Skoleplan for Mou Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplan for Mou Skole"

Transkript

1 Skoleplan for Mou Skole Værdiregelsæt Læringsgrundlag Eleverne skal opleve fællesskab i klasserne og i hold på tværs af årgangene, så den enkelte elev får udfordringer, der matcher kompetencerne. Derved støttes eleven i sin nærmeste udviklingszone og vil opleve glæde og meningsfuldhed i læringsprocessen. Undervisningens tilrettelæggelse Trivsel Miljø Vi skal opføre os så vi alle synes, det er rart at være på skolen. Evaluering Vi er en skole i konstant udvikling som gennem dialog og evaluering understøtter udviklingen af faglige såvel som menneskelige ressourcer. xx Vi udvikler inspirerende fysiske rammer, som skaber læring og livsglæde. April 2014

2 1. Vores skole i det fælles skolevæsen... 4 Kendetegnende for Mou Skole... 4 Værdiregelsæt... 5 Læringsgrundlag Skoleplansproces Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode... 9 Tema 1: Læring og faglig udvikling... 9 Tema 2: Alsidig udvikling Tema 3: Sundhed og trivsel Tema 4: Særlig indsats Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Tema 6: Ledelse og medarbejdere Tema 7: De fysiske rammer AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker Børne- og Ungepolitikken Inklusion i overgange Fra værested til lærested Incitamentsmodellen - Miljøråd Handleplan for arbejdet med Mou Skoles miljøtiltag Fælles indsatsområder Skolereformen Læring og undervisning Læsning Holddannelse Skak og Skydning Professionel vidensdeling IT og læring Den lokale skolekultur Udviklingsområder Forventninger til arbejdet i de selvstyrende teams Fasernes egne indsatsområder Indskolingen Mellemgruppen Udskolingen DUS Fakta om skolen Kvalitetsrapport Handleplan gældende fra april Bilag 1: Udpluk fra Sådan gør vi, oktober Bilag 2: Udvalgsarbejde nov. dec Udvalgets anbefalinger 15. jan Bilag 3: Procesplan for implementering af ny skolereform og arbejdstidsaftale Bilag 4 Kvalitetsrapport Mou skole 2013Ressourcer - skoledelen Ressourcer - skoledelen

3 Skoleplan april 2014 bygger videre på mål beskrevet i Skoleplan maj I foråret 2013 udarbejdede vi en model på Mou Skole for, hvordan vi i skoleåret med eksisterende rammer kan arbejde hen imod regeringens ny skolereform, som træder i kraft fra august Dermed ville vi sikre en gradvis overgang til helhedskolen til gavn for både elever og personale. De 3 overordnede mål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra august 2013 har vi forlænget skoledagen på Mou Skole, så den stort set modsvarer den skoledag, eleverne vil få i august Skemaerne rummer dels aktivitetstimer (der fra næste skoleår hedder understøttende undervisning) og en timelang middagspause. Det betyder, at indskolings- og mellemtrinseleverne går i skole til kl. 14 hver dag, mens eleverne i udskolingen har fri kl Under temaet Helhed i børn og unges hverdag er der en artikel i Sådan gør vi, oktober 2013 med titlen Øver sig på en længere skoledag, hvor den længere skoledag på Mou Skole bliver godt beskrevet (bilag 1). På pædagogisk rådsmøde d. 31. oktober 2013 har vi forholdt os til, hvad der er nyt/anderledes i skolereformen i forhold til det, vi allerede gør i indeværende skoleår. Der har været nedsat 7 udvalg, som i november december 2013 har arbejdet med det nye i skolereformen. Udvalgene har fremlagt deres anbefalinger (bilag 2) for pædagogisk råd d. 15. jan og skolebestyrelsen har fået anbefalinger og pæd.råds kommentarer til disse forelagt på møde d. 23. jan På møde i MED-udvalget d. 3. febr traf vi beslutning om, hvilke anbefalinger vi vil efterkomme. Der vil være tiltag, som kommer til at tage længere tid at få implementeret fx Bedre undervisning, hvor vi arbejder med Tydelige læringsmål og Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen, hvor udvalget arbejder med at udvikle en ny organisering i indskolingen, hvor eleverne i større omfang end nu vil blive inddelt på hold. I foråret 2014 vil udvalget bl.a. besøge andre skoler og hente inspiration til det videre arbejde. Hvordan vi vil leve op til kravene om Målopfølgning kommer først på plads omkring sommerferietiden, da vi afventer udspil fra Skoleudvalget ved Aalborg Kommune, som bliver sendt i høring indtil d. 4. juni Det, vi har på plads, er, at vi næste skoleår vil fortsætte med vores P-fagsordning, som vil komme til at rumme de nye fag Håndværk og Design og Madkundskab. Valgfag i kl. vil næste skoleår komme til at bestå af 2 perioder med 2 lektioners workshop og 2 perioder med 1 uges workshop ex. formiddag fra lektion. For at understrege at det handler om helhed vil vi næste skoleår udarbejde ugeplaner for børnene, hvor hele dagen fra kl (fredag kun til kl ) vil blive beskrevet. Vi vil som i år også have en 12-pause på en time, hvor eleverne får mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter (understøttende undervisning), som varetages af lærere og pædagoger samt andre aktører fx undervisningsassistenter og trivselsperson. UngeTeam og Giraf-venner skal fortsat inddrages i aktiviteterne. Vedr. mere idræt, motion og bevægelse kommer flg. til at gælde fra næste skoleår: -Eleverne skal have mulighed for at vælge aktiviteter i 12-pausen, som pædagoger/lærere/ UngeTeam m.fl. tilbyder. 3

4 -Eleverne skal som minimum have pulsen op 2 gange om ugen. -Eleverne skal have mulighed for aktive pauser i undervisningen, hvor de får rørt sig (Brain Breaks). I foråret 2014 forventer vi at få planer vedr. indretning af grupperum og personalearbejdspladser på plads, så vi kan komme med i Skoleforvaltningens første ansøgningsrunde vedr. centrale midler til dette. Ansøgningsfristen er d. 15. marts De problemstillinger vi mangler at forholde os til i forhold til skolereformen og ny arbejdstid vil blive drøftet i løbet af foråret Vi forventes ikke at have alt vedr. reformen på plads til august Det skal ikke gå hurtigere, end at vi hele tiden kan se meningen med de nye tiltag, som altid bør understøtte elevernes læring, så vi helhjertet og med fortsat stort engagement kan give børnene en god skoledag både i undervisnings- og fritidsdelen. 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Kendetegnende for Mou Skole Vi er en udviklingsorienteret skole, der konstant er i forandring på det pædagogiske felt, hvor vi udvikler og implementerer forskellige nye arbejdsformer i undervisningen. Skolens pædagogiske vision er, at medvirke til at udvikle livsduelige mennesker i samarbejde med forældrene. Mou skole modtager elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Der er 40 engagerede medarbejdere, der i fællesskab skaber rammerne om skolens samlede virksomhed. Skolen er faseopdelt: DUS, Indskoling, mellemgruppe og udskoling. Til hver fase er tilknyttet et selvstyrende team, som sammen tilrettelægger undervisningen og dagligdagen. Det giver en pædagogisk og faglig sparring, som prioriteres højt. Vi har i vores struktur fastholdt klasselærerprincippet og i indskolingen har alle klasser også tilknyttet en fast kontaktpædagog. Skolens fritidsordning er opdelt i DUS 1 for børnene i kl.. DUS 1½ for børnene i kl. og Dus II for børnene i kl., samt brobygning for børnene i 6. kl. For at sikre en god overgang fra børnehave til skole begynder de kommende børn i 0. kl. før skolestart i MiniDus i perioden martsjuli. Vi er praktikskole for UCN og SOSU Nord (PAU), hvilket betyder, at vi som skole kan følge med i den udvikling, der sker på lærer- og pædagoguddannelsen, og hele tiden være ajour med nye tiltag. Skolen ligger placeret i et område, hvor vi har et godt samarbejde med de lokale foreninger, hvor flere benytter skolens lokaler uden for skoletiden samt den åbne idrætslegeplads, som vi har etableret i samarbejde med de lokale foreninger. Vi befinder os midt i en smuk natur placeret mellem hav, mose og fjord, der indbyder til et rigt og varieret udendørs liv. Skolen har i en årrække arbejdet målrettet med elevernes trivsel. Det er et felt, der til stadighed har vores bevågenhed samtidig med, at der er sat fokus på udvikling af det faglige arbejde i skolen. Skolens hjemmeside bruges aktivt til at beskrive og informere om skolen for således at give et så levende billede af skolen og dens liv som overhovedet muligt. 4

5 Værdiregelsæt Ifølge Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen skal alle folkeskoler have et værdiregelsæt, som skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og angive retninger for god adfærd med fokus på trivsel og et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal derfor ifølge bekendtgørelsen også indeholde en antimobbestrategi. Vi nedsatte derfor et udvalg, som august 2013 har udarbejdet procesplan for arbejdet med skolens værdiregelsæt. Udvalget har udvalgt 5 værdier og beskrevet, hvad udvalget forstår ved de 5 værdier. I august/september 2013 har de selvstyrende teams drøftet udvalgets 5 værdier og skærpet forståelsen af disse, hvorefter udvalget september 2013 har lavet endelig beskrivelse af Mou Skoles værdier. På fællesmøde (skolens personale og skolebestyrelsen) d. 12. september 2013 har elever, forældre, teknisk personale, sekretær, trivselsperson, lærere, pædagoger og ledere drøftet og beskrevet værdier i praksis. Værdierne er efterfølgende blevet præsenteret på fællessamlinger (én værdi pr. fællessamling) i efteråret MED-udvalget har d. 22. oktober 2013 drøftet skolens ordensregler. Se Mou Skoles Værdiregelsæt godkendt af skolebestyrelsen d. 10. december Udvalgte værdier: Fælleskab Der ligger store livs- og læringsværdier i at være fælles om noget, hvilket er med til at skabe sammenhold og fællesskab. Vi giver vores elever følelsen af fællesskab om de sociale, men i høj grad også de faglige elementer i vores dagligdag. Vi bygger vores fællesskab på nære relationer, fælles værdier og forståelse. Ansvar På Mou skole mener vi, at begrebet er en vigtig værdi. Vi lærer vores elever ansvar i forhold til andre mennesker, grupper, naturen, skolens fysiske rammer og for egen læring og handling. Vi taler med og viser vores elever, hvordan dette ansvar skal forstås og forvaltes. Imødekommende og positive forventninger Ét af kendetegnene ved Mou Skole er den åben- og imødekommenhed man møder, når man træder ind ad døren. Alle hilser og er parat til at hjælpe. Også i alle andre sammenhænge mærkes denne imødekommenhed og det gælder, uanset om det er børnene indbyrdes, børn voksne og voksne - voksne. Alle forventer at blive modtaget og forstået på en positiv måde, og netop her ligger en af Mou Skoles forcer, for på vores skole får man opfyldt de positive forventninger, som man har til hinanden. Omsorgsfuld Vi er opmærksomme på andre mennesker ved at lytte og spørge ind til personen. Vi giver og modtager varme. Vi udvikler en omsorgsfuld dannelse og tager hensyn til den enkelte i respekt for fællesskabet. Ambitiøs Vi er ambitiøse og går efter det bedste både socialt og fagligt. Det enkelte individ lærer at vurdere, hvad der subjektivt er det bedste, og støttes i sin udvikling af egne ambitioner. Vi stiller kærlige og realistiske krav, udfordrer uden at knægte. Med en anerkendende tilgang støtter vi hinanden i vores ambitioner. 5

6 Læringsgrundlag Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at der skal skabes et lærende miljø, hvor elever og medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen skal forholde sig aktivt til hele sin virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer. Målet med læringsgrundlaget er at sætte fokus på, hvorledes der kan skabes et motiverende, alsidigt og rummeligt læringsmiljø, som fremmer elevernes udbytte af undervisningen både fagligt og socialt. Intentionerne med læringsgrundlaget er, at lærerne gennem skarpere fokus på og diskussion af forskellige læringsopfattelser herunder med inddragelse af nyere forskningsbaseret viden dels får øget deres viden om og forståelse af centrale faktorer i læringsmiljøet, dels opnår større bevidsthed omkring eget læringssyn og de didaktiske valg i lyset heraf. En sådan forstærket analyse af pædagogisk praksis skal danne baggrund for konkrete tiltag, der kan skabe større flow i barnets hele skoleliv, herunder overgangene mellem førskolegruppe, indskoling, mellemgruppe og udskoling. Læringsgrundlaget er inspireret af professor Knud Illeris læringstrekant, som indikerer, at læring har tre integrerede dimensioner, nemlig en 1) indholds-dimension, som vedrører det, der skal læres, 2) en psykodynamisk dimension, som vedrører de følelser, motivationer og holdninger, der er knyttet til læringen samt 3), en social dimension, som vedrører de sammenhænge og samspil, som læringen indgår i. Ingen af de tre dimensioner kan stå alene, men indgår på lige fod i dynamikken mellem læringens to processer, der består af samspilssituationen og den individuelle, psykologiske tilegnelsesproces. Indhold Drivkraft/motivation Sociale relationer Vi finder det meget centralt, at eleverne udvikler såvel faglige kompetencer som mere almene personlige og sociale tilværelseskompetencer, og gennem arbejdet med de tre dimensioner af læring, kan læreren ved at supplere med sin personlige stil og forholdemåde være med til at kvalificere et trygt og inspirerende læringsmiljø. Der skal knyttes en særlig kommentar til betydningen af den 3. dimension vedrørende sociale relationer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er stærkt styret af de relationer, de indgår i det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som psykologisk ilt og via den gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng: - se mig som den jeg er - vis mig hvem jeg kan blive 6

7 - lad mig være lige som dig - udfordr mig uden at knægte mig Ved seriøst at arbejde med disse elementer i samspillet med alle elever, vil det være muligt at arbejde inden for den enkeltes flow-zone, hvor der er optimal mulighed for læring og trivsel. Når udfordringer og kompetencer afvejes, og barnet støttes i sin nærmeste udviklingszone, vil det opleve glæde og meningsfuldhed ved skolearbejdet og læringsprocessen optimeres. Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres individuelle kompetencer. Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med problemer. På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger, analyser og refleksioner er nedenfor skitseret eksempler på hvordan vores pædagogiske praksis kan udmøntes: Relation: o Personalet skal være en rollemodel, der understøtter det sociale fællesskab såvel som det enkelte barns selvværd udvise tolerance, empati, respekt og interesse for den enkelte elev være tydelige voksne, som er med til at styrke det sociale klima skabe et trygt, meningsskabende og anerkendende miljø skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene udnytte det potentiale, der ligger i at arbejde på tværs af årgangene. Indhold: o Personalet skal give plads til at eleverne kan lære med forskellig grad af deltagelse benytte varierede arbejdsformer indtænke læringsstile i tilrettelæggelsen af undervisningen udvikle elevernes glæde ved at lære, således at de har lyst til at lære hele livet skabe et meningsfuldt læringsmiljø med udgangspunkt i fælles oplevelser og erfaringer skabe mening i undervisningen ved inddragelse af den verden vi lever i. 7

8 Motivation: o Personalet skal synliggøre at det er in at ville noget skabe fordybelse og deltagelse hos eleverne sørge for at eleverne får tilpassede udfordringer, der stimulerer fantasi, nysgerrighed og lyst til læring give eleverne valgmuligheder, som gør, at de kan udfolde sig og fordybe sig i det, de er optaget af sikre elevernes medbestemmelse med mulighed for ejerskab og medansvar give eleverne medindflydelse på indholdet stimulere elevernes nysgerrighed og undren Arbejdsmetoder, som vi anvender på Mou Skole Tema 1: Læring og faglig udvikling Maj 2009 November

9 2. Skoleplansproces Skolepolitikken for Aalborg Kommunale Skolevæsen er retningsgivende for skoleplanen. I foråret 2013 så det ud som om, at der var en ny Skolepolitik på vej. Denne blev imidlertid aldrig vedtaget politisk, hvorfor det fortsat er Fælles Skolebeskrivelse 2010, som er gældende. Vi har fra januar 2014 fået ny rådmand, Tina French Nielsen, og ny afdelingschef Jakob Ryttersgaard. Vibeke Lei Stoustrup er konstitueret skoledirektør indtil d. 1. april 2014, hvor Martin Østergaard Christensen tiltræder som ny skoledirektør. Hvert andet år plejer Skoleforvaltningen at drøfte sammenhængen mellem skoleplan, praksis og Skolepolitikken. Mou Skole har senest drøftet Skoleplan april 2011 med Skoleforvaltningen, som besøgte skolen d. 16. sept Derfor ser vi frem til at få Jakob Ryttersgaard på skolebesøg den 12. maj 2014 kl Hvert forår laver vi en skoleplan, som er med til at sikre, at vi får fulgt op på eksisterende mål og opstillet nye. Den løbende skole- og kompetenceudvikling foregår i pædagogisk råd, på koordinatormøder, DUS-personalemøder og i de selvstyrende teams, som løbende evaluerer deres arbejde. I Skoleplan 2015 vil MED-udvalget i højere grad blive inddraget. På midtvejsevalueringen d. 7. februar 2014 evaluerede de selvstyrende teams deres mål for faserne og opstillede nye mål, som et led i skoleplansprocessen. I år valgte vi at holde Midtvejsevalueringen i Hals fra fredag kl. 14 og indtil lørdag middag. Nye mål for er indskrevet i Skoleplan april 2014, som præsenteres og drøftes i pædagogisk råd d. 2. april og i skolebestyrelsen d. 7. april Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode 1 Daglig praksis i forhold til de 7 temaer i Fælles Skolebeskrivelse 2010 Tema 1: Læring og faglig udvikling Vi har fortsat haft fokus på elevernes inddragelse og medbestemmelse. Undervisningen og aktiviteterne på Mou Skole har været mangfoldige, meningsfyldte, interessevækkende og afvekslende. Det er vores indtryk, at arbejdsformer som Gulerodsmodellen, Cooperative Learning og projektarbejde har indvirket positivt på elevernes motivation for læring. I skoleåret ville vi med udgangspunkt i kendte arbejdsformer, primært i de selvstyrende teams, arbejde med: Hvordan kan vi opstille klare og tydelige læringsmål for den enkelte elev? Hvordan sikrer vi, at vi får taget højde for den enkelte elevs niveau, arbejdstempo og individuelle læringsstrategi? Hvordan får vi kontinuerligt fulgt op på den enkelte elevs læringsmål og opstillet nye? Hvordan sikrer vi, at eleverne føler sig ansvarliggjort, involveret og set? (at eleverne bliver deres egne didaktiske designere). 1 Skoleplan maj

10 På skoleårets første pædagogisk rådsmøde d. 12. august 2013 havde vi fået lektor v/ucn Annette Fiskalli til at give et oplæg om tydelige læringsmål med fokus på feedbackens betydning (John Hatties). Vi er 6 skoler, som er inviteret med til at deltage i et praksis innovationsprojekt i et samarbejde mellem UCN læreruddannelsen. Bag projektet står lektorerne Preben Olund Kirkegaard og Michael Ahrentz. De andre skoler tilknyttet projektet er: Klostermarksskolen, Gistrup Skole, Vester Mariendal Skole, Stolpedalsskolen og Tofthøjskolen. På Mou Skole arbejder Lotte S. Pedersen, Sanne M. Marcussen, Annette Kragelund, Alice G. Krag og Anne-Marie Kristiansen med tydelige læringsmål med udgangspunkt i danskfaget i samarbejde med lektorerne Søren Pjengaard og Hanne Bøgesvang, og Anette Neidhardt arbejder med tydelige læringsmål i faget Håndværk og Design i samarbejde med lektor Annette Fiskaali. Samlende for de praksisnære udfordringer i skolen er, hvordan fx John Hatties feedback model kan tages i anvendelse i den daglige undervisning, således at elevernes motivation løbende opretholdes. Det er givende for os, at vi har mulighed for at få koblet praksis med teori, som lektorerne bringer med ind i projektet. Inden 1. oktober 2014 vil de konkrete forbedringer, som projektet forventes at kunne bidrage med, blive beskrevet i en større artikel v/preben O. Kirkelund og Michael Arentz. Vi er blevet meget bedre til at sætte fokus på, hvad eleverne skal lære, og ikke længere blot sige, hvad de skal lave. Tydelig læringsmål og feedback vil dog fortsat være et indsatsområde, som vi skal arbejde med også som en naturlig udløber af skolereformens større fokus på målstyring. Tema 2: Alsidig udvikling Eks. på opbrydning af den skemalagte undervisning samt andre aktiviteter, som understøtter elevernes alsidige udvikling og fællesskabet på skolen april 13 8 elever deltog i Landsfinalen i Skolernes Skakdag i Lalandia i Billund 1. marts 13 Trivselsdag 1. marts 13 Temaarrangement for udskolingen 16. maj kl. på Dall Hede. Biologiværkstedet. 30. maj 13 Marked i DUS en 31. maj 13 Sidste skoledag 9. kl. Juni 13 Kulturskolens sommerafslutning på Mou Skole 26. juni 13 Dimissionsfest for 9. kl. på i Mou Hotel Uge 25 Emneugen blev aflyst pga. Lockouten i april juni 13 Åbent Hus Arrangement i samarbejde med Børnely. Inklusion i overgange 27. juni 13 Idrætsdag sept. 13 Ryste-sammen-tur i udskolingen. Atletikstævne og overnatning i spejderhytten i Dokkedal. 14. sept. 13 Klassekursus for børnehaveklassen og forældre. Opstart af Den gode klasse 24. sept kl. til naturfagsfestival i Aalborg Zoo 11. okt. 13 Skolernes motionsdag (trimdag) 24. okt. 13 Fernisering og salmesang i Mou Kirke v/2. klasse 31. okt. 13 Spil dansk dag 1. nov. 13 Fælles kæmmedag i indskolingen og i kl. 14. nov. 13 Skolefest. 6. kl. opførte musicalen Grease. 13. dec. 13 Lucia v/piger fra kl. 18. dec. 13 Julekoncert i Mou Kirke 10

11 7. jan kl. til Skolehåndboldstævne i Frejlev 15. jan dages-fest i indskolingen 6. febr. 14 Skolernes Skakdag - indskolingen 7. febr. 14 Skolernes Skakdag 14. febr. 14 Valentins fest i DUS en 3. marts 14 Fastelavnsfest i indskolingen 7. marts 14 Trivselsdag 7. marts 14 Temaarrangement for eleverne i udskolingen Status for elevrådets arbejde siden Skoleplan maj 2013 Elevrådet startede skoleåret med at være på kursus i elevrådsarbejde. Dette kursus har medført at vores næstformand, Sarah Bjørn, har deltaget i Danske Skoleelevers landskonference og Aktiv weekend (kursus i kommunikation), hvor Sarah blev kåret som dagens taler. Vi har på elevrådsmøder arbejdet med den nye skolereform. Elevrødderne er kommet med deres forslag til, hvordan en forlænget skoledag kan se ud og hvordan fagfaglige timer og understøttende undervisning kan placeres. I april 2014 vil der blive afholdt et møde på Klarup Skole om skolereformen. Mødet er for elevrådsrepræsentanter fra klasse i Skoleområde Øst. Fremadrettet skal vi arbejde med den Undervisningsmiljøvurdering, der blev gennemført i december 2013 og januar Elevrådet vil i foråret 2014 arbejde med at sætte gang i brugen af udendørs bordtennis og udendørs skak. Tema 3: Sundhed og trivsel Tiltag i skoleåret , som fremmer sundhed, bevægelse og trivsel: DUSén er nu certificeret som Idræts-/Bevægelses-DUS Vi indgik et samarbejde med Produktionsskolen på Mou Hotel om levering af sund mad til vores skolebod. Efter en nedgang i salget har vi nu lavet en ordning med Mou Hotel, hvor de leverer varm mad til skoleboden hver onsdag. Denne ordning kørte i januar, som et forsøg. Der blev solgt godt, så ordningen er nu permanent. Derudover har vi løssalg af sandwich. Vi er test-skole ifm. Projekt pengeløse skoler, så skoleboden kører nu med betaling med kort i stedet for kontanter. Anette Neidhardt og Martin Nielsen er i skoleåret 2013/2014 fortsat som en del af skoletjenesten med undervisning på Lille Vildmoscentret og i Lille Vildmose. Lokal sundhedspolitik Vi har pt. flg. politikker, som vi ønsker sammenskrevet til én politik: Retningslinier for kost, sundhed og trivsel på Mou Skole (okt. 2007) og Sundhedspolitik for Mou Skole (apr. 2010). Til dette har vi januar 2013 nedsat flg. udvalg, som består af lærere, pædagoger og repræsentanter fra skolebestyrelsen: Maria Toft, Anders Møller, Mariann Nygaard Gam, Gitte Raahauge, Bjarne Sørensen og Lena Nørgaard. Vi besluttede, at vi gerne ville lave en fælles sundhedspolitik for børnehaven Børnely, DUS og Skole, derfor udvidede vi udvalget til også at omfatte en pædagog, Louise Abildgaard, en forælder, Katrine Josefsen og leder, Inge Trude fra Børnely Udvalget har i 2013/2014 arbejdet på at lave en fælles sundhedspolitik for de tre institutioner. Et arbejde der munder ud i en politik, der på mange områder er ens, men som for selve kostområdet er diferentieret. Denne diferentierning har udvalget set, som en nødvendighed, idet vi har med forskellige børnegrupper at gøre. Udgivelsen af den fælles sundhedspolitik er udsat til den nye leder i Børnely er startet. 11

12 Undervisningsmiljøvurdering Vi har i december 2013 og januar 2014 lavet en ny undervisningsmiljøvurdering. En rigtig flot vurdering, der på alle parametre ligger over landsgennemsnittet. Den skal opfølges og behandles i elevråd og pædagogisk råd med udgangspunkt i en handleplan Miljø Trivsel Den 7. marts 2014 holdt vi igen trivselsdag. På trivselsdagene er der aktiviteter knyttet op til venskabsklasserne og 2. og 7. klasse får undervisning i førstehjælp. Skolens trivselsperson, Helle Drenth, er kontaktsperson til vores Giraf-venner, mæglere og skolebodspassere. Vi arbejder fortsat videre med skolens interne venskabsklasser. I indskolingen er der morgensang hver dag (undtagen den ugedag, hvor der er fællessamling for alle). I udskolingen samles eleverne til horisont 20 min. hver tirsdag og fredag. Sundhedsplejerske, Marie Hjort fik nyt job og blev erstattet af Birgitte Steffensen, som tidligere har været afløser for Marie. Trivselsforum Faste medlemmer af Trivselsforum er: Helle Drenth trivselsperson Janne Kolind Fuglsang psykolog v/ppr Sundhedsplejerske: Birgitte Steffensen Familierådgiver: Karina Haslund Jensen Mariann Nygaard Gam viceskoleleder Udskolingscafé med mulighed for hjælp til lektier v/nicolaj Schaumann Hver Onsdag kl Opstart september 2013 og indtil sommerferien Arrangør: Aalborg Ungdomsskole. Vinderne af Undervisningsmiljøprisen 2014: I kategorien Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler: Mou Skole Mou Skole har et UngeTeam, som består af frivillige fra 8. og 9. klasse, der fungerer som rollemodeller for de yngre elever. Ungeteamet deltager bl.a. i ture ud af skolen samt flere aktiviteter i både undervisning og pauserne. Det hele er støttet og coachet af SFO-personalet. Formålet med indsatsen har både været at give de ældre elever en mulighed for at fungere som rollemodeller, tage ansvar og blive synlige i skoledagen, samt skabe tættere bånd og fortrolighed mellem de forskellige årgange. Virkningen er meget positiv, de ældre elever bliver mere synlige og aktive. Og både de ældre og de yngre elevers skoledag er blevet sjovere. 12

13 Tema 4: Særlig indsats Vi arbejder fortsat med ABC-Intervention og efter Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov 2. Principperne er i dette skoleår blevet revideret og vedtaget af Skolebestyrelsen januar Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Vision Skole-hjem-samarbejdet skal skabe de bedste betingelser for den enkelte elev og elevgruppens udvikling. Skole-hjem-samarbejdet bygger på gensidig respekt for skolens kompetencer, faglige og sociale ansvar samt hjemmets kompetencer og forældreansvar. Skolebestyrelsen fik i forbindelse med skolebestyrelsesvalget 2010 godkendelse til at holde forskudte valg. I foråret 2012 blev Per Jensen, Lena Nørgaard og Hanne T. Albrechtsen ved fredsvalg valgt til skolebestyrelsen med tiltrædelse fra august Flg. forældre i skolebestyrelsen er på valg i foråret 2014: Henning Andreasen, Bjarne Sørensen, Eddie Steen Kofoed og Jette Kjærgaard. Den 24. februar 2014 har skolebestyrelsen mulighed for at indgive et høringssvar vedr. valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. De skal bl.a. tage stilling til muligheden for yderligere to pladser i skolebestyrelsen tildelt repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Repræsentanterne har stemmeret. Skoleforvaltningen foreslår også, at skolens DUS-leder indgår i skolebestyrelsen, men uden stemmeret. Skoleforvaltningens forslag er til høring i skolebestyrelserne indtil d. 25. februar og den 18. marts behandler Skoleudvalget forslaget. Skolebestyrelsens forretningsorden, referater fra møder, besluttede principper og retningslinjer m.m. kan ses på Skoleporten i menuen [Skolebestyrelsen]. For bl.a. at få mere information ud om skolebestyrelsens arbejde, skriver Per Jensen også korte resumer fra møderne på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsens årsberetning offentliggøres på skolens hjemmeside og præsenteres på efterårets forældremøder af skolebestyrelsesrepræsentanterne jf. beslutning i skolebestyrelsen. Tema 6: Ledelse og medarbejdere Ulla Nielsen blev 1. maj 2013 ansat som ny DUS-leder på Mou Skole. Anders Møller fik d. 1. november 2013 nyt job på Hals Skole. Ivan Jørgensen fra Hals Skole blev d. 1. november 2013 ansat på Mou Skole. Mia Møldrup, som kun havde 7½ lektion om ugen, stoppede på Mou Skole d. 10. december Mia fik et fuldtidsjob på VUC fra 1. januar For at få dækket Mia s timer ind måtte vi d. 16. december 2013 ændre lidt på fagfordelingen (Nicolaj fik bl.a. engelsk i 8. kl.) og skemaerne. Michael Kent Larsen fra UngAalborg og underviser på Fra værested til lærested fik i den forbindelse fra d. 16. december aktivitetstimer fordelt med 4 i 7. kl. og 2 i 9. kl. Dennis M. Kragh blev igen opereret i knæet d. 12. sept Mette J. F. Møller var vikar for Dennis, og da han fra d. 30. sept var delvis raskmeldt fortsatte Mette med at være vikar ca. 12 lektioner om ugen. Den 1. november 2013 fik Mette tilbudt et fuldtidsvikariat på Hals Skole, hvorfor Gitte Raahauge og Danny Ulrich Jensen fra 1. november 2013 og indtil vinterferien 2014 hver havde 4 lektioner i 1. kl. Efter juleferien fik Dennis mulighed for at forlænge sin delvise 2 Kan findes på Skoleporten i menuen [Undervisningen] [Undervisning af børn med særlige behov] 13

14 sygemelding, så d. 15. januar 2014, kunne vi ansætte Helene Lis Nørgaard med 11 lektioner om ugen. Michael Kent Larsen blev forhindret i at tage timer på Mou Skole om mandagen, da han skulle have et hold på Stationen v/ungaalborg, hvorfor Helene Lis Nørgaard yderligere fik 3 aktivitetstimer i 7. kl. fra d. 13. januar Helene kom således op på 14 lektioner om ugen fra uge 3. Minelle Bachau Jensen søgte om orlov fra d. 28. februar og indtil d. 31. juli 2014, for at bruge al sin tid på CrossFit by the Mill Nordjyllands største CrossFit center (tæt på Møllen i Aalborg). Det betyder, at Hanne G. Svendsen overtager klasselærerfunktionen i 5.a og Minelles timer bliver læst af Helene Lis Nørgaard, som kommer op på et fuldtidsskema, og Mia Vestergaard Andersen (3. års studerende), som skal have 10 lektioner om ugen. Teamsamarbejdet skal sikre en løbende kompetenceudvikling af skolens personale og dermed også skolens udvikling. I skoleåret har vi som forsøgsordning, for at får arbejdet mere jævnt fordelt i løbet af året og samtidig skabe rammer for videndeling, haft fast mødetid hver onsdag i tidsrummet og løst flg. opgaver: Samarbejde i de selvstyrende teams Samarbejde i fagteams Videndeling fx inklusion, pædagogisk it og faglig læsning jf. Skoleplan 2012 Vejledning af kolleger fx læsevejleder, testpilot og ressourcepersoner tilknyttet kompetencecentret Samarbejde med eksterne parter fx PPR, UU, familieafdelingen, sundhedsplejerske m.fl. Lærermøder Samarbejde om tilsynsopgaver Da vi fra august 2013 forlængede elevernes skoledag, kunne vi ikke længere holde fast mødetid om onsdagen kl. 13, da undervisningen først sluttede kl. 14 eller kl Vi besluttede derfor, at vi ville prøve at afholde teammøder, videndeling m.m. i 12-pausen. I skoleåret havde alle lærere fået tildelt 2 timer om ugen til teammøder. I fik alle lærere nu tildelt 2½ time om ugen (½ time i 5 dage). Modellen viste sig dog ikke at være særlig god. Lærerne gav udtryk for, at de oplevede deres arbejdsdage som meget hektiske og pressede. Derfor besluttede vi fra d. 16. december 2013, hvor vi i forvejen skulle lave om på fagfordeling og skemaer, at få de faste teammøder placeret i undervisningstiden mens gæstelærere (lærere fra andre faser) underviste eleverne. Indskolingsteamet har nu fast mødetid onsdag kl og udskolingsteamet onsdag kl Mellemgruppens team valgte at placere deres teammøde efter kl. 14, da indplacering af gæstelærer medførte nogle uhensigtsmæssige skemaer, så de nu har fast mødetid hver onsdag kl Den resterende halve time til teamsamarbejde pr. lærer bruges flittigt i 12-pausen, hvor der bl.a. foregår videndeling i forbindelse med pædagogisk IT. De mange ændringer ift. ansættelser og ændret model for afholdelse af teammøderne har medført mange skemaændringer. Dertil kommer, at vi i indeværende skoleår har haft en lille gruppe inklusionsbørn, som i perioder har haft nedsat skema. Udfordringen har været, at sikre tydelighed og struktur for eleverne, samtidig med at vi har måttet bytte om på lærere og pædagogers arbejdsfordeling. Øvelsen har været løbende at tilpasse skemaerne til elevernes aktuelle behov med fokus på elevernes læring. Mange lærere deltager i UCN s småkurser og også i år har vi oplevet større søgning til kurserne end vores kursusbudget desværre rækker til. Flg. lærere har været på UCN s ugekurser i skoleåret 2013/2014: Marianne Popp Andersen Læseundervisning, modul august 2013 Søren Schmidt og Britta Jensen Cooperative Learning. 4 dage i perioden 12/9 21/ Sanne Mølle Marcussen Mellemtrinets danskfag lige nu. Vinkler på dansk dec Hanne Gjerlev Svendsen Matematikindsats. I perioden 3. marts 2. maj

15 Vi søgt central pulje 3 om at få flg. på UCN s ugekurser: Jonna Thomsen Rundt om temaerne i bh.kl maj 2014 Maria Toft Rundt om danskundervisningen i kl november 2014 Flg. har været på den ordinære MED-uddannelse d. 6. februar 2014: Pia Andersen, Marianne Popp Andersen, Martin Nielsen, Ulla Nilsen og Maja Bodil Nielsen. Social kapital Samtlige medarbejdere skulle i perioden juni 2012 udfylde spørgeskemaer vedr. Social Kapital. Vi modtog 33 besvarelser ud af 40 mulige. Målingen viste Samarbejde: 70 Tillid og retfærdighed: 66 Vores samlede sociale kapital er på 68 (max. er 100). Opfølgning/evaluering på møde i MED i efteråret 2013 på baggrund af ny spørgeskemaundersøgelse (tallet for Social Kapital har det rykket sig?). Status i forhold til sidste år Svarprocent på 74%. Der er en svag nedgang i forhold til Social Kapital (Samarbejde, Tillid og Retfærdighed) på Mou Skole fra 68 til 65. Samlet må det konkluderes at der er en svag nedgang for den sociale kapital på Mou Skole. Vi skal i fællesskab sætte vores forventningsniveau. Desuden skal vi tænke ind at der stadig kan være mange forhold, som knytter sig til den enkelte medarbejders jobfunktion, der ikke kommer frem ved en måling. MED-udvalget har drøftet målingen og konkluderet, at der generelt er et godt samarbejde blandt kollegaer på Mou Skole, et godt samarbejde mellem afdelingerne på Mou Skole og et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Arbejdsmiljø Pr. 1. august 2013 er Pia Andersen tiltrådt arbejdsmiljøgruppen, som desuden består af Marianne Popp Andersen og Jette Hansen. Marianne Popp Andersen og Jette Hansen har deltaget i arbejdsmiljødagen d. 1. oktober 2013 i Gigantium. Tema Vold på arbejdspladsen. I slutningen af 2013 har vi lavet en ny klimamåling og en fysisk APV, samt opstillet en handleplan for den fysiske APV. Klimamålingen er blevet drøftet på Midtvejsevalueringen d. 7. febr og en ny handleplan for Klimamåling/Social Kapital opstillet på MED-udvalgsmøde d. 24. februar Ny handleplan for Social Kapital opstillet på møde i MED-udvalget d. 24. febr A. Vi skal blive bedre til at anvende 4-R-modellen B. Lederne skal skrive på Intra, når de er ude af huset (kalenderen) 3 Ansøgningsfristen er d. 12/ Vi forventer at få besked om evt. uddannelsesbevilling primo marts

16 Tema 7: De fysiske rammer Geometrisk legeplads er fortsat under udvikling. Flg. er sket siden sidste skoleplan maj 2013: med dør samt tilstødende flisebelægning. Flg. forventes udført i løbet af 2014: Montering af opvaskemaskine i DUS 2 remmer, legerum DUS odstøtter til stole i mellemgruppen eller indkøbe nye skillevæge (indskolingen) Flytte gashane i fysik og klargøring arbejdspladser i lokale bag fysik ylindere i døre, samt udskifte slidte A-nøgler Sandkasses ved DUS flyttes og der belægges med fliser. Fuglerede hænges op igen, basketplader repareres, stangtennis etableres (bold og snor) 2 riste - indgange DUS rdør repareres Indvendig vedligehold 2014 v/bent Larsen ( kr.) Renovering af klasselokale i mellemgruppen (nuværende 6. kl.) (udvendig vedligehold) r og evt. ny gulvbelægning fx i aula. Vi har fortsat et ønske om at få etableret ny ventilation med Genvex i klasselokalerne i mellemgruppen samt faglokaler i 76 afdelingen. Når vi har fået nyt asfalt på vores parkeringsplads, opstreges parkeringsbåse. Etablering af personalearbejdspladser, grupperum m.m. Vi søger central pulje (ansøgningsfrist d. 15. marts 2014) om flg.: 16

17 Etablering af glasbur på hems, som udvides, i indskolingsaulaen. Nyt dørparti ved indskolingen Gl. skolebod renoveres og indrettes med arbejdspladser til mellemgruppens team. Etablering af glasbur på hems på biblioteket. Vindeltrappe på biblioteket. Stole, borde, skabe/hylder til samtlige grupperum. Bløde møbler til personalerummet. Planer om etablering af solcelleanlæg på skolens tag er stillet i bero, da ny lovgivning på området gør, at der er stor usikkerhed i forhold til rentabilitet. AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR 2013 Regnskab 2013 Bevilling Korrigeret Forbrug Rest budget 2013 '13 Andre personaleudgifter Kørselsgodtgørelse - personale Telefongodtgørelse Uddannelse/kurser + studietur Vikar - rengøring Vikar - lærere. Rest efter konvertering til lærertimer: ca Tilkøb sekretær (excl. DUS' medfinansiering) Øvrige personaleudgifter (beklædning - TAP) Øvrige personaleudgifter (incl. tilskud personaleforen.) - Arbejdsmiljø Materialer og aktivitetsrettede udgifter Materialer (ikke tilknyttet afdeling) Arrangementer (ikke tilknyttet afdeling) Skolefest og tema. Kulturelle arr AOF (samarbejde støttet af skoleudvikling) Madordning Øvrige aktivitetsrettede udgifter. Interne overførelser fx VL Fra værested til lærested: 5 elever á kr Refusion fra UngAalborg 2*460 timer (lærer)+årsopgørelser Administrationsudgifter Kontorartikler m.v. (incl. fotokopiering og papir) Porto, Fragt, Intern postombringning Blade, aviser, tidsskrifter, faglitteratur Telefon Øvrige administrationsudgifter (Drift af central server) Møder, rejser og repræsentation Møder (incl. forældresamarbejde SKB)

18 Repræsentation + censorer + diverse Gebyrer m.m IT, Inventar og Materiel Anskaffelser/leje, leasing IT IT 0 Inventar (skolemøbler m.m.) Lockout-midler IT Anskaf. (ikke undervisningsbrug) Grunde og bygninger Energiudgifter afregning Indvendig vedligehold, varekøb m.m Udvendig vedligehold, varekøb m.m Vedligeholdelse af udenomsarealer incl. rep. legeplads Rengøring, varekøb m.m Vinduespolering, tj.yd. m/moms El- grunde og bygninger, brændsel og dr Varme fra andre lev.-bygn., brændsel og Vand- og Kloakafgift - grunde og bygninger tj.yd. m/moms Renovation - grunde og bygninger tj.yd Tek. Install., tj.yd, m/moms (alarmer, vedligehold vandautomat.) Øvrige bygningsdrift Trivselsgrupper incl. SSP Undervisningsudgifter Undervisningsmidler inkl. Copy-Dan ) Undervisningsmidler Afd. 1 (incl.bus til teater) Afd. 2 (incl. skolekomedie) Afd. 3: kr. incl. projektopgaver Copydan Billedkunst i Undervisningen Andel i fællessamling og refusion teater Husleje Gensidighedsaftalen Budgetpulje til fordeling (Buffer) Overført fra forrige budgetår Årsopgørelse Budget i alt incl. tillægsbevillinger Overskud på kr. overføres til Budget 2014 Regnskab 2013 DUS Bevilling Korrigeret budget Forbrug Rest Uddannelse Midtvejsevaluering og kursus m.m Andre personaleudgifter

19 Diverse Tjenestekørsel Vedligeholdelse Indvendig vedligehold af bygninger og rengøring Udenomsarealer Rengøring og måtterens Inventar Inventar IT Forplejning Morgenmad Medicin Beskæftigelse Materialer incl. DUS II Rep Mooncars Lejrskole, udflugter m.m Tur til Dokkedal m.m Arrangementer Administration Tlf. + Kontorartikler + Lægeerklæringer Faglitteratur m.m Fotokopiering m.m Gebyrer Møder, repræsentation m.m DUS II Indtægter 0 0 Brobygning 6. kl Drift af bus Drift af bus Tildelt Bevilling incl. tillægsbevillinger og fratrukket gensidighedsaftale, indkøb, besparelse ledelse og børnetalsregulering Overført fra budgetår Budget i alt Underskud på kr. overføres til DUS-budget Om budgettet og om budgetlægningsprocessen I december var der tidsfrist for budgetønsker til basisbudgettet for det kommende finansår. Disse ønsker indarbejdes i budgettet, som efterfølgende godkendes i MED-udvalg og Skolebestyrelse. I februar måned kom den endelige budgetudmelding fra forvaltningen, hvorefter budgetposterne korrigeres i forhold til særlige ønsker og det endelige budget udmeldes til personalet. Hver konto på budgettet har en budgetansvarlig, som godkender indkøb. Ved større køb indkaldes fagets fagudvalg, som sammen godkender indkøbet. Dette sker for at sikre en pædagogisk rød tråd i materialevalg. 19

20 Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker Politikker på Aalborg Kommunes hjemmeside: Børne- og Ungepolitikken - God start og overgange Inklusion i overgange Status Inklusion i Overgange Siden oktober 2012 har arbejdsgruppen arbejdet med projektet Inklusion i overgange. Arbejdsgruppen består af: Karina Larsen (Forældre i Børnehaven Børnely) Lone Lindstrøm (Pædagog i Børnehaven Børnely) Inge Trude (leder i Børnehaven Børnely) Hanne Albrechtsen (Forældre i Skolebestyrelsen) Jonna Thomsen (Børnehaveklasseleder, Mou Skole) Helle Drenth (Trivselsperson, Mou Skole) Mikkel Bondrup Skjødsholm (Pædagog, Mou DUS) Jette Hansen (Skoleleder, Mou Skole) Ulla Nielsen (DUSleder, Mou Skole fra 1. maj 2013) Projektet Inklusion i overgange, handlingstiltag jf. projektbeskrivelsen er evalueret på møde den 17. september Arbejdsgruppen har gennemført følgende tiltag: Den gode klasse opstartes mens børnene stadig går i Børnehavens ældstegruppe. Helle Drenth præsenterede ideen bag Den gode klasse ved Åbent Hus Dagen og på forældremøde i Børnehaven i januar Børnehaveklasseleder, DUSpædagog og Børnehavepædagog har været frikøbt til detektiv i hinandens praksis (i alt 24 timer fordelt på 9 dage). Fælles Åbent Hus Dag i Børnehave, Skole og DUS den 21. juni kl Målet med arrangementet var at præsentere det pædagogiske arbejde i Børnehave, og DUS og undervisningen i skolen. Desuden deltog Idrætsforeninger, FDF, Borgerforening, Kystby Samrådet, Mou Kirke, Ungdomsklubben med stande. Møde for Børnehavens ældstegruppe var ligeledes en del af Åbent Hus Dagen. I juni søgte Børnehaven Børnely, Mou Skole og DUS om midler til at fortsætte arbejdet med inklusion i overgange. Vi fik bevilget 7000 kr. til projektet i skoleåret Pengene er søgt og bevilget til at dække vikarudgifter, forplejning til møder og pædagogisk materiale i forbindelse med projektet. Formål: At skabe trygge og inkluderende rammer for børnene i overgangen mellem Børnehave, minidus og Skole. ( ) Vi ønsker at udarbejde en strategi for overgangen, hvor der lægges vægt på børnenes individuelle behov og inkluderende fællesskaber. Vi vil analysere forskellene mellem de forskellige institutioner for at skabe klarhed over indsatsområder. Disse indsatsområder skal danne baggrund for konkrete handlingstiltag som alle institutionerne skal varetage for at skabe sammenhæng for det enkelte barn. Helt konkret skal strategien skabe fokus på indsatsområder, som skal prioriteres for at det enkelte barn oplever en inkluderende overgang mellem Børnehave, MiniDUS og Skole. Forældrene er en vigtig medspiller i processen og skal inddrages gennem forældrebestyrelserne, for at sikre at forældrene bakker op om strategien. 20

21 Handlingstiltag 1. Videndeling, erfaringsudveksling og refleksion i ledergruppen 2. Analyse af de forskellige institutioners arbejdsgange i hverdagen 3. Faglig refleksion og analyse på tværs af institutionerne 4. Møde i styregruppen: Mål at planlægge og klarlægge indsatsområder 5. Høring af indsatsområder i personalegrupperne i Børnehave, DUS og Skole 6. Implementering af ny strategi 7. Opfølgning 8. Evaluering Ledelsen Børnely/Skole/DUS har mødtes to gange i efteråret 2013 for at have fælles drøftelser om inklusion i overgange. Formålet med ledelsesmøderne har været videndeling, erfaringsudveksling og refleksion i ledergruppen (jævnfør handlingstiltag, punkt 1). På baggrund af drøftelserne foreslog ledergruppen arbejdsgruppen at arbejde videre med Inklusion i overgange ud fra materialet Fælles om en god skolestart (EVA). Fælles om en god skolestart er et dialogredskab, der lægger op til samtale om det fælles afsæt for samarbejdet om børns overgange, og hvordan samarbejdet konkret skal udmøntes. Arbejdsgruppen bakkede op om forslaget og i februar måned 2014 har vi arbejdet med Fælles om en god skolestart i to dialoggrupper med personale fra Børnely/Skole/DUS. Formål med dialoggruppernes drøftelser har været faglig refleksion og analyse på tværs af institutioner (jævnfør handlingstiltag punkt 2 og 3). Opsamling fra dialoggruppemøderne, er sendt til arbejdsgruppen, og skal drøftes på arbejdsgruppemøde ultimo marts Dagsordenen for det kommende møde/arbejde er: Status: Hvor er vi nu? Forslag til og drøftelse af strategi for inklusion i overgange. Hvordan orienteres personalegrupperne og forældre om evt. ny strategi? Revidering af politikker og informations- materiale om samarbejde om overgange. Desuden har dialoggruppearbejdet peget på et stort behov for fælles drøftelser om skolemodenhed/skoleparathed og muligheden for at samarbejde om fælles møder og materiale i forbindelse med overgangen mellem Børnehave, Skole og DUS. Følgende dokumenter beskriver Inklusion i overgange nærmere, og kan fås ved henvendelse til un-skole@aalborg.dk : Projektansøgning/beskrivelse formål og begrundelse Procesplan Fælles om en god skolestart Opsamling Fælles om en god skolestart Mødereferater Fra værested til lærested er i tråd med Skole- og Kulturudvalgets - Ungestrategi - at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen - Trivselsindsatsen - forhindre dropout - Inklusion - mindre specialundervisning Kongerslevs Skole, Gudumholm Skole, Tofthøjskolen og Mou Skole har gældende for skoleåret indgået et partnerskab om VL, hvilket betyder, at vi betaler en fast pris for frit at kunne 21

Årsplan for 3.klasse

Årsplan for 3.klasse Årsplan for 3.klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15 12.45 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36 37

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen 2014-2015 Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen 2014-2015 2014 Uge Dato Aktivitet Første skoledag. Alle møder kl. 9.00. 33 Ma. 11. aug. Indskoling får fri kl. 11.30 34 Fr. 22. aug. Skolefotografering Fr.

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2013/2014 Nr. 5 Kalenderen skoleåret 2014 2015 Skolens aktivitetskalender kan ses på forældreintra og skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk/fo Ferieplan for

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skoleplan for Mou Skole

Skoleplan for Mou Skole Skoleplan for Mou Skole Værdigrundlag Læringsgrundlag Eleverne skal opleve fællesskab i klasserne og i hold på tværs af årgangene, så den enkelte elev får udfordringer, der matcher kompetencerne. Derved

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

40 41 Emneuge i indskolingen motion og kend hinanden.

40 41 Emneuge i indskolingen motion og kend hinanden. Årsplan for 3. Klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 Fr. 17. aug.?? Skolefotografering kl. 8.15-12.45?? 34 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Årsplan for 2. klasse

Årsplan for 2. klasse Årsplan for 2. klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15-12.45 (kun ulige klasser) 35 Ti. 28. aug. Forældremøde

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...

Læs mere

Årsplan for 7. klasse 2013-2014

Årsplan for 7. klasse 2013-2014 2013 Årsplan for 7. klasse 2013-2014 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 12. aug. Første skoledag kl. 9.00-11.30 34 Fr. 16. aug. Skolefotorgrafering 0., 1., 3., 5., 7. og 9. kl. 35 Ma. 26. aug. Fælles forældremøde

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Årsplan for 5.klasse 2014-2015

Årsplan for 5.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 5.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 To. 14.aug. Forældremøde i 5.kl. 34 To. 21.aug. Fr.22.aug. Skolefotografering (0.kl.,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Årsplan for 4. klasse

Årsplan for 4. klasse Årsplan for 4. klasse 2012-2013 2012 UGE DATO AKTIVITET P-FAG 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 Basisperiode 1 i fagene: 34 Fr. 17. aug. Skolefotografering kl. 8.15-12.45 35 Ti. 28.aug.

Læs mere

Årsberetning Urbanskolen, skoleåret 2016/2017

Årsberetning Urbanskolen, skoleåret 2016/2017 Årsberetning Urbanskolen, skoleåret 2016/2017 Til alle forældre på Urbanskolen Som et nyt tiltag vil skolebestyrelsen på Urbanskolen fremlægge en årsberetning for det forløbne skoleår. Vi håber, at du

Læs mere

Værdiregelsæt for Mou Skole

Værdiregelsæt for Mou Skole Værdiregelsæt for Mou Skole VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN skoleåret /1

SKOLEBESTYRELSEN skoleåret /1 SKOLEBESTYRELSEN skoleåret 2017-18/1 Tid: Tirsdag den 29. august 2017, kl. 19.00 21.30 Sted: Strøbyskolen 1. sal Fraværende: Jacob og Bjarne og Emil fra elevrådet Ordstyrer: Ulf og Ulla Referat Referatet

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Se hjemmesiden:

Se hjemmesiden: Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere