FØDEVARESTYRELSEN. Benchmark-analyse af Kødkontrollen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØDEVARESTYRELSEN. Benchmark-analyse af Kødkontrollen"

Transkript

1 FØDEVARESTYRELSEN Benchmark-analyse af Kødkontrollen 24. marts 2014

2 PA Regional Office: PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: Fax: Version no: 1.0

3 INDHOLD 1 ANALYSENS BAGGGRUND OG FORMÅL Introduktion til Kødkontrollen Undersøgelsens fokusområder Læsevejledning 6 2 ANALYSETILGANG Tilgang Datagrundlag Projektforløb Udvælgelse af virksomheder Analysens forbehold 10 3 OVERBLIK OVER FORBEDRINGS-MULIGHEDER OG LØSNINGSFORSLAG SAMT HANDLINGSPLAN Overblik over forbedringsområder og -initiativer Vurdering af forbedringsinitiativerne Handlingsplan 16 4 VIRKSOMHEDS-SAMARBEJDE Initiativ A: Forbedre Kødkontrollens rammevilkår Initiativ B: Videreudvikle virksomhedssamarbejde 25 5 LEDELSE OG BEMANDING Initiativ C: Optimere udarbejdelse og vedligeholdelse af bemandingsplanlægning Initiativ D: Styrke daglig driftsledelse Initiativ E: Styrke fokus på løbende forbedringer 40 6 AM-KONTROLLEN Initiativ F: Tilpasse dyrlægetimer til opgaver i AM-kontrollen 45 7 PM-KONTROLLEN Initiativ G: Optimering af ressourceudnyttelsen i båndkontrollen Initiativ H: Optimering af ressourceudnyttelsen i efterkontrollen 62 8 PAUSER Initiativ I: Optimering af pauser 77 9 ØVRIGE KONTROLOPGAVER Initiativ J: Øge standardisering af øvrige kontrolopgaver 85 1

4 10 APPENDIKS Overblik over datagrundlag Overblik over kødkontrollernes aktiviteter Forudsætninger til beregninger 96 2

5 1 ANALYSENS BAGGGRUND OG FORMÅL I dette kapitel beskrives baggrunden for nærværende analyse af mulighederne for at effektivisere kødkontrollen. Kapitlet giver en introduktion til kødkontrollen inklusive dens organisering, aktiviteter og omkostninger samt en beskrivelse af, hvordan man har arbejdet med at reducere omkostningerne. Endelig beskrives undersøgelsens fokusområder samt en læsevejledning til nærværende rapport. 1.1 Introduktion til Kødkontrollen Der blev i 2013 slagtet 19,4 millioner svin i Danmark, hvoraf 18,6 mio blev slagtet på de 11 USAautoriserede svineslagterier. Disse slagterier er godkendt til eksport til tredje lande, herunder USA, Rusland og Kina. Det er krævende at få eksportautorisation til disse lande, idet der bl.a. stilles forskellige krav til svineslagterierne på tværs af eksportmarkederne og dermed også Kødkontrollen. Kødkontrollen er en enhed under Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at udføre kødkontrol på svineslagterierne. Hvert eneste slagtede svin i Danmark er kontrolleret af Fødevarestyrelsen. Kødkontrollen har stor betydning for virksomhedernes eksportautorisationer, og deres arbejde bliver med jævne mellemrum auditeret og kvalitetssikret af de enkelte landes veterinærmyndigheder. Kødkontrollen har til huse på de enkelte svineslagterier, hvor de ledes af en eller to afdelingsdyrlæger. Kødkontrollens aktiviteter og samarbejde med virksomheden Kødkontrollens aktiviteter er rammesat af forordninger, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, som tilsammen udgør et omfattende lovgivningskompleks for krav til gennemførelsen af Kødkontrollens aktiviteter. De væsentligste rammer udgøres af Kontrolforordningen for animalske fødevarer, Kødkontrolcirkulæret, Kontrolfrekvensvejledningen, Kontrolvejledningen og Eksportbekendtgørelsen. Kødkontrollens medarbejdere kontrollerer svinene for smitsomme husdyrsygdomme, problemer med dyrevelfærd samt sygdomme, der kan overføres til mennesker via maden. Medarbejderne ser også efter andre ting, fx om der under slagtningen er spildt olie eller galde på kødet. Medarbejderne i Kødkontrollen kontrollerer desuden fødevaresikkerhed, rengøring, hygiejne og egenkontrol på slagterierne. Kødkontrollen har til daglig et tæt samarbejde med virksomheden blandt andet i forhold til opfølgning på de ordinære tilsyn og arbejdet i AM- og PM-kontrollen og derudover et samarbejde omkring fastlæggelsen og opfølgning på ressourcebehovet i Kødkontrollen. 3

6 Kødkontrollens hovedaktiviteter spænder over fem hovedområder: Samarbejde med virksomheden omkring det daglige kontrolarbejde og -resultater Ledelse og bemanding, herunder den daglige personaleledelse, økonomistyring, planlægning, driftsledelse og udvikling AM-kontrol, dvs. syn af alle levende grise PM-kontrol, dvs. bånd- og efterkontrol af alle slagtekroppe samt deres plucks og tarme Øvrige kontrolopgaver, dvs. de daglige og ordinære tilsyn samt sagsbehandling. Kødkontrollens økonomi og udvikling i omkostninger Kødkontrollens omkostninger er gebyrfinansierede, dvs. omkostningerne afholdes af de enkelte slagterivirksomheder. De samlede omkostninger for kødkontrollen på de elleve svineslagterier var i 2013 på ca. 208,9 mio. kr. svarende til, at det koster ca. 11,05 kroner pr. kontrolleret gris Kødkontrollen har de seneste fem år arbejdet med at reducere de samlede omkostninger til kontrollen og dermed forbedre virksomhedernes konkurrencesituation. Jf. grafen nedenfor er omkostningerne reduceret med ca. 33% siden Figur 1.1 Udvikling i omkostningerne til kødkontrollen for de USA autorisede svineslagteri 1 Kødkontrollen gennemførte i perioden en handlingsplan med det formål at reducere omkostningerne. Der blev blandt andet indført integreret kontrol, ændret opgavefordeling mellem dyrlæger og teknikere, foretaget en reduktion i forbruget af timelønnede, foretaget en reduktion af pausetiden samt samling af Kødkontrollen til én landsdækkende enhed. 2 Kødkontrollen har efter 2011 fortsat haft fokus på at implementere en række omkostningsreducerende initiativer. Dette afspejler sig blandt andet ved: 1 Regnskabstal samt slagtede enheder i perioden Budget for omkostninger og slagtede enheder i Kødkontrollen, Handlingsplan om kødkontrollen i perioden , Fødevarestyrelsen, 2011 samt Fødevarestyrelsens Kødkontrol, PWC- Appendix, 2009 og Konsulentundersøgelse af Fødevarestyrelsens Kødkontrol, PWC,

7 Reduktion af sygefraværet. Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder er siden 2011 til 2013 faldet fra 16,3 dage til 10,5 dage. Tilpasning af ledelses- og organisationsstruktur. Antallet af afdelingsdyrlæger er blevet reduceret fra 23 til 15 som led i ændring af organisationsstrukturen med en årlig besparelse på ca. 4,9 mio. kr. 3 Budgetreduktioner. Der er ved hver budgetlægning i årene 2012 og 2013 gennemført reduktioner som følge af benchmarking mv. 4 Presset på svineslagterierne De 11 USA-autoriserede svineslagterier oplever et stigende pres på deres omkostninger bl.a. som følge af, at slagtetallet har været faldende. Fra 2008 til 2013 har de oplevet et samlet fald på ca. 4% dog med udsving i perioden jf. figur 1.2 nedenfor 5. Faldet hænger blandt andet sammen med, at produktionen i stigende grad er flyttet til Tyskland og Polen, hvor arbejdsomkostningerne er lavere. Figur 1.2 Udvikling i antal slagtede enheder på de USA-autoriserede slagterier Denne udvikling har lagt et stigende pres på de USA-autoriserede svineslagterier, hvilket blandt andet afspejler sig ved, at producenternes interesseorganisationer har præciseret, at der er behov for at forbedre svineslagteriernes rammevilkår. 3 Dette er inkl. to slagterilukninger. I 2012 blev der reduceret fra 23 til 17 og efterfølgende med yderligere to som følge af lukning af DC Esbjerg og Jutland Meat. 4 Der kan ikke sættes tal på disse besparelser, da de også inkluderer reduktioner som følge af produktionsændringer. 5 Det skal understreges, at det ikke har været en del af opdraget at belyse de danske svineslagteriers konkurrencesituation. 5

8 1.2 Undersøgelsens fokusområder PA Consulting Group (PA) er af Kødkontrollen blevet anmodet om at gennemføre en benchmarkanalyse af de 11 USA-autoriserede svineslagterier med henblik på at vurdere, om der er muligheder for at forbedre deres effektivitet og dermed bidrage til at reducere omkostningerne. PA har kortlagt og sammenlignet kødkontrollernes arbejdstilrettelæggelse, aktiviteter og ressourceforbrug på fire udvalgte slagterier med henblik på at identificere den bedste praksis og med afsæt heri at formulere konkrete forbedringsinitiativer. De fire slagterier (Brøup, DC Horsens, DC Ringsted og Tican) er, jf. afsnit 2.4, udvalgt med henblik på at gøre forbedringsinitiativerne så generaliserbare som muligt. Det skal for en god ordens skyld understreges, at der ikke er tale om en total afdækning af effektiviseringsmulighederne i Kødkontrollen, idet afsættet netop har været at sammenligne de nuværende praksisser med henblik på at afdække best practice. 1.3 Læsevejledning Nærværende udgør den samlede afrapportering og er struktureret således: Kapitel 2 beskriver projektets tilgang og metode til at identificere forbedringsinitiativerne. Det vil sige en beskrivelse af, hvordan projektforløbet har været tilrettelagt og organiseret, samt hvilke data, der ligger til grund for konklusionerne. Endelig vil kapitlet indeholde et overblik over de principielle forbehold, der naturligt vil være i en analyse som denne Kapitel 3 giver et samlet overblik over de identificerede forbedringsmuligheder og forbedringsinitiativer. Kapitlet beskriver også den samlede vurdering af de enkelte initiativer i form af forventede gevinster, potentielle risici og barrierer samt krav til udvikling og virksomhedsinvesteringer. Endelig beskrives en skitse til handlingsplan for at gennemføre initiativerne Kapitel 4-9 beskriver de seks forbedringsområder og de underliggende ti forbedringsinitiativer. Hvert initiativ er struktureret identisk med fire afsnit. For det første en gennemgang af den nuværende situation og udfordringer. For det andet en beskrivelse af forslag til forbedringsinitiativ. For det tredje en gennemgang af de nødvendige forudsætninger, der skal på plads, for at forbedringsinitiativet kan realiseres i relation virksomhed, lovgivning og kødkontrol. Endelig for det fjerde en vurdering af initiativet i form af gevinster, risici og krav til udvikling. 6

9 2 ANALYSETILGANG I dette kapitel beskrives den anvendte tilgang. Fokus vil være på en beskrivelse af tilgangens styrker og begrænsninger, det gennemførte projektforløb og det anvendte datagrundlag. Endeligt beskrives udvælgelsen af de fire slagterier og mulighederne samt begrænsningerne i forhold til en generalisering af resultaterne til de øvrige slagterier. 2.1 Tilgang PA har i perioden 6. januar til 24. marts 2014 kortlagt og sammenlignet kødkontrollernes arbejdstilrettelæggelse, aktiviteter og ressourceforbrug på fire udvalgte slagterier. Analysen er gennemført med henblik på at identificere den bedste praksis og med afsæt heri formulere konkrete og realiserbare forbedrings- og effektiviseringsinitiativer. De fire kødkontrollers nuværende praksis er kortlagt med afsæt i todages besøg på hver Kødkontrol og inkluderede såvel observationer som gennemførelse af interviews med en bred repræsentation af medarbejdere fra slagterivirksomhederne og kødkontrollen. Derudover er der indsamlet og analyseret en række kvantitative data for hvert sted i form af budget, ressourceforbrug, kontroldata mv. Analysen har kortlagt og analyseret alle hovedaktiviteter på de lokale kødkontroller samt deres samarbejde med virksomhederne (se Appendiks). De fire kødkontroller er herefter blevet sammenlignet og analyseret og på den baggrund er der identificeret muligheder for forbedringer enten drevet af den bedste praksis eller i nogle tilfælde bedre end den bedste praksis. Endelig har den sidste del af analysen været koncentreret om at kvalificere de enkelte forbedringsmuligheder til forholdsvis konkrete initiativer og herunder i særlig grad på at specificere, hvilke forudsætninger, barrierer og potentialer de indeholder. Analysen har tilstræbt en forholdsvis bred involvering af medarbejdere under hensynstagen til, at arbejdet er gennemført på ca. 2,5 måned. Tilgangen har således været kendetegnet ved: En involvering af eksperter, ledere, medarbejdere, tillidsfolk og virksomhedsrepræsentanter via interviews Gennemførelse af konkrete observationer på virksomhederne med fokus på de enkelte kontrolopgaver (AM-kontrol, PM-kontrol og tilsyn) Bred dataanalyse af relevante datakilder som budgetter, kontrolplaner, registrerede sygdomskoder og overarbejde etc. Løbende drøftelse, prioritering og kvalificering af forbedringsforslag via workshops med både kødkontrolchefer, decentrale afdelingsdyrlæger samt eksperter i Kødkontrolsekretariatet. 7

10 2.2 Datagrundlag Projektets analyser og forbedringsforslag er baseret på en række forskellige datakilder med det formål at skabe flere analytiske snit på forbedringsforslagene. På denne måde er det samme forbedringsforslag blevet belyst både via observationer, interviews med medarbejdere og eksperter samt relevant kvantitativt data for at styrke validiteten. Projektet har således anvendt et generelt princip om, at forbedringsforslagene skal bekræftes af flere uafhængige datakilder. Datagrundlaget for analysen, som fremgår af rapportens appendiks, inkluderer blandt andet: Gældende lovgivning (fx Kontrolforordningen for animalske fødevarer, Kødkontrolcirkulæret, Eksportbekendtgørelsen mv.) Eksisterende analyser og rapporter angående Kødkontrollen (fx rapporter vedr. MTU, Handlingsplan 2008 til 2011 mv.) Generel dokumentation fra Kødkontrollen (fx budgetvejledning, pauseprocent mv.) Observationer på de enkelte kødkontroller via besøg på virksomhederne Arbejdsgrundlag og dokumentation fra de enkelte kødkontroller (fx bemandingsplaner, arbejdsgange mv.) Data for den enkelte kødkontrol (fx tidsregistreringer, registrerede sygdomskoder) Interviews og workshopper med medarbejdere. Der er afholdt fire workshopper i forbindelse med projektet, hvoraf to med deltagelse af afdelingsdyrlæger og chefer havde fokus på at kvalificere og konkretisere løsningsforslag 6, og to med deltagelse af eksperter havde fokus på at kvalificere tiltag inden for kontrol og planlægning. Der er gennemført ca. 65 interviews i form af: Interviews med administrerende direktør, sekretariatschef, kødkontrolchefer og lokale afdelingsdyrlæger Interviews med eksperter fra både sekretariatet i Vejle og Fødevarestyrelsen i Glostrup (i form af videnspersoner inden for HR, økonomi/budget, systemunderstøttelse, planlægning, projektledere, fødevaresikkerhed mv.) Interviews med medarbejdere fra de lokale kødkontroller (i form afdelingsdyrlæger, dyrlæger, tilsynsteknikere, sekretærer og tillidsfolk) Interviews med repræsentanter fra virksomhederne herunder fabrikschefer, produktionschefer, slagtemestre og egenkontrolansvarlige. 2.3 Projektforløb Projektets forløb har været struktureret omkring fire faser som illustreret i figur 1: I første fase har projektet fastlagt analyserammen, udvalgt virksomheder og opstillet relevante arbejdshypoteser under inddragelse af eksperter fra sekretariatet i Vejle og Kødkontrolcheferne samt relevant lovgivning 6 Der blev afholdt to workshops med afdelingsdyrlægerne. Den første havde fokus på at prioritere skitser til forbedringsinitiativer og havde deltagelse af afdelingsdyrlægerne fra de fire slagterier der indgik i undersøgelsen. Den anden workshop havde fokus på at kvalificere udkast til forbedringsinitiativer og havde deltagelse af alle afdelingsdyrlæger. 8

11 I anden fase har projektet gennemført den egentlige analyse af de fire virksomheder i form af et todages besøg på hver virksomhed og efterfølgende foretaget en sammenfatning af analyseresultaterne I tredje fase har projektet foretaget prioritering og konkretisering af de mulige forbedringsmuligheder via workshops, inddragelse af eksperter og indhentning af data, som har kunnet belyse forbedringsmulighederne I fjerde fase har projektet gennemført den endelige afrapportering af de validerede og godkendte forbedringsforslag. Figur 2.1 Overblik over det gennemførte projektforløb Projektet er organiseret med henblik på at sikre en løbende og entydig forventningsafstemning og kvalificering af løsninger mellem PA og opdragsgiver gennem en række faste styregruppe- og projektmøder. 2.4 Udvælgelse af virksomheder Der er udvalgt fire slagterier inden for de 11 USA-autoriserede svineslagterier. Målet med udvælgelsen har været at sikre den største mulige grad af repræsentativitet af virksomhedernes forskellige karakteristika for dermed at afspejle variationerne på en række væsentlige variable mellem virksomhederne. Projektet har sammen med eksperter fra Kødkontrolsekretariatet og styregruppen udvalgt en række parametre, som har styret udvælgelsen af virksomheder jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Oversigt over udvælgelsesparametre Udvælgelsesparameter DC Ringsted DC Horsens Brørup Tican Virksomhedsstørrelse (Budget 2014) 2,8 mio. 4,5 mio. 1,5 mio. 1,9 mio. Enhedsomkostninger (Realiseret 2013) 11,39 kr. 10,38 kr. 10,71 kr. 9,82 kr. Daglige produktionsudsving i antal grise (Jan Nov 2013) Mellem Små Mellem Store Pauseprocent (Budget 2014) 20,5% 20,7% 20,1% 19,6% Timelønnede dyrlæger (Realiseret 2013) 33% 16% 12% 0% 9

12 Kontroltyper (Budget 2014) Fuldt integreret Fuldt integreret Delvist integreret Delvist integreret Rekrutteringsmuligheder Vanskelige Lette Lette Lette Kontrolområde Øst Midt Syd Nord Organisering af slagtning (antal skift) Brancherepræsentation L&F L&F DSM L&F 2.5 Analysens forbehold Analysens skal tages med en række forbehold givet den anvendte tilgang og datagrundlag. Balancegang mellem effektivisering og fødevaresikkerhed Det har været et hovedfokus for projektet at undersøge muligheden for at opnå effektiviseringer under hensyn til fødevaresikkerheden. Balancegangen er forsøgt håndteret ved at basere størstedelen af anbefalingerne på bedste praksis og dermed læne sig op af allerede eksisterende praksis i Kødkontrollen. De steder, hvor forbedringsmulighederne er bedre end bedste praksis, har projektet inddraget relevante eksperter til at identificere de forhold, som skal undersøge nærmere inden forbedringsforslaget kan realiseres. Det er dog nødvendigt, som det vil fremgå af beskrivelserne af de enkelte tiltag, at belyse og validere, at de enkelte tiltag ikke påvirker fødevaresikkerheden negativt. Generaliserbarhed Fordi kødkontrollerne er underlagt lokale forhold, har det ikke været muligt at generalisere alle forbedringsinitiativerne til de øvrige syv USA-autoriserede svineslagterier. Det anbefales derfor, at der efter dette projekt iværksættes et forløb, hvor muligheden for at generalisere rapportens potentialer til de øvrige virksomheder undersøges for de initiativer, hvor generalisering ikke har været mulig at afdække. Datagrundlag I den udstrækning, datakvaliteten har tilladt det, er potentialerne for de fire udvalgte virksomheder blevet kvantificeret. En del af det anvendte datagrundlag (fx sygdomskoder mv.) skal dog tages med et vist forbehold. Dette betyder også, at anvendelsen af kvantitative data er blevet suppleret med kvalitative data (i form af interviews og observationer) for derved at kompensere for usikkerheden. 10

13 3 OVERBLIK OVER FORBEDRINGS- MULIGHEDER OG LØSNINGSFORSLAG SAMT HANDLINGSPLAN I dette kapitel gives et overblik over de seks forbedringsområder og deres ti forbedringsinitiativer. Herefter foretages en vurdering af initiativernes gevinstpotentiale, risici og barrierer samt krav til udvikling og implementering. Endelig skitseres en overordnet handlingsplan for gennemførelse af de enkelte initiativer. 3.1 Overblik over forbedringsområder og -initiativer Kødkontrollen har de seneste fem år reduceret sine omkostninger med ca. 33% som følge af gennemførelse af en række besparelsesinitiativer. PA s analyse viser som følge heraf, at der ikke er nogen umiddelbart nemme effektiviseringsgevinster i Kødkontrollen. Der er alene identificeret effektiviseringsmuligheder inden for Kødkontrollens kerneopgaver. Det vil umiddelbart være krævende at realisere disse effektiviseringsgevinster, idet det vil ændre den måde, den daglige kontrol fungerer på og dens rammer (dvs. bemandingsmodel, pausemodel mv.) ligesom det vil kræve medvirken af virksomhederne i form af investeringer. PA s analyser viser også i tråd med tilgængelige tilfredshedsmålinger 7 på området, at virksomhederne generelt set er tilfredse med deres samarbejde med Kødkontrollen. Således har virksomhederne, ifølge PA s interviews, tilkendegivet, at de alle har oplevet, at Kødkontrollen har forbedret sit samarbejde og har god forståelse for virksomhederne. Analysen har identificeret seks overordnede forbedringsområder, som samlet set indeholder ti forbedringsinitiativer jf. tabel 3.1. Hovedparten af initiativerne er drevet af at forbedre kødkontrollens effektivitet (ni initiativer) og en tredjedel vil på forskelligvis styrke kvaliteten. Som det i øvrigt vil fremgå af afsnit 3.2, er gevinsten for en del af de effektivitetsfremmende initiativer kvantificeret. Hovedparten af initiativerne er baseret på bedste praksis, dvs. at initiativet er beskrevet med afsæt i den bedste praksis blandt de fire kødkontroller. Tre af initiativerne er baseret på bedre end bedste praksis, hvilket vil sige, at analysen har peget på nogle forbedringsmulighederne, som ingen af de fire slagterier selv har fundet en løsning på. 7 Kundetilfredshedsundersøgelse, Kødkontrollen,

14 Tabel 3.1: Overblik over forbedringsinitiativernes formål, effekt og grundlag De seks områder og deres forbedringsinitiativer er blevet prioriteret og kvalificeret af Kødkontrollens chefgruppe og afdelingsdyrlægerne. De vil blive gennemgået i det følgende. Forbedre virksomhedssamarbejde Kødkontrollen udfører sine aktiviteter på anden mands virksomhed, hvilket stiller særlige krav til at skabe et tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde. Slagterivirksomhederne har på den ene side ansvaret for, at Kødkontrollen har nogle ordentlige rammer til at løfte deres kontrolopgaver fagligt og ressourcemæssigt. På den anden side er slagterivirksomhederne afhængige af, at kødkontrollen udviser den nødvendige fleksibilitet og forståelse for at produktionen ikke må gå i stå. PA s analyse viser som beskrevet, at de lokale kødkontroller overordnet set har et godt samarbejde med virksomhederne. Der er dog to områder, hvor samarbejdet kan styrkes. For det første giver virksomhederne Kødkontrollen nogle vanskelige vilkår i forhold til at skabe en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. Det er således karakteristisk, at virksomhedernes langsigtede produktionsplanlægning, som kødkontrollerne anvender til at fastlægge deres bemanding, er præget af mange ændringer. Det er også karakteristisk, at nogle af slagterivirksomhederne på den korte bane ofte laver ændringer (fx ved at indføre weekendslagtninger eller ændringer i om der skal slagtes i pauserne eller ej), hvilket gør det vanskeligt for Kødkontrollen at udnytte ressourcerne fuldt ud. En væsentlig forskel mellem slagterivirksomhederne og Kødkontrollen er, at sidstnævnte givet overenskomsterne ikke har den samme fleksibilitet i relation til at tilpasse sine ressourcer og dermed har behov for længere varslinger. For det andet er det kendetegnende, at der er forskel i de lokale kødkontrollers evne til at skabe et effektivt virksomhedssamarbejde, omend alle har et fornuftigt samarbejde. Det er således karakteristisk, at nogle kødkontroller er bedre end andre til at skabe en stærkere mødedisciplin i de faste møder med virksomhederne og til at lave en effektiv opfølgning på udeståender mv. 12

15 På baggrund af de identificerede forbedringsområder er defineret to konkrete initiativer med det formål at styrke et i forvejen velfungerende og tillidsfuldt samarbejde: Initiativ A: Forbedre kødkontrollens rammer. Initiativet skal styrke virksomhedernes evne til at lave en retvisende langsigtet produktionsplanlægning og en bedre varsling af løbende ændringer til produktionen hen over året Initiativ B: Videreudvikle samarbejde. Initiativet skal med afsæt i de, som har det bedste samarbejde, udlede en række principper for et effektivt samarbejde (dvs. mødefrekvens, mødeagenda, handlingsplan mv.), som kan være inspiration til de enkelte afdelingsdyrlæger. Ledelse og bemanding En vigtig del af ledelsesopgaven på de enkelte kødkontroller er at sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De væsentlige håndtag i den forbindelse er etablering af en effektiv bemandingsplan og en proaktiv driftsledelse (dvs. hvordan man i det daglige håndtere ændringer til planen). PA s analyse viser, at arbejdet med at udarbejde og vedligeholde bemandingsplanerne på de enkelte kødkontroller er præget af en vis ineffektivitet. Det er fx kendetegnende, at arbejdsprocessen er manuel, og at der ofte tages mange forskellige hensyn til medarbejderne. Det er også karakteristisk, at der ofte foretages mange ændringer til planen, og at der er mange korte planlægningscyklusser henover et år, hvor planlægningsarbejdet gentages frem for at lave en plan, der rækker længere frem. Konsekvensen er, at der anvendes forholdsvis mange ressourcer på at lave og vedligeholde bemandingsplanen. PA s analyser viser også, at den daglige driftsledelse fungerer forskelligt på slagterierne. Tican er et eksempel på et sted, som har en forholdsvis entydig og effektiv tilgang til driftsledelse. Dette viser sig fx ved en mere konsekvent ledelsestilgang til at håndtere afvigelser til bemandingsplanlægningen. Konsekvensen heraf er, at Tican har lavere enhedsomkostninger og færre omkostninger til overarbejdet og timelønnede. På Tican laver sekretæren også et månedligt overblik til afdelingsdyrlægen over diverse nøgletal, som bliver brugt aktivt til ledelsesmæssig opfølgning. For det tredje viser PA s analyse, at de lokale kødkontroller kun i begrænset omfang arbejder med at skabe løbende forbedringer, blandt andet fordi de ikke oplever et klart incitament til dette. På baggrund af de kortlagte udfordringer er der defineret tre forbedringsinitiativer med det formål at skabe en bedre ressourceudnyttelse: Initiativ C: Effektivisere udarbejdelse og drift af bemandingsplan. Initiativet skal effektivisere udarbejdelsen og vedligeholdelsen af bemandingsplanerne via indførelse af et nyt planlægningsparadigme (bl.a. klare retningslinjer, værktøjer og processer mv.) Initiativ D: Styrke fokus på driftsledelse. Initiativet skal med afsæt i bedste praksis etablere fælles principper for driftsledelse og dermed forbedre den nuværende ressourceudnyttelse Initiativ E: Styrke fokus på løbende forbedringer. Initiativet skal styrke afdelingsdyrlægernes incitament til at arbejde med løbende forbedringer, bl.a. via mere systematisk og struktureret vidensdeling mellem de lokale kødkontroller. AM-kontrollen AM-kontrollen omfatter tilsyn af alle levende grise og skal udføres af en dyrlæge. PA s analyse viser, at kødkontrollernes nuværende bemanding af AM-kontrollen på nogle områder ikke er organiseret ressourceeffektivt. Det viser sig for det første ved, at der er afsat flere ressourcer i budgettet, end der anvendes i praksis. For det andet viser det sig ved, at de store slagterier har allokeret flere dyrlæger på en vagt end det reelle arbejdsbehov, idet arbejdet kan organiseres bedre. Det er således karakteristisk, at en stor del af arbejdsdagen går med ventetid, og at man i de perioder, hvor der er særligt travlt, kan anvende virksomhedernes modtage- og sluseanlæg. Der med afsæt heri i defineret et initiativ 13

16 Initiativ F: Optimere AM-kontrollen. Initiativet skal effektivisere ressourceforbruget i AM-kontrollen ved at sikre, at allokerede ressourcer svarer til den faktiske arbejdsbyrde. PM-kontrollen PM kontrollen indbefatter kontrol af alle slagtede dyr og er opdelt i en båndkontrol og efterkontrol. I båndkontrollen foretages kontrol af tarmsættet, plucks og kroppen, og i tilfælde af anmærkninger opmærkes materialet elektronisk. I efterkontrollen efterkontrolleres de anmærkede grise efter at virksomhedens ansatte ud fra sygdomskoden har foretaget en udrensning. PA s analyse viser, at det er muligt at effektivisere båndkontrollen. Det viser sig ved, at de enkelte kødkontroller har organiseret arbejdet på de forskellige kontrolstationer forskelligt. Ved at overføre bedste praksis på de enkelte stationer vil det være muligt at reducere bemandingen. Det er dog samtidig afgørende, at der etableres en samlet fremtidig løsning for båndkontrollen, idet der pt. er igangsat en række forskellige initiativer til både at styrke kvalitet og effektivt, og disse må sammentænkes. For det andet er det muligt at optimere efterkontrollen. Analysen viser således, at der er forskelle på tværs af kødkontrollerne i forhold til, hvordan man har organiseret efterkontrollen. Der er fx forskel på, i hvilken grad dyrlægerne er integreret i arbejdet. Nogle steder er de til stede hele tiden, mens de andre steder alene hjælper med afklarende spørgsmål, når der er behov. Der er også forskel på, hvor mange tilsynsteknikere, der anvendes til at løse efterkontrollen. Endelig viser analysen, at de enkelte slagterivirksomheder anvender sygdomskoderne forskelligt og dermed har forskellig arbejdsbelastning. Nogle steder tjekker kødkontrollen sygdomskoder, som kødkontrollen ikke tjekker andre steder, fordi man disse steder har aftalt dette med virksomheden. Dette er helt i overensstemmelse med regelgrundlaget, idet disse sygdomskoder ikke behøver efterkontrol af kontrolmyndighederne 8. På baggrund af de identificerede forbedringsmuligheder er der defineret to initiativer: Initiativ G: Optimere båndkontrol. Initiativet skal sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer ved at indføre bedste praksis for bemanding på arbejdsstationerne. Initiativet lægger samtidig op til at der skal laves en samlet løsning for den fremtidige båndkontrol for på den baggrund at sammentænke alle igangværende forbedringsinitiativer. Initiativ H: Optimere efterkontrol. Initiativet skal optimere efterkontrollen ved at indføre en mere effektiv anvendelse af dyrlæger via tilkald og ved i højere grad at anvende sygdomskoderne ressourceeffektivt for derved at reducere bemandingen. Pausemodellen Omfanget af pauser i PM-kontrollen er reguleret af pausemodellen, som fastsættes ud fra en række parametre angående virksomhedens arbejdsmiljø (dvs. støj, ergonomi mv.) for kødkontrollens medarbejdere. Målet har været at give virksomhederne et incitament til at tilvejebringe et ordentligt arbejdsmiljø ud fra et rationale om, at jo bedre arbejdsmiljø desto lavere pauseprocent og dermed færre lønomkostninger. PA s analyse viser, at pausemodellen ikke fungerer helt efter hensigten, idet pauseprocenten har været stabil de seneste par år. Dette bekræftes af PA s interviews med repræsentanter for virksomhederne, som indikerer, at man har svært ved forstå modellen. PA s analyse viser også, at der er en vis uklarhed med formålet med medarbejdernes pauser. I princippet skal en del af pauserne 8 Der skal i potentialet tages forbehold for, at beregningerne af potentialet bygger på sygdomskodedata. En del af sygdomskoderne benyttes ikke ens på tværs af slagterierne, idet lokale forhold så som de tekniske muligheder i terminalerne, indretning af slagtelinjen og specielle ønsker fra virksomheden er bestemmende for, hvordan koderne benyttes. Validiteten i data kan være påvirket af disse forhold 14

17 anvendes til restitution, og en del af pauserne skal anvendes til andre gøremål. I praksis viser dette sig svært at udmønte, hvorfor pauserne hovedsageligt alene anvendes til restitution. Endelig skal det nævnes, at kødkontrollens pauser er under pres fra virksomhederne, idet virksomhedens medarbejdere har relativt kortere pauser. På baggrund af de identificerede forbedringsområder er der defineret et initiativ, som skal sikre klarhed omkring pauserne: Initiativ I: Fælles pauseprocent. Initiativet anbefaler, at der indføres en fast og fælles pauseprocent på tværs af alle virksomhederne og samtidig sikres, at der er et klart og entydigt formål med pauserne. Øvrige kontrolopgaver De enkelte kødkontroller har, ud over deres kerneopgave (kontrol af levende og slagtede dyr), også en række øvrige kontrolopgaver som fx daglige og ordinære tilsyn, plombering, dyreværnssager mv. Det er kendetegnende, at disse opgaver generelt er underlagt friere rammer end AM og PM kontrolopgaverne. PA s analyser viser, at det er muligt at forbedre kvaliteten og effektiviteten i disse opgaver. Der er således forskel på hvordan de enkelte kødkontroller og de enkelte medarbejdere udfører disse opgaver. Det er fx i relation til tilsyn forskel på hvor grundigt de enkelte medarbejder går til værks og hvordan de fremtræder overfor virksomhederne. Det viser sig også ved at disse øvrige opgaver typisk er spredt blandt mange forskellige medarbejdere, der derved får relativt svære ved at opbygge rutinefordele. Endelig viser analysen, at de enkelte kødkontroller i varierende grad anvender tilsynsteknikere (som er en billigere ressource) til at løse disse opgaver. På baggrund af de identificerede forbedringsmuligheder er der identificeret et initiativ: Initiativ J: Forbedre øvrige kontrolopgaver. Initiativet skal effektivisere og forbedre kvaliteten i de øvrige kontrolopgaver (primært tilsyn) ved at skabe fælles principper, klare roller/ansvar og en effektiv arbejdsdeling. 3.2 Vurdering af forbedringsinitiativerne Der er foretaget en samlet vurdering af de ti initiativer i forhold til deres forventede gevinster, risici og barrierer samt krav til udvikling jf. tabel 3.2. Det fremgår, at otte ud af de ti initiativer vil forbedre kødkontrollernes effektivitet, og effekten heraf er kvantificeret for fire af disse initiativer. Dette hænger dels sammen med, at for to af initiativerne er effekten så usikker, at det ikke er meningsfyldt at kvantificere den (det drejer sig om initiativ A Forbedre Kødkontrollens rammevilkår og initiativ E Forbedre fokus på løbende forbedringer ); dels at de økonomiske effekter af initiativerne under ledelse og bemanding er, jævnfør interviews med de ansvarlige for disse initiativer, medregnet i det eksisterende projekt for bemandingsplanlægningssystemet. Det fremgår, at de fire initiativer, som er kvantificeret, vil medføre samlede besparelser på omtrent 25,3 mio. kr. om året. Effekten er drevet af optimeringer af kødkontrollens kerneopgaver (AM- og PMkontrol), hvorfor de ikke så overraskende er vurderet til at være forbundet med relativt store barrierer og risici. Det anbefales, at initiativernes effekt på fødevaresikkerheden afdækkes, før de implementeres, idet det ikke har været inden for dette projekt at fastlægge eventuelle fødevaremæssige konsekvenser af initiativerne omend udgangspunktet for initiativerne har været, at den nuværende bedste praksis overholder kravene. Af samme årsag er det også anbefalingen, jf. afsnit 3.3, at disse initiativer implementeres trinvist for at kunne vurdere deres betydning i et længere tidsperspektiv. Det fremgår også, at virksomhederne spiller en afgørende rolle i forbindelse med realiseringen af en del af initiativerne. Det er således en forudsætning, at virksomhederne er villige til at investere i indretning i efterkontrollen og i arbejdsstationerne på båndkontrollen for at kunne realisere gevinsterne. 15

18 Der er også en række af initiativerne, som på forskellig vis vil forbedre kvaliteten af kødkontrollens arbejde. Dette drejer sig dels om initiativ B, som vil videreudvikle det i forvejen gode samarbejde med virksomheden, og initiativ J som skal forbedre kvaliteten af de øvrige kontrolopgaver. I forhold til sidstnævnte er det den umiddelbare vurdering, at de potentielle effektiviseringsgevinster der er i at effektivisere den nuværende opgavevaretagelse, skal kanaliseres over til at forbedre kvaliteten. Det er karakteristisk for disse opgaver, at de ikke er forbundne med nævneværdige risici, og at barriererne er relativt få. Endelig er der lagt op til, at virksomhederne i højere grad skal skabe bedre rammer for kontrollen ved at tilvejebringe fornuftige forudsætninger for at kunne planlægge og styre ressourcerne effektivt jf. initiativ A. Dette kan uden videre igangsættes, idet der ikke er nogen barrierer eller risici. Det skal understreges, at det er lagt ind som en samlet præmis, at ingen af stederne må gå under en minimumsnormering i forhold til dyrlæger. Det vil sige, at der på alle vagter som minimum skal være en fast dyrlæge på vagt udover AM-vagt og afdelingsdyrlæge. Det er vurderet, at der skal anvendes ca timer i form af projektressourcer svarende til ca. 5,3 årsværk til at udvikle og kvalificere initiativerne. Det er i særlig grad de to initiativer inden for bemanding og ledelse, som kræver ressourcer, idet de har lagt op til en udbredt grad af implementering. Tabel 3.2 Vurdering af forbedringsinitiativerne 3.3 Handlingsplan Det er afgørende, at initiativerne igangsættes og gennemføres i et tempo, der dels afspejler hensynet til at få afdækket alle relevante fødevaresikkerhedsmæssige forhold, dels på betryggende vis får håndteret og bearbejdet de identificerede barrierer. PA har udarbejdet en skitse til samlet handlingsplan (jf. figur 3.1), som skal gennemføres i samklang med Kødkontrollens øvrige udviklingsprojekter. Det har ikke været inden for rammerne af denne analyse at lave en endelig plan, idet PA blandt andet ikke er bekendt med dels Kødkontrollens samlede udviklingskapacitet, dels de enkelte lokale kødkontrollers evne til at absorbere 16

19 forandringerne. Det er med andre ord i højere grad de bagvedliggende principper frem for den konkrete plan, der her er interessante. Principper for initiativer under PM og pause (initiativ G, H og I): Initiativerne, som vedrører PM kontrol (initiativ G, H og I) skal implementeres i tæt samarbejde med virksomhederne eftersom de forudsætter at virksomhederne foretager de nødvendige investeringer Initiativerne bør implementeres gradvist med henblik på løbende at vurdere og håndtere effekterne. Der bør også gennemføres pilotforløb af H efterkontrol og G båndkontrol med henblik på at afdække initiativernes effekter i relation til fødevaresikkerhed Initiativ H efterkontrol bør være det første af PM initiativerne, der sættes i gang, idet efterkontrollen er det område inden for PM-kontrollen, som det er længst tid siden man har forbedret, og det er også her, de umiddelbart mest oplagte effektiviseringsgevinster findes Initiativ G båndkontrol bør være det sidste initiativer inden for PM og bør implementeres over en længere periode med henblik på at sammentænke initiativet med de øvrige initiativer på området (jf. også beskrivelsen i afsnit 7.1). Principper for initiativer under Ledelse og bemanding (initiativ C, D og E) De to initiativer C bemandingsplan og D driftsledelse bør integreres i det igangværende projekt vedrørende bemandingsplanlægningssystemet for at sikre en sammenhængende løsning. Det er også vurderingen, at det er afgørende, at det igangværende projekt får etableret et entydigt planlægningsparadigme (dvs. også indbefatter arbejdsgange, regler og principper) Det er vurderingen, at initiativerne D driftsledelse og E løbende forbedringer kan udvikles og implementeres umiddelbart efter det nye planlægningssystem og -paradigme er implementeret i de lokale kødkontroller. Der vil være en vis synergi i, at de kommer umiddelbart derefter, og at de kører samtidigt. Derudover vil de ligge fin i tråd med det ledelsesudviklingsforløb, som netop er afsluttet. Principper for øvrige områder (A, B, F og J) Igangsætningen af de øvrige initiativer bør i høj grad afhænge af Kødkontrollens udviklingskapacitet mv. Der er lagt op til, at de fire initiativer er spredt ud over en periode på ca. 1,5 år Det anbefales at starte med initiativ A Forbedre rammevilkår, idet dette dels vil kunne levere vigtige input til bemandingsplanlægningsinitiativet, dels muligvis vil kunne indeholde nemme gevinster. 17

20 Figur 3.1 Overblik over skitse til handlingsplan Såfremt den angivne handlingsplan følges i praksis, vil effekterne af handlingsplanen være indfriet i Figur 3.2 viser dette baseret på initiativernes indfasning af gevinsterne 9. Figur 3.2 Tidsplan for realisering af de økonomiske besparelser (akkumuleret) 9 Det er vurderet, at de fire initiativer har forskellige indfasningsperioder i forhold til gevinstrealisering. Det er vurderet, at for initiativ F AM-kontrollen vil effekten blive indfaset med det samme, og det er sat til 50% virkning i 2014 og 100% virkning i 2015, da det først implementeres i andet halvår i Initiativ G Båndkontrol er vurderet til en toårig indfasningsperiode med 50% effekt det første år og 100% effekt det næste år. Initiativ H Efterkontrol er vurderet til at have en toårig indfasningsperiode med 50% effekt det første år og 100% effekt året efter. Endelig er initiativ I pausemodel fastlagt til indfasning på to år med 50% effekt det første år. 18

21 4 VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I dette kapitel beskrives mulighederne for at forbedre samarbejde mellem virksomhed og kødkontrollen. Kapitlet vil give en introduktion til de nuværende samarbejdsflader mellem Kødkontrollen og virksomheden og beskriver derefter to forslag til, hvordan samarbejdet kan styrkes med henblik på at reducere omkostningerne til kødkontrol. Kødkontrollen adskiller sig fra Fødevarestyrelsens øvrige kontroller ved, at de udfører deres aktiviteter på anden mands virksomhed. Dette stiller særlige krav til at skabe et tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde. Slagterivirksomhederne har på den ene side et ansvar for, at Kødkontrollen har nogle ordentlige rammer for at kunne gøre deres arbejde effektivt og forsvarligt. Det særlige er således, at Kødkontrollen har fast arbejdssted hos kundens virksomhed, og derfor er afhængige af, at slagterivirksomhederne skaber en effektiv og fagligt forsvarlig indretning og arbejdsmiljø. Kødkontrollen er også afhængige af virksomhedens evne til at tilvejebringe en stabil produktion for derved at kunne udnytte sine ressourcer bedst muligt. På den anden side er slagterivirksomhederne afhængige af, at Kødkontrollen udviser den nødvendige fleksibilitet og forståelse for, at slagteriproduktionen ikke må gå i stå. Virksomhedssamarbejdet sker i praksis på flere niveauer. Der er dels et ledelsesmæssigt samarbejde mellem kødkontrollens ledelse (afdelingsdyrlæger og kødkontrolchefer) samt repræsentanter fra virksomhedens ledelse. Dette samarbejde sker på faste møder og har typisk fokus på virksomhedens fødevaresikkerhed og kødkontrollens rammevilkår. Dels er der et operationelt samarbejde, som har fokus på konkrete problemstillinger omkring produktion, slagtekvalitet, bedømmelser, tilsyn, kontrolrapporter mv. Dette samarbejde sker på daglig basis og involverer en bredere skare af medarbejdere. PA s analyse viser, at samarbejdet mellem kødkontrollerne og virksomhederne overordnet set må betegnes som meget velfungerende. PA s analyse har dog identificeret to områder, hvor der fortsat kan ske forbedringer enten fordi der er forskelle på tværs af slagterivirksomheder og kødkontroller, eller fordi det er vurderet, at der forbedringsmuligheder på tværs af alle virksomhederne. Der er identificeret to initiativer: Initiativ A: Forbedre Kødkontrollens rammevilkår Initiativ B: Videreudvikle Kødkontrollens samarbejde med virksomhederne. 4.1 Initiativ A: Forbedre Kødkontrollens rammevilkår Initiativ skal styrke virksomhedernes fokus på at tilvejebringe konstruktive rammevilkår med henblik på, at kødkontrollen kan udnytte sine ressourcer effektivt. 19

22 Initiativet skal tydeliggøre, hvordan slagterivirksomhederne i praksis påvirker de lokale kødkontrollers muligheder for at planlægge deres faglige opgaver og agere økonomisk mest effektivt samt fastlægge, hvad slagterivirksomheden kan gøre for at forbedre disse muligheder Beskrivelse af nuværende situation PA har med afsæt i interviews med medarbejderne fra de lokale kødkontroller og fra virksomhederne identificeret tre områder, hvor virksomheden med fordel kan skabe bedre rammevilkår for kødkontrollen 10 : Virksomhedernes langsigtede produktionstilrettelæggelse Virksomhedernes tilgang til løbende ændringer Virksomhedernes daglige styring af produktionen. Virksomhedernes langsigtede produktionstilrettelæggelse PA s analyse viser, at virksomhedens langsigtede produktionsplanlægning har stor betydning for Kødkontrollens muligheder for at udnytte sine ressourcer effektivt. Den viser samtidig, at den måde, virksomhedernes langsigtede planlægning foregår på i dag, gør det vanskeligt for kødkontrollen at udnytte sine ressourcer fuldt ud. Kødkontrollen fastsætter en gang om året sit bemandingsbehov (dvs. antal dyrlæger og tilsynsteknikere) på baggrund af virksomhedernes indberettede produktionsplan. Det er i særlig grad følgende oplysninger, som har betydning for bemandingsbehovet: Slagtekædens åbningstid Slagtekædens hastighed Staldens åbningstid Antal forventede slagtninger på weekend- og helligdage Organisering af slagtningen, herunder særligt fællespauser, pauseslagtning, et eller to holdskifter Kontroltypen som slagtningen skal gennemføres under (fuldt integreret, delvist integreret eller konventionel kontrol) Virksomhedens evne til at fastsætte disse oplysninger korrekt får direkte indflydelse på, om arbejdsstyrken i Kødkontrollen dimensioneres rigtigt i forhold til kontrolbehovet. I sidste ende er Kødkontrollens evne til at sikre lave enhedsomkostninger derfor direkte påvirket af den enkelte virksomheds evne til at estimere rigtigt. PA s analyse af slagtetal for de fire virksomheder viser, at der i perioden 2009 til 2013 er relativt store variationer mellem de budgetterede og de realiserede slagtetal jf. figur 4.1. Variationen betyder, at der har været relativt store ændringer til virksomhedernes indberettede produktionsplan, og at virksomheden dermed har ændret på forudsætningerne for ressourceestimeringen i Kødkontrollen. 10 Det har ikke været muligt inden for rammerne af denne analyse at belyse virksomhedernes fokus på arbejdsmiljø for Kødkontrollen. 20

23 Figur 4.1 Overblik over forskelle i budgetterede og realiserede slagtetal fra 2009 til 2013 Kilde: Kødkontrolsekretariatet i Vejle konsolideret opgørelse over virksomhedernes indmeldte budgettal og realiserede slagtetal Tal i procent angiver forskel mellem budgetteret slagtetal og realiseret slagtetal. Der er taget udgangspunkt i første budgetlægning for det pågældende år Samtidig viser PA s interviews, at det er den samlede opfattelse blandt afdelingsdyrlægerne, at virksomhederne gør, hvad de kan for at forudsige produktionen. Dog viser praksis, at forudsætningerne ikke altid holder stik med den konsekvens, at ressourcekapaciteten ikke matcher det faktiske kontrolbehov. Det vurderes derfor, at der er behov for at sikre mere optimale rammer omkring den årlige fastsættelse af budgettet for den enkelte virksomhed, så det i højere grad sikres, at fastsættelsen af budgettets rammer er tættest muligt på det faktiske ressourcebehov. Løbende ændringer PA s analyse viser, at der på tre ud af de fire medvirkende virksomheder er blevet foretaget løbende tilpasninger til produktionen for nyligt. Dette vanskeliggør kødkontrollernes evne til at udnytte deres ressourcer effektivt. PA s analyse viser, at disse løbende tilpasninger typisk vedrører: Ændringer fra pauseslagtning til fællespauser og omvendt Gennemførelse af weekendslagtninger Ændringer fra to til et holdskifte. Når virksomhederne foretager ændringer, betyder det, at Kødkontrollen bliver nødsaget til at foretage tilpasninger til kapaciteten svarende til ændringen til produktionen. Kødkontrollernes udfordring i den forbindelse er, at man ikke har samme muligheder for at reagere ressourceeffektivt på ændringerne, idet Kødkontrollens medarbejdere er ansat under andre overenskomstmæssige opsigelsesvilkår, hvilket giver Kødkontrollen en relativt længere tilpasningsperiode over for de ovenævnte ændringer. Derudover er det kendetegnende for Kødkontrollens medarbejdere, at de skal nå deres norm hver måned, da de ellers ikke anvendes effektivt Det fungerer typisk således at hvis en medarbejder går under sin norm en måned mister kødkontrollen den tabte arbejdskraft og går medarbejderne over norm skal kødkontrollen udbetale overarbejde (svarende til en halv gang mere). 21

24 Et andet aspekt, som blev identificeret i interviews, er, at virksomhederne har forskellige varslinger på ændringer i produktionen. Nogle steder bliver kødkontrollen informeret i god tid, mens det det på andre slagterier oftere sker i sidste øjeblik. De økonomiske konsekvenser af virksomhedernes løbende ændringer er, at kødkontrollerne gennemfører deres kontrol med højere kontrolomkostninger end planlagt. På denne baggrund vurderes det derfor, at der er behov for at sikre, at virksomheden giver de bedst mulige vilkår for Kødkontrollen i forhold til at kunne reagere på de løbende tilpasninger til produktionen, som virksomheden bliver nødt til at foretage. Daglig styring af produktionen PA s analyse viser, at Kødkontrollens ressourceforbrug også påvirkes af virksomhedens evne til at styre den daglige produktion. PA s analyse peger på, at der især er tre områder, hvor slagterivirksomhederne kan bidrage til at skabe bedre rammevilkår og dermed lavere omkostninger i Kødkontrollen. For det første omfang af produktionsstop. Omfanget af produktionsstop i slagtekæderne påvirker længden på arbejdsdagen og dermed omfanget af overarbejde blandt Kødkontrollens personale. PA s interviews viser, at der er på nogle af slagterierne er produktionsstop svarende til op til en time pr. uge 12. For det andet har virksomhedernes tilrettelæggelse af slagtning af udegrise betydning for kødkontrollernes ressourceforbrug på båndkontrollen. Dette skyldes, at kontrollen i tidsrummet for slagtningen af udegrise gennemføres med én ekstra tilsynstekniker på båndet. PA s interviews viser, at virksomhederne ikke er lige effektive til at tilrettelægge slagtningen af udegrise effektivt, og at dette derfor påvirker Kødkontrollens omkostninger negativt. Det viser sig fx på DC i Horsens, hvor man to gange om ugen slagter udegrisene. Man har valgt at fordele udegrisene (som udgør mindre end 10% af en daglig produktion) hen over hele arbejdsdagen. Dette betyder, at kødkontrollen i Horsens oplever højere omkostninger, end hvis slagtningen af udegrise blev koncentreret i afmålte tidsrum. For det tredje har kvaliteten af besætningerne samt omfang af slagtefejl og gødningsprocenten betydning for opgavepresset på både båndkontrollen og efterkontrollen. Disse kan medføre, at kødkontrollen i nogle situationer må indsætte ekstra bemanding for at kunne udføre kontrollen forsvarligt. Det er på denne baggrund, at analysen konkluderer, at det er afgørende for kontrollens udførelse, at virksomheden i dagligdagen sikrer de bedste rammer for Kødkontrollen Beskrivelse af løsningsforslag Det anbefales, at der nedsættes en samlet arbejdsgruppe, som i tæt samarbejde med virksomhederne skal forbedre kødkontrollens rammevilkår 13. Arbejdsgruppen skal have fokus på at forbedre tre aspekter af kødkontrollens rammevilkår. Disse er: 1) Forbedre den overordnede produktionstilrettelæggelse Analysen har vist, at virksomhedens overordnede produktionstilrettelæggelse har afgørende betydning for Kødkontrollens ressourceestimering, idet Kødkontrollen estimerer antallet af tilsynsteknikere og dyrlæger direkte ud fra virksomhedens årlige indberetninger. Samtidig fastslog analysen også, at 12 Disse udsagn er alene fremkommet på interviews og er ikke efterprøvet i praksis 13 En anden dimension som kan overvejes af arbejdsgruppen (som blev identificeret på prioriteringsworkshoppen) var en tanke om de lokale kødkontroller også kunne blive bedre til at håndtere de vanskelige vilkår. 22

FØDEVARESTYRELSEN Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande

FØDEVARESTYRELSEN Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande FØDEVARESTYRELSEN Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande 1. december 2014 PA Regional Office: PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax:

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører. Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne.

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Lokalt MED Område Øst, Ældreområdet Dato 22.05..2012 Høringssvar vedr. MANTEC s analyse af ældreområdet Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Generelt har det været

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere