Kvalitet i medicinhåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet i medicinhåndtering"

Transkript

1 Kvalitet i medicinhåndtering Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides AMU Kursus Medicinadministration Dag 3 Medicinadministration Dag : Velkomst og registrering Opsamling fra i går 9.30: Oplæg: Centralnervesystemet + Øvelse 10.00: PAUSE 10.15: Oplæg: Hovedgruppe N (Psykofarmaka) + øvelse 12.00: FROKOST 12.45: Oplæg: Hovedgruppe N midler mod smerter PAUSE Oplæg: Hovedgruppe M midler mod sygdomme i muskler, led og knogler 15.00: PAUSE 15.15: Opsummering på dagen Tjek ud 1

2 Dagens mål At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om psykofarmaka og smertebehandling. At få skabt mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med medicinadministration og håndtering. Øvelse Inddragelse af samarbejdspartnere 5 personer Læs den udleverede case igennem Drøft i gruppen, hvilke signaler I skal være opmærksomme på i forhold til borgerens fysiske og psykiske tilstand I forhold til medicinen, er der så områder hvor I kunne tænke jer at inddrage samarbejdspartnere? Hvilke samarbejdspartnere? Brug gerne Medicin.dk 2

3 Øvelse Inddragelse af samarbejdspartnere Case Elvira er en dame på 75 år. Hun har gennem længere tid fået Tab. Centyl med kaliumklorid, 2 tab. dagligt, fordi hun har døjet med lidt vand i hænder og fødder. Det har ikke haft den store effekt,og nu hvor du møder hende, er Elviras ben også blevet hævede af vand. Elvira fortæller at hun har hjemmesko på, fordi hun ikke kan passe sine almindelige sko mere. Elvira fortæller at hun næsten ikke drikker noget, fordi hun ikke vil have mere vand i kroppen. Elviras mand døde for et par måneder siden, og det har været svært for Elvira, der synes at livet ikke helt er det samme mere, nu hvor hun bor alene og savner sin mand. Elvira fortæller også at hun har svært ved at sove om natten, klokken bliver tit både 1 og 2 inden hun falder i søvn, og herefter sover hun meget afbrudt. Hun føler sig meget træt og svimmel og har ofte hovedpine. Nervesystemet - anatomi og fysiologi 3

4 Nervesystemet Teamarbejde Team 1 : Anatomisk: CNS Centralnervesystemet PNS Det perifere nervesystem Team 2 : Fysiologisk: Det somatiske nervesystem (viljestyrede nervesystem) Motorisk & sensorisk Team 3 : Det autonome nervesystem (selvstyrende nervesystem) Sympatiske nervesystem og parasympatiske nervesystem Team 4 : Neuronet, dendritter, axon og synapse Team 5 : Neurotransmittorer, Nordadrenalin, Serotonin, Dopamin osv Nervesystemet Anatomisk: CNS Centralnervesystemet PNS Det perifere nervesystem Fysiologisk: Det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem) Det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) 4

5 Nervesystemet - Centralnervesystemet - CNS CNS strækker sig fra hjerneskallen Storhjernen til underkanten af den anden lændehvirvel. Hjernen og rygmarven er kroppens Lillehjernen egen datacentral, som sørger for vores kontakt med verden udenfor. Via centralnervesystem (CNS) modtager vi og udsender signaler, både bevidst og ubevidst. Dette gør vi ved hjælp af vore nerveceller. Meget svage elektriske signaler, som er bærere af information mellem nervecellerne, sendes langs de lange nervefibre (aksoner). Nervefibrene er indkapslede i et fedthylster (myelin), som isolerer og leder signalerne hurtigere og sikrere. Hjernebroen Den forlængede marv Rygmarven Nervesystemet Det perifere nervesystem - PNS Det perifere nervesystem er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det perifere nervesystem er opbygget af: Det somatiske nervesystem: De motoriske nerver Motoriske nerver sender nerveimpulser fra neuroner i CNS til skeletmusklerne. Der er her tale om alle de muskler, der er underlagt viljens kontrol. Dvs. muskler der sidder fast på skelettets knogler og dermed gør, at vi kan bevæge os. De motoriske nerver er underlagt viljens kontrol. De sensoriske nerver De sensoriske nerver omfatter alle de dendritter, der sender sanseimpulser fra kroppen til neuroner i CNS. Lyde, syns-, smags- og lugteindtryk Det autonome nervesystem: De autonome nerver Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Disse to systemer er ikke underlagt viljens kontrol, men fungerer autonomt d.v.s. automatisk 5

6 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Består af nerveceller der ligger uden for det centrale nervesystem (i det perifere nervesystem) Det regulerer de ubevidste funktioner i kroppen specielt aktiviteten i flere af kroppens indre organer (kirtelsekretion m.m.). Det inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør det, forenklet set, muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. SNS kan øge pulsen, udvide bronkierne, formindske tyktarmens peristaltik, trække blodkar sammen, øge peristaltik i spiserøret, forårsage pupiludvidelse, gåsehud og sved samtidig! Det parasympatiske nervesystem sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået. Fremmer de funktioner, der foregår i hvile, såsom at spise, fordøje, lade vandet eller have afføring. Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det sympatiske nervesystem 6

7 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det sympatiske nervesystem Fare, flugt Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det parasympatiske nervesystem 7

8 Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) Det parasympatiske nervesystem Ro, Fred Gruppeøvelse Nervesystemet Det autonome nervesystem (selvstyrende) 4 personer Opsamling Beskriv hvordan det autonome nervesystem påvirker organerne 1-10.: 8

9 Hovedgruppe N Centralnervesystemet - Psykofarmaka Psykofarmaka er? Lægemidler, hvis væsentligste virkning er på psykiske lidelser, men også bruges til andre formål f.eks sovemidler og morfinpræparater Lægemidler, som ikke kun virker på psyken, men også legemlige funktioner, især kredsløb og visse muskelfunktioner. En lægemiddelgruppe med lang historie f.eks. Opium fra valmuer og Valeriane fra baldrianrod har været kendt i århundrede for sin beroligende virkning En lægemiddelgruppe som er ny i forhold til sygdomsbehandling af psykiske lidelser, er kun få årtier gamle. 9

10 Fælles for psykofarmaka er? De griber ind i de processer der sker i centralnervesystemet Nervecellen - neuron 10

11 Signalstoffer - neurotransmittere Noradrenalin: Kampevne (sympaticus transmitter) Acetylcholin Fordøjelsen (parasympaticus transmitter) Serotonin: Stemningsleje og interlektuelle funktioner Dopamin: Indlæring, koordination af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed (psykiske funktioner) GABA Glycerin og gammaaminosmørsyre Hæmmer visse funktioner i hjernen (angst, uro) Neurotransmittorer 11

12 Drejer kvinden med eller mod uret? Mod uret? Du bruger din venstre hjernehalvdel mest! Funktioner som hører til venstre hjernehalvdel: anvender logik detaljeorienteret styr på fakta ord og sprog nutid och datid matematik og videnskab kunskab orden, mønster definitioner virkelighedsbaseret strategisk praktisk tryghed Med uret? Du bruger din højre hjernehalvdel mest! Funktioner som hører til højre hjernehalvdel: følelsesorienteret helhedsorienteret fantasi symboler og billeder nutid og fremtid filosofi og religion mening tro påskønnelse opfattelse af rum, retning, afstand og dybde risiko Hvad er psykofarmaka? Psykofarmaka er betegnelsen på den medicin, man bruger i fysisk/ biologisk behandling af psykisk syge. Psykofarmaka er lægemidler, der har specifik indvirkning på psykiske funktioner som f.eks. stemningsleje, følelser og tænkning. Vi søger altså at normalisere de psykobiologiske forstyrrelser som karakteriserer psykiske sygdomme Psykofarmaka bruges således primært til behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme, men visse psykofarmaka har et bredere indikationsområde, der også omfatter f.eks. krise- og belastnings-reaktioner hos raske, foruden lettere søvnforstyrrelser. 12

13 Øvelse 3 personer Del jeres erfaringer med hinanden i gruppen: - Hvilken erfaring har I med borgere med skizofreni/ psykoser? - Er der nogle oplysninger/ nye ting fra formiddagen I undrer jer over? - Hvilke tanker gør I jer nu omkring lige netop jeres borgere? PAUSE 13

14 Skizofreni og Psykoser Behandling Medicin der virker mod psykotiske symptomer. Antipsykotika Samtaleterapi eller psykoterapi, Miljøterapi, der bl.a. går ud på at styrke evnen til at have kontakt med andre mennesker. Familiebehandling Støtte til at få egen bolig eller en beskyttet bolig som f.eks. bofællesskab eller opgangsfællesskab, hjælp til at få job, beskæftigelse på beskyttet værksted eller aktiviteter på f.eks. væresteder Rolig og tillidsfuld kontakt Kontaktperson Styrkelse af jeg-identitet/ selvfølelse/kropsbevidsthed Realitetskorrigering, validering Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Antipsykotika (skizofreni, skizotypi, psykose, delir) 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Antidepressiv (depressive tilstande) MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat 14

15 Team 1. TEAM ARBEJDE Antipsykotika 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase. Team 2. Antipsykotika 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Team 5. Antidepressiv Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat Team 3. Antidepressiv MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil Team 4. NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Team 6. Anxiolytika og Hypnotika Antipsykotika Typiske antipsykotika Markedsført ca Tilhører første generation af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine) Normalt ikke førstevalgspræparater, pga. en del bivirkninger, men har den fordel, at det kan gives som depotmedicin. Orap Nozinan Melleril Largactil Fluanxol Cisordinol Buronil Truxal Semap Serenase = Haloperidol Trilafon 15

16 Antipsykotika Typiske antipsykotika Højdosis-antipsykotika Psykotiske tilstande bortset fra depressioner. Korttidsbehandling af stærke smerter Psykoser: mg daglig fordelt på flere doser. Smerter: mg 2-5 gange daglig Obs! Kardiovaskulære lidelser, bradykardi, hypokaliæmi eller familiær historie af QT-forlængelse, på grund af risiko for forværring af langt QT-syndrom, som også kan øge risikoen for udvikling af tarkykardi og pludselig død. En EKG undersøgelse bør udføres før patienter sættes i behandling, hvis den kliniske tilstand tillader det Ældre, på grund af hyppig forekomst af kognitive bivirkninger og ortostatisk hypotension, prostatahypertrofi ved samtidig brug af antihypertensiva Nedsat lever- og nyrefunktion, Epilepsi og ved tilstande, som er prædisponerede for kramper (f.eks. alkoholafvænning og hjerneskade). På grund af risiko for nedsat krampetærskel og udløsning af kramper. Ved samtidig behandling med andre antipsykotika og stoffer, som virker depressivt på centralnervesystemet, specielt alkohol, hypnotika, phenobarbital og benzodiazepiner. Kombinationen bør undgås! Parkinsonisme, på grund af risiko for forværring af sygdommen Antipsykotika Atypiske antipsykotika Markedsført i 1990 erne Tilhører anden generation af antipsykotiske stoffer Færre bivirkninger De udgør som regel førstevalg, såfremt, man ikke allerede er under medicinsk behandling med et af de typiske antipsykotika. Dogmatil Leponex Invega Abillify Solian Risperdal Seroquel Zeldox Zyprexa 16

17 Hæmmer signalstoffet dopamin i hjernen Antipsykotika Virkning og håndtering Dopamin har betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. INFO: Misbrug af dopaminstimulerende stoffer som kokain, speed og amfetamin giver hallucinationer og psykoser Påvirkning af signalstoffet noradrenalin Stresshormon kroppens flugt- eller kamp respons Påvirkning af acetylcholin Hjælper med overførslen af impulsen fra nervecelle til nervecelle Derudover så udløser stoffet sammentrækning af skelettets muskulatur Virker efter 1-2 ugers behandling, undertiden først efter 1-2 måneder, og kan vedvare fra uger til måneder efter behandlingsophør. Den beroligende og noget sløvende virkning, som mange antipsykotika har, indtræder dog umiddelbart efter medicinindtagelsen og aftager i løbet af de første 2-4 uger og ophører straks ved behandlingens ophør. Gives som hovedregel 3 gange dagligt, nogle kun 1, Bedst ved sovetid for at reducere bivirkninger Depot: typisk injektion varighed 1-4 uger Antipsykotika Bivirkninger 17

18 Bivirkninger ved antipsykotika Neurologiske Parkisonisme: muskelstivhed, rysten i hvile, slæbende skridt, mimikfattig. Akinesi: reduceret motorik Blokade af dopaminreceptor, påvirker hjernen = bivirkning Ataksi: manglende muskelkoordination Dystoni: kramper, muskelspænding Tardive dyskinesier: Smasken og stikker tungen frem, ufrivillige bevægelser i ansigtsmuskulatur. Ældre får hyppigere end yngre parkinsonistiske og dyskinetiske bivirkninger. Bivirkninger ved antipsykotika Autonome Svimmelhed Obstipation Hjertebanken (takykardi) Vægtøgning Mundtørhed Synsforstyrrelser (Akkommodationsbesvær) Træthed Sløvhed 18

19 Antipsykotika Bivirkninger Neurologiske bivirkninger Ukoordinerede muskelsammentrækninger, Akut dystoni Spytflåd Nedsat ansigsmimik Gang uden medsving af armene Muskelstivhed, Langsomme bevægelser Ufrivillige bevægelser Øget bevægetrang Rysten Rastløshed Vanskelighed ved at stille skarpt Højere puls, blodtryksfald ved ændret stilling Autonome bivirkninger Svedtendens Forstoppelse Vandladningsproblemer Hormonelle bivirkninger Nedsat sexlyst Brystspænding Psykiske bivirkninger Sløvhed, træthed Tørhed i munden Udebleven menstruation Nedsat eller manglende erektion Angst Dæmpede sanser Depression Andre bivirkninger Bevidsthedssløring, kraftigt udtalt muskelstivhed og stigende temperatur, Malignt (ondartet) neuroleptikasyndrom Overvægt Diabetes 2 Hjerterytmeforstyrrelser Allergiske reaktioner med udslæt Antipsykotika Bivirkningsmedicin Behandling af unormale muskelbevægelser eller muskelstivhed, som kan optræde som bivirkning ved nogle lægemidler, bl.a. visse lægemidler mod psykoser Nedsætter acetylkolins virkning, så muskelstivhed og rysten mindskes. Akineton Mundtørhed. Nedsat svedtendens. Akkomodationsbesvær Lysantin Mundtørhed. Takykardi. Hovedpine, svimmelhed, sygelig søvnighed. Akkomodationsbesvær, synsforstyrrelser Kemadrin Mundtørhed, forstoppelse Manglende vandladning Uskarpt syn 19

20 Depression Kortfilm om depression: Depression Stærk angst Depressiv stupor Mimikfattig Ubalance i hjernens signalstoffer Latenstid Psykomotorisk hæmning blodprop eller blødning i hjernen Udpræget træthed Døgnvariation hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme misbrug samt medicinindtagelse Obstipation Suicidaltanker/ handling Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Nedsat seksuel lyst Hver 5. dansker Lav selvagtelse/ selvtillid Ophør af menstruation Pessimistisk/ Negativt tankeindhold Reduceret energi-mængde Tab af lyst og interesse Nedsat appetit/ vægttab Forsænket stemningsl eje 20

21 Mani Ernæringsforstyr-relser Ubalance i hjernens signalstoffer Aggression Nedsat søvnbehov blodprop eller blødning i hjernen hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme Megalomane forestillinger Løftet stemningsleje misbrug samt medicinindtagelse Stress og belastning og andre psykologiske faktorer Øget seksuel aktivitet 0,5 1,6% af befolkningen Talestrøm Nedsat dømme-kraft Tankeflugt Hyperaktivitet Bipolar/ Unipolar lidelse Unipolar Kun depression eller kun mani En enkelt episode eller tilbagevendende perioder med måneder eller år imellem. Ind imellem er personen helt rask. Bipolar Skiftende perioder med depression og mani. F.eks. 4 depressioner/1 mani/1 depression/1 mani. Måneder eller år imellem. Mani kan gå direkte over i en depression og omvendt. Mellem sygdomsperioderne er personen helt rask 21

22 FROKOST Antidepressiva Behandling af Depression, Mani og Bipolar lidelse Behandling af depression: Medicinsk behandling: Antidepressiv medicin Elektrostimulationsbehandling, Psykologisk behandling i raske perioder Overvågning, Hjælp til varetagelse af fysiske funktioner Tid/ Vikarierende håb/tryghed Behandling af mani: Medicinsk behandling: Antipsykotisk medicin, Lithiumpræparat Skærmning, Hjælp til varetagelse af fysiske behov Ro/Venlighed Ved svær mani: Elektrostimulationsbehandling Behandling af Bipolar lidelse: Lithiumpræparat 22

23 Antidepressiva Virkning og bivirkning Antidepressiva er en gruppe medikamenter, der har effekt ved depression Den medicinske behandling af depressioner er især rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet - noradrenalin og serotonin. Formålet med medicinen er bl.a. at forøge mængden af stofferne, som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem forstærkes Antidepressiva helbreder ikke en depression. Derimod virker de på de depressive symptomer. Afbrydes behandlingen før den depressive tilstand er overstået, vil symptomerne komme igen. Antidepressiva finder også anvendelse ved behandling af: panikangst, visse spiseforstyrrelser, tvangstanker og tvangshandlinger For samtlige antidepressiva gælder, at den antidepressive virkning som regel først indtræder efter 1-2 ugers behandling og fuld effekt ses ofte først efter 2-6 ugers behandling. Antidepressiva Virkning 23

24 Antidepressiva Virkning og bivirkning Hvilke typer medicin findes der? Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i hjernen: 1. De gamle tricykliske antidepressiva (TCA). Disse midler virker ved at forhindre at signalstofferne fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne. Midlerne anvendes mod forskellige former for depression, og desuden mod andre lidelser som for eksempel ufrivillig natlig vandladning og visse tilfælde af smerter, blandt andet migræne. Amitriptylin Anafranil Clomipraminhydrochlorid Imipramin Klomipramin "Mylan" Ludiomil Noritren Prothiaden Saroten Sinquan Antidepressiva Virkning og bivirkning 2. De gamle tetracykliske antidepressionsmidler Ved at blokere for den hæmmende virkning af noradrenalin tilbage på den nervecelle, som frigiver stoffet, får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere noradrenalin. Samtidigt blokeres for nedbrydningen af serotonin, så mængden af dette stof også er øget. Mianserin "Copyfarm" Mianserin "Mylan" Tolmin Tolvon Mundtørhed Rastløshed og ophidselse Kvalme og opkastning Bedøvelse Forstoppelse Tendens til at svede Problemer med at fokusere på kort afstand (især hos unge) Svært ved at lade vandet (især ældre mænd med en forstørret prostatakirtel) Svimmelhed (især i forbindelse med at rejse sig fra siddende eller liggende stilling) Vægtstigning (dette er almindeligt og ofte et problem) Hovedpine Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/ingen ejakulation) Lettere rysten på hænderne Hjertebanken og hurtig puls (især ved for høje doser) Uregelmæssig hjerterytme. 24

25 Antidepressiva Virkning og bivirkning Serotonin-øgende antidepressionsmidler (Selektive serotoningenoptagelseshæmmere [SSRI]) Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom frem i 80'erne. Ved at blokere for genoptagelsen af serotonin tilbage til den nervecelle, som frigiver stoffet får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere serotonin. Seroxat, Sertralin Zoloft, Flutin Fontex, Paroxetin Akarin, Cipralex Cipramil, Fluoxetin Citalopram, Escitalopram Sertralin, Paroxetin Citalopram, Fluoxetin Paroxetin, Seroplex Escitalopram, Esertia, Fevarin Rastløshed Søvnbesvær Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Svedtendens Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning. Antidepressiva Virkning og bivirkning 4. Noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (Selektive noradrenalingenoptagelseshæmmere [NaRI]) Virker som de forrige midler, blot mod signalstoffet noradrenalin. Edronax 5. Serotonin og noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (SNRI eller Dual-action) Dette er de nyeste midler mod depression. Midlerne har forskellig virkningsmekanisme, men resultatet ved anvendelsen er at mængden af både serotonin og noradrenalin øges. Remeron Arintapin Combar Mirtazapin Mirtin Efexor Venlafaxin Rastløshed og ophidselse Svært ved at sove Mundtørhed Kvalme og opkastning Hovedpine Forstoppelse Tendens til at svede Seksuelle problemer (manglende lystfølelse, forsinket/manglende ejakulation) Vægtstigning Synsforstyrrelser Hjertebanken Forhøjet blodtryk. 25

26 Antidepressiva Virkning og bivirkning Monoaminooxidasehæmmere [MAO-hæmmere] MAO-hæmmere er effektive midler mod depression, men da de forliges meget dårligt med en del anden medicin, skal de anvendes med omtanke. Oftest anvendes de kun hvis andre midler ikke giver tilstrækkelig virkning. Midlerne nedsætter virkningen af et enzym, som medvirker til nedbrydningen af en række signalstoffer i nervesystemet, især dopamin, noradrenalin og serotonin. MAO-hæmmere opdeles i de såkaldte irreversible, non-selektive MAOhæmmere, som virker i lang tid og på en række stoffer, og reversible, selektive MAO-hæmmere, som virker i kortere tid og mod færre stoffer. MAO-hæmmere, irreversible og non-selektive: Marplan MAO-hæmmere, reversible og selektive: Aurorix og Moclobemid Lithium Virkning og bivirkning Lithiumsalte Lithium anvendes som forebyggelse i kombination med andre antidepressionsmidler (oftest tricykliske) mod bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom) og ved anfald af manier. Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på kemiske systemer, hvor noradrenalin, serotonin og dopamin er involveret Litarex Litiumkarbonat Kvalme Rysten på hænderne Stærk tørst Hyppig vandladning Akut afføringstrang Vægtstigning Vækst af skjoldbruskkirtlen (struma) Nedsat stofskifte 26

27 Øvelse Medicin dk: - Find oplysningerne og vælg: - Skizofreni og psykoser (symptomer og årsager) - Depression og Mani (symptomer og årsager) - Antipsykotika (præparater, virkning og bivirkninger) - Antidepressiva (præparater, virkning og bivirkninger) Øvelse fortsat. Grupperne præsenterer på skift for resten af holdet HUSK der er ikke nogen facitbog!, vi andre vil bare gerne høre jeres overvejelser og tanker 27

28 Angst Postraumatisk belastningsreaktion: Kompulsioner: Flashbacks Angst Depression Søvnbesvær Irritabilitet Vredesudbrud Koncentrationsbesvær Tendens til at fare sammen Selvmordstanker Tvangshandlinger og -ritualer der er knyttet til obsessionerne Kompulsionerne gentages igen og igen og har ingen nytte Modstås trangen til kompulsioner, øges angsten Panisk angst: Tilbagevendende anfald af pludseligt opstået panisk angst Generaliseret angst: Angsten er vedvarende mild til moderat og ikke bundet til bestemte situationer Fobisk angst: angsten opstår i bestemte afgrænsede situationer/ v. bestemte ting Obsessioner: tvangstanker, -ideer og forestillinger 28

29 Angst Symptomer: Åndenød Hyperventilation Hjertebanken Rysten Sveden Kvalme Kvælningsfornemmelser Reaktioner: En subjektiv oplevelse af angst At være bange for at fejle noget alvorligt At være bange for at miste kontrol og blive sindssyg Behandling: Medicinsk behandling: - Antidepressiva - Anxiolytika (Benzodiazepiner) - Hypnotika (Sovemidler) - psykologisk behandling - kognitiv psykoterapi Angst Medicinsk Behandling Antidepressiva: - panikangst - tvangstanker/ tvangshandlinger Anxiolytika - benzodiazepiner: - generaliseret/ kronisk angst - fobisk angst Mest brugte psykofarmaka! Hypnotika sovemidler: - posttraumatisk belastningsreaktion - supplement til anden angstbehandling 29

30 Angst Anxiolytika og Hypnotika Benzodiazepiner: Sløvende og angstdæmpende God muskelafslappende effekt Angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi Medfører psykisk og fysisk afhængighed samt toleransudvikling hos brugeren ca døgndoser om dagen (f.eks Stesolid 5 mg. x 3) Alkohol opfører sig præcis ligesom benzodiazepiner! Anxiolytika og Hypnotika HYPNOTIKA ANXIOLYTIKA Klopoxid Lexotan Imoclone Alopam Hexalid Oxabenz Imovane Alprazolam Frisium Oxapax Temesta Imozop Alprox Diazepam Oxazepam Tafil Stilnoct Apozepam Bromam Risolid Stesolid Zonoct Zopiclone 30

31 Buspiron: Anxiolytika/ Hypnotika Buspiron er en sovepille der virker ved at påvirke aktiviteten af f.eks serotonin Dette giver en overordnet følelse af velvære og virker afstressende hvilket kan hjælpe stressede eller nervøse mennesker med søvnmangel til at falde i søvn. 3 4 uger før effekt Buspiron påvirker ikke hukommelse, psykomotorik og kognitive funktioner, sederer ikke, fremkalder ikke abstinenssymptomer ved ophør og giver ikke anledning til misbrug. Opsamling på virkningsmekanismer Antipsykotika Ukoordinerede muskelsammentrækninger, Akut dystoni Nedsat ansigsmimik Forstoppelse Tørhed i munden Nedsat sexlyst Depression Antidepressiva Rastløshed og ophidselse Tendens til at svede Lettere rysten på hænderne Hjertebanken og hurtig puls (især ved for høje doser) Uregelmæssig hjerterytme Benzodiazepiner Sedation, konfusion og desorientering (især ældre), muskelsvaghed, svimmelhed og faldtendens, nedsat bevægelighed og styring af taleorganerne, nedsat evne til at koordinere, hovedpine og nystagmus (ufrivillige rytmiske øjenbevægelser 31

32 Anxiolytika og Hypnotika Hvad skal vi være opmærksomme på? Bivirkninger: Sedation, konfusion og desorientering (især ældre), muskelsvaghed, svimmelhed og faldtendens, nedsat bevægelighed og styring af taleorganerne, nedsat evne til at koordinere, hovedpine og nystagmus (ufrivillige rytmiske øjenbevægelser) Afhængighed og tilvænning! Paradoksvirkning! Spørgsmål: Hvor lang tid varer abstinensfasen? Abstinenser ved ophør eller nedsættelse af dosis Svar: En måned for hvert år man har været i behandling!!! 1-10 dage søvnbesvær, rastløshed, angst, dårligt humør og diarre krampeanfald psykose rebound genopblussen af angst/ søvnproblemer blot værre Pause 32

33 Hovedgruppe N Centralnervesystemet - Smertebehandling Smerter Smerte er en personlig individuel og ubehagelig oplevelse og det er vanskeligt at vurdere andre menneskers smerte. Følgende forhold er i spil i forbindelse med smerte: 1. Fysiske 2. Følelsesmæssige 3. Fornuftsmæssige 4. Sociale 5. Kulturelle 33

34 Team 1: akutte smerter Team 2: Kroniske smerter Team 3: Cancer smerter Team arbejde.. Smerter Team 4: Port-kontrol teorien (gate-kontrol) Team 5: Smertetærskel/smerte tolerance Smertetilstande Akutte smerter pludselig opstået smerte pga f.eks knoglebrud beskadiget væv efter operation el organsmerter. Symptomer fra kroppen: 1. Øget puls og blodtryk 2. Hurtigere vejrtrækning 3. Hudforandring bleg klamsvedende 4. Mundtørhed 5. Pupillerne bliver større 6. Evt. kvalme/opkast 7. Kroppens reflekser fjerner personen fra årsagen til skaden (hånden væk fra brændeovn) 34

35 Smertetilstande Kroniske smerter: smerter der over længere tid og som præger personens hverdagsliv og livskvalitet. Kroppen vil efter lang tids smertepåvirkning gradvist tilpasse sig, og der vil således ikke være forhøjet puls/blodtryk etc. Cancersmerter: ikke alle cancer patienter får smerter - de er komplekse fordi flere typer smerter kan være i spil på samme tid: 1. Vævsskade ved f.eks metastaser 2. Nerveskade 3. Behandlingsskader 4. Almentilstand hovedpine mavesyre myoser En psykisk belastning og angst for fremtid kan være med til at øge borgerens oplevelse af fysiske smerter. Smerter Det er altid den enkelte selv der ved hvor ondt det gør VAS: på en skala fra 0-10 hvor 0 er ingen smerter og 10 er det allerværste. 35

36 Smerte definition, I Smerte er en personlig oplevelse og må af omgivelserne opfattes som smerte, ligegyldigt hvilken udtryksmåde personen anvender, og smerten eksisterer der, hvor personen siger, at den eksisterer. McCaffery, sygeplejerske Smerte er en ubehagelig fornemmelse knyttet til en følelsesmæssig ubehagelig oplevelse, der forbindes med legemlig skade. International Association for the Study of Pain Smerte definition, 2 En perceptuel proces, hvis kvalitet og intensitet er stærkt influeret af, den forhistorie det enkelte individ har, den mening han lægger i den smerteproducerende situation og af den sindsstemning han befinder sig i. Melzack, psykolog Smerte er et abstrakt begreb, som refererer til: 1. En personlig følelse af, at noget gør ondt 2. En stimulans, som signalerer pågående eller truende vævsskader 3. Et mønster af reaktioner, som tjener til at beskytte organismen mod skadelige påvirkninger Sternbach, psykolog 36

37 Smertetærskel: Smerte oplevelse Det niveau, hvorfra personens adfærd påvirkes Afhængig af tryghed, tillid, viden, medfølelse, fysiske tilstand, medicin m.m. Smertetolerance: Det niveau, hvorfra personen skrider til handling (fx ringer til lægen, tager medicin) Afhængig af kultur, religion, erindring, erfaring Port-kontrol teorien (gate-kontrol) En port beliggende i rygmarven (substantia gelatinosa i baghornet) kan åbne eller lukke for smerteoplevelsen Porten åbnes og lukkes via impulser perifert og centralt fra Berøringsimpulser fra det perifere nervesystem lukker porten smerteoplevelsen svækkes Centrale impulser (angst, synet, erindringer) kan lukke eller åbne porten 37

38 Smertetyper, 1 Akutte smerter: Smerte, der ikke varer længere end den erfaringsmæssigt bør. Hvis smerten varer ved, må den kaldes subakut, med truende overgang til kronisk Kroniske smerter: Smerte, der har varet mindst en måned mere end forventet. Smerten er kronisk, når den fortsætter efter helbredelsen af årsagen til smerten. Den har ikke længere et formål, og den er ikke længere et symptom på nociception (vævs- eller organskade) Cancer smerter: Smerte forårsaget af invasiv tumor- eller metastasevækst, selve behandlingen (operation, kemo, stråler) eller almen svækkelse Smertedannelse Nociceptive (Vævsskader): Vævsbeskadigelse: Operationer, traumer, cancer, iskæmi Opleves ofte som dybe, borende smerter der er lette at lokalisere Neurogene (Nerve dysfunktion): Forstyrrelse eller beskadigelse af nervesystemet: Herpes zoster, diabetisk polyneuropati, fantomsmerter Opleves ofte som overfladiske, brændende smerter. Det kan være svært at pege præcist, hvor smerten sidder 38

39 TEAM ARBEJDE Team 1 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika: Svagt virkende ikke-opoider: Acetylsalicylsyre NSAID Paracetamol Kombination TEAM ARBEJDE Team 2 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, interaktioner, T½ samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika : Svagt virkende opoider: Kodein, tramadol, Nobligan dextropropoxyfen 39

40 TEAM ARBEJDE Team 3 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Analgetika: Stærk virkende opoider: Morfin, metadon, petidin, ketogan, contalgin, oxycodon TEAM ARBEJDE Team 4 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Anxiolytika: Alopam Risolid Oxazepam Tafil Frisium Temesta 40

41 TEAM ARBEJDE Team 5 Fremlæg for resten af klassen : Virkning, bivirkning, T½ og interaktioner samt forsigtighedsregler for ældre..(brug Regler for hypnotika og anxiolytika Se venligst :Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) i pro-medicin og giv viden videre. Hypnotika: Nitrazepam Triazelam Lormetazepam Midazolam Smertebehandling, 1 Definition af analgetika: Lægemidler, der ved systemisk indgift fremkalder smertelindring (analgesi) uden i nævneværdig grad at påvirke bevidstheden. Analgetika: Svagt virkende ikke-opoider: Acetylsalicylsyre og NSAID Paracetamol Kombination Stærkt virkende opoider: Morfin, metadon, petidin, ketogan, contalgin, oxycodon 41

42 Smertebehandling, 2 Ikke-analgetiske farmaka mod fx kvalme, angst og uro Antipsykotika Antimetika Benzodiazepiner/antidepressiva: angst, uro Sekundære analgetika mod neurogene smerter Antiepileptika: Tregatol, Gabapentin: Fantomsmerter Tricykliske antidepressiva: Saroten: Ved helvedesild, diabetisk neuropati SSRI antidepressiva: Cipramil: Ved diabetisk neuropati Glukokortikotider: Især til terminale patienter Indikation: Acetylsalicylsyre, I Aspirin, Magnyl, Idotyl Kombination: Kodimagnyl (codein), Treo (coffein) Lette til moderate smerter, især med inflammatorisk baggrund: Muskelsmerter, spændingshovedpine, ledsmerter, tandpine, menstruationssmerter Febertilstande Trombose-profylakse Virkning: Hæmmer udviklingen af inflammation Virker: Smertestillende (analgetisk) Antiinflammatorisk Febernedsættende (antipyretisk) Hæmmer aktiveringen af trombocytterne 42

43 Bivirkning: Acetylsalicylsyre, 2 Irritation af mave-tarm slimhinden Allergi Reyes syndrom (hjernebetændelse), især børn under 12 år Kontraindikationer: Mavesår, blødningstendens (patienter i AK-behandling) Varsomt ved behandling af børn (Reyes syndrom) og patienter med astma (pga. allergi) Kvinder som ønsker at blive gravide (nedsætter fertiliteten, øger risikoen for abort og fosterskade) Virkning: Paracetamol Panodil, Pinex, Pamol, Paracetamol Kombinationer med codein: Fortamol, Kodipar, Pinex Comp. Virkemåden er ukendt, men virker formentlig både i det centrale og perifere nervesystem Virker: Smertestillende Febernedsættende Har kun ringe inflammatorisk virkning Bivirkninger: Stort set bivirkningsfrit Forgiftning: Leverskader efter indtagelse af g, Død efter 25 g eller mere Alkohol nedsætter grænsen for forgiftning 43

44 Stærke: Opioider, I Morfin, Metadon, Contalgin, Petidin, Metadon, Temgesic, Durogesic, Oxynorm Ketogan (komb.spasmolytika) Svage: Kodein, Tramadol, Nobligan, Abalgin, Doloxene Indikation: Svære akutte smerter Nyre- og galdestenssmerter, præ- og postoperative smerter Kroniske smerter, cancer Svær diarré Akut hjertesvigt med lungeødem Virkning: Stimulerer opioidreceptorer centralnervesystemet Virker: smertestillende, søvnfremkaldende, euforiserende, angstdæmpende Opioider, 2 Bivirkninger: Kvalme, opkastninger, forstoppelse, vandladningsbesvær Respirations- og hostehæmmende Konfusion og hallucinationer Toleransudvikling, fysisk og psykisk afhængighed Bivirkninger ved de svage opioider er ikke så udtalte Kontraindikationer: Astma, kronisk bronkitis, KOL Lever og nyreinsufficiens Øget intrakranielt tryk (da ophobning af kuldioxid kan føre til vasodilatation i hjernen) 44

45 Kombinationsbehandling, 1 Acetylsalicylsyre NSAID Paracetamol Opoider Traume Væv Rygmarv Hjerne Smertebehandling, II Akutte smerter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Stærkt opioid Svagt opioid Trin 1 Trin 2 Trin 1 Non-opioid Eventuelt Eventuelt Ikke-analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt 45

46 Smertebehandling, III Kroniske smerter og cancersmerter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Stærkt opioid Svagt opioid Trin 1 Trin 2 Trin 1 Ikke-opioid Eventuelt Eventuelt Ikke-analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt Sekundære analgetika Eventuelt Eventuelt Eventuelt Smertebehandling Lægemidler Øvelse Del jer i 3 grupper 1 gruppe: Akut smerte/ Paracetamol, Magnyl 1 gruppe: Kronisk smerte/ Dolol, Kodein 1 gruppe: Cancersmerte/ Morfin, Norspan Hver gruppe søger viden om deres to lægemidler. Derefter fremlægger I for hinanden. 46

47 Transdermal administration - smerteplaster Transdermal administration - smerteplaster Sundhedsstyrelsen opfordre kraftigt til at dokumentere placering af smerteplaster ved påsætning. Manglende fjernelse af gammelt kan betyde borgeren overdoseres. Smerteplaster har været forvekslet med f.eks. nikotinplaster. Skriv dato for påsættelse på selve plastret. Det har det praktiske formål, at plastret fremstår mere synligt, og at man på stedet kan aflæse, hvornår det er påsat. 47

48 Transdermal administration - smerteplaster Plastret placeres på et plant, ikke behåret hudområde, der ikke er ekstra fedtet, irriteret eller beskadiget på nogen måde (fjern ikke hår ved barbering). Før påsætning kan applikationsstedet renses med vand (undgå sæbe og creme). Svedig hud vanskeliggør fiksation; kan afhjælpes med film eller dækplaster. Vær opmærksom på, at den transdermale absorption kan øges betydeligt ved større hudgennemblødning: øget frigivelse af den virksomme medicin kan resultere i betydelig overdosering Vær opmærksom på evt. overdosering hos febrile patienter Undgå at plastret udsættes for varmekilder som f.eks. varmepuder, varmepakker og spabad Et brugt plaster foldes på midten, så limen hænger sammen. Transdermal administration - smerteplaster Fang en makker og fremlæg derefter for et makkerpar fordyb jer i smerteplaster drøft hvad I har læst 48

49 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Muskler, led og knogler Hovedgruppe M Gigtsygdomme Gigtsygdomme Ledegigt, reumatoid arthritis: Reumatoid artrit, med destruktion af finger- og håndled Inflammatorisk ledsygdom, som især rammer hænder og fødder med destruktion af leddene Slidegigt, osteoarthrosis: Degenerativ ledsygdom, som især rammer de belastede led Urinsur gigt, arthritis urica: Stofskiftesygdomme med aflejringer af urinsyre i blandt andet leddene, arvelig disposition 49

50 Antireumatika Svage (non-opioide) analgetika: Acetylsalicylsyre og paracetamol, omtalt under smertebehandling i hovedgruppegruppe N Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) Kraftige antireumatika Midler mod urinsur gigt, arthritis urica: Allopurinol (hæmmer dannelsen af urinsyre) og probenecid (øger udskillelsen) NSAID, I Non Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs Voltaren, Diclodan, Confortid, Brufen, Ibumetin, Ipren, Naproxen, Felden, Celebra, Todolac Indikation: Gigt (reumatiske) sygdomme Smerter, især hvis de er udløst af en inflammatorisk reaktion Kontraindikationer: Frisk blødning fra mave-tarmkanalen 50

51 NSAID, II Virkning: Hæmmer syntesen af prostaglandiner, som indgår i den inflammatoriske proces. Klinisk betyder det, at de virker: Antiinflammatorisk (virker ved de reumatiske sygdomme på smerter, hævelse og ledstivhed, men ikke på forløb og prognose) Smertestillende (analgetisk) Feber nedsættende (antipyretisk) Hæmmer blodpladernes (trombocytternes) evne til at hænge sammen (aggregation) NSAID, III Bivirkninger: Mave-tarmblødninger (ses hos 30%). Virkningen er både lokal og systemisk, hvorfor præparater givet som stikpille eller injektion også virker irriterende på mavetarmslimhinden Allergiske reaktioner Sjældent ses bivirkninger i blodet, fra nyrer, lever og nervesystemet Nye NSAID (Celebra) hæmmer et andet ensym (COX-2) i prostaglandin-syntesen end de tidligere præparater. Dette enzym findes kun i begrænset mængde i mave-tarmslimhinden, nyrerne og blodpladerne, derfor er bivirkninger herfra relativt få 51

52 NSAID, IV Interaktioner: Øger virkningen af perorale antidiabetika (sulfonylurinstoffer),phenytoin og perorale antikoagulantia Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere øger risikoen for nyreskader Nedsætter virkningen af loop-diuretika Kraftige antireumatika Langsomt virkende: Anvendes primært til ledegigt Forskellige grupper heri blandt guld, cytostatika og immunhæmmende midler Virkningen ses efter 2-3 måneder Hurtigt virkende: Glukokortikoider (Hovedgruppe H: hormoner til systemisk brug): Anvendes pga. bivirkninger kun hvis de langsomt virkende ikke har effekt Indikation: Ledegigt (reumatoid arthritis) Bivirkninger: Hyppige, kan være meget alvorlige 52

53 Evaluering af dagen 53

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Antidepressiva midler mod depression

Antidepressiva midler mod depression GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte om psykofarmaka og udviklingshæmning Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sindslidelse Dette temahæfte handler

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Litarex 6 mmol lithium depottabletter Lithiumcitrat svarende til 42 mg lithium

Indlægsseddel: Information til brugeren. Litarex 6 mmol lithium depottabletter Lithiumcitrat svarende til 42 mg lithium Indlægsseddel: Information til brugeren Litarex 6 mmol lithium depottabletter Lithiumcitrat svarende til 42 mg lithium Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

SOPU Dag 3 01.12.2014. Gr N Antipsykotika og Bivirkningsmedicin - Antiparkinson af antikolinerg-gruppen. Nov. Dec. 2014

SOPU Dag 3 01.12.2014. Gr N Antipsykotika og Bivirkningsmedicin - Antiparkinson af antikolinerg-gruppen. Nov. Dec. 2014 AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 1718/11 og 123/12 2014 AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 1718/11 og 123/12 2014 Opsamling fra sidst Dag 12 Hvordan har kursets 2 første dage evt.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Noritren 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter. Nortriptylin (som hydrochlorid)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Noritren 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter. Nortriptylin (som hydrochlorid) Indlægsseddel: Information til brugeren Noritren 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Nortriptylin (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. -

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

NADA modellen: En indføring i øreakupunktur som supplerende behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiske tilstande.

NADA modellen: En indføring i øreakupunktur som supplerende behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiske tilstande. NADA Øreakupunktur En indføring af øre-akupunktur som supplerende, standardiseret behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiatriske tilstande. Materialet i denne folder er taget fra bogen NADA-modellen

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

HVAD ER SPÆNDINGSHOVEDPINEt er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier: Juicy

HVAD ER SPÆNDINGSHOVEDPINEt er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier: Juicy HVAD ER SPÆNDNGSHOVEDPNEt Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier: -7 Mild til moderat intensitet. -7 Smerte i begge sider af

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have

Læs mere