DANMARKS DOMSTOLE. marts Nævnet under overfladen. I forandringernes centrum. Grønlands retsreform. Video giver kortere afstand til retten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS DOMSTOLE. marts 2008. Nævnet under overfladen. I forandringernes centrum. Grønlands retsreform. Video giver kortere afstand til retten"

Transkript

1 40 marts 2008 Nævnet under overfladen I forandringernes centrum Grønlands retsreform Video giver kortere afstand til retten Forældremyndighed på nordsjællandsk Regeringens sparringspartner Vidensvogterne DANMARKS DOMSTOLE

2 danmarks domstole Indhold Nævnet under overfladen I forandringernes centrum Grønland opruster retten Video giver kortere afstand til retten Forældremyndighed på nordsjællandsk Regeringens sparringspartner Vidensvogterne Anden halvleg fløjtet i gang Retskredsreformen er nu et år gammel, men domstolsreformens anden halvleg er først lige fløjtet i gang med nye opgaver som småsagsproces, gruppesøgsmål og nævningesager i byretterne, nye arve- og familieretlige regler samt formentlig retsmægling fra den 1. april var på mange måder et af de hårdeste og mest bemærkelsesværdige år i domstolenes historie. Over hele linjen blev der gjort en meget stor indsats for at implementere reformen og forene de fusionerede retters kulturer og arbejdsgange. Det har kostet kræfter, og det har med god grund høstet anerkendelse i omverdenen. Senest da justitsministeren talte på Ledelsesforum i januar måned. Foreløbige tal for 2007 giver et håndfast bevis på, at reformen har tæret hårdt på byretterne. Men statistikken er også et tegn på, at situationen langsomt er ved at stabilisere sig. Sidste kvartal af 2007 var således det bedste i et år, som begyndte med en dramatisk nedgang i aktiviteten i årets første måneder. Hen mod årets slutning er sagsbehandlingen i mange byretter stabiliseret, og på enkelte områder er kurven endda begyndt at knække. Det er godt gået. Der er samtidig ingen tvivl om, at reformen flere steder i landet fortsat giver retterne betydelige udfordringer i dagligdagen. Forskellene i retternes aktivitet kan skyldes flytninger, svære rekrutteringsmæssige vilkår og forskelle i kultur og arbejdsgange. Noget tyder på, at den sidste faktor har stor betydning, og det er derfor vigtigt, at retter med store udfordringer åbner for at lære af andre og lader sig inspirere af de retter, der har klaret sig godt igennem Næste nummer af Danmarks Domstole udkommer den 1. juni Der er deadline for indlæg den 23. april Forsiden: Dommer Anne Rode Retten i Horsens. Foto: Station 1. Selvom reformen viser, at der har været forskelle mellem de enkelte kredse, er reformen også med til at skabe sammenhold. Det er glædeligt, når der er udvises solidaritet med de medarbejdere, afdelinger eller retter, der er hårdest spændt for. For eksempel når dommere fra både lands- og byretter har tilbudt at give en hånd med i en anden byret. Domstolsreformen er gået ind i anden halvleg, og en ny stor opgave venter forude. Det er tinglysningsreformen, som begynder at tage form, når Tinglysningsretten samles i Hobro fra marts i år. Det afgørende skridt er dog overgangen til digital tinglysning, som er planlagt gennemført i november Indtil da vil byretterne have en stor opgave i at holde den nuværende tinglysning kørende på samme flotte niveau som nu. Retskredsreformen, indholdsreformerne og tinglysningsreformen vil alle spille ind på arbejdet i 2008, og sagsbehandlingstiderne vil i hele 2008 bære præg af de store og krævende omvæltninger, som retterne har været og fortsat skal igennem. Mens situationen i løbet af 2008 vil blive stabiliseret i byretterne, kan vi glæde os over en markant reduktion af bunkerne i de to landsretter, som vil betyde væsentligt kortere sagsbehandlingstider i løbet af Når denne effekt på et tidspunkt når Højesteret, vil et meget væsentligt mål med domstolsreformen blive indfriet. Domstolsreformen er både rigtig og nødvendig. Men den skal have tid til at virke. Hvis der forhastet fældes dom over reformens resultater, så undervurderer man både opgavens omfang og den store indsats, som domstolenes medarbejdere dagligt gør for at gøre reformen til en succes. Domstolsstyrelsen, februar 2008 Niels Grubbe Adam Wolf Formand for bestyrelsen Direktør

3 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Procesbevillingsnævnet. Foto: Lars Grunwald. Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig. Af kommunikationskonsulent Emil Melchior, Domstolsstyrelsen En tilfældig sag ligger på bordet. Der ligger vel omkring siders sagsakter og notater i bunken, som over for omverdenen udmønter sig i to eller tre bogstaver. Ja eller nej. Begrundelsen for afgørelsen kommer nemlig aldrig uden for dørene i Procesbevillingsnævnets lokaler. Trods den centrale placering på fjerde sal med udsigt ud over Rådhuspladsen i København er nævnet formentlig ikke centralt placeret i mange menneskers bevidsthed. Jeg tror, der er en del uvidenhed og fordomme om vores arbejde. Nævnets afgørelser begrundes ikke offentligt, men det betyder ikke, at man som fuldmægtig ikke har foretaget en grundig gennemgang af både faktum og jura i sagerne. Vi laver et notat i hver sag til brug for nævnets medlemmer. Det kan måske ude fra set godt virke lidt tørt at arbejde i sekretariatet, men det er det bestemt ikke. Hver sag byder på nye spændende udfor- 3

4 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Formanden for Procesbevillingsnævnet er højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen. Procesbevillingsnævnet. Foto: Lars Grunwald. Procesbevillingsnævnet. Foto: Lars Grunwald. Jeg tror, der er en del uvidenhed og fordomme om vores arbejde. Nævnets afgørelser begrundes ikke offentligt, men det betyder ikke, at man som fuldmægtig ikke har foretaget en grundig gennemgang af både faktum og jura i sagerne. retlig redegørelse for sine afgørelser. Selvom vi selvfølgelig i et vist omfang foretager de samme overvejelser, som en domstol gør, ville en offentlig redegørelse i højere grad få en retsskabende effekt. Vi er et bevillingsnævn, som ikke har anden rolle end at sige ja eller nej, siger Marianne Højgaard Pedersen. dringer, og som fuldmægtig får du lov til at beskæftige dig med mange sagstyper af civil- og strafferetlig karakter, siger fuldmægtig Anne- Lie Grube. Ikke en domstol Nævnet er i dag på mange måder en ny organisation. Der er kommet en ny afdeling for klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces. Derved har nævnet fået et bredere sagsgrundlag og en større variation i arbejdsopgaverne, som yderligere er blevet styrket af domstolsreformen. Samtidig har nævnet fra den 1. januar 2008 haft en ny formand, højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen. Tilbage i 1996 var hun som byretsdommer selv med til at fastlægge arbejdsformerne i det dengang nyoprettede nævn for appelsager. Nævnet begrunder alene sine afgørelser med henvisning til en paragraf i retsplejeloven, hvilket er forudsat i forarbejderne til lovgivningen om Procesbevillingsnævnets virksomhed. Det kan imidlertid gøre det svært for modtagerne at forstå baggrunden for et afslag og dermed give anledning til kritik. Vi er ikke specielt synlige, for vi skaber ikke ret på samme måde som for eksempel Højesteret. Det er domstolene, der skaber og begrunder, hvad der er gældende ret. Jeg mener, at det er begrundelsen for, at Procesbevillingsnævnet ikke skal give en Vi er ikke specielt synlige, for vi skaber ikke ret på samme måde som for eksempel Højesteret. Fra den 1. januar 2008 har Marianne Højgaard Pedersen skiftet dommerkappen ud med fuldtidsjobbet som nævnsformand. Arbejdsgangene er ganske forskellige fra arbejdet i Højesteret, hvor der kan bruges en uge på at behandle en enkelt sag. Der hører dommerne på advokater, forbereder egen votering og dykker ned i sagen med en grundighed, som er helt unik, forklarer hun. Til nævnsmødet den kommende fredag skal Marianne Højgaard Pedersen derimod forberede 30 sager. Men selvom vi behandler mange sager, er vi ikke bare et ekspeditionskontor. Juraen er i højsædet. Vi bruger god tid på at sætte os ind i hver enkelt sag, for vi er en vigtig brik i det samlede system. Det er os, der bestemmer, hvilke sager der skal have lov til at gå gennem tre instanser og dermed fra landsret til Højesteret og for de små sagers vedkommende fra byret til landsret. Derfor skal man ikke glemme, at nævnets afgørelser har meget stor 4

5 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hvad er Procesbevillingsnævnet? Nævnet er opdelt i to afdelinger. Nævnets afdeling for appeltilladelser kan give ankeog køretilladelse i alle typer af sager. Det kan for eksempel være strafudmåling, varetægtsfængsling, forældremyndighed, arbejdsretssager, udvisningssager, EU-ret og menneskeret. Nævnets afdeling for fri proces behandler klager over Civilstyrelsens afslag om fri proces. Nævnet er bredt sammensat af dommere fra Højesteret, landsret og byret samt repræsentanter for advokatbranchen og universitetssektoren. Hver fredag holder Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser møde. Om torsdagen holder afdelingen for fri proces møde. På hvert møde er der sager på dagsordenen, som fuldmægtigene har forberedt i løbet af ugen. Arbejdet har derfor en særlig cyklus, fordi sagerne skal sendes til nævnets medlemmer henholdsvis hver torsdag og onsdag i den foregående uge. Procesbevillingsnævnets sekretariat forbereder de sager, som nævnet behandler hver uge. I øjeblikket er der 14 fuldmægtige, fire kontorfunktionærer, to studenter, to chefkonsulenter og en sekretariatschef ansat i sekretariatet. Procesbevillingsnævnet. Foto: Lars Grunwald. Hvem er nævnet? Afdelingen for appeltilladelser består af følgende fem medlemmer: Højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen (formand) Landsdommer Claus Levy Byretsdommer Poul Holm Professor Torsten Iversen Advokat Søren Stenderup Jensen Suppleanter: Højesteretsdommer Jon Stokholm Landsdommer Svend Bjerg Hansen Byretspræsident Vagn Kastbjerg Professor Lars Bo Langsted Advokat Jakob Juul Advokat Lars Lindhard Afdelingen for appeltilladelser består af følgende fem medlemmer: Landsdommer Elisabeth Mejnertz (afdelingsformand) Byretsdommer Charlotte Elmquist Advokat Christian Alsøe Suppleanter: Landsdommer Henrik Bloch Andersen Byretsdommer Poul Erik Nielsen Advokat Pernille Backhausen Advokat Tove Dahl Advokat Helle Lokdam 5

6 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Chefkonsulent Harald Micklander behandler en klagesag. Men selvom vi behandler mange sager, er vi ikke bare et ekspeditionskontor. Juraen er i højsædet. Vi bruger god tid på at sætte os ind i hver enkelt sag, for vi er en vigtig brik i det samlede system. om fri proces. Tiden i Procesbevillingsnævnet er en god forberedelse til dommerhvervet, siger Peter Thønnings, der tidligere har arbejdet i Procesbevillingsnævnet som fuldmægtig. I dag er han dommer ved Retten i Roskilde. betydning for domstolenes brugere, siger Marianne Højgaard Pedersen. Tid til fordybelse Nævnet er et sted for jurister med det allerstørste J. Her bliver der redet på paragraffer til den store guldmedalje. Ikke noget med tværfaglighed og projektorientering. Det drejer sig om juridisk sagsbehandling, og i dag står menuen på alt fra en sag om skimmelsvamp til en højprofileret terrorsag. Efter en kort rundspørge blandt fuldmægtigene bliver det hurtigt klart, at det netop er fordybelsen i juraens kringelkroge, som trækker. En af grundene til, at jeg søgte Procesbevillingsnævnet, var, at jeg gerne ville dykke ned i juraen blandt andet med henblik på en eventuel senere landsretskonstitution. Arbejdet her giver en rigtig god mulighed for at komme til bunds i både forarbejder og teori. Det gør du selvfølgelig også ved domstolene, men her har du grundet arbejdsformen bare større mulighed for at fordybe dig i de enkelte sager, og det er jeg rigtig glad for. Arbejdet er også meget varieret, hvad angår sagskategorier. Jeg lærer derfor noget nyt hele tiden, siger fuldmægtig Lone Kjær, der tidligere har været dommerfuldmægtig. Lone Kjær tilføjer, at mange nok generelt har det indtryk, at nævnet igen grundet arbejdsformen er en meget stille arbejdsplads, men hun understreger, at nævnet er en dynamisk arbejdsplads. I den tid, jeg har været her, er personalet næsten fordoblet, og det har klart øget dynamikken. Vores arbejdsmiljø er på alle måder rigtig godt, siger Lone Kjær. Hver fuldmægtig skal cirka nå en sag om dagen. For at skabe afveksling i hverdagen behandler medarbejderne skiftevis en appelsag og en klagesag Ved at læse mange domme og kendelser bliver du fortrolig med, hvordan du kan skrive sådanne afgørelser. Du bliver skarp på de processuelle regler, og du bliver god til spørgsmål om sagsomkostninger. Igennem arbejdet i nævnet stifter du også bekendtskab med store retssagskomplekser og sagskategorier, som du ikke nødvendigvis bliver præsenteret for, når du er dommerfuldmægtig. Du får domstolsjuraen præsenteret i hele sin mangfoldighed, siger Peter Thønnings. Løbende feedback Omvendt er Procesbevillingsnævnet ikke et sted for folk med stort behov for brugeradgang og kimende telefoner. Hovedopgaven er den skriftlige juridiske sagsbehandling, så hvis du har behov for stor brugerkontakt, så er nævnet måske ikke det rette sted, mener dommeren. En af nævnets chefkonsulenter, Harald Micklander, der har det daglige ansvar for fri proces-afdelingen, fremhæver, at den manglende brugeradgang giver fleksibilitet i hverdagen. 6

7 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Fuldmægtig Anne-Lie Grube. Endvidere kan du ofte gå direkte til den juridiske behandling af sagen, da der som udgangspunkt ikke indhentes yderligere oplysninger fra parterne efter modtagelse af klagen eller ansøgningen. En del af det praktiske arbejde fra domstolene med udveksling af processkrifter og øvrig sagsforberedelse er derfor ikke relevant, og du kan i fri processager straks koncentrere dig om vurderingen af, hvorvidt klageren har udsigt til medhold, siger Harald Micklander. Også Anne-Lie Grube kan nikke genkendende til den forholdsvis begrænsede kontakt til omverdenen. I starten måtte hun af og til lige løfte røret for at se, om der stadig var forbindelse. Til gengæld er der tid til dybden, socialt sammenhold og sparring. Jeg vil tro, at vi får flere sager, og at vi kommer til at give nogle flere bevillinger i hvert fald i en overgangsperiode, indtil byretterne vænner sig til at henvise alle de principielle sager til landsretten. Da jeg begyndte herinde, blev jeg positivt overrasket over den gode feedback. Jeg kommer fra et advokatkontor, hvor man kun gik ind til chefen, hvis det virkelig brændte på. Her er det nærmest forudsat, at du løbende spørger din chef, fordi det er meningen, at du skal lære noget ved at arbejde i nævnet. Samtidig får du lov til at overvære nævnets behandling af dine egne sager hver uge. Her får du direkte feedback fra blandt andet højesteretsdommere og landsdommere. Folk med års erfaring, siger Anne-Lie Grube. Nye love, nye arbejdsformer Men selvom nævnets hovedopgaver for de fleste også vil være et lukket land i fremtiden, så er det ingen hemmelighed, at der sker noget i Procesbevillingsnævnet i disse år. Hver gang der kommer nye love, vil der være en forskudt effekt i nævnet, fordi det skal tage stilling til byretternes og landsretternes nye praksis. I øjeblikket er der nok at forholde sig til. Småsagsprocessen, ny arvelov og nævningereformen for ikke at tale om instansreformen. Marianne Højgaard Pedersen forklarer: Domstolsreformen har og vil få en væsentlig indflydelse på vores daglige virke. Når alle sager skal starte i byretten, betyder det, at der ikke længere er fri appeladgang I den tid, jeg har været her, er personalet næsten fordoblet, og det har klart øget dynamikken. fra landsret til Højesteret i de store sager eller i sager mod det offentlige. Derfor bliver det nu os, der kommer til at sortere i de sager i det omfang, de ikke bliver henvist til landsretten med det samme. Jeg vil tro, at vi får flere sager, og at vi kommer til at give nogle flere bevillinger. I hvert fald i en overgangsperiode, indtil byretterne vænner sig til at henvise alle de principielle sager til landsretten. Nævnet ser for eksempel stort set aldrig en drabssag, fordi der tidligere har været fri appeladgang fra landsretten til Højesteret. Nu starter de i byretten, og det betyder, at vi også kommer til at se på den slags sager. Alt i alt har vi en stor og spændende opgave foran os, som jeg ser frem til at være med til at løse. 7

8 REFORM I forandringernes centrum Det er over et år siden første del af domstolsreformen trådte i kraft. Ved årsskiftet bankede indholdsreformerne på døren. Læs her, hvordan fem medarbejdere oplever forandringerne. Louise Wolf Overassistent i retssekretariatet Retten i Horsens 1. Den største udfordring lige nu? Lige nu er den største udfordring at følge med. Vi er umiddelbart det antal medarbejdere, vi skal være i øjeblikket. Men når tinglysningen holder, får vi måske en eller to derfra, som skal i retsafdelingen. Der bliver jo ikke ansat nye medarbejdere i hvert fald ikke faste medarbejdere. Flytningen den 1. oktober 2007 var også en stor opgave. Både den fysiske flytning og den efterfølgende omstillingsproces. nem siden den 1. januar 2007, så det er ligeså stille gået hen og blevet dagligdag. 2. Det mest spændende lige nu? Det er selve sagsbehandlingen, som jeg synes er meget selvstændig, og det at arbejde med forskellige slags sager. Lige i øjeblikket er det næsten kun civile sager, men når vi er kommet lidt videre i omstillingsprocessen, skal jeg også have straffesager, så det bliver rart med afvekslingen. 3. Reformens påvirkning i dagligdagen? Jeg tror, at småsagsprocessen kommer til at påvirke mit arbejdsområde. Forhåbentlig kommer det til at betyde, at vi med tiden får lidt Derudover synes jeg faktisk ikke, at der er så meget reformarbejde mere. Det er en proces, vi har været igenfærre sager i retssekretariatet, fordi fællessekretariatet overtager forberedelsen af småsagerne. Ellers har selve sammenlægningen selvfølgelig haft betydning. Nye kolleger, tre forskellige retter er blevet lagt sammen, og medarbejderne har forskellige måder at gøre tingene på. For eksempel skal man vænne sig til, at ens kolleger måske har andre måder at gøre tingene på, men vi prøver at få gjort sagsbehandlingen ensartet, og jeg synes også, vi er gode til at snakke om, hvad vi gør, har gjort og eventuelt skal ændre i fremtiden. Selvom der er nogen, der plejer at gøre noget på en måde, så er det ikke sikkert, at det stadig er den optimale måde at gøre det på. Hanne Wind-Lorenzen Kontorfuldmægtig i retssekretariatet Retten i Kolding 1. Største udfordring i øjeblikket? Det er at finde sig til rette i det store hus med 95 medarbejdere. Jeg har tidligere været i Retten i Rødding, hvor vi kun var syv. Vi må nok se i øjnene, at vi i øjeblikket ikke kender hinanden så godt som tidligere. Men faktisk er jeg imponeret over, at man kan lukke så mange folk sammen og skabe en fællesskabsfølelse i løbet af ganske kort tid. Det er nok, fordi vi er af samme støbning. Vi er opmærksomme på hinanden, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Også selvom tempoet nogle gange er alt for højt. 2. Det mest spændende lige nu? Det er alle forandringerne. Vi ændrer løbende på vores sagsgange for at få det optimale udbytte. Der er stor forskel på praksis mellem de tidligere retter. Jeg synes, at det er en spændende proces at være med til, fordi jeg har indflydelse. Det kræver til gengæld, at du kommer på banen og tør sige din mening. En gang imellem får du at vide, at dine forslag ikke duer, men så må vi bare videre. 3. Reformens påvirkning i dagligdagen? Før reformen arbejdede vi med flere sagsområder, men det er blevet lidt mere begrænset herude, fordi vi kun sidder i én afdeling. Der er planer om, at vi skal i gang med kompetenceudvikling, så vi rokerer til andre afdelinger. Med tiden vil vi altså bevæge os hen mod situationen ved de gamle retter. Først skal vi dog have oplært medarbejderne i vores egen afdeling. Indholdsreformerne vil også påvirke mit arbejde, fordi sekretærerne nu skal med i retten i de store nævningesager. Det bliver rigtig spændende. Det er ikke alle, der er glade for at skulle skrive, så det bliver en frivillig ordning. Og jeg har meldt mig. 8 Småsagsprocessen kommer til at betyde, at retssekretariatet, hvor Louise Wolf arbejder, med tiden får lidt færre sager. Foto Station 1.

9 REFORM 9

10 REFORM Mette Søgaard Vammen Retsassessor og leder af fællessekretariatet Retten i Århus 1. Største udfordring i øjeblikket? Vi har fået mange nye opgaver i løbet af en relativt kort periode. Det er naturligvis en udfordring at løse de reformrelaterede, organisatoriske opgaver samtidig med den almindelige sagsbehandling. Vi er pressede ressourcemæssigt, da vi som alle andre skal behandle nye større sager, samtidig med at vi har fået flere opgaver med de eksisterende sager (blandt andet småsagerne). Det mærker vi i det daglige alle steder i organisationen. 2. Det mest spændende lige nu? Det er samtidig en spændende proces at være med i de store ændringer, der sker ved domstolene i disse år. Såvel organisatorisk som indholdsmæssigt. Det giver gode muligheder for den enkelte med hensyn Mette Søgaard Vammen, Retten i Århus. til at påvirke processerne, hvilket også betyder, at mange har mulighed for et spændende jobindhold. 3. Reformens påvirkning i dagligdagen? Vi bruger i øjeblikket en del tid på indholdsreformerne. For eksempel har vi brugt en del energi på at finde ud af, hvordan vi bedst behandler småsagerne. Hvordan sagerne registreres, hvad vi gør, når der kommer svarskrift, og hvordan vi håndterer de eksterne brugere. Det er svært at vurdere, i hvor lang tid reformen vil påvirke det daglige arbejde. Jeg tror dog, at vi har fundet vore egne ben, når vi er igennem Så har vi for eksempel behandlet nævningesager og småsager i et år. Parallelt må vi naturligvis sikre, at virksomhedskulturen følger med og kommer godt på plads. I Århus har retskredsreformen ikke medført sammenlægning af mange små retter. Overordnet set har vi måske derfor haft mere ro over processen end andre steder. Men vi har imidlertid skullet forandre os selv indefra, hvilket har været en sund proces. Tanja Johansen Overassistent i skifteretten Retten i Svendborg 1. Den største udfordring lige nu? Den største udfordring er, at vi er for få medarbejdere. Der skal knokles på for at få løst opgaverne især når der også er sygdom i afdelingen. 2. Det mest spændende lige nu? Der er ikke noget, der er særligt spændende lige nu, men jeg er meget glad for den kundekontakt, der er i jobbet. Jeg arbejder i skifteretten, og jeg kan godt lide, at jeg kan hjælpe de folk, der kommer, og som måske er i sorg. 3. Reformens påvirkning i dagligdagen? Reformen påvirker ikke mit arbejde så meget mere og tager heller ikke tid fra de almindelige opgaver. I starten mærkede jeg reformen ved, at systemerne ikke virkede optimalt, og der var mange nye kolleger, der skulle oplæres på grund af sammenlægningerne af byretterne. Eva Rasmussen Overassistent i fogedretten Retten i Svendborg 1. Den største udfordring lige nu? Den største udfordring er hele tiden at nå at følge med i sagsmængden. Vi har rigtig travlt. Samtidig er vi en lille afdeling med kun 5-6 medarbejdere, og nu er der én, der har forladt sin stilling, uden at der er kommet nogen anden i stedet, så det er noget, der kan mærkes. En anden udfordring er, at der er mange midlertidige stillinger her. Det skaber en vis utryghed blandt medarbejderne. 2. Det mest spændende lige nu? Det er en spændende udfordring at få fundet de hurtigste og bedste arbejdsgange. Jeg har tidligere arbejdet ved en lille ret, så efter at vi er blevet samlet her fra flere forskellige steder, har det seneste år handlet meget om at få ensrettet arbejdsgangene. Jeg er også glad for at have fået flere kolleger, og jeg synes, vi er gode til at hjælpe hinanden. 3. Reformens påvirkning i dagligdagen? Jeg mærker ikke så meget til reformen mere, men i starten var den skyld i, at vi ikke kunne arbejde effektivt. Mit kontor var for eksempel ikke møbleret, da jeg overtog det. Det tog lang tid, inden vi kom helt på plads. 10 Den nye retsbygning i Horsens blev indviet i efteråret Foto Station 1.

11 REFORM 11

12 GRØNLANDS RETSREFORM Grønland opruster retten En ny uddannelse for kredsdommere og forsvarere og en ny juridisk første instans. Grønland står over for den største reform af retsvæsnet siden 1950 erne. Af udviklingschef Gerd Sinding, Domstolsstyrelsen Grønland har sin egen retsplejelov og er derfor ikke umiddelbart omfattet af domstolsreformen i Danmark. Der har imidlertid igennem længere tid været enighed om, at der er behov for en ændring af det grønlandske retsvæsen, hvis det skal være tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det moderne grønlandske samfund. Justitsministeren nedsatte derfor allerede i 1994 en Grønlandsk Retsvæsenskommission, der nærmere skulle vurdere behovene i Grønland og komme med forslag til ændringer af den eksisterende ordning. Kommissionen afgav sin betænkning i Den 12. december 2007 fremsatte justitsministeren så et forslag til ændring af den grønlandske retsplejelov, der bygger på kommissionens forslag. Hvis lovforslaget vedtages, bliver der tale om den største samlede reform af det grønlandske retsvæsen siden 1950 erne. Reformen skal træde i kraft den 1. januar Lovforslaget lægger ikke umiddelbart op til en reduktion af antallet af retskredse i Grønland. Det er således hensigten, at de 18 nuværende retskredse skal fortsætte, men således at kredsdommerne kan placeres på større faste kontorsteder, der er fælles for flere retskredse. Ny kredsdommeruddannelse I Grønland er der i dag kun én juridisk uddannet dommer, landsdommeren i Grønland. De øvrige dommere i Grønland, kredsdommerne, er ikke jurister, men lægdommere, der typisk har et andet erhverv ved siden af arbejdet som kredsdommer. Kredsdommerordningen har sikret, at sager ved kredsretterne kan blive afgjort af dommere, der taler grønlandsk, og som har indgående kendskab til grønlandske forhold. I lovforslaget foreslås det, at den grønlandske kredsdommerordning fastholdes. Kredsdommerne skal fortsat ikke være jurister, men det skal tilstræbes, Hvis lovforslaget vedtages, bliver der tale om den største samlede reform af det grønlandske retsvæsen siden 1950 erne. at de som noget nyt ansættes på fuld tid. Desuden skal der etableres en kredsdommeruddannelse, der skal sikre, at kredsdommerne får den nødvendige uddannelse. Med henblik på at sikre, at der er uddannet det nødvendige antal kredsdommere, når loven træder i kraft, har Grønlands Landsret allerede i samarbejde med Domstolsstyrelsen etableret en kredsdommeruddannelse. Der er optaget 14 deltagere på uddannelsen, der består af syv moduler over tre år, og som afsluttes med en eksamen. 12

13 GRØNLANDS RETSREFORM Retten i Grønland eksisterer endnu ikke, så vi bringer i stedet et idyllisk billede af en hvalfangerbygd nord for Ilulissat. I lovforslaget foreslås det, at den grønlandske kredsdommerordning fastholdes. Retten i Grønland Landsdommeren i Grønland behandler i dag juridisk komplicerede sager, der ikke kan behandles i kredsretterne, og appelsager vedrørende kredsretternes afgørelser, desuden er landsdommeren den øverste ansvarlige for retterne i Grønland. Grønlands Landsret består af en retsafdeling og en vejledningsafdeling. Vejledningsafdelingen yder bistand til og rådgiver kredsdommerne og personalet i kredsretterne både generelt og konkret i de enkelte sager. Det foreslås, at der bliver oprettet en ny juridisk domstol i 1. instans Retten i Grønland der skal behandle juridisk komplicerede sager og varetage uddannelsen og vejledningen af kredsdommerne. Grønlands Landsret skal herefter alene behandle appelsager. Lovforslaget indeholder også bestemmelser om, at en række væsentlige retlige dokumenter skal oversættes til et sprog, som den pågældende kan forstå, og at der i øget omfang sker oversættelse af retlige dokumenter til grønlandsk. Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om etablering af en retshjælpsordning, fri proces og et retsafgiftssystem. Forsvarerne bliver uddannet I Grønland hedder en straffesag en kriminalsag. Rollen som forsvarer i kriminalsager varetages ofte af lægmænd. Som led i reformen er det imidlertid hensigten at styrke forsvaret blandt andet ved at indføre en forsvarerautorisation for personer, der har gennemført en ny forsvareruddannelse. Uddannelsen er ved at blive etableret. Den organiseres i første omgang af landsretten i Grønland. Det foreslås, at kriminelle kan pålægges en række foranstaltninger, der kan indplaceres efter strenghed på en såkaldt sanktionsstige, og som noget nyt bliver der mulighed for at idømme samfundstjeneste. Foranstaltninger afsones i en anstalt. Som hidtil foreslås anstalterne indrettet med åbne afdelinger. Men i alle anstalter bliver der også indrettet et halvlukket regi til dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Der skabes endvidere mulighed for, at dømte kan overføres til en lukket disciplinærafdeling, samt at kriminelle, der hidtil har været anbragt i Anstalten ved Herstedvester i Danmark, kan anbringes i en lukket forvaringsafdeling i Nuuk. 13

14 VIDEOAFHØRING Video giver kortere afstand til retten Danmarks Domstole har i efteråret 2007 gennemført et forsøgsprojekt med videoafhøring i retssager. Projektet har været en succes for både domstole og brugere og har samtidig vist sig at indeholde flere væsentlige sidegevinster for domstolenes arbejde og image. Af dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm En juni-morgen i 2007 samles en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Domstolsstyrelsen, byretterne og Devoteam Consulting på Stortorvet i Malmø. De fleste har forinden nydt den korte togtur fra København, medens disen slap sit tag i Øresund. Arbejdsgruppen skal på besøg hos Länsrätten för Skåne Län for at bese rettens videomødeudstyr og høre om erfaringerne med udstyret, idet et forsøgsprojekt med videomøder ved de danske byretter er i støbeskeen og skal gennemføres inden udgangen af Et tilsvarende projekt var gennemført i Sverige og havde banet vej for en regeringsbeslutning om implementering af videomødeudstyr ved samtlige svenske domstole. Norge var ved at gennemføre en tilsvarende forsøgsordning. Nu er turen kommet til Danmark, hvor retsplejeloven i forbindelse med domstolsreformen har fået indsat bestemmelser om anvendelse af videomøder i retten. Endvidere er Danmark internationalt forpligtet til at imødekomme udenlandske myndigheders begæringer om videoafhøringer. Svensk teknik foran Besøget i Malmø fandt sted i lensrettens nybygning, hvis indretning og udstyr hurtigt fremdrog suk af misundelse fra arbejdsgruppens deltagere med tanke på de bygningsforhold og manglende moderne udstyr, som hidtil havde været langt de fleste danske retter til del. Blandt andet var samtlige retssale og mødelokaler indrettet med AV-udstyr, telefonkonference- og tolkefaciliteter, og retssalene var udstyret med alarmanordninger for personalet, blot for at nævne standardudstyret. Flere retssale var tillige indrettet med videomødeudstyr, som arbejdsgruppen fik forevist. Den svenske løsning og de svenske erfaringer indgik som væsentlige elementer i afsættet for det danske forsøgsprojekt, hvor retterne i Glostrup, Hillerød og Århus og Københavns Byret samt Retten på Bornholm blev udpeget som forsøgsembeder. Endvidere skulle Nyborg Statsfængsel inddrages. I sommeren 2007 blev retningslinjerne for forsøgsprojektet nærmere tilrettelagt i samarbejde med en projektgruppe, hvor også advokater, anklagemyndigheden og andre eksterne aktører deltog. Tidsplanen var stram, men den holdt. Udstyret blev i slutningen af august sat op ved Retten i Glostrup og Retten på Bornholm som de første forsøgsembeder, og allerede mandag den 3. september 2007 kunne den første retssag med anvendelse af videomøde afholdes ved Retten på Bornholm med deltagelse af en part, der var mødt i et fjernafhøringsrum ved Retten i Glostrup. Efterfølgende har der været afholdt retsmøder i forskellige sagstyper på kryds og tværs mellem forsøgsembederne, efterhånden som udstyret er blevet opsat. Der har endvidere været afholdt flere simulerede retsmøder, for at retternes personale, brugere og projektgruppens deltagere kunne danne sig indtryk af udstyret og anvendelsesmulighederne. Det tekniske udstyr Lige fra projektets begyndelse blev der lagt vægt på, at videomødeudstyret skulle opsættes i retssalene på en 14 Retten i Horsens. Foto: Station 1.

15 VIDEOAFHØRING 15

16 VIDEOAFHØRING Retten i Horsens. Foto: Station 1. Der skulle med andre ord ikke ske kameraskift, når nogen tager ordet, først når nogen får ordet. Det er fortsat dommeren, der leder retsmødet. diskret og præsentabel måde så vidt muligt uden synlig kabling og under stor hensyntagen til retssalens funktion og eventuelle fredningsmæssige forhold. Udstyret skulle tage hensyn til retssalens scenografi og retshandlingens traditionelle dramaturgi. Endvidere var det et afgørende element, at udstyret skulle være let at betjene for dommeren eller protokolføreren. Blandt andet på grund af svenske erfaringer blev det på et tidligt tidspunkt fravalgt at anvende stemmestyrede kameraer. Der skulle med andre ord ikke ske kameraskift, når nogen tager ordet, først når nogen får ordet. Det er fortsat dommeren, der leder retsmødet. Ved Retten på Bornholm, Retten i Århus og i Københavns Byret er der i tre retssale blevet opsat to kameraer samt to lærreder og projektorer (Bornholm) eller to storskærme (Århus og København) samt mikrofoner ved dommeren, anklageren, forsvareren og i vidneskranken. Endvidere er der i retssalene blevet opsat en digital overhead og VGA-indgang for ekstern pc, således at man fra retssalen kan forevise et dokument for personen i fjernafhøringsrummet. Herudover er der i retssalene i Århus og på Bornholm installeret en DVD/VHS-afspiller. Det hele styres af dommeren eller protokolføreren med enkelte tryk på et letoverskueligt touch-panel, der grafisk gengiver retssalens opbygning. Ved samtlige forsøgsembeder er derudover opstillet et mobilt udstyr (på Bornholm dog fastmonteret) bestående af en fladskærm, kamera og mikrofon til brug i fjernafhøringsrum. Som led i forsøget er fjernafhøringsudstyret i Glostrup og Hillerød også blevet forsøgt anvendt som retssalsudstyr for at vurdere det mobile udstyrs anvendelsesmuligheder som nær-ende. Billed- og lydkvaliteten er generelt blevet vurderet som god. Det er samtidig blevet vurderet, at udstyret i retssale bør være fastmonteret. Det er nemmere at installere fast udstyr på en diskret og præsentabel måde og således, at det faste udstyr understøtter retsmødets dramaturgi. Samtidig kan alle i retssalen, herunder også tilhørere, følge videomødet. Herudover kan udstyret anvendes til AV-præsentationer, når det ikke anvendes til videomøder. Hvor det mobile udstyr har vist sine klare fordele som udstyr i fjernafhøringsrum, fordi det kan flyttes rundt mellem rettens forskellige venterum og kontorer, så har det mobile udstyr vist sig mindre hensigtsmæssigt som retssalsudstyr og kan derfor ikke erstatte den fulde retssalsløsning. Ud over at virke som et markant fremmedelement i retssalen kan udstyret ofte 16

17 VIDEOAFHØRING Touchpanel i Retten på Bornholm. kun forudindstilles til anvendelse i en bestemt retssal, eftersom kamerapositionerne ikke vil være de samme fra retssal til retssal afhængigt af retssalens størrelse, opbygning og møblering. Desuden kan tilhørere ikke følge videomødet på det mobile udstyr og udstyret kan ikke anvendes som AV-udstyr i samme omfang som det fastmonterede udstyr. De praktiske forsøg Eftersom retsplejelovens bestemmelser om videokonference endnu ikke er trådt i kraft, har det i forsøgsperioden været nødvendigt at indhente samtykke fra aktørerne i de enkelte sager. Det viste sig dog hurtigt ikke at være noget problem med undtagelse af en enkelt civil sag, hvor det manglende samtykke dog mest af alt havde karakter af et forsøg på trænering af sagen. I et enkelt tilfælde ville en arrestant ikke meddele samtykke til en fristforlængelse pr. videomøde, da han herved ville blive snydt for en adspredende tur uden for arresten; i det konkrete tilfælde en flyvetur frem og tilbage mellem København og Bornholm. I et enkelt tilfælde ville en arrestant ikke meddele samtykke til en fristforlængelse pr. videomøde, da han herved ville blive snydt for en adspredende tur uden for arresten; i det konkrete tilfælde en flyvetur frem og tilbage mellem København og Bornholm. I bestræbelserne på at udfinde sager, hvori videokonference med fordel kan anvendes, er der opnået gode erfaringer med senest på de forberedende retsmøder at gøre advokaterne opmærksomme på muligheden for videomøder. På Bornholm blev det mellem retten og anklagemyndigheden aftalt, at anklagemyndigheden allerede ved sagens fremsendelse til retten gør retten opmærksom på, hvorvidt en eller flere afhøringer i sagen egner sig til videomøder. For at koordinere forsøgsembedernes samarbejde omkring reservering af fjernafhøringsrummene, er der tilrettelagt en praktisk fremgangsmåde, hvorefter embederne på grundlag af et skema med nødvendige sagsoplysninger foretager reservationer hos hinanden. Retten, hvor fjernafhøringsrummet er beliggende, journaliserer reservationen som en subsidiær sag og udbetaler eventuel vidnegodtgørelse som i en almindelig subsidiær sag. Det vil senere blive overvejet at indrette sagsbehandlingssystemerne således, at embederne har adgang til direkte reservation af andre embeders fjernafhøringsrum. 17

18 VIDEOAFHØRING Det letoverskuelige og betjeningsvenlige touch-panel i retssalene viste sig hurtigt, at være af afgørende betydning for den positive modtagelse, som forsøgsprojektet har fået hos personalet ved forsøgsembederne. Med enkelte tryk kan dommeren eller protokolføreren skifte mellem de fastindstillede kamerapositioner eller foretage manuelle justeringer af både retssalens kameraer og kameraet i fjernafhøringsrummet. Mødedeltagerne har generelt oplevet en fin kontakt med personerne i den anden ende og har generelt ikke været i tvivl om, hvem kameraerne aktuelt pegede på. Videomødeformen giver dog også visse udfordringer. Da kameraet ikke kan placeres midt i lærredet/ skærmen, som man kigger på, kan parterne, der samtaler i videomødet ikke altid opnå direkte øjenkontakt med hinanden, og parterne er frataget følelsen af at være i samme lokale. Det er således blevet nævnt, at man kan få følelsen af at have en glasplade mellem parten i retssalen og parten i fjernafhøringsrummet. Retssikkerhed og it-sikkerhed Forsøgsembederne og de eksterne mødedeltagere har generelt vurderet retssikkerheden ved et videoretsmøde til at være lige så god som ved et almindeligt retsmøde i de sager, som i forsøgsperioden er blevet afholdt som videoretsmøder. Videoretsmødet vil dog til hver en tid kunne afbrydes og udsættes til et almindeligt retsmøde, hvis hensyn til retssikkerheden eller ordensmæssige hensyn konkret tilsiger det, for eksempel ved afhøringen af et centralt eller vrangvilligt vidne. Visse sagstyper skønnes kun sjældent egnede til videokonference, f.eks. forældremyndighedssager og værgemålssager eller andre personfølsomme sager, hvor den sædvanlige umiddelbarhed i retten er af væsentlig betydning. I øvrigt skønnes videomødeformen anvendelig i langt de fleste almindelige straffesager, herunder fristforlængelser, i civile sager, fogedsager og enkelte skiftesager. Dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm. Visse sagstyper skønnes kun sjældent egnede til videokonference, f.eks. forældremyndighedssager og værgemålssager eller andre personfølsomme sager, hvor den sædvanlige umiddelbarhed i retten er af væsentlig betydning. Ud fra it-sikkerhedsmæssige overvejelser kan videoretsmøder indtil videre kun finde sted indenfor domstolene, hvor der er etableret et lukket netværk til brug for netop videoretsmøderne. Det er imidlertid under overvejelse at give mulighed for etablering af eksterne fjernafhøringslokaler, for eksempel hos andre offentlige myndigheder og danske repræsentationer i udlandet eller hos advokater. Det kræver dog forinden grundige overvejelser og særlige løsninger. Det vil kunne medføre ubærlige troværdighedsproblemer for domstolene pludselig at opleve retshandlinger offentliggjort på for eksempel YouTube. Væsentlige sidegevinster Med installationen af lærreder/ storskærme, mikrofoner, digital overhead,dvd/vhs-afspiller og VGA-tilslutning for eksterne pc ere har forsøgsembederne med det faste videomødeudstyr i retssalen mulighed for også at tilbyde AV-præsentationer. Det er ikke længere så som så med rettens værdighed og offentligheden i retsplejen for tilhørerne, og politiet behøver ikke længere at komme trækkende med et gammelt billedrørsfjernsyn eller en bærbar PC med 15 skærm, som alle må samle sig omkring, når der skal afspilles en videosekvens. Anklageren kan nøjes med et elektronisk medium og afspille det på retssalens videoudstyr enten via retssalens DVD/ VHS-afspiller eller en bærbar pc fra sin egen pult. Der bliver ej heller længere trængsel omkring dommeren, når et rids eller andet skal forevises. Det kan forevises for alle tilstedeværende også tilhørerne ved anvendelse af overhead en. 18

19 VIDEOAFHØRING Det vil kunne medføre ubærlige troværdighedsproblemer for domstolene pludselig at opleve retshandlinger offentliggjort på for eksempel YouTube. Udstyret kan endvidere anvendes til videomøder internt ved retten mellem retssalen og rettens eget fjernafhøringsrum, hvilket navnlig har sin værdi i situationer, hvor den tiltalte i medfør af retsplejelovens 856, må føres uden for retssalen under en eller flere vidners forklaring. Når den tiltalte placeres i fjernafhøringsrummet, kan han fortsat følge retshandlingen direkte frem for at måtte nøjes med et referat af forklaringen. Denne anvendelse af systemet indebærer en forbedring af den tiltaltes retssikkerhed, og flere tiltalte har da også frafaldet deres protest mod at blive ført ud, når de er blevet vejledt om, at de fortsat kan følge retshandlingen. Økonomi, internationale forpligtelser og fremtiden Muligheden for videomøder har tilført forsøgsembederne et væsentligt redskab i bestræbelserne på at yde en fleksibel sagsbehandling til gavn for borgerne. Det har i flere sager vist sig muligt at foretage hurtigere berammelser og at undgå omberammelser, når vidner, herunder skønsmænd og lægekonsulenter samt tolke, ikke har måttet afse rejsetid til rejser på tværs af landet for at deltage ofte kortvarigt i et retsmøde, men i stedet har kunnet nøjes med en tur ned i den lokale byret. Samtidig er sagens parter blevet sparet udgifter til godtgørelse af rejsetid og tabt arbejdsfortjeneste. Allerede tidligt i forsøgsperioden stod det endvidere klart, at muligheden for videomøder i fristforlængelser kan indebære væsentlige lettelser i politiets transportopgaver. Derimod vil retterne næppe opleve besparelser i forbindelse med videomøderne. Et retsmøde vil ikke blive gennemført hurtigere, hvad enten en forklaring skal afgives i retssalen eller i et videomøde. En udrulning af videomødesystemet til samtlige retter afhænger derfor nu af, hvorvidt domstolene bevillingsmæssigt kan opnå den fornødne økonomiske ramme til formålet. Forsøgsprojektet er blevet gennemført sideløbende med mange andre udfordringer for domstolene i reformens første år. I hele forløbet har projektet dog mødt et stort og positivt engagement blandt forsøgsembedernes personale og eksterne aktører, hvilket sammenholdt med projektets gode resultater har haft en ikke uvæsentlig betydning for projektets succes og den positive presseomtale, der er blevet domstolene til del i anledning af projektet. I forbindelse med reformen flytter mange byretter i nye og moderne bygningsmæssige rammer. Indførelse af muligheden for videoafhøringer ved samtlige byretter vil bidrage væsentligt til, at byretterne også opfattes som moderne i teknisk henseende. Disen over byretternes tekniske formåen vil da for alvor lette, som disen lettede over Øresund en juni-morgen i Indførelse af muligheden for videoafhøringer ved samtlige byretter vil bidrage væsentligt til, at byretterne også opfattes som moderne i teknisk henseende. Domstolene på video Forsøgsprojektet er gennemført ved Retten på Bornholm, retterne i Glostrup, Hillerød og Århus samt Københavns Byret og Nyborg Statsfængsel. Videoafhøringer har fundet sted i straffesager, herunder fristforlængelser, civile sager, fogedsager og skiftesager. Forsøgsprojektet skulle belyse følgende forhold: Videomødeudstyrets kvalitet og implementering i retssalene Berammelse af videoretsmøder Afholdelse af videoretsmøder Retssikkerhed Sagstypers egnethed Påvirkning af domstolenes image Muligheden for videoafhøringer vil styrke retternes fleksibilitet ved berammelse af sager, medføre besparelser for domstolenes brugere, være uden retssikkerhedsmæssige problemer i langt de fleste sager, styrke domstolenes image og bringe Danmark i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm. 19

20 FORÆLDREANSVARSLOVEN BORGERNÆRE SAGER Forældremyndighed på nordsjællandsk Et samarbejde mellem retterne i Helsingør, Hillerød og Lyngby har ført frem til en ny måde at behandle sager om forældremyndighed på. Her skal et forberedende retsmøde i et særligt lokale fremme forligsdrøftelserne. Det betyder øget ressourceforbrug, men også afgørelser af højere kvalitet. Af dommer Britt Falster Klitgaard, Retten i Helsingør Forældreansvarsloven trådte i kraft 1. oktober sidste år. Som noget nyt kan retten bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed, træffe beslutning om barnets bopæl og blive bedt om også at tage stilling til spørgsmål om samvær. Hvad der er bedst for barnet, er altid et afgørende kriterium, og i alle forhold skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter. Den historiske udvikling af ændringerne i familielovgivningen viser, at gennem alle årene har det været lovgivers ønske, at det bør overlades forældrene at klare så meget som muligt selv. Ved den seneste lovændring tog Folketinget endda selvstændigt initiativ til at lovgive om fælles forældremyndighed. Loven lægger op til, at vi ved domstolene tænker nyt i forhold til, hvordan vi tilrettelægger den praktiske fremgangsmåde ved sagsforberedelsen. Det er ikke lovens ånd, at vi uden forligsbestræbelser afgør sagerne ved dom. Vi skal træffe afgørelser af en høj kvalitet og på en skånsom måde få oplyst og inddraget navnlig børnenes synspunkter. Børnene trives ikke, når forældrene er i konflikt. At skabe rammer, der kan fremme forligsmuligheder, der sætter forældrene i stand til selv at håndtere problemerne og etablere et samarbejde til bedste for barnet, er blevet en opgave ikke kun for statsforvaltningen, men også for domstolene. For at kvalificere og understøtte dommernes kunnen har vi ved retterne i Nordsjælland nedsat specialegrupper, så sager om forældremyndighed bliver behandlet af en mindre gruppe jurister ved hver ret. Juristerne holder jævnlige møder, hvor de drøfter, hvad der i de konkrete sager fungerede godt og mindre godt. Løbende justerer vi på praksis i takt med, at vi høster nye erfaringer og ny kunnen. Der er også etableret en kontaktgruppe mellem retterne med det formål at samarbejde og udveksle ideer på et bredere plan. Børnesagkyndige søges Vi har besluttet, at dommeren som udgangspunkt skal tale med de berørte børn, fra de er omkring seks til syv år. Der deltager altid en børnesagkyndig i samtalerne. Vi har et væsentligt større behov for at anvende børnesagkyndige i dag, end vi havde tidligere, og et af de første resultater af de tre retters samarbejde i kontaktgruppen var, da vi i oktober måned sidste år indrykkede en annonce i PsykologNyt. Retterne søgte i fællesskab efter interesserede i børnesagkyndigt samarbejde. Vi fik mange velkvalificerede ansøgere og udvalgte 24 børnesagkyndige. De blev delt i tre grupper med henblik på særligt at fungere som samarbejdspartner for én bestemt af de tre retter, men sådan at vi ved behov har mulighed for at trække også på de børnesagkyndige ved de andre retter. Samarbejdet med de børnesagkyndige blev indledt med et fællesmøde i december måned. Når vi modtager sager om forældremyndighed fra statsforvaltningen, er de stadig præget af reformvanskeligheder og derfor ofte mangelfuldt oplyst. Hvis parterne har advokat, vil vi derfor bede advokaten om et processkrift, og har parten ingen advokatbistand, skriver vi til parten selv og spørger, hvad han eller hun ønsker, at retten skal beslutte i sagen. En typisk sag vil herefter blive indledt med et forberedende retsmøde. I mødet deltager dommeren, en børnesagkyndig, parterne og eventuelt parternes advokater. Vi ønsker, at forældrene skal frem til dommeren og den børnesagkyndige, så vi kan kommunikere direkte med dem. Helst ser vi, at mor og far også begynder at tale med hinanden. I Helsingør og Hillerød har vi indrettet særlige mødelokaler til de forberedende retsmøder for at understøtte 20

21 FORÆLDREANSVARSLOVEN En samtale i en fiktiv sag om forældremyndighed. muligheden for forlig. I lokalet er et lille mødebord med plads til fire personer. Mor og far, dommeren og den børnesagkyndige tager plads ved bordet. Lidt væk fra bordet er der to stole med en lille pult foran. Her kan forældrenes eventuelle advokater tage plads. Vi har besluttet, at dommeren som udgangspunkt skal tale med de berørte børn, fra de er omkring seks til syv år. Halvdelen bliver forligt Når vi mødes til de forberedende møder, hilser vi på hinanden, og alle giver hånd. Det er dommeren, der leder mødet. Dommeren sikrer sig, at alle har samme bilag, og at alle har forstået hvilke påstande, der er i sagen. Under drøftelserne ved mødebordet vil det ofte være den børnesagkyndige, der stiller de fleste spørgsmål til forældrene. Typisk vil forældrene for eksempel blive bedt om at beskrive deres børn, eller fortælle om hvordan deres samarbejde har fungeret, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt, og hvad der skal der til, for at det igen kan fungere til bedste for barnet. Vi forsøger at få forældrene til at se fremad og finde en løsning på problemerne. Vi er meget bevidste om, at forældrene ikke skal have lejlighed til at nedgøre hinanden og på den måde optrappe konflikten. Ind imellem hører vi den kritik mod vores fremgangsmåde, at parterne oplever det forberedende møde i retten som en gentagelse af det møde, de lige har haft i statsforvaltningen. Det er imidlertid vores erfaring, at flere møder med parterne gør, at parterne rykker sig, og at der kan åbnes muligheder for forlig, som i sidste ende er det bedste for børnene. Derfor gør vi forsøget. Da forældreansvarsloven kun har været i kraft i få måneder, er det svært at udtale sig om statistik. Vores forsigtige gæt er dog, at bruger vi de nødvendige ressourcer, slutter vi omkring halvdelen af sagerne ved forlig. Bliver sagen ikke forligt på det første forberedende møde, skal der typisk være en børnesamtale. Inden vi siger farvel ved det forberedende møde, aftaler vi tidspunktet for børnesamtalen og for et efterfølgende retsmøde. Vi drøfter også med forældrene, hvordan barnet mest nænsomt bliver bragt til og fra retten. Drejebog om familiesager på vej Domstolsstyrelsen er i fuld gang med implementeringen af forældreansvarsloven, og har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet udarbejder forslag til arbejdsgange og nye tekster til sagsbehandlingssystemerne og hjemmesiden. I arbejdsgruppen deltager medarbejdere fra retterne og fra styrelsen. Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe under Domstolenes Samarbejdsforum, der har til formål at styrke samarbejdet mellem retterne, statsforvaltningerne, advokaterne og de børnesagkyndige. Repræsentanter for de nævnte grupper og for Familiestyrelsen deltager i denne gruppes arbejde. På baggrund af drøftelserne i de to grupper vil der blive udarbejdet en drejebog for behandling af familiesager. Drejebogen forventes færdig ultimo marts 2008 og vil bl.a. indeholde anbefalinger til, hvordan familiesager skal behandles ved domstolene. Den måde at behandle familiesagerne på, der beskrives her på siderne, har i den forbindelse været drøftet i grupperne. Grupperne har imidlertid også drøftet andre hensigtsmæssige måder at behandle sagerne på. På nuværende tidspunkt er der derfor endnu ikke taget stilling til, om den her beskrevne måde at behandle familiesager på vil være den, der vil blive anbefalet i drejebogen. 21

Nævnet under overfladen

Nævnet under overfladen Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig.

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

GRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE

GRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt 10. september 2016 Agenda Grønlands Domstoles organisation Første instans» Kredsretterne» Retten i Grønland Anden instans» Grønlands Landsret Fokuspunkter

Læs mere

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden:

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: 14. september 2007 EM 2007/51 Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 28. februar 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2006-740-0150 Dok.: KHE40397 N O T I T S om Ændringer af lovforslaget om en politi- og domstolsreform Denne notits

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET

HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Digital behandling af civile sager 2.0 (2018-2019) Brugen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Introduktion til advokatbranchen i Grønland

Introduktion til advokatbranchen i Grønland Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt Introduktion til advokatbranchen i Grønland Møde med Folketingets Retsudvalg den 10. september 2016 Advokatfuldmægtig Stine Dahl, advokat Rebekka Bisgaard

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015 Sag 182/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Næstved den 20. februar 2015 og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Velkommen til familieretten - når forældre går fra hinanden

Velkommen til familieretten - når forældre går fra hinanden Velkommen til familieretten - når forældre går fra hinanden Når forældre går fra hinanden, kan der opstå uenigheder. For eksempel om hvor børnene skal bo, eller hvor meget de skal se forældrene hver især.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side

Indholdsfortegnelse. Side Indholdsfortegnelse Side 1. Sammenfatning og overordnet vurdering 2 2. Perspektivering 2 3. Voldtægtssager 3 3.1 Baggrund for målsætningen 3 3.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2008 3 4. Voldssager

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Sønderborg. (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Sønderborg. (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING 2018 Retten i Sønderborg (bemærkninger til årsnøgletal) April 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 3 2.1: Effektivitet (aktivitet

Læs mere

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport Perspektivering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Bilagsrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Bilagsrapport

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Østre Landsret Præsidenten Den 17/3-2017 J.nr. 42A-ØL-1-16 Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AH fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den 7. juni 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AH fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den 7. juni 2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 434 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. juni 2017 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Sidsel Bøndergaard

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2014

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2014 Østre Landsret Præsidenten Den 18/2-2014 J.nr. 42A-ØL-1-13 Handlingsplan for Østre Landsret 2014 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 19. december 2006 1. Nye e-mailadresser 2. Nye regler på det familieretlige område 3. Nye regler om fri proces 4. Ændring i reglerne om retslister

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I HOLSTEBRO

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I HOLSTEBRO HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I HOLSTEBRO Handlingsplan for Retten i Holstebro 2014 Danmarks Domstole har for 2013-2018 fastlagt fire overordnede mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 16/11-2017 J.nr. 21A-ØL-1-13 Tillæg til Vejledning om behandling af civile sager ved landsretterne digital sagsbehandling Dette tillæg til Vejledning om behandling af civile

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 183/2014 A (advokat Stine Gry Johannesen) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)...

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2019 VESTRE LANDSRET

HANDLINGSPLAN 2019 VESTRE LANDSRET HANDLINGSPLAN 2019 VESTRE LANDSRET Bidrag til implementering af ændrede regler om behandling af de familieretlige sager og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Område Indsats Procesmål Resultatmål

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 27. maj 2016 Kontor: Koncernstyringskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2019 RETTEN I VIBORG

HANDLINGSPLAN 2019 RETTEN I VIBORG HANDLINGSPLAN 2019 RETTEN I VIBORG Bidrag til implementering af ændrede regler om behandling af de familieretlige sager og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Område Indsats Procesmål Resultatmål

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011 Sag 102/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Holbæk Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

Praktiske retningslinjer for fristforlængelsessager for sigtede i varetægtssurrogat på sikrede institutioner og retspsykiatriske afdelinger

Praktiske retningslinjer for fristforlængelsessager for sigtede i varetægtssurrogat på sikrede institutioner og retspsykiatriske afdelinger 26. september 2015/ver. 1.0 Praktiske retningslinjer for fristforlængelsessager for sigtede i varetægtssurrogat på sikrede institutioner og retspsykiatriske afdelinger Retningslinjerne er til brug for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 13/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Martin Simonsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. april

Læs mere

S T A T U S. for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene

S T A T U S. for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene S T A T U S for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldtægtssager... 3 2.1 Baggrund for

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. februar 2019 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager 1 11 1. PJECENS INDHOLD Fra den 1. april 2019 behandles familieretlige

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011. København, den 24. april 2012 Sagsnr. 2011 3838/MKJ/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X har klaget over, at advokat A har tilsidesat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. april 2019 Sag BS 37557/2018 HJR (1. afdeling) A (advokat Flemming Jensen) mod Kurator for I/S X under konkurs, advokat Trine Hasselbalch (selv) og Sag BS 37560/2018

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 16/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steen Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 5. september

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Politiklagemyndigheden behandler og træffer afgørelse i adfærdsklager og efterforsker sager, hvor der er

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

- 3 - Der fremlagdes videre af 27. november 2017 fra advokat Peter Biering, hvoraf fremgår:

- 3 - Der fremlagdes videre  af 27. november 2017 fra advokat Peter Biering, hvoraf fremgår: - 3 - Der fremlagdes videre e-mail af 27. november 2017 fra advokat Peter Biering, hvoraf fremgår: I besvarelse af Udlændingestyrelsens mail af d.d. kan jeg oplyse, at det efter Forsvarsministeriets opfattelse

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013

Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013 Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013 Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver herunder skifteret, fogedret og administration. Retten

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 26. februar 2019 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO Danmarks Domstole har frem til 2018 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg, den 25. november 2005

Folketinget Retsudvalget Christiansborg, den 25. november 2005 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 157 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg, den 25. november 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Besøg hos byretterne i Tårnby og Hvidovre onsdag

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 12/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Warrer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 12. juli 2011

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by]. København, den 25. april 2017 Sagsnr. 2016-2165/CSI 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede]

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere