplevelser - Kost og bevægelse er stadig relevant - Brug konkurrence som incitament - Udfordring: hvordan når vi de borgere der ikke er opsøgende eller motiverede? - Aktiv Hverdag hverdagsrehabilitering - Sammenhæng mellem eksisterende tilbud - Partnerskaber mellem frivillige og professionelle - Livsstilscafe: SUND BY i Odder - Styrket tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere med langt større fokus på helhed og borgeren som en aktiv medspiller i eget liv. Konkrete mål 1.4 Rosenhuset og Fabos (Lars Adamsen og Birgit Hansen) - Mad- og Måltidspolitikken. Den har sat Odder Kommune på landkortet - Godt at fokusere på kost og bevægelse i brede termer Status: Nuværende initiativer på Fabos: - Har lavet kostpolitik, der er blevet en succes, og som har skabt positiv forandring. Maden er blevet sundere Side 6/18

7 - Har lejet Spektrum om tirsdagen. Alle er med. Nogen deltager i aktiviteter, andre ser på. Succes. Kræver ikke meget personale. - Gåtur for alle Rosenhuset - Tidligere stof- og alkoholproblemer er blevet reduceret. Misbrug fylder mindre. - Mad i cafe er en succes, men mange beboere er der kun i de få minutter, de selv bruger på at spise. - Tobak: Rygepolitikken er en stor succes, ide rygning skal foregå udenfor. Enkelte beboere er holdt op med at ryge. Man kan starte i klubben som ikke-ryger og fortsætte med at være ikke-ryger. - har både i de individuelle støtteforløb og i aktivitets- og samværstilbuddene søgt at arbejde sundhedsfremmende. - har tidligere afholdt kurser om kost og motion, haft et zumbahold, rygestopkursus o. m. a. - I det nye aktivitetstilbud er der forskellige aktiviteter med fokus på sundhed. Fx fitness, stavgang, varmtvandssvømning, deltagelse i tilberedning af sund mad til fællesspisning, kursus i mindfullness og stressreduktion. Der er ikke noget, der konkret har været savnet i indeværende politik. Kendetegn for målgruppen (især Rosenhuset): - Impulsstyret adfærd - Beboerne har vilje og mulighed for at handle på egen hånd, men har ikke fornuft til at træffe sunde valg - Mange er helt ligeglade med sundhed - Måltider er uplanlagte. Resultatet bliver indkøb af fastfood på nærmeste tank. - Dårlig økonomistyring af privatøkonomi - Sundhed må ikke koste noget. Sundhedstilbud skal være gratis - Modstand mod bevægelse. Bevægelse undgås, hvis det er muligt - Medicinforstyrret appetit - Manglende evne til at tage initiativ er led i sygdommen - Løfte om et længere liv kan ikke motivere Særligt for Fabos - De bevægelseshandicappede kan ikke lave motion. Sundhed skal reguleres alene på kosten - Tilskud til ridning og svømning er forsvundet. Side 7/18

8 Det er et tab for beboerne, da det er den slag aktiviteter, beboerne kan profitere af. - Sodavand, som beboerne selv køber ind, er et stort problem - Rygning og alkohol er ikke et problem Særligt for Rosenhuset - Kosten er den største udfordring. Resultat er dårlig ernæringstilstand, overvægt og sukkersyge. - Rygning er også et problem, da nogle beboere ryger op til 80 cigaretter om dagen. Meget svært at motivere beboerne til at holde op. - Stadigt relevant at fokusere på kost. - Fokus på bevægelse, hvis bevægelse bliver gjort til leg - Indsatser, der er relevante for den øvrige befolkning, er også relevante for målgruppen, men formen og succeskriterierne skal tilpasses. Derfor behov for brede overskrifter/pejlemærker. - Indsatser skal varieres over tid - Indsatser skal leges ind. Ex dans som eksempel på bevægelse. Man skal tænke meget konkret på at gøre det sunde valg lettest - Vigtigt at der kommer inspiration udefra - Konkrete forslag: Store-legedag, geo-cashing, o-løb. - Vi skal fokusere på at skabe bedre liv frem for længere liv. Konkrete forslag: - Etablering af madordning, hvor maden bringes ud til målgruppen. Maden skal produceres af en kok eller ex Madhuset men udbringes af beboere fra Åhusene/Fabos via løntilskudsjob. Det rullende folkekøkken. Konkrete mål 1.5 Myndighed (Ole Stounbjerg, Anne Stenbæk, Britta Kempel, Kirsten Bødker) - Mad og måltidspolitikken: har skabt opmærksomhed - Fleksibelt madtilbud - Positivt at politikken har været konkret og indsnævret. Det er også vigtigt for den kommen- Side 8/18

9 de politik. Ole - De dårligst stillede har det dårligste helbred, og det forstærkes af arbejdsløshed og af lave satser - De ufaglærte o bliver marginaliseret. Gruppen risikerer at vokse, når de ufaglærte jobs forsvinder. - De dårligst stillede unge: o Dårlig social baggrund og ingen uddannelse. o Stor gruppe med psykiatriske problemer, heri ADHD o Misbrug o Har samfundet de relevante tilbud? Både i Odder Kommune og i psykiatrien. o Kræver individuel tilgang o Udviklingen er bekymrende. - Sygemeldte: o Tendens til at flere bliver sygemeldt med stress og depression o Tendens til stigning i overvægt, især blandt unge kvinder. - Efter operation: o Fornemmer at der er behov for opfølgning i forbindelse med genoptræning efter operation for at fastholde borgerne i genoptræningsforløbet - Behov for lokalt tilbud til borgere med depression. Britta Psykiatriområdet: - Oplever at regionspsykiatrien skubber så meget som muligt ud i lokalpsykiatrien - Regionspsykiatrien: diagnosticerer og udskriver recept og varetager den medicinske behandling. Der ydes kun i meget begrænset omfang psykologisk og terapeutisk behandling. Regionen henviser til den kommunale socialpsykiatri. Forventning hos borgeren er derfor, at kommunen overtager behandlingen. Det gælder især vedr. ADHD og depression. Kommunen oplever, at det er meget vanskeligt at få en borger indlagt. Det stiller store krav om lokale døgntilbud. - Indlæggelser er nu så dyre, at man med fordel kan lave lokale tilbud til de helt tunge og de nydiagnosticerede (ADHD, depression) (stor ny gruppe 40 borgere får støtte i støttetea- Side 9/18

10 met). Der er således et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser. - Regionen forsøger at visitere til lokale ydelser, fx kommunal bostøtte. Det gør alle psykiatere nu. - Kommunen er nødt til at rekvirere speciallægeerklæring ved privat praktiserede psykiatere - Alkohol: o Vi er ved at drukne i henvisninger. Forventningen var 40 i behandling om året, nu er der 105 o Alkohol er det store problem i forhold til stoffer o Anne S supplerer: stort boom i borgere med alkoholproblemer. De fylder nu i plejeboligerne. Mange udvikler alkoholdemens i tidlig alder. Det kommer til at koste mere end 1 mio. kr. årligt o Det er helt almindelige mennesker, der er i behandling nu. Behandlerteamet har stort mod på at gå i gang med gruppen af ældre med alkoholproblemer. o Der er stor stigning i henvisning til døgntilbud til alkoholafvænning o Der er skåret ned på tilbud til pårørende af hensyn til økonomien. o Alkoholrådgivningen fortæller, at borgere i Odder gennemfører behandlingen i modsætning ti i Horsens. Vi drukner i vores egen succes. - Hjerneskadeområdet: Udfordring fordi der er mange aktører. Der er blevet oprettet et nyt hjerneskadeteam med repræsentanter fra Social Service, Visitationsteamet, Jobcentret, Genoptræningen og støtteteamet, for at sikre en samlet indsats og koordinering. Kirsten: Førtidspensionister: - Hvordan bliver de en del af samfundet? - Kan vi undgå støttepersoner? Kontanthjælpsmodtagere: - Potentiale i at fremme bedre kost Pensionister: - Tilbud om træning - Behov for øget fysisk aktivitet. - Stort pres på befordring. - Behov for at studere, om der er sket en stigning i medicintilskud til ældre. Anne S - Den demografiske udvikling: stor stigning i Side 10/18

11 antal ældre. - Livsstilssygdomme især: o Alkohol o Rygning o Bevægeapparatet: dårlig ryg o Stigning i demens: blandt andet stigning i yngre borgere med demens. o Psykisk sygdom - Opgaveglidning /opgaveoverdragelse af opgaver fra region til kommune. - Det Nære Sundhedsvæsen - øget krav til kommunens sundhedsfaglige beredskab (også gældende for akutte opgaver). - Stor stigning i patientflowet samt en øget kompleksitet i de sundhedsfaglige opgaver - Den medicinske og teknologiske udvikling betyder, at der er flere, der overlever behandling, og plejebehovet vokser - Stigning i antallet af terminale, da de terminale lever længere. Det medfører stigning i plejeorlov. - Der er behov for at investere i velfærdsteknologiske løsninger - Der er behov for fortsat fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Af seneste initiativer kan nævnes Aktiv Hverdag, Opfølgende hjemmebesøg, tilbud til kronikere ect. - Indsats for svingdørspsykiatriske patienter - Indsats for stress og depression - Medicin - I gang-igen projektet - Alkohol - Rygning - Velfærdsteknologi - Aktiv Hverdag - Kost i hjemmeplejen - Depression/stress - Øget samspil omkring de samme borgere Konkrete mål 1.6 Stof- og alkoholbehandlingen v. Mette Nautrup Simonsen Savnet i den : - Kobling mellem de eksisterende instanser: Socialområdet og sundhedsområdet Brugerne: - At kunne honorere samfundets krav - At kunne navigere mellem de forskellige instanser Side 11/18

12 - At tage skridtet ind i behandlingen - Manglende netværk for de, der vil ud af misbruget - Vanskeligheder ved at komme ind i etablerede netværker ex sportsforeninger - At kunne mestre eget liv, at bliver direktør i eget liv. Der mangler den pædagogiske indsats, der kan medvirke til at komme i gang - At gøre mestring til handling - At inddrage de frivillige - Generel strategi for involvering af de frivillige - At gøre borgerne uafhængige af det offentlige - Det er til gavn for borgeren at kunne mestre livet selv Forslag til indsatsområde: Mestring Forslag til indsatser: - Helhedsorienteret indsats med sundhedsfremmende tilgang i forhold til: o Lægebesøg o Netværk o Kost o Motion o Dagtilbud - Målrettet jobindsats til matchgruppe 3 med misbrug hvor kost, motion og netværk bliver indtænkt sammen med jobindsatsen. Helhedsorienteret indsats i sammenhæng med behandling. - Øget sammenhæng, tværgående, tværfaglige indsatser - Øget sammenhæng med frivillige evt. via projektmidler - Opsporing af borgere, der ikke er i behandling med henblik på tidlig indsats. Konkrete mål 1.7 Skolelederne - Mad og måltidspolitikken o Har i høj grad sat spor i form af konkret effekt o Der bliver ikke spist nær så meget sødt o Succeshistorie at børn nu ser andre muligheder i klassens tid o En skole har indført en frivillig frugtordning, der koster 500 kr. pr halvår. Alle elever er med. o Der er sket en holdningsændring blandt børnene Side 12/18

13 o Absurd at Spektrum ikke er med - Anbefalinger til den kommende politik: - Vigtigt at der er sammenhæng mellem mål og midler, dvs. at det politiske ambitionsniveau svarer til de afsatte ressourcer - Pas på det ikke bliver en forbudspolitik Mental sundhed: - Unge der har ondt i livet, fx unge der har mistet en forælder eller veninde - Mental sundhed - Psykisk sundhed er et kommunalt ansvar, da elever med ondt i livet kræver meget energi. Det der presser sig mest på er dårlig psykisk sundhed Bevægelse - For lidt bevægelse. Stor enighed om, at bevægelse er et relevant indsatsområde Tidlig indsats for at forbedre den mentale sundhed. - Mental sundhed - Bevægelse Konkrete mål 1.8 SSP konsulent Peter Mørch Overordnet fokus: Psykisk, social og mental sundhed blandt unge 1. Alkoholvaner blandt unge: Mål: - at udskyde de unges alkoholdebut Middel: - send klart signal til både unge og deres forældre ligesom med nulsukkerpolitikken - gå i dialog med gymnasiet, HG, Pakhuset og forældrene - lav rammer og regler for fester i privat regi Effekt: - Udsættelse af alkoholdebut minimerer mange øvrige risici, fx slagsmål, og nedsætter alkoholforbruget langt op i 20 erne - nedsætter risikoen for at eksperimentere med andre rusmidler - der er stor social slagside i alkohol. Ved at tage fat i alkoholpolitikken tager vi fat i ulighed i sundhed. Side 13/18

14 2. Rygeproblematikken Udfordring: tidlig rygestart korrelerer med eksperimentering med rusmidler, øget alkohol mv. Fokus på tidlig forebyggelse Middel: - Social pejling i 6. klasse (er indført fra 2012) Rygning og social pejling. Se ovenstående Præventiv undervisning i klasse med fokus på at forebygge mistrivsel. Fokus på blandt andet: - Sociale fællesskaber i klassen - Dannelse af forældrenetværk - Sms - Alkohol, rygning, misbrug - Marginalisering - Social pejling Mål: bedre fysisk og psykisk trivsel og sundhed. Konkrete mål 1.9 Daginstitutionsledere - Stor enighed om at den største gevinst er nulsukkerpolitkken. Fødselsdage er blevet toppen. De er 100 gange bedre end før indførelsen af politikken - Rammer for måltidet, især i skolerne - Voksne har stadig et stort behov for at give børn meget sukker. Personale og forældre har svært ved at slippe en sukker/hygge kulturen. - En tidlig indsats med fokus på at skabe sunde vaner - Bevægelse integreret i hverdagen, gerne med brug af naturen. Bevægelse for hele familien. - Fokus på børn og søvn - Tykke to-sprogede børn. Forældre forstår ikke næringsdeklarationer mv. Behov for indsats overfor for ny-danskere med fokus på at undgå overvægt. - Tilbud til overvægtige familier. Der er få overvægtige børn, men der mangler et tidligt tilbud. - Forslag om at deltage i landsdækkende kampagner som Aktiv Rundt i Danmark. Side 14/18

15 Konkrete mål 1.10 Sundhedsplejen Succes: - Mad- og måltidspolitikken. Har skabt holdningsændring og diskussion. - der har været ejerskab for politikken Savnet: - Indsatser vedr. bevægelse Mødre med fødselsdepression: - familierne mistrives - stort nationalt fokus - Der mangler tilbud. Ide: gruppeforløb i sundhedsplejen Mange unge gravide: - Ca årige gravide - Overrepræsentation af antidepressive midler - Antallet af unge mødre er stigende - Sårbar gruppe - Nuværende tilbud: o Klar til barn : 4 *2,5 timer o Udvidet sundhedspleje med intensivt forløb i samarbejde med familieterapeuter (visiteret tilbud) Rygning, særligt problematisk blandt: klasse samt E-klassen, der producerer mange nye rygere - Unge mødre - Produktionsskolen Overvægtige børn: - Oplever flere overvægtige børn i 2. klasse - Overvægt udvikles i starten af skoletiden - Vi mangler et tilbud i kommunen - Der findes diætisttilbud i regionen til de allersværest overvægtige - Stor risiko for marginalisering blandt de overvægtige børn - En indsats overfor sårbare unge gravide. - Mødre med fødselsdepression - Seksualundervisning med fokus på at forebygge graviditet blandt unge. Metoder: Lysthuset, sex og sundhed i uge 6 (OBS: relativ billig intervention) Side 15/18

16 Konkrete mål 1.11 Tandlægerne ( Marit Jøssing og Christina Krohn) Mad og måltidspolitikken - Effekt på tandsundhed - Sukker fylder mindre i børns hverdag - Vi er en forebyggelseskommune - Fantastisk proces Mangel på tilbud til overvægtige forældre med normalvægtige børn. Konkrete mål - Det vil være effektfuldt at gribe forældrene, mens de er allermest motiverede for livsstilsændring - Overvægt hos voksne nybagte forældre - Etablering af datagrundlag ved at veje og måle alle børn i forbindelse med besøg i tandplejen. Præcise data giver mulighed for gå i dialog med forældrene og giver overblik over, hvor der er reelt behov for at sætte ind med forebyggende initiativer. Undgå at normalvægtige børn af overvægtige forældre bliver overvægtige 1.12 Praksiskonsulent, læge Bente Tofte Største effekter: - Der er blevet mere fokus på motion. Der er større bevidsthed om, at det er vigtigt at motionere - Kommunens motionsordning har haft en betydning - Der er færre, der ryger. Mange har fået tilbud om rygestop. Der er der stadig en restgruppe, der ryger. - Der er positive tilbagemeldinger fra borgere med kroniske lidelser, der har været gennem kommunens kronikerforløb. Mangler: - Et tilbud til overvægtige børn og deres familier Sundhedsmæssige udfordringer: - Stress fylder rigtigt meget blandt voksne og Side 16/18

17 store børn. Det gælder både folk i og uden for arbejdsmarkedet - Kronikerområdet (KOL, diabetes, hjertesygdomme) - Ældre patienter med multiple sygdomme og få ressourcer - Psykisk syge - Børn med psykiatriske problemer ex ADHD - Børn der mistrives Generelle udfordringer: - Opgaveglidning - Patienternes mulighed for at navigere gennem sundhedsvæsenet - Kommunikation mellem sundhedsaktører er mangelfuld eller for generel - At skabe sammenhæng for patienterne på tværs af diagnoser - Tilbud til overvægtige (børn) - Tilbud til psykisk syge - Tidlig indsats/primær forebyggelse - Overvægt i relation til børnefamilier - Tilbud til borgere med psykisk sygdom: o Angst o Depression o Stress - Tilbud til behandling af langvarigt psykisk syge - Massiv indsats for at forebygge rygning hos både unge og voksne Konkrete mål - Mål om at reducere overvægt blandt børn - Mål vedr. stress Side 17/18

18 Side 18/18

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere