Afsluttende rapport vedrørende:

Transkript

1 Afsluttende rapport vedrørende: Projekt nr med titlen Implementering af studieretningsgymnasiet under rammeforsøg A (Fleksibel tilrettelæggelse) OG Projekt nr med titlen Forkortet grundforløb under rammeforsøg C (Grundforløbet) Silkeborg Gymnasium Projektansvarlig: Brian Krog Christensen, uddannelseschef 1

2 1. Baggrund og tiltag Undervisningsministeriet har gennem 2. fase af Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser fra januar 2013 givet de enkelte gymnasier en række frihedsgrader mht. ændring af grundforløbets varighed, sammenlægning af uddannelsestid og elevtid, ændring af uddannelsestiden for de enkelte fag mv. Der har på Silkeborg Gymnasium gennem tiden været et ønske om et kortere grundforløb end ½ år, og derfor er forsøgsrammen blevet anvendt til en forkortelse af grundforløbet, så det afsluttes før efterårsferien. Desuden er der sket nogle mindre justeringer af uddannelsestiden for nogle fag (eller fagsamarbejder), hvorved der er frigjort uddannelsestid i grundforløbet til introduktion til studieretningsfag samt 2. fremmedsprog gennem såkaldte fagpræsentationslektioner. Den samlede uddannelsestid har for eleverne være uændret. Vi gjorde således: Grundforløbet blev afviklet fra august til uge 42 (jf. rammeforsøg C), idet eleverne foretog det endelige studieretningsvalg i uge 39. I grundforløbet blev der undervist i dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, kunstneriske fag, NV og AP. Dvs. ingen undervisning i 2. fremmedsprog eller et naturvidenskabeligt fag. Der gennemføres en række såkaldte fagpræsentationslektioner, hvor eleverne i dobbeltmoduler kan afprøve forskellige fag, som de overveje at vælge som studieretningsfag eller sprogfag, og som ikke indgår i grundforløbet. Tiden til disse lektioner hentes primært fra NV og AP (jf. rammeforsøg A). I uge afvikles en række aktiviteter, som er skemalagt før skoleårets start. Dermed frigøres perioden uge til at lave en ny timefagfordeling, nyt skema, nye klasser etc., idet studieretningsvalget afgør, hvilke hold der skal oprettes fra uge 46. Aktiviteterne i uge omfatter: NV-prøve, AP-prøve, studieretningsintroduktion, hyttetur, AT-forløb, dansk-historieperiodeforløb (15 lektioner, hvor dansk bidrager med 8, historie med 4 og 3 fra matematik og studieretningsfag jf. rammeforsøg A), aktivitetsdag og idrætsdag. De primære argumenter for de ovenfor skitserede ændringer har i ikke-prioriteret rækkefølge været: Eleverne vil opleve mindre frustration, end når de efter ½ år på gymnasiet skal i en ny klasse og dermed oplever en væsentlig ændring i forhold til de sociale relationer. Den væsentligste indsats for at ryste klasserne sammen (intro-tur) foregår i begyndelsen af studieretningsforløbet og ikke i den midlertidige grundforløbsklasse. Elevernes valg af 2. fremmedsprog kan kvalificeres og udsættes til afslutningen af grundforløbet. Eleverne vil i grundforløbet få mulighed for at prøve undervisning i en række studieretningsog sprogfag, hvilket kan kvalificere deres valg. Holdene i dansk, samfundsfag, engelsk og matematik får på et tidligere tidspunkt den endelige form, hvilket ikke mindst i de 1-årige forløb er en fordel. Et længere studieretningsforløb giver et samlet gymnasieforløb, der i højere grad er præget af den valgte studieretning. Der gennemføres i ugerne umiddelbart efter efterårsferien en række aktiviteter med betydelige sociale elementer fx en aktivitetsdag for hele skolen og en idrætsdag for 1.geleverne. Rammerne for det koordinerede undervisningsforløb i dansk og historie, hvor der introduceres til centrale perioder, forbedres. 2

3 Perioden op til jul, hvor eleverne véd, at de skal skifte klasse og dermed have nye lærere, og hvor nogle elever slår op i banen, bliver elimineret. 2. Evalueringens elementer Den foreliggende evaluering har fokus på: 1) Grundforløbet 2) Overgangsperioden i uge indeholdende bl.a. NV-prøve, AP-prøve, periodeforløb i danskhistorie, AT1-forløb, hyttetur og idrætsdag 3) De første almindelige uger i studieretningsforløbet (uge 46-50) Evalueringen har følgende elementer: Individuelle interviews med 8 elever gennemført af pædagogisk udvalg i umiddelbar forlængelse af grundforløbet. Eleverne blev valgt, så de repræsenterede en bred vifte af elever mht. studieretninger, fravær, etc. De individuelle interviews havde som primært formål at give input til et spørgeskema, som alle 1.g-elever kunne besvare. Klassesamtaler i samtlige 19 1.g-klasser gennemført af studievejlederne i umiddelbar forlængelse af grundforløbet. Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 19 1.g-klasser med 439 respondenter ud af 531 mulige (svarfrekvens 83 %). Undersøgelsen er gennemført i december, så der opnås sammenlignelighed med tidligere års grundforløbsevalueringer, der har været halvårsevalueringer og for at evaluere den første periode af studieretningsforløbet g-introduktionen Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med 1.g-introduktionen. 86 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med første skoledag, hvilket er en stigning i forhold til de forudgående år, hvor 80 % var tilfredse. I forhold til hytteturen er 88 % er tilfredse eller meget tilfredse, hvilket svarer til en øget tilfredshed, ikke mindst fordi en del flere elever svarer meget tilfreds (53 % i 2013 og 46 % i 2012). Tilfredsheden med hytteturen er bemærkelsesværdig, fordi hytteturen foregik i ugerne efter efterårsferien, hvor vejrbetingelserne ikke er så optimale som i begyndelsen af skoleåret. Lærerne er ligeledes meget positive i forhold til hytteturen, idet 21 tilkendegiver, at det fungerede meget fint, mens 6 siger fint, og 1 svarer OK. Der er ingen lærere, der svarer negativt i forhold til hytteturen. Meget få elever udtrykker egentlig utilfredshed med introduktionsaktiviteterne, hvilket fremgår af figur 3.1, der også viser, at der er udpræget tilfredshed med, at der til hver klasse knyttes to ældre elever som tutorer. 3

4 Meget tilfreds Vurdering af introduktionsaktiviteter Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Første skoledag Tutorordning Hyttetur SG After Dark Ubesvaret Figur 3.1. Elevernes svar på følgende spørgsmål vedrørende introduktionsaktiviteter: - Hvor tilfreds var du med første skoledag? (fælles velkomst, samvær og informationer på klassen, folkedans mv.) - Hvor tilfreds var du med, at der til hver klasse var tilknyttet to tutorer (ældre elever), som medvirkede på første skoledag og på hytteturen? - Hvor tilfreds var du med hytteturen, som foregik i begyndelsen af studieretningsforløbet? - Fredag den 20. september blev der afholdt SG After Dark, som var en hyggeaften for alle 1.g-klasser med spil, film mv. Hvad er din oplevelse af SG After Dark? (Diagrammet viser svarfordelingen blandt elever, der deltog ved SG After Dark) Det nye element i introduktionen var SG After Dark, som eleverne ligeledes evaluerer positivt. Cirka 70 % af eleverne deltog i SG After Dark, og blandt disse udtrykker kun 7 % utilfredshed med arrangementet. Lærerne er også positive i vurderingen af SG After Dark. Eleverne mener i øvrigt, at SG After Dark skal placeres nogenlunde på samme tid næste år. Eleverne har ved besvarelse af spørgeskemaet mulighed for at kommentere de sociale arrangementer og komme med forslag til ændringer. Det hyppigste forslag er flere arrangementer (herunder en fest for 1.g-klasserne). Også i forbindelse med studievejledernes samtaler med klasserne blev der efterlyst nogle flere ryste-sammen-aktiviteter de første par uger. Desuden er der en del elever, der giver udtryk for, at hytteturen ikke bør ligge dagen efter man har mødt sin studieretningsklasse: Jeg synes, der skal være nogle flere arrangementer, så man kan komme tættere på sin klasse. Fest for 1G. Måske en fredagscafe, kun for 1gérne den første fredag. Man kunne godt lave endnu mere sammenrystning i klasserne! Syntes det var godt at hytte turen lå med ens endelige klasse og ikke ens grundforløbsklasse, så man bliver knyttet med dem man rigtigt skal gå med. Jeg synes vi var på hyttetur ALT for tidligt. Vi havde kun kendt hinanden i én dag, da vi tog afsted. Derfor endte hytteturen meget gruppeinddelt, hvilket har påvirket vores klasse meget sidenhen. Jeg 4

5 synes også vi manglede nogle flere ryste-sammen-lege på turen, og at grupperne vi var i blev varieret undervejs. SG after dark var også hyggeligt, men det døde lidt da vi begyndte at se film. Måske kunne man bare spille spil, hygge, osv. Langt de fleste lærere vurderer, at elevernes sociale engagement i klassen ikke er påvirket af forkortelsen af grundforløbet, men nogle (19 %) mener dog, at eleverne er mindre engagerede i forhold til tidligere Begyndelsen på studieretningsforløbet De første tre uger af studieretningsforløbet var skemalagt sammen med grundforløbsperioden for at skabe tid til at lave en fordeling af de hold, der dannes gennem studieretningsvalget, og til at lave nyt skema. I løbet af de tre uger afvikles prøver i AP og NV, hyttetur, periodeforløb i dansk og historie, AT1-forløb, idrætsdag og aktivitetsdag. Nogle elevinterviews efterlod det indtryk, at perioden var meget hektisk, men figur 3.2 viser, at eleverne generelt er positive, idet 73 % samlet er fint eller meget fint tilfreds med perioden, og kun 5 % af eleverne er decideret negative i vurderingen. Samtaler med enkeltelever og klasser viser dog sammen med elevkommentarer i forbindelse med spørgeskemaet, at det er meget vigtigt, at lærerne i forbindelse med fx hyttetur, AT1 og dansk-historieperiodeforløb sikrer, at elever sammensættes i grupper på tværs af de grupper, der måtte være fra grundforløbet, grundskolen, fritid etc. Meget fint Fint Hvordan oplevede du samlet set de første uger af studieretningsforløbet? OK Dårligt 2013 Meget dårligt Ubesvaret Figur 3.2. I de tre første uger af studieretningsforløbet var der hyttetur, periodeforløb i dansk og historie, AT1-forløb, idrætsdag mv. Hvordan oplevede du samlet set de første uger af studieretningsforløbet? Eleverne har mulighed for frit at kommentere de første uger af studieretningsforløbet. Mange elever er positive: Dejligt at der ikke var normal undervisning, men andre aktiviteter der kunne ryste os sammen. 5

6 Jeg synes det har været virkelig godt. Lærerne er virkelig interessante, og de går ind i det med liv og sjæl. Alle faldt hurtigt tilpas i klassen, og det gjorde også at der er et godt sammenhold i klassen og med lærerne. Jeg synes det var SÅ fedt. AT1 var fantastisk med en blanding af matematik og musik. Hyttetur var også fuldstændig fantastisk, og det bandt klassen sammen. Dansk-historie forløbet var for mig også super givende, først og fremmest fordi vi i hele grundforløbet ikke havde haft historie, men også bare i dansk at få de litteraturhistoriske perioder på plads som et grundlag til ens faglighed. Generelt synes jeg at projektorienterede forløb er super givende! Godt med de mange aktiviteter (Hyttetur, idrætsdag) som rystede os sammen! Dejligt med dansk-historie -og AT-forløb, så der var gruppearbejde som ikke var typisk undervisning - men i stedet var i grupper, produkt osv. - godt! Men der er også mange elever, der har forslag til forbedringer: AT og dansk-historie-forløb samtidigt virker voldsomt, gerne almindelig undervisning, flere sociale aktiviteter, mere blanding på tværs af kendte elevgrupper mv. Lidt meget både med AT og Da-Hi på en gang. Det var lidt presset både med AT og dansk-historie forløb på samme tid. Det var ret overvældende med så mange nye mennesker man skulle forhold sig til, mens man samtidig skulle fokusere på både AT og dansk-historie-forløb. Man kunne godt have prioriteret at lave lidt flere sociale aktiviteter så de nye kom bedre ind på klassen, da man næsten kun havde AT hele tiden, var man jo kun sammen med sin egen lille gruppe, og snakkede derfor ikke ligeså meget med de andre. Jeg synes godt de kunne have lavet aktiviteter igen ligesom første dag, for det er svært at møde nye mennesker igen... Der var for meget fokus på skolen og for lidt på det sociale. Lysten til at lærer alle at kende var nok lidt mindre end i grundforløbsklassen, så der burde være mere fokus på at lærer alle at kende, det er trods alt dem man skal gå op og ned ad de næste tre år. Jeg synes faktisk næsten ikke der var noget fokus på det, hvilket nok har gjort at der er mange grupper i flere klasser... Idrætsdag var rigtig sjovt, men jeg synes, at vi fik smidt for meget i hovedet lige fra start med AT og dansk-historie. I kunne godt lige have givet os en chance for at finde os tilrette. I dansk-historie og AT forløb blev klasserne hurtigt delt op i grupperne, så man kun lærte dem fra sin gruppe at kande i starten.. Mere fokus på at blande folk der kender hinanden og dem der ikke gør Lærernes evaluering af den første del af studieretningsforløbet er positiv. I forhold til AT1-forløbet er der én af de 25 respondenter, der er negativ, mens 20 er positive. Men flere lærere er opmærksomme på den særlige udfordring ved at have et AT-forløb så tidligt: 6

7 AT fungerer ikke så godt til at ryste klassen sammen, da eleverne har en del projektarbejde, hvor de kun er sammen med deres gruppe... Vi fik det dog til at fungere og det blev evalueret positivt. De 24 lærere, der har besvaret spørgsmålet Hvordan fungerede dansk-historie-forløbet? er meget positive, idet 16 svarer meget fint eller fint, og kun én svarer dårligt. Men der er (naturligvis) forslag til forbedringer: Godt at timerne nu ligger mere samlet, men der er plads til skematekniske forbedringer. Jeg kunne godt tænke mig at være med til at udvikle en eller anden velfungerende standardpakke for forløbet i stil med det vi har lavet til AP. Jeg er ikke tilfreds med det forløb, jeg selv har været med til at bikse sammen til min egen klasse. Det er klart en fordel, at lektionerne er samlet, og at der er mulighed for ekskursion. Måske er vi stadig for ambitiøse med hensyn til, hvad vi reelt kan nå i forløbet... Nogle elever har helt sikkert haft det lidt svært med så mange nye lærere og så meget gruppearbejde med klassekammerarter, som de ikke kendte. Eksempler på tiltag i forhold til introduktionen - Lærerne i grundforløbsteamet skal undervise klassen i grundforløbet. Der kan evt. skiftes teammedlemmer i studieretningen, så fx klassens historielærer kan indlemmes i teamet. - Det overvejes at indlægge lidt flere sociale aktiviteter i de første uger. - I begyndelsen af studieretningsforløbet sammensættes eleverne i grupper på tværs af de grupper, der måtte være fra grundforløbet, grundskolen, fritid etc. - Om muligt flyttes AT1 væk fra de første uger af studieretningsforløbet og erstattes af almindelig undervisning. - Det tilstræbes, at ingen klasser skal på hyttetur i uge Lærernes evaluering af undervisningen Blandt de 53 lærere, der forholder sig til spørgsmålet Hvordan afvikles undervisningen i det afkortede grundforløb i forhold til tidligere? svarer ca. 1/3 bedre eller meget bedre, mens 20 % svarer dårligere eller meget dårligere. Det forhold, at 80 % af lærerne mener, at undervisningen afvikles mindst lige så godt i det afkortede grundforløb som tidligere, hænger måske sammen med elevengagementet i undervisningen i den sidste del af grundforløbet: 7

8 Hvordan er elevengagementet i den sidste del af grundforløbet i forhold til tidligere? (N=55) Procent Meget bedre Bedre Det er nogenlunde det samme Dårligere Meget dårligere Figur 4.3. Hvordan er elevengagementet i den sidste del af grundforløbet i forhold til tidligere? Figur 4.3 viser, at lærerne oplever, at det forkortede grundforløb giver mere engagerede elever i den sidste del af grundforløbet, hvilket netop var et af formålene med ændringen. 5. Almen sprogforståelse Samlet er 51 % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med AP, hvilket svarer nogenlunde til niveauet i 2012 (53 %) og 2011 (49 %), men markant mindre end i 2010, hvor 64 % udtrykte tilfredshed. Se figur 6.1 mht. udviklingen gennem de senere år. Det fremgår bl.a., at stadig færre udtrykker utilfredshed med AP (cirka 8 % i 2013), hvilket naturligvis er positivt. Samlet tilfredshed med almen sprogforståelse Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ubesvaret Figur 5.1. Hvor tilfreds har du alt i alt været med almen sprogforståelse? 8

9 5.1. Lærernes evaluering af AP Der er 19 lærere, der forholder sig til spørgsmålet Hvordan har den øgede koncentration af APlektioner påvirket undervisningen?. Langt de fleste - nemlig 15 svarer, at AP fungerer bedre eller meget bedre, og kun én svarer, at AP fungerer dårligere. Blandt de 25 lærere, der har besvaret spørgsmålet Hvordan har koordineringsarbejdet mellem APlærerne fungeret? svarer 16, at det har fungeret godt eller meget godt. Ingen af lærerne svarer dårligt eller meget dårligt. Flere lærere er meget positive i forhold til AP arbejdsgruppens indsats og det forkortede forløb: Fremragende arbejde arbejdsgruppen havde lavet på forhånd. Det er min klare oplevelse, det har fremmet sammenhængen i AP, og det var som lærer meget enkelt at gå til. Øget kommunikation + delt dokument har gjort det til noget, der i højere grad ligner samarbejde - og elevernes udbytte virker helt klart forbedret. Det komprimerede forløb, gør løbende udveksling mere relevant. Havde glæde af, at vi løbende udvekslede problemfelter, som vi så kunne passe ind i vores undervisning, selvom det var en anden lærer der havde opdaget en konkret vanskelighed eller lign. Andre lærere peger på områder, der kan videreudvikles: Det er meget specifikt, hvad der undervises i af hhv dansk, engelsk og latinlærer, men selvom jeg ved, hvad der er gennemgået i latin, er det ikke sikkert, at jeg kan se, hvordan jeg skal inddrage det i undervisningen i dansk-ap. Det kan være svært at gennemskue hvad planen for det enkelte AP-modul er. Kunne man med fordel gøre navn(e) på de(n) lærer(e) der har udarbejdet den enkelte lektion tilgængeligt, så man kan spørge til og opnå enighed om lektionens mål? 18 % af lærerne, der har undervist i AP, tilkendegiver, at arbejdsintensiteten i grundforløbet generelt har været for høj, mens 35 % svarer, at arbejdsintensiteten i perioder har været for høj. 6. Naturvidenskabeligt grundforløb Den samlede vurdering af NV viser, at 52 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse. Dette er en betydelig negativ udvikling i forhold til niveauet i 2011 (62 %) og 2012 (61 %), men det er dog noget bedre end i 2010, hvor 45 % var tilfredse eller meget tilfredse. Figur 6.1 viser udviklingen i den samlede vurdering af NV gennem en længere årrække, og det fremgår, at der i de senere år generelt har været mindre tilfredshed. 9

10 Hvor tilfreds har du alt i alt været med NV? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ubesvaret Figur 6.1. Udviklingen i den samlede tilfredshed med NV. Den samlede vurdering af NV for samtlige elever dækker over meget store variationer mellem de enkelte klasser. I et par klasser giver 12 % af eleverne udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens det tilsvarende tal for andre klasser er omkring 95 %. Der er IKKE en systematisk sammenhæng mellem studieretning og graden af tilfredshed, idet der fx er samfundsvidenskabelige studieretninger, hvor andelen af tilfredse/meget tilfredse elever varierer fra 20 % til 76 % Lærernes evaluering af NV Der er 20 lærere, der forholder sig til spørgsmålet Hvordan har den øgede koncentration af NVlektioner påvirket undervisningen?, og meningerne er delte: 10 svarer, at det fungerer dårligere, mens 7 svarer, at det fungerer bedre. En del lærere kommenterer i forhold til planlægningen: NV-prøverne kunne med fordel flyttes til torsdag-fredag i uge 43, så eksaminator og censor lettere kan mødes efter opgaveretning - og inden prøven starter. Man skal i alt fald i time-fag-fordelingen tænke over at det bliver en noget voldsom arbejdsbelastning at have mere end 1 nv-hold. Forslag om at tilføre midler således at samlingerne kan indkøbe oftest anvendt nv-udstyr i hobetal. I det hele taget bliver nv-forløbet meget følsomt overfor andre aktiviteter som lærere deltager i: naturvidenskabsfestivalugen, 6. ferieuge, kurser osv. Det giver et øget pres at skulle koordinere med to lærere om to nv-hold, og det er svært når der er så mange timer i skemaet, for holdet og for læreren. Hvis en lærer skal have to nv-hold, bør det tilstræbes, at holdene har det samme nv-lærerteam. 10

11 Omkring 1/3 af lærerne, der har undervist i NV tilkendegiver, at arbejdsintensiteten i grundforløbet generelt har været for høj, mens 25 % tilkendegiver, at arbejdsintensiteten i perioder har været for høj. Eksempler på tiltag i forhold til NV - Den NV-ansvarlige undersøger, hvilket udstyr der med fordel kan købes til spidsbelastningsperioden i NV. - Der planlægges, så færrest muligt får to NV-hold. - Der planlægges, så lærere med to NV-hold deler de to klasser. - Der bevilges kun i særlige tilfælde flere sammenhængende feriefridage i grundforløbet, og kursusaktiviteter mv. begrænses i videst muligt omfang for NVlærere. - Placeringen af NV-prøven genovervejes, idet den eventuelt (for nogle hold) udskydes til sidst i uge

12 Procent 7. Studieretningsvalget Før eleverne begynder på gymnasiet afgiver de en forhåndstilkendegivelse vedrørende, hvilken studieretning de ønsker. Sidst i grundforløbet foretages det endelige valg af studieretning, og nedenstående tabel viser, hvorledes valgene har udviklet sig. Elevernes valg af studieretning før og efter grundforløbet Kunstneriske, foreløbigt valg i marts 13,8 11,8 16,4 13,6 13,7 9,2 9,2 Kunstneriske, endeligt valg 15,8 15,9 16,1 15,2 15,8 10,1 10,7 Naturvidenskabelige, foreløbigt valg i marts 27,1 20,6 25,8 25,4 25,4 28,9 32,1 Naturvidenskabelige, endeligt valg 25,1 24,7 32,9 28,1 30,7 36,0 35,4 Samfundsvidenskabelige, foreløbigt valg i marts 35,7 46,8 45,9 45,9 45,7 51,4 45,6 Samfundsvidenskabelige, endeligt valg 41,0 47,5 40,6 45,9 47,7 43,5 46,9 Sproglige, foreløbigt valg i marts 23,4 20,8 11,9 15,1 15,2 10,5 13,1 Sproglige, endeligt valg 18,1 11,9 10,4 10,8 5,7 10,3 7,0 Tabel 7.1. Udvikling i elevernes valg af studieretning. Der er anvendt nedenstående kategorisering af de udbudte studieretninger (2013-udbud), hvor det bemærkes, at mange af eleverne på række af de samfundsvidenskabelige studieretninger med samfundsfag på B-niveau har en fagkombination med to sprog på A-niveau (nemlig alle elever med et begyndersprog): Kunstneriske studieretninger: MU-MA-Fy, MU-EN-Bi, MU-EN-Dr Naturvidenskabelige studieretninger: MA-Fy-Ke, MA-FY-Ke, MA-KE-Fy, MA-BIOTEK-Fy, MA-BIOTEK-FY, MA-GEO-Ke, BI-Ma-Id, BI-Ma-Ps Samfundsvidenskabelige studieretninger: SA-MA-Fy, SA-EN-Ma, SA-BI-Ma, SA-EN-Ma-Ng, EN-Sa-Ma, EN-Sa-Me, EN-Sa-Fi, EN-Sa-Ps, EN-Sa-Dr Sproglige studieretninger: EN-SP-Fr, EN-SP-Ty, EN-FR-Ty, LA-GR, EN-SP-Sa, EN-FR-Sa, EN-TY-Sa, EN-SP-Ty-la, EN-FR-Ty-la 60 Endeligt studieretningsvalg Kunstneriske Naturvidenskabelige Samfundsvidenskabelige Sproglige Figur 7.1. Udvikling i elevernes endelige studieretningsvalg. 12

13 Figur 7.1 viser, at resultatet af studieretningsvalget i 2013 ligner de forudgående års. Der er over årene en tendens til, at lidt flere vælger naturvidenskabelige studieretninger, og det sker overordnet på bekostning af de sproglige og kunstneriske studieretninger. Fordelingen af elever på forskellige studieretninger dækker over, at mange elever vælger anderledes ved det endelige studieretningsvalg end ved forhåndstilkendegivelsen. For 2013-årgangen angiver 44 % af eleverne, at de har skiftet studieretning, og på den måde ligner 2013 de forudgående år. Bemærk dog, at mange omvalg indebærer skift mellem fx to samfundsfaglige studieretninger Elevernes baggrund for studieretningsvalg Omkring 35 % af eleverne er i mindre grad eller slet ikke tilfredse med grundlaget for valg af studieretning. Dette afspejler, at grundforløbet er ens for alle klasser. Det har ikke haft en positiv effekt, at der i grundforløbet 2013 er blevet indført mere tid til præsentation af studieretningsfag mv. Faktisk viser figur 8.2, at eleverne gennem de seneste år er blevet stadig mindre positive mht. at føle sig afklaret i forhold til studieretningsvalget. Eleverne føler sig i 2013 lige så godt vejledt af studievejlederne som tidligere år, idet 61 % er overvejende positive. I hvilken grad har grundforløbet givet dig et godt grundlag for at vælge studieretning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ubesvaret Figur 8.2. I hvilken grad har grundforløbet givet dig et godt grundlag for at vælge studieretning? 7.2. Fagpræsentationslektioner (FP-lektioner) Alle elever havde mulighed for at følge undervisning i fire FP-lektioner, der hver havde en varighed på 2 moduler (2 x 75 min.), i studieretningsfag, der ikke indgår i grundforløbet samt i 2. fremmedsprog. Der var krav om deltagelse i mindst tre FP-lektioner, og ifølge eleverne var der 60 %, der deltog i 3-4 FP-lektioner, mens 14 % mødte frem til 0-1 FP-lektion: 13

14 Antal FP-lektioner Ubesvaret Figur 8.3. Før studieretningsvalget havde du mulighed for at prøve lektioner i fag, som du ikke havde i grundforløbet (de såkaldte fagpræsentationslektioner). I hvor mange af disse fagpræsentationslektioner deltog du? Ifølge 61 % af eleverne forbedrer FP-lektionerne grundlaget for valg af studieretning. Blandt de elever, der mødte op til 4 FP-lektioner er 71 % positive, og næsten halvdelen af de elever, der svarer, at FPlektionerne slet ikke giver et bedre grundlag for studieretningsvalget, er elever, der slet ikke mødte op til FP-lektioner. I høj grad I hvilken grad føler du, at fagpræsentationslektionerne gav dig et bedre grundlag for studieretningsvalget? I nogen grad I mindre grad 2013 Slet ikke Ubesvaret Figur 8.4. I hvilken grad føler du, at fagpræsentationslektionerne gav dig et bedre grundlag for studieretningsvalget? Eleverne har mulighed for at skrive kommentarer til FP-lektionerne, og der udtrykkes meget forskellige synspunkter. Mange er positive og fortæller, at FP-lektionerne havde en afklarende effekt: 14

15 Synes det var rart at man lige kunne få lov til at få et indblik i hvad de forskellige fag går ud på og hvad man laver i dem. De hjalp i hvert fald mig meget til at vide hvad jeg ville vælge til det endelige studieretningsvalg. Det var en rigtig god mulighed for at prøve nogle af de fag, man ellers ikke har i grundforløbet. Det var en rigtig stor hjælp til at vælge studieretning og helt sikkert noget jeg synes i bør bevare! Som en, der havde valgt bioteknologi til grundforløbet, synes jeg, at det er tamt ikke have en bioteknologi lærer i grundforløbet. Heldigvis var fagpræsentationen nok til at overbevise mig om mit studieretningsvalg angående bioteknologi. Jeg var i tvivl om at skulle vælge mit 2.sprog. Hvis jeg ikke havde taget til fagpræsentationerne, havde jeg ikke valgt fransk og i stedet tysk. De hjalp mig helt klart med at træffe mit valg. Rigtig godt at man får lov at prøve fagene. I de fagpræsentationer jeg var til, forløb timen som en normal time med faget ville forløbe, hvilket var rigtig godt. Selvom jeg kun var til 1 fagpræsentation, hjalp den mig meget til mig valg af 2. fremmedsprog. Fagpræsentationen i musik var årsagen til at jeg valgte musikklasse. Nogle elever synes dog, at det er for lang tid at afsætte to lektioner til en fagpræsentation: Alt for lang tid. Ville hellere have været til dobbelt så mange, halvt så lange, præsentationer. Jeg havde egentlig besluttet mig for mit endelige valg af studieretning samt 2. fremmedsprog inden fagpræsentationerne, men det var rart, at få mit valg bekræftet. Dog synes jeg, at 2 moduler var rigtig lang tid. Man kunne evt. i stedet lave workshops for de forskellige fag på samme tid, som man så som elev kunne bevæge sig rundt til og høre om. Mens andre synes, at der skal afsættes mere tid til at præsentere fagene: Det er en rigtig god idé, men jeg fik ikke et ordentligt indblik i fagene på to moduler. Det er simpelthen ikke nok. En time eller to er ikke nok til at finde ud af, om det er det man vil beskæftige sig med i tre år, og højst sandsynligt efter gymnasiet. Man følte sig stadig på bar bund bagefter, måske endda mere end før. Man sidder med en følelse af "var det det rigtige valg?". Synes det gav et fint indblik i de forskellige fag. Men det er for dårligt, at man ikke når at opleve alle de forskellige fag- 4 fagpræsentationer er slet ikke nok til at bygge et grundlag, hvorfra man vil vælge sin studieretning. Nogle elever har en urealistisk forestilling i forhold til mulighederne for at planlægge grundforløbet som et introduktionsforløb til en række fag: Jeg synes ikke at det var nok. Jeg havde selv først troet at jeg ville i en biotek, og havde hele tiden troet at grundforløbet var til at jeg skulle bekræfte at det stadig var biotek jeg ville, men da jeg kun havde biotek til 1 fagpræsentation og derefter ikke mere, var det umuligt for mig at vælge biotek når jeg ikke kendt mere til det. Jeg synes man burde have og KUN have de fag som er mulige at vælge. Fx behøver man ikke at have Dansk, historie og engelsk i grundforløbet, da de alle er 15

16 obligatoriske. I stedet kunne man have lidt af alle de andre fag, så man kunne prøve lidt af hvert, men mest af alt det som er i den studieretning man først havde valgt. Nogle elever føler sig helt afklarede og synes, at FP-lektionerne skal være frivillige: Jeg fandt dem fuldkommen irrelevante, da jeg allerede var fast besluttet på min studieretning. Gør dem evt. frivillige og i kun 1 modul. Endeligt er der nogle, der har på fornemmelsen, at FP-lektionerne ikke afspejler den faktiske undervisning i fagene: Det var fint nok, men det er, som om at de vil lokke en på deres respektive fag ved kun, at lave "sjove" ting. Forklar mere om hvordan de almindelige timer vil fungere FP-lektionerne ifølge lærerne Næsten alle lærere tilkendegiver, at det er en god ide, at eleverne får mulighed for at blive undervist i de fag, som de kan vælge i forbindelse med studieretningsvalget, og der er klart flertal for at lade FPlektionerne strække sig over 2 moduler. Nogle lærere problematiserer, at en del elever ikke møder op til FP-lektionerne eller anbefaler, at der ikke stilles krav om, at eleverne skal følge mindst tre FP-lektioner: Der var mange elever, der ikke dukkede op til timerne. Det ville være fint, hvis vi blot skulle undervise de elever, der reelt var interesserede. Hvorfor skal elever vælge 3 fag, når de allerede har mødt de fag, som interesserer dem og fået bekræftet, at det er de, som de vil? Undervisningen var klart bedst de dage, hvor kun interesserede var mødt op. Desuden skal der gerne gives mulighed for at fagenes særkende præsenteres: Det er vigtigt at man i eksperimentelle fag bevarer muligheden for både at arbejde teoretisk og i laboratoriet. Eksempler på tiltag i forhold til studieretningsvalget - Der udvikles nyt materiale og et andet webbaseret program, så eleverne mere enkelt kan se de reelle valgmuligheder for de enkelte studieretninger. - Antallet af obligatoriske fagpræsentationslektioner reduceres til to, men samtidigt skabes der øget bevidsthed hos eleverne om muligheden for afklaring gennem deltagelse i FP-lektioner fremmedsprog bliver en del af grundforløbet. - Det overvejes at lave en studieretningsorienteringsaften i september for 1.g-elever og deres forældre. 16

17 8. Samlet vurdering Pga. forkortelsen af grundforløbet har vi bedt såvel lærere som elever vurdere det samlede grundforløb mv. Figur 8.1 viser, at lærerne samlet set overvejende er positive i forhold til grundforløbet samt de første uger af studieretningsforløbet. Lærernes samlede vurdering af grundforløb og de første uger af studieretningsforløbet (N=88) Meget godt Godt OK Dårligt Meget dårligt Ved ikke Ubesvaret Procent Figur 8.1. Hvordan vurderer du samlet det forkortede grundforløb inklusiv de første tre uger efter efterårsferien? 8.1. Elevernes samlede vurdering Når eleverne bliver bedt om en samlet vurdering af grundforløbet er 86 % tilfredse eller meget tilfredse, og mindre end 1 % giver udtryk for en grad af utilfredshed. Dermed ligner 2013 meget de forudgående år, hvilket fremgår af figur 8.2. Samlet vurdering af første halve år på gymnasiet Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ubesvaret Figur 8.2. Hvor tilfreds har du alt i alt været med dit første halve år på gymnasiet? 17

18 9. Overordnede konklusioner Ved elevernes samlede vurdering af grundforløbet udtrykker langt de fleste tilfredshed, og mindre end 1 % giver udtryk for en grad af utilfredshed, hvilket betyder, at 2013 ligner de forudgående år. Eleverne udtrykker generelt stor tilfredshed med 1.g-introduktionen og begyndelsen af studieretningsforløbet. Mange elever udtrykker fx tilfredshed med, at hytteturen afvikles med studieretningsklassen. I en samlet vurdering er lærerne overvejende positive i forhold til grundforløbet samt de første uger af studieretningsforløbet. Lærerne oplever, at det forkortede grundforløb giver mere engagerede elever i den sidste del af grundforløbet. Lærernes evaluering af den første del af studieretningsforløbet er positiv, idet særligt danskhistorie-periodeforløbet forekommer styrket. Mht. AP svarer langt de fleste lærere, at AP fungerer bedre med den øgede koncentration af APlektioner i det forkortede grundforløb. Elevernes vurdering er nogenlunde som de forudgående år, idet AP-prøven dog fungerer bedre. Andelen af elever, der efter grundforløbet vælger en anden studieretning, er fortsat omkring 40 %. Fagpræsentationslektionerne vurderes positivt af lærerne og af de elever, der i videst omfang udnytter disse til afklaring af studieretningsvalget. Samlet set føler eleverne sig dog ikke bedre klædt på til studieretningsvalget end i de forudgående år. Mht. NV er lærerne delte, men flertallet vurderer, at det fungerer dårligere med den øgede koncentration af NV-lektioner. Eleverne er enige, idet de samlet set er mindre tilfredse med NV-forløbet. En del af forklaringen kan være det skemamæssige pres, som en del NV-lærere har oplevet. Men det forkortede grundforløb forklarer formodentligt ikke i sig selv, at der på en række områder er mindre tilfredshed med NV i 2013 end i de to forudgående år. For i 2010 var der endnu mindre tilfredshed end i På baggrund af ovenstående konkluderes, at grundforløbet også fremover skal afsluttes ved efterårsferien, idet der med fordel kan foretages en række justeringer af planlægnings- og indholdsmæssig karakter (skitseret som tiltag i de forudgående afsnit), der forventes at give et endnu bedre grundforløb. /Brian Krog Christensen, februar