afsæt i netop disse vanskeligheder i unges Undervisningsministeriets/UU Danmarks program Unge på tværs (www.ungepåtvaers.dk)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "afsæt i netop disse vanskeligheder i unges Undervisningsministeriets/UU Danmarks program Unge på tværs (www.ungepåtvaers.dk)"

Transkript

1 51 Et fællesskabsbaseret vejledningsforløb i produktionsskolen Af Trine Hinchely Harck, konsulent Produktionsskolerne spiller en central rolle i bestræbelserne på at kvalificere udsatte unges overgange til ungdomsuddannelse og job. Et vigtigt element i disse bestræbelser er vejledningen af unge. I produktionsskolen går vejledningsopgaven ud på at udvikle unges selv- og valgkompetence, og vejledningen skal foregå i produktionsskolens forskellige rum i den formelle vejledning på skolen og integreret i værkstederne 1. Vejledning er altså mere og andet, end at unge får truffet et uddannelsesvalg og får afklaret faktuelle og praktiske spørgsmål i den forbindelse. At gøre vejledningen mere værkstedspræget eller undervisningsbaseret med det mål for øje at udvikle unges selv- og valgkompetence og styrke deres overgangsfærdigheder er en udfordring ikke alene i produktionsskolen. Der er dog al mulig grund til at tænke vejledningen ud af kontorerne og tænke i fællesskabsbaserede vejledningsformer i produktionsskolen og i andre skoleformer, da det har vist sig, at vejledningsaktiviteter, som indgår som en del af undervisningen i mere helhedsmæssige forløb, har en positiv effekt 2. Artiklen beskriver nogle af de metodiske overvejelser, der ligger bag en produktionsskoles arbejde med henblik på at kvalificere denne vejledningsindsats. Et projekt med tre spor Undersøgelser har vist, at personlige, sociale og faglige problemer i kombination er med til at forme og vanskeliggøre unges overgang og deltagelse i ungdomsuddannelser Trine Hinchely Harck er uddannet folkeskolelærer og skole- og ungdomsvejleder. Hun er master i uddannelsesplanlægning og -vejledning og arbejder som selvstændig konsulent. Disse problemer ytrer sig bl.a. som ringe selvværd og selvtillid, stor usikkerhed, indadvendthed, at være stille, ensomhed og isolation, oplevelse af social marginalisering, negative skoleerfaringer og faglig utilstrækkelighedsfølelse. 4 Favrskov Produktionsskole indgår i Undervisningsministeriets/UU Danmarks program Unge på tværs (www.ungepåtvaers.dk) med projektet At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektet tager afsæt i netop disse vanskeligheder i unges overgange til erhvervsuddannelse 5 og vil gennem metodeudvikling kvalificere indsatsen i vejledningen af unge.

2 54 VIA University College 53 Projektet består af tre spor. 1. De unges stemmer Interviews med unge, der går på eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, med henblik på at identificere og kortlægge de unges oplevelser af muligheder og begrænsninger i overgange fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Denne viden inddrages i og kvalificerer de øvrige spor. 2. Et gruppebaseret fællesskabsskabende vejledningsforløb Et eftermiddagstilbud for unge på produktionsskolen, hvor formålet er at udvikle og afprøve tilgange og metoder, der kan udvide elevernes personlige og sociale kompetencer, deres overgangsfærdigheder og karrierevalgskompetencer. I planlægningen af projektet var vi 6 opmærksomme på, at forløb som dette ofte tager afsæt i noget, de unge mangler kompetencer, de unge ikke har. Perspektivet og indsatserne kommer nemt til at rette sig mod individet. De professionelle vil ændre/udvikle noget i de unge, selv om vi ved, at de betingelser, professionelle stiller til rådighed, er af afgørende betydning for unges udvikling og læring. Derfor blev det følgende tredje spor, der retter sig mod det strukturelle og organisatoriske niveau, vigtigt for os. 3. Tre temadage for og med professionelle fra UU centre, erhvervsuddannelser og produktionsskoler 7 Formålet er at udvikle samarbejdet med og omkring unge og udvikle indsatser i organisationerne, der understøtter unges overgange til og deres deltagelse i erhvervsuddannelser. I det følgende vil fokus være på udvalgte metodiske elementer fra det gruppebaserede vejledningsforløb det andet spor i projektet. Vi handler først og fremmest ud fra de subjektive fortolkninger, vi har af os selv. Et fællesskabsbaseret og -skabende vejledningsforløb De unge mødes en eftermiddag om ugen. I forløbet indgår en lærer og en vejleder. Indholdet er fællesskabsbaserede og -skabende aktiviteter på og uden for skolen og gruppesamtaler med fokus på refleksion om det fælles tredje (aktiviteterne), fællesskabet og den enkelte. Samtalerne har et fremadrettet/fremtidsrettet sigte. Parallelt med tilbuddet indgår eleverne som en del af deres produktionsskoleophold i kombinationsforløb. Optakten, forberedelserne til samt efterbehandlingen af kombinationsforløbene indgår ligeledes i gruppesamtalerne. Det afgørende i forløbet er, at At arbejde systematisk med unges selvopfattelser og self-efficacy I udviklingen af unges selv- og valgkompetence indgår arbejdet med deres selvopfattelser som noget helt centralt. Selvopfattelser afspejler aktuelle opfattelser af deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Selvopfattelser kan forstås som de individuelle subjektive fortolkninger, vi har af os selv, som tager afsæt i vores konkrete oplevelser og erfaringer i de forskellige sammenhænge, vi indgår i. Disse subjektive forståelser eller konstruktioner, som bliver en del af vores individuelle historiefortælling, har stor betydning for vores beskrivelse og fortolkning af fortiden, vores ageren i nutiden og for vores forventninger og forestillinger om fremtiden - hvad vi tør eller kan rette os imod, og hvad vi tør drømme og håbe. Vi handler altså først og fremmest ud fra de subjektive fortolkninger, vi har af os selv. Selvopfattelser har betydning ift. karrierevalg (uddannelses- og erhvervsvalg), hvor valget ses som et forsøg på at implementere vores selvopfattelser. 8 De unges selvopfattelser, der udtrykkes i deres handlinger (og i deres ikke-handlinger ) og i deres fortællinger, har mulighed for at blive udfordret og re-konstrueret gennem nye erfaringer og i et refleksivt med- og modspil med f.eks. andre unge og professionelle voksne. Et centralt begreb i denne sammenhæng er også begrebet self-efficacy, der er individets tro på egne evner til at orga- vejledningen tager afsæt i unges konkrete oplevelser og erfaringer frem for i mere abstrakte spørgsmål. De unge gør noget (sammen), som gøres til genstand for refleksionsprocesser i vejledningen, som igen bidrager til at formulere nye ønsker om at vove/prøve/gøre noget nyt i nye aktiviteter i forløbet og i det virkelige liv. Fællesskabende aktiviteter Gruppevejledning Fællesskabende aktiviteter

3 55 nisere og igangsætte handlinger, der er nødvendige for at opnå noget bestemt 9. Kilderne til self-efficacy er både direkte og indirekte læringserfaringer og individets fortolkninger af de resultater, det har opnået, og det kan også være den feedback, individet får fra andre. Self-efficacy er individets tro på egne evner til at organisere og igangsætte handlinger, der er nødvendige for at opnå noget bestemt. Self-efficacy påvirker: de valg vi træffer hvor meget vi anstrenger os for at nå vores mål hvor længe vi holder ud, når vi møder modstand hvordan vi har det I forløbet arbejdes der målrettet og systematisk med de unges fortællinger. Ud fra de konkrete aktiviteter, de unge gør sammen en tur i svømmehallen, madlavning, arbejdet med en livslinje eller en uddannelsesplakat fremkaldes nye eller uopdagede færdigheder, evner og kompetencer, som over tid kan bidrage til en ny selvfortælling. Aktiviteterne er på den måde midlet i vejledningen mere end et mål i sig selv, og de udgør en væsentlig kilde til de unges erfaringsdannelse og mulighed for at konstruere alternative fortællinger. Betydningen af selvopfattelser og self-efficacy bidrager med en forståelse af, hvor vigtigt det er at sprogliggøre og udfordre de forståelser, unge har af sig selv knyttet til deres oplevelser og erfaringer fra konkrete situationer. Ydermere skærper det vores opmærksomhed på vigtigheden af at give unge et nyt og anderledes afsæt for at forstå og fortolke sig selv. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde nye arenaer, hvor de unge gennem nye og anderledes oplevelser/aktiviteter gør nye erfaringer med dem selv i samspil med andre unge. Erfaringer, der efterfølgende bliver sprogliggjort og reflekteret i samtaler med de andre unge og lærer/vejleder. For at bidrage til større self-efficacy må det vel og mærke være oplevelser og aktiviteter, der udfordrer hver enkelt ung og gruppen tilpas og rummer mulighed for støtte fra de andre unge i gruppen og professionelle voksne. Nogle af aktiviteterne er - på trods af at aktiviteterne tager afsæt i de unges ønsker og planlægges i samarbejde med dem - som udgangspunkt grænseoverskridende for flere af de unge i forløbet. En tur i svømmehallen rummer udfordringer for såvel den unge, der ikke har lyst til at vise 56 sig frem i badetøj, som for den unge, der ikke trives blandt mange andre mennesker i svømmehallens kaos og larm. Lærer og vejleder gør sig dog store anstrengelser for at stilladsere aktiviteten så godt som muligt for hver enkelt ung. Med afsæt i lærer og vejleders forberedelse sammen med de unge, deres samtaler om den enkeltes udfordringer, de professionelles inddragelse af egne erfaringer, deres samtale om strategier, som kan bruges i situationen og en stor opmærksomhed på hver enkelt ung undervejs i aktiviteten, overkommes udfordringerne. Svømmeturen endte rent faktisk med at blive en oplevelse fyldt af små successer for hver enkelt ung. Tilsammen med andre lignende oplevelser er turen i svømmehallen således med til over tid at ændre de unges selvfortællinger. Ud fra de konkrete aktiviteter, de unge gør fremkaldes nye eller uopdagede færdigheder, evner og kompetencer. Skolen, lærerne og andre unge som vidner til den enkelte unges proces Projekter, som dette gruppebaserede forløb, risikerer at blive en ø i skolen. Der ligger derfor en udfordring og et stort potentiale i på en tydelig og systematisk måde at få integreret forløbet og den enkelte unges proces i skolens hverdagsliv og i værkstederne. En måde, det kan foregå på, er ved at arbejde med bevidning 10. Bevidning er at bemærke, at bekræfte, at hæfte sig ved noget i en andens liv, ved noget den unge har sagt eller gjort uden at evaluere eller rose. En slags genfortælling af hvad man hører og ser. Bevidning kan være en måde, hvor unge også uden for gruppens rum - på mere systematisk vis - bliver anerkendt og bevidnet af skolens lærere og deres kammerater på værkstederne i forhold til det, de arbejder med, øver sig på og tager initiativ til. Ved at anerkende og bevidne de anstrengelser de unge gør sig og de tegn på fremskridt, de selv og resten af gruppen kan få øje på, motiveres de og styrkes i troen på, at forandring overhovedet er mulig. Ydermere vil en større grad af integration mindske risikoen for, at de unge i et særligt tilrettelagt forløb oplever sig (yderligere) marginaliseret og stigmatiseret. Væsentlige spørgsmål for os i projektet har derfor været: Hvordan kan forbindelsen mellem forløbet og den pædagogiske vejledningspraksis på værkstederne og til skolens øvrige liv styrkes?

4 57 Hvordan kan vi bygge bro mellem forløbet og produktionsskolen med den unge som hovedperson? Disse spørgsmål kunne også omhandle elevens relationer/netværk uden for skolen. Ved at inddrage f.eks. forældre i en systematisk bevidningsproces ville det være muligt at kvalificere forældresamarbejdet i vejledningen betragteligt. Bevidning er at bemærke og at hæfte sig ved noget i en andens liv, ved noget den unge har sagt eller gjort uden at evaluere eller rose. Bevidning gør den unge til hovedperson i egen udvikling Formålet med bevidningsarbejdet er at skabe forbindelse mellem forløbet og skolen/værkstedet med henblik på at styrke progressionen i den enkelte unges udvikling og læring. Et andet formål er at styrke videndelingen og en kollektiv skabelse af ny viden med den unge som hovedperson. Det, vi er optaget af er, at omgivelserne får øje på og gennem bevidning inddrages i den unges bestræbelser på at konstruere nye fortællinger om sig selv, om omgivelserne og om fremtiden. Tanken bag bevidningsarbejdet er, at det er afgørende, at den historie, der udformes i vejledningsrummet, forankres i den sociale verden, den unge lever i. Derfor er det vigtigt med et opmærksomt publikum til den igangværende/kommende udvikling. For de fleste af os er det ikke muligt at foretage ændringer i vores liv, uden at nogen hepper på os. Bevidning, som er en del af en narrativ vejledningspraksis, søger at udnytte signifikante andre (her: værkstedslærerne, men det kunne som tidligere nævnt også være forældre, kammerater ) i en persons liv som vidner, der kan bemærke den fortælling, den unge er ved at konstruere, og hjælpe den på vej. Når den unges nye viden og nye indsigter sættes i omløb i den ydre verden, er der større chancer for, at den unge opnår tilpas støtte og udfordring fra sine omgivelser således, at den nye spirende fortælling tyknes og bliver mere robust. 58 For de fleste af os er det ikke muligt at foretage ændringer i vores liv, uden at nogen hepper på os. Selve bevidningsprocessen 1. Vejleder/lærer i forløbet udformer med jævne mellemrum sammen med den unge et brev/et dokument stilet til værkstedslæreren, hvor de sammen beskriver og bekræfter den forandring/ udvikling/de fremskridt, som de oplever, der sker i unges liv. Hvad har den unges udfordringer været, hvad har hun gjort/udfordret sig selv i forhold til, og hvordan er det gået/hvad er anderledes nu? Gerne meget konkret og i små bitte (nye) handlinger/måder at være på i et helt almindeligt fortællende sprog og ikke for omfattende. Vejleder/lærer skriver, hvad den unge har af ønsker for den kommende periode. Hvad vil hun gerne øve sig i/gøre mere af/blive bedre til, og hvad vil hun evt. gerne have støtte til på værkstedet 2. Brevet/dokumentet overleveres af den unge til værkstedslæreren. 3. Værkstedslæreren bevidner den unge ved at fortælle den unge og skrive ned i brevet/dokumentet, hvad hun har bemærket/hæftet sig ved/fået øje på har forandret sig i den unges liv - og hvordan det har vist sig på værkstedet og i omgangen med de andre. Igen meget konkret og i små bitte (nye) handlinger/måder at være på og i et helt almindeligt fortællende sprog og ikke for omfattende. 4. Den unge bringer brevet/dokumentet tilbage til forløbet, hvor det opbevares sammen med andre materialer, den unge har. At den unge inddrages aktivt i udformningen af brevet/dokumentet og bærer det frem og tilbage, og at det ikke er de professionelle, der udveksler informationer om den unge er helt centralt for os i denne proces. Det er afgørende i de unges læreproces, at de aktivt inddrages og gøres deltagende. Samtidig overkommer vi på den måde den evindelige diskussion blandt professionelle, der handler om, om man skal, og hvad man må udveksle af informationer, og hvordan man så gør. Fodspor at træde i Det gruppebaserede vejledningsforløb i projektet er udviklet i en produktionsskolekontekst, men de metodiske overvejelser og de erfaringer vi gør os, rækker ud over denne skoleform og peger på perspektiver i forhold til vejledningsforløb rette mod unge i alle sammenhænge. I grundskolen, i efterskolen, i kommunalt regi og i UU-centre er der ligeledes brug for at udvikle til-

5 59 gange og metoder inden for vejledningen, hvor unge, der ikke umiddelbart synes at være uddannelsesparate eller valgparate, får mulighed for at udvikle selv- og valgkompetence som en forudsætning for at styrke deres overgange til og deltagelse i ungdomsuddannelse. Samarbejde i vejledningen der skal to til en tango Fællesskabsbaseret vejledning i alle skoleformer kræver nye samarbejdsformer og rum til samarbejde mellem vejledere og lærere. Der skal to til en tango, og skal den fællesskabsbaserede vejledning realiseres til gavn for unge, må lærere og vejledere byde hinanden op til dans og træde ind i dansen med afsæt i netop hver deres faglige kompetencer, ressourcer og perspektiver. 1 Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler LBK nr 456 af 23/05/ DCU (2011): Viden om vejledning 3 Katznelson, Noemi (2007): De måske egnede på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes Forlag 4 ibid 5 6 Jeg indgår som konsulent i projektet. Vi refererer her til projektleder Charlotte Have og mig Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2007): Karrierevalg. Studie og Erhverv 9 Ibid. Begrebet er defineret af Bandura. Læs mere om self-efficacy i f.eks: Søgaard (2002): Mønsterbrud. Billesø& Baltzer 10 Læs mere om bevidning i f.eks: Winslade og Monk (2008): Narrativ vejledning i skolen. Dansk Psykologisk Forlag og Holmgren og Nevers (2012)(red): Narrativ praksis i skolen. Hans Reitzels Forlag

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projekt: Unge på tværs, 2013-2014

Projekt: Unge på tværs, 2013-2014 Projekt: Unge på tværs, 2013-2014 Projektnr. og titel Projektejer 11-UUDK-UPT: At træde i de bedste fodspor fra Produktionsskole til Erhvervsuddannelse Favrskov Produktionsskole Søren Wistrup Samarbejdspartner(e)

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

Kollektive vejledningsformer

Kollektive vejledningsformer Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685. Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

MÅLSÆTNING UU Tårnby

MÅLSÆTNING UU Tårnby MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Ungdomsliv muligheder og udfordringer

Ungdomsliv muligheder og udfordringer Ungdomsliv muligheder og udfordringer Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Polarisering i ungegruppen - Der produceres vindere og tabere som

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse

Kortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Kortlægning af viden om de fire klare mål Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Hvad skal vi tale om i dag? Hvad står vi ovenpå? Kort om kortlægningen

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b Unge med særlige behov for vejledning/særlig vejledningsindsats Projekt 2.1.a. og 2.1.b 1 Lov om vejledning (LBK 770) Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere