Bedre bundlinje gennem godt arbejdsmiljø og høj trivsel

Transkript

1 1 Bedre bundlinje gennem godt arbejdsmiljø og høj trivsel Workshop nr. 205 på AM:2013 Hotel Nyborg Strand, 11. november 2013 ved Chief Project Manager Per Tybjerg Aldrich, COWI 1 Workshop-beskrivelse Virksomheder kæmper med at skaffe sorte tal på bundlinjen, mens krisen kradser. Nogle satser på at nå deres mål gennem nedskæringer. Andre vælger bl.a. at investere i medarbejderne ved at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Sidstnævnte gruppe kan bl.a. støtte sig til en voksende mængde af viden om, hvordan godt arbejdsmiljø bidrager til bedre bundlinje via lavere fravær, lavere personaleomsætning, højere produktivitet og bedre kvalitet mv. Workshoppen gør status over, hvad vi ved. Deltagerinvolvering: Nej Målgruppe: Ledere, HR- og personalefolk, arbejdsmiljøog kvalitetschefer, rådgivere og konsulenter 2

2 2 Per Tybjerg Aldrich Cand.polyt. fra DTU 1988 Senior projektleder i COWI Tidligere ansættelser: Senior konsulent på Teknologisk Institut Koordinator af socialministerielt projekt i Ringsted Videnskabelig medarbejder på DTU Videnskabelig medarbejder i Arbejdsmiljøfonden Specialer: Arbejdsmiljøregulering, ledelse, regnskab, økonomi, benchmarking, evaluering, rapportering Ene- eller medforfatter til over 100 artikler, rapporter og andre publikationer om arbejdsmiljø mv. 3 COWI A/S Førende nordeuropæisk rådgiver inden for: Ingeniørteknik Samfundsøkonomi Miljø medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige, Central- og Østeuropa, Golfen, Afrika og Nordamerika 13 kontorer i Danmark Arbejdsmiljø, sundhed, støj og akustik Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver Fysisk, psykisk, ergonomisk og kemisk arbejdsmiljø Risici og ulykker Indeklima Sundhedsfremme og mangfoldighed Ledelse og organisation Strategisk arbejdsmiljøarbejde og CSR Godkendt udbyder af: Arbejdsmiljøuddannelsen Sikkerhedskoordinator-uddannelsen 4

3 3 Motiver for arbejdsmiljøforbedringer 41,8 %: Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det Loven Omsorg Omdømme (internt/eksternt) CSR 31,1 %: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det reglerne kræver Økonomien Kilde: Fløcke et al. (2008): Arbejdet med sikkerhed og sundhed Arbejdsmiljø og virksomhedsøkonomi en lang historie Udland Danmark 1931: HW Heinrich: Industrial Accident Prevention 1989: Burebon et al.: Verktygslådan. Praktisk arbetsmiljöekonomi för företagshälsovårdsfolk 1990: L Ström: Pengarna och livet. Arbetsmiljöekonomi 1990: Gröjer & Liukkonen: Bokför arbetsmiljön 2002: EU-OSHA: Økonomisk vurdering af forebyggelse af arbejdsulykker på virksomhedsplan 2004: Oxenburgh et al.: Increasing productivity and profit through health & safety 1991: KL: Arbejdsmiljøets økonomi og kommunerne en forebyggende effektiv indsats 1991: Bateman et al.: Udgift eller indtægt? Virksomhedsøkonomiske fordele ved investering i bedre arbejdsmiljø 1992: MP Nielsen: Virksomhedens miljø-, sikkerheds- og sundhedsarbejde 1994: E Sønderriis: Pris på arbejdsmiljøet 1996: AT, ARF, KL, LO & FTF: Inspiration år : Rikhardsson et al.: Virksomhedens ulykkesomkostninger 6

4 4 2002: 1 / 3 af fraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø Mindst en tredjedel af fraværet i Danmark skyldes dårligt arbejdsmiljø 6 Procent 4 2 Arbejdsbetinget Ikkearbejdsbetinget 0 Fravær i Danmark Kilde: Jensen et al. (2002) : Arbejdsmiljørådets værktøj 8

5 5 Erfaringer med arbejdsmiljø-økonomi Stort besparelsespotentiale Arbejdsmiljøøkonomi kan: Revitalisere arbejdsmiljøarbejdet Fremme bedre arbejdsmiljø # 9 Per Tybjerg Aldrich 2006: Værktøj for små og mellemstore virksomheder på 10

6 6 2007: 29 % af fraværet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø Lav indflydelse Lav social støtte fra nærmeste leder For høje/lave krav Lav forudsigelighed forklarer tilsammen 29 % af fraværet Kilde: Labriola et al. (2007) : Dårligt arbejdsmiljø koster årligt 64 mia. kr. 3 Storebæltsforbindelser Kilde: LO (2007) 12

7 7 2008: IBARs kalkyle IBAR (2008): Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Kan downloades fra : HKs rapport Kristensen TS (2009): Trivsel og produktivitet to sider af samme sag. HK Kan downloades fra 14

8 8 Lavere frivillig personaleomsætning med attraktive arbejdspladser* * Great Place to Work-vindere Kilde: Kristensen (2009) : LOs rapport Aldrich PT, Gudmundsson M & Andersen RV (2010): Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller. Øje på arbejdsmiljøet, november LO Kan downloades fra 16

9 9 Model Dårligt arbejdsmiljø Højt fravær Højt gennemtræk Lav produktivitet Lav kvalitet Stort spild Omkostninger Effekt Intervention Investering Bedre arbejdsmiljø Lavere fravær Mindre gennemtræk Højere produktivitet Højere kvalitet Mindre spild Økonomisk gevinst RoI 17 De skjulte/afledte omkostninger til dårligt arbejdsmiljø er typisk større end de synlige Synlige omkostninger Synlige omkostninger er de omkostninger, som opgøres jævnligt og rapporteres til ledelsen 1: Løn under sygdom Løn til vikarer/afløsere Forsikringspræmier, bøder Kurser, rådgivere Mv. Skjulte omkostninger Skjulte omkostninger eller ikke synlige omkostninger er de omkostninger, som ikke opgøres jævnligt, eller som ikke kan trækkes ud af økonomisystemerne 2 [0,5-20] Tidsforbrug -og dermed omkostninger-til fx opfølgning på ulykker, skader, konflikter og sygdom Kvalitetsbrist Nedsat produktivitet Mistede ordrer Mv. 18

10 10 Eksempel: Psykisk arbejdsmiljø i salgs-/servicevirksomhed Synlige omkostninger: kr. 1: Løn under sygdom Samtaler med psykolog Mv. Skjulte omkostninger: >3,3 mio. kr. 16,5 Ekstra lønadministration Kollegaers overarbejde Tabte salgsindtægter Mv. (omkostninger i forbindelse med medarbejderomsætning er dog ikke medtaget) 19 Forebyggelse af arbejdsulykker De mest effektive programmer til ulykkesforebyggelse: Adfærdsregulerende tiltag og omfattende ergonomiske tiltag. Antal ulykker reduceres med 60 % Tegning: Jens Voxtrup Petersen Tilbagebetalingstiden: 0,3 år i gennemsnit Kilder: Mossing et al. (2009); Verbeek et al. (2009) 20

11 11 Behaviour Based Safety hos Arla Antal ulykker med fravær Løn under fravær Antal fraværsdage Omkostningeri alt Lønnens andel af omk.i alt (%) Besparelse Interventionen: BBS-/adfærdsundervisning af produktionsmedarbejdere og deres ledere Investeringen: kr., inkl. løn Tilbagebetalingstid: < 1 år 21 Luftskifte og sygefravær 22

12 12 Luftskifte og produktivitet 23 Støj Produktiviteten i kontorarbejde falder med 3 %, når støjen øges fra 35 db(a) (= stille) til 55 db(a) (= storrumskontor) Kilder: Witterseh, Wyon & Clausen (2008) 24

13 13 EGA og fravær Ansatte med EGA har mindst 3 gange så meget fravær som ansatte uden EGA Ansatte med EGA og bevægeapparatbesvær har 5-10 gange så meget fravær som ansatte uden EGA og bevægeapparatbesvær Kilde: Pålsson et al. (1997) 25 Ergonomisk intervention Ergonomisk intervention (fysisk motion, træning i arbejdsmetoder og løfte- /forflytningsteknik) over for ansatte med fravær p.g.a. rygbesvær reducerede antallet af fraværsdage med % Tilbagebetalingstiden: 1,7 år i gennemsnit Kilder: Elders et al. (2000); Verbeek et al. (2009) 26

14 14 Lavere fravær med spændende arbejdsopgaver Kilde: Personalestyrelsen (2008) 27 Lavere fravær med høj ledelseskvalitet Kilde: DJØFs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance

15 15 Lavere fravær med god balance mellem arbejde og fritid Kilde: Christiansen/CASA (2006) 29 Forbedring af psykisk arbejdsmiljø kan være en lønsom investering Effektiv intervention skaber "et udviklende arbejde" gennem: Kortlægning Prioritering og handlingsplan Implementering Opfølgning Tilbagebetalingstiden: Cirka 2 år Kilde: Jensen et al. (2002) Et udviklende arbejde: Et godt fysisk, ergonomisk og ikke mindst psykisk arbejdsmiljø Klare, meningsfulde og udviklende opgaver til den enkelte Indflydelse på eget arbejde Samarbejde baseret på tillid og retfærdighed (= en høj social kapital) Støtte til den enkelte fra leder og kollegaer Balance mellem arbejde og fritid Balance mellem indsats og belønning 30

16 16 Engagerede medarbejdere = god business case De 25 % virksomheder med højest engagement versus de 25 % virksomheder med lavest engagement Kilde: Gallup's Q12 meta-analyse (2013) : BAT-kartellets rapport Vaksgaard C (2011): Et godt arbejdsmiljø betaler sig. BAT-kartellet. Kan downloades fra 32

17 17 Arbejdsulykker i B&A-branchen Prisen på 1 mindre alvorlig ulykke: Gennemsnit: 11 dages fravær, kr. Spredning: 2-26 dages fravær, kr. Forholdet mellem løn under sygdom og andre omkostninger: Gennemsnit: 1:1,07 Spredning: 1:0,7 1:2,7 Nødvendig omsætning for at dække omkostninger til 1 ulykke: Gennemsnit: kr. (overskudsgrad 1,7 %) Lille virksomhed (<15 mio. kr. i omsætning): kr. (4,8 %) Mellemstor virksomhed (15-75 mio. kr.): kr. (2,8 %) Stor virksomhed (> 75 mio. kr.): kr. (1,5 %) Kilde: Vakgaard (2011) [BAT-kartellet] : EUs benosh-rapport De Greef M et al. (2011): Socio-economic costsof accidents at workand work-related ill health. European Commission, DG Employment, Social Affairs and Inclusion. Kan downloades fra ec.europa.eu 34

18 : ISSA-rapport Bräunig D & Kohstall T (2013): Calculating the international return on prevention for companies: Costsand benefits of investments in occupational safety and health. ISSA. Kan downloades fra 35 Return on Prevention (ROP) Forebyggelsesomkostninger (cost) pr. ansat pr. år Forebyggelsesudbytte (benefit) pr. ansat pr. år Personlige værnemidler 168 Besparelser pga. færre afbrydelser 566 Rådgivning om sikkerteknologi og medicinsk støtte 278 Besparelser pga. mindre spild og mindre tid brugt til at indhente tabt produktion efter afbrydelser Specifik forebyggelsestræning 141 Ekstra værdi pga. øget medarbejdermotivation og tilfredshed Helbredstjek 58 Ekstra værdi pga. vedvarende fokus på kvalitet og bedre produktkvalitet Organisationsomkostninger 293 Ekstra værdi som følge af produktinnovationer Investeringsomkostninger 274 Ekstra værdi pga. bedre omdømme 632 Opstartsomkostninger 123 Total Total Cost-benefit-forhold: 1:2,2 Kilde: Bräunig & Kohstall/ISSA (2011) min oversættelse (fra engelsk)

19 : IBARs minihvidbog IBAR (2012): Arbejdsmiljø i et toplederperspektiv. Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Kan downloades fra 37 Arbejdsmiljøforbedringer kan betale sig "De omkostningsreducerende effekter af [godt] arbejdsmiljø er veldokumenterede. Set under et har [dokumentationen] et konsistent budskab: Godt planlagte og systematisk gennemførte arbejdsmiljøtiltag skaber økonomiske gevinster, som er 3-10 gange større end den økonomiske investering. [ ] Systematiske litteraturgennemgange indikerer, at både mindre tiltag og omfattende arbejdsmiljøprogrammer kan være profitable for organisationer." Kilde: Ahonen (2010) min oversættelse (fra engelsk) og fremhævelse 38

20 20 "Godt planlagte og systematisk gennemførte arbejdsmiljøtiltag" 20,8 % mener arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde 29,1 % har ikke søgt information om arbejdsmiljø inden for de seneste 3 år 50,3 % prioriterer ikke forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt 39 Kilde: Fløcke et al. (2008) "Godt planlagte og systematisk gennemførte arbejdsmiljøtiltag" 15,9% har ikke drøftet indholdet af det kommende års samarbejde om sikkerheds- og sundhed 24,61 % har ikke fastlagt, hvordan det kommende års samarbejde skal foregå 33,02 % har ikke fastlagt mål for det kommende års samarbejde 43,93 har ikke vurderet målopfyldelse for foregående års samarbejde 40 Kilde: VAI 2012

21 21 "Godt planlagte og systematisk gennemførte arbejdsmiljøtiltag" Inden for de seneste 3 år har: 6,95% ikke gennemført en APV 33,56 % ikke kortlagt det psykiske arbejdsmiljø 35,43 % ikke kortlagt de fysiske krav 51,87 % ikke kortlagt støj 44,09 % ikke kortlagt indeklimaet 41 Kilde: VAI 2012 Det véd vi, og det har vi Det véd vi: Dårligt arbejdsmiljø medfører unødige omkostninger Mange af omkostningerne er skjulte De skjulte omkostninger er større end de synlige omkostninger Investeringer i arbejdsmiljøforbedringer kan være lønsomme Stigende interesse for AM-økonomi som virkemiddel Det har vi: Dokumentation af noget, men ikke alt Værktøjer til noget og nogen, men ikke alt og alle 42

22 22 Det efterlyses Viden om økonomien forbundet med godt og dårligt arbejdsmiljø i form af nøgletal og eksempler Interventioner, der er effektive og lønsomme Bedre formidling af tal og eksempler, herunder simple og målrettede værktøjer Viden om økonomiens betydning for beslutninger om arbejdsmiljøforbedringer i virksomheder Viden om, hvordan arbejdsmiljøøkonomi virker som virkemiddel 43 Antagelser bag efterspørgslen efter viden Synliggørelse af virksomhedsøkonomien i godt og dårligt arbejdsmiljø samt i arbejdsmiljøinterventioner fremmer investeringer i bedre arbejdsmiljø i virksomheder Virksomheders tilbageholdenhed med at investere i bedre arbejdsmiljø skyldes (bl.a.) ringe kendskab til økonomien i godt og dårligt arbejdsmiljø Virksomheders ringe kendskab skyldes dårlig formidling af budskabet om, at "godt arbejdsmiljø kan betale sig" Grundlæggende: Virksomhedens beslutningstagere handler rationelt; de er homo economicus, dvs. de: indhenter information handler på baggrund af information søger at maksimere deres økonomiske gevinst 44

23 23 Igangværende FoU-projekt Titel: Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres betydning for arbejdsmiljøarbejdet Type: Udviklingsprojekt Udførende: COWI Periode: 1. januar december 2015 Volumen: 2,4 Mkr. Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden 45 Formål At udvikle materiale, som virksomheder kan anvende til at fremme lønsomme investeringer i bedre arbejdsmiljø Delmål: At undersøge, hvordan økonomiske overvejelser indgår i beslutninger om og udformning af interventioner i arbejdsmiljøet At opgøre virksomheders økonomiske omkostninger til investeringer i arbejdsmiljøet At opgøre virksomheders økonomiske gevinster ved investeringer i arbejdsmiljøet At udvikle en metode for opstilling af en business case, som virksomheder kan anvende i det strategiske arbejdsmiljøarbejde 46

24 24 Forskningsplan Multi-casestudie: 10 cases med ergonomiske interventioner (fra FBF) 10 cases med PAM-interventioner (fra FBF) 10 cases med ulykkes-interventioner (fra Arbejdstilsynets indsats i 2010 over for 54 virksomheder med mere end 100 anmeldte ulykker i 2008) Dybdegående studie af den enkelte case Tværgående analyse af de 30 cases Udvikling af materialesamling Offentliggørelse og formidling 47 COWIs projektgruppe Per Tybjerg Aldrich, cand.polyt. arbejdsmiljøøkonomi, arbejdsmiljøarbejde, projektleder Rikke Voss Andersen, cand.scient.san.publ. folkesundhedsvidenskab Jingkun Li, cand.merc. økonomi Gitte Arnbjerg, fysioterapeut, Master i org.psyk. ergonomi Susie Kjær, cand.psych. arbejds- og organisationspsykologi Kaj Frick, sociolog, Ph.D., fhv. prof. arbejdsmiljøarbejde 48

25 25 Okt. 2013: FOAs nye am-beregner 49 AM-beregneren Hæfte On-line på FOAs hjemmeside: 50

26 26 Beregneren Input Antal ansatte Gennemsnitligt fravær Gennemsnitlig timeløn Eventuelt: Antal ulykker og fravær Antal voldsramte Antal medarbejdere med arb.bet. hudproblemer Ændring i normeringen Output Kr. og øre på: Hårdt fysisk arbejde Følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde Stress Alenearbejde Mobning Arbejdsulykker Vold og trusler Dårligt indeklima Støj Arb.bet. hudproblemer Ændret normering 51 Grundlag Værktøjet bygger på ætiologiske fraktioner mv. hentet direkte eller indirekte fra: FOA-undersøgelse over medlemmers arbejdsmiljø og selvrapporterede sygefravær videnskabelige undersøgelser 52

27 27 Ætiologiske fraktioner mv. i værktøjet Hårdt fysisk arbejde*: 10 % (FOA) Følelsesmæssigt og monotont belastende arb.*: 15 % (FOA) Stress*: 18 % (FOA) Alenearbejde*: 9 % (FOA) Mobning*: 4 % (FOA) Vold og trusler: 1,4 gange (FOA) Dårligt indeklima: 1,4 gange (litteratur) Støj: 10 % (litteratur) Hudproblemer kvinder: 1,3 gange (litteratur) Hudproblemer mænd: 1,2 gange (litteratur) *Forklarer tilsammen 45 % af sygefraværet blandt FOAs medlemmer mere fravær hos dem med problemet i forhold til dem uden 53 Grundlæggende antagelser En ætiologisk fraktion kan bruges til et kvalificeret skøn ift. sygefraværet på en konkret arbejdsplads Ud over (synlige) omkostninger til løn under fravær har en arbejdsplads også andre mere eller mindre skjulte omkostninger til arbejdsrelateret sygefravær Forholdet mellem synlige og skjulte omkostninger er 1:2 54

28 28 Synlige og skjulte omkostninger Synlige omkostninger Synlige omkostninger er de omkostninger, som opgøres jævnligt og rapporteres til ledelsen 1: Løn under sygdom Skjulte omkostninger Skjulte omkostninger eller ikke synlige omkostninger er de omkostninger, som ikke opgøres jævnligt, eller som ikke kan trækkes ud af økonomisystemerne 2 [0,5-20] Løn til vikarer/afløsere Forsikringspræmier, bøder Kurser, rådgivere Tidsforbrug -og dermed omkost-ninger - til fx opfølgning på ulykker, skader, konflikter og sygdom Kvalitetsbrist Nedsat effektivitet Mv. 55 Beregneren ift. APV Efterkalkulation pba. evalueringaf effekter Beregning af tilbagebetalingstider ved alternative løsninger pba. forventede effekter/ besparelser og investeringen -for at få mest muligt godt arbejdsmiljø for pengene Estimeringaf omkostningerne forbundet med arbejdsulykker pba. ulykkesstatistik Estimeringaf omkostningerne forbundet med arbejdsmiljøproblemerne 56

29 29 Næste skridt: Intervention med værktøjet FoU-projekt 1. september august 2016 Udføres af COWI 2,6 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Overordnede forskningsspørgsmål: 1. Hvordan påvirkes arbejdsmiljøarbejdet, når arbejdspladser får kendskab til deres omkostninger som følge af dårligt arbejdsmiljø via et værktøj til arbejdsmiljøøkonomi? 2. Hvad er de økonomiske omkostninger og gevinster forbundet med arbejdspladsers arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforbedringer? 57 Design Interventionen: Beregneren Vejledning Workshop Arbejdspladsen: Beregning Arbejdsmiljøforbedringer Vurdering af resultaterne Følgeforskningen: 4 besøg på arbejdspladsen med interviews mv. Analyse Offentliggørelse af resultater 58

30 30 Programteori 59 Deltagende arbejdspladser 3 plejecentre i midtjysk kommune Børneinstitution i Kbh. Sygehus i Nordjylland 6 forsk. arbejdspladser i nordjysk kommune Socialpsykiatrisk værested Hjemmeplejeområde i Kbh. (9 teams) Hjemmeplejedistrikt i midtjysk kommune Plejehjem på kbh. vestegn Hjemmeplejen i sj. kommune Serviceenhed på sygehus i hovedstadsområdet Plejecenter i midtjysk kommune Børneinstitution i midtjysk kommune Ældreområdet i midtjysk kommune Del af psykiatri i jysk region 60

31 31 Så hvor er vi om 2-2½ år? Metode til opstilling af business case for arbejdsmiljøforbedringer Flere eksempler på effektive og lønsomme interventioner i arbejdsmiljøet Ergonomi Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsulykker Viden om, hvordan arbejdsmiljøøkonomi virker på arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladser med FOA-medlemmer 61 TAK for opmærksomheden! Per Tybjerg Aldrich COWI A/S Tlf Mobiltlf pea@cowi.dk 62