Kvalitet i medicinhåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet i medicinhåndtering"

Transkript

1 Kvalitet i medicinhåndtering Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides AMU Kursus Medicinadministration Dag 3 Medicinadministration Dag : Velkomst og registrering Opsamling fra i går 9.30: Oplæg: Centralnervesystemet + Øvelse 10.00: PAUSE 10.15: Oplæg: Hovedgruppe N (Psykofarmaka) + øvelse 12.00: FROKOST 12.45: Oplæg: Hovedgruppe N midler mod smerter PAUSE Oplæg: Hovedgruppe M midler mod sygdomme i muskler, led og knogler 15.00: PAUSE 15.15: Opsummering på dagen Tjek ud 1

2 Dagens mål At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om psykofarmaka og smertebehandling. At få skabt mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med medicinadministration og håndtering. Øvelse Inddragelse af samarbejdspartnere 5 personer Læs den udleverede case igennem Drøft i gruppen, hvilke signaler I skal være opmærksomme på i forhold til borgerens fysiske og psykiske tilstand I forhold til medicinen, er der så områder hvor I kunne tænke jer at inddrage samarbejdspartnere? Hvilke samarbejdspartnere? Brug gerne Medicin.dk 2

3 Øvelse Inddragelse af samarbejdspartnere Case Elvira er en dame på 75 år. Hun har gennem længere tid fået Tab. Centyl med kaliumklorid, 2 tab. dagligt, fordi hun har døjet med lidt vand i hænder og fødder. Det har ikke haft den store effekt,og nu hvor du møder hende, er Elviras ben også blevet hævede af vand. Elvira fortæller at hun har hjemmesko på, fordi hun ikke kan passe sine almindelige sko mere. Elvira fortæller at hun næsten ikke drikker noget, fordi hun ikke vil have mere vand i kroppen. Elviras mand døde for et par måneder siden, og det har været svært for Elvira, der synes at livet ikke helt er det samme mere, nu hvor hun bor alene og savner sin mand. Elvira fortæller også at hun har svært ved at sove om natten, klokken bliver tit både 1 og 2 inden hun falder i søvn, og herefter sover hun meget afbrudt. Hun føler sig meget træt og svimmel og har ofte hovedpine. Nervesystemet - anatomi og fysiologi 3

4 Nervesystemet Teamarbejde Team 1 : Anatomisk: CNS Centralnervesystemet PNS Det perifere nervesystem Team 2 : Fysiologisk: Det somatiske nervesystem (viljestyrede nervesystem) Motorisk & sensorisk Team 3 : Det autonome nervesystem (selvstyrende nervesystem) Sympatiske nervesystem og parasympatiske nervesystem Team 4 : Neuronet, dendritter, axon og synapse Team 5 : Neurotransmittorer, Nordadrenalin, Serotonin, Dopamin osv Nervesystemet Anatomisk: CNS Centralnervesystemet PNS Det perifere nervesystem Fysiologisk: Det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem) Det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) 4

5 Nervesystemet - Centralnervesystemet - CNS CNS strækker sig fra hjerneskallen Storhjernen til underkanten af den anden lændehvirvel. Hjernen og rygmarven er kroppens Lillehjernen egen datacentral, som sørger for vores kontakt med verden udenfor. Via centralnervesystem (CNS) modtager vi og udsender signaler, både bevidst og ubevidst. Dette gør vi ved hjælp af vore nerveceller. Meget svage elektriske signaler, som er bærere af information mellem nervecellerne, sendes langs de lange nervefibre (aksoner). Nervefibrene er indkapslede i et fedthylster (myelin), som isolerer og leder signalerne hurtigere og sikrere. Hjernebroen Den forlængede marv Rygmarven Nervesystemet Det perifere nervesystem - PNS Det perifere nervesystem er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det perifere nervesystem er opbygget af: Det somatiske nervesystem: De motoriske nerver Motoriske nerver sender nerveimpulser fra neuroner i CNS til skeletmusklerne. Der er her tale om alle de muskler, der er underlagt viljens kontrol. Dvs. muskler der sidder fast på skelettets knogler og dermed gør, at vi kan bevæge os. De motoriske nerver er underlagt viljens kontrol. De sensoriske nerver De sensoriske nerver omfatter alle de dendritter, der sender sanseimpulser fra kroppen til neuroner i CNS. Lyde, syns-, smags- og lugteindtryk Det autonome nervesystem: De autonome nerver Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Disse to systemer er ikke underlagt viljens kontrol, men fungerer autonomt d.v.s. automatisk 5

6 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Består af nerveceller der ligger uden for det centrale nervesystem (i det perifere nervesystem) Det regulerer de ubevidste funktioner i kroppen specielt aktiviteten i flere af kroppens indre organer (kirtelsekretion m.m.). Det inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør det, forenklet set, muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. SNS kan øge pulsen, udvide bronkierne, formindske tyktarmens peristaltik, trække blodkar sammen, øge peristaltik i spiserøret, forårsage pupiludvidelse, gåsehud og sved samtidig! Det parasympatiske nervesystem sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået. Fremmer de funktioner, der foregår i hvile, såsom at spise, fordøje, lade vandet eller have afføring. Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det sympatiske nervesystem 6

7 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det sympatiske nervesystem Fare, flugt Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det parasympatiske nervesystem 7

8 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det parasympatiske nervesystem Ro, Fred Gruppeøvelse Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) 4 personer Opsamling Beskriv hvordan det autonome nervesystem påvirker organerne 1-10.: 8

9 Hovedgruppe N Centralnervesystemet - Psykofarmaka Psykofarmaka er? Lægemidler, hvis væsentligste virkning er på psykiske lidelser, men også bruges til andre formål f.eks sovemidler og morfinpræparater Lægemidler, som ikke kun virker på psyken, men også legemlige funktioner, især kredsløb og visse muskelfunktioner. En lægemiddelgruppe med lang historie f.eks. Opium fra valmuer og Valeriane fra baldrianrod har været kendt i århundrede for sin beroligende virkning En lægemiddelgruppe som er ny i forhold til sygdomsbehandling af psykiske lidelser, er kun få årtier gamle. 9

10 Fælles for psykofarmaka er? De griber ind i de processer der sker i centralnervesystemet Nervecellen - neuron 10

11 Signalstoffer - neurotransmittere Noradrenalin: Kampevne (sympaticus transmitter) Acetylcholin Fordøjelsen (parasympaticus transmitter) Serotonin: Stemningsleje og interlektuelle funktioner Dopamin: Indlæring, koordination af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed (psykiske funktioner) GABA Glycerin og gammaaminosmørsyre Hæmmer visse funktioner i hjernen (angst, uro) Neurotransmittorer 11

12 Drejer kvinden med eller mod uret? Mod uret? Du bruger din venstre hjernehalvdel mest! Funktioner som hører til venstre hjernehalvdel: anvender logik detaljeorienteret styr på fakta ord og sprog nutid och datid matematik og videnskab kunskab orden, mønster definitioner virkelighedsbaseret strategisk praktisk tryghed Med uret? Du bruger din højre hjernehalvdel mest! Funktioner som hører til højre hjernehalvdel: følelsesorienteret helhedsorienteret fantasi symboler og billeder nutid og fremtid filosofi og religion mening tro påskønnelse opfattelse af rum, retning, afstand og dybde risiko Hvad er psykofarmaka? Psykofarmaka er betegnelsen på den medicin, man bruger i fysisk/ biologisk behandling af psykisk syge. Psykofarmaka er lægemidler, der har specifik indvirkning på psykiske funktioner som f.eks. stemningsleje, følelser og tænkning. Vi søger altså at normalisere de psykobiologiske forstyrrelser som karakteriserer psykiske sygdomme Psykofarmaka bruges således primært til behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme, men visse psykofarmaka har et bredere indikationsområde, der også omfatter f.eks. krise- og belastnings-reaktioner hos raske, foruden lettere søvnforstyrrelser. 12

13 Øvelse 3 personer Del jeres erfaringer med hinanden i gruppen: - Hvilken erfaring har I med borgere med skizofreni/ psykoser? - Er der nogle oplysninger/ nye ting fra formiddagen I undrer jer over? - Hvilke tanker gør I jer nu omkring lige netop jeres borgere? PAUSE 13

14 Skizofreni og Psykoser Behandling Medicin der virker mod psykotiske symptomer. Antipsykotika Samtaleterapi eller psykoterapi, Miljøterapi, der bl.a. går ud på at styrke evnen til at have kontakt med andre mennesker. Familiebehandling Støtte til at få egen bolig eller en beskyttet bolig som f.eks. bofællesskab eller opgangsfællesskab, hjælp til at få job, beskæftigelse på beskyttet værksted eller aktiviteter på f.eks. væresteder Rolig og tillidsfuld kontakt Kontaktperson Styrkelse af jeg-identitet/ selvfølelse/kropsbevidsthed Realitetskorrigering, validering Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Antipsykotika (skizofreni, skizotypi, psykose, delir) 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Antidepressiv (depressive tilstande) MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat 14

15 Team 1. TEAM ARBEJDE Antipsykotika 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase. Team 2. Antipsykotika 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Team 5. Antidepressiv Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat Team 3. Antidepressiv MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil Team 4. NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Team 6. Anxiolytika og Hypnotika Antipsykotika Typiske antipsykotika Markedsført ca Tilhører første generation af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine) Normalt ikke førstevalgspræparater, pga. en del bivirkninger, men har den fordel, at det kan gives som depotmedicin. Orap Nozinan Melleril Largactil Fluanxol Cisordinol Buronil Truxal Semap Serenase = Haloperidol Trilafon 15

16 Antipsykotika Typiske antipsykotika Højdosis-antipsykotika Psykotiske tilstande bortset fra depressioner. Korttidsbehandling af stærke smerter Psykoser: mg daglig fordelt på flere doser. Smerter: mg 2-5 gange daglig Obs! Kardiovaskulære lidelser, bradykardi, hypokaliæmi eller familiær historie af QT-forlængelse, på grund af risiko for forværring af langt QT-syndrom, som også kan øge risikoen for udvikling af tarkykardi og pludselig død. En EKG undersøgelse bør udføres før patienter sættes i behandling, hvis den kliniske tilstand tillader det Ældre, på grund af hyppig forekomst af kognitive bivirkninger og ortostatisk hypotension, prostatahypertrofi ved samtidig brug af antihypertensiva Nedsat lever- og nyrefunktion, Epilepsi og ved tilstande, som er prædisponerede for kramper (f.eks. alkoholafvænning og hjerneskade). På grund af risiko for nedsat krampetærskel og udløsning af kramper. Ved samtidig behandling med andre antipsykotika og stoffer, som virker depressivt på centralnervesystemet, specielt alkohol, hypnotika, phenobarbital og benzodiazepiner. Kombinationen bør undgås! Parkinsonisme, på grund af risiko for forværring af sygdommen Antipsykotika Atypiske antipsykotika Markedsført i 1990 erne Tilhører anden generation af antipsykotiske stoffer Færre bivirkninger De udgør som regel førstevalg, såfremt, man ikke allerede er under medicinsk behandling med et af de typiske antipsykotika. Dogmatil Leponex Invega Abillify Solian Risperdal Seroquel Zeldox Zyprexa 16

17 Hæmmer signalstoffet dopamin i hjernen Antipsykotika Virkning og håndtering Dopamin har betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. INFO: Misbrug af dopaminstimulerende stoffer som kokain, speed og amfetamin giver hallucinationer og psykoser Påvirkning af signalstoffet noradrenalin Stresshormon kroppens flugt- eller kamp respons Påvirkning af acetylcholin Hjælper med overførslen af impulsen fra nervecelle til nervecelle Derudover så udløser stoffet sammentrækning af skelettets muskulatur Virker efter 1-2 ugers behandling, undertiden først efter 1-2 måneder, og kan vedvare fra uger til måneder efter behandlingsophør. Den beroligende og noget sløvende virkning, som mange antipsykotika har, indtræder dog umiddelbart efter medicinindtagelsen og aftager i løbet af de første 2-4 uger og ophører straks ved behandlingens ophør. Gives som hovedregel 3 gange dagligt, nogle kun 1, Bedst ved sovetid for at reducere bivirkninger Depot: typisk injektion varighed 1-4 uger Antipsykotika Bivirkninger 17

18 Bivirkninger ved antipsykotika Neurologiske Parkisonisme: muskelstivhed, rysten i hvile, slæbende skridt, mimikfattig. Akinesi: reduceret motorik Blokade af dopaminreceptor, påvirker hjernen = bivirkning Ataksi: manglende muskelkoordination Dystoni: kramper, muskelspænding Tardive dyskinesier: Smasken og stikker tungen frem, ufrivillige bevægelser i ansigtsmuskulatur. Ældre får hyppigere end yngre parkinsonistiske og dyskinetiske bivirkninger. Bivirkninger ved antipsykotika Autonome Svimmelhed Obstipation Hjertebanken (takykardi) Vægtøgning Mundtørhed Synsforstyrrelser (Akkommodationsbesvær) Træthed Sløvhed 18

19 Antipsykotika Bivirkninger Neurologiske bivirkninger Ukoordinerede muskelsammentrækninger, Akut dystoni Spytflåd Nedsat ansigsmimik Gang uden medsving af armene Muskelstivhed, Langsomme bevægelser Ufrivillige bevægelser Øget bevægetrang Rysten Rastløshed Vanskelighed ved at stille skarpt Højere puls, blodtryksfald ved ændret stilling Autonome bivirkninger Svedtendens Forstoppelse Vandladningsproblemer Hormonelle bivirkninger Nedsat sexlyst Brystspænding Psykiske bivirkninger Sløvhed, træthed Tørhed i munden Udebleven menstruation Nedsat eller manglende erektion Angst Dæmpede sanser Depression Andre bivirkninger Bevidsthedssløring, kraftigt udtalt muskelstivhed og stigende temperatur, Malignt (ondartet) neuroleptikasyndrom Overvægt Diabetes 2 Hjerterytmeforstyrrelser Allergiske reaktioner med udslæt Antipsykotika Bivirkningsmedicin Behandling af unormale muskelbevægelser eller muskelstivhed, som kan optræde som bivirkning ved nogle lægemidler, bl.a. visse lægemidler mod psykoser Nedsætter acetylkolins virkning, så muskelstivhed og rysten mindskes. Akineton Mundtørhed. Nedsat svedtendens. Akkomodationsbesvær Lysantin Mundtørhed. Takykardi. Hovedpine, svimmelhed, sygelig søvnighed. Akkomodationsbesvær, synsforstyrrelser Kemadrin Mundtørhed, forstoppelse Manglende vandladning Uskarpt syn 19

20 Depression Kortfilm om depression: Depression Stærk angst Depressiv stupor Mimikfattig Ubalance i hjernens signalstoffer Latenstid Psykomotorisk hæmning blodprop eller blødning i hjernen Udpræget træthed Døgnvariation hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme misbrug samt medicinindtagelse Obstipation Suicidaltanker/ handling Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Nedsat seksuel lyst Hver 5. dansker Lav selvagtelse/ selvtillid Ophør af menstruation Pessimistisk/ Negativt tankeindhold Reduceret energi-mængde Tab af lyst og interesse Nedsat appetit/ vægttab Forsænket stemningsl eje 20

21 Mani Ernæringsforstyr-relser Ubalance i hjernens signalstoffer Aggression Nedsat søvnbehov blodprop eller blødning i hjernen hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme Megalomane forestillinger Løftet stemningsleje misbrug samt medicinindtagelse Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Øget seksuel aktivitet 0,5 1,6% af befolkningen Talestrøm Nedsat dømme-kraft Tankeflugt Hyperaktivitet Bipolar/ Unipolar lidelse Unipolar Kun depression eller kun mani En enkelt episode eller tilbagevendende perioder med måneder eller år imellem. Ind imellem er personen helt rask. Bipolar Skiftende perioder med depression og mani. F.eks. 4 depressioner/1 mani/1 depression/1 mani. Måneder eller år imellem. Mani kan gå direkte over i en depression og omvendt. Mellem sygdomsperioderne er personen helt rask 21

22 FROKOST Antidepressiva Behandling af Depression, Mani og Bipolar lidelse Behandling af depression: Medicinsk behandling: Antidepressiv medicin Elektrostimulationsbehandling, Psykologisk behandling i raske perioder Overvågning, Hjælp til varetagelse af fysiske funktioner Tid/ Vikarierende håb/tryghed Behandling af mani: Medicinsk behandling: Antipsykotisk medicin, Lithiumpræparat Skærmning, Hjælp til varetagelse af fysiske behov Ro/Venlighed Ved svær mani: Elektrostimulationsbehandling Behandling af Bipolar lidelse: Lithiumpræparat 22

23 Antidepressiva Virkning og bivirkning Antidepressiva er en gruppe medikamenter, der har effekt ved depression Den medicinske behandling af depressioner er især rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet - noradrenalin og serotonin. Formålet med medicinen er bl.a. at forøge mængden af stofferne, som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem forstærkes Antidepressiva helbreder ikke en depression. Derimod virker de på de depressive symptomer. Afbrydes behandlingen før den depressive tilstand er overstået, vil symptomerne komme igen. Antidepressiva finder også anvendelse ved behandling af: panikangst, visse spiseforstyrrelser, tvangstanker og tvangshandlinger For samtlige antidepressiva gælder, at den antidepressive virkning som regel først indtræder efter 1-2 ugers behandling og fuld effekt ses ofte først efter 2-6 ugers behandling. Antidepressiva Virkning 23

24 Antidepressiva Virkning og bivirkning Hvilke typer medicin findes der? Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i hjernen: 1. De gamle tricykliske antidepressiva (TCA). Disse midler virker ved at forhindre at signalstofferne fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne. Midlerne anvendes mod forskellige former for depression, og desuden mod andre lidelser som for eksempel ufrivillig natlig vandladning og visse tilfælde af smerter, blandt andet migræne. Amitriptylin Anafranil Clomipraminhydrochlorid Imipramin Klomipramin "Mylan" Ludiomil Noritren Prothiaden Saroten Sinquan Antidepressiva Virkning og bivirkning 2. De gamle tetracykliske antidepressionsmidler Ved at blokere for den hæmmende virkning af noradrenalin tilbage på den nervecelle, som frigiver stoffet, får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere noradrenalin. Samtidigt blokeres for nedbrydningen af serotonin, så mængden af dette stof også er øget. Mianserin "Copyfarm" Mianserin "Mylan" Tolmin Tolvon Mundtørhed Rastløshed og ophidselse Kvalme og opkastning Bedøvelse Forstoppelse Tendens til at svede Problemer med at fokusere på kort afstand (især hos unge) Svært ved at lade vandet (især ældre mænd med en forstørret prostatakirtel) Svimmelhed (især i forbindelse med at rejse sig fra siddende eller liggende stilling) Vægtstigning (dette er almindeligt og ofte et problem) Hovedpine Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/ingen ejakulation) Lettere rysten på hænderne Hjertebanken og hurtig puls (især ved for høje doser) Uregelmæssig hjerterytme. 24

25 Antidepressiva Virkning og bivirkning Serotonin-øgende antidepressionsmidler (Selektive serotoningenoptagelseshæmmere [SSRI]) Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom frem i 80'erne. Ved at blokere for genoptagelsen af serotonin tilbage til den nervecelle, som frigiver stoffet får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere serotonin. Seroxat, Sertralin Zoloft, Flutin Fontex, Paroxetin Akarin, Cipralex Cipramil, Fluoxetin Citalopram, Escitalopram Sertralin, Paroxetin Citalopram, Fluoxetin Paroxetin, Seroplex Escitalopram, Esertia, Fevarin Rastløshed Søvnbesvær Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Svedtendens Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning. Antidepressiva Virkning og bivirkning 4. Noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (Selektive noradrenalingenoptagelseshæmmere [NaRI]) Virker som de forrige midler, blot mod signalstoffet noradrenalin. Edronax 5. Serotonin og noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (SNRI eller Dual-action) Dette er de nyeste midler mod depression. Midlerne har forskellig virkningsmekanisme, men resultatet ved anvendelsen er at mængden af både serotonin og noradrenalin øges. Remeron Arintapin Combar Mirtazapin Mirtin Efexor Venlafaxin Rastløshed og ophidselse Svært ved at sove Mundtørhed Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Tendens til at svede Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning Synsforstyrrelser Hjertebanken Forhøjet blodtryk. 25

26 Antidepressiva Virkning og bivirkning Monoaminooxidasehæmmere [MAO-hæmmere] MAO-hæmmere er effektive midler mod depression, men da de forliges meget dårligt med en del anden medicin, skal de anvendes med omtanke. Oftest anvendes de kun hvis andre midler ikke giver tilstrækkelig virkning. Midlerne nedsætter virkningen af et enzym, som medvirker til nedbrydningen af en række signalstoffer i nervesystemet, især dopamin, noradrenalin og serotonin. MAO-hæmmere opdeles i de såkaldte irreversible, non-selektive MAOhæmmere, som virker i lang tid og på en række stoffer, og reversible, selektive MAO-hæmmere, som virker i kortere tid og mod færre stoffer. MAO-hæmmere, irreversible og non-selektive: Marplan MAO-hæmmere, reversible og selektive: Aurorix og Moclobemid Lithium Virkning og bivirkning Lithiumsalte Lithium anvendes som forebyggelse i kombination med andre antidepressionsmidler (oftest tricykliske) mod bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom) og ved anfald af manier. Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på kemiske systemer, hvor noradrenalin, serotonin og dopamin er involveret Litarex Litiumkarbonat Kvalme Rysten på hænderne Stærk tørst Hyppig vandladning Akut afføringstrang Vægtstigning Vækst af skjoldbruskkirtlen (struma) Nedsat stofskifte 26

27 Øvelse Medicin dk: - Find oplysningerne og vælg: - Skizofreni og psykoser (symptomer og årsager) - Depression og Mani (symptomer og årsager) - Antipsykotika (præparater, virkning og bivirkninger) - Antidepressiva (præparater, virkning og bivirkninger) Øvelse fortsat. Grupperne præsenterer på skift for resten af holdet HUSK der er ikke nogen facitbog!, vi andre vil bare gerne høre jeres overvejelser og tanker 27

28 Angst Postraumatisk belastningsreaktion: Kompulsioner: Flashbacks Angst Depression Søvnbesvær Irritabilitet Vredesudbrud Koncentrationsbesvær Tendens til at fare sammen Selvmordstanker Tvangshandlinger og -ritualer der er knyttet til obsessionerne Kompulsionerne gentages igen og igen og har ingen nytte Modstås trangen til kompulsioner, øges angsten Panisk angst: Tilbagevendende anfald af pludseligt opstået panisk angst Generaliseret angst: Angsten er vedvarende mild til moderat og ikke bundet til bestemte situationer Fobisk angst: angsten opstår i bestemte afgrænsede situationer/ v. bestemte ting Obsessioner: tvangstanker, -ideer og forestillinger 28

29 Angst Symptomer: Åndenød Hyperventilation Hjertebanken Rysten Sveden Kvalme Kvælningsfornemmelser Reaktioner: En subjektiv oplevelse af angst At være bange for at fejle noget alvorligt At være bange for at miste kontrol og blive sindssyg Behandling: Medicinsk behandling: - Antidepressiva - Anxiolytika (Benzodiazepiner) - Hypnotika (Sovemidler) - psykologisk behandling - kognitiv psykoterapi Angst Medicinsk Behandling Antidepressiva: - panikangst - tvangstanker/ tvangshandlinger Anxiolytika - benzodiazepiner: - generaliseret/ kronisk angst - fobisk angst Mest brugte psykofarmaka! Hypnotika sovemidler: - posttraumatisk belastningsreaktion - supplement til anden angstbehandling 29

30 Angst Anxiolytika og Hypnotika Benzodiazepiner: Sløvende og angstdæmpende God muskelafslappende effekt Angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi Medfører psykisk og fysisk afhængighed samt toleransudvikling hos brugeren ca døgndoser om dagen (f.eks Stesolid 5 mg. x 3) Alkohol opfører sig præcis ligesom benzodiazepiner! Anxiolytika og Hypnotika HYPNOTIKA ANXIOLYTIKA Klopoxid Lexotan Imoclone Alopam Hexalid Oxabenz Imovane Alprazolam Frisium Oxapax Temesta Imozop Alprox Diazepam Oxazepam Tafil Stilnoct Apozepam Bromam Risolid Stesolid Zonoct Zopiclone 30

31 Buspiron: Anxiolytika/ Hypnotika Buspiron er en sovepille der virker ved at påvirke aktiviteten af f.eks serotonin Dette giver en overordnet følelse af velvære og virker afstressende hvilket kan hjælpe stressede eller nervøse mennesker med søvnmangel til at falde i søvn. 3 4 uger før effekt Buspiron påvirker ikke hukommelse, psykomotorik og kognitive funktioner, sederer ikke, fremkalder ikke abstinenssymptomer ved ophør og giver ikke anledning til misbrug. Opsamling på virkningsmekanismer Antipsykotika Ukoordinerede muskelsammentrækninger, Akut dystoni Nedsat ansigsmimik Forstoppelse Tørhed i munden Nedsat sexlyst Depression Antidepressiva Rastløshed og ophidselse Tendens til at svede Lettere rysten på hænderne Hjertebanken og hurtig puls (især ved for høje doser) Uregelmæssig hjerterytme Benzodiazepiner Sedation, konfusion og desorientering (især ældre), muskelsvaghed, svimmelhed og faldtendens, nedsat bevægelighed og styring af taleorganerne, nedsat evne til at koordinere, hovedpine og nystagmus (ufrivillige rytmiske øjenbevægelser 31

32 Anxiolytika og Hypnotika Hvad skal vi være opmærksomme på? Bivirkninger: Sedation, konfusion og desorientering (især ældre), muskelsvaghed, svimmelhed og faldtendens, nedsat bevægelighed og styring af taleorganerne, nedsat evne til at koordinere, hovedpine og nystagmus (ufrivillige rytmiske øjenbevægelser) Afhængighed og tilvænning! Paradoksvirkning! Spørgsmål: Hvor lang tid varer abstinensfasen? Abstinenser ved ophør eller nedsættelse af dosis Svar: En måned for hvert år man har været i behandling!!! 1-10 dage søvnbesvær, rastløshed, angst, dårligt humør og diarre krampeanfald psykose rebound genopblussen af angst/ søvnproblemer blot værre Pause 32

33 Hovedgruppe N Centralnervesystemet - Smertebehandling Smerter Smerte er en personlig individuel og ubehagelig oplevelse og det er vanskeligt at vurdere andre menneskers smerte. Følgende forhold er i spil i forbindelse med smerte: 1. Fysiske 2. Følelsesmæssige 3. Fornuftsmæssige 4. Sociale 5. Kulturelle 33

34 Team 1: akutte smerter Team 2: Kroniske smerter Team 3: Cancer smerter Team arbejde.. Smerter Team 4: Port-kontrol teorien (gate-kontrol) Team 5: Smertetærskel/smerte tolerance Smertetilstande Akutte smerter pludselig opstået smerte pga f.eks knoglebrud beskadiget væv efter operation el organsmerter. Symptomer fra kroppen: 1. Øget puls og blodtryk 2. Hurtigere vejrtrækning 3. Hudforandring bleg klamsvedende 4. Mundtørhed 5. Pupillerne bliver større 6. Evt. kvalme/opkast 7. Kroppens reflekser fjerner personen fra årsagen til skaden (hånden væk fra brændeovn) 34

35 Smertetilstande Kroniske smerter: smerter der over længere tid og som præger personens hverdagsliv og livskvalitet. Kroppen vil efter lang tids smertepåvirkning gradvist tilpasse sig, og der vil således ikke være forhøjet puls/blodtryk etc. Cancersmerter: ikke alle cancer patienter får smerter - de er komplekse fordi flere typer smerter kan være i spil på samme tid: 1. Vævsskade ved f.eks metastaser 2. Nerveskade 3. Behandlingsskader 4. Almentilstand hovedpine mavesyre myoser En psykisk belastning og angst for fremtid kan være med til at øge borgerens oplevelse af fysiske smerter. Smerter Det er altid den enkelte selv der ved hvor ondt det gør VAS: på en skala fra 0-10 hvor 0 er ingen smerter og 10 er det allerværste. 35

36 Smerte definition, I Smerte er en personlig oplevelse og må af omgivelserne opfattes som smerte, ligegyldigt hvilken udtryksmåde personen anvender, og smerten eksisterer der, hvor personen siger, at den eksisterer. McCaffery, sygeplejerske Smerte er en ubehagelig fornemmelse knyttet til en følelsesmæssig ubehagelig oplevelse, der forbindes med legemlig skade. International Association for the Study of Pain Smerte definition, 2 En perceptuel proces, hvis kvalitet og intensitet er stærkt influeret af, den forhistorie det enkelte individ har, den mening han lægger i den smerteproducerende situation og af den sindsstemning han befinder sig i. Melzack, psykolog Smerte er et abstrakt begreb, som refererer til: 1. En personlig følelse af, at noget gør ondt 2. En stimulans, som signalerer pågående eller truende vævsskader 3. Et mønster af reaktioner, som tjener til at beskytte organismen mod skadelige påvirkninger Sternbach, psykolog 36

37 Smertetærskel: Smerte oplevelse Det niveau, hvorfra personens adfærd påvirkes Afhængig af tryghed, tillid, viden, medfølelse, fysiske tilstand, medicin m.m. Smertetolerance: Det niveau, hvorfra personen skrider til handling (fx ringer til lægen, tager medicin) Afhængig af kultur, religion, erindring, erfaring Port-kontrol teorien (gate-kontrol) En port beliggende i rygmarven (substantia gelatinosa i baghornet) kan åbne eller lukke for smerteoplevelsen Porten åbnes og lukkes via impulser perifert og centralt fra Berøringsimpulser fra det perifere nervesystem lukker porten smerteoplevelsen svækkes Centrale impulser (angst, synet, erindringer) kan lukke eller åbne porten 37

38 Smertetyper, 1 Akutte smerter: Smerte, der ikke varer længere end den erfaringsmæssigt bør. Hvis smerten varer ved, må den kaldes subakut, med truende overgang til kronisk Kroniske smerter: Smerte, der har varet mindst en måned mere end forventet. Smerten er kronisk, når den fortsætter efter helbredelsen af årsagen til smerten. Den har ikke længere et formål, og den er ikke længere et symptom på nociception (vævs- eller organskade) Cancer smerter: Smerte forårsaget af invasiv tumor- eller metastasevækst, selve behandlingen (operation, kemo, stråler) eller almen svækkelse Smertedannelse Nociceptive (Vævsskader): Vævsbeskadigelse: Operationer, traumer, cancer, iskæmi Opleves ofte som dybe, borende smerter der er lette at lokalisere Neurogene (Nerve dysfunktion): Forstyrrelse eller beskadigelse af nervesystemet: Herpes zoster, diabetisk polyneuropati, fantomsmerter Opleves ofte som overfladiske, brændende smerter. Det kan være svært at pege præcist, hvor smerten sidder 38

39 TEAM ARBEJDE Team 1 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika: Svagt virkende ikke-opoider: Acetylsalicylsyre NSAID Paracetamol Kombination TEAM ARBEJDE Team 2 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, interaktioner, T½ samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika : Svagt virkende opoider: Kodein, tramadol, Nobligan dextropropoxyfen 39

40 TEAM ARBEJDE Team 3 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika: Stærk virkende opoider: Morfin, metadon, petidin, ketogan, contalgin, oxycodon TEAM ARBEJDE Team 4 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Anxiolytika: Alopam Risolid Oxazepam Tafil Frisium Temesta 40

41 TEAM ARBEJDE Team 5 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Regler for hypnotika og anxiolytika Se venligst :Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) i pro-medicin og giv viden videre. Hypnotika: Nitrazepam Triazelam Lormetazepam Midazolam Smertebehandling, 1 Definition af analgetika: Lægemidler, der ved systemisk indgift fremkalder smertelindring (analgesi) uden i nævneværdig grad at påvirke bevidstheden. Analgetika: Svagt virkende ikke-opoider: Acetylsalicylsyre og NSAID Paracetamol Kombination Stærkt virkende opoider: Morfin, metadon, petidin, ketogan, contalgin, oxycodon 41

42 Smertebehandling, 2 Ikke-analgetiske farmaka mod fx kvalme, angst og uro Antipsykotika Antimetika Benzodiazepiner/antidepressiva: angst, uro Sekundære analgetika mod neurogene smerter Antiepileptika: Tregatol, Gabapentin: Fantomsmerter Tricykliske antidepressiva: Saroten: Ved helvedesild, diabetisk neuropati SSRI antidepressiva: Cipramil: Ved diabetisk neuropati Glukokortikotider: Især til terminale patienter Indikation: Acetylsalicylsyre, I Aspirin, Magnyl, Idotyl Kombination: Kodimagnyl (codein), Treo (coffein) Lette til moderate smerter, især med inflammatorisk baggrund: Muskelsmerter, spændingshovedpine, ledsmerter, tandpine, menstruationssmerter Febertilstande Trombose-profylakse Virkning: Hæmmer udviklingen af inflammation Virker: Smertestillende (analgetisk) Antiinflammatorisk Febernedsættende (antipyretisk) Hæmmer aktiveringen af trombocytterne 42

43 Bivirkning: Acetylsalicylsyre, 2 Irritation af mave-tarm slimhinden Allergi Reyes syndrom (hjernebetændelse), især børn under 12 år Kontraindikationer: Mavesår, blødningstendens (patienter i AK-behandling) Varsomt ved behandling af børn (Reyes syndrom) og patienter med astma (pga. allergi) Kvinder som ønsker at blive gravide (nedsætter fertiliteten, øger risikoen for abort og fosterskade) Virkning: Paracetamol Panodil, Pinex, Pamol, Paracetamol Kombinationer med codein: Fortamol, Kodipar, Pinex Comp. Virkemåden er ukendt, men virker formentlig både i det centrale og perifere nervesystem Virker: Smertestillende Febernedsættende Har kun ringe inflammatorisk virkning Bivirkninger: Stort set bivirkningsfrit Forgiftning: Leverskader efter indtagelse af g, Død efter 25 g eller mere Alkohol nedsætter grænsen for forgiftning 43

44 Stærke: Opioider, I Morfin, Metadon, Contalgin, Petidin, Metadon, Temgesic, Durogesic, Oxynorm Ketogan (komb.spasmolytika) Svage: Kodein, Tramadol, Nobligan, Abalgin, Doloxene Indikation: Svære akutte smerter Nyre- og galdestenssmerter, præ- og postoperative smerter Kroniske smerter, cancer Svær diarré Akut hjertesvigt med lungeødem Virkning: Stimulerer opioidreceptorer centralnervesystemet Virker: smertestillende, søvnfremkaldende, euforiserende, angstdæmpende Opioider, 2 Bivirkninger: Kvalme, opkastninger, forstoppelse, vandladningsbesvær Respirations- og hostehæmmende Konfusion og hallucinationer Toleransudvikling, fysisk og psykisk afhængighed Bivirkninger ved de svage opioider er ikke så udtalte Kontraindikationer: Astma, kronisk bronkitis, KOL Lever og nyreinsufficiens Øget intrakranielt tryk (da ophobning af kuldioxid kan føre til vasodilatation i hjernen) 44

45 Kombinationsbehandling, 1 Acetylsalicylsyre NSAID Paracetamol Opoider Traume Væv Rygmarv Hjerne Smertebehandling, II Akutte smerter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Stærkt opioid Svagt opioid Trin 1 Trin 2 Trin 1 Non-opioid Eventuelt Eventuelt Ikke-analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt 45

46 Smertebehandling, III Kroniske smerter og cancersmerter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Stærkt opioid Svagt opioid Trin 1 Trin 2 Trin 1 Ikke-opioid Eventuelt Eventuelt Ikke-analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt Sekundære analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt Smertebehandling Lægemidler Øvelse Del jer i 3 grupper 1 gruppe: Akut smerte/ Paracetamol, Magnyl 1 gruppe: Kronisk smerte/ Dolol, Kodein 1 gruppe: Cancersmerte/ Morfin, Norspan Hver gruppe søger viden om deres to lægemidler. Derefter fremlægger I for hinanden. 46

47 Transdermal administration - smerteplaster Transdermal administration - smerteplaster Sundhedsstyrelsen opfordre kraftigt til at dokumentere placering af smerteplaster ved påsætning. Manglende fjernelse af gammelt kan betyde borgeren overdoseres. Smerteplaster har været forvekslet med f.eks. nikotinplaster. Skriv dato for påsættelse på selve plastret. Det har det praktiske formål, at plastret fremstår mere synligt, og at man på stedet kan aflæse, hvornår det er påsat. 47

48 Transdermal administration - smerteplaster Plastret placeres på et plant, ikke behåret hudområde, der ikke er ekstra fedtet, irriteret eller beskadiget på nogen måde (fjern ikke hår ved barbering). Før påsætning kan applikationsstedet renses med vand (undgå sæbe og creme). Svedig hud vanskeliggør fiksation; kan afhjælpes med film eller dækplaster. Vær opmærksom på, at den transdermale absorption kan øges betydeligt ved større hudgennemblødning: øget frigivelse af den virksomme medicin kan resultere i betydelig overdosering Vær opmærksom på evt. overdosering hos febrile patienter Undgå at plastret udsættes for varmekilder som f.eks. varmepuder, varmepakker og spabad Et brugt plaster foldes på midten, så limen hænger sammen. Transdermal administration - smerteplaster Fang en makker og fremlæg derefter for et makkerpar fordyb jer i smerteplaster drøft hvad I har læst 48

49 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Muskler, led og knogler Hovedgruppe M Gigtsygdomme Gigtsygdomme Ledegigt, reumatoid arthritis: Reumatoid artrit, med destruktion af finger- og håndled Inflammatorisk ledsygdom, som især rammer hænder og fødder med destruktion af leddene Slidegigt, osteoarthrosis: Degenerativ ledsygdom, som især rammer de belastede led Urinsur gigt, arthritis urica: Stofskiftesygdomme med aflejringer af urinsyre i blandt andet leddene, arvelig disposition 49

50 Antireumatika Svage (non-opioide) analgetika: Acetylsalicylsyre og paracetamol, omtalt under smertebehandling i hovedgruppegruppe N Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) Kraftige antireumatika Midler mod urinsur gigt, arthritis urica: Allopurinol (hæmmer dannelsen af urinsyre) og probenecid (øger udskillelsen) NSAID, I Non Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs Voltaren, Diclodan, Confortid, Brufen, Ibumetin, Ipren, Naproxen, Felden, Celebra, Todolac Indikation: Gigt (reumatiske) sygdomme Smerter, især hvis de er udløst af en inflammatorisk reaktion Kontraindikationer: Frisk blødning fra mave-tarmkanalen 50

51 NSAID, II Virkning: Hæmmer syntesen af prostaglandiner, som indgår i den inflammatoriske proces. Klinisk betyder det, at de virker: Antiinflammatorisk (virker ved de reumatiske sygdomme på smerter, hævelse og ledstivhed, men ikke på forløb og prognose) Smertestillende (analgetisk) Feber nedsættende (antipyretisk) Hæmmer blodpladernes (trombocytternes) evne til at hænge sammen (aggregation) NSAID, III Bivirkninger: Mave-tarmblødninger (ses hos 30%). Virkningen er både lokal og systemisk, hvorfor præparater givet som stikpille eller injektion også virker irriterende på mavetarmslimhinden Allergiske reaktioner Sjældent ses bivirkninger i blodet, fra nyrer, lever og nervesystemet Nye NSAID (Celebra) hæmmer et andet ensym (COX-2) i prostaglandin-syntesen end de tidligere præparater. Dette enzym findes kun i begrænset mængde i mave-tarmslimhinden, nyrerne og blodpladerne, derfor er bivirkninger herfra relativt få 51

52 NSAID, IV Interaktioner: Øger virkningen af perorale antidiabetika (sulfonylurinstoffer),phenytoin og perorale antikoagulantia Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere øger risikoen for nyreskader Nedsætter virkningen af loop-diuretika Kraftige antireumatika Langsomt virkende: Anvendes primært til ledegigt Forskellige grupper heri blandt guld, cytostatika og immunhæmmende midler Virkningen ses efter 2-3 måneder Hurtigt virkende: Glukokortikoider (Hovedgruppe H: hormoner til systemisk brug): Anvendes pga. bivirkninger kun hvis de langsomt virkende ikke har effekt Indikation: Ledegigt (reumatoid arthritis) Bivirkninger: Hyppige, kan være meget alvorlige 52

53 Evaluering af dagen 53

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling

Læs mere

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling

Læs mere

Velkommen. Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet. Dag 3

Velkommen. Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet. Dag 3 Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Program Velkommen Dag 3 Opsamling på i går. Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika)

17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika) Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Psykofarmaka Marts

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Psykofarmaka 01-12-2015. Program dag 3. Depression. Dag 3. Velkommen. Depression / stress. Antidepresiva. Mani. Forgiftninger.

Psykofarmaka 01-12-2015. Program dag 3. Depression. Dag 3. Velkommen. Depression / stress. Antidepresiva. Mani. Forgiftninger. Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Psykofarmaka Dag 3. Program

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

N05 Psykoleptika. N03 Antiepileptika. N05B Anxiolytika. N03A Antiepileptika. N05A Antipsykotika. N05BB Diphenylmethanderivater

N05 Psykoleptika. N03 Antiepileptika. N05B Anxiolytika. N03A Antiepileptika. N05A Antipsykotika. N05BB Diphenylmethanderivater N03 Antiepileptika N0 Psykoleptika ilag A Side 1 N03A Antiepileptika N0A Antipsykotika N0 Anxiolytika N03AX Andre Antiepileptika N0AA Phenothiazin med alifatisk sidekæde N0AH Diazepiner, oxazepiner, thiazepiner

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Serenase 2 mg/ml orale dråber. Haloperidol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Serenase 2 mg/ml orale dråber. Haloperidol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Serenase 2 mg/ml orale dråber Haloperidol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Antidepressiva midler mod depression

Antidepressiva midler mod depression GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Forbruget af antidepressiva 2001-2011

Forbruget af antidepressiva 2001-2011 Indhold RESUMÉ... 2 LÆGEMIDDELGRUPPE... 2 ANTIDEPRESSIVA... 2 ANDRE LÆGEMIDLER MED ANTIDEPRESSIV VIRKNING... 3 RESULTATER... 4 ANTALLET AF BRUGERE ER STAGNERET... 4 NOGLE BRUGERE INDLØSER KUN ÉN RECEPT...

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte om psykofarmaka og udviklingshæmning Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sindslidelse Dette temahæfte handler

Læs mere

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mianserin Mylan, 10 mg, 30 mg og 60 mg, filmovertrukne tabletter Mianserinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013.

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner

Læs mere

Den nyeste udgave af indlægssedlen for dette produkt findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste udgave af indlægssedlen for dette produkt findes på www.indlaegsseddel.dk Indlægsseddel: Information til brugeren Treo 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning Indlægsseddel: Information til brugeren Treo Citrus 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere