Det Aarh. er de store Opdagelsers Tid. I denne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det 14. 16. Aarh. er de store Opdagelsers Tid. I denne"

Transkript

1 DEN DANSKE OSTINDIE- OG KINAHANDEL Af KNUD KLEM Det Aarh. er de store Opdagelsers Tid. I denne Periode udvikledes Kendskabet til Verden i en vældig Grad. Italienerne og Portugiserne lagde for med Opdagelsen af de kanariske Øer, Madeira og Azorerne i første Halvdel af det 14. Aarh. Navnlig betegner den portugisiske Prins Henrik Søfarerens imponerende Initiativ en vældig Indsats. Under ham breder Kendskabet sig videre langs Afrikas Vestkyst. Det var Indien der var det store Maal. Faa Aar efter den store Foregangsmands Død naaede Bartholemeo Diaz Afrikas Sydspids. I Erkendelsen af Opdagelsens Værdi og i Fortrøstningen om snart at naa frem til Maalet kaldte man Stedet Kap det gode Haab, og endelig lykkedes det i 1498 Portugiseren Vasco da Gama at naa frem til Kalikut i Forindien. Samtidig virkede Spanierne med Energi. Columbus naaede i 1492 Amerika iøvrigt ogsaa 1 Haabet om at komme til Indien, andre fulgte efter ham og koloniserede i Syd- og Mellemamerika. I en kort Periode blomstrede Spanien og Portugal, mægtige Rigdomme i ædle Metaller førtes til disse Lande, men da ingen af dem formaaede at udvikle et velunderbygget Handelsliv, blev det Hollændere og Englændere, som drog Nytten af de store Fremskridt. Opdagelsernes Tid betegner en vældig Ændring og Udvikling af de europæiske Nationers økonomiske og kommercielle Liv. Indiens og Kinas Produkter naaede lettere og billigere frem til det europæiske Marked, og den stærke Import af ædle Metaller lettede Overgangen fra Naturaløkonomi til Penge-

2 73 økonomi, som var en Forudsætning for Erhvervslivets Udvikling. I de første Aar af det 17. Aarh. stiftedes i Holland og England de berømmelige ostindiske Kompagnier, og rundt on> kring i Landene rettedes Købmændenes Opmærksomhed mod den nye søgaaende Storhandel. I Norden var Danmark Norge den førende Stat, Frederik II anerkendtes som Herskeren over Nordhav og Østersø. Som Udtryk for denne Magtfuldkommenhed rejstes Kronborg Slot i Aarene , og hans Efterfølgers kendte maritime og kommercielle Interesse blev af stor Betydning for Udviklingen af det danske Handelsliv og for vort Lands Udnyttelse af de store Muligheder, som nu frembød sig for den internationale Handel. Som den store søfarende Nation havde Danskerne allerede i Opdagelsestidens ældre Periode deltaget i de søgaaende Togter. Opmærksomheden havde dog Især været rettet mod de nordlige Farvande 1 Danmark Norges Nærhed. Under Christian I sendtes Søfarerne Diderik Pining og Hans Pothorst erne til Ishavet. Det skete i Forstaaelse med Portugiserne og med portugisisk Deltagelse. VI kender kun lidet til denne Færd, men det er sandsynligt, at man under dette Togt anløb Grønlands Østkyst, og det er endog muligt, at de to gæve Skippere naaede helt over til Østkysten af Amerika, som saaledes muligvis er opdaget af Nordboer 20 Aar før Columbus. Der kom dog ikke noget praktisk Resultat ud af disse Anstrengelser. Under Frederik II og Christian IV foretoges en Række Ekspeditioner til Nordhavet, der havde til Opgave dels at hævde Rettigheden til Herredømmet over Grønland, dels at foretage den saakaldte Nordvestpassage, hvorved man haabede at finde en lettere Vej til Ostindien. Disse Bestræbelser afsluttedes med Jens Munks berømmelige og heltemodige men resultatløse Togt i til Hudson Bugten. Da det saaledes Ikke lykkedes ad en nordlig Passage forud for andre Nationer at naa Ønskernes Maal Indien, slog ogsaa Danskerne ind paa den mere regulære Vej Syd om Afrika, og nu naaede man snart virkelige Resultater. Christian IV var en ivrig Tilhænger af de merkantilistiske Handelsprinciper. Især

3 74 stræbte han at udvikle dansk Erhvervsliv gennem Oprettelsen af en beskyttet Industri og ved Grundlæggelsen af Handelskompagnier, der fik Privilegium paa Handel paa et bestemt afgrænset Omraade, og blandt hans forskellige Kompagnier spillede det ostindiske en meget stor Rolle. Oprettelsen af et dansk ostindisk Kompagni var imidlertid en saare vanskelig Opgave. Dels manglede det danske Samfund de store Kapitaler, der var nødvendige for Udrusteisen af Skibe 1 Farten paa Ostindien, dels savnede man naturligvis foreløbig ganske Erfaringer for Paabegyndelsen af en saadan Fart. Endelig stod man jo ogsaa paa bar Bund derved, at Danmark ikke ejede nogen Besiddelse i Ostindien. Det var Tanken at søge oprettet en Forbindelse med Koromandelkysten paa Forindiens Østkyst. I 1615 el kom en Hollænder Roland Crappé til København. Han var kendt med Ostindiehandel og havde vistnok Inden sin Ankomst til Danmark Forbindelse med Fyrsten af Tanjore og med Kejseren af Ceylon. Han opfordrede de københavnske Handelsmænd og de i Hovedstaden boende Hollændere til at interessere sig for Ostindiehandelen. Ved Crappés Hjælp og muligvis ogsaa paa hans Initiativ oprettedes d. 17. Marts 1616 et ostindisk Kompagni. Kongen indskød personlig et større Beløb 1 Kompagniet og stillede et betydeligt Laan til dets Raadlghed, ligesom han Ivrigt opfordrede andre til Deltagelse; bl. a. rettede han Opfordring til Købstædernes Magistrater, til Lensmændene og til Professorerne I København om at gøre Indskud. Kompagniet fik Privilegium for 12 Aar paa Handelen med Ost- Indien, Kina og Japan. I Spidsen for Kompagniet stod en Præsident, der dog kun havde nominel Betydning, idet Kongen dertil udnævnte sin femaarige, uægte Søn Christian Ulrich Gyldenløve. Ledelsen besørgedes iøvrigt foreløbig af 9 Forvaltere, der skulde lønnes med en Provision af 2 % af Varernes Værdi. Forst naar der var et Overskud paa 15 % skulde Interessenterne have Udbytte i Forhold til deres Indskud. Inden Udrustningen af de første Skibe var tilendebragt, ankom endnu en Hollænder til København. Hans Navn var Marcelis de Boshouwer. Han havde været i det hollandske ost-

4 75 Al " C'n:r:'s AS::::is y,.y; y.,.p.,v/..-. l^ja. AA'ffi. I 1 Stik af Alb. Haelwegh efter Maleri af Abr. Wuchters: Portræt af Rigsadmiral Ove Gjedde ( ). Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg.

5 76 "f --X - \ -" \ " ' y A' \ v "' ' ";:." "; ~- : AS,'^Ar'l S JÉ^-'A SS.>A 1. """*""?' ', Sh, twlcv^n ; ' *v f T A-j!u r ' vcv, ;i, Kobberstukket Kort over Ostindien Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Indiske Kompagnis Tjeneste, havde opholdt sig paa Koromandelkysten og havde desuden været paa Ceylon, hvor han havde faaet et Forbund i Stand mellem Kejseren, Cenerat Adassin, og det hollandske Kompagni. Siden var han indtraadt i Kejserens Tjeneste. Kejseren sendte ham til Europa for at skaffe væbnet Hjælp mod Portugiserne, som var blevet for nærgaaende overfor Kejseren. Da Boshouwer ingen Hjælp kunde faa ud af Hollænderne, tog han til Danmark, hvor han i November 1617 fik Forbindelse med Christian IV, der straks

6 77 Kobberstukket Kort over Kolonien Trankebar. Ved Matthæus Seutter, Augsburg. 18. Aarh. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. interesserede sig for ham og sluttede en Overenskomst med ham, i hvilken Kongen lovede at udruste Orlogsskibet David" og medgive ham 250 velbevæbnede og veluddannede Soldater. I August 1618 sendtes Crappé paa Jagten Øresund" afsted til Ceylon for at meddele Kejseren den Overenskomst, som var sluttet med Boshouwer, og 1 November samme Aar afgik Hovedeskadren. Den anførtes af den 24-aarige danske Adelsmand Ove Gjedde og bestod af fire Skibe: Orlogsskibene Elefanten" med Gjedde om Bord, David" med Boshouwer og Kompagniskibene Christian" og København". Boshouwer vilde ikke Indordne sig under Ove Gjedde og udskilte sig ved Kap det gode Haab fra Eskadren for at komme først til Ceylon. Han døde dog under Overfarten, og da Gjedde i Maj 1620 naaede Ceylon, kom det for Dagen, at Boshouwer var en Svindler. Kejse-

7 78 ren, der paa dette Tidspunkt ikke længere havde Brug for den europæiske Hjælp, vilde ikke anerkende Overenskomsten, men det lykkedes dog alligevel Gjedde at opnaa en ny Traktat, efter hvilken Trinkomali paa Ceylon blev overladt til den danske Konge samtidig med, at der opnaaedes vigtige Handelsprivilegier. Ogsaa Crappé havde været uheldig. Under sin Overfart var han ved Ceylon kommet i Strid med Portugiserne og havde mistet sit Skib, men han havde dog opnaaet Forbindelse med Trankebar. Crappé og Ove Gjedde sejlede da videre hertil, og det lykkedes da at opnaa Overenskomst med Najken af Tanjore om Overladelsen af Trankebar og nærmeste Landomraade til Danmark. I den nye Koloni begyndte man straks paa Opførelsen af Fæstningen Dansborg, der I Tidens Løb blev en meget vigtig Fæstning til Beskyttelse af de danske Handelsinteresser i det Fremmede. Ved Ove Gjeddes Hjemrejse blev Crappé i Trankebar som Guvernør. Han tog dog snart efter hjem igen, men blev paany i 1622 sendt til Ostindien. I 1629 kaldes han Kongens General i Ostindien rejste han paany til København, hvor han forblev til sin Død nogle Aar senere. Ogsaa I København virkede han dog i Kompagniets Tjeneste, idet han i 1639 blev en af dets tre Direktører i København. Af de øvrige Direktører I denne Periode skal nævnes den fra Hamborg indvandrede Johan Braem, der var en af Tidens dygtigste Handelsfolk, og som stod 1 livlig Handelsforbindelse med den danske Konge. Andre var Borgmester Jakob Mikkelsen og den helsingørske Købmand Villum Leiel. Ogsaa Danmark var nu blevet et Koloniland. Forbindelsen med Ceylon blev hurtigt afbrudt, men Trankebar kom i to Aarhundreder til at spille en vigtig Rolle i dansk Erhvervsliv, omend af vekslende Betydning. I de første Aar gik Handelen udmærket, dog under stor Konkurrence med Hollændere og Portugisere, men i Christian IVs senere Aar vanskeliggjorde Krigsforholdene i høj Grad den ostindiske Handel, der svandt ind til intet, og i 1650 blev Kompagniet paa Rigsraadets Forslag helt ophævet. Frederik III gjorde forgæves Forsøg paa at udruste Skibe

8 79 -,-' ' ''" Vil'-". - "' *" ' ' Ah \Jh JA,.s.,, /% A%^^^-^~,JfiwmAMA : 'm ^åass^a./. yy^s^^^mimi^'^' : Å:- ^... ' ^ ''^A y Farvelagt Tegning: Kastellet Dansborg Kopi ved Kay Larsen efter Original i Rigsarkivet. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. til Ostindien. Trankebar forblev dog stadig I dansk Besiddelse. Guvernøren var i denne Periode Eskild Andersen Kongsbakke. Paa Initiativ af Cort Adeler udsendtes 1 Oktober 1668 Orloesskibet Færø", og da det efter en vellykket Rejse 1 September 1670 vendte hjem med en rig Ladning, lykkedes det i November 1670 at faa oprettet et nyt ostindisk Kompagni. Dets første Direkør blev Cort Adeler. Blandt dets mange fornemme Deltagere var Grlffenfeld, der som Tak for den Umage han havde haft med Oktrojens Udstedelse blev indskrevet som Deltager for et Beløb af 1000 Rdlr., hvad der Iøvrigt senere kom ham til megen Skade, idet dette Forhold optoges I Anklagen mod ham 1 den store Retssag, som medførte hans Fald. Dette nye Kompagni havde nær Tilknytning til Søetaten. Herfra fik man Udrustning og Mandskab, og Skibene var gerne ældre Orlogsskibe med Navne som Færø", Mageløs", Oldenborg", Haabet" og Christianus Quintus"". Handelen gik udmærket og rige Ladninger hjemkom. Skønt Skibene naturlig-

9 8o vis nu og da var udsatte for Uheld med Forlis og Brande, blev Kompagniet dog i det store og hele forskaanet for større Uheld, og Udbyttet var tilfredsstillende. Men ogsaa for dette Selskab varede den gode Tid kun kort. Endnu i de første Aar af det 18. Aarh. var Forholdene gode, men under den langvarige store nordiske Krig forværredes Tilstandene igen. Kompagniet maatte overlade Virksomheden til et privat Selskab, men ogsaa dette fik Vanskeligheder og maatte i 1725 indstille Virksomheden. Kompagniet bestod dog endnu, og der gjordes ogsaa Forsøg paa at tilføre det ny Kapital. Der var Planer fremme om at starte en Filial af Kompagniet i Altona ved Hjælp af Penge udefra. Maaske kunde dette være ført Igennem med Held, men Sagen maatte af politiske Grunde falde, idet Holland og England satte sig imod en saadan Konkurrence. En ny Oktroj for det gamle Kompagni udstedtes i 1727, men Forsøget mislykkedes, og frasagde Kompagniet sig sin Oktroj og Indstillede helt Virksomheden. Det hævdes, at Uenighed og Misundelse mellem de interesserede var en vigtig Aarsag til Kompagniets Fald. Der var i Virkeligheden ogsaa store Muligheder for en Fornyelse af Handelen. Chancerne laa i en Udvidelse af Markedet, saaledes at man ikke indskrænkede sig til at hente Varerne i Ostindien, men osrsaa inddrog- Kina under sin Interessesfære. Det kinesiske Marked var efterhaanden blevet aabnet for den europæiske Handel. Portugiserne var allerede begyndt i det 16. Aarh., og 1 det 17. Aarh. fulgte Hollændere og Englændere efter. Ogsaa danske Købmænd havde Tid efter anden drevet Handel paa Kina. Denne nye Handel foregik praktisk talt udelukkende fra Kanton, som de kinesiske Herskere havde aabnet for Europæerne. Fra Kina hentede man Laksager, Silkestoffer og andre Kineserier, som kom paa Mode i de højere Kredse, og ikke mindst spillede den kinesiske Te en stor Rolle, og der oparbejdedes efterhaanden et betydeligt Marked i Europa for de kinesiske Luksusvarer. I 1729 samme Aar som det ostindiske Kompagni indstillede sin Virksomhed henvendte Bremeren Peter Baker sig til Frederik IV med Forslag om at aabne Handel paa Kanton. Baker paapegede hvorledes andre europæiske

10 Nationer mange Aar efter hinanden meget profitabelt har trafikeret og handlet paa Canton" og mente at saadant Negotium med ikke mindre Fordel vilde kunne drives fra København." Kongen gik ind paa Tanken, og ved Reskript af 21. Sept Figur i Ler: Portræt af Superkargo Peter van Hurk (ca ). Udført i Canton Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. udnævntes Peter Baker til Leder af et Foretagende, der med to Skibe skulde forsøge denne Handel indledet. Frederik IV oplevede imidlertid ikke at se Resultatet af dette nye Initiativ. Samme Dag, som det første af Skibene, Orlogsskibet Kronprins Christian", varpedes udenfor Bommen paa Udfærden mod Kina, d. 13. Okt. 1730, afgik han ved Døden i Odense. Kongens Tillid havde dog ikke været forgæves. Det andet af Kinaskibene, Den gyldne Løve", naaede ganske vist ikke sit Bestemmelsessted, Idet det forliste paa Udrejsen, men Kron- Aarbog

11 82 prins Chrlstian"s Togt blev overmaade vellykket. Det er beskrevet saavel af Skibets 4. Styrmand, Kadetten Tobias Wiegandt, en Sønnesøn af den bekendte københavnske Købmand Wiegandt, som af Skibspræsten Johan Henrik Huusmand. Skibets Fører var en Søofficer, Kommandørkaptajn Michael Tønder, flere af Officererne var ligeledes tilknyttet Søetaten. Foruden de nævnte Beskrivelser har vi et meget interessant Minde om den berømmelige Færd. En Række af Skibets Officerer, saavel de navtiske som de til Negotien knyttede, lod sig ved Ankomsten til Kina portrættere af en kinesisk Kunstner i Kanton. Resultatet af hans Arbejde, en Række Lerbuster af realistisk Karakter og utvivlsomt alle vellignende, indgik senere i det kongelige Kunstkammer, hvorfra de via Nationalmuseet er kommet til Handels- og Søfartsmuseet. Kinarejsen varede ca. 20 Maaneder, og Opholdet i Kina havde strakt sig over 5 Maaneder. 27. Juni 1732 kom Kronprins Christian" paany til København efter en vellykket Rejse, under hvilken man kun havde mistet 11 Mand, hvad man ansaa for et ringe Tab. Rejsen Indbragte et vældigt Udbytte. Medvirkende til det gode Resultat havde vel ogsaa været, at man havde søgt sagkyndig Assistance ved Indkaldelsen af den hollandske Købmand Peter van Hurk, der fulgte med Skibet som Prima Supercargo". Under dette Togt var et nyt Kompagni blevet dannet. Det stiftedes d. 12. April 1732 og kaldtes Asiatisk Kompagni af Hensyn til, at dets Handelsinteresser omfattede Kina saavel som Ostindien, van Hurk blev Medstifter af Selskabet, i hvilket han var Hovedparticipant I Perioden fra var han Direktør i Kompagniet. Han fik desuden den Forbindelse med dansk Kolonivæsen, at han gennem sit Ægtskab med en Fabritius blev Stedfar til den senere bekendte Guvernør Abbestee i Trankebar. Det nye Kompagnis Oktroj blev givet paa 40 Aar. Det fik Eneret paa Handelen paa Ostindien og Kina, fik overladt Byen Trankebar med Fæstningen Dansborg, fik Toldbegunstigelser, Frihed for Øresundstold etc. og var saaledes i det hele taget et højst begunstiget Foretagende. Aktiekapitalen var paa Rdlr. fordelt paa 400 Aktier å 250 Rdlr. De fleste af disse

12 83 ^ s B ^^{A^MA, *"V iult A'S ' Haandtegnet Kort over Byen Trankebar med Fæstningen Dansborg. Udført i 1733 af Premierløjtnant Gregers Daa Trellund. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Penge medgik til Overtagelsen af det gamle Kompagnis Ejendomme, saaledes at der blev forholdsvis faa Penge til Udrustningen af Skibene. Der oprettedes derfor et løbende Fond, hvori Interessenterne efter Behag kunde indskyde Beløb til Gennemførelse af de enkelte Ekspeditioner, ligesom andre udenfor Interessenternes Kreds kunde gøre det samme. I København havde Kompagniet sit Domicil i Strandgade paa Christianshavn. Her opførte den bekendte Arkitekt Philip de Lange det smukke Kompagnihus, der endnu er en af Christianshavns skønneste Bygninger. Det er 1 fornem Palæstil bygget i streng Symmetri. Det af høje Pilastre indrammede Midterparti krones foroven af den smukke afrundede Fronten, der meget apropos bærer en Fremstilling af Merkur og Neptun. Indenfor Hovedetagens høje sandstensindrammede Midtervinduer laa Kompagniets Mødesal, der blev Rammen om mangen stormfuld Generalforsamling gennem Selskabets hundredaarige Levetid. I 1781 opførtes den nordlige Tvillingbygning paa den anden Side af Porten mod Strandgade. Skønt denne Bygning kun rummede Spantehus og Magasiner,

13 84 fik den dog af Hensyn til Symmetrien den samme Facade som Administrationsbygningen. Træder man gennem Porten ind paa Pladsen, ser man endnu Kompagniets Grav", ved hvis Bolværker de gamle Ostindie- og Kinafarere laa fortøjede under Udrustning, eller naar de vendte hjem rigt ladede med Østens herlige, eftertragtede Varer. Paa Pladsens nordlige Side ligger endnu det af Eigtved i 1748 opførte, prægtige, høje Pakhus med de talrige Kviste, der foroven er forsynet med Hejseværk til Varernes Ophejsning. Til Pladsen hørte ogsaa Skibsværft med Kran og Skibsbedding, paa hvilke Skibe byggedes for Kompagniets egen Regning af en Stab af Haandværkere. I Østen omfattede Aktiverne foreløbig Byen Trankebar. Det var ikke nogen helt lille By. Dens mange Gader med de gammelkendte Navne som Dronningensgade, Kongensgade, Nørregade, Vestergade, ja endog Vimmelskaftet, omfattede talrige Bygninger, den rummede flere Kirker, Guvernementshus etc, og den var omsluttet med Volde og Bastioner, som Led i hvilke den betydelige Fæstning Dansborg hævede sine Taarne og Tage over Byens øvrige Bebyggelse. Asiatisk Kompagni fik som sagt Eneret paa al Handel mellem det dansk-norske Monarkis europæiske Omraader og Ostindien og Kina, og til Ostindien regnedes alt, hvad der laa Øst for Kap det gode Haab. Alle Ladninger skulde saavidt muligt indbringes til København denne By blev jo i høj Grad begunstiget i den merkantilistiske Periode. I Hovedstaden skulde Varerne sælges ved offentlig Auktion, hvorefter der til Statskassen skulde betales et Beløb af 2 % af Auktionsprisen i Told. Kompagniets Skibe maatte føre Splitflag, Gøs og Vimpel, hvad der iøvrigt af Hensyn til Kapere og Sørøvere ogsaa var tilladt private Redere, hvis Skibe gik i lange oversøiske Farter. Endvidere maatte Kompagniet afslutte Alliancer, forhandle med de indiske Regeringer, evt. føre Krige til Handelens Beskyttelse, anlægge Fæstninger, Faktorier etc. Efter nogle Aars Forløb udvidedes Besiddelserne i Ostindien. I 1755 erhvervedes Kolonien Frederiksnagore eller Serampur ved Calcutta i Bengalen, ligesom der oprettedes forskellige andre indiske Loger. I 1756 indledede man en Kolonisation af Nicobarøerne i det Indiske Ocean.

14 8 5 *,'. r i %. Blyantstegning, signeret V. H.: Asiatisk Kompagnis Bygninger i Strandgade paa Christianshavn. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg.

15 86 Skønt Besiddelsen heraf fastholdtes indtil 1848, fik den dog aldrig nogen Betydning og voldte kun Besvær, da de klimatiske Forhold hindrede en ordentlig Udnyttelse af denne Koloni. Handelen paa Ostindien og Kina florerede imidlertid i høj Grad i denne Periode. I de 40 Aar under den første Oktroj hjembragtes Ladninger til en Værdi af 40 Mill. Rdlr. Kun en Fjerdedel heraf forbrugtes i Landet selv, mens der eksporteredes for et Beløb af 30 Mill. Rigsdaler, hovedsagelig over Lybæk til Tyskland, saaledes at Kompagniets Udenrigshandel betød Landets største Eksportsats. Kinahandelen var den mest indbringende Del af Virksomheden, dels paa Grund af den stærke og stadigt stigende Efterspørgsel efter kinesiske Varer, dels fordi den ostindiske Handel var stærkt tynget af de store Udgifter, der var forbundne med Opretholdelsen af Etablissementerne I Indien. Der udsendtes ogsaa i denne Tid flest Skibe til Kina. Under Frederik V's 20-aarige Regeringsperiode fra var der 38 Skibsekspeditioner til Kina mod 27 til Indien. Som Helhed var ogsaa Fortjenesten god. Paa enkelte Ekspeditioner kunde der tjenes op til 58 %, og man kan regne med, at Kompagniet ved Auktionerne opnaaede en Gennemsnitspris, der var 3 Gange saa høj som Indkøbsprisen. Kongens Bevaagenhed overfor Kompagniet betød meget for dettes Virksomhed. Dets hele Arbejdsforhold var afhængig af den enevældige Konge. Han var Giveren af dets Oktroj, han lod sine Orlogsskibe konvojere Kompagniskibene til Beskyttelse mod Kapere og Sørøvere, undertiden helt nede fra Afrikas Vestkyst; af disse og mange andre Grunde var Kompagniet interesseret i at staa sig godt med kongelig Majestæt. Det var derfor naturligt, at Interessenterne gerne vilde vise deres Erkendtlighed overfor deres kongelige Velynder. Da Frederik V havde sluttet Kontrakt med den franske Kunstner Saly om Udførelsen af en Rytterstatue af Kongen, foreslog Kompagniets Præses, Kongens gode Ven Grev A. G. Moltke, paa Generalforsamlingen i April 1754, at Selskabet i Taknemlighed for de højkongelige store og uskatterlige Velgerninger, der allermildest var blevet bevist det til Negotiens Flor og Udbredelse" skulde lade denne Rytterstatue støbe og opstille paa Amalien-

16 87 't - -,A ^'~AAS)//3 i I * {\ f 'Af i I i t > i i f^w " t > i l ' i i '. j (A'r/sf/s s*af/s '/V//// //// > sta/y/// -'A-S-- >.-/: "'</>,i v r/s.,,, sj/f - A //, 1, - /,- s ,'/ >. > fr/ss,.6<,. y S^r*:;*,. A^t -/,sr. sj/'j~ S;- / f ' e A ', '. / '1, A - ' ' /,'/A, AS.*,.,.., /A Fra *w *.* tf M«* ftmitemif*«if ft>»fepw». éairf^r-r J^A t /,»,,,, Aktiebrev paa 500 Rdlr. i Asiatisk Kompagni. Udstedt til Kaptajn og Regimentskvartermester Fr. Wilh. Bartholin. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg.

17 borg Plads. Interessenterne vedtog dette med stor Begejstring, men Begejstringen kølnedes stærkt senere, idet det viste sig, at Arbejdet blev overmaade langvarigt og bekosteligt. Det kom ialt til at koste Kompagniet en Sum af Rdlr. Grundstenen blev lagt i Okt ved Jubelfesten for Enevældens Indførelse. Kunstnerens og Bronzestøbernes Arbejde tog meget lang Tid, og først 1 Oktober 1774 var hele Værket færdigt. Ikke mindst havde Overførelsen af den tunge Statue fra Gjæthuset, hvor den var blevet støbt, og Figurens Anbringelse paa Soklen, været besværlig med Datidens Hjælpemidler. Det blev derfor ogsaa altsammen foreviget i et stort kobberstukket Værk. Sagen debatteredes paa en Række højst livlige Generalforsamlinger i Kompagniet, hvor Interessenterne luftede deres Misfornøjelse med alle de Penge, der var gaaet 1 Svang. Skønt der saaledes klæber sig forskellige utiltalende Momenter til den hele Sag, kan Eftertiden dog kun være Asiatisk Kompagni taknemlig for Gennemførelsen af dette Arbejde, idet det skaffede vor Hovedstad en af Verdens værdifuldeste Rytterstatuer og dens skønneste Plads en Prydelse, der gav den en Fornemhed og en Harmoni, som ikke overgaas noget andet Sted i Verden. Det var dog ikke alene Rytterstatuen, som Interessenterne fandt Lejlighed til at skændes om eller gøre Ophævelse over. Ved forskellige Lejligheder forekom Besvigelser overfor Kompagniet. En Kasserer døde 1 Juni 1769 fra en Kassemangel paa Rdlr., i 1773 kunde en Bogholder ikke gøre Rede for et Beløb af Rdlr., og i det følgende Tiaar blev det endnu værre. Interessenterne lagde i saadanne Tilfælde Ansvaret paa Direktørerne, men maatte som oftest affinde sig med Indbetaling af mindre Beløb. Det bestaaende Administrationsapparat I dette og i tilsvarende privilegerede Handelskompagnier var heller ikke velegnet til at forhindre saadanne Besvigelser eller Skødesløsheder hos uefterrettelige Embedsmænd. Kompagniets højeste ansvarlige Embedsmænd Direktørerne kunde nemlig kun levne en Del af deres Arbejdskraft til Kompagniets Tjeneste, idet de ved Siden af denne Virksomhed havde deres private Forretninger eller sad i andre Kompagniers Ledelse. I 1772 vilde Kompagniets første Oktroj udløbe. Allerede

18 89 længe forinden havde man diskuteret Kompagniets Forhold. Der klagedes over, at Direktørernes Energi var for ringe, at der udsendtes for faa Skibe, og at der brugtes for store Beløb til Udbytte for Interessenterne, saaledes at der var for lidt Kapital til Raadighed til Kompagniets Stabilisering. Ogsaa andre Pastel af Hornemann : Portræt af Storkøbmanden Fr. de Coninck. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Spørgsmaal var fremme. En Told, som blev paalagt den af Kompagniet indførte Te, forringede Tesalget stærkt, idet Købmændene billigere kunde indkøbe deres Te i Goteborg. Dette Spørgsmaal løstes dog under Struenseeperioden. Af større Betydning var Imidlertid Omfanget af Kompagniets Privilegium. Initiativrige yngre Købmænd som Niels Ryberg og Frederik de Coninck var af den Anskuelse, at Handelen paa Ostindien burde frigives for alle Kongens Undersaatter, og heri var Statsadministrationen enig med dem, men dette Spørgsmaal fremkaldte naturligvis den største Uenighed blandt Interessenterne, idet det betød Fratagelsen af Kompagniets Eneret i Ostindien' Direktionen og en stor Del af Interessenterne holdt paa det gamle og satte sig derfor imod det nye Oktrojforslag, som var fremsat, men heroverfor rejstes en skarp Opposition med Ry-

19 9 berg i Spidsen. Sagen blev Genstand for talrige stormfulde Generalforsamlinger, men Oppositionen sejrede. Flertallet vedtog Forslaget som gældende for et nyt asiatisk Kompagni, mens det gamle skulde betragtes som ophævet. Det viste sig imidlertid snart, at samtlige Interessenter valgte at blive i det gamle Kompagni under de nye Betingelser. Ved den nye Oktroj af 23. Juli 1772, der gjaldt for 20 Aar, blev Ostindiehandelen, saaledes frigivet, men dette betød i Virkeligheden aldeles ikke nogen Tilbagegang for Kompagniet, idet der af alle private Redere, der med indenlandske Skibe sejlede paa Ostindien fra indenlandske Havne, til Kompagniet skulde betale 2 % af Ladningens Værdi for udgaaende Skibe og 8 % af Værdlen af hjemkommende Ladninger, hvad der betød en meget væsentlig Indkomst for Kompagniet. Det bestemtes samtidig, at alle Skibe, Kompagniets saavel som private, fra Danmark skulde udføre for mindst 3000 Rdlrs. Værdi for Ostindiefareres Vedkommende og for 4000 Rdlr. paa Kinafarerne. Denne Bestemmelse tilsigtede at støtte det indenlandske Erhvervsliv, der jo i den merkantilistiske Periode var stærkt beskyttet, o'g for Industriens Vedkommende naturligvis var trængt haardt af den fremmede Import, men den var til Skade for Handelen, da der kun var et ringe Marked for de danske Varer i Kina og Ostindien. Størst var Mulighederne for det danske Klæde, men ogsaa dette kunde man kun sælge med Tab. ^ Den nye Oktroj gav Anledning til nye langvarige Stridigheder indenfor Kompagniet, idet den nødvendiggjorde Vedtagelsen af nye Vedtægter for Kompagniets Administration, men ogsaa her maatte de gamle Synspunkter vige. Ved den nye Ordning blev der 7 Direktører, der alle skulde være bosiddende i København. Heraf skulde en være lovkyndig, en søkyndig, en skulde have Kendskab til Forholdene i Ostindien og Kina og de resterende 4 repræsentere Købmandsstanden. Samtidig ophævedes Præsidentværdigheden, hvorved Kompagniet ligesom emanciperede sig lidt fra Statsmagten. Aktiekapitalen der var steget flere Gange siden 1732, forøgedes nu til 4800 Aktier å 500 Rdlr., altsaa ialt 2.4 Mill. Rdlr. I Ostindien skulde Trankebar være Hovedkontoret, under hvilket forskel-

20 9i Farvelagt Tegning: Fregatten Tre Venner", bygget i Bengalen 1794, tilhørte Agent C. W. Duntzfelt. Kopi ved Prof. Chr. Blache efter en Tegning fra Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. lige andre Faktorier og Loger sorterede. Der blev endvidere oprettet et Faktori i Kanton med 2 Superkargoer og 2 Assistenter, ligesom der med hvert Skib skulde følge en Superkargo og en Assistent. Blandt de nye Direktører, som Oppositionen havde Indsat, var baade Ryberg og de Coninck. Den gamle Ledelse, blandt hvilken endnu befandt sig den gamle Peter van Hurk, forsøgte at modsætte sig Generalforsamlingens Bestemmelser og nægtede at udlevere Kompagniets Protokoller og Papirer, saaledes at der i en Periode lig et paveligt Skisma var 2 Sæt Direktører. Tilsidst maatte de gamle Ledere bide i Græsset, dog Ikke før Sagen ved Domstolene var afgjort til Fordel for de nye Folk. Spørgsmaalet om den private Handel, den saakaldte partikulære" Handel vedblev 1 lange Tider at være brændende. Selvom Afgifterne heraf skæppede godt i Kompagniets Kasse en enkelt privat Skibsekspedition indbragte ca Rdlr. uden ringeste Anstrængelse fra Kompagniets Side betragtede mange af Interessenterne det som en uheldig Konkurrence, og Vredens Bæger flød over, da det viste sig, at selv Kompagniets

21 92 Direktører, bl. a. de Coninck, deltog i saadanne Forretninger. Striden medførte, at de Coninck og Ryberg udtraadte af Direktionen, den sidste for dog et Par Aar efter paany at komme ind igen. For at hjælpe paa Kompagniets økonomiske Tilstand og for bedre at kunne støtte den partikulære Handel overtog Staten alle Kompagniets Ejendomme i Indien. Da der derefter af Kongen udstedtes en Forordning om den ostindiske Handel, og Kompagniet igen fik en af Ændringerne nødvendiggjort ny Vedtægt, efter hvilken der blev 5 Direktører og samtidig indstiftedes en saakaldt bestandig Kommission, sammensat af Direktørerne, de tre Revisorer og 5 Decisorer, var de forskellige Stridigheder bilagt, og Bedømmelsen af den partikulære Handel faldet i et roligt Leje. I 1779 deltog Kompagniet endog selv sammen med en Englænder i en saadan partikulær Ekspedition. Den private Handel blev meget snart en saare vigtig Faktor. I 1780 importerede den Varer til et Beløb af Rdlr., mens Kompagniets Import omfattede Rdlr., I 1783 var Tallene 2.9 Mill. og 3 Mill. Rdlr. og i 1785 henholdsvis 4 Mill. og 3 Mill. Rdlr., saaledes at den private Import altsaa i det sidstnævnte Aar væsentlig oversteg Kompagniets. Paa Grund af Krigsforholdene rundt om i Verden voksede den danske Handel betydeligt, idet vore Skibe, dækket af det neutrale danske Flag gik saa nogenlunde uantastet igennem, samtidig med at den almindelige Stigning i Varebehovet skabte en Efterspørgsel, som i særlig Grad kom den neutrale Handel tilgode. Da Krigene fulgte saa hurtigt efter hinanden, og imod Aarhundredets Slutning kulminerede i det store Opgør I Revolutions- og Napoleonstiden, vedvarede disse Forhold med mindre Svingninger frem og tilbage i Konjunkturerne lige til Danmarks Ulykkesaar i Hele denne Periode var derfor gunstig for Asiatisk Kompagni. I 1772 ejede Kompagniet 7 Skibe, 5 KInafarere og 2 Ostindiefarere med 900 Mands Besætning, i 1783 var der 9 KInafarere og 6 Ostindiefarere, ialt 15 Skibe med 1750 Mand om Bord. Aktionærernes Udbytte var i 1782 helt oppe paa 150 Rdlr. pr. Aktie eller 30 %. Aktierne havde da en Værdi af 1900 Rdlr., mens deres nominelle Værdi kun

22 93 Maleri af ubk. : KInafarere opankrede paa Whampoas Red. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. var 500 Rdlr. Det var ganske vist det bedste Aar, der i Udbytte laa væsentligt højere end de øvrige Aar, men i Perloden fra betaltes dog gennemsnitlig 11 % aarlig, i Tiden gennemsnitlig 8/0 % aarlig. Ryberg anslog den af Interessenterne i Perioden Indvundne Kapital til over 5 Mill. Rdlr. eller Rdlr. om Aaret, mens Tiden havde indbragt ca. 4.2 Mill. Rdlr. eller Rdlr. aarlig. Det bør desuden anføres, at mens % af Interessenterne var Udlændinge var i 1783 kun x /io fremmede, saaledes at Landets egne Børn i stigende Grad nød Indtægterne af Handelen. I Tiden fra 1776 til 1807 eksporterede Ostindiefarerne beregnet efter Opgivelserne i Kompagniets Protokoller i 67 Skibsekspeditioner Varer for 13.6 Mill. Rdlr. fra Danmark eller gennemsnitlig Rdlr. pr. Skib. Paa 62 Ekspeditioner fra Ostindien til Danmark hjembragtes for 35.2 Mill. Rdlr. eller Rdlr. pr. Skib. For Kinafartens Vedkommende andra-

23 94 ger Eksporten fra Danmark 17 MUL Rdlr. fordelt paa 50 Skibsekspeditioner eller gennemsnitlig Rdlr. pr. Skib, Importen omfattede ialt 36.2 Mill. Rdlr. paa 53 Ekspeditioner eller Rdlr. pr. Skib. Der var i hele Perioden ialt 232 Skibsekspeditioner, Idet Skibenes Udfart og Hjemfærd repræsenterer hver sin Ekspedition. Den samlede Omsætning omfattede saaledes ialt 102 Mill. Rdlr MUL Rdlr. 1 Ostlndiefarten, 53.3 MUL Rdlr. 1 Kinafarten. Tallene viser ingen væsentlig Forskel i Importen fra Ostindien og Kina, derimod blev der i Modsætning til tidligere udsendt færre Skibe til Kina, men disses Importladninger var gennemsnitlig betydelig større end Ostlndieskibene. Derimod fortæller disse Tal ikke noget om Fortjenesterne paa Import og Eksport, men det er allerede foran berørt, at Eksporten af de danske Produkter i Almindelighed var en Underskudsforretning. Naar Tallene for den partikulære Ostindiefart føjes til, vil man forstaa Ostindiehandelens store Betydning. Som Eksempel skal anføres, at af de i Tiden hjemkomne 46 Ostindiefarere var de 28 private. Man aner hvilke Beløb, der kunde have været Tale om i Kinahandelen, hvis denne ligesom Ostindiehandelen havde været fri for alle Landets Undersaatter, saaledes at det private Initiativ ogsaa her havde kunnet udfolde sig uhindret. Paa Trods af de meget store Indkomster, som gik i Interessenternes Lommer, blev Kompagniet aldrig selv kapitalstærkt, og der maatte jævnlig paa ekstraordinær Maade skaffes Midler til Veje til Skibsudrustnlnger eller til Dækning af pludselige Tab ved Skibsforlis. Kompagniet lod nemlig aldrig sine Skibe forsikre, skønt Danmark siden 1726 i Det kgl. oktr. Søassurance Kompagni havde et virksomt Assuranceselskab, og skønt Folk 1 Kompagniets egen Ledelse som Niels Ryberg drev Assurancevirksomhed i stor Stil. I 1779 fandt man da paa at laane næsten 1 Mill. Rdlr. hos Kompagniets Interessenter mod 4 % Rente cg med Udlodning af Rdlr. i 500 Gevinster af forskellig Størrelse. Da Pengene hurtigt kunde tilbagebetales, og denne Laaneform slog godt an, blev den siden forsøgt gentagne Gange. Da det var umuligt for Direktørerne paa Grund af deres omfattende Forretninger at føre et effektivt dagligt Tilsyn med

24 95 TTr. " 1! I U AAAl}TTy'A: M ] T':SI11 * 5 18B35*' Farvelagt Tegning paa Rispapir: De forskellige Staters Faktorier i Canton Det danske Faktori ses længst tilvenstre. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Kompagniets Affærer, gav man i 1780 den juridisk kyndig Direktør Kancelliraad Haaber med Titlen bestandig Direktøren Gage af 1000 Rdlr. for at han skulde paatage sig dette Arbejde og hellige al sin Tid til denne Gerning. Det var tilsyneladende en Betryggelse for de øvrige Direktører, men viste su snart at være det modsatte, idet man i Maj 1783 opdagede en Kassemangel. Justitsdirektøren havde dannet et Komplot med Bogholder Battier og Kasserer Jacob Holm, oe de havde tilsammen tilvendt sig den uhyre Sum af Rdlr. Det var en stor Skandale, det tristeste Kapitel i Kompagniets Historie og den gav Anledning til en langvarig Retssag, Nedsættelse af en Kommission til Sagens Udredning og Retsforfølgning mod Direktørerne, Niels Ryberg og to andre, der ligeledes var Indehavere af ansete Handelshuse. Haaber druknede sig, Battier flygtede, men kom senere hjem med Løfte om frit Lejde for at hjælpe med til Opklaringen. Regeringen blandede sig ved Guldbergs Initiativ i Sagen til Støtte for de tre ansete Handelsmænd hvis Brøde bestod i den Tillid, de havde vist deres Kollega men Interessenterne var krigersk stemt. Efter mange Aars Undersøgelser, under hvilke Parterne hver især udsendte Angrebs-

25 96 oo- Forsvarsskrifter, endte Sagen med et Forlig, ved hvilken Niels Ryberg kom af med det største Beløb Rdlr, de øvrige Direktører slap med Rdlr. hver; den ene slap endda helt fri, da han Intet ejede. Farvelagt Kobberstik : En dansk Matros kommende fra en Kinarejse. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Denne Affære havde naturligvis opskræmt Offentligheden, der I høj Grad interesserede sig for Kompagniets Affærer. Adskillige af Hovedstadens Borgerskab havde jo Aktier 1 Kompagniet Det var 1 det hele taget naturligt, at Københavns Befolknino- nærede stor Interesse for Asiatisk Kompagni. Det var det betydeligste af den merkantilistiske Periodes Handelskompagnier det eneste som var virkelig vellykket, og det eneste som opnaaede en lang Levetid. Paa Kompagniets Plads paa Christianshavn var der altid Liv, navnlig naturligvis paa de lids-

26 97 punkter, da Skibe udrustedes eller hjemkom. De udlossede Varer gav Arbejde til mange Hænder; der hamredes og tømredes paa Skibe under Reparation eller Nybygning, i Administrationen var mange Funktionærer i Virksomhed, Auktionerne sam- Miniature af ubk.: Portræt af Kaptajn Poul Christensen, Fører af Asiatisk Kompagnis Skib Christianshavn". Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. lede mange Mennesker, og Byens Folk og Købmænd fra nær og fjærn havde deres Gang for at se paa de eftertragtede Varer. Ikke mindst rettedes Opmærksomheden naturligvis mod Skibene. Alle kendte dem og var stolte af dem. En Kinafarer, der for fuld Sejlføring stod ud gennem Sundet var et flot Syn. Mange gode Ønsker fulgte det paa dets lange og farlige Færd. Vilde det finde sin Grav et Sted paa det uendelige Hav, eller vilde det komme hjem med rig Ladning. Den vigtigste Indførselsartikel fra Kina var som nævnt Te, men kinesiske Silkestoffer og Porcellæner, Sago m. m. var ogsaa stærkt efterspurgte Varer. Fra Ostindien kom Kattuner og Især allehaande Aarbog 1943

27 g8 Krydderler. Skibene var, sammenlignet med vore Dages Langfarere, Ikke særlig store, i ældre Tid Kommercelæster, d.v.s Tons, hen i det 18. Aarh. kunde en Kinafarer naa helt op til 750 Læster; senere gjorde man dem lidt mindre, saaledes at de ogsaa kunde bruges i Ostindiefarten, da Landingsforholdene i Ostindien krævede noget mindre Skibe. I 1807 maalte Kompagniets samlede Flaade paa 11 Skibe ialt ca Tons, altsaa kun ca. Halvdelen af et enkelt af 0. K.'s Skibe I vore Dage. Besætningerne var derimod temmelig store. Fregatten Norge", der maalte under 600 Tons, gik I 1798 til Ostindien med en Besætning paa 91 Mand, Christianshavn", der var paa 750 Tons, gik i 1806 til Kina med 113 Mands Besætning. Det var Sejlenes Manøvrering, som krævede saa stort et Mandskab. Skibenes Rute gik i Almindelighed Nord om Skotland, kun sjældnere gennem Kanalen. Dernæst gik man sønden om Afrika og over det indiske Hav til Indien. Hvis man skulde til Kina, gik Rejsen gennem Sundastrædet mellem Sumatra og Java. En Kinarejse varede I Almindelighed Maaneder. Da Perlefloden har for lavt Vand, kunde Kinafarerne Ikke løbe helt op til Canton, men maatte stoppe op ved Whampoas Red. Ladningen blev da overført til smaa Flodbaade, de saakaldte Sampaner, der transporterede den til det danske Faktori, der laa paa Rad og Række med de øvrige Staters Faktorier I Faktorlgaden I Canto-n. Paa samme Maade transporteredes den i Kina samlede Ladning ud til Skibene. Da denne Omladning som Regel varede 2 3 Maaneder, afriggede Skibene delvis 1 Mellemtiden, saaledes at Besætningen I Ventetiden kunde udbedre den undertiden haardt medtagne Rig, ligesom Skibene blev kalfatrede, som Regel ved Kinesere, der lejedes til dette Arbejde. Som Regel døde en Del af Besætningen under den lange Rejse. De hygiejniske Forhold var naturligvis Ikke særlig gode, og selvom Kosten vistnok var upaaklagelig, var det ubehageligt, naar Beholdningen af Grønsager og fersk Kød var sluppet op. Skørbug var derfor en slem Svøbe. Man hjalp sig saa godt man kunde og sørgede bl. a. for, at Mandskabet fik rigelig med

28 99 Farvelagt Tegning: Asiatisk Kompagnis Skib Christianshavn" ankommer til Kap. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Brændevin. Som Regel havde Folkene ikke noget imod det, men alle syntes dog ikke ligegodt om det. Paa Kronprins Christian"s Udrejse i 1730 blev en Korporal og en Matros straffet, fordi de Ikke vilde tage deres Brændevin, og Kvartermesteren, som havde anstiftet Nægtelsen, maatte 3de Gange springe fra Raaen under Kanonskud." Trods Ulemperne var det et eftertragtet Job at være Kinafarer. Der var Penge at tjene. Hyren var ganske vist ikke saa stor. En Kaptajn fik 24 Rdlr. om Maaneden, Matroserne 5 7 Rdlr. De private Redere betalte dog adskilligt mere. Men der var ogsaa andre Indkomster forbundet med en Rejse. Alle havde Ret til den saakaldte Føringsducør". En Fjerdedel af denne var fortjent, naar Returladningen var Indtaget, og Skibet var kommet 20 Mil til Søs, de resterende tre Fjerdedele, naar Skibet lykkeligt var hjemkommet. Det betød for en Kaptajn 4000 Rdlr. paa en Kinarejse, 3500 Rdlr. paa en Ostindlefærd, og for de øvrige nedadgaaende Beløb I Forhold hertil, f. Eks. til Kahytskokken 130 Rdlr. og Korporalen, d. v. s. Skibssmeden, 60 Rdlr. Endelig havde Officerer og Mandskab Ret

29 100 til den saakaldte Føring", d. v. s. de maatte privat hjemtage en bestemt Mængde Gods, som de efter Hjemkomsten kunde sælge for egen Regning. Føringsgodsets Mængde afhang ligeledes af Chargen. Det blev der tjent store Penge paa, navnlig da der blev snydt bravt dermed, Idet alle fra Kaptajnen og nedefter gerne medtog langt mere Føringsgods end de maatte, hvilket Kompagniet straffede, naar det blev konstateret, da det fyldte i Lasten og derfor var Kompagniet til megen Skade. Paa denne Maade kunde alle om Bord 1 Løbet af faa Rejser blive holdne Folk. Foruden sine Styrmænd og andre navtiske Befalingsmænd, saasom Baadsmændene, havde Kaptajnen ved sin Side en Sklbsassistent, der optraadte som Skriver og desuden var Kaptajnens Hjælper udenfor den egentlige Kommando, Navigation og Handel. Proviantforvalteren kaldtes Bouteller. Han havde Overopsynet med Provianten og var en vigtig Embedsmand. Der var gerne en Læge eller to om Bord, Over- og Undermester kaldet. Desuden havde man altid en Skibspræst, hvis Opgave var at holde Gudstjeneste, trøste de syge og begrave de døde samt holde Konfirmation. Det sidste var ikke det mindst vietige, da der ofte var mange Drenge om Bord. Paa Kongen af Danmark"s Kinafart var der 12 Drenge med, af hvilke de 6 blev konfirmerede paa Hjemrejsen. Skibets Ladning havde Kaptajnen intet at gøre med. Det var Superkargoens Opgave. Han skulde ogsaa tage sig af Returladningen paa Bestemmelsesstedet. Han kunde have en eller flere Underkargoer under sig. Navnlig fra Slutningen af det 18. Aarh. blev det en vigtig Post, da Faktorierne blev afskaffede baade i Trankebar og 1 Canton i 1790-erne. Superkargoen kaldtes derefter Negotiechef. I 1792 fik Kompagniet en ny Oktroj, da den gamle udløb. Den medførte forskellige Ændringer, der dog Ikke var væsentlige. De gode Tider holdt sig op til Danmarks Deltagelse i Krigen standsede naturligvis Virksomheden. Kompagniet fik afhændet sit Varelager til gode Priser. Det vilde dog have faaet endnu mere ud af det, hvis ikke Regeringen havde beslaglagt Restbeholdningen; 4 Kompagniskibe blev beslaglagt af Eng-

30 101 lænderne paa Frederiksnagors Red og, Norge" blev taget ved Kap I Januar Ialt var Tabet I Anledning af Krigen ca. 13/4 Mill. Rdlr. Under selve Krigen kunde der naturligvis ikke tænkes paa at sende Skibe ud, men I de nærmeste Aar efter Fredsslutningen var det heller Ikke muligt at samle sig til en saadan Kraftanstrengelse. Nogle private Firmaer fik efter Ansøgning af Kongen Lov til at udruste Skibene Antoinette" og Norden" mod store Ydelser til Kompagniet, men da man naturligvis Ikke kunde blive ved med at drive en privilegeret Virksomhed ved udelukkende at Indkassere Afgifter af andres Arbejde, fik man endelig i November 1818 udsendt Kronprinsessen" til Ost- Indien, hvilket blev Kompagniets sidste Ostindletogt. Næste Aar afgik Christianshavn" til Kina, og I 1820-erne var begge Skibe et Par Gange i Kina. Da Christianshavn" skulde have Hovedreparation, havde Kompagniet Ikke Raad til at bekoste denne. Staten maatte da træde hjælpende til, hvorefter Kompagniet som Erkendtlighed herover omdøbte Skibet til Frederik VI". Under dette Navn gik Skibet endnu et Par Gange til Kina, sidste Gang 1 April 1833, og da det i Juni 1834 vendte hjem til København var Kompagniets sidste Skibseksp edition i dets hundredaarige Tilværelse afsluttet. Utvivlsomt kunde der i de sidste Tlaar have været sendt langt flere Skibe til Østen, end det blev Tilfældet, om Resultaterne havde været bedre. Men det blev efterhaanden klart, at et privilegeret Kompagni som Asiatisk Kompagni havde hørt til I de forudgaaende Krigsperioder, da den danske Neutralitet beskyttede det, og da det kunde gøre Regning paa at reeksportere Størsteparten af de hjemkomne Ladninger. I Virkeligheden forsynede Kompagniet dengang Østersøegnene med Østens Produkter. Efter Fredsslutningen , da en lang europæisk Fredsperiode Indlededes, kunde hvert Land sørge for sin egen Import, og Asiatisk Kompagnis Skibsfart betalte sig ikke længere. Oktrojen af 1792, der udløb i 1812, forlængedes Gang paa Gang med korte Aaremaal. Kompagniets Direktion haabede paa en ny og gunstigere Oktroj og foretog sig Intet, gjorde heller ikke noget Forsøg paa at forenkle og billiggøre Kompagniets Administrationsapparat,

31 102 der altid havde været kostbart, men navnlig var blevet uhensigtsmæssigt nu, da Ingen Virksomhed svarede til det store Apparat. Men efterhaanden modnedes Erkendelsen af, at Kompagniets Tid var ude. Dets Oktroj udløb endelig og uigenkaldeligt d. i. Maj Dermed afsluttedes en Virksomhed, som ganske vist havde vist sig ikke længere at være tidssvarende, men som dog gennem % Aarhundrede havde været i fuld Kraft og Styrke, og som i sine Velmagtsdage havde været med til at kaste Glans over Danmark. Den fremtidige danske Ostindieog Kinafart kom til at arbejde under helt andre Former og Forhold. Den har navnlig i vore Dage udfoldet sig med vældig Kraft, men det er en Historie for sig. LITTERATUR Carl Bruun: Kjøbenhavn Kbh Kay Larsen: Den danske Kinafart. Kbh De danske ostindiske Koloniers Historie Kbh Jul. Lehmann: Til Østen under Sejl. Kbh

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

\rama lysa^ m'f- A ~%^M

\rama lysa^ m'f- A ~%^M !59 M5ft},,.,..AAAAAf \rama lysa^ m'f- A ~%^M -j'- Ai,.i.ifA -^.A. -.*> -».Li^^iiw iåcjgia' H. G. F. Holm : Børsen i København. _ BØRSEN opførtes under Christian IV af Brødrene Lorents og Hans Steenvinkel

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Vedtægter Roskilde Bank A/S

Vedtægter Roskilde Bank A/S Vedtægter Roskilde Bank A/S Side 2 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Roskilde Bank A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne: Benløse Sparekasse A/S Den

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring Forsikring af dit fartøj Sikkerhed til søs! Fiskefartøjer Fritidsfiskefartøjer Erhvervsfartøjer Lystfartøjer Arbejdsskader mv. Dansk Fartøjsforsikring Dansk Fartøjsforsikring A/S forsikrer l Erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. InterMail A/S

V E D T Æ G T E R. for. InterMail A/S V E D T Æ G T E R for InterMail A/S Maj 2006 g:\023098-005060\000064 NAVN: 1: Selskabets navn er InterMail A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene National Industri A/S (InterMail A/S)

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. KIF Håndbold Elite A/S. I. Navn, hjemsted og formål. 1 Selskabets navn er KIF Håndbold Elite A/S.

VEDTÆGTER. for. KIF Håndbold Elite A/S. I. Navn, hjemsted og formål. 1 Selskabets navn er KIF Håndbold Elite A/S. Lett Advok a t fir m a Adv. Jon Stefansson J.nr. 210199-CDH/AHV VEDTÆGTER for KIF Håndbold Elite A/S I. Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er KIF Håndbold Elite A/S. Selskabets hjemsted er Kolding

Læs mere

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. TILBUDSANNONCE Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Til stede var: Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Bestyrelsen: Direktør Peter Thorup Hovgaard (PTH), formand Vicedirektør Birger Johansson (BJ) Executive

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 196-2012 HH og NN mod Ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken og Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken afsagt sålydende Kendelse Ved klage

Læs mere

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab VEDTÆGTER for SKÆLSKØR BANK Aktieselskab 19. oktober 2009 Meddelelse nr. 31 / 2009 Side 1 af 8 BANKENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1. 1. Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere