Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune"

Transkript

1 Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf Dok id Side 1/18 Del D: Ledere og nøglemedarbejderes bud på udfordringer og muligheder

2 Indhold 1 Ledernes bud på sundhedsmæssige udfordringer Teknik og miljø Ældrechef Anne Juul Sørensen Sundhedscenterchef Birgitte Kure Rosenhuset og Fabos Myndighed Stof- og alkoholbehandlingen v. Mette Nautrup Simonsen Skolelederne SSP konsulent Peter Mørch Daginstitutionsledere Sundhedsplejen Tandlægerne Praksiskonsulent, læge Bente Tofte Side 2/18

3 1 Ledernes bud på sundhedsmæssige udfordringer Ud over den viden, der findes om sundhedstilstanden, og de anbefalinger og forventninger, der nationalt er til kommunen, har forvaltningen forsøgt at samle lokale bud på, hvad der ses som de største udfordringer og muligheder på sundhedsområdet. Forvaltningen har gennemført en række fokusgruppeinterviews med ca. 50 ledere og nøglemedarbejdere, der alle blevet stillet følgende spørgsmål: 1. Odder Kommune har med den gældende sundhedspolitik fokus på kost og bevægelse. Byrådet vedtog en handlingsplan med en række konkrete tiltag. Hovedparten af disse er blevet iværksat. Hvad ser du som de største succeser af sundhedspolitikken? Hvad har du savnet i politikken? 2. Hvis vi ser fremad, hvad ser du da som de største sundhedsmæssige udfordringer for din primære Hvad vil være vigtigst at forandre? 3. Hvor tror du, der vil være de største økonomiske gevinster ved en målrettet sundhedsindsats? 4. Har du forslag til konkrete indsatsområder? Og til konkrete indsatser? 5. Har du forslag til konkrete mål? Medarbejdernes og ledernes svar giver et overblik over, hvad de ansatte ser som væsentlige udfordringer, som den reviderede sundhedspolitik bør adressere, ligesom de giver bud på, hvor der er et uudnyttet potentiale. 1.1 Teknik og miljø (Gitte Just, Bent Hodde, Anne-Mette Andersen, Leo Kristoffersen) - Mad- og måltidspolitikken. Skabte opmærksomhed på tværs i organisationen. - Klimaproblematikken kan influere på folks sundhed - Rammer for bevægelse - Brug af grønne arealer med naturværdi. Problem: Anlæg kan give tilsynsforpligtelse - Fokus på at indtænke sundhed og trivsel, når vi bygger nyt, fx cykelparkering - Behov for holdningsændringer med fokus på rummelighed, især overfor de unge. - Brug af rum til flere formål, fx lad de unge bruge rådhusgården eller VitaPark. Fokus på inddragelse. - Vigtigt at inddrage unge for at sikre at de unge passer på tingene. - I forhold til fællesarealer i boligområder: Man kunne lave idekatalog til grundejerforeningerne. Trafiksikkerhed (AMA): - Fokus på at børn kan transportere sig selv Side 3/18

4 - Problem at det er dyrt at etablere cykelstier - Der mangler cykelstier langs Horsensvej forbi Ankjær Gods (Vej & Park, Plan og konsulenter er i gang med at udforme samlet prioritering og projekt for ansøgning af midler til konkrete projekter fra den statslige cykelpulje) - Skolerne kan låne mobil cykelbane for at fokusere på trafiksikkerhed Konkrete mål - Motionsredskaber i det offentlige rum ligesom i Mindeparken, fx i sygehusområdet - Kommunikation og inddragelse - Trivsel: o I offentlige arealer o I det offentlige rum o Uderum med læ for unge - Tryghed og trivsel i det offentlige rum - Parcour (det arbejdes der med i VitaPark) - Screening af de offentlige arealer for alternativ anvendelse - Fokus på at skabe sammenhæng mellem politikkerne - Tryghed og leg i det offentlige rum - Vigtigt at inddrage grundejerforeningerne og skabe bevidsthed om sundhed lokalt. - Skabe rammer der gør inddragelse lettere: partnerskaber, støtteforeninger. - Fokus på at gøre omgivelserne rarere, fx fokus på skrald mv. - Skabe ejerskab for det offentlige rum - Lave skaterbane i rådhusgården eller VitaPark - Reserver områder til sundere/alternative byggeformer. 1.2 Ældrechef Anne Juul Sørensen - Stort fokus på kost i plejeboliger i form af fleksibelt mad. Der er dagligt ros til maden, især de dage hvor der er mad fra bunden. - Styrke borgerne i eget hjem via kost, træning og psykosocial indsats (EDEN), så vi undgår eller udsætter plejebehov - At styrke de borgere, der har reelt behov for støtte frem for de ressourcestærke ældre, der af egen kraft opsøger diverse tilbud - At klæde personalet på til at forstå at det er værdifuldt at kunne klare sig selv forankre Side 4/18

5 Aktiv Hverdag tankegangen. Konkrete mål - Kort intensiv indsats med fokus på træning og netværk kan give besparelse på den lange vedvarende støtte - Styrket samarbejde med de frivillige. Hvor kan kommunen og de frivillige supplere hinanden? - Vedvarende at undersøge og implementere de velfærdsteknologiske løsninger som giver kvalitet for borgeren (selvstændighed) og effektivitet /besparelse for kommunen i form af mindre varig hjælp eller hjælp med færre ressourcer tilknyttet samt et forbedret arbejdsmiljø for medarbejderen. Kost, bevægelse og sociale netværk med fokus på livskvalitet og trivsel for de ældre. Fokus på de ensomme og isolerede ældre. Hvor mange inkluderede kan vi nå? 1.3 Sundhedscenterchef Birgitte Kure Bemærkninger om indsatsområderne kost og bevægelse: Kost: - undervisning i forhold til ernæringsvejledning på kronikerområdet fanger ikke dem, der har virkelig behov. Tror det er vigtigt at målrette tilbuddet til de, der virkelig har behov. Vores tilbud skal være mere differentierede. Bevægelse: - vi skal intensivere og variere vores tilbud, så borgeren selv fortsætter i foreningstilbud. Kommunen kan støtte op om foreningslivet (Inspiration: Lis Puggaard, lektor SDU) Generelt: - Hjælp til selvhjælp, hverdagsrehabilitering. Det er vigtigt med opfølgning for at se om resultatet holder på sigt. Økonomisk nødvendigt. Værdimæssigt: værdifuldt at bevare en aktiv og selvstændig hverdag. - Behov for sammenhæng i tilbud til borgere, der modtager hjælp (korttid, rehabilitering, hjemmepleje) Korttid og daghjem: - I takt med det stigende antal af brugere med hukommelsessvigt/demens er der brug for en styrket indsats på højt fagligt niveau for at kunne beholde borgerne i eget hjem endnu længere, inden tiden er inde til plejebolig e.l. Styrket tværsektorielt samarbejde med fo- Side 5/18

6 kus på sammenhæng i tilgangen overfor borgere med demens Fritvalg: - Professionalisere og skabe sammenhæng for det, der foregår i borgerens eget hjem hjælp til selvhjælp hele vejen rundt. - Behov for kompetenceløft blandt plejepersonalet - I dag stor risiko for at tabe det, man har vundet, mens borgeren er i kortid, hvis ikke der følges op i fritvalgstilbuddet. Træningscenter: - Styrke mulighederne for at leve op til intentionerne på træningsområdet i Det nære sundhedsvæsen. Det gælder især forudsætninger for optimeret dokumentation af effekt. Det gælder også anvendelse af velfærdsteknologi som væsentligt element til at stimulere borgerne til endnu mere aktiv deltagelse og ejerskab for deres egen sundhed. MH: Giver det mening at satse på bevægelse? - Fordel at satse på bevægelse via oplevelser - Kost og bevægelse er stadig relevant - Brug konkurrence som incitament - Udfordring: hvordan når vi de borgere der ikke er opsøgende eller motiverede? - Aktiv Hverdag hverdagsrehabilitering - Sammenhæng mellem eksisterende tilbud - Partnerskaber mellem frivillige og professionelle - Livsstilscafe: SUND BY i Odder - Styrket tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere med langt større fokus på helhed og borgeren som en aktiv medspiller i eget liv. Konkrete mål 1.4 Rosenhuset og Fabos (Lars Adamsen og Birgit Hansen) - Mad- og Måltidspolitikken. Den har sat Odder Kommune på landkortet - Godt at fokusere på kost og bevægelse i brede termer Status: Nuværende initiativer på Fabos: - Har lavet kostpolitik, der er blevet en succes, og som har skabt positiv forandring. Maden er blevet sundere Side 6/18

7 - Har lejet Spektrum om tirsdagen. Alle er med. Nogen deltager i aktiviteter, andre ser på. Succes. Kræver ikke meget personale. - Gåtur for alle Rosenhuset - Tidligere stof- og alkoholproblemer er blevet reduceret. Misbrug fylder mindre. - Mad i cafe er en succes, men mange beboere er der kun i de få minutter, de selv bruger på at spise. - Tobak: Rygepolitikken er en stor succes, ide rygning skal foregå udenfor. Enkelte beboere er holdt op med at ryge. Man kan starte i klubben som ikke-ryger og fortsætte med at være ikke-ryger. - har både i de individuelle støtteforløb og i aktivitets- og samværstilbuddene søgt at arbejde sundhedsfremmende. - har tidligere afholdt kurser om kost og motion, haft et zumbahold, rygestopkursus o. m. a. - I det nye aktivitetstilbud er der forskellige aktiviteter med fokus på sundhed. Fx fitness, stavgang, varmtvandssvømning, deltagelse i tilberedning af sund mad til fællesspisning, kursus i mindfullness og stressreduktion. Der er ikke noget, der konkret har været savnet i indeværende politik. Kendetegn for målgruppen (især Rosenhuset): - Impulsstyret adfærd - Beboerne har vilje og mulighed for at handle på egen hånd, men har ikke fornuft til at træffe sunde valg - Mange er helt ligeglade med sundhed - Måltider er uplanlagte. Resultatet bliver indkøb af fastfood på nærmeste tank. - Dårlig økonomistyring af privatøkonomi - Sundhed må ikke koste noget. Sundhedstilbud skal være gratis - Modstand mod bevægelse. Bevægelse undgås, hvis det er muligt - Medicinforstyrret appetit - Manglende evne til at tage initiativ er led i sygdommen - Løfte om et længere liv kan ikke motivere Særligt for Fabos - De bevægelseshandicappede kan ikke lave motion. Sundhed skal reguleres alene på kosten - Tilskud til ridning og svømning er forsvundet. Side 7/18

8 Det er et tab for beboerne, da det er den slag aktiviteter, beboerne kan profitere af. - Sodavand, som beboerne selv køber ind, er et stort problem - Rygning og alkohol er ikke et problem Særligt for Rosenhuset - Kosten er den største udfordring. Resultat er dårlig ernæringstilstand, overvægt og sukkersyge. - Rygning er også et problem, da nogle beboere ryger op til 80 cigaretter om dagen. Meget svært at motivere beboerne til at holde op. - Stadigt relevant at fokusere på kost. - Fokus på bevægelse, hvis bevægelse bliver gjort til leg - Indsatser, der er relevante for den øvrige befolkning, er også relevante for målgruppen, men formen og succeskriterierne skal tilpasses. Derfor behov for brede overskrifter/pejlemærker. - Indsatser skal varieres over tid - Indsatser skal leges ind. Ex dans som eksempel på bevægelse. Man skal tænke meget konkret på at gøre det sunde valg lettest - Vigtigt at der kommer inspiration udefra - Konkrete forslag: Store-legedag, geo-cashing, o-løb. - Vi skal fokusere på at skabe bedre liv frem for længere liv. Konkrete forslag: - Etablering af madordning, hvor maden bringes ud til målgruppen. Maden skal produceres af en kok eller ex Madhuset men udbringes af beboere fra Åhusene/Fabos via løntilskudsjob. Det rullende folkekøkken. Konkrete mål 1.5 Myndighed (Ole Stounbjerg, Anne Stenbæk, Britta Kempel, Kirsten Bødker) - Mad og måltidspolitikken: har skabt opmærksomhed - Fleksibelt madtilbud - Positivt at politikken har været konkret og indsnævret. Det er også vigtigt for den kommen- Side 8/18

9 de politik. Ole - De dårligst stillede har det dårligste helbred, og det forstærkes af arbejdsløshed og af lave satser - De ufaglærte o bliver marginaliseret. Gruppen risikerer at vokse, når de ufaglærte jobs forsvinder. - De dårligst stillede unge: o Dårlig social baggrund og ingen uddannelse. o Stor gruppe med psykiatriske problemer, heri ADHD o Misbrug o Har samfundet de relevante tilbud? Både i Odder Kommune og i psykiatrien. o Kræver individuel tilgang o Udviklingen er bekymrende. - Sygemeldte: o Tendens til at flere bliver sygemeldt med stress og depression o Tendens til stigning i overvægt, især blandt unge kvinder. - Efter operation: o Fornemmer at der er behov for opfølgning i forbindelse med genoptræning efter operation for at fastholde borgerne i genoptræningsforløbet - Behov for lokalt tilbud til borgere med depression. Britta Psykiatriområdet: - Oplever at regionspsykiatrien skubber så meget som muligt ud i lokalpsykiatrien - Regionspsykiatrien: diagnosticerer og udskriver recept og varetager den medicinske behandling. Der ydes kun i meget begrænset omfang psykologisk og terapeutisk behandling. Regionen henviser til den kommunale socialpsykiatri. Forventning hos borgeren er derfor, at kommunen overtager behandlingen. Det gælder især vedr. ADHD og depression. Kommunen oplever, at det er meget vanskeligt at få en borger indlagt. Det stiller store krav om lokale døgntilbud. - Indlæggelser er nu så dyre, at man med fordel kan lave lokale tilbud til de helt tunge og de nydiagnosticerede (ADHD, depression) (stor ny gruppe 40 borgere får støtte i støttetea- Side 9/18

10 met). Der er således et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser. - Regionen forsøger at visitere til lokale ydelser, fx kommunal bostøtte. Det gør alle psykiatere nu. - Kommunen er nødt til at rekvirere speciallægeerklæring ved privat praktiserede psykiatere - Alkohol: o Vi er ved at drukne i henvisninger. Forventningen var 40 i behandling om året, nu er der 105 o Alkohol er det store problem i forhold til stoffer o Anne S supplerer: stort boom i borgere med alkoholproblemer. De fylder nu i plejeboligerne. Mange udvikler alkoholdemens i tidlig alder. Det kommer til at koste mere end 1 mio. kr. årligt o Det er helt almindelige mennesker, der er i behandling nu. Behandlerteamet har stort mod på at gå i gang med gruppen af ældre med alkoholproblemer. o Der er stor stigning i henvisning til døgntilbud til alkoholafvænning o Der er skåret ned på tilbud til pårørende af hensyn til økonomien. o Alkoholrådgivningen fortæller, at borgere i Odder gennemfører behandlingen i modsætning ti i Horsens. Vi drukner i vores egen succes. - Hjerneskadeområdet: Udfordring fordi der er mange aktører. Der er blevet oprettet et nyt hjerneskadeteam med repræsentanter fra Social Service, Visitationsteamet, Jobcentret, Genoptræningen og støtteteamet, for at sikre en samlet indsats og koordinering. Kirsten: Førtidspensionister: - Hvordan bliver de en del af samfundet? - Kan vi undgå støttepersoner? Kontanthjælpsmodtagere: - Potentiale i at fremme bedre kost Pensionister: - Tilbud om træning - Behov for øget fysisk aktivitet. - Stort pres på befordring. - Behov for at studere, om der er sket en stigning i medicintilskud til ældre. Anne S - Den demografiske udvikling: stor stigning i Side 10/18

11 antal ældre. - Livsstilssygdomme især: o Alkohol o Rygning o Bevægeapparatet: dårlig ryg o Stigning i demens: blandt andet stigning i yngre borgere med demens. o Psykisk sygdom - Opgaveglidning /opgaveoverdragelse af opgaver fra region til kommune. - Det Nære Sundhedsvæsen - øget krav til kommunens sundhedsfaglige beredskab (også gældende for akutte opgaver). - Stor stigning i patientflowet samt en øget kompleksitet i de sundhedsfaglige opgaver - Den medicinske og teknologiske udvikling betyder, at der er flere, der overlever behandling, og plejebehovet vokser - Stigning i antallet af terminale, da de terminale lever længere. Det medfører stigning i plejeorlov. - Der er behov for at investere i velfærdsteknologiske løsninger - Der er behov for fortsat fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Af seneste initiativer kan nævnes Aktiv Hverdag, Opfølgende hjemmebesøg, tilbud til kronikere ect. - Indsats for svingdørspsykiatriske patienter - Indsats for stress og depression - Medicin - I gang-igen projektet - Alkohol - Rygning - Velfærdsteknologi - Aktiv Hverdag - Kost i hjemmeplejen - Depression/stress - Øget samspil omkring de samme borgere Konkrete mål 1.6 Stof- og alkoholbehandlingen v. Mette Nautrup Simonsen Savnet i den : - Kobling mellem de eksisterende instanser: Socialområdet og sundhedsområdet Brugerne: - At kunne honorere samfundets krav - At kunne navigere mellem de forskellige instanser Side 11/18

12 - At tage skridtet ind i behandlingen - Manglende netværk for de, der vil ud af misbruget - Vanskeligheder ved at komme ind i etablerede netværker ex sportsforeninger - At kunne mestre eget liv, at bliver direktør i eget liv. Der mangler den pædagogiske indsats, der kan medvirke til at komme i gang - At gøre mestring til handling - At inddrage de frivillige - Generel strategi for involvering af de frivillige - At gøre borgerne uafhængige af det offentlige - Det er til gavn for borgeren at kunne mestre livet selv Forslag til indsatsområde: Mestring Forslag til indsatser: - Helhedsorienteret indsats med sundhedsfremmende tilgang i forhold til: o Lægebesøg o Netværk o Kost o Motion o Dagtilbud - Målrettet jobindsats til matchgruppe 3 med misbrug hvor kost, motion og netværk bliver indtænkt sammen med jobindsatsen. Helhedsorienteret indsats i sammenhæng med behandling. - Øget sammenhæng, tværgående, tværfaglige indsatser - Øget sammenhæng med frivillige evt. via projektmidler - Opsporing af borgere, der ikke er i behandling med henblik på tidlig indsats. Konkrete mål 1.7 Skolelederne - Mad og måltidspolitikken o Har i høj grad sat spor i form af konkret effekt o Der bliver ikke spist nær så meget sødt o Succeshistorie at børn nu ser andre muligheder i klassens tid o En skole har indført en frivillig frugtordning, der koster 500 kr. pr halvår. Alle elever er med. o Der er sket en holdningsændring blandt børnene Side 12/18

13 o Absurd at Spektrum ikke er med - Anbefalinger til den kommende politik: - Vigtigt at der er sammenhæng mellem mål og midler, dvs. at det politiske ambitionsniveau svarer til de afsatte ressourcer - Pas på det ikke bliver en forbudspolitik Mental sundhed: - Unge der har ondt i livet, fx unge der har mistet en forælder eller veninde - Mental sundhed - Psykisk sundhed er et kommunalt ansvar, da elever med ondt i livet kræver meget energi. Det der presser sig mest på er dårlig psykisk sundhed Bevægelse - For lidt bevægelse. Stor enighed om, at bevægelse er et relevant indsatsområde Tidlig indsats for at forbedre den mentale sundhed. - Mental sundhed - Bevægelse Konkrete mål 1.8 SSP konsulent Peter Mørch Overordnet fokus: Psykisk, social og mental sundhed blandt unge 1. Alkoholvaner blandt unge: Mål: - at udskyde de unges alkoholdebut Middel: - send klart signal til både unge og deres forældre ligesom med nulsukkerpolitikken - gå i dialog med gymnasiet, HG, Pakhuset og forældrene - lav rammer og regler for fester i privat regi Effekt: - Udsættelse af alkoholdebut minimerer mange øvrige risici, fx slagsmål, og nedsætter alkoholforbruget langt op i 20 erne - nedsætter risikoen for at eksperimentere med andre rusmidler - der er stor social slagside i alkohol. Ved at tage fat i alkoholpolitikken tager vi fat i ulighed i sundhed. Side 13/18

14 2. Rygeproblematikken Udfordring: tidlig rygestart korrelerer med eksperimentering med rusmidler, øget alkohol mv. Fokus på tidlig forebyggelse Middel: - Social pejling i 6. klasse (er indført fra 2012) Rygning og social pejling. Se ovenstående Præventiv undervisning i klasse med fokus på at forebygge mistrivsel. Fokus på blandt andet: - Sociale fællesskaber i klassen - Dannelse af forældrenetværk - Sms - Alkohol, rygning, misbrug - Marginalisering - Social pejling Mål: bedre fysisk og psykisk trivsel og sundhed. Konkrete mål 1.9 Daginstitutionsledere - Stor enighed om at den største gevinst er nulsukkerpolitkken. Fødselsdage er blevet toppen. De er 100 gange bedre end før indførelsen af politikken - Rammer for måltidet, især i skolerne - Voksne har stadig et stort behov for at give børn meget sukker. Personale og forældre har svært ved at slippe en sukker/hygge kulturen. - En tidlig indsats med fokus på at skabe sunde vaner - Bevægelse integreret i hverdagen, gerne med brug af naturen. Bevægelse for hele familien. - Fokus på børn og søvn - Tykke to-sprogede børn. Forældre forstår ikke næringsdeklarationer mv. Behov for indsats overfor for ny-danskere med fokus på at undgå overvægt. - Tilbud til overvægtige familier. Der er få overvægtige børn, men der mangler et tidligt tilbud. - Forslag om at deltage i landsdækkende kampagner som Aktiv Rundt i Danmark. Side 14/18

15 Konkrete mål 1.10 Sundhedsplejen Succes: - Mad- og måltidspolitikken. Har skabt holdningsændring og diskussion. - der har været ejerskab for politikken Savnet: - Indsatser vedr. bevægelse Mødre med fødselsdepression: - familierne mistrives - stort nationalt fokus - Der mangler tilbud. Ide: gruppeforløb i sundhedsplejen Mange unge gravide: - Ca årige gravide - Overrepræsentation af antidepressive midler - Antallet af unge mødre er stigende - Sårbar gruppe - Nuværende tilbud: o Klar til barn : 4 *2,5 timer o Udvidet sundhedspleje med intensivt forløb i samarbejde med familieterapeuter (visiteret tilbud) Rygning, særligt problematisk blandt: klasse samt E-klassen, der producerer mange nye rygere - Unge mødre - Produktionsskolen Overvægtige børn: - Oplever flere overvægtige børn i 2. klasse - Overvægt udvikles i starten af skoletiden - Vi mangler et tilbud i kommunen - Der findes diætisttilbud i regionen til de allersværest overvægtige - Stor risiko for marginalisering blandt de overvægtige børn - En indsats overfor sårbare unge gravide. - Mødre med fødselsdepression - Seksualundervisning med fokus på at forebygge graviditet blandt unge. Metoder: Lysthuset, sex og sundhed i uge 6 (OBS: relativ billig intervention) Side 15/18

16 Konkrete mål 1.11 Tandlægerne ( Marit Jøssing og Christina Krohn) Mad og måltidspolitikken - Effekt på tandsundhed - Sukker fylder mindre i børns hverdag - Vi er en forebyggelseskommune - Fantastisk proces Mangel på tilbud til overvægtige forældre med normalvægtige børn. Konkrete mål - Det vil være effektfuldt at gribe forældrene, mens de er allermest motiverede for livsstilsændring - Overvægt hos voksne nybagte forældre - Etablering af datagrundlag ved at veje og måle alle børn i forbindelse med besøg i tandplejen. Præcise data giver mulighed for gå i dialog med forældrene og giver overblik over, hvor der er reelt behov for at sætte ind med forebyggende initiativer. Undgå at normalvægtige børn af overvægtige forældre bliver overvægtige 1.12 Praksiskonsulent, læge Bente Tofte Største effekter: - Der er blevet mere fokus på motion. Der er større bevidsthed om, at det er vigtigt at motionere - Kommunens motionsordning har haft en betydning - Der er færre, der ryger. Mange har fået tilbud om rygestop. Der er der stadig en restgruppe, der ryger. - Der er positive tilbagemeldinger fra borgere med kroniske lidelser, der har været gennem kommunens kronikerforløb. Mangler: - Et tilbud til overvægtige børn og deres familier Sundhedsmæssige udfordringer: - Stress fylder rigtigt meget blandt voksne og Side 16/18

17 store børn. Det gælder både folk i og uden for arbejdsmarkedet - Kronikerområdet (KOL, diabetes, hjertesygdomme) - Ældre patienter med multiple sygdomme og få ressourcer - Psykisk syge - Børn med psykiatriske problemer ex ADHD - Børn der mistrives Generelle udfordringer: - Opgaveglidning - Patienternes mulighed for at navigere gennem sundhedsvæsenet - Kommunikation mellem sundhedsaktører er mangelfuld eller for generel - At skabe sammenhæng for patienterne på tværs af diagnoser - Tilbud til overvægtige (børn) - Tilbud til psykisk syge - Tidlig indsats/primær forebyggelse - Overvægt i relation til børnefamilier - Tilbud til borgere med psykisk sygdom: o Angst o Depression o Stress - Tilbud til behandling af langvarigt psykisk syge - Massiv indsats for at forebygge rygning hos både unge og voksne Konkrete mål - Mål om at reducere overvægt blandt børn - Mål vedr. stress Side 17/18

18 Side 18/18

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Oversigt Budgetforslag B

Oversigt Budgetforslag B Tabel 1. Oversigt over byrådsindstillinger fra Sundhed og Omsorg Budgetforslag B2015 B2016 B2017 B2018 1. Madtilbuddet i plejeboligerne 18,0* 9,0 9,0 9,0 2. Stigende udgifter til botilbud og bostøtte 17,7

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Udviklingsspor for Center for Sundhed og Velfærd 2016 og frem

Udviklingsspor for Center for Sundhed og Velfærd 2016 og frem Udviklingsspor for Center for Sundhed og Velfærd 2016 og frem Indledning Center for Sundhed og Velfærds udviklingsplan har til formål at sætte rammerne og vise retningen for arbejdet i Center for Sundhed

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der

Læs mere