Nærværende notat præsenterer nogle af de væsentligste rammer, fakta og dilemmaer i dette arbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærværende notat præsenterer nogle af de væsentligste rammer, fakta og dilemmaer i dette arbejde."

Transkript

1 Baggrundsnotat til Socialudvalgets temadrøftelse om inklusion Side 1 af 10 Inklusion er på dagsordenen på nationalt plan, mellem 6-byerne, i Aarhus og i Socialforvaltningen. Socialforvaltningens overordnede vision har i en længere årrække været formuleret som social inklusion og medborgerskab. Socialforvaltningen ønsker at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte, og at vi medvirker til at styrke det nære miljøs ansvar for den enkelte i familien, i skolen, på arbejdspladsen og i lokalområdet i øvrigt. Internt i Aarhus Kommune har MBU og MSB et samarbejde om inklusion. I dette samarbejde har inklusionsbegrebet et naturligt fokus på de samarbejdsflader, der er mellem de to magistratsafdelinger. Det sker, at man måske særligt i medierne ser, at inklusionsbegrebet benyttes i den helt snævre betydning af inklusion i en skolesammenhæng. Dette henviser typisk til, om barnet går i en almindelige skoleklasse eller får et specialiseret skoletilbud. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige betydningsnuancer, når inklusionsbegrebet drøftes - også når mediesager om inklusion opstår. Nærværende notat præsenterer nogle af de væsentligste rammer, fakta og dilemmaer i dette arbejde. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: familierbu@aarhus.dk Direkte hkkr@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Helle Kongsted 1. Inklusion i Aarhus Kommune de politiske rammer Inklusion har som nævnt været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år. De senere års mange byrådsbeslutninger vedr. inklusion har balanceret de sidestillede og tæt forbundne etiske, pædagogiske/socialfaglige og økonomiske hensyn: 1

2 Side 2 af 10 Etiske argumenter (værdibaserede) Alle har brug for og ret til at være en reel del af et fællesskab, og så mange som muligt skal finde dette fællesskab så nært som muligt. Forskellighed øger den gensidige forståelse på tværs af sociale og kulturelle skel, og ruster børnene og de unge til at indgå i samfundet som demokratiske medborgere 1. Pædagogiske og socialfaglige argumenter (evidensbaserede) Forskellighed understøtter det faglige udbytte og den sociale læring for børn og unge, som befinder sig i et inkluderende miljø. Samtidig er dét at være en del af et fællesskab en stærk beskyttende faktor i forhold udsathed og en god og inkluderende skolegang er den stærkeste kendte beskyttelsesfaktor 2. Børn og unges sociale aktiviteter og deltagelse i sociale netværk har en selvforstærkende effekt, der også stiller dem bedre, når de bliver voksne 3. Økonomiske argumenter (rationelle) Hvis almenområdet formår reelt at inkludere børnene og de unge, undgås en udhuling af almenområdet / forskubbelse af balancen mellem almenog specialtilbud. Uagtet, at der altid vil være behov for specialiserede tilbud til de børn og unge, som har de mest vidtgående behov, så vil en fastholdelse af de økonomiske ressourcer i almenområdet generelt gavne almenområdets inkluderende praksis. Således profiterer både det enkelte individ og samfundet af, at alle er i et stærkt, mangfoldigt fællesskab. Det politisk fastsatte udgangspunkt i Aarhus Kommune er derfor, at målet om inklusion gælder for alle børn og unge. Mangfoldige fællesskaber ses som afgørende for børnenes trivsel og læring, deres robusthed og deres udvikling til demokratiske borgere. 2. Samarbejdet mellem MBU og MSB MBU og MSB arbejder som nævnt tæt sammen om at føre Byrådets målsætninger om inklusion af børn og unge ud i livet og har for at skabe et fundament for det arbejde fundet frem til en fælles definition på inklusion: 1 FNs Salmancaerklæring om Principper, politik og praksis for specialundersvisning, som Danmark tiltrådte Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2013: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen). Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde: Skolen er nøglen til at lykkes i livet: Børnetopmødet Robert Putnam politilog og professor på Harvard: kommende bog Our Kids 2

3 Inklusion lykkes, når alle børn trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte Side 3 af 10 Fælles grundantagelse: Arbejdet med inklusion på tværs af MSB og MBU bygger på følgende fælles grundantagelser: Børn og unges ret til fællesskaber Forældremedansvar for fællesskaber Børn og unge skal mødes med ressourcesyn og med fokus på de styrkesider, den enkelte og familien har. Udgangspunktet er, at børn og unge deltager i almene fællesskaber kendetegnet ved mangfoldighed. Før der overvejes særlige fællesskaber og særlige løsninger, herunder indgribende foranstaltninger efter serviceloven, undersøges det, hvad der skal til for, at børn og unge kan forblive i deres almene fællesskaber, og der arbejdes i MBU og MSB på at modvirke alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø f.eks. skolefravær, mobning og plads til børn med handicap. For de børn og unge, der har særlige behov, iværksætter Socialforvaltningen tids- og målfokuserede individuelle indsatser i så tæt forbindelse med almene fællesskaber, som det er meningsfuldt (se foranstaltningstyper side 5). Forældrene er en stærk beskyttende faktor for børn og unge, både for deres egne og andre. Forældre er vigtige i forhold til at bakke op om børn og unges fællesskaber, således at fællesskaberne bliver givende for alle. I samarbejdet med forældrene gøres det derfor tydeligt, at de udover ansvaret for egne børn også har et medansvar for de børn og unge, som deres børn indgår i fællesskaber med, samt at de har et medansvar for at fællesskaber bliver mangfoldige. 3. Socialforvaltningens arbejde med inklusion Inklusion handler som tidligere nævnt om alle børn og unge, men Socialforvaltningen har et særligt fokus på og særligt ansvar for børn og unge, der har et handicap eller er socialt udsatte (der er en nærmere definition af begrebet socialt udsat på side 4). I Socialforvaltningens samarbejde med MBU handler det således om at sikre, at disse børn og unges trivsel, læring og udvikling bliver bedst muligt. Målet er, at de så hurtigt som muligt og på så mange udviklingsarenaer som muligt bevæger sig i retning af et liv på egne præmisser og i almene fællesskaber. Den ønskede bevægelse er illustreret i forebyggelsestrekanten nedenfor. Gennem MSBs og MBUs samarbejde skal det sikres, at børn og unge på så 3

4 få områder af deres liv og i så kort tid som muligt befinder sig i det gule eller røde felt af trekanten. Socialforvaltningens indsatser har til formål at skabe en bevægelse for det enkelte barn eller ung i retning af det grønne felt. Side 4 af 10 Overordnet er det således intentionerne i Socialforvaltningens arbejde at målrette indsatserne, så risikofaktorer reduceres og beskyttelsesfaktorer styrkes. 4. Børn, som er udsatte i servicelovens forstand I dette afsnit præsenteres kort nogle af de børn og unge, der er målgruppen for Socialforvaltningens arbejde med inklusion, men først kan det være givtigt med en definition af begrebet udsatte. Børn, som er udsatte i servicelovens forstand, er her defineret efter samme kriterier, som regeringen anvender i opgørelsen af de sociale 2020-mål: Udsatte børn og unge er defineret som børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge (Alle skal med Socialministeriet s. 12). Denne definition svarer til afgrænsningen af udsathed, som Socialministeriet har brugt til at opgøre baseline for de sociale 2020-mål i september 2013 (individbaserede foranstaltninger efter SEL 52.3, 54.a, 57.b samt efterværn jf. 76). Det betyder, at børn og unge med handicap, som har modtaget en foranstaltning efter én af de relevante paragraffer, indgår i gruppen af udsatte. På den anden side indebærer det også, at de børn og unge som har modtaget familiebaserede foranstaltninger efter Servicelovens regler for børn og unge ikke indgår, med mindre de også har modtaget en individbaseret foranstaltning efter samme regler. 4

5 På baggrund af de tilgængelige aarhusianske data for perioden 1/ til 31/ er 4557 børn og unge 4 karakteriseret som udsatte efter ovennævnte definition. Side 5 af 10 Det skal understreges, at de 4557 børn og unge alene dækker over børn og unge, der har modtaget individbaserede foranstaltninger i perioden Børn og unge med handicap indgår i opgørelsen af udsatte, såfremt de har modtaget foranstaltninger jf. definitionen. Udover de 4557, som har modtaget individbaserede foranstaltninger, indgår i servicelovens 52.3 endvidere en række familiebaserede foranstaltninger målrettet barnet/den unge og dets familie, som ikke er indeholdt i regeringens definition. Indsatser efter servicelovens 11 indgår heller ikke i definitionen. For begge typer indsatser gælder dermed, at disse børn og unge kommer ud over de Af de familiebaserede indsatser efter 52.3 kan nævnes: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (støtte til at skabe struktur i hjemmet for børnene; sikre at børnene kommer op om morgenen og møder stabilt i daginstitution og skole, sikre at børnene støttes til gode fritidsinteresser, hjælp til at strukturere rengøring og madlavning m.m.) Familiebehandling eller behandling af barnets/den unges problemer For eksempel er familiebehandling et tilbud til udsatte børn og deres familier, hvor barnet ikke får den fornødne udviklingsstøtte af forældrene. Formålet med familiebehandlingen er at støtte forældrene til at tage vare om barnets trivsel, skole og fritid. I familiebehandling arbejdes der bl.a. efter evidensbaserede tidsfokuserede programmer 5 som: DUÅ, PTMO og MST. En del af det generelle samarbejde mellem Socialforvaltningen og MBU handler som nævnt netop om at støtte op om trivsel, læring og udvikling. Det skal sikres, at støtten (indsatsen) gives så tidligt som muligt, for at modvirke, at problemer på et område af barnets/den unges liv udvikler sig til problemer på flere områder. 4 Unikke børn og unge født i 1988 eller senere, således at de ikke er ældre end 25 år, jf definitionen. Her er medtaget både betalingssager, handlesager, handle- og betalingssager, samt salgssager. Denne afgrænsning indebærer, at der i tallet indgår en del børn og unge som bor uden for Aarhus Kommune, fx. aarhusianske børn og unge, der er anbragt uden for kommunen. Opgørelsen er baseret på data fra Socialforvaltningens ledelsesinformationssystem. 5 DUÅ (De Utrolige År) er et program der har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. PTMO (Parent Management Training Oregon) er et forældretræningsprogram, der sigter mod at ændre adfærdsmønstre. MST (Multisystemisk Terapi) er et behandlingsprogram til unge mellem 12 og 17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer. 5

6 For de familier, der modtager hjælp fra Socialforvaltningen, er der ofte tale om en ophobning af flere sociale problemer, som ikke kan forventes løst med indsats på et enkelt område. I disse familier er derfor nødvendigt med en bredspektret indsats, hvor der sættes ind på flere områder af børnenes, de unges og forældrenes livsområder. Side 6 af 10 Ofte sker det bedst ved at udsatte børn og unge i videst muligt omfang støttes og fastholdes i de almene fællesskaber, de er en del af, dvs. i deres familiære netværk, deres lokale skole/dagtilbud og i deres nærmiljø i øvrigt. Nogle gange kan det dog være nødvendigt netop at bryde de eksisterende rammer og netværk op og tilbyde barnet/den unge andre rammer, hvor vedkommende har større chancer for at trives, lære og udvikle sig. Hvad vejer tungest? De risikofaktorer, der er forbundet med en opvækst i en udsat familie, eller de risikofaktorer, der er forbundet med at være ekskluderet fra familien og nærmiljøet? Svaret på, hvad der er den rette inkluderende indsats, er ikke givet på forhånd, men skal findes gennem en konkret og individuel vurdering af barnet, dets ressourcer og muligheder og dets samlede situation. Vi ved fra undersøgelser, at når et barn anbringes er typen af anbringelsessted afgørende for, hvor godt barnet inkluderes. Undersøgelser 6 viser, at familieplejeanbragte børns hverdagsliv - i højere grad end andre anbragte børns - ligner den gennemsnitlige danske børnebefolknings for så vidt angår; deltagelse i fritidsaktiviteter og besøg af kammerater. Samtidig ved man, at børnene oplever mindre mobning end andre udsatte børn. Undersøgelser viser ligeledes, at slægtsanbragte børn i højere grad end andre børn, bevarer kontakten til deres biologiske netværk. Med Barnets Reform blev indført en ny type plejefamilie, Kommunal Plejefamilie. Denne type plejefamilie er i kraft af særlige kompetencer godkendt til at have børn i pleje med tungere problemstillinger, end børn i plejefamilier normalt, og hvor alternativet derfor er anbringelse på døgninstitutioner. I nedenstående tabel ses fordelingen på typer af anbringelser og øvrige indsatser for Familier, Børn og Unge, som de er afrapporteret i Regnskab Barnets Reform 6

7 Familier, Børn og Unge Regnskab 2013 Anbringelser uden for hjemmet (0-18-årige) ( ) og døgnophold for årige (efterværn) ( ) Plejefamilier 267 Kommunale plejefamilier 7 Netværksplejefamilier 34 Socialpædagogiske opholdssteder 88 Kost- og efterskoler 17 Eget værelse 16 Døgninstitutioner* 201 TOTAL - Døgntilbud 630 Side 7 af 10 Øvrige tilbud Familiebehandling og lign. 815 Ungdomscentrets dagforanstaltninger 290 TOTAL Øvrige tilbud** 1105 Tabellen er opstillet på baggrund af antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgnpladser **Krisecentre er ikke medtaget. 5. Fælles metode i MSB og MBU i arbejdet med inklusion I forbindelse med Aarhus Byråds beslutning om Nytænkning af Inklusion afprøves og udvikles nye initiativer i Tilst i form af 8 projekter, der skal styrke inklusionen af udsatte børn og unge i deres lokalområde. Projekterne løses i et samarbejde mellem MBU, MSB, forældrene og det private netværk. Familien hurtigt på banen er et af de 8 Tilst-projekter. Projektet er særligt interessant i relation til inklusionsindsatsen over for udsatte børn og unge, fordi det har målrettet fokus på forældremedansvar og børns ret til fællesskaber. Formålet med projektet er at give de familier, der henvender sig for at få hjælp, og de familier, hvor professionelle har udtrykt bekymring for et barns udvikling, en inkluderende, hurtig og koordineret hjælp. Med projektet Familien hurtigt på banen mødes familien af fagpersoner med en respekt for, at de selv og deres netværk har vigtige ressourcer i forhold til at støtte barnet i positiv udvikling, og at disse ressourcer skal bringes i spil eventuelt kombineret med professionel hjælp. Støtten til barnet kan iværksættes hurtigt, fordi udrednings- og beslutningskompetencerne, som er en del af projektet, er flyttet til netværksmøderne. Den fælles metode ved netværksmøderne er Signs of Safety 7, på netværksmøderne deltager forældrene, barnet, MBU, Socialforvaltningen og 7 Signs of Safety er en metode, der anvendes med gode erfaringer på myndighedsområdet til at skabe gode samarbejdsrelationer med forældre, øvrige netværk og professionelle såsom sags- 7

8 relevante parter fra barnets øvrige netværk. Ved mødet undersøges det, om barnets støttebehov alene kan imødekommes af det netværk, der allerede er omkring barnet, eller om støtten skal kombineres med en traditionel foranstaltning. Side 8 af 10 Familien hurtigt på banen er således et eksempel på en indsats, der skal styrke inklusion. 6. Indikatorer for hvor godt inklusion lykkes Socialforvaltningen måler graden af inklusion ved at måle om de udsatte børn og unge opnår de mål, der opstilles i handleplanerne og det gør vi i Aarhus Kommune via resultatdokumentation. Ved indskrivning beskrives i handleplanerne status og nogle mål for den kommende periode for børnene/de unge. Når der følges op på indsatsen evalueres indsatsen har vi nået det mål vi stillede op? Og hvad skal målet være for den næste periode? Når vi følger op på indsatserne på denne måde og måler, om børnene og de unge når de mål, der stilles op, har vi en indikator på, om de udsatte børn og unge får det bedre og bliver mere inkluderet i samfundet. En anden måde at måle inklusion på, er ved at sammenholde de udsatte børn og unges trivsel, læring og udvikling med alle andre børns. Som det gør sig gældende for børn med vidtgående handicap/særlige behov, gælder det også for de udsatte børn, at vi aktuelt har ret begrænsede muligheder for at sige, hvor godt de 0-6-årige trives, lærer og udvikler sig dels fordi vi har meget få oplysninger om læring på 0-6 års området, dels fordi vi med regeringens definition af udsathed ikke tæller børn, som har fået familiebaserede foranstaltninger med, som udsatte. Hvad angår de 6-16-årige børn og unge er de aktuelle muligheder for at beskrive, hvor godt vi lykkes med inklusion, lidt bedre. For det første er det her muligt at se på trivslen blandt hhv. de udsatte og alle andre børn og unge. Her findes både et subjektivt trivselsmål, som måler andelen af forældre, som er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud/skole/fu-tilbud. Dette suppleres af to fraværsparameter, samt et mål for børnenes/de unges sundhed. Ved at sammenligne hhv. de udsatte og behandlere, lærere og vejledere. Med metoden er der fokus på den gode samarbejdsrelation, uden at alvoren i vanskelighederne for de udsatte børn eller unge minimeres. Metodens fokus på undtagelser tegn på sikkerhed fra bekymringerne, giver mulighed for, at der kan foretages en balanceret risikovurdering. Den gode samarbejdsrelation med forældrene og netværket skaber grundlaget for at sikre, at alle forstår de professionelles bekymringer. Den proces bidrager til at forældrene og det relevante netværk tager ansvar for løsningen af vanskeligheder. 8

9 alle andre børn i Folkeskolen på disse trivselsindikatorer, fås et billede af om de udsatte trives i lige så høj grad som alle andre, og dermed om vi her lykkes med inklusionen. Side 9 af 10 Der er således tale om følgende indikatorer for trivselsmålet i inklusionsdefinitionen: Andel forældre, som er tilfredse/meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud/skole/fu-tilbud Fravær: o Samlet gennemsnitligt fravær (folkeskoleelever) o Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster Sundhed: o Andel overvægtige på 9. klassetrin For at lykkedes med inklusion skal udsatte børn og unge have samme mulighed for at skabe et godt liv, som alle andre børn og unge. En yderst vigtig forudsætning for dette er uddannelse, og derfor opstilles derfor følgende parametre for læring og udvikling i et inklusionsperspektiv: Læring og udvikling: Fagligt niveau o Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver alle folkeskoleelever Klarer ikke folkeskolens afgangsprøver o Andel elever, som ikke klarede de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Tilmelding til ungdomsuddannelse o Andel unge, som er tilmeldt ungdomsuddannelse pr. 15/3 Påbegyndelse af ungdomsuddannelse o Andel unge, som 15 mdr. efter afsluttet grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse Frafald fra ungdomsuddannelse o Andel unge, som ikke er frafaldet En sidste vigtigt tegn på inklusion er om børnene og de unge føler sig som en del af et fællesskab. Det er derfor vigtigt at børnene og de unge ikke blot 9

10 bliver placeret i et fællesskab, men at de føler sig inkluderet i fællesskabet, Dette kan måles ved følgende indikator: Side 10 af 10 Fællesskab: Andel forældre, som oplever at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbud/skole/fu-tilbud Som tidligere beskrevet er det evident, at en god skolegang og uddannelse er en stærk beskyttelsesfaktor. Børns trivsel, læring og udvikling i skolen hænger sammen med deres trivsel på de øvrige udviklingsarenaer, derfor er det også nødvendigt at belyse barnets øvrige udviklingsarenaer; familien, venner og fritid og sundhed. Socialforvaltningen belyser, som nævnt, udviklingen for disse områder med resultatdokumentation. 10

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version ) Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Inklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse

Inklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse Inklusion Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse 1 1. Inklusion i Aarhus Kommune de politiske rammer Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge

Mål i Budget 2018 Børn og Unge Mål i Budget 2018 Børn og Unge Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

Hvor skal vi hen med Børn og Unge?

Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Fokuserede temadrøftelser i udvalget - som led i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Fire temadrøftelser, som favner 30/4: Uddannelse til alle de gældende

Læs mere

Tilbudsoversigt Familieområdet

Tilbudsoversigt Familieområdet 1 Tilbudsoversigt Familieområdet Forord Det er Byrådets ønske at udsatte børn og unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn. Velfærd og Sundhed

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om anbringelser. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om anbringelser. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Folkeparti om anbringelser af børn og unge Side 1 af 18 Til Til Byrådet Orientering Baggrund Folkeparti har stillet en række spørgsmål til Sociale Forhold og Beskæftigelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget. GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015

Læs mere

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?

1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører? Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Svar på spørgsmål fra byrådsdrøftelsen vedr. indstilling om styrkelse af undervisningstilbud for anbragte børn og unge på Bøgholt Indledning

Læs mere

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Bilag 3 - Baggrundsanalyse KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette

Læs mere

Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.

Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage. 1. Vision: Aarhus en god by for alle Familiecentret er optaget af, at være medskabende til at Aarhus, er en god by for alle. Dette ved at støtte udsatte børn, unge og familier, som har særlige behov, med

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

Opfølgning på mål for Budget 2017

Opfølgning på mål for Budget 2017 Opfølgning på mål for Budget 2017 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og familie Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder. Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at

Læs mere

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere