Kvinder i ledelse og produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder i ledelse og produktivitet"

Transkript

1 Kvinder i ledelse og produktivitet Nicolai Kaarsen, Kraka 09/03/2015

2 Resumé I denne rapport undersøges udviklingen i andelen af kvindelige ledere samt sammenhængen mellem produktivitet og andelen af kvindelige ledere i et panel af danske virksomheder fra Konklusioner: Den gennemsnitlige andel af kvinder i ledelse i de private virksomheder, der indgår i denne undersøgelse, er steget fra ca. 11 pct. i 2000 til ca. 15 pct. i Dermed er der sket en ikke ubetydelig stigning i andelen af kvinder i ledelse, om end andelen stadig er lav i forhold til en situation, hvor der er lige mange mandlige og kvindelige ledere. Hvis virksomheder pålægges restriktioner i valg af sammensætning af ledelse og/eller bestyrelse, kan det føre til suboptimale valg. Derfor er effekten af at øge andelen af kvinder gennem brug af kønskvoter, ikke nødvendigvis den samme som hvis virksomheder af egen fri vilje øger andelen af kvinder. F.eks. finder et norsk studie, at effekten på virksomheders trivsel af at indføre kønskvoter for bestyrelser er negativ, idet virksomhederne vælger bestyrelsesmedlemmer med mindre erfaring. Analysen fra denne rapport tyder på, at virksomheder, der oplever en stigning i andelen af kvinder, i gennemsnit ikke oplever en ændring i produktiviteten målt ved output per ansat. Der er ikke nogen klar konklusion i faglitteraturen mht. sammenhængen mellem kønssammensætningen i ledelse og produktivitet. Anbefaling: Samlet set kan det ikke anbefales at indføre kvoter for kvinder i private ledelser med det formål at øge produktiviteten. Hvis man fra politisk side ønsker yderligere at øge andelen af kvinde i ledelse, kan man f.eks. arbejde for øget ligestilling i barsel, hvilket kan øge andelen af kvinder, der vælger en ledelsesrettet karriere. Kontakt Økonom, ph.d. Nicolai Kaarsen Tlf

3 Indhold 1 Introduktion Litteraturen om kvinder i ledelse og produktivitet Data Teori og empirisk specifikation Empiriske resultater Baseline regressioner Robusthed Appendiks - databeskrivelse Konstruktion af ledelsesvariable Deskriptiv statistik Referencer FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

4 1 Introduktion I Danmark og i en række andre europæiske lande har der igennem en række år verseret en debat, om hvorvidt andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse af virksomheder er for lav. Et vigtigt spørgsmål i denne debat er, om virksomheder, der har flere kvinder i ledelsen, har højere eller lavere produktivitet end andre virksomheder. 1 I denne analyse undersøges dette spørgsmål vha. registerdata fra Danmarks Statistik over perioden fra Konklusionen er, at der for virksomheder med under 250 ansatte ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet. For virksomheder med mere end 249 ansatte er der en positiv sammenhæng, men kun hvis man ser på den øverste ledelse. Resultatet er robust over for at tage højde for en række andre faktorer, såsom udviklingen i virksomhedens branche og uddannelsesniveauet i virksomheden. Men den positive sammenhæng forsvinder, hvis man indskrænker sig til at se på årene før finanskrisen dvs. fra Der er to databrud i den statistik, der bruges til at beregne andelen af kvinder i ledelse efter Disse databrud kan forårsage ændringer i registreringen af, hvem der er ledere, som ikke afspejler de egentlige ledelsesforhold. Store ændringer i antallet af ledere kan indikere, at der er datamæssige problemer. Hvis man udelukker observationer, hvor den pågældende virksomhed oplever store fluktuationer i antal ledere i perioden efter 2007, forsvinder den positivt signifikante sammenhæng mellem andelen af kvinder i topledelse og produktivitet for de store virksomheder. Dette tyder på, at sammenhængen er drevet af databrud. Den statistiske metode består i at følge virksomheder over tid og observere, hvad der sker med produktiviteten, når kønssammensætningen ændres. Når en virksomhed beslutter at ansætte flere eller færre kvindelige ledere, kan det skyldes andre forhold, som også påvirker produktiviteten. Derfor er der i analysen taget højde for en række faktorer som udviklingen på brancheniveau, størrelse og de ansattes uddannelsesniveau, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er udeladte variable. Derfor skal man være varsom med drage alt for håndfaste konklusioner mht. den kausale sammenhæng mellem kønssammensætning og produktivitet på baggrund af resultaterne i denne rapport. 1 Et interessant relateret spørgsmål er, hvorfor der er så relativt få kvinder i topledelse, se Smith et. al. (2013). 4

5 2 Litteraturen om kvinder i ledelse og produktivitet Den hidtidige forskning på feltet har ikke noget entydigt svar på, om flere kvinder i ledelse forbedrer virksomhedernes resultater. Således er der en del studier, der peger på at sammenhængen er positiv, mens andre finder at der ingen sammenhæng, jf. Tabel 1. De fleste undersøgelser bruger Tobins Q eller afkastningsgrad som mål for performance, hvorimod denne analyse bruger værditilvækst dvs. omsætning fratrukket forbrug i produktionen. I Smith et. al. (2006) anvendes bl.a. værditilvækst i forhold til omsætning, og det er således det studie, som minder mest om denne analyse. 2 Studiet omfatter 2500 danske virksomheder fra og bruger tre forskellige strategier til at identificere effekten af kønssammensætning på værditilvækst: Pooled OLS, pooled IV (instrumentet er det gennemsnitlige uddannelsesniveau for de mandlige lederes koner) og fixed effects. De to førstnævnte metoder giver en positiv sammenhæng, ved den sidstnævnte er sammenhængen tæt på nul og insignifikant. Forfatterne bemærker, at der formentlig er problemer med for lidt variation i den forklarende variabel i tilfældet med fixed effects, hvilket resulterer i større usikkerhed på estimatet. Derfor konkluderer de, at resultaterne alt i alt tyder på en positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet. 2 I afsnit 4 redegøres for, hvorfor der anvendes værditilvækst. 5

6 Tabel 1: Oversigt over forskning der undersøger sammenhængen mellem kvinder i ledelse og virksomheders performance Studie Schrader et al (1997) Du Rietz og Henrekson (2000) Carter et al (2003) Krishnan og Park (2005) Sample 200 amerikanske virksomheder i 1992 Ca svenske virksomheder 638 amerikanske virksomheder fra Fortune 1000 listen i amerikanske virksomheder fra Fortune 1000 listen i Forklarende variabel Performancemål Metode Effekt Andel kvinder i ledelse hhv. topledelse Dummy for om den øverste leder er mand eller kvinde Andel kvinder i ledelse samt dummy for om der er mindst en kvinde i ledelse Dummy for om der er mindst en kvinde i topledelse Afkastningsgrad Dummier for om hhv. salg, profit, antal ansatte og ordrer er steget inden for det sidste år Tobins Q og afkastningsgrad OLS Logistisk regression Matching (tværsnit) Positivt for andel kvinder i ledelse, ingen effekt for andel kvinder i topledelse. Negativ for salg, ingen effekt for de andre variable Positiv Afkastningsgrad OLS Positiv Wolfers (2006) amerikanske virksomheder fra Dummy for om CEO er kvinde Mål for om afkastet på aktier er større end markedsafkastet OLS Ingen Smith et. al. (2006) danske virksomheder fra Pct. kvinder i ledelse Værditilvækst som andel af omsætning m. fl. pooled IV, pooled OLS og FE Tværsnit og IV: Positiv, FE: Ingen Egen indsamling af data fra de pågældende studier. I oversigten er kun medtaget studier, der er udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter. 6

7 Der er også en litteratur, der undersøger effekten af ændringer i kønssammensætningen af bestyrelser på virksomhedsperformance. Denne effekt kan selvsagt være forskellig fra effekten af ændringer kønssammensætningen i den daglige ledelse. Dog bør Ahern og Dittmar (2012) nævnes, idet de finder, at effekten af at benytte kvoter til at øge andelen af kvinder ikke nødvendigvis er det samme som effekten af, at virksomheder af egen fri vilje øger andelen af kvinder. I studiet udnyttes, at Norge i 2006 indførte kvoter for kvinder i bestyrelserne til på forskellig vis at identificere en kausal effekt. Ahern og Dittmar (2012) sammenligner virksomheder, der i forvejen havde mange kvinder i bestyrelsen med virksomheder, og som derfor ikke blev berørt af lovændringen, med dem, som slet ingen havde, og derfor var forpligtet til at forøge andelen af kvinder. De finder at virksomheder, der er berørt af kvoter, har ansat kvinder, der har mindre erfaring end gennemsnittet af bestyrelsesmedlemmer, hvilket har haft en negativ påvirkning på performance målt ved Tobins Q. 3 Data For at undersøge sammenhængen mellem kønssammensætningen i ledelse og produktivitet sammensættes en database ud fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik. Produktivitet måles som værditilvækst per arbejder. Denne variabel konstrueres vha. regnskabsdata. Den forklarende variabel er andelen af kvinder i ledelsen. Der anvendes to ledelsesbegreber, et der omfatter den øverste ledelse og et der dækker ledelse generelt. Den øverste ledelse omfatter f.eks. administrerende direktører og anden ledelse af tværgående funktioner. Den brede definition omfatter topledelse og derudover ledelse af specialområder, som f.eks. personaleledelse, ledelse af produktionen eller ledelse af salg og marketing. Appendikset beskriver konstruktionen af begge variable i nærmere detaljer. I analysen indgår de virksomheder, der har data for både topledelse og værditilvækst i minimum to af årene fra Dermed er samplet ikke et repræsentativt udvalg af alle danske virksomheder. Manglende regnskabsdata er særlig udbredt blandt mindre virksomheder, hvilket f.eks. kan skyldes, at mange små virksomheder har begrænset regnskabspligt over for skat. 3 Virksomheder, der kun har data for et enkelt år, frasorteres, fordi analysen benytter fixed effects og derfor baserer sig på ændringer i kønssammensætning og produktivitet over tid for den enkelte virksomhed. 7

8 Andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret, er steget jævnt fra omkring 11 pct. til omkring 15 pct. fra , jf. Figur 1. I perioden før 2007 er antallet af virksomheder i samplet svagt stigende, hvorefter der i 2008 sker et hop på omkring Det skyldes, at Danmarks Statistik har ændret på metoden til indsamlingen af statistikken for jobfunktioner, der benyttes til at beregne andelen af kvinder i ledelse. Dermed falder antallet af virksomheder med manglende observationer. Fra 2008 til 2009 er der yderligere et databrud, idet Danmarks Statistik ændrer på klassificeringssystemet til jobfunktioner (de såkaldte DISCOkoder). Derfor er der usikkerhed omkring beregningen af ændringen i andelen af kvinder i ledelse i årene fra 2007 til Andelen af kvinder i topledelse ligger konstant på ca. 8 pct. fra 1999 til 2007, derefter sker der en stigning på 4 pct. point fra 2007 til 2010, jf. Figur 2. Dermed har stigningen været mindre jævn, end det er tilfældet med den brede definition. Grundet de ovennævnte databrud skal udviklingen efter 2007 igen fortolkes med varsomhed. For at undersøge om de mange nytilkomne virksomheder kan tænkes at påvirke udviklingen i andelen af kvinder i ledelse, kan man se på et balanceret panel af virksomheder altså de virksomheder, der har data for alle år. Dette giver kvalitativt set nogenlunde det samme billede for begge serier, jf. Figur 3. Hvis man benytter den brede definition er der en jævn stigning fra omkring 11½ pct. i 1999 til omkring 14 pct. i Hvis man kun ser på topledere, er udviklingen jævn på ca. 7 pct. frem mod 2007, hvorefter den stiger til knap 10 pct. i Det kan dog ikke udelukkes, at databruddet har medført ændringer i rapporteringen af jobfunktioner inden for de virksomheder som indgår i det balancerede panel. Derfor skal stigningen fortolkes med varsomhed. 4 I analysen nedenfor undersøges det om resultaterne er robuste overfor at udelukke årene fra det første databrud i 2007 og fremefter. 8

9 Figur 1: Andel kvinder i ledelse, bredt defineret og antal virksomheder med data, Andel kvinder 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Antal virksomheder Andel kvinder i ledelse Antal virksomheder med data (højre akse) Opgjort d. 1. november i det pågældende år. Figur 2: Andel kvinder i topledelse og antal virksomheder med data, Andel kvinder 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Antal virksomheder mean Antal virksomheder med data (højre akse) Opgjort d. 1. november i det pågældende år. 9

10 Figur 3: Andel kvinder i topledelse og ledelse, balanceret panel, % 14% 12% Andel kvinder 10% 8% 6% 4% 2% 0% Andel kvinder i topledelse Andel kvinder i ledelse, bred definition Opgjort d. 1. november i det pågældende år. I deres analyse af sammenhængen mellem virksomhedsperformance og kønssammensætningen på tværs af større danske virksomheder fra påpeger Smith et. al. (2006), at der ikke er nok variation i andelen af kvinder i ledelse over tid til at man kan udføre en fixed effects analyse. 5 Problemet er, at hvis der er meget få virksomheder, der har kvinder i ledelsen, er der kun lidt variation i den forklarende variabel, hvilket betyder høje standardfejl på estimaterne. I en fixed-effects analyse er den forklarende variabel effektivt set ændringer i andelen af kvinder. I appendikset undersøges, hvor meget variation der er i ændringen i andelen af kvinder. Resultaterne tyder på, at der er tilstrækkelig med variation til at udføre analysen. 4 Teori og empirisk specifikation Givet fravær af markedsfejl vil virksomheder, der træffer profitmaksimerende valg, også maksimere den samlede velfærd. Under disse antagelser vil en virksomhed, som ansætter en inefficient og dyr leder, producere mindre effektivt end gennemsnittet. Dermed vil virk- 5 Smith et. al. (2006) skriver på side 578: For variables with a small variation, the estimates are imprecise (has a large variation) and therefore results tend to become insignificant due to small variation across time. The key variable in this study, the proportion of women in management, suffers from this problem. 10

11 somheden tabe markedsandele og i sidste ende lukke. I en sådan verden sørger markedskræfterne i øvrigt for, at virksomheden altid sammensætter den ledelse, der maksimerer samfundets velfærd. I den virkelige verden kan der imidlertid eksistere en række imperfektioner, som betyder at virksomheder træffer suboptimale valg. På et marked, der er kendetegnet ved monopol eller monopolistisk konkurrence, er der f.eks. rum til, at virksomhederne vælger at ansætte ineffektive ledere. Samtidig er markedsløsningen som hovedregel ikke velfærdsoptimerende. Hvis virksomheder f.eks. på grund af fordomme vælger ikke at ansætte kvinder i ledelsen, kan det betyde dårligere performance, idet potentielt dygtige ledere udelukkes fra rekrutteringspuljen (Shrader et al (1997)). Denne misallokering af ressourcer vil være skadeligt for samfundets velfærd. I denne analyse benyttes værditilvækst per arbejder som performancemål. Dermed adskiller analysen sig fra de fleste andre studier i litteraturgennemgangen i forrige sektion. Værditilvækst afspejler i højere grad end f.eks. omsætning, afkastningsgrad og overskud de samfundsmæssige gevinster ved en ændret kønssammensætning. 6 For at undersøge effekten af kvinder i ledelse på produktivitet benyttes en fixed-effect regression af typen: ln ( ), = + + _, + _, +, +,, hvor er værditilvækst per arbejder, _ er andelen af kvinder i topledelsen og _ er andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret. Kontrolvariablene er f.eks. virksomhedens størrelse, medarbejdernes og ledelsens uddannelse og andelen af ansatte, der er kvinder. I alle regressioner indgår en såkaldt fixed effect på virksomhedsniveau og på årstal. Det betyder i praksis, at sammenhængen mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet findes ved at se på forskelle i ændringer over tid på tværs af virksomheder. Hvis virksomhed A oplever en stigning i andelen af kvinder i ledelse og virksomhed B ikke gør og virksomhed A samtidig oplever en større produktivitetsstigning end B, vil det trække i retning af et positivt estimat af koefficienten på andelen af kvinder i ledelse. Værditilvæksten beregnes ved at benytte regnskabsdata fra slutningen af det pågældende år. Data for uddannelse er fra 1. januar det pågældende år, mens data for antal arbejdere og ledelse er fra 1. november det forrige år. Dermed er data for de forklarende variable (variable, der omhandler medarbejdere og ledelse) målt før data for den afhængige variabel 6 F.eks. udgør skatter og afgifter forvridninger som betyder at den markedsløsningen afviger fra den samfundsøkonomisk optimale. 11

12 (værditilvækst per arbejder). Det har den fordel, at det formindsker problemer med kausalitet, idet det er usandsynligt, at en ændring i produktivitet påvirker ledelses- og ansættelsessammensætningen det forrige år. Dog kan det godt forekomme at en tredje variabel, som ikke er inkluderet i analysen, kan påvirke både produktivitet og ansættelsesforhold. Som altid gælder det, at man ikke kan udlede årsagssammenhænge på baggrund af en observeret korrelation. Værditilvækst er beregnet i løbende priser. Ideelt set bør den beregnes i faste priser, men her er data en begrænsning der er indsamles ikke prisdata på virksomhedsniveau. Idet der tages logaritmen til værditilvækst og der indgår årsdummier og branche-år-fixed effects vil generelle prisændringer på branche- og samfundsniveau ikke have nogen effekt på estimaterne. Men hvis priserne udvikler sig forskelligt fra virksomhed til virksomhed inden for de enkelte brancher, vil ændringer i værditilvækst ikke nødvendigvis afspejle produktivitetsændringer. Der er stor forskel på, hvordan man leder en virksomhed på ansatte, og hvordan man leder en større virksomhed på hundrede eller tusindvis af ansatte. Desuden har store virksomheder ofte en mere grundig og professionaliseret rekrutteringsstrategi end små virksomheder. Det kan skabe forskelle i, hvordan en stigning i kvindeandelen påvirker produktivitet, hvorfor virksomhederne i denne analyse opdeles efter størrelse. Der benyttes Danmarks Statistiks definition, hvor mikrovirksomheder har under 10 ansatte, små har ansatte, mellemstore har ansatte og store har 250 ansatte eller derover. Mikrovirksomhederne på under 10 ansatte er ikke inkluderet i analysen, primært fordi det kun er en lille andel, der har de nødvendige data. Resultaterne for mikrovirksomhederne er i øvrigt, at der for ingen af regressionerne i denne analyse er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet. 5 Empiriske resultater 5.1 Baseline regressioner I analysen, hvor der ikke medtages kontrolvariable, er der i alle regressioner på nær én ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet, jf. Tabel 2. Hvis man ser på store virksomheder og bruger ledelsesbegrebet, der kun omfatter den øverste ledelse, er koefficienten på andelen af kvinder i ledelse positiv signifikant. 12

13 Koefficienten er på 0,067 dvs. hvis andelen af kvinder i den øverste ledelse går fra 0 til 100 pct. stiger værditilvæksten med ca. 6,7 pct. Den gennemsnitlige store virksomhed har ca. 5 topledere, dvs. en stigning fra 0 til 1 svarer i gennemsnit til at gå fra at have 5 mandlige til at have 5 kvindelige ledere. Den gennemsnitlige store virksomhed har en værditilvækst per arbejder på kr., og her vil stigningen være på kr. En produktivitetsstigning på 6,7 pct. svarende til kr. er en betragtelig stigning, men en udskiftning af 5 topledere er på den anden side også et betydelig ændring af ledelsessammensætningen. Set i dette lys fremstår produktivitetsstigningen mere moderat. Tabel 2: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, baseline regressioner, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0119-0,0173-0,0186-0,0184 0, ,0670** (0,0092) (0,0131) (0,0145) (0,0186) (0,0409) (0,0337) Observationer R 2 0,154 0,149 0,271 0,291 0,293 0,317 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Alle regressioner inkluderer fixed effects på virksomhedsniveau og årsdummier. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Som omtalt foroven kan sammenhængen mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet skyldes andre forhold, der både bestemmer produktivitet og kønssammensætningen i ledelse og således skaber en observeret korrelation mellem de to variable. Derfor kontrolleres i tabel 3 for en række variable. Uddannelse bliver ofte anset som en vigtig bestemmende faktor for produktivitet, hvorfor andelen af ansatte, der er hhv. faglærte eller har en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse indgår i analysen (hhv. faglaert_andel, KVU_andel, MVU_andel og LVU_andel). 7 På virksomhedsniveau er størrelse ofte positivt korreleret med performance, derfor kontrolleres der for antallet af ansatte (log_antalansatte). Det kan tænkes, at virksomheder, der har mange kvindelige ansatte også mange kvindelige ansatte, hvorfor andelen af kvindelige ansatte indgår (kvindeandel_ansatte). Til slut kan det tænkes, at nogle brancher har 7 Se f.eks. Card (2005) for en oversigt og litteraturen om sammenhængen mellem produktivitet og uddannelse på individniveau. 13

14 oplevet større produktivitetsstigninger end andre i den betragtede periode. For at fjerne branchespecifik variation over tid kontrolleres der for branche-år fixed effects. Inklusionen af disse kontrolvariable ændrer stort set ikke ved konklusionerne fra sidste tabel: Der er en positiv effekt af at øge andelen af kvinde i ledelse, hvis man ser på de store virksomheder og benytter den snævre definition af topledelse. Til gengæld er der nu i samplet af små virksomheder en negativ signifikant effekt af kvinder i ledelsen, hvis man anvender den snævre definition. Effekten er dog numerisk set lille og kun signifikant på 10 pct,-niveau. Tabel 3: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, med kontroller og branche-år fixed effects, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0, * -0, ,0202 0, ** (0,0091) (0,0130) (0,0141) (0,0180) (0,0384) (0,0316) LVU_andel 0,287*** 0,251*** 0,775*** 0,959*** 1,280*** 1,061*** (0,0414) (0,0496) (0,0921) (0,1080) (0,2150) (0,2580) MVU_andel 0,162*** 0,216*** 0,184*** 0,220*** 0,911*** 0,925*** (0,0329) (0,0398) (0,0714) (0,0842) (0,1730) (0,2060) KVU_andel 0,181*** 0,211*** 0,524*** 0,400*** 0,595** 0,0437 (0,0380) (0,0459) (0,0961) (0,1160) (0,2930) (0,3490) faglaert_andel 0,224*** 0,225*** 0,424*** 0,581*** 1,371*** 1,250*** (0,0185) (0,0220) (0,0479) (0,0561) (0,1450) (0,1630) log_antalansatte -0,186*** -0,182*** -0,210*** -0,179*** -0,210*** -0,189*** (0,0042) (0,0052) (0,0064) (0,0077) (0,0140) (0,0168) kvindeandel_ansatte 0,0793*** 0,116*** 0,112** 0,211*** -0,0991-0,245 (0,0205) (0,0250) (0,0470) (0,0559) (0,1290) (0,1530) Observationer R 2 0,192 0,186 0,339 0,353 0,421 0,436 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt ved værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Alle regressioner inkluderer fixed effects på virksomhedsniveau og branche-år fixed effects. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. 14

15 5.2 Robusthed Som beskrevet ovenfor, er der to databrud efter 2007 i de jobfunktionskoder, der benyttes til at beregne andelen af kvinder i ledelse. Samtidig har finanskrisen fra 2008 og frem betydet betragtelige ændringer i ansættelses- og produktionsforhold for mange virksomheder. Man kan argumentere for, at udviklingen under kriseårene afspejler særlige konjunkturmæssige forhold og således ikke bør inkluderes i en analyse af langsigtede produktivitetseffekter. På den anden side er det også interessant at få belyst, om kvindelige ledere har en betydning for krisens negative konsekvenser. Hvis man kun benytter data fra før 2008 forsvinder den positive effekt i samplet af store virksomheder, jf. sidste søjle i Tabel 4. Samtidig er effekten i samplet af små virksomheder for den øverste definition af ledelse mere negativ end i tabel 2 og signifikant på et 5 pct.- niveau. Hvis man ser på perioden efter krisen, er der en positiv og signifikant sammenhæng mellem andelen af kvinder i øverste ledelse og produktivitet i det store sample, jf. Tabel 5. Koefficienten på andelen af kvinder i ledelse er nu positiv signifikant i 4 ud af 6 specifikationer. Det tyder på, at den positive sammenhæng i det store sample og i perioden fra er drevet af udviklingen efter Når udviklingen efter 2008 er anderledes, kan det som sagt både skyldes krisen og de to førnævnte databrud. Tabel 4: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, før krisen, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0, ,0439** -0,0204-0,0338-0,0384 0,0193 (0,0122) (0,0205) (0,0174) (0,0250) (0,0458) (0,0403) Observationer R 2 0,273 0,261 0,429 0,437 0,453 0,479 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. 15

16 Tabel 5: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, efter krisen, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0576*** 0,0132 0,0468 0,0763** 0,157** 0,139** (0,0194) (0,0232) (0,0295) (0,0346) (0,0790) (0,0591) Observationer R 2 0,073 0,075 0,092 0,101 0,194 0,219 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Et af problemerne ved de to databrud er, at de kan betyde ændringer i registreringen af, hvem der er ledere, som ikke afspejler egentlige ændringer i ledelsen. Store ændringer i antallet af ledere inden for en kort årrække kan være en indikator for sådanne datamæssige problemer. En måde at undersøge om disse ændringer er afgørende for resultaterne er at frasortere virksomheder, der har haft store fluktuationer i antallet af ledere efter Hvis man udelukker observationer efter 2008, hvor summen af de numeriske værdier af ændringer i antallet af ledere for den pågældende virksomhed overstiger 5, bliver de fleste af resultaterne insignifikante, jf. Tabel 6. 8 For store virksomheder og topledelsesbegrebet udelukker dette 387 ud af 1431 observationer i perioden fra Hvis man benytter samme metode på perioden fra ville man udelukke 36 observationer ud af Omfanget af fluktuationer i antal ledere er altså steget ret voldsomt efter 2008, og det har betydning for regressionsresultaterne. Ændringerne i antallet af topledere er i gennemsnit positiv, så det tyder ikke på, at de skyldes fyringer foranlediget af krisen. Det indikerer, at den positive sammenhæng mellem andelen af kvinder i topledelse og produktivitet fra tabel 3 og 4 skyldes de ovennævnte databrud. 8 Resultaterne er nogenlunde de samme, hvis man udelukker virksomheder, hvor summen af de numeriske værdier af ændringer i antal ledere i hele perioden fra overstiger 5. 16

17 Tabel 6: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, udelukkelse af observationer med store ændringer i antal ledere efter 2008, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0, * 0, ,0284 0,0217 0,051 (0,0092) (0,0131) (0,0145) (0,0184) (0,0398) (0,0319) Observationer R 2 0,195 0,187 0,358 0,362 0,476 0,477 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Hvis kvindelige ledere i gennemsnit er mere veluddannede end mandlige, og veluddannede ledere er mere effektive, kan der opstå en positiv sammenhæng mellem andelen af kvindelige ledere og produktivitet, som afspejler en mere veluddannet ledelse og ikke kønssammensætning. For at undersøge om dette er tilfældet tilføjes en række variable, der måler uddannelsesniveauet i ledelsen. Det ændrer ikke afgørende ved konklusionerne fra det tidligere afsnit, jf. Tabel 7. 17

18 Tabel 7: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, inklusiv kontroller for ledelsens uddannelsesniveau, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0065-0,0252* -0, ,0222 0,0422 0,0764** (0,0091) (0,0130) (0,0141) (0,0181) (0,0386) (0,0319) lvuandel_ledelse -0,0476*** -0,0335** -0,0161-0,0286* -0,0295-0,00387 (0,0137) (0,0158) (0,0190) (0,0169) (0,0509) (0,0317) mvuandel_ledelse -0,0409*** -0,0373*** 0, ,0137-0,0832* -0,0202 (0,0108) (0,0131) (0,0158) (0,0151) (0,0448) (0,0301) kvuandel_ledelse -0,0380*** -0, ,018-0,0016-0,085 0, (0,0134) (0,0174) (0,0208) (0,0231) (0,0610) (0,0492) faglaertandel_ledelse -0,0367*** -0,0108-0,0157-0,0162-0,113*** 0,0287 (0,0085) (0,0109) (0,0139) (0,0146) (0,0418) (0,0320) Observationer R 2 0,19 0,19 0,34 0,35 0,42 0,44 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.- niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Det er ikke alle typer virksomheder, hvor værditilvækst, som den er opgivet i regnskaberne, afspejler produktivitet. En stigning i værditilvæksten i et holdingselskab kan både skyldes højere værdiskabelse, men også skyldes at værdier er blevet flyttet fra andre selskaber af skattemæssige årsager. Derfor kan man argumentere for, at de bør udelukkes fra analysen. Hvis man udelukker holdingselskaber ændrer det stort set ikke ved resultaterne, jf. Tabel 8. 18

19 Tabel 8: FE regression af produktivitet på andelen af kvinder i ledelse, uden holdingselskaber, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0097-0,019-0, ,0178 0,0548 0,0801*** (0,0090) (0,0129) (0,0140) (0,0179) (0,0362) (0,0296) Observationer R 2 0,192 0,187 0,338 0,353 0,448 0,46 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Hvis det er diversitet i ledelsen og ikke kvinder i sig selv, som er afgørende for produktivitet, vil man forvente, at en højere andel af kvinder har en positiv effekt, indtil et vist mætningspunkt er nået (f.eks. 50 pct.). Hvis kvindeandelen stiger ud over dette punkt falder diversiteten og dermed produktiviteten. For at teste dette kan man inkludere et kvadreret led af andelen af kvinder i ledelse. Det tyder imidlertid ikke på at diversitet spiller en vigtig rolle, idet det kvadrerede led er insignifikant i alle regressioner, jf. Tabel 9. For at identificere en eventuel ikke-lineær effekt kræver det dog, at der er en tilstrækkelig med observationer, hvor kvindeandelen er høj. Andelen af observationer med en kvindeandel på over 50 pct. er 7,9 pct. for den brede definition og 4,5 pct. for topledelse dvs. ret lav i begge tilfælde. Derfor skal man være varsom med at tillægge resultaterne i tabel 9 for meget vægt. Tabel 9: Andelen af kvinder i ledelse og produktivitet, kønsdiversitet i ledelsen, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0249-0,0601-0,0636-0,0217 0,0422-0,0163 (0,0343) (0,0701) (0,0389) (0,0821) (0,0882) (0,0971) Andel kvinder i ledelsen^2 0,0377 0,0856 0,0206-0,0586 0,0676 0,154 Observationer R 2 0,197 0,2 0,362 0,367 0,449 0,503 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. 19

20 6 Appendiks - databeskrivelse 6.1 Konstruktion af ledelsesvariable Identifikationen af ledere er baseret på RAS-statistikkens DISCO-koder, der angiver arbejdsfunktioner. Der anvendes to begreber en bred definition af ledelse og en definition, der kun omfatter den øverste ledelse. Definitionen af det første begreb følger Danmarks Statistiks definition og inkluderer således alle DISCO-koder, der starter med 1. Dog er ledere i offentlige organisationer, interesseorganisationer, humanitære organisationer mv. udelukket. Tabel A1 Opbygningen af DISCO leder koder til og med Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 11 Lovgivningsarbejde og ledelse i off. Administration og interesseorganisationer 12 Øverste ledelse i virksomheden 13 Ledelse af virksomheder med færre end 10 beskæftigede 111 Lovgivningsarbejde og 121 Ledelse af virksomheden som helhed 122 Ledelse af specialområder i store/mellemstore virksomheder, ledelse af hovedaktivitet overordnet administration af lovgivning 112 Overordnet offentlig ledelse 114 Overordnet ledelse af interesseorganisationer/humanitære organisationer efter Ledelse af specialområder i store/mellemstore virksomheder 123 Ledelse af hovedaktiviteten Danmarks Statistiks registerdata og variabelbeskrivelse (http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/times/undervisningsministerietsstatistikberedskab/p4ras/disco-ras-kode.aspx). 20

21 Udvælgelsen af ledelsesrelevante DISCO-koder til og med 2009 er illustreret i tabel A1. DISCO-koder, der dækker det brede ledelsesbegreb, er markeret med orange eller grøn. DISCO-koder, der dækker det snævre ledelsesbegreb, er markeret med orange. I november 2010 overgik Danmarks Statistik til det nye DISCO-08 system for kodning af jobfunktioner. Sammenhængen mellem de nye DISCO-koder og ledelses-begreberne er illustreret i tabel A2. Tabel A2 Opbygningen af DISCO leder koder efter Ledelsesarbejde 11 Øverste ledelse i lovgivende myndigheder, virksomheder og organisationer 111 Lovgivende myndigheder, off. Virksomheder og organisationer 12 Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede funktioner 13 Ledelse af hovedaktiviteten inden for produktions- og servicevirksomhed 112 Virksomhedsledelse 14 Ledelse af hovedaktiviteten inden for hotel og restauration, detail- og engroshandel og andre serviceområder Danmarks Statistiks registerdata og variabelbeskrivelse (http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/times/undervisningsministeriets-statistikberedskab/p4ras/disco-ras-kode.aspx). 6.2 Variation i andelen af ledelse Ud af de ca virksomheder, der indgår i denne analyse, er der virksomheder, svarende til godt 30 pct., der oplever mindst én ændring i andelen af kvinder i ledelse bredt defineret i perioden fra , jf. Tabel A3. Hvad angår topledelse er tallet lidt mindre end halvt så stort. Hvis man ser på den brede definition af ledelse er det knap 17 pct. af alle observationer, der indbefatter en ændring ift. forrige observation. Hvad angår topledelse er tallet godt 5 pct. Numerisk set ligger den gennemsnitlige ændring i andelen på ca. 20 pct. for den brede definition og 40 pct. for topledelse. 21

22 Det tyder altså på, at der er en del variation i andelen af kvinder i ledelse over tid, især hvis man benytter den brede definition af ledelse. Der er således ikke i vores analyse grund til forvente, at der ikke skulle være tilstrækkelig variation i den forklarende variabel til en fixed-effect estimation. Tabel A3: Variation i andelen af kvinder, Ledelse, bred def Topledelse Observationer i alt Antal stigninger Antal fald Gennemsnitlig stigning i andel 0,22 0,42 Gennemsnitlig fald i andel -0,24-0,41 Virksomheder i alt Virksomheder med mindst 1 ændring Se dataappendiks for definitioner af variable. 6.3 Deskriptiv statistik Tabel A4: Gennemsnit og standardafvigelse for andelen af kvinder i ledelse og værditilvækst, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen log_vt_perarbejder VT_per_arbejder (1.000 kr.) Gnst. 0,13 0,08 0,15 0,08 0,17 0,09 Std.af. 0,27 0,24 0,25 0,23 0,20 0,22 Gnst. 6,22 6,24 6,30 6,31 6,39 6,40 Std.af. 0,63 0,60 0,66 0,63 0,75 0,71 Gnst Std.af Observationer Værditilvækst er opgjort i løbende priser og kr. Pga. enkelte observationer med høje værdier er standardafvigelsen på værditilvækst per arbejder høj, navnlig for små virksomheder. Resultaterne er robuste overfor at udelukke observationer med høj værditilvækst. 22

23 7 Referencer Du Ritz, A. og Henrekson, M. (2000). Testing the Female Underperformance Hypothesis. Small Business Economics 14. Carter, D., Simkins, B. og Simpson, W. (2003). Corporate Governance, Board Diversity, and Firm Value. The Financial Review 38. Card, D. (1999). The causal effect of education on earnings. Handbook of Labor Economics, chapter 30. Krishnan, H. og Park, D. (2005). A few good women on top management teams, Journal of Business Research 58. Shrader, C., Blackburn, V. og Iles, P. (1997). Women in Management and Firm Financial Performance: An Exploratory Study. Journal of Managerial Issues 9 (3). Smith, N., Smith, V. og Verner, M. (2006). Do women in top management affect firm performance? A panel study of 2,500 Danish firms International Journal of Productivity and Performance Management 55 (7). Smith, N., Smith, V. og Verner, M. (2013). Why are so few females promoted into CEO and vice president positions? Danish empirical evidence, Industrial and labor relations review 66 (381). Wolfers, J. (2006). Diagnosing Discrimination: Stock returns and CEO gender. Journal of the European Economic Association 4(2-3). 23

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Til gavn for bundlinjen: Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders bundlinje?

Til gavn for bundlinjen: Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders bundlinje? ISBN 87-788-04-1 (print) ISBN 87-788-043-X (online) WORKING PAPER 05-5 Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith and Mette Verner Til gavn for bundlinjen: Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014 Udlån under krisen Sammenhæng med indlånsunderskud og solvensbuffer 6--4 Indledning Sigtet i dette notat er at uddrage information om, hvad pengeinstitutternes indlånsunderskud og solvensbuffer på toppen

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen 18. maj 2009 6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen Erhvervskonjunkturer. Virksomhedernes forventning til antal ansatte og omsætning er stadigt dalende hos virksomhederne i Region Midtjylland.

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen 10 sæt anbefalinger vedr. God Selskabsledelse i Offentlige Virksomheder Årets konference for Offentlige Bestyrelser 2. Oktober 2014 Radisson Blue Scandinavia Waldemar Schmidt International businessman

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere