Skoleplan for Mou Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplan for Mou Skole"

Transkript

1 Skoleplan for Mou Skole Værdiregelsæt Læringsgrundlag Eleverne skal opleve fællesskab i klasserne og i hold på tværs af årgangene, så den enkelte elev får udfordringer, der matcher kompetencerne. Derved støttes eleven i sin nærmeste udviklingszone og vil opleve glæde og meningsfuldhed i læringsprocessen. Undervisningens tilrettelæggelse Trivsel Miljø Vi skal opføre os så vi alle synes, det er rart at være på skolen. Evaluering Vi er en skole i konstant udvikling som gennem dialog og evaluering understøtter udviklingen af faglige såvel som menneskelige ressourcer. xx Vi udvikler inspirerende fysiske rammer, som skaber læring og livsglæde. April 2014

2 1. Vores skole i det fælles skolevæsen... 4 Kendetegnende for Mou Skole... 4 Værdiregelsæt... 5 Læringsgrundlag Skoleplansproces Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode... 9 Tema 1: Læring og faglig udvikling... 9 Tema 2: Alsidig udvikling Tema 3: Sundhed og trivsel Tema 4: Særlig indsats Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Tema 6: Ledelse og medarbejdere Tema 7: De fysiske rammer AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker Børne- og Ungepolitikken Inklusion i overgange Fra værested til lærested Incitamentsmodellen - Miljøråd Handleplan for arbejdet med Mou Skoles miljøtiltag Fælles indsatsområder Skolereformen Læring og undervisning Læsning Holddannelse Skak og Skydning Professionel vidensdeling IT og læring Den lokale skolekultur Udviklingsområder Forventninger til arbejdet i de selvstyrende teams Fasernes egne indsatsområder Indskolingen Mellemgruppen Udskolingen DUS Fakta om skolen Kvalitetsrapport Handleplan gældende fra april Bilag 1: Udpluk fra Sådan gør vi, oktober Bilag 2: Udvalgsarbejde nov. dec Udvalgets anbefalinger 15. jan Bilag 3: Procesplan for implementering af ny skolereform og arbejdstidsaftale Bilag 4 Kvalitetsrapport Mou skole 2013Ressourcer - skoledelen Ressourcer - skoledelen

3 Skoleplan april 2014 bygger videre på mål beskrevet i Skoleplan maj I foråret 2013 udarbejdede vi en model på Mou Skole for, hvordan vi i skoleåret med eksisterende rammer kan arbejde hen imod regeringens ny skolereform, som træder i kraft fra august Dermed ville vi sikre en gradvis overgang til helhedskolen til gavn for både elever og personale. De 3 overordnede mål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra august 2013 har vi forlænget skoledagen på Mou Skole, så den stort set modsvarer den skoledag, eleverne vil få i august Skemaerne rummer dels aktivitetstimer (der fra næste skoleår hedder understøttende undervisning) og en timelang middagspause. Det betyder, at indskolings- og mellemtrinseleverne går i skole til kl. 14 hver dag, mens eleverne i udskolingen har fri kl Under temaet Helhed i børn og unges hverdag er der en artikel i Sådan gør vi, oktober 2013 med titlen Øver sig på en længere skoledag, hvor den længere skoledag på Mou Skole bliver godt beskrevet (bilag 1). På pædagogisk rådsmøde d. 31. oktober 2013 har vi forholdt os til, hvad der er nyt/anderledes i skolereformen i forhold til det, vi allerede gør i indeværende skoleår. Der har været nedsat 7 udvalg, som i november december 2013 har arbejdet med det nye i skolereformen. Udvalgene har fremlagt deres anbefalinger (bilag 2) for pædagogisk råd d. 15. jan og skolebestyrelsen har fået anbefalinger og pæd.råds kommentarer til disse forelagt på møde d. 23. jan På møde i MED-udvalget d. 3. febr traf vi beslutning om, hvilke anbefalinger vi vil efterkomme. Der vil være tiltag, som kommer til at tage længere tid at få implementeret fx Bedre undervisning, hvor vi arbejder med Tydelige læringsmål og Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen, hvor udvalget arbejder med at udvikle en ny organisering i indskolingen, hvor eleverne i større omfang end nu vil blive inddelt på hold. I foråret 2014 vil udvalget bl.a. besøge andre skoler og hente inspiration til det videre arbejde. Hvordan vi vil leve op til kravene om Målopfølgning kommer først på plads omkring sommerferietiden, da vi afventer udspil fra Skoleudvalget ved Aalborg Kommune, som bliver sendt i høring indtil d. 4. juni Det, vi har på plads, er, at vi næste skoleår vil fortsætte med vores P-fagsordning, som vil komme til at rumme de nye fag Håndværk og Design og Madkundskab. Valgfag i kl. vil næste skoleår komme til at bestå af 2 perioder med 2 lektioners workshop og 2 perioder med 1 uges workshop ex. formiddag fra lektion. For at understrege at det handler om helhed vil vi næste skoleår udarbejde ugeplaner for børnene, hvor hele dagen fra kl (fredag kun til kl ) vil blive beskrevet. Vi vil som i år også have en 12-pause på en time, hvor eleverne får mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter (understøttende undervisning), som varetages af lærere og pædagoger samt andre aktører fx undervisningsassistenter og trivselsperson. UngeTeam og Giraf-venner skal fortsat inddrages i aktiviteterne. Vedr. mere idræt, motion og bevægelse kommer flg. til at gælde fra næste skoleår: -Eleverne skal have mulighed for at vælge aktiviteter i 12-pausen, som pædagoger/lærere/ UngeTeam m.fl. tilbyder. 3

4 -Eleverne skal som minimum have pulsen op 2 gange om ugen. -Eleverne skal have mulighed for aktive pauser i undervisningen, hvor de får rørt sig (Brain Breaks). I foråret 2014 forventer vi at få planer vedr. indretning af grupperum og personalearbejdspladser på plads, så vi kan komme med i Skoleforvaltningens første ansøgningsrunde vedr. centrale midler til dette. Ansøgningsfristen er d. 15. marts De problemstillinger vi mangler at forholde os til i forhold til skolereformen og ny arbejdstid vil blive drøftet i løbet af foråret Vi forventes ikke at have alt vedr. reformen på plads til august Det skal ikke gå hurtigere, end at vi hele tiden kan se meningen med de nye tiltag, som altid bør understøtte elevernes læring, så vi helhjertet og med fortsat stort engagement kan give børnene en god skoledag både i undervisnings- og fritidsdelen. 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Kendetegnende for Mou Skole Vi er en udviklingsorienteret skole, der konstant er i forandring på det pædagogiske felt, hvor vi udvikler og implementerer forskellige nye arbejdsformer i undervisningen. Skolens pædagogiske vision er, at medvirke til at udvikle livsduelige mennesker i samarbejde med forældrene. Mou skole modtager elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Der er 40 engagerede medarbejdere, der i fællesskab skaber rammerne om skolens samlede virksomhed. Skolen er faseopdelt: DUS, Indskoling, mellemgruppe og udskoling. Til hver fase er tilknyttet et selvstyrende team, som sammen tilrettelægger undervisningen og dagligdagen. Det giver en pædagogisk og faglig sparring, som prioriteres højt. Vi har i vores struktur fastholdt klasselærerprincippet og i indskolingen har alle klasser også tilknyttet en fast kontaktpædagog. Skolens fritidsordning er opdelt i DUS 1 for børnene i kl.. DUS 1½ for børnene i kl. og Dus II for børnene i kl., samt brobygning for børnene i 6. kl. For at sikre en god overgang fra børnehave til skole begynder de kommende børn i 0. kl. før skolestart i MiniDus i perioden martsjuli. Vi er praktikskole for UCN og SOSU Nord (PAU), hvilket betyder, at vi som skole kan følge med i den udvikling, der sker på lærer- og pædagoguddannelsen, og hele tiden være ajour med nye tiltag. Skolen ligger placeret i et område, hvor vi har et godt samarbejde med de lokale foreninger, hvor flere benytter skolens lokaler uden for skoletiden samt den åbne idrætslegeplads, som vi har etableret i samarbejde med de lokale foreninger. Vi befinder os midt i en smuk natur placeret mellem hav, mose og fjord, der indbyder til et rigt og varieret udendørs liv. Skolen har i en årrække arbejdet målrettet med elevernes trivsel. Det er et felt, der til stadighed har vores bevågenhed samtidig med, at der er sat fokus på udvikling af det faglige arbejde i skolen. Skolens hjemmeside bruges aktivt til at beskrive og informere om skolen for således at give et så levende billede af skolen og dens liv som overhovedet muligt. 4

5 Værdiregelsæt Ifølge Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen skal alle folkeskoler have et værdiregelsæt, som skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og angive retninger for god adfærd med fokus på trivsel og et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal derfor ifølge bekendtgørelsen også indeholde en antimobbestrategi. Vi nedsatte derfor et udvalg, som august 2013 har udarbejdet procesplan for arbejdet med skolens værdiregelsæt. Udvalget har udvalgt 5 værdier og beskrevet, hvad udvalget forstår ved de 5 værdier. I august/september 2013 har de selvstyrende teams drøftet udvalgets 5 værdier og skærpet forståelsen af disse, hvorefter udvalget september 2013 har lavet endelig beskrivelse af Mou Skoles værdier. På fællesmøde (skolens personale og skolebestyrelsen) d. 12. september 2013 har elever, forældre, teknisk personale, sekretær, trivselsperson, lærere, pædagoger og ledere drøftet og beskrevet værdier i praksis. Værdierne er efterfølgende blevet præsenteret på fællessamlinger (én værdi pr. fællessamling) i efteråret MED-udvalget har d. 22. oktober 2013 drøftet skolens ordensregler. Se Mou Skoles Værdiregelsæt godkendt af skolebestyrelsen d. 10. december Udvalgte værdier: Fælleskab Der ligger store livs- og læringsværdier i at være fælles om noget, hvilket er med til at skabe sammenhold og fællesskab. Vi giver vores elever følelsen af fællesskab om de sociale, men i høj grad også de faglige elementer i vores dagligdag. Vi bygger vores fællesskab på nære relationer, fælles værdier og forståelse. Ansvar På Mou skole mener vi, at begrebet er en vigtig værdi. Vi lærer vores elever ansvar i forhold til andre mennesker, grupper, naturen, skolens fysiske rammer og for egen læring og handling. Vi taler med og viser vores elever, hvordan dette ansvar skal forstås og forvaltes. Imødekommende og positive forventninger Ét af kendetegnene ved Mou Skole er den åben- og imødekommenhed man møder, når man træder ind ad døren. Alle hilser og er parat til at hjælpe. Også i alle andre sammenhænge mærkes denne imødekommenhed og det gælder, uanset om det er børnene indbyrdes, børn voksne og voksne - voksne. Alle forventer at blive modtaget og forstået på en positiv måde, og netop her ligger en af Mou Skoles forcer, for på vores skole får man opfyldt de positive forventninger, som man har til hinanden. Omsorgsfuld Vi er opmærksomme på andre mennesker ved at lytte og spørge ind til personen. Vi giver og modtager varme. Vi udvikler en omsorgsfuld dannelse og tager hensyn til den enkelte i respekt for fællesskabet. Ambitiøs Vi er ambitiøse og går efter det bedste både socialt og fagligt. Det enkelte individ lærer at vurdere, hvad der subjektivt er det bedste, og støttes i sin udvikling af egne ambitioner. Vi stiller kærlige og realistiske krav, udfordrer uden at knægte. Med en anerkendende tilgang støtter vi hinanden i vores ambitioner. 5

6 Læringsgrundlag Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at der skal skabes et lærende miljø, hvor elever og medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen skal forholde sig aktivt til hele sin virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer. Målet med læringsgrundlaget er at sætte fokus på, hvorledes der kan skabes et motiverende, alsidigt og rummeligt læringsmiljø, som fremmer elevernes udbytte af undervisningen både fagligt og socialt. Intentionerne med læringsgrundlaget er, at lærerne gennem skarpere fokus på og diskussion af forskellige læringsopfattelser herunder med inddragelse af nyere forskningsbaseret viden dels får øget deres viden om og forståelse af centrale faktorer i læringsmiljøet, dels opnår større bevidsthed omkring eget læringssyn og de didaktiske valg i lyset heraf. En sådan forstærket analyse af pædagogisk praksis skal danne baggrund for konkrete tiltag, der kan skabe større flow i barnets hele skoleliv, herunder overgangene mellem førskolegruppe, indskoling, mellemgruppe og udskoling. Læringsgrundlaget er inspireret af professor Knud Illeris læringstrekant, som indikerer, at læring har tre integrerede dimensioner, nemlig en 1) indholds-dimension, som vedrører det, der skal læres, 2) en psykodynamisk dimension, som vedrører de følelser, motivationer og holdninger, der er knyttet til læringen samt 3), en social dimension, som vedrører de sammenhænge og samspil, som læringen indgår i. Ingen af de tre dimensioner kan stå alene, men indgår på lige fod i dynamikken mellem læringens to processer, der består af samspilssituationen og den individuelle, psykologiske tilegnelsesproces. Indhold Drivkraft/motivation Sociale relationer Vi finder det meget centralt, at eleverne udvikler såvel faglige kompetencer som mere almene personlige og sociale tilværelseskompetencer, og gennem arbejdet med de tre dimensioner af læring, kan læreren ved at supplere med sin personlige stil og forholdemåde være med til at kvalificere et trygt og inspirerende læringsmiljø. Der skal knyttes en særlig kommentar til betydningen af den 3. dimension vedrørende sociale relationer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er stærkt styret af de relationer, de indgår i det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som psykologisk ilt og via den gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng: - se mig som den jeg er - vis mig hvem jeg kan blive 6

7 - lad mig være lige som dig - udfordr mig uden at knægte mig Ved seriøst at arbejde med disse elementer i samspillet med alle elever, vil det være muligt at arbejde inden for den enkeltes flow-zone, hvor der er optimal mulighed for læring og trivsel. Når udfordringer og kompetencer afvejes, og barnet støttes i sin nærmeste udviklingszone, vil det opleve glæde og meningsfuldhed ved skolearbejdet og læringsprocessen optimeres. Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres individuelle kompetencer. Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med problemer. På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger, analyser og refleksioner er nedenfor skitseret eksempler på hvordan vores pædagogiske praksis kan udmøntes: Relation: o Personalet skal være en rollemodel, der understøtter det sociale fællesskab såvel som det enkelte barns selvværd udvise tolerance, empati, respekt og interesse for den enkelte elev være tydelige voksne, som er med til at styrke det sociale klima skabe et trygt, meningsskabende og anerkendende miljø skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene udnytte det potentiale, der ligger i at arbejde på tværs af årgangene. Indhold: o Personalet skal give plads til at eleverne kan lære med forskellig grad af deltagelse benytte varierede arbejdsformer indtænke læringsstile i tilrettelæggelsen af undervisningen udvikle elevernes glæde ved at lære, således at de har lyst til at lære hele livet skabe et meningsfuldt læringsmiljø med udgangspunkt i fælles oplevelser og erfaringer skabe mening i undervisningen ved inddragelse af den verden vi lever i. 7

8 Motivation: o Personalet skal synliggøre at det er in at ville noget skabe fordybelse og deltagelse hos eleverne sørge for at eleverne får tilpassede udfordringer, der stimulerer fantasi, nysgerrighed og lyst til læring give eleverne valgmuligheder, som gør, at de kan udfolde sig og fordybe sig i det, de er optaget af sikre elevernes medbestemmelse med mulighed for ejerskab og medansvar give eleverne medindflydelse på indholdet stimulere elevernes nysgerrighed og undren Arbejdsmetoder, som vi anvender på Mou Skole Tema 1: Læring og faglig udvikling Maj 2009 November

9 2. Skoleplansproces Skolepolitikken for Aalborg Kommunale Skolevæsen er retningsgivende for skoleplanen. I foråret 2013 så det ud som om, at der var en ny Skolepolitik på vej. Denne blev imidlertid aldrig vedtaget politisk, hvorfor det fortsat er Fælles Skolebeskrivelse 2010, som er gældende. Vi har fra januar 2014 fået ny rådmand, Tina French Nielsen, og ny afdelingschef Jakob Ryttersgaard. Vibeke Lei Stoustrup er konstitueret skoledirektør indtil d. 1. april 2014, hvor Martin Østergaard Christensen tiltræder som ny skoledirektør. Hvert andet år plejer Skoleforvaltningen at drøfte sammenhængen mellem skoleplan, praksis og Skolepolitikken. Mou Skole har senest drøftet Skoleplan april 2011 med Skoleforvaltningen, som besøgte skolen d. 16. sept Derfor ser vi frem til at få Jakob Ryttersgaard på skolebesøg den 12. maj 2014 kl Hvert forår laver vi en skoleplan, som er med til at sikre, at vi får fulgt op på eksisterende mål og opstillet nye. Den løbende skole- og kompetenceudvikling foregår i pædagogisk råd, på koordinatormøder, DUS-personalemøder og i de selvstyrende teams, som løbende evaluerer deres arbejde. I Skoleplan 2015 vil MED-udvalget i højere grad blive inddraget. På midtvejsevalueringen d. 7. februar 2014 evaluerede de selvstyrende teams deres mål for faserne og opstillede nye mål, som et led i skoleplansprocessen. I år valgte vi at holde Midtvejsevalueringen i Hals fra fredag kl. 14 og indtil lørdag middag. Nye mål for er indskrevet i Skoleplan april 2014, som præsenteres og drøftes i pædagogisk råd d. 2. april og i skolebestyrelsen d. 7. april Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode 1 Daglig praksis i forhold til de 7 temaer i Fælles Skolebeskrivelse 2010 Tema 1: Læring og faglig udvikling Vi har fortsat haft fokus på elevernes inddragelse og medbestemmelse. Undervisningen og aktiviteterne på Mou Skole har været mangfoldige, meningsfyldte, interessevækkende og afvekslende. Det er vores indtryk, at arbejdsformer som Gulerodsmodellen, Cooperative Learning og projektarbejde har indvirket positivt på elevernes motivation for læring. I skoleåret ville vi med udgangspunkt i kendte arbejdsformer, primært i de selvstyrende teams, arbejde med: Hvordan kan vi opstille klare og tydelige læringsmål for den enkelte elev? Hvordan sikrer vi, at vi får taget højde for den enkelte elevs niveau, arbejdstempo og individuelle læringsstrategi? Hvordan får vi kontinuerligt fulgt op på den enkelte elevs læringsmål og opstillet nye? Hvordan sikrer vi, at eleverne føler sig ansvarliggjort, involveret og set? (at eleverne bliver deres egne didaktiske designere). 1 Skoleplan maj

10 På skoleårets første pædagogisk rådsmøde d. 12. august 2013 havde vi fået lektor v/ucn Annette Fiskalli til at give et oplæg om tydelige læringsmål med fokus på feedbackens betydning (John Hatties). Vi er 6 skoler, som er inviteret med til at deltage i et praksis innovationsprojekt i et samarbejde mellem UCN læreruddannelsen. Bag projektet står lektorerne Preben Olund Kirkegaard og Michael Ahrentz. De andre skoler tilknyttet projektet er: Klostermarksskolen, Gistrup Skole, Vester Mariendal Skole, Stolpedalsskolen og Tofthøjskolen. På Mou Skole arbejder Lotte S. Pedersen, Sanne M. Marcussen, Annette Kragelund, Alice G. Krag og Anne-Marie Kristiansen med tydelige læringsmål med udgangspunkt i danskfaget i samarbejde med lektorerne Søren Pjengaard og Hanne Bøgesvang, og Anette Neidhardt arbejder med tydelige læringsmål i faget Håndværk og Design i samarbejde med lektor Annette Fiskaali. Samlende for de praksisnære udfordringer i skolen er, hvordan fx John Hatties feedback model kan tages i anvendelse i den daglige undervisning, således at elevernes motivation løbende opretholdes. Det er givende for os, at vi har mulighed for at få koblet praksis med teori, som lektorerne bringer med ind i projektet. Inden 1. oktober 2014 vil de konkrete forbedringer, som projektet forventes at kunne bidrage med, blive beskrevet i en større artikel v/preben O. Kirkelund og Michael Arentz. Vi er blevet meget bedre til at sætte fokus på, hvad eleverne skal lære, og ikke længere blot sige, hvad de skal lave. Tydelig læringsmål og feedback vil dog fortsat være et indsatsområde, som vi skal arbejde med også som en naturlig udløber af skolereformens større fokus på målstyring. Tema 2: Alsidig udvikling Eks. på opbrydning af den skemalagte undervisning samt andre aktiviteter, som understøtter elevernes alsidige udvikling og fællesskabet på skolen april 13 8 elever deltog i Landsfinalen i Skolernes Skakdag i Lalandia i Billund 1. marts 13 Trivselsdag 1. marts 13 Temaarrangement for udskolingen 16. maj kl. på Dall Hede. Biologiværkstedet. 30. maj 13 Marked i DUS en 31. maj 13 Sidste skoledag 9. kl. Juni 13 Kulturskolens sommerafslutning på Mou Skole 26. juni 13 Dimissionsfest for 9. kl. på i Mou Hotel Uge 25 Emneugen blev aflyst pga. Lockouten i april juni 13 Åbent Hus Arrangement i samarbejde med Børnely. Inklusion i overgange 27. juni 13 Idrætsdag sept. 13 Ryste-sammen-tur i udskolingen. Atletikstævne og overnatning i spejderhytten i Dokkedal. 14. sept. 13 Klassekursus for børnehaveklassen og forældre. Opstart af Den gode klasse 24. sept kl. til naturfagsfestival i Aalborg Zoo 11. okt. 13 Skolernes motionsdag (trimdag) 24. okt. 13 Fernisering og salmesang i Mou Kirke v/2. klasse 31. okt. 13 Spil dansk dag 1. nov. 13 Fælles kæmmedag i indskolingen og i kl. 14. nov. 13 Skolefest. 6. kl. opførte musicalen Grease. 13. dec. 13 Lucia v/piger fra kl. 18. dec. 13 Julekoncert i Mou Kirke 10

11 7. jan kl. til Skolehåndboldstævne i Frejlev 15. jan dages-fest i indskolingen 6. febr. 14 Skolernes Skakdag - indskolingen 7. febr. 14 Skolernes Skakdag 14. febr. 14 Valentins fest i DUS en 3. marts 14 Fastelavnsfest i indskolingen 7. marts 14 Trivselsdag 7. marts 14 Temaarrangement for eleverne i udskolingen Status for elevrådets arbejde siden Skoleplan maj 2013 Elevrådet startede skoleåret med at være på kursus i elevrådsarbejde. Dette kursus har medført at vores næstformand, Sarah Bjørn, har deltaget i Danske Skoleelevers landskonference og Aktiv weekend (kursus i kommunikation), hvor Sarah blev kåret som dagens taler. Vi har på elevrådsmøder arbejdet med den nye skolereform. Elevrødderne er kommet med deres forslag til, hvordan en forlænget skoledag kan se ud og hvordan fagfaglige timer og understøttende undervisning kan placeres. I april 2014 vil der blive afholdt et møde på Klarup Skole om skolereformen. Mødet er for elevrådsrepræsentanter fra klasse i Skoleområde Øst. Fremadrettet skal vi arbejde med den Undervisningsmiljøvurdering, der blev gennemført i december 2013 og januar Elevrådet vil i foråret 2014 arbejde med at sætte gang i brugen af udendørs bordtennis og udendørs skak. Tema 3: Sundhed og trivsel Tiltag i skoleåret , som fremmer sundhed, bevægelse og trivsel: DUSén er nu certificeret som Idræts-/Bevægelses-DUS Vi indgik et samarbejde med Produktionsskolen på Mou Hotel om levering af sund mad til vores skolebod. Efter en nedgang i salget har vi nu lavet en ordning med Mou Hotel, hvor de leverer varm mad til skoleboden hver onsdag. Denne ordning kørte i januar, som et forsøg. Der blev solgt godt, så ordningen er nu permanent. Derudover har vi løssalg af sandwich. Vi er test-skole ifm. Projekt pengeløse skoler, så skoleboden kører nu med betaling med kort i stedet for kontanter. Anette Neidhardt og Martin Nielsen er i skoleåret 2013/2014 fortsat som en del af skoletjenesten med undervisning på Lille Vildmoscentret og i Lille Vildmose. Lokal sundhedspolitik Vi har pt. flg. politikker, som vi ønsker sammenskrevet til én politik: Retningslinier for kost, sundhed og trivsel på Mou Skole (okt. 2007) og Sundhedspolitik for Mou Skole (apr. 2010). Til dette har vi januar 2013 nedsat flg. udvalg, som består af lærere, pædagoger og repræsentanter fra skolebestyrelsen: Maria Toft, Anders Møller, Mariann Nygaard Gam, Gitte Raahauge, Bjarne Sørensen og Lena Nørgaard. Vi besluttede, at vi gerne ville lave en fælles sundhedspolitik for børnehaven Børnely, DUS og Skole, derfor udvidede vi udvalget til også at omfatte en pædagog, Louise Abildgaard, en forælder, Katrine Josefsen og leder, Inge Trude fra Børnely Udvalget har i 2013/2014 arbejdet på at lave en fælles sundhedspolitik for de tre institutioner. Et arbejde der munder ud i en politik, der på mange områder er ens, men som for selve kostområdet er diferentieret. Denne diferentierning har udvalget set, som en nødvendighed, idet vi har med forskellige børnegrupper at gøre. Udgivelsen af den fælles sundhedspolitik er udsat til den nye leder i Børnely er startet. 11

12 Undervisningsmiljøvurdering Vi har i december 2013 og januar 2014 lavet en ny undervisningsmiljøvurdering. En rigtig flot vurdering, der på alle parametre ligger over landsgennemsnittet. Den skal opfølges og behandles i elevråd og pædagogisk råd med udgangspunkt i en handleplan Miljø Trivsel Den 7. marts 2014 holdt vi igen trivselsdag. På trivselsdagene er der aktiviteter knyttet op til venskabsklasserne og 2. og 7. klasse får undervisning i førstehjælp. Skolens trivselsperson, Helle Drenth, er kontaktsperson til vores Giraf-venner, mæglere og skolebodspassere. Vi arbejder fortsat videre med skolens interne venskabsklasser. I indskolingen er der morgensang hver dag (undtagen den ugedag, hvor der er fællessamling for alle). I udskolingen samles eleverne til horisont 20 min. hver tirsdag og fredag. Sundhedsplejerske, Marie Hjort fik nyt job og blev erstattet af Birgitte Steffensen, som tidligere har været afløser for Marie. Trivselsforum Faste medlemmer af Trivselsforum er: Helle Drenth trivselsperson Janne Kolind Fuglsang psykolog v/ppr Sundhedsplejerske: Birgitte Steffensen Familierådgiver: Karina Haslund Jensen Mariann Nygaard Gam viceskoleleder Udskolingscafé med mulighed for hjælp til lektier v/nicolaj Schaumann Hver Onsdag kl Opstart september 2013 og indtil sommerferien Arrangør: Aalborg Ungdomsskole. Vinderne af Undervisningsmiljøprisen 2014: I kategorien Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler: Mou Skole Mou Skole har et UngeTeam, som består af frivillige fra 8. og 9. klasse, der fungerer som rollemodeller for de yngre elever. Ungeteamet deltager bl.a. i ture ud af skolen samt flere aktiviteter i både undervisning og pauserne. Det hele er støttet og coachet af SFO-personalet. Formålet med indsatsen har både været at give de ældre elever en mulighed for at fungere som rollemodeller, tage ansvar og blive synlige i skoledagen, samt skabe tættere bånd og fortrolighed mellem de forskellige årgange. Virkningen er meget positiv, de ældre elever bliver mere synlige og aktive. Og både de ældre og de yngre elevers skoledag er blevet sjovere. 12

13 Tema 4: Særlig indsats Vi arbejder fortsat med ABC-Intervention og efter Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov 2. Principperne er i dette skoleår blevet revideret og vedtaget af Skolebestyrelsen januar Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Vision Skole-hjem-samarbejdet skal skabe de bedste betingelser for den enkelte elev og elevgruppens udvikling. Skole-hjem-samarbejdet bygger på gensidig respekt for skolens kompetencer, faglige og sociale ansvar samt hjemmets kompetencer og forældreansvar. Skolebestyrelsen fik i forbindelse med skolebestyrelsesvalget 2010 godkendelse til at holde forskudte valg. I foråret 2012 blev Per Jensen, Lena Nørgaard og Hanne T. Albrechtsen ved fredsvalg valgt til skolebestyrelsen med tiltrædelse fra august Flg. forældre i skolebestyrelsen er på valg i foråret 2014: Henning Andreasen, Bjarne Sørensen, Eddie Steen Kofoed og Jette Kjærgaard. Den 24. februar 2014 har skolebestyrelsen mulighed for at indgive et høringssvar vedr. valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. De skal bl.a. tage stilling til muligheden for yderligere to pladser i skolebestyrelsen tildelt repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Repræsentanterne har stemmeret. Skoleforvaltningen foreslår også, at skolens DUS-leder indgår i skolebestyrelsen, men uden stemmeret. Skoleforvaltningens forslag er til høring i skolebestyrelserne indtil d. 25. februar og den 18. marts behandler Skoleudvalget forslaget. Skolebestyrelsens forretningsorden, referater fra møder, besluttede principper og retningslinjer m.m. kan ses på Skoleporten i menuen [Skolebestyrelsen]. For bl.a. at få mere information ud om skolebestyrelsens arbejde, skriver Per Jensen også korte resumer fra møderne på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsens årsberetning offentliggøres på skolens hjemmeside og præsenteres på efterårets forældremøder af skolebestyrelsesrepræsentanterne jf. beslutning i skolebestyrelsen. Tema 6: Ledelse og medarbejdere Ulla Nielsen blev 1. maj 2013 ansat som ny DUS-leder på Mou Skole. Anders Møller fik d. 1. november 2013 nyt job på Hals Skole. Ivan Jørgensen fra Hals Skole blev d. 1. november 2013 ansat på Mou Skole. Mia Møldrup, som kun havde 7½ lektion om ugen, stoppede på Mou Skole d. 10. december Mia fik et fuldtidsjob på VUC fra 1. januar For at få dækket Mia s timer ind måtte vi d. 16. december 2013 ændre lidt på fagfordelingen (Nicolaj fik bl.a. engelsk i 8. kl.) og skemaerne. Michael Kent Larsen fra UngAalborg og underviser på Fra værested til lærested fik i den forbindelse fra d. 16. december aktivitetstimer fordelt med 4 i 7. kl. og 2 i 9. kl. Dennis M. Kragh blev igen opereret i knæet d. 12. sept Mette J. F. Møller var vikar for Dennis, og da han fra d. 30. sept var delvis raskmeldt fortsatte Mette med at være vikar ca. 12 lektioner om ugen. Den 1. november 2013 fik Mette tilbudt et fuldtidsvikariat på Hals Skole, hvorfor Gitte Raahauge og Danny Ulrich Jensen fra 1. november 2013 og indtil vinterferien 2014 hver havde 4 lektioner i 1. kl. Efter juleferien fik Dennis mulighed for at forlænge sin delvise 2 Kan findes på Skoleporten i menuen [Undervisningen] [Undervisning af børn med særlige behov] 13

14 sygemelding, så d. 15. januar 2014, kunne vi ansætte Helene Lis Nørgaard med 11 lektioner om ugen. Michael Kent Larsen blev forhindret i at tage timer på Mou Skole om mandagen, da han skulle have et hold på Stationen v/ungaalborg, hvorfor Helene Lis Nørgaard yderligere fik 3 aktivitetstimer i 7. kl. fra d. 13. januar Helene kom således op på 14 lektioner om ugen fra uge 3. Minelle Bachau Jensen søgte om orlov fra d. 28. februar og indtil d. 31. juli 2014, for at bruge al sin tid på CrossFit by the Mill Nordjyllands største CrossFit center (tæt på Møllen i Aalborg). Det betyder, at Hanne G. Svendsen overtager klasselærerfunktionen i 5.a og Minelles timer bliver læst af Helene Lis Nørgaard, som kommer op på et fuldtidsskema, og Mia Vestergaard Andersen (3. års studerende), som skal have 10 lektioner om ugen. Teamsamarbejdet skal sikre en løbende kompetenceudvikling af skolens personale og dermed også skolens udvikling. I skoleåret har vi som forsøgsordning, for at får arbejdet mere jævnt fordelt i løbet af året og samtidig skabe rammer for videndeling, haft fast mødetid hver onsdag i tidsrummet og løst flg. opgaver: Samarbejde i de selvstyrende teams Samarbejde i fagteams Videndeling fx inklusion, pædagogisk it og faglig læsning jf. Skoleplan 2012 Vejledning af kolleger fx læsevejleder, testpilot og ressourcepersoner tilknyttet kompetencecentret Samarbejde med eksterne parter fx PPR, UU, familieafdelingen, sundhedsplejerske m.fl. Lærermøder Samarbejde om tilsynsopgaver Da vi fra august 2013 forlængede elevernes skoledag, kunne vi ikke længere holde fast mødetid om onsdagen kl. 13, da undervisningen først sluttede kl. 14 eller kl Vi besluttede derfor, at vi ville prøve at afholde teammøder, videndeling m.m. i 12-pausen. I skoleåret havde alle lærere fået tildelt 2 timer om ugen til teammøder. I fik alle lærere nu tildelt 2½ time om ugen (½ time i 5 dage). Modellen viste sig dog ikke at være særlig god. Lærerne gav udtryk for, at de oplevede deres arbejdsdage som meget hektiske og pressede. Derfor besluttede vi fra d. 16. december 2013, hvor vi i forvejen skulle lave om på fagfordeling og skemaer, at få de faste teammøder placeret i undervisningstiden mens gæstelærere (lærere fra andre faser) underviste eleverne. Indskolingsteamet har nu fast mødetid onsdag kl og udskolingsteamet onsdag kl Mellemgruppens team valgte at placere deres teammøde efter kl. 14, da indplacering af gæstelærer medførte nogle uhensigtsmæssige skemaer, så de nu har fast mødetid hver onsdag kl Den resterende halve time til teamsamarbejde pr. lærer bruges flittigt i 12-pausen, hvor der bl.a. foregår videndeling i forbindelse med pædagogisk IT. De mange ændringer ift. ansættelser og ændret model for afholdelse af teammøderne har medført mange skemaændringer. Dertil kommer, at vi i indeværende skoleår har haft en lille gruppe inklusionsbørn, som i perioder har haft nedsat skema. Udfordringen har været, at sikre tydelighed og struktur for eleverne, samtidig med at vi har måttet bytte om på lærere og pædagogers arbejdsfordeling. Øvelsen har været løbende at tilpasse skemaerne til elevernes aktuelle behov med fokus på elevernes læring. Mange lærere deltager i UCN s småkurser og også i år har vi oplevet større søgning til kurserne end vores kursusbudget desværre rækker til. Flg. lærere har været på UCN s ugekurser i skoleåret 2013/2014: Marianne Popp Andersen Læseundervisning, modul august 2013 Søren Schmidt og Britta Jensen Cooperative Learning. 4 dage i perioden 12/9 21/ Sanne Mølle Marcussen Mellemtrinets danskfag lige nu. Vinkler på dansk dec Hanne Gjerlev Svendsen Matematikindsats. I perioden 3. marts 2. maj

15 Vi søgt central pulje 3 om at få flg. på UCN s ugekurser: Jonna Thomsen Rundt om temaerne i bh.kl maj 2014 Maria Toft Rundt om danskundervisningen i kl november 2014 Flg. har været på den ordinære MED-uddannelse d. 6. februar 2014: Pia Andersen, Marianne Popp Andersen, Martin Nielsen, Ulla Nilsen og Maja Bodil Nielsen. Social kapital Samtlige medarbejdere skulle i perioden juni 2012 udfylde spørgeskemaer vedr. Social Kapital. Vi modtog 33 besvarelser ud af 40 mulige. Målingen viste Samarbejde: 70 Tillid og retfærdighed: 66 Vores samlede sociale kapital er på 68 (max. er 100). Opfølgning/evaluering på møde i MED i efteråret 2013 på baggrund af ny spørgeskemaundersøgelse (tallet for Social Kapital har det rykket sig?). Status i forhold til sidste år Svarprocent på 74%. Der er en svag nedgang i forhold til Social Kapital (Samarbejde, Tillid og Retfærdighed) på Mou Skole fra 68 til 65. Samlet må det konkluderes at der er en svag nedgang for den sociale kapital på Mou Skole. Vi skal i fællesskab sætte vores forventningsniveau. Desuden skal vi tænke ind at der stadig kan være mange forhold, som knytter sig til den enkelte medarbejders jobfunktion, der ikke kommer frem ved en måling. MED-udvalget har drøftet målingen og konkluderet, at der generelt er et godt samarbejde blandt kollegaer på Mou Skole, et godt samarbejde mellem afdelingerne på Mou Skole og et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Arbejdsmiljø Pr. 1. august 2013 er Pia Andersen tiltrådt arbejdsmiljøgruppen, som desuden består af Marianne Popp Andersen og Jette Hansen. Marianne Popp Andersen og Jette Hansen har deltaget i arbejdsmiljødagen d. 1. oktober 2013 i Gigantium. Tema Vold på arbejdspladsen. I slutningen af 2013 har vi lavet en ny klimamåling og en fysisk APV, samt opstillet en handleplan for den fysiske APV. Klimamålingen er blevet drøftet på Midtvejsevalueringen d. 7. febr og en ny handleplan for Klimamåling/Social Kapital opstillet på MED-udvalgsmøde d. 24. februar Ny handleplan for Social Kapital opstillet på møde i MED-udvalget d. 24. febr A. Vi skal blive bedre til at anvende 4-R-modellen B. Lederne skal skrive på Intra, når de er ude af huset (kalenderen) 3 Ansøgningsfristen er d. 12/ Vi forventer at få besked om evt. uddannelsesbevilling primo marts

16 Tema 7: De fysiske rammer Geometrisk legeplads er fortsat under udvikling. Flg. er sket siden sidste skoleplan maj 2013: med dør samt tilstødende flisebelægning. Flg. forventes udført i løbet af 2014: Montering af opvaskemaskine i DUS 2 remmer, legerum DUS odstøtter til stole i mellemgruppen eller indkøbe nye skillevæge (indskolingen) Flytte gashane i fysik og klargøring arbejdspladser i lokale bag fysik ylindere i døre, samt udskifte slidte A-nøgler Sandkasses ved DUS flyttes og der belægges med fliser. Fuglerede hænges op igen, basketplader repareres, stangtennis etableres (bold og snor) 2 riste - indgange DUS rdør repareres Indvendig vedligehold 2014 v/bent Larsen ( kr.) Renovering af klasselokale i mellemgruppen (nuværende 6. kl.) (udvendig vedligehold) r og evt. ny gulvbelægning fx i aula. Vi har fortsat et ønske om at få etableret ny ventilation med Genvex i klasselokalerne i mellemgruppen samt faglokaler i 76 afdelingen. Når vi har fået nyt asfalt på vores parkeringsplads, opstreges parkeringsbåse. Etablering af personalearbejdspladser, grupperum m.m. Vi søger central pulje (ansøgningsfrist d. 15. marts 2014) om flg.: 16

17 Etablering af glasbur på hems, som udvides, i indskolingsaulaen. Nyt dørparti ved indskolingen Gl. skolebod renoveres og indrettes med arbejdspladser til mellemgruppens team. Etablering af glasbur på hems på biblioteket. Vindeltrappe på biblioteket. Stole, borde, skabe/hylder til samtlige grupperum. Bløde møbler til personalerummet. Planer om etablering af solcelleanlæg på skolens tag er stillet i bero, da ny lovgivning på området gør, at der er stor usikkerhed i forhold til rentabilitet. AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR 2013 Regnskab 2013 Bevilling Korrigeret Forbrug Rest budget 2013 '13 Andre personaleudgifter Kørselsgodtgørelse - personale Telefongodtgørelse Uddannelse/kurser + studietur Vikar - rengøring Vikar - lærere. Rest efter konvertering til lærertimer: ca Tilkøb sekretær (excl. DUS' medfinansiering) Øvrige personaleudgifter (beklædning - TAP) Øvrige personaleudgifter (incl. tilskud personaleforen.) - Arbejdsmiljø Materialer og aktivitetsrettede udgifter Materialer (ikke tilknyttet afdeling) Arrangementer (ikke tilknyttet afdeling) Skolefest og tema. Kulturelle arr AOF (samarbejde støttet af skoleudvikling) Madordning Øvrige aktivitetsrettede udgifter. Interne overførelser fx VL Fra værested til lærested: 5 elever á kr Refusion fra UngAalborg 2*460 timer (lærer)+årsopgørelser Administrationsudgifter Kontorartikler m.v. (incl. fotokopiering og papir) Porto, Fragt, Intern postombringning Blade, aviser, tidsskrifter, faglitteratur Telefon Øvrige administrationsudgifter (Drift af central server) Møder, rejser og repræsentation Møder (incl. forældresamarbejde SKB)

18 Repræsentation + censorer + diverse Gebyrer m.m IT, Inventar og Materiel Anskaffelser/leje, leasing IT IT 0 Inventar (skolemøbler m.m.) Lockout-midler IT Anskaf. (ikke undervisningsbrug) Grunde og bygninger Energiudgifter afregning Indvendig vedligehold, varekøb m.m Udvendig vedligehold, varekøb m.m Vedligeholdelse af udenomsarealer incl. rep. legeplads Rengøring, varekøb m.m Vinduespolering, tj.yd. m/moms El- grunde og bygninger, brændsel og dr Varme fra andre lev.-bygn., brændsel og Vand- og Kloakafgift - grunde og bygninger tj.yd. m/moms Renovation - grunde og bygninger tj.yd Tek. Install., tj.yd, m/moms (alarmer, vedligehold vandautomat.) Øvrige bygningsdrift Trivselsgrupper incl. SSP Undervisningsudgifter Undervisningsmidler inkl. Copy-Dan ) Undervisningsmidler Afd. 1 (incl.bus til teater) Afd. 2 (incl. skolekomedie) Afd. 3: kr. incl. projektopgaver Copydan Billedkunst i Undervisningen Andel i fællessamling og refusion teater Husleje Gensidighedsaftalen Budgetpulje til fordeling (Buffer) Overført fra forrige budgetår Årsopgørelse Budget i alt incl. tillægsbevillinger Overskud på kr. overføres til Budget 2014 Regnskab 2013 DUS Bevilling Korrigeret budget Forbrug Rest Uddannelse Midtvejsevaluering og kursus m.m Andre personaleudgifter

19 Diverse Tjenestekørsel Vedligeholdelse Indvendig vedligehold af bygninger og rengøring Udenomsarealer Rengøring og måtterens Inventar Inventar IT Forplejning Morgenmad Medicin Beskæftigelse Materialer incl. DUS II Rep Mooncars Lejrskole, udflugter m.m Tur til Dokkedal m.m Arrangementer Administration Tlf. + Kontorartikler + Lægeerklæringer Faglitteratur m.m Fotokopiering m.m Gebyrer Møder, repræsentation m.m DUS II Indtægter 0 0 Brobygning 6. kl Drift af bus Drift af bus Tildelt Bevilling incl. tillægsbevillinger og fratrukket gensidighedsaftale, indkøb, besparelse ledelse og børnetalsregulering Overført fra budgetår Budget i alt Underskud på kr. overføres til DUS-budget Om budgettet og om budgetlægningsprocessen I december var der tidsfrist for budgetønsker til basisbudgettet for det kommende finansår. Disse ønsker indarbejdes i budgettet, som efterfølgende godkendes i MED-udvalg og Skolebestyrelse. I februar måned kom den endelige budgetudmelding fra forvaltningen, hvorefter budgetposterne korrigeres i forhold til særlige ønsker og det endelige budget udmeldes til personalet. Hver konto på budgettet har en budgetansvarlig, som godkender indkøb. Ved større køb indkaldes fagets fagudvalg, som sammen godkender indkøbet. Dette sker for at sikre en pædagogisk rød tråd i materialevalg. 19

20 Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker Politikker på Aalborg Kommunes hjemmeside: Børne- og Ungepolitikken - God start og overgange Inklusion i overgange Status Inklusion i Overgange Siden oktober 2012 har arbejdsgruppen arbejdet med projektet Inklusion i overgange. Arbejdsgruppen består af: Karina Larsen (Forældre i Børnehaven Børnely) Lone Lindstrøm (Pædagog i Børnehaven Børnely) Inge Trude (leder i Børnehaven Børnely) Hanne Albrechtsen (Forældre i Skolebestyrelsen) Jonna Thomsen (Børnehaveklasseleder, Mou Skole) Helle Drenth (Trivselsperson, Mou Skole) Mikkel Bondrup Skjødsholm (Pædagog, Mou DUS) Jette Hansen (Skoleleder, Mou Skole) Ulla Nielsen (DUSleder, Mou Skole fra 1. maj 2013) Projektet Inklusion i overgange, handlingstiltag jf. projektbeskrivelsen er evalueret på møde den 17. september Arbejdsgruppen har gennemført følgende tiltag: Den gode klasse opstartes mens børnene stadig går i Børnehavens ældstegruppe. Helle Drenth præsenterede ideen bag Den gode klasse ved Åbent Hus Dagen og på forældremøde i Børnehaven i januar Børnehaveklasseleder, DUSpædagog og Børnehavepædagog har været frikøbt til detektiv i hinandens praksis (i alt 24 timer fordelt på 9 dage). Fælles Åbent Hus Dag i Børnehave, Skole og DUS den 21. juni kl Målet med arrangementet var at præsentere det pædagogiske arbejde i Børnehave, og DUS og undervisningen i skolen. Desuden deltog Idrætsforeninger, FDF, Borgerforening, Kystby Samrådet, Mou Kirke, Ungdomsklubben med stande. Møde for Børnehavens ældstegruppe var ligeledes en del af Åbent Hus Dagen. I juni søgte Børnehaven Børnely, Mou Skole og DUS om midler til at fortsætte arbejdet med inklusion i overgange. Vi fik bevilget 7000 kr. til projektet i skoleåret Pengene er søgt og bevilget til at dække vikarudgifter, forplejning til møder og pædagogisk materiale i forbindelse med projektet. Formål: At skabe trygge og inkluderende rammer for børnene i overgangen mellem Børnehave, minidus og Skole. ( ) Vi ønsker at udarbejde en strategi for overgangen, hvor der lægges vægt på børnenes individuelle behov og inkluderende fællesskaber. Vi vil analysere forskellene mellem de forskellige institutioner for at skabe klarhed over indsatsområder. Disse indsatsområder skal danne baggrund for konkrete handlingstiltag som alle institutionerne skal varetage for at skabe sammenhæng for det enkelte barn. Helt konkret skal strategien skabe fokus på indsatsområder, som skal prioriteres for at det enkelte barn oplever en inkluderende overgang mellem Børnehave, MiniDUS og Skole. Forældrene er en vigtig medspiller i processen og skal inddrages gennem forældrebestyrelserne, for at sikre at forældrene bakker op om strategien. 20

21 Handlingstiltag 1. Videndeling, erfaringsudveksling og refleksion i ledergruppen 2. Analyse af de forskellige institutioners arbejdsgange i hverdagen 3. Faglig refleksion og analyse på tværs af institutionerne 4. Møde i styregruppen: Mål at planlægge og klarlægge indsatsområder 5. Høring af indsatsområder i personalegrupperne i Børnehave, DUS og Skole 6. Implementering af ny strategi 7. Opfølgning 8. Evaluering Ledelsen Børnely/Skole/DUS har mødtes to gange i efteråret 2013 for at have fælles drøftelser om inklusion i overgange. Formålet med ledelsesmøderne har været videndeling, erfaringsudveksling og refleksion i ledergruppen (jævnfør handlingstiltag, punkt 1). På baggrund af drøftelserne foreslog ledergruppen arbejdsgruppen at arbejde videre med Inklusion i overgange ud fra materialet Fælles om en god skolestart (EVA). Fælles om en god skolestart er et dialogredskab, der lægger op til samtale om det fælles afsæt for samarbejdet om børns overgange, og hvordan samarbejdet konkret skal udmøntes. Arbejdsgruppen bakkede op om forslaget og i februar måned 2014 har vi arbejdet med Fælles om en god skolestart i to dialoggrupper med personale fra Børnely/Skole/DUS. Formål med dialoggruppernes drøftelser har været faglig refleksion og analyse på tværs af institutioner (jævnfør handlingstiltag punkt 2 og 3). Opsamling fra dialoggruppemøderne, er sendt til arbejdsgruppen, og skal drøftes på arbejdsgruppemøde ultimo marts Dagsordenen for det kommende møde/arbejde er: Status: Hvor er vi nu? Forslag til og drøftelse af strategi for inklusion i overgange. Hvordan orienteres personalegrupperne og forældre om evt. ny strategi? Revidering af politikker og informations- materiale om samarbejde om overgange. Desuden har dialoggruppearbejdet peget på et stort behov for fælles drøftelser om skolemodenhed/skoleparathed og muligheden for at samarbejde om fælles møder og materiale i forbindelse med overgangen mellem Børnehave, Skole og DUS. Følgende dokumenter beskriver Inklusion i overgange nærmere, og kan fås ved henvendelse til : Projektansøgning/beskrivelse formål og begrundelse Procesplan Fælles om en god skolestart Opsamling Fælles om en god skolestart Mødereferater Fra værested til lærested er i tråd med Skole- og Kulturudvalgets - Ungestrategi - at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen - Trivselsindsatsen - forhindre dropout - Inklusion - mindre specialundervisning Kongerslevs Skole, Gudumholm Skole, Tofthøjskolen og Mou Skole har gældende for skoleåret indgået et partnerskab om VL, hvilket betyder, at vi betaler en fast pris for frit at kunne 21

Årsplan for 7. klasse 2013-2014

Årsplan for 7. klasse 2013-2014 2013 Årsplan for 7. klasse 2013-2014 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 12. aug. Første skoledag kl. 9.00-11.30 34 Fr. 16. aug. Skolefotorgrafering 0., 1., 3., 5., 7. og 9. kl. 35 Ma. 26. aug. Fælles forældremøde

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skoleplan for Mou Skole

Skoleplan for Mou Skole Skoleplan for Mou Skole Værdiregelsæt Læringsgrundlag Eleverne skal opleve fællesskab i klasserne og i hold på tværs af årgangene, så den enkelte elev får udfordringer, der matcher kompetencerne. Derved

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Fra værested til lærested

Fra værested til lærested Fra værested til lærested Et undervisningstilbud to dage om ugen på Sejlflod Ungdomscenter til elever i 7. 9. kl. Målet er, at du via en praktisk tilgang til tværfaglige temaer skal motiveres for det boglige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen.

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Skoleleder - nogle af opgaverne Arbejdet ligger i skolen og på kanten af skolen (skabe netværk) Personaleansvarlig

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Skoleplan 2012 for Klarup Skole

Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skole- og Kulturforvaltningen KLARUP SKOLE Hellasvej 17 Tlf. 9636 5500 E-mailadresse: Hjemmeside: 9270 Klarup Fax 9831 9477 klarupskole@aalborg.dk www.klarupskole.dk 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere