Fokussanering før kemoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokussanering før kemoterapi"

Transkript

1 Fokussanering før kemoterapi Thorkild Brandtberg Knudsen og Morten Schiødt Cancer er den næsthyppigste dødsårsag i den vestlige verden, med fortsat vækst i antal tilfælde pr. år. I Danmark blev der i 2004 behandlet personer for cancer, og af disse modtog cytostatisk kemoterapi. Cancer defineres ud fra tre parametre: 1) cancercellens evne til autonom vækst, 2) tumors evne til invasiv vækst i omgivende væv og 3) tumors evne til at metastasere til fjernereliggende områder enten via blodbanen eller lymfekarrene. Flere faktorer kan prædisponere for udvikling af cancer, bl.a. tobak, alkohol, sollys, ioniserende stråling, visse kemikalier, genetiske faktorer og visse virussygdomme. Cancer behandles med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi eller en kombination af disse. Kemoterapeutika er designet til at destruere celler med høj turnover og omfatter flere forskellige typer cellegifte. Disse virker ved at påvirke cellecyklus og cellens struktur, ved at ødelægge fx DNA, RNA, proteiner og cellemembraner, hvorefter cellen ikke længere er i stand til at dele sig. Herved rammes specielt de maligne celler, der er karakteriseret ved autonom og uhæmmet celledeling. En bivirkning ved kemoterapi er, at også sunde celler med hurtig turnover rammes, fx røde og hvide blodceller i knoglemarven. Dette vil kunne have fatale konsekvenser ved ubehandlede infektiøse tilstande. Fibroblaster og epitelceller i mundslimhinden og i mave-tarm-kanalen rammes ligeledes. Der ses derfor ofte bivirkninger i mundslimhinden i form af mucositis, infektioner med svampe, bakterier og virus i forbindelse med kemoterapi. Af ovennævnte grunde gives kemoterapi derfor ofte med nogle ugers mellemrum, for at normale celler kan nå at regenerere i pauserne. Målet med kemoterapi er komplet destruktion af alle tumorceller. I Danmark blev der i 2004 behandlet personer for cancer, og af disse modtog cytostatisk kemoterapi (1). På disse patienter ses der ofte bivirkninger i mundslimhinden i form af mucositis, infektioner med svampe, bakterier og virus i forbindelse med kemoterapi. Derfor gives kemoterapi ofte med nogle ugers mellemrum, for at normale celler kan nå at regenerere i pauserne. Målet med kemoterapi er komplet destruktion af alle tumorceller (2-4). Da der er tale om en stor patientgruppe, der skal have foretaget en eventuel fokussanering af tandsættet, er det vigtigt, at vi behandler efter højeste evidensniveau. Der blev derfor foretaget en litteratursøgning med henblik på at kortlægge litteraturen omkring fokussanering af tandsættet i forbindelse med højdosis-kemoterapi, og der blev gennemført en søgning på PubMed med følgende keywords: cancer, dental treatment, chemotherapy og oral complications. Artikler ældre end 10 år blev ekskluderet. Resultatet fremgår af Tabel 1. Litteratursøgningen har ikke afsløret kontrollerede randomiserede undersøgelser, men næsten udelukkende oversigtsartikler (3,5-14). Der blev fundet to kliniske undersøgelser (4,15). Generelt anbefales det i de forskellige oversigtsartikler, at der bliver foretaget fokussanering forud for kemoterapi, hvilket vil blive skitseret nedenfor. I modsætning til dette anbefaler Joseph et al. (1999) (15) i en ikkekontrolleret undersøgelse»begrænset fokussanering«. Her blev 48 patienter undersøgt for patologiske tilstande i mundhulen før start af højdosis-kemoterapi. 21 patienter havde svær sygdom, der udgjorde en risiko for udvikling af akutte orale komplikationer. Ingen modtog sanering før behandlingsstart. Kun to patienter udviklede akutte infektioner i form af abscesser i mundhulen. Disse to patienter blev behandlet med antibiotika, og endelig behandling blev udskudt, til patientens almentilstand tillod behandling, uden der skete en forsinkelse af kemoterapibehandlingen. På baggrund af dette anbefaler forfatteren, at der ikke bliver saneret i samme grad som ellers fremført (15). Wilson og Rees (2005) (4) lavede en klinisk undersøgelse på 218 patienter, der skulle i behandling med kemoterapi. Her blev behandlingsbehovet før start af kemoterapi og antallet af orale komplikationer undersøgt. Den parodontale status blev opgjort til, at 82 patienter (51 %) havde sunde marginale forhold, 70 patienter (44 %) havde moderat sygdomsaktivitet med pocher op til 5,5 mm, og syv patienter (4,4 %) havde svær marginal parodontitis med pocher over 5,5 mm. Fyldningsterapi var nød- 528

2 vendigt på 26 patienter (13 %). Der gives her ingen dokumenterede retningslinjer hvad angår ekstraktion af tænder. Der foreslås ekstraktion af tænder med inflammerede pocher over 6 mm, hvilket er en meget voldsom behandling, specielt på ikkerygere (4). Litteratursøgningen viser, at der foreligger en beskeden evidens på området, og det må derfor konkluderes, at beslutninger vedrørende fokussanering i forbindelse med kemoterapi har et lavt evidensniveau og således må baseres på ekspertvurderinger og konsensusrapporter. Fokussanering odontologisk forundersøgelse og formål Det er kendt, at der ved behandling med kemoterapi kan opstå orale bivirkninger i form af mucositis, infektioner med svampe, bakterier og visse virus. Formålet ved fokussanering før kemoterapi er at: 1. Behandle eksisterende infektioner før kemoterapi, der potentielt vil kunne medføre alvorlige konsekvenser for patienten. 2. Etablere god mundhygiejne (3,10). Hvem henviser til hvem? Før start af kemoterapi Når patienten har fået stillet diagnosen cancer, og behandling med kemoterapi er besluttet, skal patienten hurtigst muligt af den behandlende læge (fx onkolog, hæmatolog) opfordres til at opsøge egen tandlæge for sanering af tandsættet. Alvorlige komplikationer under kemoterapi Ved tandpine, abscesser og andre alvorlige infektioner skal behandlingen udføres i tæt samarbejde med patientens stamafdeling (behandlende læge) (9). Patienterne har ofte kompromitteret immunforsvar under og i en periode efter kemoterapi og skal ved alvorlige orale infektioner og ved neutropeni behandles på en kæbekirurgisk afdeling. Efterbehandling efter kemoterapi Foretages hos patientens tandlæge i primærsektoren. Ofte vil der kunne søges om økonomisk hjælp til tandbehandling via sundhedslovens 166, hvis der kan dokumenteres betydelige skader som følge af kemoterapi på patientens tandsæt. Yderligere information kan findes på eller hos Sundhedsstyrelsen Tabel 1. Litteraturoversigt over fokussanering før kemoterapi. Forfatter Årstal Antal patienter Antal patienter med odontogene foci Studietype Evidensniveau Toljanic JA et al. (15) udviklede Ikke kontrolleret 3 abscesser. Wilson J et al. (4) fyldningsterapi. Ikke kontrolleret parondotale foci. Edward AC (8) 1998 Oversigt 4 Lunn R (5) 1998 Oversigt 4 Barker GJ (12) 1999 Oversigt 4 Auers KM et al. (6) 2000 Oversigt 4 Epstein JB et al. (14) 2001 Oversigt 4 Raber-Durlancer JP et al. (11) 2002 Oversigt 4 Gilliam K (10) 2002 Oversigt 4 American Academy of pediatric (7) 2004 Oversigt 4 Rothstein JP (9) 2004 Oversigt 4 Huber MA et al. (3) 2005 Oversigt 4 Chung EM et al. (13) 2006 Oversigt 4 Faglige artikler 529

3 Kemoterapi Børn, der har modtaget højdosis-kemoterapi under tanddannelsen, skal efterfølgende kontrolleres hos egen tandlæge for tandanomalier ved kliniske og radiologiske kontroller, så længe der sker tanddannelse pga. risikoen for anomalier i det permanente tandsæt (12). Klinisk undersøgelse Formålet med den kliniske undersøgelse forud for kemoterapi er at identificere de tænder, der udgør en risiko for orale komplikationer. Ved den kliniske forundersøgelse vurderes den parodontale tilstand, caries og slimhinder generelt. Der lægges særligt vægt på at identificere de tænder, hvor der ses kompliceret caries, inflammerede pocher over 5 mm med pus og/eller blødning, komplette eller inkomplette furkaturinvolveringer, løsning af tænder pga. patologiske tilstande og semiretinerede tænder. Mundhygiejnen optimeres med henblik på reduktion af infektionsrisiko. Radiologisk undersøgelse Der foretages en radiologisk undersøgelse af tænder og kæber med ortopantomogram (OP-optagelse). Dette gælder både patienter med og uden tænder. Hvis dette ikke er muligt, foretages en enoral røntgen-helstatus. Røntgenbillederne vurderes for apikale opklaringer, knogleniveau, cyster og andre patologiske forandringer (9,10). Kriterier for sanering, og hvad skal behandles? Målet er at få saneret tandsættet senest 7-10 dage før start af kemoterapi. (Mindst 14 dage, hvis der også skal foretages strålebehandling, hvor der senere vil kunne være risiko for udvikling af osteoradionekrose i kæberne). Patienten skal informeres om vigtigheden i optimal mundhygiejne for at reducere risikoen for orale komplikationer under kemoterapien. Herudover informeres om at kontakte egen tandlæge i tilfælde af orale komplikationer, sår i munden, hævelse og smerte, så behandling kan udføres hurtigst muligt (7,12-14). Ofte vil patienten være informeret af behandlende læge om disse forhold. Behandlinger, der skal udføres 1. Cariesterapi på bevaringsværdige tænder med permanente fyldninger. Langtidsprovisorier kan tillades, hvis tiden er knap. 2. Parodontalbehandling. 3. Rodbehandling foretages på symptomgivende tænder i én seance og senest syv dage før påbegyndelse af kemoterapi. Hvor dette ikke er muligt, foretages der ekstraktion. 4. Tidligere rodbehandlede tænder med apikal opklaring revideres ikke, hvis de er asymptomatiske, og tidligere røntgen ikke giver mistanke om progression. 5. Afpudsning af fyldninger for skarpe kanter, der vil kunne genere slimhinderne. 6. Ortodontisk apparatur fjernes eventuelt. 7. Dårligt tilpassede proteser tilpasses. 8. Ikke bevaringsværdige tænder ekstraheres. Hvornår skal en tand ekstraheres? Hos børn skal alle løse mælketænder og tænder, der forventes at fældes naturligt i behandlingsperioden, ekstraheres. Hos voksne foretages der ekstraktion af tænder med absces, inflammerede pocher over 5 mm med blødning og/ eller pus, hvor grundig depuration ikke forventes at kunne skabe sunde parodontale forhold inden starten af kemoterapi. Herudover foretages der ekstraktion af tænder med kompliceret caries, der ikke kan behandles færdig inden starten af kemoterapi, samt operativ fjernelse af retinerede tænder med aktuel eller tidligere pericoronitis (10). Det vil sige, at tænder med 5 mm eller derover i pocher ikke nødvendigvis skal ekstraheres, hvis der ikke er patologiske tilstande i form af pus eller blødning. Hvem skal foretage den orale fokussanering? Sanering før start af kemoterapi samt den vedligeholdende behandling foretages i primærsektoren. Ved behov for akut behandling, hvor patienten har neutropeni eller akutte infektioner, henvises patienten i samråd med patientens behandlende læge til en kæbekirurgisk afdeling (7,10). Orale komplikationer ved kemoterapi De hyppigste orale komplikationer ved kemoterapi er angivet i Tabel 2. Akutte eller kroniske orale komplikationer forekommer hos mere end 40 % af patienterne i forbindelse med kemoterapi (3). Kemoterapi for leukæmi medfører endnu oftere orale komplikationer end patienter behandlet for anden cancertype (5). Børn, der modtager både stråling og kemoterapi, har op til tre gange så mange bivirkninger som voksne. Dette tilskrives, at børn har øget celledeling i forhold til voksne (6). Mucositis Opstår typisk 4-7 dage efter påbegyndelse af kemoterapi og varer fra få dage til flere uger. Det afficerer oftest den ikke keratiniserede mucosa i kin- 530

4 Tabel 2. Hyppigste orale komplikationer ved kemoterapi. Mucositis Trombocytopeni Infektion A. Gærsvampe/Candida B. Bakterier C. Virus 1. Herpes Simplex Virus 2. Varicella Zoster Virus. D. Neutropeni Xerostomi Neurogene smerter der, læber, den bløde gane, oropharynx, mundbunden samt underside og siden af tungen. Patienten angiver en brændende fornemmelse. I udtalte stadier kan der være betydelige smerter, som kan påvirke fødeindtagelsen. Klinisk ses i tidlige stadier en hvidlig belægning bestående af keratin og afstødt epitel, som ikke fjernes ved den normale orale rengøring pga. smerte og ømhed hos patienten. I senere stadier ses en atrofisk mucosa med rødme, og endelig findes i de alvorligste stadier ulcerationer, som evt. kan involvere samtlige mundslimhinder (3,5,6,16). Behandlingen består i symptombehandling med analgetika samt forebyggelse af sekundær infektion. Trombocytopeni, blødning Ved trombocytopeni er der et mindsket antal af cirkulerende trombocytter. Normalområdet for frie trombocytter er til /mm 3. Under /mm 3 trombocytter vil medføre øget blødningstendens ved traumer i mundhulen, som fx tandbørstning, brug af tandtråd samt ved tandbehandling, og selvfølgelig ved kirurgi. Trombocytopeni er specielt et problem hos børn under tandskiftet, hvis trombocytterne når under /mm3 på grund af den øgede blødningstendens (6). Behandlingen består i skylning med chlorhexidin 0,1 % x 2 dagligt kombineret med forsigtig tandbørstning med blød tandbørste (3,5,6). Skylning fortsættes, så længe almindelig tandbørstning ikke kan udføres pga. kemoterapien. Forud for oral kirurgi gives der infusion af trombocytter, hvis antallet af frie trombocytter er under /mm 3. Dette sker i samarbejde med patientens stamafdeling (onkologisk/hæmatologisk afdeling og kæbekirurgisk afdeling) (6,7). Infektion A. Gærsvampe (Candida) Gærsvampeinfektion med Candida spp. er den hyppigst forekommende infektion hos immunsupprimerede patienter, specielt i forbindelse med anvendelse af bredspektret antibiotika. Infektionen kan afficere alle mundslimhinder, men forekommer oftest på tungeryg, kindslimhinde, gane, gingiva og i pharynx. Behandlingen består i skylning med chlorhexidin 0,1 % 2 x dagligt, kombineret med systemisk behandling med fluconazol mg/dag i 1-2 uger eller lokal antimykotikum, fx nystatin, IE x 4 dagligt i mindst 14 dage, i nogle tilfælde op til 4-6 uger, og må ofte gentages efter en pause på 14 dage (3-6). B. Bakterier Infektioner forårsaget af orale bakterier forekommer ofte hos patienter med neutropeni. Parodontale infektioner kan forårsage både feber, bakteriæmi og sepsis hos patienter. Forebyggende behandling består i optimering af mundhygiejnen, skylning med chlorhexidin 0,1 % x 2 dagligt 1-2 uger samt hyppig fjernelse af hårde og bløde belægninger for minimering af den subgingivale bakterieflora. Behandlingen foretages hos egen tandlæge. Tandlægen bør være opmærksom på, at behandlingen ikke må udføres på patienter med neutropeni og trombocytopeni. Behandling med antibiotika udføres i tæt samråd med patientens behandlende læge (3,11). C. Virus 1. Herpes Simplex Virus (HSV) Den hyppigste virusinfektion i mundhulen er infektion med Herpes Simplex Virus. Patienter, der er smittet med HSV (ca. 90 % af befolkningen) har op til % risiko for at få en reinfektion under deres behandling med kemoterapi (5). Udbrud ses ofte 7-14 dage efter påbegyndelse af kemoterapi (3). Læber, næse, øjelågene samt huden omkring munden og den orale keratiniserede mucosa kan rammes, samt tunge, gane og gingiva (6). Udbruddet starter oftest som små 1-2 mm store vesikler, der brister, hvorefter der dannes smertefulde sår, der kan Faglige artikler 531

5 Kemoterapi fusionere til større ulcerationer og derved forværre en eventuel mucositis. Forebyggelse af HSV under kemoterapi foretages ved tablet Aciclovir (eller tilsvarende præparat) 200 mg x 5 dagligt 5 dage eller længere. 2. Varicella Zoster Virus (VZV) En anden ofte forekommende virusinfektion er VZV. Denne medfører helvedesild. Primærinfektionen med VZV kaldes skoldkopper. Helvedesild er en reaktivering af denne virus. Helvedesild udbryder gerne flere uger efter behandling med kemoterapi (3). Klinisk ses unilateralt forekommende smertefulde vesikler, der rumperer og danner smertefulde sår. I ansigtet følger de innervationsområderne for n. trigeminus, henholdsvis n. maxillaris (2. gren) i overkæben og n. mandibularis (3. gren) i underkæben. I ganen og på tungen ses vesiklerne ikke at overskride midtlinjen. Anfaldene varer gerne i et par uger. I sjældne tilfælde kan VZV brede sig til den underliggende knogle og medføre osteomyelitis eller osteonekrose, der kan være alvorlig og føre til tandtab. Profylaktisk forebyggelse af VZV under kemoterapi kan foretages med tablet Aciclovir 200 mg x 4 dagligt som langtidsbehandling, hvis der skønnes særlig risiko. Eventuelt en syvdages behandlingskur med tablet Aciclovir 800 mg x 5 dagligt eller andet analogt præparat. D. Neutropeni Kemoterapi medfører suppression af knoglemarven og derved ofte neutropeni, hvor der er et mindsket antal af neutrofile leukocytter. Under 1.000/mm 3 frie leukocytter medfører risiko for infektion. (Normalområdet til 7.500/mm 3 ). Ved tandbehandling på patienter med under 1.000/mm 3 leukocytter bør der derfor anvendes antibiotika (7). Xerostomi Kemoterapi fører ofte til nedsat spytsekretion, men efter endt behandling normaliseres spytmængden igen efter en periode, gerne ½-1 år (5). Den nedsatte spytmængde medfører øget risiko for udvikling af caries, candidiasis og bakterielle infektioner samt ændrer smagsoplevelsen. Behandlingen består i optimering af mundhygiejnen samt forebyggelse af caries med fluorpræparat i høj koncentration for alle patienter med forøget cariesrisiko. Fx kan der anvendes Duraphat tandpasta ppm (17), fluor pensling, fluorskylning eller fluortyggegummi, hvis dette kan tolereres. Neurogene smerter Kemoterapi kan medføre neurogene smerter generelt i kroppen. I ansigtet kan der opstå kraftige smerter i overeller underkæben samt i tænderne, uden at klinisk og radiologisk undersøgelse kan påvise patologiske forhold. Der er ingen umiddelbar behandling ud over symptombehandling med smertestillende midler (3). Symptomerne forsvinder spontant efter endt kemoterapi (5). Konklusion Patienter, der skal have udført fokussanering af tandsættet før kemoterapi, stiller krav til tandlægen i primærsektoren. Tandlægen skal udføre den nødvendige fokussanering inden 7-10 dage før forventet start af kemoterapi. Ved denne sanering af tandsættet skal tænder, der kan medføre risiko for alvorlige infektioner, saneres. Hvis dette ikke nås, kan det blive nødvendigt at udskyde starten af kemoterapi. Alvorlige orale komplikationer i form af infektion under eller efter kemoterapien behandles med antibiotika (15) i tæt samarbejde med patientens behandlende læge, evt. stedlige kæbekirurgiske afdeling, indtil patientens almentilstand tillader dette. English summary Guidelines for dental examination before cancer chemotherapy The purpose of this review is to establish guidelines for dental examination before cancer chemotherapy. Patients who are undergoing chemotherapy often develop oral complications, e.g. mucositis, bacterial infection, Candida infection, xerostomia, neutropenia, thrombocytopenia and various viral infections. The dental management is performed by the patient s private dentist. The dentist has to ensure that there are no teeth which can create a risk for the patient s health, before the start of chemotherapy. The dental team needs to participate actively in the delivery and maintenance of proper dental care to control oral complications that may arise due to chemotherapy. Potential sites of oral infection have to be eliminated 7 to 10 days before start of chemotherapy. Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på Landspa tient registeret ; 2: Mikael Rørth. Basisbog i Medicin og Kirurgi. 1. udg P Huber MA, Terezhalmy GT. The medical oncology patient. Quintessence Int 2005; 36: Wilson J, Rees JS. The dental treatment needs and oral side effects of patients undergoing cancer chemotherapy. European J Prosthodont Restor Dent 2005; 13:

6 5. Lunn R. Oral management of the cancer patient. Part II: chemotherapy. Probe 1998; 32: 58-65, Auers KM, Colquhoun AN. Leukaemia in children. Part II. N Z Dent J 2000; 96: Clinical guideline on Dental Management of Pediatric Patient Receiving Chemotherapy, Hematopoietic Cell Transplantation, and/or Radiation. Am Acad Pediatr Dent 2004; 26: Edward CA. A brief overview of the oral complications in paediatric oncology patient and suggested management strategies. ASDC J Dent Child 1998; 65: Rothstein JP. Cancer chemotherapy and oral care. Dent Today 2004; 23: Kathryn G. Oral Care for Patients Undergoing Cancer Therapy. Dent Today 2002; 21: Raber-Durlacer JE, Epstein JB, Raber J, van Dissel JT, van Winkelhoff AJ, Guiot HF et al. Periodontal infection in cancer patients treated with high-dose chemotherapy. Support Care Cancer 2002; 10: Barker GJ. Current practices in the oral management of the patient undergoing chemotherapy or bone marrow transplantation. Support Care Cancer 1999; 7: Chung EM, Sung EC. Dental management of the chemoradiation patient. J Calif Dent Assoc 2006; 34: Epstein JB Stevenson-Moore P. Periodontal disease and periodontal management in patients with cancer. Oral Oncol 2001; 37: Toljanic JA, Ali M, Haraf DJ, Vokes EE, Moran WJ, Panje WR. A prospective pilot study to evaluate a new dental assessment and treatment paradigm for patient scheduled undergo intensive chemotherapy for cancer. Cancer 1999; 85: Damn Neville, Bouquot Allen. Oral & Maxillofacial Pathology. Second ed. Mosby; p Ekstrand K. Tandpasta med 5000 ppm fluorid. Tandlægebladet 2006; 3: Forfatteroplysninger: Thorkild Brandtberg Knudsen, uddannelsestandlæge. Kæbekirurgisk afdeling Glostrup Hospital. Morten Schiødt, ledende overtandlæge, specialtandlæge, dr.odont. Kæbekirurgisk afdeling, Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej 69, 2600 Glostrup. Faglige artikler 533

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast. Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen

Læs mere

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger 1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Livet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling

Livet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling Livet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling - Mundpleje og mundtørhed Fredag 20. September 2019 10:30-10:50 Camilla Kragelund Tandlæge, ph.d. Lektor i Oral Patologi & Medicin 2 Mundens

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Regionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin

Regionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Præmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende

Præmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,

Læs mere

Tandkødsbetændelse og parodontitis

Tandkødsbetændelse og parodontitis NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt

Læs mere

Tandpleje. ved mundtørhed

Tandpleje. ved mundtørhed Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Mundpleje under og efter strålebehandling

Mundpleje under og efter strålebehandling Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Noter til. Nogle almensygdommes mundhulesymptomer

Noter til. Nogle almensygdommes mundhulesymptomer Noter til Nogle almensygdommes mundhulesymptomer Tandlægeforeningens Symposium Oral Medicin Generelle sygdomme med symptomer i mundhulen Peter Marker Kæbekirurgisk Afdeling K Odense Universitetshospital

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Dine tænder når du bruger psykofarmaka

Dine tænder når du bruger psykofarmaka Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden

Læs mere

Patientinformation. Lichen Planus

Patientinformation. Lichen Planus Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange

Læs mere

Identifikation af uidentificerede odontogene foci

Identifikation af uidentificerede odontogene foci Identifikation af uidentificerede odontogene foci HENRIK NIELSEN Summary Identification of unidentified odontogenic foci Identification of unknown, odontogenic foci is a challenging task for a dentist.

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Mundpleje under og efter strålebehandling

Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse af tænder og kæber på Kæbekirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Bisfosfonat-associeret osteonekrose i kæberne hos patienter med myelomatose

Bisfosfonat-associeret osteonekrose i kæberne hos patienter med myelomatose 1 Bisfosfonat-associeret osteonekrose i kæberne hos patienter med myelomatose Information til hæmatologer, kæbekirurger og tandlæger Produceret af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af hæmatologer,

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper

Læs mere

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

OMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E

OMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E OMSORGSTANDPLEJE Udgivet af Tandplejeinformation Solrød Strandvej 121 2680 Solrød Strand Telefon: 70 275 285 Email: info@tandplejeinformation.dk Fax: 70 275 295 SOC Shared Oral Care SOC SHARED ORAL CARE,

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Kære Københavns Tandlægeforening

Kære Københavns Tandlægeforening Kære Københavns Tandlægeforening Vi vil gerne sige tak for jeres uundværlige støtte til vores frivillige arbejde med Rise Above Foundation Cebu på Filippinerne i juli måned 2013. Hermed fremsender vi jer

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zovir 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Konference 2015 for klinikassistenter

Konference 2015 for klinikassistenter Efteruddannelse Konference 2015 for klinikassistenter Den akutte patient 13. november 2015 Aalborg ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE VELKOMMEN til Tandlægeforeningens KONFERENCE 2015 for klinikassistenter

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir Alternova 200 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir Alternova 200 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Alternova 200 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere