Kontrakt April

Transkript

1 - April

2 Kontrakt 2014 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesministeren Godkendt på Rådets møde den 25. april

3 Indledning Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med lokale virksomheder Det er disse fire indsatsområder, som beskæftigelsesministeren har særlig fokus på i Og det er også disse indsatsområder, som Beskæftigelsesrådet Nordjylland særligt vil have for øje i samarbejdet med de nordjyske jobcentre. I denne Kontrakt præsenteres de fire indsatsområder. Hvad er de særlige udfordringer i 2014? Hvad skal målet være i 2014? Og hvilken strategi har Beskæftigelsesrådet og regionen for at understøtte jobcentrene i at opnå gode resultater? Det er rådets holdning, at det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen også understøtter, at der skabes vækst og udvikling i Nordjylland. Det er forudsætningen for, at der kan skabes nye arbejdspladser, og at de ledige kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet vil derfor i 2014 fortsat arbejde for: Et konstruktivt samspil mellem beskæftigelses-, erhvervs-, social- og uddannelsespolitikken Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på, hvad der virker i indsatsen Økonomi, som understøtter indsatsen. Det er de nordjyske jobcentre, som er ansvarlig for at gennemføre indsatsen, og som gennemfører den i praksis. Beskæftigelsesrådets og -regionens opgave er at understøtte, drøfte og udfordre indsats og resultater i jobcentrene. Det er Rådets og Regionens holdning, at denne opgave bedst løses i samarbejde og i et konstruktivt samspil med jobcentrene og de lokale beskæftigelsesråd. Rådet vil pointere, at denne Kontrakt er skrevet med udgangspunkt i den lovgivning og de rammer for beskæftigelsesindsatsen, som var gældende i begyndelsen af Nye reformer på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet er annonceret. Også andre ændringer kan komme. Dette er der selvfølgelig ikke taget højde for i denne kontrakt. Rådet lægger vægt på, at rammerne for jobcentrenes arbejde skal være optimale. Det er en udfordring for jobcentrenes arbejde, at forskellige IT systemer ikke altid taler sammen. Det er en udfordring, at forskellige lovgivningskomplekser ikke spiller optimalt sammen. Det er også en udfordring, at midlerne til de lokale beskæftigelsesråd og midlerne i puljen til de beskæftigelsesrettede aktiviteter er reduceret kraftigt. Dermed er henholdsvis Beskæftigelsesrådets og Beskæftigelsesregionens samt de lokale beskæftigelsesråds og jobcentrenes mulighed for at udvikle indsatsen, understøtte implementering af reformer med videre blevet forringet. Rådet vil arbejde for, at disse rammer kommer til at fungere bedre og ikke lægger sten på vejen for indsatsen. Samtidig er det vigtigt, at alle parter har viljen til, at indsatsen skal lykkes på trods uhensigtsmæssigheder i systemet. Rådet vil understøtte jobcentrenes indsats generelt og konkret i forhold til ministerens fire mål. Det vil blandt andet ske gennem dialog, spredning af viden, om hvad der virker indsatsen, facilitering af netværk og hjælp til metodeudvikling. God læselyst 2

4 De væsentligste udfordringer og muligheder i de kommende år. De store linjer for udviklingen på det nordjyske arbejdsmarked frem mod Beskæftigelsen i Nordjylland ventes at ligge på omtrent samme niveau i 2012, 2013 og 2014, dog med en mindre stigning gennem Ved udgangen af 2014 ventes beskæftigelsen at ligge på Beskæftigelsen forventes at falde i Landbrug og Industri. Derimod forventes der en stigning inden for bygge og anlæg. Inden for private serviceerhverv forventes beskæftigelsen at falde i 2013, men der kan komme en vending i 2014 efterhånden som efterspørgslen stiger i andre dele af den private sektor. Endelig forventes udviklingen i den offentlige sektor at stabilisere sig i 2013, og der kan komme en vending i Fremskrivning af beskæftigelsen i Nordjylland i 2013 og 2014 Tusinde Fremskrivning kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv.2014 Ledigheden ventes at falde gennem 2013 og Det skyldes, at beskæftigelsessituationen bedres, men årsagen er også en faldende arbejdsstyrke på grund af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og fordi en større andel af en ungdomsårgang vil være under uddannelse. Ledigheden forventes at falde for alle aldersgrupper, begge køn og alle a-kassegrupper, navnlig byggefagene. Fremskrivning af udviklingen i ledigheden i Nordjylland i 2013 og 2014 Tusinde kv2 2007kv4 2008kv2 2008kv4 2009kv2 Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik. Fremskrivningen i denne figur er baseret på sæsonkorrigeret ledighed 2009kv4 2010kv2 2010kv4 2011kv2 2011kv4 2012kv2 Fremskrivning 2012kv4 2013kv2 2013kv4 2014kv2 2014kv4 1 Beskæftigelsesregionen har senest offentliggjort en fremskrivning af beskæftigelsen og ledigheden i januar Se Overblik over arbejdsmarkedet i Nordjylland. 1. halvår

5 De væsentligste udfordringer og muligheder i I Analyserapport 2013 præsenterer Rådet de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i årene frem. Det gælder de generelle udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked, og det gælder de mere konkrete udfordringer i forhold til ministerens 4 mål. Her præsenteres kort overskrifterne for de væsentligste udfordringer i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Dette uddybes i Analyserapporten, som kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: Det nordjyske arbejdsmarked er i bedring. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at denne udviklingstendens fastholdes og styrkes. I Nordjylland modtager ca. hver femte i aldersgruppen år offentlig forsørgelse. Det er mange, men der er store bevægelser mellem offentlig forsørgelse og selvforsørgelse. Antallet er på vej ned og denne udvikling skal fastholdes. Beskæftigelsesudviklingen er stabiliseret til uændret / svagt stigende. Der må ikke være ubalancer på arbejdsmarkedet, som ødelægger denne tendens. Ledigheden falder. Det er meget positivt. Men der er fortsat grupper, som er hårdt ramt af ledighed blandt andet ufaglærte, ledige med en forældet uddannelse og nyuddannede er hårdt ramt af ledighed. Der er stor dynamik (mange jobåbninger) og fleksibilitet (såvel geografisk som fagligt) på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal være med til at understøtte, at jobåbningerne synliggøres, og at den geografiske og faglige mobilitet styrkes. Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stiger. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor have fokus på hele arbejdsstyrken. Både de lediges og de beskæftigedes kvalifikationer skal løbende styrkes, så arbejdsstyrken også kan imødekomme morgendagens behov for kvalificeret arbejdskraft. Mulighederne for efteruddannelse skal bruges. Udfordringer og muligheder er forskellige i arbejdskraftoplandene i Nordjylland. Beskæftigelsesindsatsen skal også understøtte den geografiske sammenhæng i regionen. Det er vigtigt, at der på den ene side ikke er områder, som kobles af en positiv beskæftigelsesudvikling, og på den anden side at der ikke er kommuner, som lukker sig om sig selv. 2 Se Analyserapport 2013 for yderligere uddybning af udfordringer og muligheder. 4

6 MINISTERENS MÅL FOR 2014 MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udfordringer og muligheder: Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse. Nordjylland Fuldtidspersoner Der er alt for mange unge på offentlig forsørgelse. Og antallet er steget støt siden krisen slog igennem i Fra 2011 til 2012 har stigningen dog ikke været så voldsom som i de foregående år. I 2012 var der i alt knap unge på offentlig forsørgelse i Nordjylland. Disse unge skal i gang. De skal i gang med en uddannelse eller de skal i job. Det er vigtigt for den enkelte unge at komme i gang på arbejdsmarkedet, og det har stor samfundsøkonomisk betydning. Målet i 2014 sætter særlig fokus på, at de unge, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelse er den væsentligste trædesten for, at de unge kan få en fast og livsvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse kan betale sig både for den unge og for samfundet. Hvilken uddannelse skal den unge tage? Det kan være en videregående uddannelse, eller det kan være en erhvervsuddannelse. Uddannelsen skal matche den unges ønsker og evner, og den skal også sigte mod de behov for uddannet arbejdskraft, som virksomhederne har. I Nordjylland fylder industrien relativt meget i erhvervsstrukturen, og i de kommende år bliver der en stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft inden for flere brancher som for eksempel bygge og anlæg. Derfor er det vigtigt at gøre de unge opmærksomme på, at også erhvervsuddannelserne er attraktive uddannelsesmuligheder, som giver gode muligheder for job efterfølgende. Det er samtidigt vigtigt, at virksomhederne stiller praktikpladser til rådighed for de unge. Langt de fleste unge finder selv deres vej og går i gang med en uddannelse. Mange kommer slet ikke omkring jobcentret, andre bliver vendt i døren. Det er godt. Men der en stor gruppe, som af forskellige årsager ikke går i gang med en uddannelse af sig selv. For eksempel var der i unge i alderen år, som kun havde grundskolen, en almen eller erhvervsgymnasial uddannelse som den højest gennemførte uddannelse. 5

7 Jobcentret møder en del af disse unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. De unge søger om, og en del får en offentlig forsørgelsesydelse. I perioden januar til november 2012 var der i alt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke havde gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som heller ikke var i gang med uddannelse. En del af disse er selvfølgelig i løbet af året kommet i gang. Antal ydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Nordjylland. Året til dato Antal ydelsesmodtagere I alt A-dagpenge Kontanthjælp Jan-nov Jan-nov Figuren viser, at antallet af unge, som hverken har en uddannelse eller er i gang med en uddannelse, når de møder jobcentret, er steget, når man sammenligner perioden januar til november 2012 med samme periode i De unge kontanthjælpsmodtagere er den største gruppe uden uddannelse, men figuren viser, at det især er gruppen af dagpengemodtagere uden uddannelse, som er steget. De unge uden uddannelse er meget forskellige. Mange mangler kun vejledning, selvtillid og motivation for at starte på en uddannelse. Andre mangler grundlæggende skolefærdigheder. Andre igen har sociale, personlige eller psykiske problemer, som skal overkommes, før det er muligt at gå i gang med en uddannelse. Men ingen af disse unge må fastholdes på offentlig forsørgelse. Derfor skal jobcentret tidligt vurdere, hvad den enkelte unge har brug for. For mange af disse unge skal der sættes tidligt ind, og der skal sættes ind med den rigtige indsats. Det er nødvendigt, at jobcentrenes ungeindsats er differentieret, fordi indsatsen skal favne meget forskellige grupper. Det er nødvendigt, at der tænkes i progression at de enkelte indsatser bygger oven på hinanden, så den unge skridt for skridt kommer tættere på en uddannelse og på arbejdsmarkedet. Og så er det afgørende, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unge, fordi den vigtigste drivkraft for at komme ud af offentlig forsørgelse og i gang med en uddannelse er den unges egen motivation og vilje. Her har også vejledningssystemet en vigtig rolle. I dialogen med vejlederen bliver den unge afklaret om evner, muligheder og ønsker. Selvom viljen til uddannelse er der, så skal mange unge klædes på, før de kan starte på en uddannelse. Hvis for eksempel færdighederne i dansk og matematik ikke er gode nok, kan de ikke gennemføre en uddannelse. Det er ikke nok at starte på en uddannelse. Mange unge falder fra og mange unge skifter op til flere gange mellem forskellige uddannelser. Jobcentret, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante aktører skal i fællesskab understøtte den unge i at gennemføre uddannelsen. Det kan blandt andet ske ved hjælp af brobygningsforløb og mentorer. 6

8 Jobcentret kan ikke løfte opgaven med at få de unge i gang med uddannelse og ind på arbejdsmarkedet alene. Årsagerne til, at mange unge modtager offentlig forsørgelse og ikke er kommet i gang med en uddannelse, skal ofte findes i barndommen og i ungdommen. En del unge møder op i jobcentret med en diagnose, uden tilstrækkelige skolefærdigheder, og uden mål og retning for deres liv. Samarbejdet omkring den unge på tværs af de kommunale forvaltninger og med andre institutioner skal fortsat styrkes. Når det er nødvendigt, skal der sættes tidligt ind, indsatsen skal være relevant, og der skal være sammenhæng i indsatsen over tid. Beskæftigelsesrådets og regionens mål for indsatsen i 2014: Beskæftigelsesrådet og regionen lægger vægt på, at understøtte jobcentrene i at gennemføre en målrettet indsats for at få de unge i gang med en uddannelse og fastholde dem i en uddannelse, og har derfor lagt sig fast på følgende mål for uddannelsesgraden 3 : Uddannelsesgraden i Nordjylland skal i perioden januar-december 2014 være 24,0 %, svarende til en stigning på 6,1 %-point. 4 Måltallet er udtryk for en politisk ambition om at understøtte, at jobcentrene iværksætter en styrket indsats både i forhold til at motivere og vejlede de unge og i forhold til et styrket samspil med blandt andet uddannelsesinstitutionerne for at understøtte, at de unge gennemfører uddannelsen. Det skal selvfølgelig understreges, at målet er nyt, og at der ikke erfaring for, hvordan uddannelsesgraden udvikler sig. Det skal understreges, at dette mål kun har fokus på de unge uden erhvervskompetencegivende udannelse, som har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i løbet af året. Hvis den unge er blevet vendt i døren til jobcentret og af sig selv går i gang med en uddannelse, indgår den unge ikke i målingen. Nedenstående figur viser, den udvikling i uddannelsesgraden, som målet lægger op til. Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden kompetencegivende uddannelse skal øges jan-dec-11 - faktisk jan-dec-12 - fremskrevet jan-dec-13 - måltal jan-dec-14 - måltal Grad 19,7 17,9 21,5 24,0 3 Måltallet opgøres som en uddannelsesgrad, der måler i hvor stor en del af tiden unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i løbet af året, går i uddannelse. Måltallet måler således både om det lykkes at få unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse til at gå i uddannelse, og i hvor høj grad det lykkes at fastholde de unge i uddannelse. Det betyder, at de unge, som vendes i døren, ikke indgår i dette mål. Målet opgøres som året til dato. 4 Måltallet er fastlagt på baggrund af det eksisterende lovgrundlag, og effekter af kommende reformer er ikke inddraget. 7

9 Initiativer for at understøtte jobcentrenes indsats: Rådet vil i dialogen med de lokale beskæftigelsesråd understøtte, at kommunerne herunder jobcentrene og UU udarbejder strategier for indsatsen for de unge. Rådet har det på sin politiske dagsorden at understøtte, at alle de parter, der har en rolle i indsatsen for de unge, samarbejder konstruktivt for at forebygge, at unge kommer på offentlig forsørgelse. Målet er også, at de unge, som er kommet på offentlig forsørgelse, kommer videre i uddannelse eller job. Rådet har fokus på, at jobcentrene forbereder de unge til at kunne tage en kompetencegivende uddannelse og arbejder for, at de unge fastholdes i uddannelsen. Rådet har særlig fokus på erhvervsuddannelserne, fordi eksempelvis industri og bygge og anlæg fylder relativt meget i den nordjyske erhvervsstruktur, og fordi analyser viser, at der bliver efterspørgsel efter unge med en erhvervsuddannelse. Rådet vil i relevante fora tale for, at virksomhederne etablerer flere praktikpladser. Praktikpladserne er en forudsætning for, at de unge kan gennemføre en erhvervsuddannelse Beskæftigelsesindsatsen for de unge kan gøre brug af mange redskaber og trække på en række samarbejdsparter. Rådet vil i dialogen med jobcentrene sætte fokus på, at mulighederne anvendes, og at indsatsen tilrettelægges efter den unges behov. 8

10 Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange mennesker førtidspensioneres. Udfordringer og muligheder: Antal personer på førtidspension. Nordjylland Antal personer I Nordjylland var 6,9 % af befolkningen på førtidspension i Der har i flere år været politisk fokus på at reducere tilgangen til førtidspension. Alligevel har der, som det ses af figuren, været en konstant stigning i antal personer på førtidspension siden I 2012 modtog knap personer førtidspension. Førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2013, sætter en ny dagsorden for indsatsen. Reformen er først og fremmest motiveret af et ønske om at hjælpe borgere, som har risiko for at ende på førtidspension, med at få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet, så de kan forsørge sig selv - og selvfølgelig af, at udgifterne til førtidspension belaster den offentlige økonomi. Som hovedregel skal unge under 40 år ikke på førtidspension. De skal tilbydes ressourceforløb, hvor deres ressourcer afklares og styrkes gennem en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats. Også borgere over 40 år skal tilbydes ressourceforløb, og der skal arbejdes for at styrke mulighederne for, at disse borgere kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Reformen varsler nye arbejdsmetoder. Her er det tværfaglige samarbejde helt centralt mellem de forskellige forvaltninger i kommunen, med socialpsykiatrien, med de sundhedsfaglige instanser og med de praktiserende læger. Dette tværfaglige samarbejde skal have et beskæftigelsesrettet fokus. Arbejdet med at implementere reformen er godt i gang i kommunerne. Men det er en gennemgribende reform, som indebærer nye arbejdsmetoder, nye samarbejdsformer og ny kultur. Der er stadig store udfordringer for jobcentrene i arbejdet med at forankre reformen. Den væsentligste indsats er imidlertid fortsat den tidlige, forebyggende indsats. Hovedparten af de borgere, som har fået tilkendt en førtidspension, har gennem en årrække modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge. Vi ved også, at unge, som starter deres voksenliv på kontanthjælp, har større risiko for at forblive på kontanthjælp og måske ende på førtidspension end andre unge. I 2012 steg antal unge under 30 år på førtidspension med 9 %. De unge skal ikke på førtidspension. De skal 9

11 have hjælp til at komme videre og få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Også blandt gruppen af personer med ikke vestlig baggrund har der været en stor stigning i antallet på førtidspension. I 2012 var begrundelsen for at få tilkendt en førtidspension i halvdelen af tilfældene en psykisk diagnose. For de unge under 30 år drejer det sig om godt 80 % af tilfældene. Det er meget høje andele. Indsatsen for, at disse borgere kan komme over eller lære at leve med en psykisk lidelse, skal styrkes. Erfaringer viser, at mange vil kunne komme til at leve med lidelsen og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kan også rejse spørgsmålet, om en psykisk diagnose for nogle og særligt for unge er rigtig. For nogle handler det måske mere om at kunne mestre livet. Her er det også vigtigt med en tidlig og målrettet indsats. En tidlig og målrettet indsats stiller kommunerne over for store krav. Nogle borgere med særlige behov har måske brug for skæve eller anderledes tilbud. Når tilbuddene skal være målrettet den enkelte, kan det være vanskeligt at få tilstrækkelig volumen. Det taler for, at jobcentrene på tværs samarbejder om at etablere tilbud for sådanne små grupper. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal styrkes. Virksomhederne har jo en helt central rolle i forhold til at fastholde sygemeldte medarbejdere i job. Jobcentrene har allerede dialog med virksomhederne i forbindelse med sygemeldte borgere, og her kan det være nyttigt at drøfte, hvordan det fysiske og psykiske arbejdsmiljø har betydning for, at sygemeldte medarbejdere vender hurtigt tilbage til arbejdspladsen. For nogle vil det ikke være muligt at vende tilbage til samme fag eller samme jobfunktioner. Revalidering kan anvendes til at omskole borgere til nye jobområder. Revalidering skal selvfølgelig bruges med omtanke. Revalidering skal rette sig mod fagområder, som den pågældende kan varetage, og fagområder hvor der er realistiske muligheder for efterfølgende at kunne få et job. Anvendt rigtigt er revalidering et redskab med gode perspektiver for at fastholde blandt andet sygemeldte på arbejdsmarkedet. Det er derfor bekymrende, at anvendelsen af revalidering i de senere år er faldet - senest med 8 % i Det er vigtigt, at kommunerne investerer i en tidlig og forebyggende indsats i forhold til de forskellige grupper, som har risiko for at komme på førtidspension. Der er ingen tvivl om, at det kan betale sig at investere i at forebygge. Et konstruktivt samarbejde på tværs af forvaltninger samt med det sundhedsfaglige og psykiatriske system er en anden forudsætning for, at indsatsen for at forebygge førtidspension, kan lykkes. Samarbejdet og dialogen med de praktiserende læger er særlig vigtig. Lægerne skal have fokus på borgernes ressourcer og ikke kun fokus på borgernes sygdomme. Kommunerne er i fuld gang med at opbygge og styrke dette samarbejde, og denne indsats vil givetvis fortsat kræve ressourcer af kommunerne i de kommende år. Selvom førtidspensions- og fleksjobreformen er trådt i kraft den 1. januar 2013, og selvom jobcentrene har fokus på en tidlig forebyggende indsats, er det ikke alle borgere, som vil være i stand til at varetage et job på almindelige vilkår. Jobcentrene skal derfor fortsat samarbejde med virksomhederne om at skabe rummelighed. Beskæftigelsesrådets og regionens mål for indsatsen i 2014: Beskæftigelsesrådet og regionen lægger vægt på at understøtte jobcentrenes indsats, så tilgangen til førtidspension reduceres via en tidlig forebyggende indsats og via ressourceforløb, som er med til at fastholde disse borgere på arbejdsmarkedet. 10

12 Tilgangen til førtidspension skal reduceres til en tilgang på i det rullende år januar til december 2014, svarende til et fald på 44 % fra 2012 til Mål 2: Tilgangen til førtidspension skal nedbringes dec-11 dec-12 dec-13 - måltal dec-14 - måltal Tilgang Måltallet er udtryk for en politisk ambition om at understøtte jobcentrene i implementeringen af førtidspensionsreformen, og at indsatsen giver gode resultater. Det skal bemærkes, at stigningen i tilgangen fra 2013 til 2014 skal forstås i lyset af processen med at implementere reformen. I 2013 vil det kun undtagelsesvis være muligt at tilkende førtidspension. I stedet skal borgere, som er i risiko for at tabe tilknytningen til arbejdsmarkedet, tilbydes ressourceforløb med henblik på at få styrket deres arbejdsevne. Det må formodes, at en del af disse borgere vil afslutte et påbegyndt ressourceforløb, og nogle af dem vil af helbredsmæssige årsager få tilkendt førtidspension i Initiativer for at understøtte jobcentrenes indsats: Rådet vil fortsat understøtte jobcentrenes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Rådet vil sætte fokus på samarbejdet med det psykiatriske og sundhedsfaglige system herunder eventuelle flaskehalse i forhold til udredning og behandling, fordi en tidlig afklaring og en tidlig indsats er vigtig for at muliggøre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Rådet vil i drøftelserne med kommunerne sætte fokus på, at det kan betale sig at investere for at forebygge både for den enkelte borger og for den kommunale økonomi. Rådet vil fortsat i møder og på konferencer understøtte, at der er fokus på det tværfaglige samarbejde både internt mellem de kommunale forvaltninger og eksternt - blandt andet med det sociale system, sundhedsvæsenet og psykiatrien. Rådet vil fastholde dagsordenen om, at en diagnose ikke hindrer, at vedkommende kan komme tilbage til arbejdsmarkedet enten helt eller delvist. Rådet vil sætte fokus på og understøtte jobcentrenes samarbejde med virksomhederne om at fastholde sygemeldte i job Rådet vil fortsat sætte fokus på det rummelige arbejdsmarked. Rådet vil også være med til at synliggøre socialøkonomiske virksomheder og hvilke muligheder, der er i denne type virksomheder i forhold til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet. 5 Måltallet er fastlagt på baggrund af det eksisterende lovgrundlag, og effekter af kommende reformer er ikke inddraget. 11

13 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Udfordringer og muligheder: Udvikling i antal langtidsledige fuldtidspersoner. Januar december Nordjylland Fuldtidspersoner jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Figuren viser, hvordan langtidsledigheden med lidt forsinkelse følger konjunkturerne. 6 Figuren viser også, at langtidsledigheden har været faldende siden efteråret Dette er en positiv udvikling. Men selv om langtidsledigheden falder, er der grupper, som er hårdt ramt af langvarig ledighed, og som risikerer at tabe deres dagpengeret. Det drejer sig særligt om ledige uden uddannelse eller med en forældet uddannelse. De har en særlig risiko for at blive langtidsledige, fordi deres kompetencer ofte ikke svarer til virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Dimittenderne er en anden gruppe, som er hårdt ramt af langtidsledighed. Dimittenderne har de formelle kvalifikationer, som efterspørges af virksomhederne, men de mangler praktisk erfaring. Derfor står de ofte svagt i konkurrencen om de ledige job. Det er spild af ressourcer både for den enkelte dimittend og for samfundet, hvis dimittendernes kompetencer ikke bliver nyttiggjort. Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og jobcentrene skal være opmærksomme på disse ændringer, fordi nye grupper risikerer at blive langtidsledige. Aktuelt drejer det sig om konsekvenserne af nedskæringer i den offentlige sektor. Der er grupper, som er særlig udsatte, fordi kravene til genoptjening af dagpenge er blevet skærpet. Det drejer sig om personer med deltidsarbejde, og personer som arbejder inden for brancher med betydelige sæsonudsving. Langtidsledighed kan som sagt skyldes, at personen mangler kvalifikationer og erfaringer, som arbejdsgiverne efterspørger. Det kan selvfølgelig også skyldes nedgang inden for konkrete brancher. Men langtidsledighed kan også skyldes særlige omstændigheder hos den enkelte eller hos grupper af ledige. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene kender til de forhold, som øger risikoen for langtidsledighed, og at jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, som er særligt udsatte. 6 Langtidsledighed er defineret som, ledige der har været ledige i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. 12

14 Tidlig og individuel indsats er nødvendig, og det er blevet endnu vigtigere, fordi dagpengeperioden nu kun er på 2 år. Jobcentrene skal have særlig fokus på de ledige, som står over for at miste dagpengeretten. Indsatsen skal være individuel og målrettet for at understøtte, at den ledige fastholdes på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte ledige, og der skal være blik for det hele menneske. Barriererne i forhold til at komme i job igen skal afdækkes, og indsatsen tilrettelægges individuelt, så den enkelte skridt for skridt føres tilbage mod arbejdsmarkedet. Nogle grupper af ledige har ikke de grundlæggende skolefærdigheder. Derfor skal de ledige, når det er relevant, screenes i forhold til læse-, stave- og regnefærdigheder. Hvis der er brug for det, skal den ledige motiveres til at deltage i FVU-forløb. Stærkere kvalifikationer og kompetencer stiller den ledige bedre i forhold til at komme i job. Derfor skal mulighederne for omskoling, efteruddannelse og voksenlærlingeforløb bruges. Mulighederne for at få praktiske erfaringer måske inden for nye fagområder, skal også anvendes. Jobrotation er her et vigtigt redskab. Forudsætningen for at komme i job er, at man har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. For at have den nødvendige viden om, hvad virksomhederne har brug for, skal jobcentrene have en tæt og kvalificeret kontakt med virksomhederne. Viden om virksomhedernes behov og synliggørelse af ledige job skaber gennemsigtighed på arbejdsmarkedet, og gennemsigtighed øger de lediges muligheder for at finde et nyt job. Vi ved, at mange job besættes med udenlandsk arbejdskraft. Dette er ikke i sig selv et problem. Men mere viden om, hvilke job der besættes med udenlandsk arbejdskraft, og hvilke kompetencer den udenlandske arbejdskraft har, er vigtig, fordi det giver mulighed for at målrette indsatsen for de langtidsledige mod de jobåbninger, som der er på arbejdsmarkedet. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kasserne om den enkelte ledige skal fortsat styrkes. Indsatsen for den ledige fra jobcentret og fra a-kassen skal supplere hinanden og trække i samme retning. Beskæftigelsesrådets og regionens mål for indsatsen i 2014: Beskæftigelsesrådet og regionen lægger vægt på at understøtte jobcentrenes indsats, for at forebygge langtidsledighed og at dagpengemodtagere mister deres dagpengeret. Antallet af langtidsledige skal begrænses til personer i december 2014, svarende til et fald på 20 % fra december 2012 til december Måltallet er udtryk for en politisk ambition om at understøtte jobcentrenes indsats mod langtidsledighed og for at undgå, at dagpengemodtagere taber deres dagpengeret. Nedenstående figur viser den udvikling i langtidsledigheden, som målet lægger op til. 7 Bemærk, at der er kommet en ændret opgørelse af bruttoledigheden for dagpengemodtagere, som også har indflydelse på opgørelsen af langtidsledigheden 13

15 Mål 3: Langtidsledigheden skal begrænses dec-11 dec-12 dec-13 - måltal dec-14 - måltal Langtidsledige Initiativer for at understøtte jobcentrenes indsats: Rådet vil i dialogen sætte fokus på, at en tidlig indsats er vigtig for at forebygge langtidsledighed og risiko for tab af dagpenge. Rådet vil understøtte jobcentrenes indsats med viden om, hvordan personer og målgrupper, som har særlig risiko for at blive langtidsledige, kan identificeres tidligt. Rådet vil sætte særlig fokus på, hvordan det går med de dagpengemodtagere, som risikerer at tabe dagpengeretten. Der er mange redskaber, som kan indgå i arbejdet for at modvirke langtidsledighed. Rådet vil følge op på, hvordan for eksempel jobrotation, trainee-ordningen og andre redskaber anvendes, og drøfte anvendelsen med jobcentrene. Det er vigtigt at vide, hvad der virker. Rådet vil blandt andet på den årlige a-kassekonference understøtte, at samarbejdet mellem jobcentrene og a-kasserne styrkes. Vækst og etablering af nye arbejdspladser er en af forudsætningerne for at undgå langtidsledighed. Derfor prioriterer Rådet også på dette område et samspil med Vækstforum og andre relevante parter. Undersøgelser viser, at en indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte, i den enkeltes engagement og motivation, giver resultater. Rådet vil arbejde for, at beskæftigelsesindsatsen tager udgangspunkt i den enkelte ledige. 14

16 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Udfordringer og muligheder: Gennemsnitlige antal stillinger dagligt opslået i Jobnet. Opdelt på erhvervsgrupper. Nordjylland Antal - gennemsnit Sundhed, omsorg mv. Undervisning vejledning Pædagogisk, socialt mv Bygge og anlæg Jern, metal og auto Industriel produktion Kontor, administration mv Salg, indkøb og markedsføring Medie, kultur, turisme mv It og teleteknik Transport, post mv Hotel, restauration mv. Rengøring, ejendomsservice mv. Design, formgivning, grafisk Vagt, sikkerhed mv. Landbrug, skovbrug mv. Tekstil og beklædning Nærings- og nydelsesmiddel Træ, møbel, glas og keramik Akademisk arbejde Ledelse Elever Samarbejdet og dialogen med virksomhederne skal styrkes. Det er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Dette samarbejde har to sider. Jobcentrenes service over for virksomhederne skal styrkes og professionaliseres. Og virksomhederne skal stille sig til rådighed med viden, aktiverings- og uddannelsespladser med videre. Jobcentrene skal assistere virksomhederne, når de har brug for arbejdskraft. Det er en forudsætning for vækst, at virksomhederne kan få den arbejdskraft med de kompetencer, som de har brug for. Rekruttering sker via mange forskellige kanaler. Virksomhederne rekrutterer ofte via jobdatabaser. Jobnet er én af mange databaser. Rekruttering sker også i høj grad via netværk, og i perioder hvor manglen på arbejdskraft ikke er så udbredt, spiller netværk en stor rolle. Jobcentrene skal endvidere overveje at anvende jobformidling som redskab i forhold til ledige, som har særlige behov, og i forhold til jobområder, hvor arbejdsgiverne kan have vanskeligheder med at finde arbejdskraft. Et væsentligt element i forbindelse med rekruttering er, at jobcentrene véd, hvilke kompetencer virksomhederne har brug for nu og i de kommende år. Denne viden er et væsentligt input i vejledningen af de ledige og i planlægningen af aktiveringsindsatsen. Når virksomhederne involverer jobcentrene i rekruttering af arbejdskraft, har det også den konsekvens, at arbejdsmarkedet bliver mere gennemsigtigt. Det er gavnligt for virksomhederne, fordi de får en større gruppe at rekruttere fra. Og det er gavnligt for de jobsøgende, fordi de ledige job synliggøres. I gennemsnit var der i 2012 annonceret 688 job om dagen i Jobnet. Ovenstående figur viser jobbene opdelt på erhvervsgrupper. Der er stor forskel mellem erhvervsgrupperne. Bygge og anlæg gjorde mest brug af Jobnet i Blandt andet inden for social og omsorg, salg, indkøb og markedsføring samt akademisk arbejde var der også relativt mange job dagligt i Jobnet. Men der 15

17 er også en lang række erhvervsgrupper, hvor der stort set ikke er annoncering i Jobnet, for eksempel landbrug, skovbrug med videre. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne har også betydning for mulighederne for at finde aktiveringspladser til de ledige. I det seneste opgjorte år, var der arbejdssteder med mindst to ansatte, som havde ledige ansat i løntilskud eller i virksomhedspraktik. Det er kun 32,4 % af samtlige arbejdspladser med mindst to ansatte. Nedenstående figur viser, at der er stor forskel på hvilke brancher, som ansætter ledige med tilskud. Ikke overraskende er det den offentlige sektor, som ansætter flest personer med tilskud. Inden for den private sektor var det industri, hoteller og restauranter samt handel, der havde det største antal ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik. Relevante løntilskudsjob eller virksomhedspraktikker giver ledige praktisk erfaring, som kan være nyttig enten i den videre jobsøgning eller i den videre opkvalificering. Andel af virksomheder med over 2 ansatte, som har minimum 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik. Nordjylland. Rullende år 4. kvartal kvartal Andel Branche i alt Landbrug mv. Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vand og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Info og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel mv Videnservice Operationel service Offentlig administration mv Undervisning Sundhed og social Kultur og fritid Andre serviceydelser Selvom disse to figurer ikke viser noget om branchernes eller erhvervsgruppernes relative størrelse, giver de et indtryk af, at der er et potentiale både i forhold til at få synliggjort job, og i forhold til at finde virksomhedsrettede pladser til de ledige. Der er ingen tvivl om, at virksomhederne og jobcentrene gensidigt er vigtige samarbejdsparter for hinanden. Det er virksomhederne, som kan stille løntilskuds- og praktikpladser til rådighed for de ledige. De kan oprette voksenlærlingepladser. Det er virksomhederne, som kan fortælle jobcentret om, hvilke kvalifikationer de får brug for i fremtiden. Omvendt kan virksomhederne hente meget i samarbejdet med jobcentrene. De kan få assistance i forbindelse med opkvalificering af deres medarbejdere for eksempel gennem jobrotationsprojekter. Virksomhederne kan ved at oprette praktikpladser til erhvervsuddannelserne, være med til at sikre sig, at de også fremover kan få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for. Når jobcentret kender virksomhedernes aktuelle og fremtidige kvalifikationsbehov, kan de understøtte, at der på rette tidspunkt er arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer. Men virksomhederne har travle hverdage. Jobcentrenes kontakt med virksomhederne skal derfor være målrettet, kvalificeret og professionel. Jobcentrenes service skal bygge på viden om branchen og virksomheden. Der er mange instanser, som kontakter virksomhederne. Hvis det er 16

18 muligt, vil det være nyttigt, at der sker en koordinering mellem disse instanser, og at man trækker på hinandens viden. Nyttigt, fordi ressourcer anvendes bedre, og fordi virksomhederne får en bedre service. Forventningsafstemning er vigtig. Virksomheden skal være orienteret om hvilke kompetencer, de ledige, som for eksempel ansættes i et løntilskud, har. Når en virksomhed ansætter for eksempel en ledig med løntilskud, medfører det administrativt arbejde. Virksomheden skal være orienteret herom, og måske kan jobcentret assistere virksomheden med papirarbejdet. Der er ikke tvivl om, at en del af kontakten med virksomhederne med fordel kan foregå i samarbejde med erhvervschefer, erhvervsråd, uddannelsesinstitutioner - og måske revisorer. De kan tage jobcentrenes budskaber med ud til virksomhederne, og de ved meget om virksomhedernes rammevilkår, behov og planer. Også samarbejdet mellem virksomhederne og a- kasserne kan med fordel styrkes. Beskæftigelsesrådets og regionens mål for indsatsen i 2014: Afventer den konkrete formulering af ministerens mål Initiativer for at understøtte jobcentrenes indsats: Rådet vil sætte det højt på sin dagsorden, at jobcentrene skal understøtte virksomhederne, når der skal rekrutteres arbejdskraft og omvendt formidle til virksomhederne, at jobcentrene kan assistere dem. Rådet vil også opfordre de lokale beskæftigelsesråd til at styrke samarbejdet med brancheorganisationer og virksomheder. Rådet vil opfordre til, at jobcentrene udarbejder en strategi for virksomhedskontakten herunder at de formidler deres erfaringer med en virksomhedsstrategi til hinanden. Rådet vil blandt andet på møder og konferencer opfordre jobcentrene til at styrke samarbejdet med andre parter om virksomhedsindsatsen, for eksempel andre jobcentre, a-kasser, erhvervsråd, erhvervschefer og revisorer. Rådet vil invitere til en arbejdsgruppe, som kan drøfte rammer og indhold i et eventuelt samarbejde mellem forskellige parter, som har virksomhedskontakt. Det kan handle om fælles kompetenceudvikling, udveksling af viden med videre. Rådet vil gennem egne analyser og formidling af andres analyser understøtte jobcentrene med viden om arbejdsmarkedets behov. Rådet vil fortsat understøtte jobcentrene i forbindelse med etablering af blandt andet jobrotation og trainee-forløb. Rådet understøtter virksomhederne i forbindelse med varslinger af større afskedigelser. 17

19 Beskæftigelsesrådets øvrige indsatsområder Det er Rådets opgave at understøtte, at jobcentrenes indsats er effektiv og har en høj effekt til nytte for de ledige og sygemeldte borgere. Denne opgave løftes blandt andet ved at gå i dialog med såvel det politiske som det administrative niveau i kommunerne. Gennem denne dialog ønsker vi at understøtte, påvirke og udfordre de lokale beslutningstagere i beskæftigelsespolitikken. Jobcentrenes indsats understøttes med viden og udviklingsprojekter, så indsatsen kan styrkes. Der lægges vægt på, at jobcentrene samarbejder, fordi den lokale beskæftigelsespolitik ikke stopper ved kommunegrænsen. Derudover har Beskæftigelsesrådet fastlagt en strategi for, hvordan jobcentrenes rammer og muligheder for at gennemføre en indsats, som har en langsigtet effekt, kan understøttes: Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatserne Samspil mellem politikområderne, som er forudsætningen for vækst Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på hvad der virker i indsatsen Initiativer: 1: Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatsen Rådet ønsker konkret og praktisk at kunne understøtte og påvirke beskæftigelsesindsatsen regionalt og det i større grad, end hvad der har været muligt hidtil. Derfor vil Rådet arbejde for at få flere midler, som kan anvendes til at understøtte jobcentrenes indsats ved at sikre viden om hvad der virker, igangsætte metodeudviklingsprojekter, understøtte erfaringsudveksling på tværs af jobcentre mv. Rådet ønsker at styrke dialogen med Vækstforum og Regionsrådet med særlig fokus på, om de regionale EU-programmer også understøtter, at der etableres flere arbejdspladser. 2: Samspil mellem politikområder, som forudsætning for vækst og arbejdspladser Rådet vil afholde idé-seminarer med relevante parter fra det erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske område med det formål, at parternes samlede indsats bidrager til vækst og flere arbejdspladser. Rådet ønsker at gå ind i dialog med aktørerne på de andre politikområder, så man i fællesskab kan arbejde for en samlet plan for, hvad der skal satses på for at understøtte vækst i Nordjylland. Det vigtigt, at arbejdsstyrken har de nødvendige kompetencer. For at understøtte denne indsats vil Rådet styrke samarbejdet med VEU og med de øvrige nordjyske uddannelsesinstitutioner. Det vil blandt andet ske ved at afholde temamøde med de nordjyske uddannelsesinstitutioner for at drøfte fælles udfordringer og ved at understøtte et tværgående samarbejde. 3: Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på, hvad der virker i indsatsen Resultatbaseret ledelse handler om at understøtte jobcentrene med det formål at opnå de bedst mulige resultater. Rådet vil fortsat sætte fokus på resultatbaseret ledelse i dialogen med jobcentrene. Viden er forudsætningen for en indsats, der virker. Rådet vil fortsat arbejde for, at der er tilstrækkelig og relevant viden om, hvad der virker og understøtte, at denne viden spredes til kommuner og jobcentre. 18

20 Det kan betale sig for kommunen at investere i en indsats, som virker. Rådet vil forsat sætte dette højt på dagsordenen i dialogen med jobcentrene. 19

21 Kontraktforhold Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2014 og løber indtil 31. december Kontrakten er en gensidig aftale mellem beskæftigelsesministeren/direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det regionale Beskæftigelsesråd samt regionsdirektøren, om de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i regionen i Med kontrakten forpligter Det regionale Beskæftigelsesråd og regionsdirektøren sig til at fokusere indsatsen på de opstillede mål og prioriteringer, herunder følge op på om den konkrete indsats sikrer de nødvendige resultater ift. de opstillede mål og prioriteringer. Med kontrakten godkender Beskæftigelsesministeren/Arbejdsmarkedsstyrelsen de opstillede mål og prioriteringer. Det ansvar, som en kontraktpart påtager sig ved underskrivelsen af kontrakten, dækker alene det område, som kontraktparten er ansvarlig for efter gældende lovgivning. Det indebærer, at de kompetenceforhold, rettigheder og forpligtelser, der i Styringsloven er fastlagt for ministeren, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det regionale Beskæftigelsesråd og regionsdirektøren, er gældende. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, administrativt fastsatte regler og retningslinier, overenskomster mv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. De mål og resultatkrav, der er fastsat i denne kontrakt, kan genforhandles, hvis forudsætningerne enten fra regionalt eller centralt hold ændres væsentligt. Ministeren kan af egen drift ud fra en vurdering af behovet for en justering af beskæftigelsesindsatsen eller som følge af nye forpligtigelser vedr. indsatsen tage initiativ til ændring af kontrakten. 20

22

23 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NYBROGADE 16, 1. SAL 9000 AALBORG TLF: BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLANDS SEKRETARIAT NYBROGADE 16, 1. SAL 9000 AALBORG TLF: Læs mere om det nordjyske arbejdsmarked på: