Kvinder i ledelse og produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder i ledelse og produktivitet"

Transkript

1 Kvinder i ledelse og produktivitet Nicolai Kaarsen, Kraka 09/03/2015

2 Resumé I denne rapport undersøges udviklingen i andelen af kvindelige ledere samt sammenhængen mellem produktivitet og andelen af kvindelige ledere i et panel af danske virksomheder fra Konklusioner: Den gennemsnitlige andel af kvinder i ledelse i de private virksomheder, der indgår i denne undersøgelse, er steget fra ca. 11 pct. i 2000 til ca. 15 pct. i Dermed er der sket en ikke ubetydelig stigning i andelen af kvinder i ledelse, om end andelen stadig er lav i forhold til en situation, hvor der er lige mange mandlige og kvindelige ledere. Hvis virksomheder pålægges restriktioner i valg af sammensætning af ledelse og/eller bestyrelse, kan det føre til suboptimale valg. Derfor er effekten af at øge andelen af kvinder gennem brug af kønskvoter, ikke nødvendigvis den samme som hvis virksomheder af egen fri vilje øger andelen af kvinder. F.eks. finder et norsk studie, at effekten på virksomheders trivsel af at indføre kønskvoter for bestyrelser er negativ, idet virksomhederne vælger bestyrelsesmedlemmer med mindre erfaring. Analysen fra denne rapport tyder på, at virksomheder, der oplever en stigning i andelen af kvinder, i gennemsnit ikke oplever en ændring i produktiviteten målt ved output per ansat. Der er ikke nogen klar konklusion i faglitteraturen mht. sammenhængen mellem kønssammensætningen i ledelse og produktivitet. Anbefaling: Samlet set kan det ikke anbefales at indføre kvoter for kvinder i private ledelser med det formål at øge produktiviteten. Hvis man fra politisk side ønsker yderligere at øge andelen af kvinde i ledelse, kan man f.eks. arbejde for øget ligestilling i barsel, hvilket kan øge andelen af kvinder, der vælger en ledelsesrettet karriere. Kontakt Økonom, ph.d. Nicolai Kaarsen Tlf nk@kraka.org 2

3 Indhold 1 Introduktion Litteraturen om kvinder i ledelse og produktivitet Data Teori og empirisk specifikation Empiriske resultater Baseline regressioner Robusthed Appendiks - databeskrivelse Konstruktion af ledelsesvariable Deskriptiv statistik Referencer FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

4 1 Introduktion I Danmark og i en række andre europæiske lande har der igennem en række år verseret en debat, om hvorvidt andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse af virksomheder er for lav. Et vigtigt spørgsmål i denne debat er, om virksomheder, der har flere kvinder i ledelsen, har højere eller lavere produktivitet end andre virksomheder. 1 I denne analyse undersøges dette spørgsmål vha. registerdata fra Danmarks Statistik over perioden fra Konklusionen er, at der for virksomheder med under 250 ansatte ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet. For virksomheder med mere end 249 ansatte er der en positiv sammenhæng, men kun hvis man ser på den øverste ledelse. Resultatet er robust over for at tage højde for en række andre faktorer, såsom udviklingen i virksomhedens branche og uddannelsesniveauet i virksomheden. Men den positive sammenhæng forsvinder, hvis man indskrænker sig til at se på årene før finanskrisen dvs. fra Der er to databrud i den statistik, der bruges til at beregne andelen af kvinder i ledelse efter Disse databrud kan forårsage ændringer i registreringen af, hvem der er ledere, som ikke afspejler de egentlige ledelsesforhold. Store ændringer i antallet af ledere kan indikere, at der er datamæssige problemer. Hvis man udelukker observationer, hvor den pågældende virksomhed oplever store fluktuationer i antal ledere i perioden efter 2007, forsvinder den positivt signifikante sammenhæng mellem andelen af kvinder i topledelse og produktivitet for de store virksomheder. Dette tyder på, at sammenhængen er drevet af databrud. Den statistiske metode består i at følge virksomheder over tid og observere, hvad der sker med produktiviteten, når kønssammensætningen ændres. Når en virksomhed beslutter at ansætte flere eller færre kvindelige ledere, kan det skyldes andre forhold, som også påvirker produktiviteten. Derfor er der i analysen taget højde for en række faktorer som udviklingen på brancheniveau, størrelse og de ansattes uddannelsesniveau, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er udeladte variable. Derfor skal man være varsom med drage alt for håndfaste konklusioner mht. den kausale sammenhæng mellem kønssammensætning og produktivitet på baggrund af resultaterne i denne rapport. 1 Et interessant relateret spørgsmål er, hvorfor der er så relativt få kvinder i topledelse, se Smith et. al. (2013). 4

5 2 Litteraturen om kvinder i ledelse og produktivitet Den hidtidige forskning på feltet har ikke noget entydigt svar på, om flere kvinder i ledelse forbedrer virksomhedernes resultater. Således er der en del studier, der peger på at sammenhængen er positiv, mens andre finder at der ingen sammenhæng, jf. Tabel 1. De fleste undersøgelser bruger Tobins Q eller afkastningsgrad som mål for performance, hvorimod denne analyse bruger værditilvækst dvs. omsætning fratrukket forbrug i produktionen. I Smith et. al. (2006) anvendes bl.a. værditilvækst i forhold til omsætning, og det er således det studie, som minder mest om denne analyse. 2 Studiet omfatter 2500 danske virksomheder fra og bruger tre forskellige strategier til at identificere effekten af kønssammensætning på værditilvækst: Pooled OLS, pooled IV (instrumentet er det gennemsnitlige uddannelsesniveau for de mandlige lederes koner) og fixed effects. De to førstnævnte metoder giver en positiv sammenhæng, ved den sidstnævnte er sammenhængen tæt på nul og insignifikant. Forfatterne bemærker, at der formentlig er problemer med for lidt variation i den forklarende variabel i tilfældet med fixed effects, hvilket resulterer i større usikkerhed på estimatet. Derfor konkluderer de, at resultaterne alt i alt tyder på en positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet. 2 I afsnit 4 redegøres for, hvorfor der anvendes værditilvækst. 5

6 Tabel 1: Oversigt over forskning der undersøger sammenhængen mellem kvinder i ledelse og virksomheders performance Studie Schrader et al (1997) Du Rietz og Henrekson (2000) Carter et al (2003) Krishnan og Park (2005) Sample 200 amerikanske virksomheder i 1992 Ca svenske virksomheder 638 amerikanske virksomheder fra Fortune 1000 listen i amerikanske virksomheder fra Fortune 1000 listen i Forklarende variabel Performancemål Metode Effekt Andel kvinder i ledelse hhv. topledelse Dummy for om den øverste leder er mand eller kvinde Andel kvinder i ledelse samt dummy for om der er mindst en kvinde i ledelse Dummy for om der er mindst en kvinde i topledelse Afkastningsgrad Dummier for om hhv. salg, profit, antal ansatte og ordrer er steget inden for det sidste år Tobins Q og afkastningsgrad OLS Logistisk regression Matching (tværsnit) Positivt for andel kvinder i ledelse, ingen effekt for andel kvinder i topledelse. Negativ for salg, ingen effekt for de andre variable Positiv Afkastningsgrad OLS Positiv Wolfers (2006) amerikanske virksomheder fra Dummy for om CEO er kvinde Mål for om afkastet på aktier er større end markedsafkastet OLS Ingen Smith et. al. (2006) danske virksomheder fra Pct. kvinder i ledelse Værditilvækst som andel af omsætning m. fl. pooled IV, pooled OLS og FE Tværsnit og IV: Positiv, FE: Ingen Egen indsamling af data fra de pågældende studier. I oversigten er kun medtaget studier, der er udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter. 6

7 Der er også en litteratur, der undersøger effekten af ændringer i kønssammensætningen af bestyrelser på virksomhedsperformance. Denne effekt kan selvsagt være forskellig fra effekten af ændringer kønssammensætningen i den daglige ledelse. Dog bør Ahern og Dittmar (2012) nævnes, idet de finder, at effekten af at benytte kvoter til at øge andelen af kvinder ikke nødvendigvis er det samme som effekten af, at virksomheder af egen fri vilje øger andelen af kvinder. I studiet udnyttes, at Norge i 2006 indførte kvoter for kvinder i bestyrelserne til på forskellig vis at identificere en kausal effekt. Ahern og Dittmar (2012) sammenligner virksomheder, der i forvejen havde mange kvinder i bestyrelsen med virksomheder, og som derfor ikke blev berørt af lovændringen, med dem, som slet ingen havde, og derfor var forpligtet til at forøge andelen af kvinder. De finder at virksomheder, der er berørt af kvoter, har ansat kvinder, der har mindre erfaring end gennemsnittet af bestyrelsesmedlemmer, hvilket har haft en negativ påvirkning på performance målt ved Tobins Q. 3 Data For at undersøge sammenhængen mellem kønssammensætningen i ledelse og produktivitet sammensættes en database ud fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik. Produktivitet måles som værditilvækst per arbejder. Denne variabel konstrueres vha. regnskabsdata. Den forklarende variabel er andelen af kvinder i ledelsen. Der anvendes to ledelsesbegreber, et der omfatter den øverste ledelse og et der dækker ledelse generelt. Den øverste ledelse omfatter f.eks. administrerende direktører og anden ledelse af tværgående funktioner. Den brede definition omfatter topledelse og derudover ledelse af specialområder, som f.eks. personaleledelse, ledelse af produktionen eller ledelse af salg og marketing. Appendikset beskriver konstruktionen af begge variable i nærmere detaljer. I analysen indgår de virksomheder, der har data for både topledelse og værditilvækst i minimum to af årene fra Dermed er samplet ikke et repræsentativt udvalg af alle danske virksomheder. Manglende regnskabsdata er særlig udbredt blandt mindre virksomheder, hvilket f.eks. kan skyldes, at mange små virksomheder har begrænset regnskabspligt over for skat. 3 Virksomheder, der kun har data for et enkelt år, frasorteres, fordi analysen benytter fixed effects og derfor baserer sig på ændringer i kønssammensætning og produktivitet over tid for den enkelte virksomhed. 7

8 Andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret, er steget jævnt fra omkring 11 pct. til omkring 15 pct. fra , jf. Figur 1. I perioden før 2007 er antallet af virksomheder i samplet svagt stigende, hvorefter der i 2008 sker et hop på omkring Det skyldes, at Danmarks Statistik har ændret på metoden til indsamlingen af statistikken for jobfunktioner, der benyttes til at beregne andelen af kvinder i ledelse. Dermed falder antallet af virksomheder med manglende observationer. Fra 2008 til 2009 er der yderligere et databrud, idet Danmarks Statistik ændrer på klassificeringssystemet til jobfunktioner (de såkaldte DISCOkoder). Derfor er der usikkerhed omkring beregningen af ændringen i andelen af kvinder i ledelse i årene fra 2007 til Andelen af kvinder i topledelse ligger konstant på ca. 8 pct. fra 1999 til 2007, derefter sker der en stigning på 4 pct. point fra 2007 til 2010, jf. Figur 2. Dermed har stigningen været mindre jævn, end det er tilfældet med den brede definition. Grundet de ovennævnte databrud skal udviklingen efter 2007 igen fortolkes med varsomhed. For at undersøge om de mange nytilkomne virksomheder kan tænkes at påvirke udviklingen i andelen af kvinder i ledelse, kan man se på et balanceret panel af virksomheder altså de virksomheder, der har data for alle år. Dette giver kvalitativt set nogenlunde det samme billede for begge serier, jf. Figur 3. Hvis man benytter den brede definition er der en jævn stigning fra omkring 11½ pct. i 1999 til omkring 14 pct. i Hvis man kun ser på topledere, er udviklingen jævn på ca. 7 pct. frem mod 2007, hvorefter den stiger til knap 10 pct. i Det kan dog ikke udelukkes, at databruddet har medført ændringer i rapporteringen af jobfunktioner inden for de virksomheder som indgår i det balancerede panel. Derfor skal stigningen fortolkes med varsomhed. 4 I analysen nedenfor undersøges det om resultaterne er robuste overfor at udelukke årene fra det første databrud i 2007 og fremefter. 8

9 Figur 1: Andel kvinder i ledelse, bredt defineret og antal virksomheder med data, Andel kvinder 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Antal virksomheder Andel kvinder i ledelse Antal virksomheder med data (højre akse) Opgjort d. 1. november i det pågældende år. Figur 2: Andel kvinder i topledelse og antal virksomheder med data, Andel kvinder 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Antal virksomheder mean Antal virksomheder med data (højre akse) Opgjort d. 1. november i det pågældende år. 9

10 Figur 3: Andel kvinder i topledelse og ledelse, balanceret panel, % 14% 12% Andel kvinder 10% 8% 6% 4% 2% 0% Andel kvinder i topledelse Andel kvinder i ledelse, bred definition Opgjort d. 1. november i det pågældende år. I deres analyse af sammenhængen mellem virksomhedsperformance og kønssammensætningen på tværs af større danske virksomheder fra påpeger Smith et. al. (2006), at der ikke er nok variation i andelen af kvinder i ledelse over tid til at man kan udføre en fixed effects analyse. 5 Problemet er, at hvis der er meget få virksomheder, der har kvinder i ledelsen, er der kun lidt variation i den forklarende variabel, hvilket betyder høje standardfejl på estimaterne. I en fixed-effects analyse er den forklarende variabel effektivt set ændringer i andelen af kvinder. I appendikset undersøges, hvor meget variation der er i ændringen i andelen af kvinder. Resultaterne tyder på, at der er tilstrækkelig med variation til at udføre analysen. 4 Teori og empirisk specifikation Givet fravær af markedsfejl vil virksomheder, der træffer profitmaksimerende valg, også maksimere den samlede velfærd. Under disse antagelser vil en virksomhed, som ansætter en inefficient og dyr leder, producere mindre effektivt end gennemsnittet. Dermed vil virk- 5 Smith et. al. (2006) skriver på side 578: For variables with a small variation, the estimates are imprecise (has a large variation) and therefore results tend to become insignificant due to small variation across time. The key variable in this study, the proportion of women in management, suffers from this problem. 10

11 somheden tabe markedsandele og i sidste ende lukke. I en sådan verden sørger markedskræfterne i øvrigt for, at virksomheden altid sammensætter den ledelse, der maksimerer samfundets velfærd. I den virkelige verden kan der imidlertid eksistere en række imperfektioner, som betyder at virksomheder træffer suboptimale valg. På et marked, der er kendetegnet ved monopol eller monopolistisk konkurrence, er der f.eks. rum til, at virksomhederne vælger at ansætte ineffektive ledere. Samtidig er markedsløsningen som hovedregel ikke velfærdsoptimerende. Hvis virksomheder f.eks. på grund af fordomme vælger ikke at ansætte kvinder i ledelsen, kan det betyde dårligere performance, idet potentielt dygtige ledere udelukkes fra rekrutteringspuljen (Shrader et al (1997)). Denne misallokering af ressourcer vil være skadeligt for samfundets velfærd. I denne analyse benyttes værditilvækst per arbejder som performancemål. Dermed adskiller analysen sig fra de fleste andre studier i litteraturgennemgangen i forrige sektion. Værditilvækst afspejler i højere grad end f.eks. omsætning, afkastningsgrad og overskud de samfundsmæssige gevinster ved en ændret kønssammensætning. 6 For at undersøge effekten af kvinder i ledelse på produktivitet benyttes en fixed-effect regression af typen: ln ( ), = + + _, + _, +, +,, hvor er værditilvækst per arbejder, _ er andelen af kvinder i topledelsen og _ er andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret. Kontrolvariablene er f.eks. virksomhedens størrelse, medarbejdernes og ledelsens uddannelse og andelen af ansatte, der er kvinder. I alle regressioner indgår en såkaldt fixed effect på virksomhedsniveau og på årstal. Det betyder i praksis, at sammenhængen mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet findes ved at se på forskelle i ændringer over tid på tværs af virksomheder. Hvis virksomhed A oplever en stigning i andelen af kvinder i ledelse og virksomhed B ikke gør og virksomhed A samtidig oplever en større produktivitetsstigning end B, vil det trække i retning af et positivt estimat af koefficienten på andelen af kvinder i ledelse. Værditilvæksten beregnes ved at benytte regnskabsdata fra slutningen af det pågældende år. Data for uddannelse er fra 1. januar det pågældende år, mens data for antal arbejdere og ledelse er fra 1. november det forrige år. Dermed er data for de forklarende variable (variable, der omhandler medarbejdere og ledelse) målt før data for den afhængige variabel 6 F.eks. udgør skatter og afgifter forvridninger som betyder at den markedsløsningen afviger fra den samfundsøkonomisk optimale. 11

12 (værditilvækst per arbejder). Det har den fordel, at det formindsker problemer med kausalitet, idet det er usandsynligt, at en ændring i produktivitet påvirker ledelses- og ansættelsessammensætningen det forrige år. Dog kan det godt forekomme at en tredje variabel, som ikke er inkluderet i analysen, kan påvirke både produktivitet og ansættelsesforhold. Som altid gælder det, at man ikke kan udlede årsagssammenhænge på baggrund af en observeret korrelation. Værditilvækst er beregnet i løbende priser. Ideelt set bør den beregnes i faste priser, men her er data en begrænsning der er indsamles ikke prisdata på virksomhedsniveau. Idet der tages logaritmen til værditilvækst og der indgår årsdummier og branche-år-fixed effects vil generelle prisændringer på branche- og samfundsniveau ikke have nogen effekt på estimaterne. Men hvis priserne udvikler sig forskelligt fra virksomhed til virksomhed inden for de enkelte brancher, vil ændringer i værditilvækst ikke nødvendigvis afspejle produktivitetsændringer. Der er stor forskel på, hvordan man leder en virksomhed på ansatte, og hvordan man leder en større virksomhed på hundrede eller tusindvis af ansatte. Desuden har store virksomheder ofte en mere grundig og professionaliseret rekrutteringsstrategi end små virksomheder. Det kan skabe forskelle i, hvordan en stigning i kvindeandelen påvirker produktivitet, hvorfor virksomhederne i denne analyse opdeles efter størrelse. Der benyttes Danmarks Statistiks definition, hvor mikrovirksomheder har under 10 ansatte, små har ansatte, mellemstore har ansatte og store har 250 ansatte eller derover. Mikrovirksomhederne på under 10 ansatte er ikke inkluderet i analysen, primært fordi det kun er en lille andel, der har de nødvendige data. Resultaterne for mikrovirksomhederne er i øvrigt, at der for ingen af regressionerne i denne analyse er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet. 5 Empiriske resultater 5.1 Baseline regressioner I analysen, hvor der ikke medtages kontrolvariable, er der i alle regressioner på nær én ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet, jf. Tabel 2. Hvis man ser på store virksomheder og bruger ledelsesbegrebet, der kun omfatter den øverste ledelse, er koefficienten på andelen af kvinder i ledelse positiv signifikant. 12

13 Koefficienten er på 0,067 dvs. hvis andelen af kvinder i den øverste ledelse går fra 0 til 100 pct. stiger værditilvæksten med ca. 6,7 pct. Den gennemsnitlige store virksomhed har ca. 5 topledere, dvs. en stigning fra 0 til 1 svarer i gennemsnit til at gå fra at have 5 mandlige til at have 5 kvindelige ledere. Den gennemsnitlige store virksomhed har en værditilvækst per arbejder på kr., og her vil stigningen være på kr. En produktivitetsstigning på 6,7 pct. svarende til kr. er en betragtelig stigning, men en udskiftning af 5 topledere er på den anden side også et betydelig ændring af ledelsessammensætningen. Set i dette lys fremstår produktivitetsstigningen mere moderat. Tabel 2: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, baseline regressioner, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0119-0,0173-0,0186-0,0184 0, ,0670** (0,0092) (0,0131) (0,0145) (0,0186) (0,0409) (0,0337) Observationer R 2 0,154 0,149 0,271 0,291 0,293 0,317 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Alle regressioner inkluderer fixed effects på virksomhedsniveau og årsdummier. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Som omtalt foroven kan sammenhængen mellem andelen af kvinder i ledelse og produktivitet skyldes andre forhold, der både bestemmer produktivitet og kønssammensætningen i ledelse og således skaber en observeret korrelation mellem de to variable. Derfor kontrolleres i tabel 3 for en række variable. Uddannelse bliver ofte anset som en vigtig bestemmende faktor for produktivitet, hvorfor andelen af ansatte, der er hhv. faglærte eller har en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse indgår i analysen (hhv. faglaert_andel, KVU_andel, MVU_andel og LVU_andel). 7 På virksomhedsniveau er størrelse ofte positivt korreleret med performance, derfor kontrolleres der for antallet af ansatte (log_antalansatte). Det kan tænkes, at virksomheder, der har mange kvindelige ansatte også mange kvindelige ansatte, hvorfor andelen af kvindelige ansatte indgår (kvindeandel_ansatte). Til slut kan det tænkes, at nogle brancher har 7 Se f.eks. Card (2005) for en oversigt og litteraturen om sammenhængen mellem produktivitet og uddannelse på individniveau. 13

14 oplevet større produktivitetsstigninger end andre i den betragtede periode. For at fjerne branchespecifik variation over tid kontrolleres der for branche-år fixed effects. Inklusionen af disse kontrolvariable ændrer stort set ikke ved konklusionerne fra sidste tabel: Der er en positiv effekt af at øge andelen af kvinde i ledelse, hvis man ser på de store virksomheder og benytter den snævre definition af topledelse. Til gengæld er der nu i samplet af små virksomheder en negativ signifikant effekt af kvinder i ledelsen, hvis man anvender den snævre definition. Effekten er dog numerisk set lille og kun signifikant på 10 pct,-niveau. Tabel 3: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, med kontroller og branche-år fixed effects, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0, * -0, ,0202 0, ** (0,0091) (0,0130) (0,0141) (0,0180) (0,0384) (0,0316) LVU_andel 0,287*** 0,251*** 0,775*** 0,959*** 1,280*** 1,061*** (0,0414) (0,0496) (0,0921) (0,1080) (0,2150) (0,2580) MVU_andel 0,162*** 0,216*** 0,184*** 0,220*** 0,911*** 0,925*** (0,0329) (0,0398) (0,0714) (0,0842) (0,1730) (0,2060) KVU_andel 0,181*** 0,211*** 0,524*** 0,400*** 0,595** 0,0437 (0,0380) (0,0459) (0,0961) (0,1160) (0,2930) (0,3490) faglaert_andel 0,224*** 0,225*** 0,424*** 0,581*** 1,371*** 1,250*** (0,0185) (0,0220) (0,0479) (0,0561) (0,1450) (0,1630) log_antalansatte -0,186*** -0,182*** -0,210*** -0,179*** -0,210*** -0,189*** (0,0042) (0,0052) (0,0064) (0,0077) (0,0140) (0,0168) kvindeandel_ansatte 0,0793*** 0,116*** 0,112** 0,211*** -0,0991-0,245 (0,0205) (0,0250) (0,0470) (0,0559) (0,1290) (0,1530) Observationer R 2 0,192 0,186 0,339 0,353 0,421 0,436 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt ved værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Alle regressioner inkluderer fixed effects på virksomhedsniveau og branche-år fixed effects. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. 14

15 5.2 Robusthed Som beskrevet ovenfor, er der to databrud efter 2007 i de jobfunktionskoder, der benyttes til at beregne andelen af kvinder i ledelse. Samtidig har finanskrisen fra 2008 og frem betydet betragtelige ændringer i ansættelses- og produktionsforhold for mange virksomheder. Man kan argumentere for, at udviklingen under kriseårene afspejler særlige konjunkturmæssige forhold og således ikke bør inkluderes i en analyse af langsigtede produktivitetseffekter. På den anden side er det også interessant at få belyst, om kvindelige ledere har en betydning for krisens negative konsekvenser. Hvis man kun benytter data fra før 2008 forsvinder den positive effekt i samplet af store virksomheder, jf. sidste søjle i Tabel 4. Samtidig er effekten i samplet af små virksomheder for den øverste definition af ledelse mere negativ end i tabel 2 og signifikant på et 5 pct.- niveau. Hvis man ser på perioden efter krisen, er der en positiv og signifikant sammenhæng mellem andelen af kvinder i øverste ledelse og produktivitet i det store sample, jf. Tabel 5. Koefficienten på andelen af kvinder i ledelse er nu positiv signifikant i 4 ud af 6 specifikationer. Det tyder på, at den positive sammenhæng i det store sample og i perioden fra er drevet af udviklingen efter Når udviklingen efter 2008 er anderledes, kan det som sagt både skyldes krisen og de to førnævnte databrud. Tabel 4: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, før krisen, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0, ,0439** -0,0204-0,0338-0,0384 0,0193 (0,0122) (0,0205) (0,0174) (0,0250) (0,0458) (0,0403) Observationer R 2 0,273 0,261 0,429 0,437 0,453 0,479 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. 15

16 Tabel 5: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, efter krisen, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0576*** 0,0132 0,0468 0,0763** 0,157** 0,139** (0,0194) (0,0232) (0,0295) (0,0346) (0,0790) (0,0591) Observationer R 2 0,073 0,075 0,092 0,101 0,194 0,219 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Et af problemerne ved de to databrud er, at de kan betyde ændringer i registreringen af, hvem der er ledere, som ikke afspejler egentlige ændringer i ledelsen. Store ændringer i antallet af ledere inden for en kort årrække kan være en indikator for sådanne datamæssige problemer. En måde at undersøge om disse ændringer er afgørende for resultaterne er at frasortere virksomheder, der har haft store fluktuationer i antallet af ledere efter Hvis man udelukker observationer efter 2008, hvor summen af de numeriske værdier af ændringer i antallet af ledere for den pågældende virksomhed overstiger 5, bliver de fleste af resultaterne insignifikante, jf. Tabel 6. 8 For store virksomheder og topledelsesbegrebet udelukker dette 387 ud af 1431 observationer i perioden fra Hvis man benytter samme metode på perioden fra ville man udelukke 36 observationer ud af Omfanget af fluktuationer i antal ledere er altså steget ret voldsomt efter 2008, og det har betydning for regressionsresultaterne. Ændringerne i antallet af topledere er i gennemsnit positiv, så det tyder ikke på, at de skyldes fyringer foranlediget af krisen. Det indikerer, at den positive sammenhæng mellem andelen af kvinder i topledelse og produktivitet fra tabel 3 og 4 skyldes de ovennævnte databrud. 8 Resultaterne er nogenlunde de samme, hvis man udelukker virksomheder, hvor summen af de numeriske værdier af ændringer i antal ledere i hele perioden fra overstiger 5. 16

17 Tabel 6: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, udelukkelse af observationer med store ændringer i antal ledere efter 2008, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0, * 0, ,0284 0,0217 0,051 (0,0092) (0,0131) (0,0145) (0,0184) (0,0398) (0,0319) Observationer R 2 0,195 0,187 0,358 0,362 0,476 0,477 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Hvis kvindelige ledere i gennemsnit er mere veluddannede end mandlige, og veluddannede ledere er mere effektive, kan der opstå en positiv sammenhæng mellem andelen af kvindelige ledere og produktivitet, som afspejler en mere veluddannet ledelse og ikke kønssammensætning. For at undersøge om dette er tilfældet tilføjes en række variable, der måler uddannelsesniveauet i ledelsen. Det ændrer ikke afgørende ved konklusionerne fra det tidligere afsnit, jf. Tabel 7. 17

18 Tabel 7: Effekten af kønssammensætning på produktivitet, inklusiv kontroller for ledelsens uddannelsesniveau, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0065-0,0252* -0, ,0222 0,0422 0,0764** (0,0091) (0,0130) (0,0141) (0,0181) (0,0386) (0,0319) lvuandel_ledelse -0,0476*** -0,0335** -0,0161-0,0286* -0,0295-0,00387 (0,0137) (0,0158) (0,0190) (0,0169) (0,0509) (0,0317) mvuandel_ledelse -0,0409*** -0,0373*** 0, ,0137-0,0832* -0,0202 (0,0108) (0,0131) (0,0158) (0,0151) (0,0448) (0,0301) kvuandel_ledelse -0,0380*** -0, ,018-0,0016-0,085 0, (0,0134) (0,0174) (0,0208) (0,0231) (0,0610) (0,0492) faglaertandel_ledelse -0,0367*** -0,0108-0,0157-0,0162-0,113*** 0,0287 (0,0085) (0,0109) (0,0139) (0,0146) (0,0418) (0,0320) Observationer R 2 0,19 0,19 0,34 0,35 0,42 0,44 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.- niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Det er ikke alle typer virksomheder, hvor værditilvækst, som den er opgivet i regnskaberne, afspejler produktivitet. En stigning i værditilvæksten i et holdingselskab kan både skyldes højere værdiskabelse, men også skyldes at værdier er blevet flyttet fra andre selskaber af skattemæssige årsager. Derfor kan man argumentere for, at de bør udelukkes fra analysen. Hvis man udelukker holdingselskaber ændrer det stort set ikke ved resultaterne, jf. Tabel 8. 18

19 Tabel 8: FE regression af produktivitet på andelen af kvinder i ledelse, uden holdingselskaber, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0097-0,019-0, ,0178 0,0548 0,0801*** (0,0090) (0,0129) (0,0140) (0,0179) (0,0362) (0,0296) Observationer R 2 0,192 0,187 0,338 0,353 0,448 0,46 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. Hvis det er diversitet i ledelsen og ikke kvinder i sig selv, som er afgørende for produktivitet, vil man forvente, at en højere andel af kvinder har en positiv effekt, indtil et vist mætningspunkt er nået (f.eks. 50 pct.). Hvis kvindeandelen stiger ud over dette punkt falder diversiteten og dermed produktiviteten. For at teste dette kan man inkludere et kvadreret led af andelen af kvinder i ledelse. Det tyder imidlertid ikke på at diversitet spiller en vigtig rolle, idet det kvadrerede led er insignifikant i alle regressioner, jf. Tabel 9. For at identificere en eventuel ikke-lineær effekt kræver det dog, at der er en tilstrækkelig med observationer, hvor kvindeandelen er høj. Andelen af observationer med en kvindeandel på over 50 pct. er 7,9 pct. for den brede definition og 4,5 pct. for topledelse dvs. ret lav i begge tilfælde. Derfor skal man være varsom med at tillægge resultaterne i tabel 9 for meget vægt. Tabel 9: Andelen af kvinder i ledelse og produktivitet, kønsdiversitet i ledelsen, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen 0,0249-0,0601-0,0636-0,0217 0,0422-0,0163 (0,0343) (0,0701) (0,0389) (0,0821) (0,0882) (0,0971) Andel kvinder i ledelsen^2 0,0377 0,0856 0,0206-0,0586 0,0676 0,154 Observationer R 2 0,197 0,2 0,362 0,367 0,449 0,503 Virksomheder Den afhængige variabel er logaritmen til produktivitet målt som værditilvækst per arbejder. Den forklarende variabel er enten andelen af kvinder i ledelse, bredt defineret (bred def) eller andelen af kvinder i den øverste ledelse (øverste). Regressionerne inkluderer alle kontroller fra Tabel 2. * = signifikant på 10 pct.-niveau. ** = signifikant på 5 pct.-niveau. *** = signifikant på 1 pct.-niveau. 19

20 6 Appendiks - databeskrivelse 6.1 Konstruktion af ledelsesvariable Identifikationen af ledere er baseret på RAS-statistikkens DISCO-koder, der angiver arbejdsfunktioner. Der anvendes to begreber en bred definition af ledelse og en definition, der kun omfatter den øverste ledelse. Definitionen af det første begreb følger Danmarks Statistiks definition og inkluderer således alle DISCO-koder, der starter med 1. Dog er ledere i offentlige organisationer, interesseorganisationer, humanitære organisationer mv. udelukket. Tabel A1 Opbygningen af DISCO leder koder til og med Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 11 Lovgivningsarbejde og ledelse i off. Administration og interesseorganisationer 12 Øverste ledelse i virksomheden 13 Ledelse af virksomheder med færre end 10 beskæftigede 111 Lovgivningsarbejde og 121 Ledelse af virksomheden som helhed 122 Ledelse af specialområder i store/mellemstore virksomheder, ledelse af hovedaktivitet overordnet administration af lovgivning 112 Overordnet offentlig ledelse 114 Overordnet ledelse af interesseorganisationer/humanitære organisationer efter Ledelse af specialområder i store/mellemstore virksomheder 123 Ledelse af hovedaktiviteten Danmarks Statistiks registerdata og variabelbeskrivelse ( 20

21 Udvælgelsen af ledelsesrelevante DISCO-koder til og med 2009 er illustreret i tabel A1. DISCO-koder, der dækker det brede ledelsesbegreb, er markeret med orange eller grøn. DISCO-koder, der dækker det snævre ledelsesbegreb, er markeret med orange. I november 2010 overgik Danmarks Statistik til det nye DISCO-08 system for kodning af jobfunktioner. Sammenhængen mellem de nye DISCO-koder og ledelses-begreberne er illustreret i tabel A2. Tabel A2 Opbygningen af DISCO leder koder efter Ledelsesarbejde 11 Øverste ledelse i lovgivende myndigheder, virksomheder og organisationer 111 Lovgivende myndigheder, off. Virksomheder og organisationer 12 Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede funktioner 13 Ledelse af hovedaktiviteten inden for produktions- og servicevirksomhed 112 Virksomhedsledelse 14 Ledelse af hovedaktiviteten inden for hotel og restauration, detail- og engroshandel og andre serviceområder Danmarks Statistiks registerdata og variabelbeskrivelse ( 6.2 Variation i andelen af ledelse Ud af de ca virksomheder, der indgår i denne analyse, er der virksomheder, svarende til godt 30 pct., der oplever mindst én ændring i andelen af kvinder i ledelse bredt defineret i perioden fra , jf. Tabel A3. Hvad angår topledelse er tallet lidt mindre end halvt så stort. Hvis man ser på den brede definition af ledelse er det knap 17 pct. af alle observationer, der indbefatter en ændring ift. forrige observation. Hvad angår topledelse er tallet godt 5 pct. Numerisk set ligger den gennemsnitlige ændring i andelen på ca. 20 pct. for den brede definition og 40 pct. for topledelse. 21

22 Det tyder altså på, at der er en del variation i andelen af kvinder i ledelse over tid, især hvis man benytter den brede definition af ledelse. Der er således ikke i vores analyse grund til forvente, at der ikke skulle være tilstrækkelig variation i den forklarende variabel til en fixed-effect estimation. Tabel A3: Variation i andelen af kvinder, Ledelse, bred def Topledelse Observationer i alt Antal stigninger Antal fald Gennemsnitlig stigning i andel 0,22 0,42 Gennemsnitlig fald i andel -0,24-0,41 Virksomheder i alt Virksomheder med mindst 1 ændring Se dataappendiks for definitioner af variable. 6.3 Deskriptiv statistik Tabel A4: Gennemsnit og standardafvigelse for andelen af kvinder i ledelse og værditilvækst, Lille Mellemstor Stor Bred def Øverste Bred def Øverste Bred def Øverste Andel kvinder i ledelsen log_vt_perarbejder VT_per_arbejder (1.000 kr.) Gnst. 0,13 0,08 0,15 0,08 0,17 0,09 Std.af. 0,27 0,24 0,25 0,23 0,20 0,22 Gnst. 6,22 6,24 6,30 6,31 6,39 6,40 Std.af. 0,63 0,60 0,66 0,63 0,75 0,71 Gnst Std.af Observationer Værditilvækst er opgjort i løbende priser og kr. Pga. enkelte observationer med høje værdier er standardafvigelsen på værditilvækst per arbejder høj, navnlig for små virksomheder. Resultaterne er robuste overfor at udelukke observationer med høj værditilvækst. 22

23 7 Referencer Du Ritz, A. og Henrekson, M. (2000). Testing the Female Underperformance Hypothesis. Small Business Economics 14. Carter, D., Simkins, B. og Simpson, W. (2003). Corporate Governance, Board Diversity, and Firm Value. The Financial Review 38. Card, D. (1999). The causal effect of education on earnings. Handbook of Labor Economics, chapter 30. Krishnan, H. og Park, D. (2005). A few good women on top management teams, Journal of Business Research 58. Shrader, C., Blackburn, V. og Iles, P. (1997). Women in Management and Firm Financial Performance: An Exploratory Study. Journal of Managerial Issues 9 (3). Smith, N., Smith, V. og Verner, M. (2006). Do women in top management affect firm performance? A panel study of 2,500 Danish firms International Journal of Productivity and Performance Management 55 (7). Smith, N., Smith, V. og Verner, M. (2013). Why are so few females promoted into CEO and vice president positions? Danish empirical evidence, Industrial and labor relations review 66 (381). Wolfers, J. (2006). Diagnosing Discrimination: Stock returns and CEO gender. Journal of the European Economic Association 4(2-3). 23

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser Richard B. Larsen, Chefkonsulent rbl@di.dk, 3377 3324 Rikke Rhode Nissen, stud.scient.oecon. rirn@di.dk, 3377 4635 JANUAR 2017 Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser I løbet af de seneste 10 år

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser

Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Chefkonsulent Richard B. Larsen rbl@di.dk AUGUST 2017 Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Andelen af kvinder stiger fortsat i de store, danske selskabers bestyrelser. De tilgængelige tal viser,

Læs mere

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Kvinder i ledelse og bestyrelser

Kvinder i ledelse og bestyrelser Mads Hinderup Nielsen, stud.scient., mhni@di.dk Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk AUGUST 2019 i ledelse og bestyrelser Hver tredje ansat i den private sektor er kvinde. Det samme gælder blandt

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse 10. juni 2015

Analyse 10. juni 2015 Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11 Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11 Program for øvelserne: Gruppearbejde og plenumdiskussion Introduktion til SAS øvelser SAS øvelser Øvelsesopgave: Paneldata estimation Sammenhængen mellem alder og

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse. Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Kunderne betaler højere bankskat

Kunderne betaler højere bankskat N O T A T Kunderne betaler højere bankskat 23. august 2011 Resumé Bankskat og andre afgifter afviger ikke fra andre omkostninger; de lægges typisk oven på prisen på varen. Denne analyse viser, at pålægges

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner

Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner 1 af 5 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner I kapitel 10 analyseres, hvilke faktorer der påvirker tilgangen af nye virksomheder på tværs af brancher i Danmark. Fremgangsmåden

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kvinderne på vej mod toppen af dansk erhvervsliv?

Kvinderne på vej mod toppen af dansk erhvervsliv? 12. marts 2010 Kvinderne på vej mod toppen af dansk erhvervsliv? Professor Nina Smith, School of Economics and Management, Aarhus University Forleden var det 100 årsdagen for 8. marts!!! Et kort tilbageblik!

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Økonometri 1 Forår 2006 Ugeseddel 11

Økonometri 1 Forår 2006 Ugeseddel 11 Økonometri 1 Forår 2006 Ugeseddel 11 Program for øvelserne: Gruppearbejde og plenumdiskussion Introduktion til SAS øvelser SAS øvelser Øvelsesopgave 5: Paneldata estimation af indkomstligninger på danske

Læs mere

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 3 2013 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende

Reestimation af uddannelsessøgende Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Teknologi og beskæftigelse

Teknologi og beskæftigelse Når en virksomhed udvikler sin teknologi, er det for det meste arbejdskraftbesparende for et givet produktionsniveau. Den nye teknologi skaber ofte lavere produktionsomkostninger og en forbedret kvalitet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Personale i daginstitutioner normering og uddannelse

Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Appendix 3: TSIV-korrektioner for modkausalitet

Appendix 3: TSIV-korrektioner for modkausalitet 25/4-07, Martin Paldam Appendix 3: TSIV-korrektioner for modkausalitet Det følgende supplerer 11 regressioner fra et papir om ulandshjælpens effektivitet i Afrika (Paldam, 2007) med Two-Stage Instrument

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech 8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i

Læs mere

Konkurrentsammenligning nr. 2

Konkurrentsammenligning nr. 2 nr. 2 Velkommen til Danske Advokaters Konkurrentsammenligning Konkurrentsammenligningen holder advokatbranchen op mod revisionsbranchen. Der fokuseres på de to branchers omsætning og indtjening, ydelser

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere