Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET"

Transkript

1 Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Maj 2011 For SUNDHEDSSTYRELSEN, ENHED FOR BORGERRETTET FOREBYGGELSE

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Datagrundlaget Beboersammensætningen i de 12 nærmiljøer Om hovedrapporten Sundhed i nærmiljøet Beboersammensætning i de 12 områder Borgernes sundhed, sygdom og afsavn Trivsel, tillid og tryghed i nærmiljøet Sociale relationer Mental sundhed Fysisk aktivitet Kost Rygning Alkohol Metodebeskrivelse Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsens dataindsamling Undersøgelsens repræsentativitet Vægtning af data...81 NIRAS Analyse & Strategi i

4 1. Indledning Denne hovedrapport præsenterer de samlede resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler, som er udarbejdet for nærmiljøerne under Sundhedsstyrelsens Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Formålet med nærmiljø-sundhedsprofilerne har været at dokumentere borgerne i nærmiljøernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed inden for temaerne: Generel sundhed, sygdom og afsavn Tillid og tryghed i nærmiljøet Sociale relationer Mental sundhed Fysisk aktivitet Kost Rygning Alkohol Der er udarbejdet en nærmiljø-sundhedsprofil for et afgrænset lokalområde i hver af kommunerne:,,, Høje-Taastrup,,, Lollamd,,,, og. I hvert lokalområde skal nærmiljø-sundhedsprofilen medvirke til at målrette og kvalificere den forebyggelsesindsats, som vil forløbe over de kommende år frem til Der er udarbejdet en rapport for hvert af de 12 nærmiljøer med resultaterne af den lokale nærmiljø-sundhedsprofil. De 12 lokale rapporter identificerer risikoadfærd blandt borgerne i nærmiljøet generelt og for særlige målgrupper af borgere inden for nærmiljøet. Nærværende hovedrapport har til formål at give et samlet overblik over resultaterne af nærmiljøsundhedsprofilerne. Rapporten giver mulighed for at sammenligne resultater på tværs af de 12 nærmiljøer med henblik på at identificere ligheder og forskelle i borgernes sundhedsvaner i de enkelte områder. Det skal understreges, at resultaterne for de enkelte nærmiljøer i høj grad er betingede af beboersammensætningen i det pågældende område. Eftersom beboersammensætningen er forskellig i de 12 nærmiljøer, kan de observerede forskelle i resultaterne skyldes enten socio-demografiske forhold i beboersammensætningen eller områdespecifikke forskelle i borgernes sundhedsvaner og sundhedsadfærd 1. Afsnit 1.2 herunder viser forskelle i beboersammensætningen i de 12 nærmiljøer målt på udvalgte nøgletal. Parallelt med udarbejdelsen af nærmiljø-sundhedsprofilerne, er resultaterne af de kommunale og regionale sundhedsprofiler for 2010 offentliggjort. Det er muligt at sammenligne enkelte resultater af de to undersøgelser, bl.a. ved at tilgå resultaterne via databasen for den nationale sundhedsprofil: Datagrundlaget Nærmiljø-sundhedsprofilerne i de 12 nærmiljøer bygger på i alt interview. Tabel 1-1 herunder viser fordelingen af interview på de enkelte nærmiljøer. Tabellen viser også bruttostikprøveudtrækket i hvert nærmiljø, som udgør enten 800 husstande eller i områder med under En nærmere analyse af, om de lokale forskelle kan forklares ud fra socio-demografiske forhold, kræver en omfattende og forskningsmæssig dataanalyse, som har ligget uden for rammerne af denne hovedrapport. NIRAS Analyse & Strategi 1

5 husstande - samtlige husstande. I udgør bruttostikprøveudtrækket samtlige 888 husstande, eftersom mange ubeboede adresser i området nødvendiggjorde et totaludtræk. Tabel 1-1: Oversigt over dataindsamlingen i de 12 nærmiljøer Nærmiljø Bruttostikprøve Antal gennemførte interview I alt Interviewene er gennemført enten som telefoniske interview eller som besøgsinterview på borgerens bopæl. Dataindsamlingen er gennemført af SFI Survey. Kun borgere over 18 år indgår i undersøgelsen. Interviewene er gennemført i perioden 3. januar 8. marts 2011 og har fulgt et fast spørgeskema med 62 spørgsmål. For en uddybende beskrivelse af dataindsamlingen og undersøgelsens repræsentativitet henvises til afsnit 3: Metodebeskrivelse. Det anvendte spørgeskema er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af NIRAS i samarbejde med lektor, Ph.D. Pernille Tanggaard Andersen og postdoc., Ph.D. Carsten Kronborg Bak, begge Syddansk Universitet. Spørgeskemaet er udarbejdet med henblik på, at nærmiljøsundhedsprofilerne skal give viden om borgernes sundhedsvaner og sundhedsadfærd i nærmiljøet, samt viden om borgernes motivation for at ændre en eventuel risikoadfærd. Spørgsmålene er målrettet den sundhedsindsats, som skal pågå i nærmiljøerne, og som følger den model, der anvendes i Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Spørgeskemaet indeholder enkelte spørgsmål, der er sammenlignelige med de kommunale og regionale sundhedsprofiler. Det afviger fra kommune til kommune hvilke spørgsmål, der er sammenlignelige mellem nærmiljø-sundhedsprofilen og den kommunale sundhedsprofil. Såfremt der sammenlignes resultater på tværs af de to undersøgelser, skal det bemærkes, at de kommunale og regionale sundhedsprofiler ofte er gennemført som postale og internetbaserede spørgeskemaundersøgelser. Derudover kan der være foretaget statistiske vægtninger af data i de kommunale sundhedsprofiler. Forskellen i dataindsamlingsmetode og databehandling kan have betydning for undersøgelsens repræsentativitet og resultater, hvilket man bør holde sig for øje i en sammenligning af undersøgelsens resultater. NIRAS Analyse & Strategi 2

6 1.2 Beboersammensætningen i de 12 nærmiljøer Tabel 1-2 og Tabel 1-3 viser beboersammensætningen i de 12 nærmiljøer målt på udvalgte nøgletal. Tabellerne viser, at der er stor forskel på beboersammensætningen i de enkelte nærmiljøer. Da der kan forventes at være en sammenhæng mellem borgernes sociale baggrund og økonomiske forhold på den ene side og borgernes sundhedsvaner på den anden side, kan beboersammensætningen i det enkelte nærmiljø forventes at påvirke resultaterne af nærmiljøsundhedsprofilen. Derfor bør de fremhævede forskelle mellem nærmiljøernes beboersammensætning holdes for øje, når der sammenlignes resultater på tværs af de 12 nærmiljøer. Tabel 1-2: Udvalgte boligstatistiske nøgletal for de 12 nærmiljøer Alle 12 områder (gns.)** Høje- Tåstrup Antal husstande Andel indvandrere og efterkommere 27 % 7 % 30 % 32 % 50 % 32 % 3 % Gennemsnitlig bruttoindkomst Andel børn med kun én forsørger 39 % 39 % 39 % 52 % 35 % 39 % 15 % Personer på førtidspension (andel af årige) 15 % 15 % 10 % 19 % 15 % 10 % 11 % * Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletallene er de senest tilgængelige. ** I gennemsnitsberegningen indgår alle nærmiljøer i gennemsnitsberegningen med samme vægt uanset størrelse. Tabel 1-3: Udvalgte boligstatistiske nøgletal for de 12 nærmiljøer (fortsat) Alle 12 områder (gns.)** Antal husstande Andel indvandrere og efterkommere 27 % 37 % 20 % 2 % 52 % 35 % 25 % Gennemsnitlig bruttoindkomst Andel børn med kun én forsørger 39 % 62 % 58 % 11 % 32 % 43 % 45 % Personer på førtidspension (andel af årige) 15 % 25 % 17 % 7 % 21 % 20 % 13 % * Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletallene er de senest tilgængelige. ** I gennemsnitsberegningen indgår alle nærmiljøer i gennemsnitsberegningen med samme vægt uanset størrelse. 1.3 Om hovedrapporten Hovedrapporten præsenterer de samlede resultater af nærmiljø-sundhedsprofilerne. Rapporten præsenterer dels de samlede resultater for alle 12 nærmiljøer, dels en sammenligning af resultaterne for hvert nærmiljø. Fremstillingen følger de overordnede sundhedsmæssige temaer: Sygdom og afsavn, tillid og tryghed i nærmiljøet, sociale relationer, mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol. Der er alene angivet rådata i ukommente- NIRAS Analyse & Strategi 3

7 ret form. For en nærmere beskrivelse og analyse af data henvises til de udarbejdede nærmiljøsundhedsprofiler for hvert af de 12 nærmiljøer i Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Resultaterne er gengivet i figurer som eksemplificeret i Figur 1-1 og Figur 1-2 herunder. Eksemplerne viser, hvordan borgerne i nærmiljø-sundhedsprofilen har besvaret spørgsmålet: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand helt generelt?. Figur 1-1 viser de samlede resultater for spørgsmålet på tværs af de 12 nærmiljøer i Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Der er angivet både et vægtet og et uvægtet resultat. Sidstnævnte uvægtede resultat viser resultatet af de gennemførte interview. Det vægtede resultat viser svarfordelingen, såfremt man lader hvert nærmiljø vægte lige meget i det samlede resultat dvs. resultaterne for hvert område tæller præcis 1/12 i det samlede resultat. Der henvises til afsnit 3: Metodebeskrivelse for en nærmere beskrivelse af de anvendte vægte. Spørgsmålsformuleringen fremgår af figuroverskriften, og svarkategorierne fremgår under søjlerne: Meget dårlig, dårlig, hverken god eller dårlig, god og meget god. Over de lyse søjler er svarfordelingen angivet for det vægtede resultat. Over de mørke søjler er svarfordelingen angivet for det uvægtede resultat. Som det ses afviger de vægtede og uvægtede resultater ganske lidt fra hinanden. Figur 1-1: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand helt generelt? Procent 13% 17% 23% 2 4% 4% Meget dårlig Dårlig Hverken god el. dårlig God Meget god Figur 1-2 viser svarfordelingen på samme spørgsmål i hvert af de 12 nærmiljøer. Svarkategorierne er angivet med forskellige farver i en resultatsøjle for hvert nærmiljø. Til højre i figuren er angivet en læsevejledning til søjlerne med en angivelse af den svarkategori, som hver farve repræsenterer. Figuren giver mulighed for at sammenligne resultaterne af det pågældende spørgsmål for de 12 nærmiljøer. Det fremgår eksempelvis, at flest borgere angiver deres sundhedstilstand som generelt meget god på og på. Det skal igen understreges, at forskellene i resultater kan skyldes nærmiljøernes beboersammensætning. Man kan med fordel sammenligne resultaterne mellem nærmiljøer med en ensartet beboersammensætning, jf. afsnit 1.2 herover. NIRAS Analyse & Strategi 4

8 Figur 1-2: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand helt generelt? % 21% 1 27% 23% 23% 31% 31% 21% % 37% % 44% 34% % 4 Meget god God Hverken god el. dårlig Dårlig 17% 1 21% 1 17% 17% 24% 1 33% 1 21% Meget dårlig 11% 13% 17% 4% 3% 4% 4% 3% 3% 3% 1% 13% 4% NIRAS Analyse & Strategi 5

9 2. Sundhed i nærmiljøet 2.1 Beboersammensætning i de 12 områder Figur 2-1: Køn 4 54% Mand Kvinde Figur 2-2: Køn % % 64% 5 53% 41% 53% 5 Kvinde Mand 4 41% 4 44% 4 41% % 5 47% 44% NIRAS Analyse & Strategi 6

10 Figur 2-3: Alder % 2 24% 21% år år år år. 65 år eller ældre Figur 2-4: Alder % 33% % % 23% 2 27% 2 31% 65 år eller ældre år år år % 1 24% 1 1 7% 1% 21% 1 7% 21% % år NIRAS Analyse & Strategi 7

11 Figur 2-5: Hvem bor du sammen med i din familie? 4 13% 23% 43% 21% 1 3% Bor alene uden børn Bor alene med et eller flere børn 10 Bor sammen med ægtefælle/samlever uden børn Bor sammen med ægtefælle/samlever med et eller flere børn Bor hos sine forældre Figur 2-6: Hvem bor du sammen med i din familie? % 4% 3% 1% % 13% 1 17% 1 17% 27% % 2 11% 3% % 43% 44% 2 34% 1% 1% 4% 13% 17% 1 13% % 41% 51% 5 53% 4 2 Hos forældre Sammen med ægtefælle/sam lever med et eller flere børn Sammen med ægtefælle/sam lever uden børn Alene med et eller flere børn Alene uden børn NIRAS Analyse & Strategi 8

12 Figur 2-7: Herkomst % Dansk Indvandrer/efterkommer 10 Figur 2-8: Herkomst % 4 7% 1% % Indvandrer/ efterkommer Dansk NIRAS Analyse & Strategi 9

13 Figur 2-9: Hvad er din senest afsluttede uddannelse? % 41% Grundskole eller ingen uddannelse Gymnasial uddannelse 10 Erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse Mellemlang eller lang videregående uddannelse Figur 2-10: Hvad er din senest afsluttede uddannelse? % 1 21% 33% 3 37% % % 44% 7% 11% 4% 7% 4% % 3 41% 31% 34% 33% 33% 33% 27% 3 Mellemlang eller lang videregående uddannelse Erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse Gymnasial uddannelse Grundskole eller ingen uddannelse NIRAS Analyse & Strategi 10

14 Figur 2-11: Hvad er din stilling i øjeblikket? 43% 13% I beskæftigelse (lønmodtager eller selvstændig) Arbejdsløs, i aktivering eller lign. 10 Studerende Uden for arbejdsmarkedet (pensionist, førtidspensionist, hjemmegående mv.) 10 Figur 2-12: Hvad er din stilling i øjeblikket? % 7% 24% % % 44% 34% 33% 33% 1 11% % 3 43% Uden for arbejdsmarkedet Studerende Arbejdsløs, i aktivering eller lign. I beskæftigelse (lønmodtager eller selvstændig) NIRAS Analyse & Strategi 11

15 Figur 2-13: Har du været arbejdsløs inden for de seneste tre år? % Ja Nej 10 Figur 2-14: Har du været arbejdsløs inden for de seneste tre år? % % 7 81% 8 83% 4 37% % 3 23% Ja Nej NIRAS Analyse & Strategi 12

16 Figur 2-15: Hvad er den længste periode inden for de seneste tre år, du har været arbejdsløs? 3 33% 33% 3 31% Procent 1 17% 1 Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet at have været arbejdsløs inden for de seneste tre år Figur 2-16: Hvad er den længste periode inden for de seneste tre år, du har været arbejdsløs? % % 17% % 37% 13% 31% 1 43% % % 24% 11% % Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet at have været arbejdsløs inden for de seneste tre år NIRAS Analyse & Strategi 13

17 Figur 2-17: Har du været sygemeldt i en længere periode inden for de seneste tre år? 24% 7 24% 7 Ja Nej 10 Figur 2-18: Har du været sygemeldt i en længere periode inden for de seneste tre år? % 73% 7 81% 74% 6 74% % 21% 21% % 27% 24% Ja Nej NIRAS Analyse & Strategi 14

18 Figur 2-19: Hvad er den længste periode inden for de seneste tre år, du har været sygemeldt? % 3 34% Procent 13% 13% Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet at have været sygemeldt i en længere periode inden for de seneste tre år 10 Figur 2-20: Hvad er den længste periode inden for de seneste tre år, du har været sygemeldt? % % 37% 2 27% 24% % 3 41% 43% % % 11% 11% % 17% 27% Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet at have været sygemeldt i en længere periode inden for de seneste tre år NIRAS Analyse & Strategi 15

19 2.2 Borgernes sundhed, sygdom og afsavn Figur 2-21: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand helt generelt? Procent 13% 17% 23% 2 4% 4% Meget dårlig Dårlig Hverken god el. dårlig God Meget god Figur 2-22: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand helt generelt? 23% 27% 21% 1 23% 31% 31% 23% 4 44% 4 44% 4 43% 34% 37% % 3 41% Meget god God Hverken god el. dårlig Dårlig 17% 1 21% 1 17% 17% 24% 1 33% 1 21% Meget dårlig 11% 13% 17% 4% 3% 4% 4% 3% 3% 3% 1% 13% 4% NIRAS Analyse & Strategi 16

20 Figur 2-23: Hvad har du/din husstand tilbage at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt? 51% 24% 53% 24% 13% kr kr kr. Over kr. Figur 2-24: Hvad har du/din husstand tilbage at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt? % 1 2 7% 24% 3% 2 24% 3 3% 1 3 4% 4% 24% 21% Over kr % 51% 6 57% 53% 27% 3 64% 61% % kr kr % kr. NIRAS Analyse & Strategi 17

21 Figur 2-25: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? (Andel Ja ) Procent 23% 21% 17% 1 24% % 1 7% 7% Dyrke fritidsinteresser Give gaver til fødselsdage eller i andre anledninger Gå til tandlægen Købe nødvendig medicin Købe tøj eller sko til idræt eller motion Betale regninger Betale uforudsete udgifter Mindst ét afsavn Figur 2-26: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Dyrke fritidsinteresser (Andel Ja ) % 34% 21% 21% 27% % 7% 7% NIRAS Analyse & Strategi 18

22 Figur 2-27: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Give gaver til fødselsdage eller i andre anledninger (Andel Ja ) 3 21% 21% 23% 23% 1 Figur 2-28: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Gå til tandlængen (Andel Ja ) % 2 33% NIRAS Analyse & Strategi 19

23 Figur 2-29: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Købe nødvendig medicin (Andel Ja ) 13% 1 11% 1 7% 4% Figur 2-30: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Købe tøj og sko til idræt eller motion (Andel Ja ) % 27% % 7% NIRAS Analyse & Strategi 20

24 Figur 2-31: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Betale regninger (Andel Ja ) 24% 2 21% 23% 1 13% 13% 7% 4% 3% Figur 2-32: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? Betale uforudsete udgifter (Andel Ja ) % 24% 2 2 7% 4% NIRAS Analyse & Strategi 21

25 Figur 2-33: Indeks: Oplevet mindst ét af ovenstående afsavn (Andel Ja ) 7 64% % 4 44% % NIRAS Analyse & Strategi 22

26 8 7 Figur 2-34: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? (Andel Ja) 67% 67% 6 67% % 44% % % % Smerter i nakke, skuldre, arme eller Smerter i ryg eller lænd Smerter i ben, hofter, knæ eller fødder Mindst én fysisk smerte Hovedpine Søvnproblemer eller søvnbesvær Nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig Træthed Andre former for ubehag Hjertebanken Figur 2-35: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder (Andel Ja) % % 44% NIRAS Analyse & Strategi 23

27 Figur 2-36: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Smerter i ryg eller lænd (Andel Ja) % Figur 2-37: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Smerter i ben, hofter, knæ eller fødder (Andel Ja) % 37% 41% % % 44% 43% NIRAS Analyse & Strategi 24

28 Figur 2-38: Indeks: Oplevet mindst én type fysisk smerte (Andel Ja) % % 63% 6 63% Figur 2-39: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Hovedpine (Andel Ja) % % 33% % NIRAS Analyse & Strategi 25

29 Figur 2-40: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Søvnproblemer eller søvnbesvær (Andel Ja) % 33% 3 43% % % 2 Figur 2-41: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig (Andel Ja) 4 37% 37% 3 34% 23% 17% 17% NIRAS Analyse & Strategi 26

30 Figur 2-42: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Træthed (Andel Ja) % % Figur 2-43: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Andre former for ubehag (Andel Ja) % % 67% % 73% 71% 5 4 NIRAS Analyse & Strategi 27

31 Figur 2-44: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? Hjertebanken (Andel Ja) % 13% 17% % 1 4% NIRAS Analyse & Strategi 28

32 2.3 Trivsel, tillid og tryghed i nærmiljøet Figur 2-45: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med at bo, der hvor du bor? % 4 Procent 4 34% 33% 3% 11% 11% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds el. utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 10 Figur 2-46: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med at bo der, hvor du bor? % 23% 4% 33% 44% 4% 5 2 4% 21% % 33% 23% 2 11% 11% 4% 4% 4% 44% 17% 11% % 33% 11% 7% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds el. utilfreds Utilfreds Meget utilfreds NIRAS Analyse & Strategi 29

33 Figur 2-47: I hvilken grad føler du dig tryg, når du opholder dig udendørs der, hvor du bor? Procent % 3% I meget lav grad % I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10 Figur 2-48: I hvilken grad føler du dig tryg, når du opholder dig udendørs der, hvor du bor? % 2 43% % 4% 54% 34% 3% 3 61% 2 83% 57% 6 74% 44% 3 24% 1 23% 11% 3% 3% 4% 3% 31% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad NIRAS Analyse & Strategi 30

34 Figur 2-49: Oplever du, at du har nogen at henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit lokalområde?* 84% 1 84% 1 Ja Nej 10 * Spørgsmålet er alene stillet i nærmiljøerne i,,,, og Figur 2-50: Oplever du, at du har nogen at henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit lokalområde? 10 24% 1 13% % % Ja Nej NIRAS Analyse & Strategi 31

35 Tabel 2-1: Hvem ville du henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit lokalområde? Familie eller venner 26 % 28 % Formand i beboerforening, grundejerforening el. lign. 35 % 31 % Politi 13 % 14 % Kommunen eller anden off. myndighed 6 % 7 % Lokalpolitikker 1 % 1 % Skole, daginstitution el anden institution 1 % 1 % Forældrenetværk, natteravne eller lign. lokalt netværk 2 % 2 % Vicevært/varmemester 2 % 2 % Nabo 5 % 5 % Andet 9 % 9 % Total 100 % 100 % * Spørgsmålet er alene stillet i nærmiljøerne i,,,, og ** Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet at have nogen at henvende sig til, hvis de oplever problemer i lokalområdet ***Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-1: Hvem ville du henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit lokalområde? Familie eller venner 24 % 17 % 49 % 41 % 17 % 13 % Formand i beboerforening, grundejerforening el. lign. 32 % 69 % 8 % 5 % 55 % 38 % Politi 19 % 3 % 11 % 16 % 8 % 21 % Kommunen eller anden off. myndighed 2 % 3 % 15 % 12 % 4 % 3 % Lokalpolitikker 0 % 0 % 2 % 3 % 0 % 0 % Skole, daginstitution el anden institution Forældrenetværk, natteravne eller lign. lokalt netværk 1 % 0 % 0 % 1 % 0 % 1 % 0 % 0 % 3 % 4 % 2 % 3 % Vicevært/varmemester 12 % 4 % 7 % 12 % 7 % 11 % Nabo 5 % 2 % 0 % 0 % 4 % 2 % Andet 5 % 1 % 4 % 7 % 1 % 8 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % * Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. svar. NIRAS Analyse & Strategi 32

36 Figur 2-51: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: "Du er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet"? Procent % 1 7% I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 2-52: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: "Du er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet"? % 11% 1 11% 1 17% 4% 11% 2 4% 11% 7% 11% 11% 1 I meget høj grad I høj grad 5 I nogen grad % 74% 7 73% 57% 61% % I lav grad I meget lav grad NIRAS Analyse & Strategi 33

37 Figur 2-53: Er du med i en forening eller et netværk, hvor du udfører frivilligt arbejde? 6 57% 5 Procent % 23% 24% Ne j, jeg har aldrig udført frivilligt arbejde i en forening eller et netværk Jeg har tidligere udført frivilligt arbejde gennem en forening eller netværk, men jeg gør det ikke i øjeblikket Ja, jeg er medlem af en eller flere foreninger eller netværk? 10 Figur 2-54: Er du med i en forening eller et netværk, hvor du udfører frivilligt arbejde? 9 24% 23% 2 21% % 1 17% % 41% 17% 23% Ja, jeg er aktiv % % 57% 2 37% 71% 64% 6 Jeg har tidligere udført frivilligt arbejde Aldrig udført frivilligt arbejde NIRAS Analyse & Strategi 34

38 Figur 2-55: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: "I dit lokalområde er der gode muligheder for at deltage i tilbud og aktiviteter sammen med andre? Procent % 1% 1 1 Ikke relevant Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig 43% Enig 44% 2 2 Meget enig * Spørgsmålet er alene stillet i nærmiljøerne i,,,, og 10 Figur 2-56: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: "I dit lokalområde er der gode muligheder for at deltage i tilbud og aktiviteter sammen med andre? % 3 3 Meget enig 7 Enig % 3% 44% 1 3% 44% 13% 13% % Hverken enig el. uenig Uenig Meget uenig NIRAS Analyse & Strategi 35

39 Figur 2-57: Hvilket omdømme vil du sige, at dit boligområde har blandt folk, som ikke bor i området? Procent % 24% 24% 1 3% 3% Meget dårligt Dårligt Hverken godt el. dårligt Godt Meget godt * Spørgsmålet er alene stillet i nærmiljøerne i, Høje-Taastrup,,,,. Figur 2-58: Hvilket omdømme vil du sige, at dit boligområde har blandt folk, som ikke bor i området? % % 3% 13% 23% % % 1 13% Meget godt Godt Hverken godt el. dårligt Dårligt Meget dårligt NIRAS Analyse & Strategi 36

40 Figur 2-59: I hvilken grad oplever du, at de øvrige beboere i dit lokalområde tager ansvar for, at området er et godt sted at bo? Procent % 1 I meget lav grad 21% 21% 4 43% 21% 21% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 4% 4% * Spørgsmålet er alene stillet i nærmiljøerne i, Høje-Taastrup,,,,. Figur 2-60: I hvilken grad oplever du, at de øvrige beboere i dit lokalområde tager ansvar for, at området er et godt sted at bo? % 1% % 1 I meget høj grad % I høj grad % 44% I nogen grad 4 I lav grad 3% 2 13% 24% 1 7% 13% I meget lav grad NIRAS Analyse & Strategi 37

41 Figur 2-61: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: "I boligområdet har vi ordentlige steder at mødes"? % 44% Procent % 1 1 Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig Enig Meget enig * Spørgsmålet er alene stillet i nærmiljøerne i, Høje-Taastrup,,,,. Figur 2-62: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: "I boligområdet har vi ordentlige steder at mødes"? % % 13% 47% 3 43% 13% 7% 3% Høje- Tåstrup 13% 31% 23% 24% 43% 7% Meget enig Enig Hverkenenig el. uenig Uenig Meget uenig NIRAS Analyse & Strategi 38

42 2.4 Sociale relationer Figur 2-63: Hvor ofte mødes du med familie? 4% 34% 3 4% 33% 3 Aldrig Sjældnere end en gang om måneden Flere gange om måneden 10 Flere gange om ugen Dagligt Figur 2-64: Hvor ofte mødes du med familie? 10 11% 4% 7% % 37% 37% 2 43% % 37% 37% 3 31% 34% 34% % 31% 37% 4 Dagligt Flere gange om ugen Flere gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden Aldrig 13% 1 21% 1 3% 1% 21% 23% 27% 2 4% NIRAS Analyse & Strategi 39

43 Figur 2-65: Hvor ofte mødes du med venner og bekendte? 13% 34% 41% 11% 13% 33% 41% 11% Aldrig Sjældnere end en gang om måneden 10 Flere gange om måneden Flere gange om ugen Dagligt Figur 2-66: Hvor ofte mødes du med venner og bekendte? % 13% 1 17% Dagligt Flere gange om ugen 5 Flere gange om måneden 4 34% 3 31% 34% 37% 23% 3 44% 2 23% 37% Sjældnere end en gang om måneden Aldrig 11% 13% 13% 11% 1% 3% 4% 3% 1% NIRAS Analyse & Strategi 40

44 Figur 2-67: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde lyst til at være sammen med andre? 34% Ja Nej 10 Figur 2-68: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde lyst til at være sammen med andre? % % % % % 3 23% 44% 44% 37% Ja Nej NIRAS Analyse & Strategi 41

45 Figur 2-69: Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du egentlig havde lyst til at være sammen med andre? % 51% 4 Procent 24% Sjældent En gang imellem Ofte * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de nogle gange er alene, selvom de egentligt havde lyst til at være sammen med andre. Figur 2-70: Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du egentlig havde lyst til at være sammen med andre? % % % % 5 54% 51% % 5 53% 51% 5 Sjældent En gang imellem Ofte 24% 2 24% % * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de nogle gange er alene, selvom de egentligt havde lyst til at være sammen med andre. NIRAS Analyse & Strategi 42

46 2.5 Mental sundhed Figur 2-71: Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt dig nervøs og stresset? Procent % 7% 7% Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Ofte Meget ofte Figur 2-72: Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt dig nervøs og stresset? % 11% % % % 2 23% 1 2 3% 7% 3% 7% 1 13% 11% 1 13% 23% 2 24% 2 33% 27% 17% 23% % 33% 3 23% Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig NIRAS Analyse & Strategi 43

47 Figur 2-73: Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt, at du havde styr på tingene? % 3 Procent 17% 17% 4% Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Ofte Meget ofte 10 Figur 2-74: Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt, at du havde styr på tingene? % % 31% 43% % % % % 7% 3% 4% 4% 41% 3 37% 3 37% 41% 24% 2 2 7% 1 7% 7% 4% 1% 3% 4% 4% Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig NIRAS Analyse & Strategi 44

48 Figur 2-75: Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt, at problemerne hobede sig op, så du ikke kunne magte dem? Procent % 4 23% 23% 1 Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Ofte 7% 4% 4% Meget ofte Figur 2-76: Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt, at problemerne hobede sig op, så du ikke kunne magte dem? % 4% 4% % 23% 24% 54% 4 4 7% 3% 4% 4% 7% 7% 13% 11% 21% 24% 2 24% 2 21% 2 24% 33% 7 51% 53% 44% % 3 Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig NIRAS Analyse & Strategi 45

49 Figur 2-77: Hvor ofte inden for den seneste måned har du oplevet, at du ikke kunne overkomme de ting, du gerne ville nå i hverdagen? % 27% 2 21% 2 Procent Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Ofte Meget ofte Figur 2-78: Hvor ofte inden for den seneste måned har du oplevet, at du ikke kunne overkomme de ting, du gerne ville nå i hverdagen? % 1 11% 24% 31% 31% 21% 1 37% 34% 27% 2 13% 1 17% % 27% 31% 2 24% 17% 2 23% 27% 2 51% 34% 3 23% 23% 3 27% Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig NIRAS Analyse & Strategi 46

50 Figur 2-79: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: Jeg føler mig normalt udhvilet, når jeg vågner? Procent 3 13% 2 27% 31% 3 I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 2-80: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: Jeg føler mig normalt udhvilet, når jeg vågner? % 21% 11% 13% 31% 3 13% 1 27% % 31% 27% 31% % 17% 1 11% 17% 7% 7% 23% % 17% 13% 4% 11% 23% % 37% 24% 27% 1 17% 7% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad NIRAS Analyse & Strategi 47

51 Figur 2-81: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? (Andel Ja ) % 7 7 Procent % % 27% % 33% Din økonomi Din boligsituation Din arbejdssituation Forholdet til din partner eller dine børn Sygdom hos dig selv Sygdom hos din partner, familie eller nære venner Andet, angiv hvad Belastet af mindst én ting Figur 2-82: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Din økonomi (Andel Ja ) % 17% NIRAS Analyse & Strategi 48

52 Figur 2-83: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Din boligsituation (Andel Ja ) % 2 21% % Figur 2-84: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Din arbejdssituation (Andel Ja ) % 24% 1 23% 21% 2 3 Høje- Tåstrup NIRAS Analyse & Strategi 49

53 Figur 2-85: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Forholdet til din partner eller dine børn (Andel Ja ) 24% % 7% Høje- Tåstrup Figur 2-86: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Sygdom hos dig selv (Andel Ja ) % % % Høje- Tåstrup NIRAS Analyse & Strategi 50

54 Figur 2-87: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Sygdom hos din partner, familie eller nære venner (Andel Ja ) % 34% % 2 34% Høje- Tåstrup Figur 2-88: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Dødsfald i nærmeste omgangskreds (Andel Ja ) 13% 1 4% 3% 3% 1% 1% Høje- Tåstrup NIRAS Analyse & Strategi 51

55 Figur 2-89: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? Belastet af mindst én ting (Andel Ja ) % % % 81% 81% Høje- Tåstrup NIRAS Analyse & Strategi 52

56 2.6 Fysisk aktivitet Figur 2-90: Hvis man ser på det seneste år, hvad vil du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? Procent 4 1 Jeg ser fjernsyn, bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse Jeg spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen Jeg dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer om ugen 4% 3% Jeg træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Figur 2-91: Hvis man ser på det seneste år, hvad vil du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? % 4% 4% 3% 4% % 13% 23% 13% 53% % 64% 57% % 1 Jeg træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Jeg dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer om ugen Jeg spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen Jeg ser fjernsyn, bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse NIRAS Analyse & Strategi 53

57 Figur 2-92: Hvor ofte dyrker du motion sammen med andre i en klub eller en forening? Procent 5 4 Aldrig Mindre end en gang om måneden Ml. en gang om ugen og en gang om måneden 1 1 Flere gange om ugen 1% 1% Hver dag 10 Figur 2-93: Hvor ofte dyrker du motion sammen med andre i en klub eller en forening? % 2 23% 21% 1 13% 17% 13% 4% 1 1 Hver dag Flere gange om ugen % 73% 61% 71% % Ml. en gang om ugen og en gang om måneden Mindre end en gang om måneden Aldrig NIRAS Analyse & Strategi 54

58 Figur 2-94: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: "Det er svært at motivere sig til at dyrke motion"? Procent 17% % Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig Enig Meget enig 10 Figur 2-95: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: "Det er svært at motivere sig til at dyrke motion"? 9 17% 17% 17% 11% 17% 21% 13% % % 1 34% 23% % 13% 1 1 Meget enig Enig Hverken enig el. uenig Uenig % 11% % 2 17% 24% 1 Meget uenig NIRAS Analyse & Strategi 55

59 Figur 2-96: Hvor ofte indebærer dit arbejde tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende? 3 31% Procent Aldrig Mindre end en gang om måneden Ml. en gang om ugen og en gang om måneden Flere gange om ugen Hver dag 10 Figur 2-97: Hvor ofte indebærer dit arbejde tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende? % 24% 3 37% 3 31% 23% 2 24% 2 34% 21% % % 11% 13% 17% 1 13% 4% 7% 11% 11% 1 11% 37% 3 33% % 31% 23% Hver dag Flere gange om ugen Ml. en gang om ugen og en gang om måneden Mindre end en gang om måneden Aldrig NIRAS Analyse & Strategi 56

60 Tabel 2-2: Hvad kunne få dig til at dyrke regelmæssig motion? Et bedre heldbred 28 % 30 % Billigere motionstilbud 25 % 24 % Sociale motionstilbud 22 % 20 % Bedre tid 14 % 15 % Andet 11 % 11 % Total 100 % 100 % *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de er fysisk inaktive i deres fritid. **Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-2: Hvad kunne få dig til at dyrke regelmæssig motion? Høje- Tåstrup Et bedre heldbred 56 % 31 % 39 % 23 % 20 % 37 % Billigere motionstilbud 13 % 29 % 28 % 34 % 22 % 14 % Sociale motionstilbud 6 % 14 % 8 % 21 % 22 % 12 % Bedre tid 11 % 9 % 6 % 15 % 18 % 20 % Andet 15 % 17 % 19 % 6 % 16 % 16 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de er fysisk inaktive i deres fritid. **Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-3: Hvad kunne få dig til at dyrke regelmæssig motion? Et bedre heldbred 0 % 20 % 35 % 22 % 28 % 33 % Billigere motionstilbud 32 % 41 % 8 % 45 % 18 % 10 % Sociale motionstilbud 37 % 22 % 13 % 18 % 43 % 33 % Bedre tid 16 % 11 % 40 % 10 % 10 % 13 % Andet 16 % 6 % 5 % 4 % 3 % 11 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de er fysisk inaktive i deres fritid. **Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. NIRAS Analyse & Strategi 57

61 2.7 Kost Figur 2-98: BMI Procent % 33% 1 3% 3% Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Fedme 10 Figur 2-99: BMI 9 17% 1 21% 17% 23% % 31% 31% 3 31% 3 37% 33% Fedme Overvægtig 4 47% % 4 41% 4 41% 4 Normalvægtig Undervægtig 1% 3% 3% 4% 1% 4% 3% 3% 3% NIRAS Analyse & Strategi 58

62 Figur 2-100: I hvilken grad vurderer du, at du spiser sundt i dagligdagen? 4 37% % 3 Procent 1 3% 3% I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 2-101: I hvilken grad vurderer du, at du spiser sundt i dagligdagen? % % % % % 43% 33% 3 3 I meget høj grad I høj grad % 13% 4% 4% 37% 4% 44% 3 44% 1 4% I nogen grad I lav grad I meget lav grad NIRAS Analyse & Strategi 59

63 Figur 2-102: Hvor ofte plejer du at spise frugt og grøntsager? % Procent 4 24% 24% 4% 4% 4% 4% 7% 7% Sjældnere end en gang om måneden eller aldring Flere gange om måneden Ca. en gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag 10 Figur 2-103: Hvor ofte plejer du at spise frugt og grøntsager? 9 8 Hver dag % 61% 5 67% 51% 5 57% Flere gange om ugen 5 Ca. en gang om ugen % 31% 23% 23% % 2 21% 21% 11% 11% 3% 7% 4% 4% 3% 3% 4% 3% 4% 3% 4% 3% Flere gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden NIRAS Analyse & Strategi 60

64 Figur 2-104: Hvor ofte plejer du at spise slik, chips, kager, chokolade el. is Procent 3 27% 27% % 1 Sjældnere end en gang om måneden eller aldring Flere gange om måneden Ca. en gang om Flere gange om ugen ugen Hver dag Figur 2-105: Hvor ofte plejer du at spise slik, chips, kager, chokolade el. is % 1 13% 13% % 23% % 3 27% % 2 17% 11% 13% 1 13% % % 23% 23% 21% 1 17% 1 21% 13% Hver dag Flere gange om ugen Ca. en gang om ugen Flere gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden NIRAS Analyse & Strategi 61

65 Figur 2-106: Hvor ofte plejer du at spise morgenmad? Procent % 11% Sjældnere end en gang om måneden eller aldring 4% 4% Flere gange om måneden Ca. en gang om ugen Flere gange om ugen 74% 7 Hver dag 10 Figur 2-107: Hvor ofte plejer du at spise morgenmad? 9 8 Hver dag % 7 74% 6 73% 84% 6 67% % Flere gange om ugen Ca. en gang om ugen 4 7% 11% 1 3% 3% 4% 13% 13% 17% 13% 3% 4% 3% 3% % Flere gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden NIRAS Analyse & Strategi 62

66 Procent Figur 2-108: Hvor ofte plejer du at spise aftensmad hele husstanden sammen? % 1% 1% Sjældnere end en gang om måneden eller aldring Flere gange om måneden Ca. en gang om ugen 21% 21% Flere gange om ugen 7 7 Hver dag 10 Figur 2-109: Hvor ofte plejer du at spise aftensmad hele husstanden sammen? 9 8 Hver dag % 67% % 7 74% 77% 71% Flere gange om ugen 5 Ca. en gang om ugen 4 Flere gange om måneden 21% 1 17% 27% 3% 1% 3% 4% 3% 3% 3% 1% 1% 3% 3% 1% 1% 3% 1% Sjældnere end en gang om måneden NIRAS Analyse & Strategi 63

67 Tabel 2-3: Er der nogle former for tilbud, du godt kunne tænke dig, hvis du skulle få sundere kostvaner? Billigere sunde fødevarer 32 % 34 % Billigere/ gratis motionstilbud 18 % 17 % Professionel rådgivning (fx diætist) 17 % 17 % Foredrag og information 15 % 14 % Fælles spisning og madlavning 6 % 6 % Andet 12 % 12 % Total 100 % 100 % * Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-4: Er der nogle former for tilbud, du godt kunne tænke dig, hvis du skulle få sundere kostvaner? Høje- Tåstrup Billigere sunde fødevarer 33 % 17 % 15 % 53 % 42 % 39 % Billigere/ gratis motionstilbud 16 % 18 % 21 % 20 % 11 % 9 % Professionel rådgivning (fx diætist) 27 % 24 % 30 % 14 % 5 % 18 % Foredrag og information 13 % 16 % 19 % 3 % 17 % 11 % Fælles spisning og madlavning 3 % 6 % 5 % 1 % 6 % 8 % Andet 8 % 20 % 10 % 10 % 20 % 15 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % * Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-5: Er der nogle former for tilbud, du godt kunne tænke dig, hvis du skulle få sundere kostvaner? Billigere sunde fødevarer 5 % 22 % 24 % 34 % 31 % 18 % Billigere/ gratis motionstilbud Professionel rådgivning (fx diætist) 20 % 24 % 15 % 19 % 18 % 43 % 25 % 14 % 23 % 16 % 16 % 13 % Foredrag og information 45 % 14 % 22 % 15 % 12 % 14 % Fælles spisning og madlavning 0 % 16 % 7 % 5 % 10 % 2 % Andet 5 % 10 % 10 % 12 % 13 % 10 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % * Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. NIRAS Analyse & Strategi 64

68 2.8 Rygning Figur 2-110: Ryger du? % 34% Procent Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen 1% 1% Ja, men mindre end en gang om ugen Jeg har tidligere røget, men er holdt op Nej 10 Figur 2-111: Ryger du? % 2 43% 2 33% 41% 2 33% 3 Nej % % 2 1% % % 3 33% 1% 1% 51% 24% 2 1% 4 4 Jeghar tidligere røget, men er holdt op Ja, men mindre end en gang om ugen Ja, mindst en gang om ugen Ja, dagligt NIRAS Analyse & Strategi 65

69 Figur 2-112: Hvor meget ryger du i gennemsnit i løbet af et døgn? 2 44% % 1 Under 5 stk stk stk stk. Over 24 stk. *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. Figur 2-113: Hvor meget ryger du i gennemsnit i løbet af et døgn? % 11% 1 11% 11% 11% % 33% 3 47% 4 43% % Over 24 stk stk % % 4% % 34% 4% 2 7% 3 23% stk stk. 11% 1 7% 13% 13% Under 5 stk. *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. NIRAS Analyse & Strategi 66

70 Figur 2-114: I hvor mange år har du røget dagligt? 9 84% Procent 5 4 1% 1% 4% Under 3 år 3-5 år 6-10 år Over 10 år *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. Figur 2-115: I hvor mange år har du røget dagligt? % 4% 3% 3% 1% 1% 1% 3% 1% 3% 3% 7% 7% 7% 1 Under 3 år % % 8 93% 83% 7 91% 77% år 6-10 år Over 10 år *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. NIRAS Analyse & Strategi 67

71 Figur 2-116: Overvejer du at holde op med at ryge? % 7% 4 Nej Ja, jeg planlægger at holde op inden for 1 måned 10 Ja, jeg planlægger at holde op inden for 6 måneder Ja, men jeg har ikke planlagt hvornår *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. 10 Figur 2-117: Overvejer du at holde op med at ryge? % 44% 43% % 2 7% % 4% 7% 4% 4 5 7% 7% 33% 3 33% 3 7% 4 Ja, men jeg har ikke planlagt hvornår Ja, jeg planlægger at holde op inden for 6 måneder Ja, jeg planlægger at holde op inden for 1 måned Nej *Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. NIRAS Analyse & Strategi 68

72 Tabel 2-4: Hvilke former for hjælp vil du gerne have, hvis du skulle holde op med at ryge? Ingen hjælp vil selv klare det 34 % 35 % Tilskud til nikotinplaster, tyggegummi eller piller 19 % 19 % Gratis/ billigt rygestopkursus 18 % 17 % Professionel rådgivning (fx læge) 10 % 9 % Alternativ behandling (fx hypnose) 7 % 8 % Støtte fra familie og venner 3 % 3 % Andet 9 % 9 % Total 100 % 100 % * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. **Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-6: Hvilke former for hjælp vil du gerne have, hvis du skulle holde op med at ryge? Høje- Tåstrup Ingen hjælp vil selv klare det Tilskud til nikotinplaster, tyggegummi eller piller 26 % 31 % 31 % 39 % 39 % 46 % 23 % 24 % 29 % 17 % 15 % 11 % Gratis/ billigt rygestopkursus 15 % 22 % 17 % 18 % 21 % 4 % Professionel rådgivning (fx læge) Alternativ behandling (fx hypnose) 15 % 3 % 7 % 9 % 9 % 7 % 8 % 8 % 2 % 6 % 7 % 13 % Støtte fra familie og venner 4 % 1 % 0 % 3 % 4 % 9 % Andet 9 % 9 % 14 % 8 % 5 % 11 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. ** Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. NIRAS Analyse & Strategi 69

73 Tabel 2-7: Hvilke former for hjælp vil du gerne have, hvis du skulle holde op med at ryge? Ingen hjælp vil selv klare det Tilskud til nikotinplaster, tyggegummi eller piller Gratis/ billigt rygestopkursus Professionel rådgivning (fx læge) Alternativ behandling (fx hypnose) Støtte fra familie og venner 25 % 33 % 41 % 26 % 44 % 23 % 10 % 13 % 22 % 29 % 11 % 23 % 25 % 29 % 9 % 19 % 14 % 10 % 20 % 6 % 9 % 10 % 10 % 13 % 10 % 6 % 13 % 8 % 6 % 7 % 5 % 0 % 4 % 3 % 5 % 3 % Andet 5 % 13 % 3 % 6 % 10 % 20 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de ryger. ** Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. NIRAS Analyse & Strategi 70

74 2.9 Alkohol Figur 2-118: Drikker du alkohol? % 37% Nej Ja, men kun ved særlige lejligheder Ja 10 Figur 2-119: Drikker du alkohol? % % 24% % 34% 33% 3 41% % 24% 4 Nej Ja, men kun ved særlige lejligheder 47% 2 24% % 4 51% 3 Ja NIRAS Analyse & Strategi 71

75 Figur 2-120: Hvor mange genstande drikker du sædvanligvis om ugen? % 3 3 Procent 11% 4% 4% 0 genstande 1-3 genstande 4-7 genstande 8-14 genstande genstande over 21 genstande * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. 10 Figur 2-121: Hvor mange genstande drikker du sædvanligvis om ugen? % 2 24% 21% 37% 3 34% 44% 2 33% 2 34% % % 21% 23% 17% 17% 1 13% % 11% 7% 3% 7% 3% 4% 4% 0 genstande 1-3 genstande 4-7 genstande 8-14 genstande genstande over 21 genstande * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. NIRAS Analyse & Strategi 72

76 Figur 2-122: Hvor ofte drikker du ved samme lejlighed 5 genstande eller mere? Sjældent eller aldrig 10 Et par gange om måneden Ca. en gang om ugen Flere gange om ugen Dagligt * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. 10 Figur 2-123: Hvor ofte drikker du ved samme lejlighed 5 genstande eller mere? 8 Sjældent eller aldrig % 7 81% 74% 7 83% Et par gange om måneden Ca. en gang om ugen % 4% 4% 7% 3% 3% 1 13% 1 7% 3% Flere gange om ugen Dagligt * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. NIRAS Analyse & Strategi 73

77 Figur 2-124: Føler du nogensinde, du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 7% 93% 7% 93% Ja Nej 10 * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. 10 Figur 2-125: Føler du nogensinde, du burde nedsætte dit alkoholforbrug? % 94% % Ja Nej 7% 1 4% 4% * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. NIRAS Analyse & Strategi 74

78 Tabel 2-5: Hvilke former for hjælp vil du gerne have, hvis du skulle nedsætte dit alkoholforbrug? Ønsker ikke hjælp 56 % 58 % Alkoholbehandlingscenter 7 % 7 % Antabusbehandling 5 % 5 % Forbud mod alkohol på arbejdspladsen 1 % 0 % Hjælp og støtte fra arbejdspladsen 1 % 1 % Hjælp og støtte fra familie 4 % 5 % Være sammen med andre der også ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug 7 % 6 % Hjælp fra praktiserende læge 7 % 6 % Hjælp fra andet sundhedspersonale 3 % 3 % Andet 9 % 9 % Total 100 % 100 % * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. ** Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. Tabel 2-8: Hvilke former for hjælp vil du gerne have, hvis du skulle nedsætte dit alkoholforbrug? Høje- Tåstrup Ønsker ikke hjælp 53 % 65 % 9 % 68 % 58 % 40 % Alkoholbehandlingscenter 16 % 0 % 14 % 3 % 0 % 0 % Antabusbehandling 5 % 4 % 18 % 6 % 6 % 2 % Forbud mod alkohol på arbejdspladsen Hjælp og støtte fra arbejdspladsen 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 4 % 0 % 0 % 3 % 0 % Hjælp og støtte fra familie 5 % 9 % 5 % 0 % 6 % 0 % Være sammen med andre der også ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug 0 % 9 % 9 % 10 % 6 % 0 % Hjælp fra praktiserende læge 11 % 4 % 14 % 6 % 3 % 0 % Hjælp fra andet sundhedspersonale 5 % 0 % 5 % 3 % 3 % 2 % Andet 5 % 4 % 27 % 3 % 13 % 55 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % * Spørgsmålet er alene stillet til borgere, der har tilkendegivet, at de drikker alkohol. ** Borgerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen viser fordelingen af samtlige afgivne svar. NIRAS Analyse & Strategi 75

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård

Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Marts 2011 For HØJE-TAASTRUP KOMMUNE og SUNDHEDSSTYRELSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 2 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Støtteskema ved etablering af kontakt med vægtstopperen Dette skema har dels til formål at indhente oplysninger

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total Aktivitetstilbud, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Når sundhed bliver en del af en helhedsplan

Når sundhed bliver en del af en helhedsplan Når sundhed bliver en del af en helhedsplan Almene boligdage 2011 nøglen er nøglen Hvem er vi så? Ole Nielsen, direktør Sven Buch, udviklingschef nøglen er nøglen Programmet Himmerland generel præsentation

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere der benytter

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND UNGE, MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL - RESULTATER FRA SUNDHEDSPROFILEN 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND Spørgeskemaundersøgelse 1. februar 2017 37.600 inviterede 22.573 besvarelser Gennemført 2010

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige

Læs mere

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema 1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler

Læs mere

Brugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011

Brugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011 Brugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011 Antal besvarelser: 20 Svarprocent: 61% Social, Sundhed og Arbejdsmarked Rådhus Allé 5, 5610 Assens socialogsundhed@assens.dk Indledning Som

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare Spørgeramme Sundhed Sundhed (0.-3.klasse) Tema Spørgsmål Svarmuligheder Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg Generel sundhed Føler

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745 RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%

3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92% total beelser: 1.670 3-I-1 MÅLING 2017 Svarprocent: 92% HELBRED 01 I denne rapport vises undersøgelsens resultater vedrørende sundhed. Yderst til højre sammenlignes afdelingens resultat så vidt muligt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Indhold. Plejebolig, SUF Total

Indhold. Plejebolig, SUF Total Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Indhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total

Indhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total Udredning og Rehabilitering, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere