Århus Kommune. Lokalplan nr. Nyt sognehus til Sct. Lukas Kirke. Januar 1998 KONGSBAK INFORMATIK

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 553 Nyt sognehus til Sct. Lukas Kirke KONGSBAK INFORMATIK Januar 1998

2 Århus Kommune Lokalplan nu,: Nyt sognehus til Sct. Lukas Kirke. Indeholder tillæg nr til Kommuneplanen IStatistikområdeldistrikt nr.: I I Registreringskortblad nr.: 56 I Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor Januar 1998

3 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse Århus C. Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C. Tlf Kortgrundlag Grundlaget for planens kortbilag i mål 1: og mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelsty-relsens 4 cm-kort. Supplerende tematisk information er påført af Århus Kommune. Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 KMS. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen

4 ARHUS KOMMUNE - LOKALPLAN NR. 553 Nyt sognehus til Sct. Lukas Kirke INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v. Side 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Udendars opholdsarealer Stajforhold LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, stajforhold, teknisk forsyning m.v. Tillæg til kommuneplanen 8 11 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkningerne af lokalplanen 12 Bilag 1 : Lokalplankort Vedtagelsespåtegning 13 l

5 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område beliggende nord for Sct. Lukas Kirke afgrænset af Skt. Lucas Kirkeplads og Horsensgade. Lokalplanområdet, der er ca m* stort, er kommunalt ejet og er beliggende i byzone - kommuneplanen delområde F. Beskrivelse af området Lokalplanområdet omfatter Sct. Lukas Kirke med tilharende friareal langs kirkens nordside. Oprindeligt har dette friareal fungeret som en have til kirken, men er senere omdannet til et offentligt grant område. Arealet er domineret af et antal store kastanietræer, som danner rammen om en mindre opholdsplads med bænke og busketter. Opholdspladsens udformning samt den nordvendte placering begrænser pladsens anvendelse. Planens baggrund Sct. Lukas Kirkes nuværende faciliteter til menighedsarbejdet, konfirmationsforberedelse, kontorfunktioner m.v. er utidssvarende. Hovedparten af disse faciliteter er beliggende i kirkens kælder og er ikke i overensstemmelse med nugældende lovgivningskrav med hensyn til brand- og adgangsforhold. Adgangen foregår i dag udelukkende ad trapper. For at få skabt tidssvarende og velfungerende rammer omkring menighedsarbejdet, samt at forbedre adgangsmulighederne for ældre og gangbesværede til kirken, er der nu blevet udarbejdet et projekt til et sognehus, som danner baggrund for lokalplanen. Udnyttelse af lokalplanområdet Kirkens gennemfarte geometri fortsætter i udformningen af den kommende bebyggelsesplan. 2

6 Sognehuset placeres på arealets vestre side, og får et etageareal på ca. 550 m2. Som en spejlvending af denne grundplan indrettes et nyt friareal som en kirkehave. Der vil ikke være tale om en udvidelse eks. af aktiviteter, men udelukkende en flytning af de aktiviteter som i dag foregår i kirkens underetage. Af samme årsag er der derfor ikke indsat bestemmelser om de trafikale forhold i lokalplanen. Bebyggelsens udseende Sct. Lukas Kirke er en nyklassicistisk bygning med en karakteristisk enkelthed i såvel arkitektur som planlarsning. Forslaget til den nye bygning har samme enkelthed, men afspejler samtidig en nutidig arkitektur. Inspireret af arkitekterne Kaj Gottlobs og Anton Frederiksens oprindelige forslag til friarealer indpasses bygningen i det stramme symmetriske anlæg i forhold til kirken. Bygningen, som opfarres i 2 etager, placeres langs gaden og afskæres i kirkens midterakse. Kirke og sognehus bindes sammen via et trappe/elevatortårn, der fungerer som hængsel imellem de to bygninger. Bygningen vil fremstå med naturstensfacader med partier med glas. Tagene er flade og forsynes med et markant ovenlys. Sammenbygningen til kirken sker med en glasbygning i 2 etager. Det vil blive overvejet, om en begrarnning af sognehusets facade mod kirkepladsen vil kunne lade sig udfarre. Kirkehaven I tilknytning til sognehuset etableres en kirkehave som ved sit udtryk knytter sig til kirken. Sammen med sognehuset udgarr den en samlet symmetrisk plan i fuld overensstemmelse med de oprindelige planer for kirkens bebyggelsesplan. Haven udgarr en vigtig og integreret del af det fremtidige anlæg og vil blive offentlig tilgængelig. Haven udtrykker sig som en rolig og beskyttet have som supplementil de åbne friarealer omkring lngerslevs Boulevard. Haven disponeres som et areal med belægninger og et grant rum omkranset af fremtidige herje hække. Der etableres adgange til haven igennem åbninger i hækken, hvilket samtidig vil arge overskueligheden. Eksisterende træer vil blive bevaret i det omfang, det vil være muligt. 3

7 I I - I / I L MGERSLEVS BOULEVARD r O m Illustrationsplan 1: 800 OBS! Målestoksforholdsangivelsen i tegningshovedet må ikke anvendes. I -- I _ I.. ~..... Facade mod Skt. Lucas Kirkeplads 4

8 .... Fugleperspektiv fra nord Fugleperspektiv fra vest 5

9 O m OBS! Målestoksforholdsangivelsen i tegningshovedet må ikke anvendes. LOKALPLAN NR. 553 Mafrikelkorfudsnif pr Marselisbor g, Århus Jor der. 1:ZOOO LOKALPLANOMRADE Arhus Kommune Ve Jkontoret I 6

10 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse og bygningers udformning m.v Formål Lokalplanen har til hovedformål af sikre: at at området kan anvendes til opfarelse af et sognehus. bygningen med hensyn til placering, proportionering, tag- og facadeudformning, materiale- og farvevalg får en udformning og karakter på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk helhedsvirkning med kirken. at der i forbindelse med byggeriet af et sognehus etableres en offentlig tilgængelig kirkehave Stk. 1 Område og opdeling Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter matr. nr. 741 CN Marselisborg arhus grunde samt alle parceller, der efter den udstykkes i området Stk. 1 Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til kirke og sognehus med tilharende offentlig tilgængeligt friareal - kirkehave Stk. 1 Udstykning Må kun finde sted efter en af Magistratens 2. afd. godkendt plan Teknisk forsyning Stk. 1. Byggeriet skal tilsluttes Aarhus Kommunale Værkers varmefarsyning på værkernes til enhver tid gældende betingelser. 7

11 6- Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsen skal placeres inden for det på lokalplankortet angivne byggefelt. Bebyggelsen må maksimalt omfatte 550 m etageareal. Bygningen må ikke opferres med mere end 2 etager og en max. herjde på 7 m dog må elevatortårn opfares i indtil max. 8,5 m. Bygningslovgivningens bestemmelser om herjde og afstandsforhold i forhold til naboskel, vejskel samt til bygninger på samme grund er ikke gældende for byggeri inden for lokalplanområdet. 7- Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsens udseende Bygningen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, materiale - og farvevalg udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljermæssig helhedsvirkning i lokalplanområdet. Facaden skal fremstå i natursten, glat beton eller puds med en farveholdning som kirken, og med facadepartier i glas og metal. Bebyggelsens ydre fremtræden skal godkendes af Magistratens 2. afd., se fodnote nr. l. 8- Stk. 1. Udendars opholdsarealer Bevaringsværdige træer som vist på lokalplankortet må ikke fjernes, se fodnote nr. 2. Der skal træffes fornradne foranstaltninger til beskyttelse af bevaringsværdige træer i byggeperioden. Stk. 2. I tilknytning til nybygningen skal der indrettes en kirkehave. Planer herfor skal godkendes af Mag. 1. afd. - naturforvaltningen. 9. Stsjforhold Det skal sikres, at sterjbelastningen på mindst 1 facade ikke overstiger 55 db (A) og at det indenderrs sterjniveau ikke overstiger 30 db (A). 1 Hvis det er byggeteknisk muligt, skal der etableres begranning på nybygningens facader mod kirkepladsen. 2 Den på lokalplankortet viste bevaringsværdige beplantning må kun fjernes efter tilladelse fra Mag. 1. afd. - naturforvaltningen. 8

12 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning som vedrsrer lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelse af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har godkendt. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel. Lokalplanområdet er som vist beliggende i rammeområde F 9

13 For rammeområde F gælder farlgende rammebestemmelser: Områdets anvendelse er fastlagt til kirke, madelokaler m.v., og der må ikke opfares yderligere bebyggelse. Området er endvidere omfattet af en bevaringsbestemmelse, der alene sigter mod kirken. For områder, der er omfattet af bevaringsbestemmelser gælder, at der alene kan gennemfares byggeri, der af hensyn til bevaring af områdets byarkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter ikke bryder med det eksisterende byggeris struktur og helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Da der med lokalplanen er tale om at tilvejebringe nutidige faciliteter til menighedsarbejdet, konfirmationsforberedelse, kontorfunktioner m.v. i et nyt byggeri, er der for at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Tillægget har nr (Se side 11). Kollektiv trafik Lokalplanområdet er busbetjent af linie 4 ved lngerslevs Boulevard / Stadion Alle samt de mange linier på Frederiks Alle. Forureningsforhold Ved lokalplanens udarbejdelse er der ikke konstateret forurening eller registreret potentielt forurenede grunde indenfor eller i umiddelbar nærhed af området, der skal omfattes af forslaget til lokalplan. Evt. bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til arhus Kommunes regulativ for bygge- og anlægsaffald, inkl. overskudsjord. Teknisk Forsyning Elforsyning: Området forsynes fra arhus kommunale værker. Varmeforsyning: Ny bebyggelse skal tilsluttes hhus kommunale værkers varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Vandforsyning: Området forsynes fra arhus kommunale værker efter det til enhver tid gældende regulativ og vilkår i avrigt. Kloakering: Kloakering skal ske i henhold til den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for arhus Kommunes Miljakontor, Silkeborgvej 260, 8230 abyherj. Spildevand afledes via eksisterende fællesledning ved lokalplanområdet til Marselisborg renseanlæg, hvor der er kapacitet tilstede. Regnvand afledes via fællesledning ved lokalplanområdet og nedstrarms beliggende overfaldsbygværk til arhus havn. 10

14 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 118 til Kommuneplanen for Arhus Kommune. Med nærværende lokalplan og tillæg til kommuneplanen ændres anvendelsesbestemmelsen for området F således: For område F gælder falgende rammebestemmmelser: Anvendelsen er fastlagt til kirke, madelokaler m.v. Der kan i tilknytning til kirken opfares et sognehus i en starrelse af maks. 550 m*. I forbindelse med opfarelse af et sognehus skal der anlægges en kirkehave. l1

15 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom onskes bebygget, udstykket eller anvendt på anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medforer derimod ikke pligt til at opfrare de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende, lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berorer omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, for dispensationen eventuelt gives. Videreghende afvigelse fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. 12

16

17 Foranstående er vedtaget som lokalplan nr. 553 i mradet den 26. november 1997 Arhus Byråd, den 23. &F/- A99 7 P.b.v. +- Flemming Knudsen n ' ' Hans Schiart Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 14. januar