Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer"

Transkript

1 Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014 Antal tegn: Vejleder: Ellen Magrethe Bugge Uddannelsesstedets navn: Sygeplejeskolen Svendborg, University College Lillebælt Må udlånes: Ja Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer The patient with Diabetes mellitus type 2 and maintenance of lifestyle changes Undertegnede bekræfter hermed, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr.714 af 27/06/ stk Dato Underskrift(er) på papireksemplarer Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen.

2 Resumé Projektet omhandler patienten med diabetes mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilsændringer, herunder hvordan sygeplejersken kan motivere patienten til at mestre disse ændringer. Projektet er udarbejdet ved brug af kvalitativ metode og data er indsamlet via tekstanalyse. Der er benyttet en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Leif Beckers analysespiral er anvendt til gennemarbejdelse af vores empiri, herunder er udarbejdet tre analysespørgsmål til besvarelse af problemformuleringen. Til at besvare problemformuleringen er Joyce Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Aron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng, Hilde Eide og Tom Eides teori om Aktiv lytning og William Miller og Stephen Rollnicks teori om Den motiverende samtale benyttet. Gennem analysen konkluderes det, at den rette brug af Aktiv lytning og Den motiverende samtale og etablering af en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient har betydning for patientens mestring. 2

3 Abstract The project deals with the patient with Diabetes mellitus type 2 and maintenance of lifestyle changes, including how the nurse motivate the patient to master these changes. The project has been drawn up by a qualitative method and data is collected by text analysis. There is used a hermeneutic and phenomenological approach. Leif Beckers analysis spiral is used to work out our empirical data, among these are drawn up three analyse questions to answer the problem statement. To answer the problem statement Joyce Travelbees theory of interpersonal aspects of nursing, Aron Antonovskys theory of Sense of Coherence, Hilde Eide and Tom Eides theory of Active listening and William Miller and Stephen Rollnicks theory of Motivational interviewing have been used. Through the analysis it is concluded that, the right use of Active listening and Motivation interviewing and establishment of a trustful relation between nurse and patient is important for the patients mastering. 3

4 Indhold Resumé... 2 Abstract Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Metode Valg af metode Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi Hermeneutik Etiske overvejelser Valg af empiri Valg af teori Relation ifølge Joyce Travelbee Oplevelse af Sammenhæng ifølge Aron Antonovsky Den Motiverende Samtale ifølge William Miller og Stephen Rollnick Aktiv lytning ifølge Tom Eide og Hilde Eide Analysespørgsmål Litteratursøgning Analyse Hvordan kan Aktiv lytning og DMS benyttes af spl. for, at motivere pt. med DM2 i mestringen af de vedvarende livsstilsændringer? Hvilke elementer skal spl. have fokus på i forhold til at motivere pt. til, at mestre vedligeholdelse af livsstilsændringer? Hvilken betydning har spl. og pt. relationen for pt. s mestring af de vedvarende livsstilsændringer?

5 4.4 Præsentation af analysens fund Diskussion Diskussion og vurdering af analysens fund Kritisk vurdering af teori-, empiri- og metodevalg Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Prævalens: Antal Diabetikere Bilag 2: Forandringens hjul Bilag 3: Søgeprotokol Bilag 4: Tabel med anvendte artikler Bilag 5: Procedure til henvendelse og opstart af ny borger med diabetes Bilag 6: PDSA cirkel

6 1.0 Problemstilling Dette bachelorprojekt omhandler en kvalitativ undersøgelse af, hvordan sygeplejersken (spl.) kan støtte og motivere patienten (pt.) med diabetes mellitus type 2(DM2) i at vedligeholde livsstilsændringer. Vi vil tage udgangspunkt i pt. med DM2 i vedligeholdelses stadiet fra forandringens hjul i alderen 50+. Udarbejdelsen vil ske ved hjælp af litteraturstudie med henblik på, at opnå forståelse for, hvordan spl. ved brug af Aktiv lytning og Den Motiverende Samtale (DMS) kan motivere pt. til at vedligeholde de foretagede livsstilsændringer. Derudover vil vi undersøge, hvilken indflydelse spl. og pt. relationen har for pt. s mestring af livsstilsændringer. I klinisk praksis møder vi som spl. er DM2 pt. er, uanset hvilken sektor vi som spl. er befinder os i. Vi har alle tre stiftet bekendtskab med denne pt.gruppe, på trods af de forskellige sektorer og afdelinger vi har været i praktik på. Denne pt.gruppe har derfor vakt vores interesse og vi finder det yderst relevant, at beskæftige os med DM2 pt., idet diabetes er en af de otte folkesygdomme, incidensen er stigende og yderligere har 80 % af alle pt. er med diabetes DM2(1+ 2). Dette underbygges af tal fra World Health Organization (WHO), som skønner at diabetes i år 2030 vil være den syvende største dødsårsag(3). Data fra Sundhedsstyrelsen (SST) og Statens Serum Institut (SSI) viser en prævalens på og en gennemsnitlig incidens på om året. Incidensen for DM2 er stigende med alderen(1 + 4 s ). SSI skønner ligeledes at antallet af voksne med diabetes, vil mere end fordobles fra (1). Derved vil vi med sikkerhed, møde denne patientgruppe i vores fremtidige virke som spl. er, hvilket underbygger grundlaget for undersøgelsen af dette projekt. Vi har valgt, at beskæftige os med mænd og kvinder med DM2 i alderen 50+, idet tal fra SSI viser, at prævalensen er markant større fra denne aldersgruppe(bilag 1). DM2 er en kronisk metabolisk sygdom, som tildels kan skyldes arvelighed, men udløses i mange tilfælde af usunde livsstile som fysisk inaktivitet og usunde kostvaner, som kan medføre overvægt( ). Incidensen for udvikling af DM2 er stigende ved forhøjet BMI, som kendetegnes ved BMI >30(1). Derfor anbefales pt. erne med DM2 at foretage livsstilsændringer, hvilket omfatter ændringer omhandlende KRAM faktorerne, som omfatter kost, rygning, alkohol og motion. Omlægning af kost og ændring i aktivitetsniveau er de vigtigste faktorer for at forebygge udviklingen af DM2(13 s s. 33). Usunde kostvaner 6

7 karakteriseres ved uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og et for stort energiindtag, herunder bl.a. et for stort indtag af mættet fedt og tilsat sukker, som hver max. må udgøre 10E%(14 s. 33). Spl. skal i den forbindelse medvirke til, at pt. finder motivation til at ændre livsstil. Dette underbygges af, handleplanen fra SST Handleplan om diabetes (2003). Handleplanen har til formål, at stoppe udviklingen af DM2, forebygge senkomplikationer og styrke egenomsorg hos pt. erne. Dermed sikres optimal omsorg, med henblik på forbedring af livskvalitet og livslængde for pt. erne med DM2. Handleplanen understreger ligeledes vigtigheden af, at øge fokus på DM2, idet den omfatter initiativer for 70 mio. kr.(15). Pt. med DM2 har risiko for senkomplikationer, såsom hjertekarsygdomme, diabetisk neuropati, øjensygdomme og hypertension( ). Udgifterne til pt. med DM2 med senkomplikationer er ti gange højere end til pt. med DM2 uden senkomplikationer( s. 27). Omkostningerne til behandling af diabetes er vanskeligt at opgøre. En dansk undersøgelse viser, at omkostningerne til diabetes i Danmark er store og at diabetiske senkomplikationer udgør en væsentlig økonomisk faktor for omkostningerne(20 s ). Diabetesbehandling koster det danske samfund omkring 13. mia. kroner om året( s. 27). Dette underbygger, hvorfor spl. via. kommunikation skal motivere DM2 pt. til at vedligeholde livsstilsændringer, for derved at undgå at pt. får tilbagefald og spare samfundet for en stor omkostning(16). Pt. med DM2 anbefales at foretage ændringer af livsstil og vaner for at sygdomstilstanden ikke skal udvikles( ). Vibeke Zoffmann (Zoffmann) og Marit Kirkevold beskriver i deres problemstilling i artiklen liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg, at det kan være vanskeligt for pt. at få diabetes integreret i deres dagligdag. At finde balancen mellem liv og sygdom beskrives som en svær udviklingsproces, som kun finder sted, hvis pt. påtager sig ansvar for sin egen sygdom(21). At foretage og vedligeholde livsstilsændringer kan være vanskelige for pt., idet 95 % af alt hvad mennesket tænker, føler, gør og opnår er et resultat af menneskets vaner. Vaner afgør dermed i stor udstrækning, hvordan mennesket lever og det er derfor svært for mange, at bryde med uhensigtsmæssige vaner(9 s. 8-10). Dette skyldes at vaner medfører, at mennesket handler automatisk i de fleste hverdagssituationer, uden at tænke over det(9 s ). For at integrere nye vaner i pt. s hverdag, kan det være hensigtsmæssigt at livsstilsændringerne sker i små regelmæssige handlinger, alt efter pt. s individuelle behov(9). 7

8 Der er flere faktorer der spiller ind i forhold til at ændre vaner. Dette underbygges i en Norsk forskningsartikel fra 2011 Motivation for lifestyle change to improve health in people with glucose tolerance. Resultaterne fra artiklen viser fire temaer, som er afgørende og væsentlige motivationsfaktorer for pt. i forhold til livsstilsændringer. Disse faktorer lyder som følgende: struktur og rytme i hverdagen, sygdomsbekymringer, aktivitetsniveau og sociale relationer(6). I forbindelse med livsstilsændringer er der tale om ambivalente følelser, da der både er fordele og problematikker forbundet med de ændringer, som pt. står overfor(23 s. 32). At ændre adfærd kan være gavnligt, men er ikke uden omkostninger. En af forudsætningerne for, at pt. med DM2 foretager livsstilsændringer, er at pt. indser, at det er umagen værd(23 s ). Spl. kan benytte forskellige metoder i forbindelse med, at motivere pt. med DM2 til at ændre adfærd og vaner. En af metoderne er forandringens hjul af Prochaska, Norcross og DiClemente (1994). Forandringens hjul beskriver en serie af stadier som mennesket skal igennem for at ændre adfærd(bilag 2). I forandringens hjul pendulerer pt. mellem de forskellige stadier. Hver gang pt. flytter sig fra et stadie til det næste stadie, kommer pt. nærmere målet, om at ændre vaner og livsstil. I forandringsprocessen er der risiko for tilbagefald. Ved tilbagefald vil hjulet køre i ring og pt. vil starte forfra på stadie 1. Forandringens hjul bevirker til, at pt. accepterer sygdommen og bliver klar til, at foretage de anbefalede livsstilsændringer(23). Dette underbygges af en Tysk udviklingsartikel fra 2010 Resources for and barriers to effective diabetes care management. Artiklen påpeger i dens resultater, at manglende accept og motivation af sygdommen kan udgøre en barriere for pt. og dermed vanskeliggøre ændringer af livsstil og vaner(24). Vi har valgt at tage udgangspunkt i spl. s møde med pt. med DM2 i femte stadie i forandringens hjul, som er vedligeholdelsesstadiet. Dette har vi valgt grundet, den store risiko for tilbagefald, der er til stede i forbindelse med vedligeholdelse af ny adfærd. I vedligeholdelsesstadiet er der fokus på risikofaktorerne, for at falde tilbage til gamle vaner(23). Pt. s mestringsstrategier og self-efficacy er vigtige elementer for at vedligeholde en livsstilsændring(25). Dette underbygges i en Italiensk udviklings artikel fra 2013 Stage of change and motivation to healthy diet and habitual physical activity in type 2 diabetes. Artiklen beskriver i diskussionsafsnittet, at køn, alder og sygdomstilstand har en afgørende betydning for pt. s evne til at mestre DM2. Yderligere beskriver artiklen, at pt. s self-efficacy har indflydelse 8

9 på pt.'s motivation, for at ændre livsstil. Øget self-efficacy medvirker til højere niveauer af diabetes-relaterede egenomsorg i forhold til kost og motion(26). Den enkelte pt. s tro på egne evner, har ligeledes betydning for pt. s mestring og mindsker risikoen for tilbagefald(27). Dette underbygges af sociolog Aaron Antonovskys (Antonovsky) tre begreber: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som tilsammen udmunder i oplevelse af sammenhæng (OAS)(28). Ifølge Joyce Travelbee (Travelbee) kan sygeplejens mål der bl.a. vedrører, at støtte pt. til at mestre sin sygdom ikke opnås, hvis der ikke etableres en relation. Travelbee kalder relationen for Menneske-til-menneske-forhold, hvor der er gensidig respekt mellem spl. og pt. Hendes teori om mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen tager udgangspunkt i, at alle mennesker er uerstattelige og unikke individer(29). Derudover beskriver Travelbee, at mennesker tager del i fælles erfaringer som f.eks. sygdom, men den enkeltes opfattelse af disse erfaringer er nødvendigvis ikke ens(29 s s. 45, 155). Dette underbygges af rapporten Patientens møde med Sundhedsvæsenet (2003) der understreger, at respekten for og tilliden til den enkelte pt. er grundlaget for den mellemmenneskelige relation(31). Samspillet mellem spl. og pt. også kaldet adherence, kan bidrage til, at pt. i højere grad har mulighed for, at blive inddraget i egen sygdom( s ). Det vigtigste redskab for at etablere et menneske-til-menneske-forhold er ifølge Travelbee kommunikation(29 s ). Vi kan som spl. er i vores kommunikation og motivation til pt. med DM2, benytte os af forskellige kommunikationsformer, herunder DMS og Aktiv lytning. Eksisterende viden viser, at op mod 25 % af pt. erne ikke er tilfredse med den information de modtager fra spl. Utilfredsheden handler om, at spl. ikke er lydhøre, og ikke respektere hvor meget eller hvor lidt information pt. har behov for. Yderligere viser undersøgelser, at spl. har givet information på et upassende tidspunkt eller under upassende fysiske rammer, hvilket medfører at en stor del af pt. erne ikke forstår den givne information(23 s s s ). Spl. s manglende kommunikative færdigheder kan derved påvirke pt. med DM2 således, at den information og vejledning der gives ikke forstås af pt. og derved finder det vanskeligt, at træffe et valg og forstå vigtigheden af, at vedligeholde en livsstilsændring. Dette er i uoverensstemmelse med De Sygeplejeetiske Retningslinjer punkt 2.2, som lyder som følgende: 9

10 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (37). Vigtigheden af spl. s kommunikative færdigheder underbygges i en Finsk forskningsartikel fra 2007 The dilemma of patient responsibility for lifestyle change: Perceptions among primary care physicians and nurses. Artiklens resultater viser, at information og forbedring af motivation opfattes som kernen af sundhedspersonalets pligter. Yderligere viser artiklens resultater, at ca. halvdelen af sundhedspersonalet ikke har tilstrækkelige kommunikative færdigheder i forhold til livsstilsrådgivning (38). 1.1 Problemformulering Det er belyst, at det er vanskeligt for pt. med DM2 at ændre livsstil. Vi må som spl. er derfor støtte pt. i at bevare motivationen og mestre de livsstilsændringer som pt. står overfor. Det er beskrevet, at for at støtte og motivere pt. er det nødvendigt, at etablere en tillidsfuld relation til pt. Yderligere er det beskrevet, at spl. s kommunikative færdigheder er afgørende for, at der kan etableres en relation. Spl. og pt. relationen har betydning for kvaliteten af den sygepleje der ydes, i forbindelse med at motivere pt. til at mestre de vedvarende livsstilsændringer. I projektet vil vi undersøge, hvordan spl. via. Aktiv lytning og DMS kan motivere pt. til at vedligeholde livsstilsændringer. Endvidere vil vi undersøge, hvilken betydning spl. og pt. relationen har for pt. s mestring af de vedvarende livsstilsændringer. Ovenstående har ledt os til følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken benytte Aktiv lytning og Den Motiverende Samtale for at motivere patienten med diabetes mellitus type 2, i mestringen af de vedvarende livsstilsændringer, som sygdommen medfører? Og hvilken betydning har sygeplejerske og patient relationen for denne mestring? 2.0 Begrebsafklaring Mestring: Coping, fagudtryk anvendt om de strategier og fremgangsmåder, en person eller en familie bruger for at mestre, dvs. klare eller håndtere nye, svære og truende situationer(39). 10

11 I dette projekt benyttes mestring i forhold til OAS, og tager dermed afsæt i Antonovskys tre begreber begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed(28). Relation: En relation er et forhold der opstår mellem to mennesker. I dette projekt tages der udgangspunkt i Travelbees definition på en relation. Travelbee kalder relationen et menneske-tilmenneske-forhold. Dette er en proces og et middel til at imødekomme den syges behov for pleje. Spl. har ansvaret for at etablere og opretholde forholdet, men dette kan ikke gøres alene. Det er derfor vigtigt at forholdet er gensidigt, da det ellers ikke kan opretholdes(29 s. 126). 3.0 Metode Vi vil i følgende afsnit beskrive vores valg af metode og begrunde denne ved, at inddrage videnskabsteoretiske og etiske overvejelser. Efterfølgende vil vi beskrive og begrunde vores valg af empiri og teori, herunder vil vi præsentere teoriens centrale begreber. Til slut vil vi kort beskrive vores litteratursøgning. 3.1 Valg af metode For at få svar på problemformuleringen anvendes kvalitativ metode, hvor data indsamles ved hjælp af tekstanalyse. Den kvalitative tilgang, har vi valgt at benytte, da vi i projektet ønsker at analysere på pt. s livsverden og deres beskrivelse af denne. Den kvalitative tilgang giver derved mulighed for at inddrage empiri, der giver indblik i DM2 pt. s livsverden. Denne viden kan benyttes i forhold til sygeplejeinterventioner til pt. med DM2. Da et af fokusområderne i projektet er at blive bekendt med, hvilken betydning relationen mellem spl. og pt. har for pt. s mestring, har vi valgt at inddrage empiri, der både tager udgangspunkt i spl. s og pt. s perspektiv(40). Vi ønsker at benytte pt. narrativer for at opnå viden om pt. s erfaringer, oplevelser og tanker med DM2 samt øge indsigten i hvorfor pt. med DM2 tænker og handler som de gør(40 s s ). Vi har valgt at benytte tekstanalyse som dataindsamlingsmetode i projektet, og vi anvender empiri, bestående af allerede eksisterende materiale(42 s , 39). Det primære formål med 11

12 tekstanalyse indebærer egen fortolkning af teksten, samt at argumentere for denne fortolkning overfor en modtager, har vi valgt at benytte os af Leif Beckers analysespiral, som analysemetode, for derved at få en dybere forståelse for vores empiri. Analysespiralen foregår ikke i en kronologisk rækkefølge, men vi kan i stedet bevæge os frem og tilbage mellem elementerne og dermed penduleres der mellem vores forforståelse og forståelse(42 s ). Analysespiralen består af følgende syv elementer: gennemlæsning af teksten, problemformulering, indfaldsvinkel, metodisk tilgang, sproglige værktøjer samt fortolkning og vurdering af teksten(42). Første punkt i analysespiralen er gennemlæsning af teksten, herved får vi et overblik over tekstens indhold. Herefter stiller vi underspørgsmål til teksten ud fra vores problemformulering. Derved kan vi analysere systematisk og gå i gang med vores grund analyse, herunder indfaldsvinkel, metodisk tilgang, sproglige værktøjer og til sidst fortolkning og vurdering af teksten. Vores metodiske tilgang i analysen vil være indholdsanalyse, da vi vil undersøge tekstens indhold, ud fra valgte kategorier herunder emner, temaer, undertemaer(42 s ). I analysen vil vi først besvare, hvordan vi som spl. er kan benytte Aktiv lytning og DMS ift., at motivere pt. til at vedligeholde livsstilsændringer. Efterfølgende vil vi besvare, hvilke elementer vi som spl. er skal have fokus på ift., at motivere pt. til at mestre vedligeholdelse af livsstilsændringer. Til slut vil vi besvare, hvilken betydning spl. og pt. relationen har for pt. s mestring. Denne fremgangsmåde har vi valgt, da vi mener, at vi som spl. er skal være i stand til at kommunikere med pt., før der kan dannes en relation. Yderlige er det en forudsætning, at vi som spl. er er bekendt med hvilke elementer, der kan have afgørende betydning for pt. s mestring. Under hvert analysespørgsmål vil vi lave en delkonklusion, og disse vil vi til sidst samle i analysens fund, således at de enkelte dele samles til en helhed. 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Projektet er inden for det humanvidenskabelige område og problemformuleringen er inden for det kvalitative felt. Den videnskabsteoretiske tilgang vil derfor være fænomenologisk og hermeneutisk. Ifølge forfatter og cand.mag. i filosofi og psykologi Jacob Birkler (Birkler) karakteriseres den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang ved, at have fokus på beskrivelse og forståelse af menneskets livsverden(44 s. 103). Denne tilgang er relevant at benytte, idet vi i 12

13 projektet ønsker, at få indsigt i pt. s livsverden, således at spl. kan benytte denne viden i sygeplejen og kan dermed motivere pt. til at vedligeholde livsstilsændringer Fænomenologi Den tyske filosof Edmund Husserl beskrev læren om bevidstheden og var grundlæggeren af fænomenologien. En fænomenologisk tilgang benyttes til, at forstå fænomener ud fra pt. s livsverden, dvs. pt. s tanker, følelser og oplevelser. Der tages udgangspunkt i de fænomener, som er aktuelle på det givne tidspunkt. Pt. erne ser og oplever ikke verden på samme måde og det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes oplevelse frem for selve sygdommen. Det essentielle i fænomenologien er ikke at forstå situationen, men i stedet at få kendskab til pt. s oplevelse af situationen, og dermed få kendskab til pt. s livsverden. Ud fra et fænomenologisk syn, vil det således ikke være sygdommen der er i fokus, men derimod DM2 pt. s oplevelse og beskrivelse af sygdommen. Ved at benytte sig af fænomenologien, opnår vi som spl. er indsigt i de oplevelser og erfaringer som pt. har og vi kan derved bedre imødekomme pt. s behov(40 s s ). Vi inddrager fænomenologien i projektet, da vi via vores empiri ønsker at inddrage narrativer, som derved vil give os indsigt i pt. s livsverden Hermeneutik En hermeneutisk tilgang er en fortolkningskunst og læren om forståelse. Forståelse skabes via den forforståelse mennesket har. For at mennesket kan forstå noget nyt, tilføjes der ny viden til dennes forforståelse. Det er denne proces der gør, at mennesker ændrer opfattelse og holdninger. Hermeneutikken omfatter, at forstå og ikke bare begribe, men i stedet fokusere på, at fortolke menneskers adfærd og handlinger og derved få en dybere forståelse for den enkelte. Det er vigtigt at vide, at vi som spl. ikke kan møde pt. uden at have en forforståelse. Den tyske filosof Hans Georg Gadamer beskriver forforståelse, som fordomme, hvilket ikke skal opfattes negativt. Han pointerer, at inden spl. møder en pt. skal spl. forsøge, at sætte sin forforståelse i parentes, for herved at kunne yde individuel sygepleje og imødekomme den enkelte pt. s behov. Birkler påpeger, at spl. skal være bevidst om sin forståelse, for at kunne sætte forforståelsen i parentes. Ved at vi som spl. er anvender den hermeneutiske tilgang er vi åbne og skaber forståelse overfor andre menneskers handlinger, oplevelser og erfaringer, hvilket er en vigtig del i sygeplejen(40 s s ). 13

14 Vi vil anvende hermeneutik til fortolkningen af vores empiri i analyseafsnittet, herunder vil vi benytte den hermeneutiske cirkel. Ved at benytte den hermeneutiske cirkel analyseres de enkelte dele for dermed, at forstå helheden(42 s. 26). 3.3 Etiske overvejelser Vi har i projektet forholdt os til de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden, som er et samarbejde mellem de seks Nordiske Sygepleje Organisationer. Principperne angiver hovedretningslinjer for etiske standarder, som spl. skal rette sig efter når spl. arbejder med mennesker. De etiske principper er princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed(47). I projektet tager vi udgangspunkt i princippet om at gøre godt, og vælger i den forbindelse at benytte allerede eksisterende empiri, idet projektets fokusområde vedrørende DM2 pt. er velundersøgt. I forbindelse med, gennemlæsning af vores artikler, har vi forholdt os til, om de etiske retningslinjer er overholdt. Vi har gjort os overvejelser omkring, om forfatterne har overholdt de etiske principper og standarder, herunder om informanterne har givet samtykke både skriftligt og mundtligt og om de sikrer deltagernes fortrolighed og anonymitet(47). 3.4 Valg af empiri Da vi med udgangspunkt i en kvalitativ tilgang ønsker, at undersøge hvordan spl. via kommunikation, kan motivere pt. med DM2 i mestring af vedvarende livsstilsændringer og ønsker at undersøge, hvordan spl. og pt. relationen har indflydelse på pt. s mestring, finder vi det relevant at inddrage empiri, som giver indblik i DM2 pt. s livsverden. Vi anvender i projektet spl. narrativer fra forskningsartiklen The dilemma of patient responsibility for lifestyle change: perceptions among primary care physicians and nurses (38), pt. narrativer fra forskningsartiklen Motivation for lifestyle change to improve health in people with glucose tolerance (6) samt pt. narrativer fra Zoffmanns Ph.d. afhandling Guidet egen beslutning (48). Den udvalgte empiri i projektet er praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, er sammenlignelig med dansk sygeplejepraksis. Vi vurderer at vores empiri opfylder kravene til den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, som vi benytter i projektet. 14

15 3.5 Valg af teori For at bruge empirien i en sygeplejefaglig teoriramme, har vi valgt teoretikere, som vi vurderer, kan bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Vi vil benytte os af Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, William Miller (Miller) og Stephen Rollnicks (Rollnick) teori om Den Motiverende Samtale samt Tom Eide (Eide) og Hilde Eides (Eide) teori om Aktiv lytning. Teorierne og deres centrale begreber beskrives i afsnittene nedenfor Relation ifølge Joyce Travelbee Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, er relevant at benytte, idet vi i projektet ønsker at undersøge, hvilken indflydelse spl. og pt. relationen har på pt. s mestring( s ). Travelbee hævder at spl. s mål og hensigt med sygeplejen kun kan opnås gennem, etablering af et menneske-til-menneske-forhold, til dette kan spl. anvende terapeutisk brug af sig selv (29 s. 129). Et menneske-til-menneske-forhold etableres gennem en række samspilsfaser og udmunder tilslut i gensidig respekt, forståelse og kontakt mellem spl. og pt. Faserne kendetegnes ved at spl. og pt. deler nært forbundne tanker, følelser og holdninger. De erfaringer som spl. og pt. har haft sammen er betydningsfulde og meningsfulde for begge parter(29). Menneske-til-menneske-forholdet kan ikke etableres medmindre spl. og pt. opfatter hinanden som unikke individer, og begge parter skal overvinde det stadie, hvor de betragter hinanden som stereotyper. Travelbee beskriver, at spl. må benytte sig af en disciplineret og intellektuel tilnærmelsesmetode med henblik på, at identificere sygeplejebehov og tilpasse disse til den enkelte pt., for derved at kunne hjælpe pt., med at mestre sin sygdom(29 s ) Oplevelse af Sammenhæng ifølge Aron Antonovsky Antonovskys teori om OAS er relevant at benytte i projektet i forhold til pt. med DM2, idet vi ønsker at afdække, hvad der har indflydelse på DM2 pt. s mestring af vedvarende livsstilsændringer. I forhold til projektet benyttes Antonovskys teori om OAS, for at opnå viden omkring hvordan pt. mestrer og dermed, hvordan spl. kan tilpasse sygeplejen til den enkelte pt. med DM2. 15

16 Antonovskys teori tager udgangspunkt i den salutogenetiske tankegang som beskæftiger sig med, hvad der gør folk raske i stedet for, at anvende den patologiske tankegang med fokus på, hvad der gør folk syge. Antonovsky beskriver, at vi alle dagligt udsættes for stressorer. Det er den enkeltes sammenhæng i livet og følelse af sundhed, der bidrager til den enkeltes styrke til at klare udfordringerne. Modstandskraften er ifølge Antonovsky betinget af pt. s OAS, dvs. den enkeltes oplevelse af livet som begribeligt, meningsfuldt og håndterbart(28 s ). Disse tre komponenter er uløseligt forbundet. Ved at pt. har OAS kan pt. bedre mestre og håndtere sin situation. Begribelighed indebærer de ydre og indre stimuli som pt. konfronteres med, samt hvorvidt disse er forståelige, sammenhængende og strukturerede(28). Håndterbarhed omfatter de ressourcer pt. har og om disse er tilstrækkelige til at klare de krav pt. stilles overfor. Pt. kan dels benytte sig af egne ressourcer eller drage nytte af pårørendes ressourcer(28). Meningsfuldhed vil sige, at det er vigtigt at involvere pt. i de processer, der former pt. s skæbne såvel som erfaringer. Alle pt. er er forskellige og det, der er meningsfuldt for den ene pt. er ikke nødvendigvis meningsfuldt for den anden(28) Den Motiverende Samtale ifølge William Miller og Stephen Rollnick DMS er relevant at benytte som kommunikations- og motivationsmetode i projektet, idet vi i projektet ønsker at undersøge hvordan spl. kan motivere pt. med DM2 til at vedligeholde livsstilsændringer. DMS er udarbejdet af psykologerne Miller og Rollnick i løbet af 1980 erne. Metoden er oprindelig benyttet til alkoholafvænning og senere benyttet til behandling af livsstilssygdomme, hvor resultatet afhænger af, pt. s motivation for adfærdsændringer. Derfor finder vi teorien anvendelig i projektet med pt. med DM2(50). DMS indebærer tre kommunikationsstile, herunder følgende-, vejledende- og styrende stil. Herunder benyttes tre kommunikationsfærdigheder, herunder at spørge, at informere og at lytte. Disse færdigheder anvendes under alle kommunikationsstile, men anvendelsesgraden varierer alt efter situation og den enkelte pt.(51 s. 30, 36-37). DMS er baseret på psykolog Carl Rogers teori om adfærdsændring, som tager udgangspunkt i princippet om, at vi handler i overensstemmelse med vores overbevisning. 16

17 Et af de vigtigste formål med DMS er, at stimulere pt. til at afklare sin ambivalens og tage en beslutning. DMS bygger på, at motivation medfører parathed til handling. Dette kan være parathed til at ændre en bestemt adfærd, herunder ændring af livsstil. Graden af motivation udtrykker sandsynligheden for om en handling gennemføres. DMS er baseret på, at det ved samtale med pt. er muligt at påvirke pt. s motivation og dermed sandsynligheden for at ændre adfærd. Målet er, at øge pt. s indre motivation således, at parathed til forandring opstår indefra og ikke påføres af f.eks. spl.(23 s ) Aktiv lytning ifølge Tom Eide og Hilde Eide Aktiv lytning er relevant at benytte i projektet, som kommunikationsmetode, idet vi ønsker at finde frem til pt. s tanker og følelser, for derved at kunne motivere pt. til at vedligeholde livsstilsændringer. Eide og Eide taler om aktiv lytning og at tydelig kommunikation ofte er en forudsætning for, at identificere problemer, forebygge uheldige valg og dårlige løsninger. God kommunikation medfører af den grund kvalitetssikring af sygeplejen(52 s ). Aktiv lytning er en sammensat færdighed bestående af flere elementer. Evnen til at lytte aktivt er den vigtigste og mest grundlæggende og komplekse færdighed i professionel og hjælpende kommunikation. Aktiv lytning indebærer to hovedgrupper af færdigheder de verbale og nonverbale, og inddeles yderligere i underkategorier(52 s ). 3.6 Analysespørgsmål Analyse spørgsmålene har vi korrigeret undervejs, i forbindelse med gennemarbejdelse af vores empiri. Disse lyder som følgende: 1. Hvordan kan Aktiv lytning og DMS benyttes af spl. for, at motivere pt. med DM2 i mestringen af de vedvarende livsstilsændringer? 2. Hvilke elementer skal spl. have fokus på i forhold til at motivere pt. til, at mestre vedligeholdelse af livsstilsændringer? 17

18 3. Hvilken betydning har spl. og pt. relationen for pt. s mestring af de vedvarende livsstilsændringer? 3.7 Litteratursøgning I bestræbelse på, at identificere og besvare projektets problemformulering har vi søgt på søgedatabaserne Cinahl, Pubmed, fagtidsskriftet sygeplejerksen.dk samt SST og SSI(Bilag 3 + Bilag 4). I Cinahl og Pubmed benyttede vi os af en avanceret søgning, hvor vi afgrænsede med in- og eksklusionskriterier. Vi benyttede os af følgende inklusionskriterier: publiceret fra , omhandlende den voksne pt. med DM2, artikler på dansk-engelsk-svensk eller norsk, artikler med abstracts og fulltext tilgængelig samt artikler der er peer reviewed. Vi har benyttet følgende søgeord: (Diabetes mellitus type 2) and*, lifestyle change, habits, nursing, relation, coping, motivation. Ud fra overskrift, emneord og abstracts valgte vi artikler ud til fuld tekstlæsning og derefter udvalgte vi nogle af disse artikler til analysering og benyttelse til projektet. Pubmed: I Pubmed søgte vi med følgende søge kombination: Diabetes mellitus type 2 lifestyle change. Denne søgning gav 589 hits. Efterfølgende tilføjede vi ordet motivation, hvilket afgrænsede søgningen til 57 hits. Af disse udvalgte vi følgende artikel til projektet: Stages of change and motivation to healthy diet and habituel psysical activity in type 2 diabetes. Cinahl: I Cinahl benyttede vi en systematisk søgning(53 s ). Den første søge kombination vi benyttede var følgende: (Diabetes mellitus type 2) And lifestyle change. Denne søge kombination gav 16 hits. Vi tilføjede herefter ordet habits, og der fremkom tre hits, hvoraf vi fandt to relevante artikler i forhold til projektet: Socioeconomic Status and psychosocial mechanisms of lifestyle change in a Type 2 Diabetes prevention trial. 18

19 The dilemma of patient responsibility for lifestyle changes: Perceptions among primary care physicians and nurses. Vi lavede herefter en ny søge kombination, som var følgende: (Diabetes mellitus type 2) And lifestyle change And relation. Denne kombination gav et hit og denne artikel fandt vi relevant i forhold til projektet: Motivation for lifestyle changes to improve health in people with impaired glucose tolerance. Vi lavede herefter en ny søge kombination, med søgeordene (Diabetes mellitus type 2) And coping. Denne søge kombination gav 44 hits. Af disse valgte vi følgende artikel til projektet: Resources for and barriers to effective diabetes care management experiences and perspectives of people with type 2 diabetes. Herefter lavede vi en tredje søge kombination, der lød som følgende: (Diabetes mellitus type 2) And nursing. Denne søgning gav 453 hits. Efter yderligere afgrænsning med ordet coping fremkom syv hits. Af disse blev følgende artikel udvalgt til projektet: Psychosocial maturity among people with diabetes mellitus. Sygeplejersken.dk: Søgningen på denne database gav følgende artikler, som vi fandt relevant for projektet: Patientundervisning skal forankres teoretisk. Barriere for anvendelse af forskning blandt kliniske sygeplejersker. Foruden at benytte os af systematisk søgning, benyttede vi os af kædesøgning(53 s. 37), og fandt frem til følgende artikel: Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg. 4.0 Analyse I dette afsnit, vil vi for at besvare problemformuleringen analysere vores tre analysespørgsmål, som vi tidligere har formuleret. Vi har delt spørgsmålene op i tre afsnit, for at gøre det overskueligt. Tilslut vil vi præsentere analysens fund. 19

20 4.1 Hvordan kan Aktiv lytning og DMS benyttes af spl. for, at motivere pt. med DM2 i mestringen af de vedvarende livsstilsændringer? Vi har valgt at tage udgangspunkt i spl. narrativer fra forskningsartiklen The dilemma of patient responsibility for lifestyle change: perceptions among primary care physicians and nurses (38). Følgende spl. narrativ lyder således: My task is to give information on lifestyle related risks (38 s. 245). Af citatet tolker vi, at spl. er bekendt med, at en af hendes sygeplejeopgaver er at give information til pt. med DM2. Vi tolker, at spl. er bekendt med de forskellige kommunikationsfærdigheder, idet hun i dette tilfælde anvender kommunikationsfærdigheden at informere. En forudsætning for at spl. kan blive bekendt med pt. s behov for information er, at spl. benytter sig af Aktiv lytning. Herved er vi som spl. opmærksomme på vores verbale og nonverbale sprog. Vi skal som spl. især være opmærksomme på vores nonverbale kommunikation, idet ca. 80 % af kommunikationen er nonverbal. Det er vigtigt, at der er kongruens mellem det nonverbale og verbale sprog, således at der er overensstemmelse mellem henholdsvis det der siges og udtrykkes. Vi skal som spl. er i forhold til det verbale sprog være opmærksomme på bl.a. spejling af følelser, parafrasering, pauser og spørgsmål. Mens vi i forhold til det nonverbale sprog bl.a. skal være opmærksomme på kropssprog, øjenkontakt og talens tempo( ). Ved at vi som spl. er anvender Aktiv lytning, kan vi stimulere pt. med DM2 til at udforske og formulere sig og dermed opnå forståelse for pt. s behov. Ved at vi som spl. er får kendskab til pt. s tanker, følelser og behov dannes der en mellemmenneskelig relation mellem os som spl. er og pt.( ). I samtalen med pt. vil vi som spl. er primært anvende åbne spørgsmål, idet vi ønsker at få pt. til selv, at reflektere over muligheder og dermed komme frem til løsningsforslag. De åbne spørgsmål giver os som spl. er indsigt i pt. s tanker og følelser, hvilket er en forudsætning for at kunne motiver og støtte pt. med DM2 til at vedligeholde livsstilsændringer(36). Formålet med at vi som spl. er stiller de rette spørgsmål og lytter aktivt er, at skabe tryghed. Ved at lytte aktivt og reflektere over det, som pt. har fortalt, signalere vi som spl. er at vi er opmærksomme og interesseret samtidig med, at vi også udviser respekt for pt. s meninger. Derved stimuleres pt. til, 20

21 at berette om sine oplevelser og følelser og selv finde frem til en løsning på sit problem(23 s ). Ligeledes fremgår der følgende spl. narrativ i artiklen: My task is to motivate and support the patient in his/her lifestyle change (38 s. 245). Af citatet tolker vi, at spl. er bevidst om, at hendes opgave i forbindelse med livsstilsændringer, er at støtte og motivere pt. Dette stemmer overens med, at vaner er svære at bryde og at pt. derfor med fordel kan drage nytte af andres ressourcer herunder pårørende og os som spl. er(9). Dette underbygges af Antonovskys begreb om håndterbarhed, som omfatter pt. egne ressourcer og om hvorvidt disse er tilstrækkelige. Er dette ikke tilfældet, kan pt. drage nytte af andres ressourcer og derved bedre kunne håndtere vedligeholdelse af livsstilsændringer(28). For at vi som spl. er kan motivere og støtte pt. må vi benytte os af DMS og dennes kommunikationsstile og færdigheder. Vi vil som spl. er benytte den vejledende- og den følgende kommunikationsstil i sygeplejen til pt. med DM2. Den vejledende stil vil vi som spl. er benytte os af, for at opmuntre, motivere og støtte pt. til selv at finde frem til en løsning. Det er ikke vores ansvar som spl. er at afgøre, hvad der er bedst for pt. og det er i sidste ende pt. s eget valg, hvilke ændringer pt. ønsker at foretage. Den følgende stil benytter vi som spl. er ved at lytte opmærksomt, når pt. fortæller om sine følelser og oplevelser og ved at vi som spl. er signalere, at vi er til stede under samtalen. Herved får vi kendskab til pt. s følelser og tanker, og kan derved tilpasse vores sygepleje til den enkelte pt.(51 s ). Den styrende stil vil vi som spl. er ikke benytte i så høj grad, idet vi ønsker at pt. med DM2 selv skal finde en passende løsning på sin situation. Vi kan som spl. er ikke tage beslutninger for pt, men skal i stedet forsøge, at motivere pt. til at vedligeholde de omlagte vaner. Dette med henblik på, at forebygge senkomplikationer til DM2 samt, at forbedre den enkelte pt. s livskvalitet(51 s ). Ved at vi som spl. er motiverer og støtter pt. til at vedligeholde livsstilsændringer, øger dette pt. s tro på, at egne evner har betydning for livsstilsændringerne( ). Vi har i dette analysespørgsmål fundet frem til, at DMS og Aktiv lytning er gode kommunikative redskaber for os som spl. er at benytte til pt. med DM2. Vi vil som spl. er primært benytte os af 21

22 den vejledende og følgende kommunikationsstil for, at finde frem til pt. s individuelle behov. Derved kan vi motivere og støtte pt. i vedligeholdelse af livsstilsændringer, således at sygeplejen tilpasses den enkelte pt. Vi vil i vores kommunikation til pt. med DM2 være opmærksomme på vores nonverbale og verbale kommunikation, for at der er kongruens mellem det vi siger og udtrykker. 4.2 Hvilke elementer skal spl. have fokus på i forhold til at motivere pt. til, at mestre vedligeholdelse af livsstilsændringer? Artiklen Motivation for lifestyle change to improve health in people with glucose tolerance identificere fire temaer, der har betydning for pt. s motivation for livsstilsændringer(6). Disse er som tidligere nævnt: struktur og rytme i hverdagen, sygdomsbekymringer, aktivitetsniveau samt sociale relationer. Disse temaer vil vi nedenfor belyse og i den forbindelse inddrage og tolke på pt. narrativer fra samme artikel. Under temaet Struktur og rytme i hverdagen er det bl.a. rytmen i hverdagen, regelmæssighed, engagement og ændring af vaner, der fylder for DM2 pt. erne. Vi har valgt at tage udgangspunkt i følgende pt. narrativ: I use little fat and sugar. I stay away from it. Chocolate and such things I almost never eat. I now give priority to certain things that I eat (6 s. 487). Ud fra dette citat tolker vi at pt. vælger at spise en smule fedt og sukker og fravælger andre fødevarer. Yderligere tolker vi, at pt. prioriterer, hvilke fødevarer pt. vælger at spise, for, at undgå overspisning og for at opnå et stabilt blodsukker uden store udsving. Vi tolker, at ovenstående pt. er i vedligeholdelsesstadiet i forandringens hjul, da pt. har foretaget ændringer og gør sig prioriteringer, over hvad hun spiser. Vi tolker desuden, at pt. har benyttet små skridtmetoden for at ændre livsstil. Små skridt-metoden kan være en god metode, at anvende i forbindelse med livsstilsændringer, for at finde frem til de små skridt, som medfører at pt. kan overholde ændringerne.( ). Vi skal som spl. er anerkende pt. s valg og prioriteringer, da vi som spl. er herved støtter pt. i anvendelse af små skridt-metoden. Små skridt-metoden giver en kontinuerlig udvikling og det er vigtigt at pt. ikke laver om på alt, for at kunne vedligeholde sin nye livsstil. Pt. skal ikke lave 22

23 store pludselige ændringer, men skal tage små skridt og blive ved med at gå fremad. Nogle gange kan pt. opleve tilbagefald, men dette har ingen betydning hvis pt. kan genfinde motivationen. Det er ikke muligt at sætte en slutdato på i denne metode, da ændringerne skal ske i pt. s eget tempo( ). Det anbefales, for DM2 pt. at spise grønt, groft og spare på fedt og sukker. Måltiderne skal fordeles på tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider om dagen. Ændringerne skal ske i pt. s tempo og det kan være en stor omvæltning for pt. at ændre livsstil og dermed vil det ifølge små skridt metoden ikke kunne gennemføres med det samme(17 s ). Dette underbygger, hvorfor det er vigtigt at pt. skal igennem alle trinene i forandringens hjul, for at blive klar til, at foretage livsstilsændringer og efterfølgende kunne vedligeholde disse(23 s ). Pt. skal finde sin situation begribelig, håndterbar og meningsfuld således at pt. kan mestre vedligeholdelse af livsændringerne. Dette underbygges af Antonovskys teori om OAS, der kan bidrage til pt. s mestring(28). OAS tilstræbes for pt. med DM2, da dette vil optimere og øge pt. s mestring i forhold til at vedligeholde, de livsstilsændringer som pt. har foretaget, for at kunne leve et så normalt liv som muligt, uden at miste livskvalitet(28). Vi skal som spl. er forholde os til pt. s prioritering og måde at mestre sin situation. Derved styrkes pt. s motivation for fortsat at vedligeholde de ændrede vaner, da dette styrker pt. s motivation og øger pt. s livskvalitet(6). Pt. med DM2 vil blive udsat for stressorer pga. sygdommen, og det er spl. s opgave at bidrage til at pt. finder disse stressorer meningsfulde, forståelige og håndterbare(28). Dette stemmer ligeledes overens med, at der beskrives, at pt. der er kronisk syg befinder sig i en situation, hvor pt. hverken er syg eller rask. Dermed befinder pt. med DM2 sig i en situation, hvor tanken om tilbagefald og tanken om at sygdommen kan forværres eller fører til senkomplikationer, er til stede(13 s. 231). Under temaet Sygdomsbekymringer er det konsekvenserne og bekymringerne over at have DM2, der fylder for DM2 pt. erne. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i følgende pt. narrativ: I have a sister who has diabetes and I had a father who had it. But you do not think about it before you have it in black and white (6 s. 487). Ud fra dette citat tolker vi, at pt. ikke ønsker, at iværksætte ændringer før pt. har fået stillet diagnosen. Dermed tolker vi, at denne pt. ikke har sygdomsbekymringer, inden pt. selv får diagnosen DM2. Det giver tilsyneladende ikke mening for pt. at iværksætte tiltag før pt. har sygdommen, dette kan skyldes eksempelvis manglende viden eller at dette er pt. s 23

24 mestringsstrategi. Ud fra dette tolker vi, at pt. tilsyneladende har uhensigtsmæssig håndterbarhed og begribelighed, idet pt. vælger ikke, at iværksætte forebyggende tiltag. Det er derfor nødvendigt at vi som spl. er gør pt. opmærksom på de risici, der er forbundet med sygdommen og hvilke tiltag, der kunne være hensigtsmæssige. Dette underbygges af Antonovsky der påpeger, at det er individuelt hvordan man håndterer komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Med dette menes, at det er individuelt hvornår pt. oplever OAS(28). Således underbygges det, at der er forskel på, hvor mange ressourcer pt. har og hvorledes pt. anvender disse. Det er dermed vigtigt at vi som spl. er udøver en individuel sygepleje, således at den enkelte pt. s behov imødekommes. Dette underbygges af Travelbees teori om, at der skal ydes individuel sygepleje, idet pt. erne på trods af fælles erfaringer med sygdom, opfatter disse erfaringer forskelligt(29 s ). Under temaet Aktivitetsniveau gav pt. erne udtryk for, at forskellige typer af aktivitet havde betydning for, at indtage en mere aktiv livsstil. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i følgende pt. narrativ: So you just have to say no, I have my exercise class now and I am to go there, I can see you afterwards (6 s. 487). Ud fra dette citat tolker vi, at pt. prioriterer at overholde sin træning, men også ønsker at vedligeholde sine sociale relationer. Vi tolker at ovenstående pt. har fundet en måde, hvorpå pt. kan integrere DM2 i sin hverdag, samtidig med at pt. bibeholder sine sociale relationer. Hermed tolker vi, at pt. s sociale relationer og at sund livsstil er vigtig og at disse er med til at give pt. livskvalitet. Dette underbygges af DMS, hvor pt. s ambivalens i forhold til at ændre adfærd er til stede. DM2 pt. skal finde en balance mellem den gamle og nye livsstil. Pt. s egen accept af sin situation og sygdom er afgørende for om pt. kan overholde den ændrede livsstil(51 s ). Dermed opnår pt. størst mulig behovstilfredsstillelse(13 s ). Dette understreger Antonovsky i hans teori om OAS. Antonovsky påpeger, at pt. der har tilstrækkelige ressourcer til, at håndtere sin situation og tilpasse sin hverdag efter dette, opnår bedre OAS. Dette er ifølge Antonovsky er afgørende for DM2 pt. s mestring af den nye livsstil. Ovenstående DM2 pt. er selv involveret i sit sygdomsforløb og tager dermed selv styring i forhold til sin sygdom. Dette bidrager ifølge Antonovsky til at pt. finder sin situation meningsfuld (28). Dette underbygges af artiklen Socioeconomic Status and psychosocial mechanisms of lifestyle change in a Type 2 24

25 Diabetes prevention trial. Artiklens diskussionsafsnit belyser, at pt. s tro på egne evner har betydning for pt. s evne til at ændre livsstil(27). Temaet belyser, at der er stor forskel på, hvad den enkelte pt. finder meningsfuldt i forhold til motion. Nogle benytter fitnesscenter og får på den måde oplevelsen af fremskridt, mens andre har behov for at benytte forskellige typer af motion, for derved at indtage en mere aktiv livsstil(6). Dette understreges af Travelbees teori, hvor hun påpeger, at der skal udøves individuel sygepleje, idet pt. s behov er forskellige(29 s ). Yderligere underbygger Travelbee dette, ved at understrege vigtigheden i at spl. skal være i stand til at identificere patientens behov og indfri disse. Dette underbygger, at vi som spl. er skal arbejde ud fra de Sygeplejeetiske Retningslinjer og dette stemmer overens med punkt 2.4, der lyder som følgende: Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (37). Under temaet Sociale relationer illustreres det, at familie og venner har stor motiverende betydning for pt. erne med DM2. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i følgende pt. narrativ: My family has been very supportive. My children, especially the girl who is 15 years old, are very happy that I am exercising (6 s. 487). Ud fra dette citat tolker vi, at ovenstående pt. finder støtte i sin omgangskreds, særligt de personer der står pt. nærmest. Ligeledes tolker vi, at familien er involveret i sygdommen, og at det betyder meget for familien, at pt. med DM2 overholder sin træning og andre livsstilsændringer. Dette understøttes af Antonovskys begreb håndterbarhed, hvilket indebære de ressourcer som pt. selv har eller de ressourcer pt. kan drage nytte af fra pårørende. Hvis pt. med DM2 har en stærk oplevelse af håndterbarhed, ser pt. ifølge Antonovsky ikke sig selv som et offer, men kan i stedet håndtere sin situation(28 s ). Vigtigheden af at pt. kan støtte sig op af familie og venner underbygges ligeledes af artiklen Psychosocial maturity among people with diabetes mellitus. Artiklens problemstilling belyser, at pt. med DM2 med fordel kan drage nytte af familie og venner for at kontrollere deres liv med DM2 i forhold til pt. s færdigheder og mestringsevne(6 s ). Det beskrives, at nogle af de konsekvenser kronisk sygdom, i dette tilfælde DM2 kan medføre er stress, belastning inden for familien og social isolation. De sygdomsrelaterede forandringer opfattes ofte, som mere belastende end selve sygdommen. Undersøgelser viser i den forbindelse, at der er stor individuel forskel på, hvordan den enkelte pt. mestrer og tilpasser sig den nye situation med sygdommen. Idet pt. med DM2 får en kronisk 25

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Den overvægtige type-2 diabetes patient

Den overvægtige type-2 diabetes patient Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Den overvægtige type-2 diabetes patient Motivation til livsstilsændring Bachelorprojekt af Hold: S2007A Vejleder: Hanne Mette Sørensen Afleveret 05. Januar 2011 Antal

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

The conversation about sexuality with the younger patient

The conversation about sexuality with the younger patient Navn: Studienr.: Modul/semester: Hold: Vejleder: Vejleder brugt: Antal anslag: Maria Christensen sya11230 Modul 14, 7. semester Feb11 Erika Frank Ja 59.772 anslag Seksualitet og rheumatoid artrit Samtalen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC NORDSJÆLLAND Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer Support and help to coping for the close relatives to patients with breast cancer Sygeplejefagligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk Ildsjælecoach Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge Generator kurser og konferencer www.kurserogkonferencer.dk Coachuddannelse for fagfolk På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Bachelor i sygepleje

Bachelor i sygepleje PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Bachelor i sygepleje Sygepleje til unge kvinder med stomi Cecilie Senger Byrgesen 681248 04-06-2013 Modul 14 Antal anslag: 71.849 Vejleder: Birgit Norberg Abstract The project

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Leg og mestring Play and Coping

Leg og mestring Play and Coping Opgaveløser: Bine Lykke Bang Schmidt, 681913 Julie Andersen Saabye, 670096 Skole: Professionshøjskolen Metropol - sygeplejerskeuddannelsen Holdnummer: F2010A Modul: Modul 14 Opgavetype: Bachelorprojekt

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst

Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst Lavet af: Sv 4317 Hold: FV 08 Opgavetype: Bachelor Modul: 14 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Kirsten Tarri Bak Anslag: 79.994 Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst Du kom grædende

Læs mere

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Et Bachelorprojekt Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Diabetic foot ulcer from the patient s point of view A qualitative science project

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem Opgaveløser og studienummer: Dyhr, Kristina 3650 og Laustsen, Maria Krümmel 8532 Modul/Hold: Modul 14, Hold F09 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Kommunikation og samtale om adfærdsændringer

Kommunikation og samtale om adfærdsændringer 1332 FOREBYGGELSE Kommunikation og samtale om adfærdsændringer Anette Søgaard Nielsen Vi anvender både den styrende, den følgende og den vejledende kommunikationsstil i vore professionelle samtaler i sundhedsvæsenet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 87

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 87 Udarbejdet af: Anne Felthaus Hauge & Nina Kunst Foldby Studie nr.: 31202298 & 31202297 Klasse: SV2010D 7. semester, modul 14 UCL Vejle Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Margit Schmykker Januar 2014 Antal

Læs mere

Sygeplejersken som coach

Sygeplejersken som coach Sygeplejersken som coach Bachelorprojektet er udarbejdet af sygeplejerskestuderende Daniela Decca-Winding Syk10278, Sep07 Klasse C. Vejleder Merete Wonsyld Afleveringsdato 3. Januar 2012 på professionshøjskolen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Unge med kræft Psykologiske aspekter og sygeplejerskens rolle. Young adults with cancer Psycological aspects and the role of the nurse

Unge med kræft Psykologiske aspekter og sygeplejerskens rolle. Young adults with cancer Psycological aspects and the role of the nurse Unge med kræft Psykologiske aspekter og sygeplejerskens rolle Young adults with cancer Psycological aspects and the role of the nurse Bachelorprojekt Modul 14 Antal tegn: 71.154 Michelle Barner Lentz Studienummer:

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet

Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet Bachelorprojekt d. 30. maj 2011 af Camilla Lundberg Hold F08F Camilla

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere