Overordnet Saneringsplan

Transkript

1 Overordnet Saneringsplan November 2010

2 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Mission, vision og mål Fokusområder for den overordnede saneringsplan Vandrammedirektiv Partnering Projekthåndbog Separering af fællessystemer Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Kloakanlæggets tilstand Fysisk tilstand aldersfordeling Hydraulisk tilstand klimatilpasning Driftstilstand driftsproblemer Miljøtilstand problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger i områder med drikkevandsinteresser Konsekvenser ved sammenbrud Forventet økonomisk behov Nøgletal Igangværende saneringsprojekter Regnbetingede udledninger Pumpestationer Behov for gennemgang og sanering i nødvendigt omfang Forventet investeringsbehov i perioden efter Forventet investeringsbehov set i forhold til kloaksystemets forventede levetid mv Forventede saneringsaktiviteter Saneringsaktiviteter Saneringsaktiviteter Bilag 1 Tekniske målsætninger for afløbssystemets tilstand Bilag 2 Økonomiske overvejelser ved separatkloakering Bilag 3 Status for kloaksanering Bilag 4 Prioriteringsindex... 27

3 1. Indledning Denne overordnede saneringsplan er en revision af den gældende plan og dækker perioden fra 2010 til og med Planen dækker hele Århus Kommune omfattende de tre hovedoplande Århus Å, Egå og Giber Å. Formålet med saneringsplanlægningen er at skabe et overblik over det fremtidige sanerings- og investeringsbehov for at sikre et velfungerende kloaksystem. Det skal endvidere sikres, at de kommende saneringsprojekter gennemføres efter en prioriteret handlingsplan, så der opnås optimal udnyttelse af de afsatte økonomiske ressourcer. Rammebeløbet pr. år til sanering af kloaksystemet er 113,7 mio. kr. (2009-priser). For udvælges og prioriteres i hvilke områder, der skal opstartes nye planlægningsprojekter. De resterende projekter er fastlagt, men endnu ikke prioriteret. Der er i saneringsprojekterne fokuseret på: at at at at nedbringe antallet af kælderoversvømmelser. afhjælpe problemer med ledninger i dårlig fysisk stand. afhjælpe miljøproblemer, som skyldes kloaksystemet. sikre sammenhæng med andre store anlægsprojekter. Der er lagt meget vægt på nedbringelse af udledningen til recipienterne under regn. Disse udledninger kan give erosion og medføre belastning med organisk stof samt næringsstoffer til vandløb, søer og kystnære områder. Dette kan medføre, at målsætningen for vandløb, søer og kystnære områder ikke kan overholdes. Der kan f.eks. være forringet badevandskvalitet ved kysten og uæstetiske forhold omkring udledningsstedet. 2. Sammenfatning Siden 1988 har Århus Kommune gennemført en systematisk sanering af kloaksystemet i større sammenhængende områder. Der er på nuværende tidspunkt gennemført de nødvendige saneringer i områder med i alt ca km kloakledninger. Hertil kommer, at der er saneringsprojekter i gang i områder med i alt ca. 160 km kloakledninger. Samlet svarer dette til ca. 47% af kloaksystemet i Århus Kommune. I den overordnede saneringsplan for blev det fastlagt, at områder, hvor ledningerne hovedsageligt er lagt efter 1980, ikke skal undersøges og saneres i første gennemgang af kloaksystemet. I disse områder ligger der cirka 740 km ledninger. Fratrækkes disse områder, er der gennemført eller opstartet sanering i 70% af de ledninger, som skal undersøges. Det forventes, at ca. 30 km hovedledninger skal saneres inden for de næste 3 år. For at kende behovet for saneringer er der udarbejdet et projektkatalog, som indeholder samtlige projekter. Projektkataloget indeholder bl.a. en kortlægning af driftserfaringer, ledningernes fysiske og hydrauliske tilstand samt miljøproblemer. Samtidig er de enkelte projekters økonomiske behov estimeret. Igangsætning af nye projekter sker efter en prioriteringsmodel, som bl.a. er baseret på kortlægningen af problemerne i de enkelte projekter. De projekter, som forventes opstartet i perioden vises på et kort i Bilag 3. Kortet viser også status for de enkelte projekter - om de er saneret, i gang mv. 1

4 Projekterne for de kommende 3 år vil i høj grad være områder, hvor der enten er en miljømæssig påvirkning af recipienterne eller kælderoversvømmelser. I mindre omfang vil der blive igangsat saneringsprojekter, som primært har til formål at afhjælpe driftsmæssige og fysiske problemer. Der kan løbende ske omprioriteringer i igangsætningen af nye projekter. Det vil bl.a. kunne ske på grund af akutte driftsproblemer eller på grund af saneringer, der gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoveringsarbejder. Som eksempel kan nævnes koordinering af udvalgte projekter med vejprojekter og de øvrige ledningsejere som f.eks. vand og fjernvarme. 3. Mission, vision og mål Århus Vands arbejde er styret af en mission og en vision. For spildevand gælder: Mission Selskabets formål er at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Vision Århus Vand vil være Danmarks førende vandvirksomhed. For at konkretisere arbejdet yderligere, er der formuleret en række mål for seks forskellige dimensioner. Dimension Miljø og energi Effektivitet Udvikling Kunder Arbejdsmiljø Kvalitet Virksomhedsmål Vi vil opnå en forbedring i forhold til miljø- og energiforbrug. Vi vil løbende minimere miljø- og energipåvirkningen af vores aktiviteter. Vi vil løbende øge effektiviteten. Vi vil investere i udvikling og forskning. Vi vil gøre kunderne tilfredse. Vi vil forbedre arbejdsglæde, sikkerhed og sundhed. Vi vil løbende forbedre kvaliteten af vores anlæg, produkter, ydelser og arbejdsprocesser. Virksomhedsmålene er bearbejdet på flere forskellige måder. I forhold til sanering af kloaksystemet er den generelle mission og vision bearbejdet i forbindelse med det udbud af rammeaftaler i partnering for entreprenører og rådgivere, som er gennemført i 2009 (se afsnit 4.2 for en nærmere beskrivelse af partneringsamarbejdet om kloaksanering), så mission og vision for partneringsamarbejdet er: Mission for kloaksanering At sikre, at kloaksystemet nu og i fremtiden fungerer til borgernes sundhed, tilfredshed og til gavn for miljøet. 2

5 Vision for kloaksanering Vi respekteres af borgerne som professionelle og miljøbevidste. Vi leverer tilpasningsparate løsninger og driver en sund forretning. Det løfter vi i et engageret partnerskab, der drives af udvikling og åbenhed med det mål at være branchens førende. Ud over missionen og visionen styres arbejdet med kloaksanering i det nye partnerskab af følgende mål: Dimension Økonomi Kvalitet Miljø og energi Borgere Samarbejde Mål Minimum 10% effektivisering. 100 års levetid på sanerede/nye ledninger, brønde mv. Mindst 2% CO 2 reduktion årligt, mål fra kommunens klimaplan. Vi skal leve op til de i Århus Kommune opstillede overordnede krav til klimatilpasning. Det gælder såvel hensyn til udledning af CO 2 i specielt udførelsesog driftsfasen som at skabe og gennemføre klimatilpassede løsninger gennem hele arbejdsprocessen. Mindst 85% tilfredshed med vores indsats, når vi udfører anlægsarbejder. Mindst 90% tilfredshed partnerne imellem. Når saneringen i et område planlægges, sker det ud fra en række tekniske målsætninger, som er vedlagt i Bilag Fokusområder for den overordnede saneringsplan Vandrammedirektiv EU s Vandrammedirektiv, som i Danmark er implementeret via Miljømålsloven, fastlægger, at der senest i 2012 skal være iværksat de nødvendige tiltag, så der i 2015 kan være god økologisk tilstand i vores vandområder. De statslige myndigheder har Sendt vandplanerne i teknisk forhøring. Der er her kun stillet begrænsede krav til regnbetingede udledninger i Århus Kommune. Det må ses som et resultat af mange års indsats for at forbedre vandkvaliteten i vandområderne, bl.a. ved at nedbringe de regnbetingede udledninger. De nye krav vil blive indarbejdet i den næste revision af Spildevandsplanen Partnering Århus Vand har siden 2006 gennemført alle kloaksaneringsopgaver i partnering. Opgaverne er udbudt i konkurrence med det udgangspunkt, at vi her skal finde de samarbejdspartnere, der på baggrund af et vist volumen over tid bedst evner at optimere opgaveudførelsen i et samarbejde med andre partnere. Hensigten er således at udnytte effekten af langvarige relationer. Da samarbejdspartnerne var fundet, blev der indgået ramme- og partneringaftaler. Disse aftaler er indgået for en periode på 4 år med mulighed for opsigelse af aftalen fra Århus Vands side med et varsel på 3 måneder. 3

6 I disse partneringaftaler indgår ligeledes en økonomisk incitamentsaftale. For hvert projekt opstilles et targetbudget for projektets gennemførelse. Targetbudgettet sammensættes på baggrund af en række enhedspriser, som samarbejdspartnerne har afgivet og konkurreret på i tilbudsfasen tillagt bygherrens omkostninger samt et risikotillæg til dækning af projektets risiko. Risikotillægget fastlægges i forbindelse med tilbudsfasen. I udførelsesfasen fremsender samarbejdspartnerne fakturaer på de faktiske omkostninger for projektets gennemførelse inklusiv dækningsbidrag. Når projektet er afsluttet, opgøres de faktiske udgifter til projektets gennemførelse. Hvis de faktiske udgifter er mindre end targetbudgettet, er der et overskud, som deles mellem Århus Vand og samarbejdspartnerne. Hvis de faktiske omkostninger er større end targetbudgettet, er der et underskud, som ligeledes deles mellem Århus Vand og samarbejdspartnerne. Såvel over- som eventuelt underskud deles efter en fordelingsnøgle fastlagt i udbudsprocessen, ofte med 50% til Århus Vand og resten til deling mellem partnerne. Opgørelsen laves en gang årligt, idet der foretages en sammentælling af de projekter, der er gennemført det pågældende år. Herudover har vi opstillet en række ligestillede mål for partneringsamarbejderne. Disse mål er angivet i følgende oversigtsskema. Endvidere er aftaleperiode og status på målopfyldelse angivet. Hovedopgave Aftaleperiode (begge år inkl.) Opstillede mål, der skal være opfyldt ved udgangen af aftaleperioden Målopfyldelsen Sanering af kloakanlæg % effektivisering (økonomi) 80% borgertilfredshed 100 års levetid (kvalitet) 90% tilfredshed med samarbejdet i partnering 18% effektivisering 89% borgertilfredshed Få fejl 97% tilfredshed I det følgende er baggrunden for de opstillede mål beskrevet. Vi ønsker at effektivisere vores arbejde, så vi kan opnå en samlet besparelse ved gennemførelse af disse anlægsarbejder. Vi har derfor opstillet et mål for økonomisk effektivitet, der opgøres som forskellen mellem den pris, Århus Vand har betalt for ydelsen i partneringsamarbejderne sammenlignet med, hvad prisen var, da vi udbød arbejderne på traditionel vis. På denne måde kan vi synliggøre, hvilken samarbejdsform der økonomisk set er den mest effektive. Vi ønsker ligeledes, at der i stor udstrækning tages hensyn til de omkringboende borgere og erhverv, som vi desværre påfører gener i forbindelse med anlægsarbejdernes gennemførelse. Vi har derfor opstillet et mål om borgertilfredshed. Målingen gennemføres ved, at vi udsender spørgeskemaer til de ejendomme, der er beliggende ved eller i nærheden af de arbejder, vi har gennemført. Der spørges til forhold som f.eks. informationsniveau, støj, støv, gener, afspærring, færdiggørelse o.l. Ved hvert spørgsmål svares på en skala fra meget utilfreds til meget tilfreds. Vi anser målet som opfyldt, når svarprocenten er over det angivne mål i kategorien tilfreds eller meget tilfreds. 4

7 Samtidig med, at vi ønsker at effektivisere gennemførelsen af vores arbejder, ønsker vi også at øge kvaliteten af det udførte arbejde. Målemetoden er her forskellig afhængig af, hvilken type arbejder der er tale om. Men fælles for dem alle gælder, at vi ønsker at sætte fokus på, at vores anlæg skal have lang holdbarhed, og at den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesudgift minimeres. For ledningsanlæggene sigter vi på 100 års levetid. Vores tese er, at en forudsætning for at nå de omtalte mål er, at medarbejderne hos såvel Århus Vand som hos vores samarbejdspartnere trives i partneringsamarbejderne. Derfor gennemfører vi også måling og evaluering af samarbejdet, for herved hele tiden at kunne følge op og korrigere, hvor det måtte være nødvendigt. Vi havde aftale med følgende partnere: Rådgivere: COWI og EnviDan. Opgravningsentreprenører: Brdr. Møller og Per Aarsleff Anlæg. Strømpeforingsentreprenør: Per Aarsleff Rørteknik. Det årlige budget til sanering af kloakanlæg er i 2009 ca. 90 mio. kr. Den opnåede besparelse er i Spildevandsplan forudsat anvendt til etablering af større rørdimensioner ved saneringsarbejderne. Det er nødvendigt, at nogle ledninger opdimensioneres som følge af klimaændringerne og dermed forøget nedbør. Som et af værktøjerne til at optimere arbejdsprocesserne kan nævnes, at vi arbejder med LEAN. Vi har i særlig grad haft fokus på at optimere arbejdsflowet og minimere spild. Medarbejdere hos såvel Århus Vand som hos vores samarbejdspartnere har taget eller er ved at tage fælles LEAN uddannelse. I løbet af 2009 har vi gennemført en fornyet udbudsrunde, så vi har nye aftaler, som er trådt i kraft 1. januar De nye udbud har en aftaleperiode på 6 år og med mulighed for, at Århus Vand kan opsige kontrakterne med 3 måneders varsel. Formålet med at øge aftaleperiodens længde er, at vi i endnu større grad ønsker at udnytte effekten af langvarige relationer. Vores samarbejdspartnere i de nye aftaler er: Rådgivere: Orbicon og EnviDan. Opgravningsentreprenører: VAM, Brdr. Møller og Per Aarsleff Anlæg. Strømpeforingsentreprenør: Per Aarsleff Rørteknik. Pumpestationer: Flygt Projekthåndbog Der anvendes som nævnt i udstrakt grad rådgivende ingeniører til planlægning og projektering af de enkelte saneringsprojekter og eksterne entreprenører til anlægsarbejderne. For at sikre en ensartet kvalitet og gennemførelse af de enkelte projekter er der udarbejdet en projekthåndbog med detaljerede anvisninger på, hvordan kloaksanering skal gennemføres i Århus Vand. Som forberedelse til de netop gennemførte udbud, er der foretaget en gennemgribende revision af projekthåndbogen. Samtidig er projekthåndbogen blevet digital, så den nu udelukkende ligger som en web-håndbog. 5

8 4.4. Separering af fællessystemer Klimaændringerne med kraftigere regn sætter vores kloaksystemer under pres. For de fælleskloakerede systemer betyder det, at mange af ledningerne vil blive for små, så der enten skal lægges større ledninger for at klare de større vandmængder eller fjerne regnvand fra fællesledningerne. Det kan f.eks. ske ved at udnytte regnvandet rekreativt til Vand i byen projekter, lægge supplerende regnvandsledninger eller at grundejerne i større omfang håndterer deres regnvand, end det sker i dag. Da der skal ske meget gennemgribende tiltag i fællessystemet, er det tidspunktet at overveje, om fællessystemet som et led i klimatilpasningen skal erstattes af et nyt separatsystem. Fordelene ved separatsystemet er: Separatsystemet udgør den mest effektive løsning i forhold til at sikre borgerne mod opstuvninger i kældre og på terræn med spildevandsbelastet vand - ikke mindst på længere sigt, hvor klimaforandringer forventes at stille nye krav til afløbssystemets funktion. Udledning af ubehandlet spildevand (overløb) fra fællessystemet til vandløb, søer og Århus Bugt vil ophøre. Den samlede årlige vandmængde fra kloaksystemet til renseanlæggene vil blive reduceret væsentligt, og samtidig vil driften af renseanlæggene blive mere stabil, når der er mindre udsving i vandmængderne. Ved nedlæggelse af de små renseanlæg i omegnsbyerne til Århus bliver spildevandet pumpet ind til de store renseanlæg. Da bykernerne i omegnsbyerne ofte er fælleskloakerede, pumpes der også regnvand. Der er derfor god økonomi og CO 2 -reduktion - i at etablere separatsystem, så der kun pumpes spildevand til de store renseanlæg. En separeringsløsning vil åbne mulighed for at skabe mere vand i bybilledet og bidrage til et rekreativt løft, f.eks. ved udformning af regnvandssøer, der kan integreres i parkmiljøer. På baggrund af ovennævnte fordele foreslås det på langt sigt at separere alle de fælleskloakerede områder. I bilag 2 er vedlagt et notat om de økonomiske overvejelser i forbindelse med separatkloakering. For at gøre kloaksystemerne så robuste som muligt - i forhold til fremtidens klimaændringer - er det en fordel, at holde regnvandet så tæt på stedet, hvor det falder, som muligt. Der er derfor oplagte muligheder i, at kombinere separeringen med mulighederne for en alternativ regnvandshåndtering i form af nedsivning og en yderligere anvendelse/forsinkelse af regnvandet på privat grund. Faktisk viser en ny undersøgelse af borgernes forventninger til fremtidens forsyninger, at en stor del af borgerne mener, at de selv har et medansvar for at håndtere de udfordringer, som kommer fra de øgede regnvandsmængder. I denne spildevandsplanperiode vil Århus Vand i samarbejde med Natur og Miljø samt Planlægning og Byggeri arbejde videre med et projekt, hvor mulighederne for at nedsive mere af regnvandet undersøges. Der skal også i projektet arbejdes med at lave et inspirationskatalog, så borgerne får ideer til en bredere vifte af tiltag, som kan anvendes på egen grund, når der skal ske en separering i deres område. Der angives forslag til fremtidig kommunal praksis ved f.eks. udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling o.l. Resultaterne af projektet indarbejdes i næste Spildevandsplan. 6

9 Separering kan medføre væsentlige omkostninger for de enkelte grundejere til omlægning af kloakledningerne på egen grund, og det er derfor hensigtsmæssigt i god tid at melde ud, hvornår de enkelte kloakoplande forventes separeret. En tidlig udmelding om separering vil også give mulighed for, at grundejere ved kloakomlægninger på egen grund, i forbindelse med ombygning og lignende, kan tage højde for den fremtidige situation med separat regnafledning. Den overordnede strategi for tidsplanen er at arbejde sig udefra og ind, så der sluttes i Århus Midtby, og så den dyreste og mest komplicerede del af arbejdet for både grundejere og Århus Vand gemmes til sidst. Separeringen foreslås gennemført i 5 hovedfaser: Denne spildevandsplanperiode, den korte tidshorisont, den mellemlange tidshorisont, den lange tidshorisont og den meget lange tidshorisont. Områderne i de enkelte faser er ikke prioriteret, og der kan ske overflytninger fra den ene fase til den anden fase. Fase 1 - denne spildevandsplanperiode Risskov. Er vedtaget i Byrådet. Beløber sig til ca. 150 mio. kr. og gennemføres i perioden med et årligt beløb på ca. 15 mio. kr. Harlev. Der er store problemer med for store mængder indsivende grundvand, specielt i vinterhalvåret. Allerede gennemførte saneringstiltag har kun haft mindre effekt, da grundvandet står højt, i vinterperioden kun ca. 40 cm under terræn. Kun et nyt spildevandssystem med tilhørende separat regnvandssystem forventes reelt at kunne løse problemerne. Desuden skal Harlev Renseanlæg nedlægges, så det er en fordel at reducere de vandmængder, som skal pumpes til Viby Renseanlæg. Stavtrup og dele af Brabrand som alternativ til etablering af bassiner, der er indeholdt i projektet: Forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Der er tale om mindre fælleskloakerede områder samtidig med, at udgifterne til etablering af bassinerne vil kunne dække en væsentlig del af udgifterne til separeringen. Arbejderne skal være gennemført ultimo Fase 2 - den korte tidshorisont Her separeres alle de fælleskloakerede områder i omegnsbyerne: Beder, Solbjerg, Mårslet, Malling, Trige, Spørring, Hårup, Mejlby, Tilst, Sabro, Egå, Løgten-Skødstrup og Lystrup. I en del af byerne er renseanlæggene nedlagt, så der i dag pumpes regnvand til de store renseanlæg. Fase 3 - den mellemlange tidshorisont Her separeres: Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, Viby, Holme, Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj og Hasle. Fase 4 - den lange tidshorisont Separeringsområder: Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten af Risskov. 7

10 Fase 5 - den meget lange tidshorisont Århus City. Gennemførelsen af separeringen af hele det fælleskloakerede kloaksystem i Århus Kommune vil under alle omstændigheder forløbe over en lang periode. Længden af perioden vil variere afhængig af, om der vedtages en takststigning eller ej. Separeringen foreslås påbegyndt i en række tidsfaser, f.eks. inden for følgende områder ved hhv. uændret takst og en takststigning på 2 kr./m 3. Denne spildevandsplanperiode. Separeringsområder: Risskov (vedtages forventeligt som Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan ), Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand Den korte tidshorisont. Separeringsområder: Omegnsbyerne Solbjerg, Beder, Mårslet, Malling, Trige, Spørring, Hårup, Mejlby, Tilst, Sabro, Egå, Løgten- Skødstrup og Lystrup Den mellemlange tidshorisont. Separeringsområder: Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, Viby, Holme, Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj, Hasle Den lange tidshorisont. Separeringsområder: Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten af Risskov Takst uændret Separering påbegyndes Risskov 2009 Øvrige 2010/2011 Takststigning på 2 kr./m 3 Separering påbegyndes Risskov 2009 Øvrige Den meget lange tidshorisont: Århus City Separering afsluttet En nærmere analyse af den mest optimale rækkefølge på separeringen, baseret på kloaksystemets problemer med kapacitet og miljøbelastning, sammenholdt med ønsket om separering af sammenhængende områder, kan medføre, at rækkefølgen ændres Funktionspraksis for afløbssystemer under regn I 2005 kom der en ny dansk praksis for dimensionering af de offentlige afløbsledninger under regn Funktionspraksis. Baggrunden for den nye funktionspraksis er, at afløbssystemerne på grund af klimaforandringer fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. Desuden har indførelsen af nye beregningsmetoder ved anvendelse af edb gjort, at det de sidste år har været muligt at beregne de nødvendige dimensioner på kloakledningerne meget nøjagtigt. Dette har dog betydet, at den sikkerhed, som lå i de gamle håndberegningsmetoder, er forsvundet. 8

11 Århus Vand vil gerne være på forkant med klimaforandringerne i forbindelse med sanering og nyanlæg. Derfor blev det i Spildevandsplan fastlagt, at afløbssystemets dimensioner fastlægges med yderligere cirka 20% større sikkerhed for at imødegå kraftigere regnbelastning og 20% sikkerhed til beregningssikkerhed. Indførelsen af den nye funktionspraksis har medført, at Århus Vand har formuleret servicemål for kloaksystemet i Spildevandsplan Det betyder, at servicemålet for den enkelte borger er, at der ikke sker oversvømmelse af ejendommens kælder fra det offentlige kloaksystem hyppigere end hvert andet år (forudsat at ejendommens kældergulv ikke ligger lavere end 30 cm over det offentlige afløbssystem). Ligeledes er servicemålet, at terrænet som minimum ikke oversvømmes fra det offentlige afløbssystem hyppigere end hvert 10. år. Tidligere blev ledningerne dimensioneret, så de højst blev overbelastet hvert andet år med deraf følgende oversvømmelse af udsatte kældre. Nye analyser på nationalt plan af udviklingen i de kraftige regnskyl viser, at den hidtil indregnede sikkerhed på 20% for at imødegå klimaforandringerne ikke er tilstrækkelig. Fremover skal der indregnes 30% for at tage højde for klimaforandringerne. Siden indførelsen af funktionspraksis er der på nationalt plan arbejdet på at formulere en kontrolregel, som skal bruges, når man skal bedømme, om forsyningen har levet op til de vedtagne servicemål. Kontrolreglen er indarbejdet i Spildevandsplanens dokumentationsdel. 5. Kloakanlæggets tilstand Baggrunden for en vurdering af kloakanlæggets tilstand er en omfattende dataindsamling, som beskriver følgende forhold i kloakanlægget: Fysisk tilstand aldersfordeling. Hydraulisk tilstand klimatilpasning. Driftstilstand driftsproblemer. Miljøtilstand problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger i områder med drikkevandsinteresser. Konsekvenser ved sammenbrud. I det følgende vil der kort blive redegjort for disse vurderinger. Temaplaner, som viser de enkelte parametre, er vedlagt som særskilt bilag Fysisk tilstand aldersfordeling Længden af det samlede offentlige kloaksystem er ca km, dertil kommer stikledninger. Figur 1 viser aldersfordelingen af kloaksystemet i Århus Kommune. 9

12 Kloakledniner [km] Summeret kloakledninger [km] Anlægsår Figur 1 - Aldersfordelingen af kloaksystemet i Århus Kommune. En analyse viser, at der er en sammenhæng mellem alder og den procentdel af kloakledningerne, som er saneringsmodne på grund af fysiske skader. Fra 1980 kom der nye samlingsmetoder, og den håndværksmæssige udførelse blev væsentlig forbedret. De allerede gennemførte undersøgelser af ledninger anlagt efter 1980 viser, at disse ledninger er i god stand. Indtil den første gennemgang af kloaksystemet i Århus Kommune er gennemført i år 2022, sættes der derfor ikke saneringsplanlægning i gang i deloplande, hvor ledningerne hovedsageligt er anlagt efter Hydraulisk tilstand klimatilpasning For at få overblik over funktionen af det overordnede kloaksystem i Århus Kommune er der opstillet edb-modeller for hovedkloaksystemet, som består af alle bygværker og de ledninger, der forbinder disse. Modellerne er anvendt til at beregne kloaksystemets kapacitet i fællessystemerne, det vil sige ledninger, der fører både spildevand og regnvand. Derved synliggøres de områder, hvor stuvningsniveauet er højt, og der dermed er risiko for opstuvning af spildevand i kældre under regn. Det er også muligt at vurdere, om der er områder eller ledninger, hvor der vil opstå problemer, når der forventeligt som følge af klimaændringer kommer kraftigere regn. Ud over edb-beregningerne, baseres vurderingen af den hydrauliske tilstand også på henvendelser fra borgerne om opstuvning/oversvømmelsesproblemer. Der har i de hidtil gennemførte projekter været arbejdet meget med at minimere problemer med kælderopstuvninger. Det vil, også i de kommende år, være nødvendigt at fortsætte arbejdet med denne problemstilling, da der stadig identificeres nye problemområder, hvor der sker kælderoversvømmelser. Dette er områder, hvor ejerne ikke tidligere har gjort Århus Vand opmærksom på problemet Driftstilstand driftsproblemer Gentagne driftsproblemer i et område kan medvirke til, at der sættes et saneringsprojekt i gang. 10

13 5.4. Miljøtilstand - problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger i områder med drikkevandsinteresser Der er samtidig med den egentlige sanering og vedligeholdelse af kloaksystemet også udført en række tiltag til reduktion af udledningen fra kloaksystemet under regn. Miljøcenter Århus holder løbende øje med, om recipienterne i Århus Kommune overholder målsætningerne, som blev fastsat i Århus Amts regionplan. En af årsagerne til, at en recipient ikke opfylder målsætningen, kan være udledninger fra kloaksystemet. I separatkloakerede områder, hvor regn- og spildevand afledes i hvert sit ledningssystem, ledes regnvandet enten direkte i recipienten eller forsinkes i et regnvandsbassin inden udledningen. Udledningen af regnvand kan skabe miljømæssige problemer i recipienten, da regnvandet bl.a. indeholder næringssalte, organisk stof og olierester fra vejene. Der kan også være fejlkoblinger, hvor en spildevandsstikledning fejlagtigt er tilsluttet regnvandsledningen. Udledningen af regnvand kan endvidere medføre erosion i recipienten, hvis regnvandet udledes uden forsinkelse eller, hvis bassinet er for lille. I fælleskloakerede områder, hvor regn og spildevand afledes i samme ledning, kan der under regn forekomme udledning af en blanding af regn- og spildevand fra overløbsbygværker på kloaksystemet til recipienterne. Disse udledninger har et højere indhold af organisk stof og næringsstoffer end udledninger fra separate regnvandsledninger og kan bl.a. medføre uæstetiske forhold i recipienten. Spildevandets indhold kan påvirke vandløb, søer og kystnære områder. Endvidere kan bakterieindholdet i det udledte vand give problemer, hvis overløbet sker tæt ved badestrande. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) eller i indvindingszonen omkring drikkevandsboringer skal der rettes særlig opmærksomhed mod, at ledningerne i området er tætte Konsekvenser ved sammenbrud I forbindelse med prioritering af projekter og gennemførelse af saneringsprojekter er der fokus på risikoledninger. Risikoledninger er ledninger, hvor konsekvensen af brud og driftsstop er stor, og hvor et eventuelt ledningsbrud vil medføre store trafikale problemer eller på anden måde genere mange borgere. Endvidere kan der være tale om ledninger under eller langs vandløb og søer samt ved forurenede grunde. I de enkelte saneringsprojekter vurderes det, om kloaksystemet skal tætnes for indsivning i områder med forurenede grunde. 6. Forventet økonomisk behov 6.1. Nøgletal I årene siden 1988 er der foretaget systematisk sanering af udvalgte områder i Århus Kommune. De gennemførte og igangværende projekter svarer til, at ca. 47% af kloaksystemet i Århus Kommune er undersøgt eller ved at blive undersøgt. Dette svarer til ca km kloakledninger. Når investeringen i de områder, hvor der ikke er igangsat sanering, skal estimeres, sker det ud fra nøgletal på omkostningen til planlægning og den andel af systemet, der skal saneres samt omkostninger til entreprenørarbejderne. Omkostningerne til planlægningen estimeres ud fra en meterpris på 75 kr./m ledning. 11

14 Den andel af systemet, der skal saneres, fastlægges ud fra ledningernes alder. Ledninger Saneringsandel % Anlagt før Anlagt Anlagt Hvis kloaksystemet i området skal ændres fra fællessystem til separatsystem, udskiftes alle ledninger. Omkostninger til entreprenørarbejderne ved sanering af systemet fastlægges ud fra ledningens dimension samt beliggenhed. Entreprenørydelser, sanering: Ledninger City By Land Pris (kr./m) Pris (kr./m) Pris (kr./m) Dimension 200 mm mm Dimension > 400 mm mm Dimension > 600 mm mm Dimension > 1000 mm Priserne inkluderer også udgifter til brønde, stikledninger, bygværker og regnvandsbassiner. Hvis det besluttes, at kloaksystemet i et område skal ændres fra fællessystem til separatsystem, anvendes følgende nøgletal. Nøgletallene er baseret på, at der lægges en ny regnvandsledning med samme dimension som fællesledningen samt suppleres med en ny spildevandsledning. Entreprenørydelser, separering: Ledninger City By Land Pris (kr./m) Pris (kr./m) Pris (kr./m) Dimension 200 mm mm Dimension > 400 mm mm Dimension > 600 mm mm Dimension > 1000 mm Priserne inkluderer også udgifter til brønde, stikledninger, bygværker og regnvandsbassiner. 12

15 6.2. Igangværende saneringsprojekter Der er på nuværende tidspunkt gennemført de nødvendige saneringer i områder med i alt ca km kloakledninger. Hertil kommer, at der er saneringsprojekter i gang i områder med i alt ca. 160 km kloakledninger. I bilag 3 ses et kort med status for sanering af samtlige oplande i Århus Kommune. Færdiggørelsen af de igangværende projekter vil kræve en investering på ca. 130 mio. kr Regnbetingede udledninger Ved Århus Amts gennemgang af recipienterne i Kommunen er det klarlagt, at der er en række problemer i recipienterne, som skyldes regnbetingede udledninger. I Spildevandsplan blev der foretaget en vurdering af, hvad der skulle foretages for at løse problemerne. På den baggrund blev der på daværende tidspunkt afsat i alt 200 mio. kr. til reduktion af de regnbetingede udledninger over en periode på 10 år ( ), svarende til ca. 20 mio. kr./år. I Spildevandsplan blev det vedtaget at igangsætte en indsats for forbedring af den hygiejniske vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. En del af de indsatser, som var indeholdt i dette projekt, erstatter nogle af de projekter, som skulle udføres i henhold til Spildevandsplan Der resterer dog stadig nogle projekter, så der afsættes en pulje på i alt 25 mio. kr. til dette formål i perioden I medfør af Miljømålsloven kan der komme flere indsatser mod regnbetingede udledninger. Dette afklares i forbindelse med de kommende vandplaner. Hvis der sker en takststigning på 2 kr./m 3, vil der være 7,5 mio. kr. om året til de nye indsatser, som måtte komme fra vandplanerne Pumpestationer Pumpestationerne saneres normalt ikke samtidig med resten af kloaksystemet i et område, da der er udarbejdet en saneringsplan for alle Århus Vands pumpestationer, hvor der er opstillet en prioriteret rækkefølge for sanering af pumpestationerne. På baggrund af planen er det fastlagt, at der er behov for at afsætte en pulje på 6 mio. kr. i 2010 og derefter 8 mio. kr. om året til sanering af pumpestationerne Behov for gennemgang og sanering i nødvendigt omfang Byrådet vedtog i december 2005, at de offentlige kloakledninger skulle gennemgås og i nødvendigt omfang saneres inden Grundlaget for vedtagelsen var en opgørelse af saneringsbehovet og en samlet pulje til kloaksanering på 80 mio. kr. om året til og med 2009 og derefter 100 mio. kr. om året fra Fra 1980 kom der nye samlingsmetoder, og den håndværksmæssige udførelse blev væsentlig forbedret. På basis af de gennemførte saneringer er det besluttet, at deloplande, hvor ledningerne hovedsageligt er fra denne periode, ikke skal undersøges i den første gennemgang af hele kloaksystemet. 13

16 På nuværende tidspunkt er status for gennemgang af kloaksystemet: Offentlige kloakledninger i Århus Kommune: Kloakledninger beliggende i allerede sanerede områder Kloakledninger beliggende i igangværende saneringsområder Kloakledninger beliggende i områder anlagt efter 1980 Kloakledninger beliggende i områder, som skal undersøges og om nødvendigt saneres km km km km 670 km Ud over den normale kloaksanering har der i den forløbne spildevandsplanperiode været afholdt udgifter til ledningsomlægninger mv., som har været nødvendige på grund af andre anlægsarbejder, som f.eks. etablering af busbaner på Randersvej og anlægsarbejder i forbindelse med de bynære havneområder. Det har også været nødvendigt at afhjælpe problemer i nogle af de områder, som blev saneret i slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne, hvor det har vist sig, at de tiltag, som blev gennemført dengang, ikke var tilstrækkelige til at løse problemerne i områderne. Endelig har omfanget af saneringen været lidt større end forudset. Dette har betydet, at der ikke er gennemført planlægning og sanering af ledninger i det omfang, som var forudset i Spildevandsplan I løbet af de seneste år har Århus Vand implementeret en ny strategi for sanering af kloaksystemet. Tidligere blev kloaksystemet gennemgået og i nødvendigt omfang saneret inden for et geografisk område. Nu er metoden ændret, så planlægningen af de nødvendige saneringer stadig sker områdevis. Når de nødvendige saneringstiltag er fastlagt, lægges dette i en projektbank med en prioritering af, om udførelsen er akut påkrævet, skal udføres inden for 3-5 år eller kan vente mere end 5 år. Herfra trækkes projekter ud til udførelse ved henholdsvis opgravning og strømpeforing. Anvendelse af projektbanken giver mange muligheder for at optimere udførelsen ved f.eks. at trække alle ledninger i én dimension ud til strømpeforing eller samle opgravning fra flere forskellige planlægningsprojekter i ét opgravningsprojekt. En konsekvens af anvendelse af projektbanken er dog, at det kan tage mange år, at få gennemført alle saneringer i et område, hvor der lavet en saneringsplan, så der vil i de kommende år være mange områder, hvor saneringen er sat i gang, men ikke gennemført Forventet investeringsbehov i perioden efter 2010 På baggrund af opgørelsen over det forventede saneringsbehov til den første gennemgang af kloaksystemet, er der udarbejdet en opgørelse over det deraf afledte investeringsbehov. Investeringsbehovet er opgjort ud fra de nøgletal, som er anført ovenfor. Det er påregnet, at der sker en separering af den fælleskloakerede del af kloaksystemet i Risskov, Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand Investeringsbehov til sanering af kloaksystemer: Igangværende projekter Sanering af hovedledninger, brønde og stikledninger Reduktion af regnbetingede udledninger Sanering af pumpestationer (i perioden ) Samlet investeringsbehov 130 mio. kr mio. kr. 25 mio. kr. 100 mio. kr mio. kr. Investeringsbehovet er opgjort ekskl. moms i 2009-priser. 14

17 I Spildevandsplan er det fastlagt, at der fra 2010 skal anvendes 113,7 mio. kr. om året (2009-priser) til sanering af kloaksystemet. Dermed vil den første gennemgang af kloaksystemet og gennemførelse af de nødvendige tiltag være afsluttet i Hvis separeringen skal forsætte til andre områder, end de ovenfor anførte, er der lavet en opgørelse over, hvor lang tid det vil tage at separere alle de nuværende fælleskloakerede oplande. Hvis den nuværende pulje til sanering på 113,7 mio. kr. (2009-priser) om året bibeholdes, vil det tage år at separere alle de fælleskloakerede områder, svarende til, at der skal bruges ca. 8,5 mia. kr. til sanering og separering i denne periode. Hvis taksten øges med 1 kr./m 3, svarende til 15 mio. kr. ekstra om året, vil puljen til kloaksanering blive 129 mio. kr. (2009-priser) om året. Herved vil separeringen være gennemført 10 år tidligere, svarende til år. Øges taksten i stedet med 2 kr./m 3, hvoraf 1,5 kr./m 3 anvendes til kloaksanering, svarende til en årlig pulje på 132,5 mio. kr. (2009-priser), vil separeringen være gennemført 15 år tidligere, svarende til år. En takststigning på 3 kr./m 3, hvoraf 2 kr./m 3 anvendes til kloaksanering, svarende til en pulje på 140 mio. kr./år (2009-priser), vil betyde, at separeringen kan gennemføres på år Forventet investeringsbehov set i forhold til kloaksystemets forventede levetid mv. Normalt regnes der med en gennemsnitlig levetid for kloaksystemet på omkring 100 år. Nogle kloakledninger er over 100 år og stadig funktionsdygtige, mens nyere kloakledninger fra f.eks. 60 erne og 70 erne allerede nu er saneringsmodne. Genanskaffelsesværdien af Århus Kommunes kloaksystem er opgjort til ca. 16 mia. kr. i forbindelse med opgørelsen af de fysiske aktiver for regnskabsåret Der er sket en stor stigning i genanskaffelsesværdien over de sidste år, f.eks. var genanskaffelsesværdien for regnskabsåret 2004 ca. 11 mia. kr. Den store stigning skyldes, dels at anlægspriserne er steget meget de seneste år, dels at der i den forløbne periode er kommet meget nyt kloaksystem til i form af byggemodning og kloaksanering. Med en uændret takst, hvor rammebeløbet til sanering af kloaksystemet er 113,7 mio. kr. (2009-priser), vil det betyde, at kloaksystemet gennemsnitligt skal holde ca. 140 år. Med en takststigning på 2 kr./m 3 vil rammebeløbet til kloaksanering (113,7 mio. kr.) og klimatilpasning (22,5 mio. kr.) være 136,2 mio. kr., svarende til at kloaksystemet gennemsnitligt skal holde i ca. 120 år. I betragtning af, at der er mange nye ledninger, som forventeligt ikke skal vedligeholdes i de næste år, vurderes det, at 113,7 mio. kr. om året vil være tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt til, at hele kloaksystemet undersøges og i nødvendigt omfang saneres i en cyklus på 20 år. Denne længde af cyklus vurderes mere hensigtsmæssigt med henblik på at minimere drifts- og vedligeholdelsesproblemer i kloaksystemet samt med henblik på værdipleje af den investering i kloaksystemet, der er foretaget hidtil. 15

18 7. Forventede saneringsaktiviteter Alle de kloakerede områder i kommunen, hvor der endnu ikke er igangsat en saneringsplanlægning, er samlet i en projektdatabase. I projektdatabasen er alle oplysninger om de forskellige tilstandsparametre (fysisk tilstand FT, hydraulisk tilstand HT, driftstilstand DT, miljøtilstand MT og konsekvenser ved sammenbrud KO) registreret på projektniveau. I databasen samles også oplysninger om andre anlægsarbejder, som kan få betydning for kloaksaneringsplanlægningen samt gennemførelsen af de nødvendige saneringer. Beslutningen om igangsætning af nye projekter tages på baggrund af en prioriteringsmodel, som er indbygget i værktøjet. Den samlede prioritering for et projekt fastlægges ud fra følgende formel, hvor de enkelte parametre vægtes sammen til et samlet indeks (P): P = 1 x FT + 4 x HT + 4 x DT + 4 x MT + 2 x KO I Bilag 4 findes en figur, som viser prioriteringsindeks for de projekter, som ikke er opstartet endnu. I denne første gennemgang af kloaksystemet gennemføres der ikke, som tidligere omtalt, en undersøgelse af ledninger beliggende i områder, som primært er kloakeret efter 1980, da erfaringerne viser, at der generelt set ikke er problemer forbundet med disse anlæg. Der kan løbende ske omprioriteringer i databasen. Det vil bl.a. kunne ske på grund af akutte driftsproblemer eller på grund af saneringer, der gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoveringsopgaver, som f.eks. vej-, vand- eller fjernvarmeprojekter. På baggrund af nøgletal beskrevet i kap. 6 og de budgetter, som er udarbejdet for igangværende projekter, er der foretaget en disponering af saneringsprojekter for perioden Projekterne er tilpasset en samlet økonomisk ramme på 113,7 mio. kr./år (2009-priser). I perioden har tiltag til reduktion af de regnbetingede udledninger som nævnt været prioriteret meget højt, og derfor har undersøgelser og saneringsplanlægning af ledninger været udført i mindre omfang end de tidligere år. Samtidig har der været en stor pulje af anlægsprojekter på Trøjborg og Christiansbjerg, som har været under udførelse Saneringsaktiviteter I perioden vil der bl.a. starte nye planlægningsprojekter i Skæring, Hasselager, Vejlby, Lisbjerg, Frederiksbjerg og City. Der vil blive arbejdet med planlægning af projekter for separering af Stavtrup, Brabrand og Harlev. I perioden vil der bl.a. ske sanering af ledninger ved opgravning i Risskov, Christiansbjerg, Marselis-kvarteret og kvarteret ved Godsbanegården. Der vil ske stømpeforinger af ledninger flere forskellige steder i kommunen. På nuværende tidspunkt er det fastlagt, at der skal arbejdes i Hjortshøj, Egå og kvarteret ved Godsbanegården. 16

19 Der kan løbende ske tilpasninger i planerne som følge af koordinering med andre anlægsprojekter, optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i kloaksystemet mv Saneringsaktiviteter Saneringsprojekter, der ligger i perioden efter 2012, er ikke endeligt prioriterede. Projekterne omfatter alle de områder, som er udført før 1980, hvor der endnu ikke er startet en saneringsundersøgelse op. 17

20 Bilag 1 18

21 Tekniske målsætninger for afløbssystemets tilstand Ved udarbejdelsen af saneringsplanen skal følgende tekniske målsætninger være grundlaget for fastlæggelsen af de saneringstiltag, som er nødvendige for at sikre, at kloaksystemet i området kan opfylde nedenstående krav. Udgangspunktet for vurdering af nødvendige tiltag er, at der foretages en gennemgang af området igen om 20 år. Risikoledninger Brud på risikoledninger skal undgås. Følgende ledninger betegnes som risikoledninger: Hovedledninger/afskærende ledninger. Ledninger under eller langs stærkt trafikerede veje. Ledninger under eller langs jernbaner. Ledninger under eller langs forurenede grunde. Ledninger inden for beskyttelseszoner omkring vandindvindingsboringer eller i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ledninger er vist på temaplanerne i den Overordnede Saneringsplan. Foruden de nævnte ledninger, betegnes ledninger under eller tæt på bygninger som risikoledninger. Uvedkommende vand i ledningssystemet Indsivning/overlækning Der saneres kun på grund af indsivning/overlækning, hvis det giver problemer, som f.eks. opstuvning, oversvømmelser, for mange pumpetimer på pumpestationen eller lignende. Fejltilslutninger (separatsystem) Spildevand i regnvandssystemet må aldrig finde sted. Dræn- og regnvand i spildevandssystemet må ikke finde sted. (Kendelser skal dog respekteres). Overløb til og tilbageløb fra recipient Uacceptable påvirkninger af recipienterne fra overløbsbygværker skal fjernes, når der udarbejdes saneringsplan for området. Hvis der sker tilbageløb fra recipienten, skal der etableres en tilbageløbssikring. Dette gælder også, hvis der kan forventes at ske tilbageløb i fremtiden vurderet ud fra oversvømmelseskortene, hvor konsekvenserne af vandstandsstigning som følge af klimaændringer er vist. Vandindvindingsinteresser I beskyttelseszonen omkring vandindvindingsboringer og i områder med særlige drikkevandsinteresser skal der etableres særlig sikring mod udsivning, hvis det vurderes, at udsivning fra kloaksystemet kan have indflydelse på grundvandskvaliteten. 19

22 Muligt forurenede grunde Indsivning i regnvandssystemet skal minimeres i og omkring forurenede grunde. Driftsproblemer Driftsproblemer skal minimeres. Hvor der er tilbagevendende driftsproblemer, skal disse løses i forbindelse med sanering. Fysisk tilstand Kloaksystemet skal kunne fungere i 20 år, uden der er behov for yderligere sanering af systemet. Funktionskrav Kloaksystemet skal overholde de funktionskrav for afløbssystemer under regn, der er anført i spildevandsplanens kap Energiforbrug Århus Vand har som mål at reducere CO 2 -udledningen fra drift og anlæg med 2% om året. Der skal derfor være særlig opmærksomhed på at minimere energiforbruget i såvel anlægs- som driftsfase. Arbejdsmiljø Der skal være et sikkert og sundt arbejdsmiljø i såvel anlægs- som driftsfase. Al fremtidig drift af kloaksystemet skal kunne ske fra terræn. 20

23 Bilag 2 21

24 Økonomiske overvejelser ved separatkloakering 1. Indledning Århus Vand vil igangsætte en ændring af kloaksystemet i de eksisterende fælleskloakerede oplande, så kloaksystemet ændres fra fællessystem til separatsystem. Formålet med dette notat er at klarlægge de økonomiske konsekvenser ved omlægning af de eksisterende fælleskloakerede oplande til separatkloakerede oplande over en periode på 90 år. 2. Forudsætninger Datagrundlaget for opgaven består af en komplet ledningsdatabase for Århus Kommune, indeholdende samtlige ledninger/brønde, der er registreret. Århus Kommune har i dag ca km hovedkloak, hvoraf de 719 km er fælleskloakerede. De resterende km er separate regn- og spildevandsledninger. Dette notat omhandler omlægningen af de 719 km ledninger i fælleskloakerede områder til separate regn- og spildevandsledninger. Udgifterne til omlægning af ledningsanlæg er hentet fra Århus Vands ProjektBank, hvor følgende priser anvendes: Dimension Fællessystem (kr./m) Separatsystem (kr./m) mm mm mm > 1000 mm Derudover anvendes en oplandstype på hvert enkelt opland: Oplandstype Faktor By (B) 0,7 City (C) 1,1 Land (L) 0,5 Der er ikke medtaget overslag på pumpestationer, overløbsbygværker eller bassinanlæg. Omkostningerne til pumpestationer og overløbsbygværker er marginale i forhold til ledningsanlæg, og der er sket stor udbygning af bassinanlæg allerede, så den nødvendige kapacitet er til stede i dag og i fremtiden. Der er anvendt og medtaget følgende driftsomkostninger: Sparet driftsomkostning på renseanlæg 1,00 kr./m³. Sparet energiomkostning på pumpestationer 0,50 kr./m³. Driftsomkostninger ved vedligeholdelse af separatsystem i stedet for fællessystem stiger med kr./km/år. 22

25 Der er endvidere anvendt følgende forudsætninger: De fælleskloakerede oplande dækker et befæstet areal på ha. Der er regnet med en nettoårsnedbør på 525 mm, hvilket giver en regnvandsmængde på ca m³/år. Der er taget udgangspunkt i en planperiode på 90 år. Det betyder, at der forudsættes en total udskiftning af det fælleskloakerede afløbssystem, uanset om der vælges en bevarelse af fællessystemet eller en omlægning til separatkloakeret system. Såfremt denne planperiode ændres væsentligt, vil forudsætningerne for en totaludskiftning af det eksisterende system ikke være gældende, og sammenligningsgrundlaget skal bearbejdes mere detaljeret for at indarbejde investeringsbehovet i den gældende periode. 3. Bevarelse af fællessystemet Bevarelse af fællessystemet tager udgangspunkt i eksisterende ledningsdimensioner, og at samtlige ledninger udskiftes i planperioden. Der er dog tillagt en meromkostning på 10% til forøgelse af ledningsdimensioner på baggrund af klimaændringer. Anlægsomkostningerne er beregnet til: mio. kr. Driftsomkostningerne for bevarelse af fællessystemet er omkostningsneutrale i sammenligningen. 4. Omlægning til separatsystem Omlægning til separatsystem tager udgangspunkt i eksisterende ledningslængder og dimensioner. Den nuværende dimension på fællesledningen er bibeholdt til dimension på ny regnvandsledning. Herved forventes at det fremtidige serviceniveau for regnvandssystemet kan overholdes. Prisoverslaget er tillagt en merpris på kr./m til etablering af ny spildevandsledning, som det fremgår af beregningsforudsætningerne. Anlægsomkostningerne er beregnet til: mio. kr. Driftsomkostningerne ændres ved omlægning til separatsystem. Der er beregnet følgende ændringer: Drift Ændring (mio. kr./år) Sparet rensning af regnvand -6,5 Sparet pumpning af regnvand -3,3 Øget service på separatsystem 1,5 Samlet ændring -8,3 23