Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015"

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Region Syddanmark I Strategi & Analyse

4 DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse? De formelle faglige forudsætninger Vurderingen af uddannelsesparathed Delkonklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse De frie og private grundskoler samt efterskolerne Søgningen fra grundskolen Konklusion DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Udviklingen i antal ansøgere Hvor kommer ansøgerne fra? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, Optagne elever, Udviklingen i tilgangen Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Alder ved gennemførelsen Studietid Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid Konklusion Region Syddanmark II Strategi & Analyse

5 8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling Frafaldets årsager Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Frafaldets omfang Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Gennemførelse og fastholdelse Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Fastholdelse på de videregående uddannelser DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Befolkningsfremskrivning for de årige, Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Region Syddanmark III Strategi & Analyse

6 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage? Delkonklusion De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse

7 3. Uddannelsesniveauet Den store vægt, der i regionen lægges på at have en veluddannet arbejdskraft, gør det naturligt at indlede rapporten med at se på situationen i dag. Afgrænsningen i dette kapitel er således uddannelsesniveauet i den befolkning, der på det givne tidspunkt er bosat i regionen og dens kommuner - uanset hvor uddannelsen er taget henne og uanset hvor personerne måtte komme fra. Uddannelsesniveauet kan således ses som et resultat af bl.a. - de unges valg af ungdomsuddannelse (se del 2 og 4) - de unges flyttemønster i forbindelse med gennemførelse af uddannelse i øvrigt, herunder den geografiske fordeling af uddannelsesmulighederne, og efterfølgende jobsituation (se del 4) - til- og fraflytning af arbejdskraft Der er som udgangspunkt valgt at afgrænse til de årige personer, fordi disse er de mest relevante set i en arbejdsmarkedssammenhæng. Der ses endvidere på flg. grupper, som afspejler tilknytningen til arbejdsmarkedet: 1. I arbejdsstyrken, som er afgrænset til de årige, fordi relativt mange uden for dette interval ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de er under uddannelse eller har trukket sig tilbage - beskæftigede - arbejdsløse 2. Udenfor arbejdsstyrken - under uddannelse - udenfor arbejdsmarkedet i øvrigt I dette kapitel vil der derfor blive set på - uddannelsesniveauet i de fem regioner og i hele landet i ovenfor nævnte grupper - uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i kommunerne i Region Syddanmark - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark - uddannelsesniveauet inden for brancher - uddannelsesefterslæbet i regionen - uddannelsesniveauet blandt de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) sammenholdt med de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet), som siger noget om det fremtidige uddannelsesniveau Når vi ønsker at se på det fremtidige uddannelsesniveau, er der her flere måder at angribe det på. For det første kan som pejlemærke ses på uddannelsesniveauet blandt de årige, der på det tidspunkt for hovedpartens vedkommende har opnået deres højeste uddannelsesniveau, og sammenligne det med de åriges niveau, idet det er den gruppe, der netop er ved at forlade arbejdsmarkedet og skal erstattes af de unge. Det er den metode, der er anvendt i dette kapitel. For det andet kan profilmodellen fra Undervisningsministeriet anvendes. Den beregner en ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet under antagelser om samme adfærd, som er registreres i fremskrivningsåret. Her er naturligvis tale om en modelberegning, som afhænger af de forudsætninger, der gøres, men det er den model, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurdering af om 95%-, 60%- og 25%-målsætningerne opnås. Resultaterne fra denne model er behandlet i kapitel 7, hvor modellen diskuteres yderligere. For det tredje kan konkrete årgange følges og sammenlignes over tid, men hvis man ikke skal have fat i gamle årgange, risikerer man til gengæld, at de betragtede årgange ved analysens afslutningstidspunkt fortsat er i uddannelsessystemet. Metoden vil blive anvendt i kapitel 8. Region Syddanmark 3.1 Strategi & Analyse

8 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Det generelle billede er, at der i Region Syddanmark er relativt mange med en erhvervsfaglig uddannelse (40% mod 36% i hele landet) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (25% mod 22% i hele landet), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (8% mod 10% i hele landet) og en lang videregående uddannelse, LVU (7% mod 12% i hele landet), jvf. fig Region Syddanmark ligger derfor relativt lavt med hensyn til uddannelsesniveau. Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU Arbejdsstyrken (20-64 årige) Set i et arbejdsmarkedsperspektiv er det især de personer, som indgår i arbejdsstyrken, dvs. de beskæftigede og de arbejdsløse, der umiddelbart er interessante. Vi finder her for det første det samme mønster som i hele gruppen af årige, dvs. et relativt lavt uddannelsesniveau i Region Syddanmark sammenlignet med de øvrige regioner - bortset fra Sjælland, jvf. fig Det generelle billede er således, at der i Region Syddanmark er der relativt mange med en erhvervsuddannelse (45%) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (18%), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (5%) og en lang videregående uddannelse, LVU (8%). For det andet ser vi, at uddannelsesniveauet er markant højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af årige. I Region Syddanmark har 77% af arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 67% i hele gruppen af årige. Region Syddanmark 3.2 Strategi & Analyse

9 Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. I arbejdsstyrken indgår både de beskæftigede og de arbejdsløse. Ser vi på hver af disse to grupper, finder vi igen samme billede, når vi sammenligner regionerne, jvf. fig , dvs. relativt lavt uddannelsesniveau i Region Syddanmark. Dette forhold har derfor ikke noget at gøre med en evt. forskellig beskæftigelsesgrad i regionerne. Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.3 Strategi & Analyse

10 Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Vi bemærker endvidere, at blandt de beskæftigede er der relativt flere med alle former for en erhvervskompetencegivende uddannelse (78% i Region Syddanmark) end blandt de arbejdsløse (63% i Region Syddanmark) 1. Den umiddelbare arbejdskraftreserve er derfor meget mindre uddannet end de beskæftigede. Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. 1 Se også Rambøll (2011). Region Syddanmark 3.4 Strategi & Analyse

11 Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) At uddannelsesniveauet er højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af årige, skyldes naturligvis et særlig lavt uddannelsesniveau hos de årige uden for arbejdsmarkedet. Ser vi bort fra de uddannelsessøgende, ligger Region Syddanmark fortsat relativt lavt sammenlignet med de øvrige regioner, jvf. fig Og kun 46% har en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark sammenlignet med de 63% blandt de arbejdsløse og 78% blandt de beskæftigede Delkonklusion Region Syddanmark ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt, uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer uden for arbejdsstyrken. Der er næppe grund til at forvente, at det kan skyldes en anderledes køns- og aldersmæssig sammensætning. Det kan evt. hænge sammen med en anden erhvervsstruktur, som der er i Region Syddanmark. Det vil blive undersøgt nærmere i afsnit 3.5. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. Dette indikerer, at en betydelig omskoling og efteruddannelse vil være nødvendig for at kunne trække disse grupper ind på arbejdsmarkedet Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2013 Det er her kun valgt at illustrere forskellene mht. andelen, der har en - videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse (studie- og erhvervskompetencegivende) - en videregående uddannelse - en erhvervskompetencegivende uddannelse (ovennævnte excl. studiekompetencegivende ungdomsuddannelse) Ungdomsuddannelse Det er en national målsætning, at 95% af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse i Sammenligner vi det med andelen i arbejdsstyrken i 2013, der har mindst en ungdomsuddannelse, ser vi, at der kun er 82,1% med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, jvf. tabel 3.1. Til sammenligning er andelen for hele landet 83,5%. Andelen varierer fra 83,3% på Fyn over Trekantområdet (82,3%) og Sønderjylland (81,4%) til Sydvestjylland (80,5%). Mellem kommunerne er variationen naturligvis noget større, jvf. fig Især i de syd- og vestjyske kommuner, Billund, Varde, Vejen og Tønder er andelen lav, mens den er relativ høj i Odense, Svendborg, Ærø og Fanø kommuner. Region Syddanmark 3.5 Strategi & Analyse

12 Tabel 3.1. Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. Kommune Grundskole Gymn. udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU I alt - pct. - abs. Assens 19,9 4,0 47,8 6,0 17,2 5, Faaborg-Midtfyn 17,6 4,7 48,7 6,5 17,9 4, Kerteminde 18,9 4,2 48,3 5,2 18,1 5, Langeland 22,4 3,6 54,2 3,5 13,6 2, Middelfart 17,0 4,4 45,7 6,1 19,6 7, Nordfyn 19,9 3,9 51,0 5,8 15,4 4, Nyborg 18,8 5,0 46,5 6,0 17,9 5, Odense 14,9 6,3 37,2 6,4 23,5 11, Svendborg 14,6 5,6 43,5 5,6 25,0 5, Ærø 14,9 4,0 52,5 5,3 18,6 4, Fredericia 19,7 5,3 44,9 5,9 18,4 5, Kolding 17,5 5,7 43,1 6,8 19,2 7, Vejle 17,1 6,2 41,4 6,5 21,0 7, Billund 22,4 5,7 50,0 5,8 12,9 3, Esbjerg 18,3 5,1 44,4 5,9 21,2 5, Fanø 11,6 5,9 36,6 6,2 31,5 8, Varde 19,9 4,7 51,1 5,6 15,3 3, Vejen 21,1 4,4 51,3 5,4 14,0 3, Haderslev 19,0 5,0 47,3 5,2 18,6 4, Sønderborg 16,2 5,0 46,1 6,8 19,5 6, Tønder 21,2 4,2 52,8 4,7 14,0 3, Aabenraa 19,5 4,4 50,9 5,2 15,5 4, Fyn 16,7 5,3 43,5 6,0 20,7 7, Trekantområdet 17,7 5,9 42,7 6,5 19,9 7, Sydvestjylland 19,5 5,0 47,6 5,7 17,8 4, Sønderjylland 18,6 4,7 48,8 5,6 17,3 5, Region Syddanmark 17,9 5,2 45,1 6,0 19,3 6, Hele landet 16,5 6,6 40,4 6,0 19,2 11, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KRHFU Videregående uddannelse Den nationale målsætning er, at 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse i I arbejdsstyrken, som er mere veluddannet end den øvrige del af befolkningen, er andelen i Region Syddanmark med en videregående uddannelse i 2013 kun på 31,8%. På landsplan er andelen 36,5%. Det er i sig selv en betydelig forskel, men der er i begge tilfælde langt op til målsætningen. Her er markant forskel mellem på den ene side Fyn (34,6%) og Trekantområdet (33,7%) og på den anden side Sønderjylland (27,9%) og Sydvestjylland (27,9%). Der er dog store variationer inden for disse områder, jvf. fig Den største andel finder vi således på Fanø (46,0%) og Odense (41,6%). De tre kommuner ligger som de eneste over landsgennemsnittet. Ser vi udelukkende på de lange videregående uddannelser, er den nationale målsætning her, at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse. I den årige arbejdsstyrke er andelen imidlertid kun 6,5 i Region Syddanmark mod 11,3% i hele landet, dvs. betydeligt højere her, men dog meget langt fra målsætningen. Region Syddanmark 3.6 Strategi & Analyse

13 Igen er det på Fyn (8%) og i Trekantområdet (7%), at andelen er højest, mens den i Sydvest- og Sønderjylland er 4-5%. Ser vi på de enkelte kommuner ligger kun Odense (11,8%) over landsgennemsnittet. Alle de øvrige kommuner på Fyn - bortset fra Middelfart - ligger til gengæld under regionsgennemsnittet. Fanø Kommune har den næsthøjeste andel, mens de øvrige kommuner i Sydvestjylland ligger under regionsgennemsnittet. I Sønderjylland ligger Sønderborg Kommune på regionsgennemsnittet og de øvrige kommuner under, mens både Kolding og Vejle kommuner i Trekantsområdet ligger over regionsgennemsnittet Erhvervskompetencegivende uddannelse En gymnasial uddannelse er studieforberedende og giver ikke erhvervskompetence i sig selv. Set i relation til arbejdsstyrken, er det derfor vigtigt at så høj en andel har en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Her ligger igen Fanø (83%), Ærø (81%), Svendborg (80%), Odense (79%), Sønderborg (79%) og Middelfart (78%) højt, jvf. fig Delkonklusion Der er stor variation i uddannelsessammensætningen arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, hvilket til dels skyldes en forskellig erhvervsstruktur 2. Specielt vedr. de lange videregående uddannelser ligger alle kommunerne - bortset fra Odense - relativt lavt. I arbejdsstyrken i dag er uddannelsesniveauet langt fra målsætningen for de kommende generationer, hvor 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% skal have en lang videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med at uddannelsesniveauet skal styrkes blandt de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. 2 Denne sammenhæng er tidligere påvist på Fyn og forventes også at gælde for den øvrige del af regionen. Region Syddanmark 3.7 Strategi & Analyse

14 Fig Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.8 Strategi & Analyse

15 Fig Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.9 Strategi & Analyse

16 Fig Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.10 Strategi & Analyse

17 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, For såvel mænd som - især - kvinder har andelen i Region Syddanmark uden formel uddannelse, dvs. kun med grundskoleuddannelse, været stærkt faldende siden 2005 (fra 28% til 25% blandt mændene og fra 31% til 23% blandt kvinderne). Andelen blandt kvinder er således nu kommet under niveau for mændene, jvf. fig. 3.9a og 3.9b. Til gengæld er andelen med en videregående uddannelse på alle niveauer steget blandt både mændene (fra 22% i 2005 til 23% i 2014) og især kvinderne (fra 25% i 2005 til 32% i dag). Kvinderne ligger således i dag klart over mændene. Andelen af kvinder, der har en erhvervsfaglig uddannelse har været nogenlunde konstant på 35%, mens andelen af mænd er steget lidt fra 44% til 45%. Dermed minder udviklingen i Region Syddanmark om udviklingen i hele landet, men på forskellige niveauer. I Region Syddanmark er der således i hele perioden markant flere mænd og kvinder med kun en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse end i hele landet. Endvidere er der fortsat markant færre mænd og kvinder i Region Syddanmark end i hele landet med en videregående uddannelse og med en gymnasial uddannelse. Forskellen er endda blevet øget en smule mht. videregående uddannelse. Til gengæld er der i Syddanmark relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet, og denne forskel synes at blive stadig større. Delkonklusion Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark har været stigende siden især for kvindernes vedkommende. Denne udvikling har dog været svagere end på landsplan, så niveauet i Region Syddanmark er blevet relativt lidt lavere Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2013 I dette afsnit ses på uddannelsesniveauet i de enkelte hovedbrancher mhp. at se betydningen for uddannelsesniveauet af en forskellig branchestruktur i Region Syddanmark og hele landet. En anden tilgang er at tage udgangspunkt i hovedbrancherne og se på uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede 3. Region Syddanmark I den primære sektor (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) er der en stærk overrepræsentation af personer uden formel uddannelse ud over grundskolen (36% mod 24% i alle brancher under ét) og med en erhvervsfaglig uddannelse (49% mod 40% i alle brancher under ét) jvf. fig Til gengæld er der en betydelig underrepræsentation af personer med en videregående uddannelse (12% mod 29%). Inden for fremstillingsvirksomhed, bygge&anlæg og energi er der en lille overrepræsentation af personer uden formel uddannelse (26% mod 24%), men hertil også en overrepræsentation af faglærte med en erhvervsfaglig uddannelse (52% mod 40%). Omvendt er der betydelig underrepræsentation af personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse (8% mod 24%). 3 I Damvad (2011b) er uddannelsesniveauet koblet sammen med den forventede efterspørgsel. Region Syddanmark 3.11 Strategi & Analyse

18 Fig. 3.9a. Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. Anm. Databrud i Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU1. Fig. 3.9b. Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. Anm. Databrud i Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Region Syddanmark 3.12 Strategi & Analyse

19 Inden for handel, transport mv. er der ligeledes en overrepræsentation af personer med grundskole (34% mod 24% i alle brancher under ét). Til gengæld er der en stærk underrepræsentation af personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse (9% mod 24%). Mht. erhvervsfaglig uddannelse er der en svag overrepræsentation inden for handel mv. Inden for erhvervsservice tegner der sig et noget andet billede, idet andelen med LVU og KVU er relativ høj i forhold til alle brancher under ét (hhv. 14% mod 7% og 11% mod 5%), mens specielt andelen uden kompetencegivende uddannelse ligger betydeligt under gennemsnittet (14% mod 24%). Mht. erhvervsfaglig uddannelse svarer andelen inden for erhvervsservice til alle brancher under ét. Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, 2013 Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Region Syddanmark 3.13 Strategi & Analyse

20 Ligeledes er der inden for offentlige tjenester relativt mange med en LVU (12% mod 7% i alle brancher under ét) og (især) MVU (34% mod 16%), og til gengæld relativt få med kun en grundskoleuddannelse (14% mod 24%) og erhvervsfaglig uddannelse (30% mod 40%). Hele landet Uddannelsesniveauet er generelt højere i hele landet end i Region Syddanmark, idet der i hele landet er relativt færre uden en kompetencegivende uddannelse og flere med en lang videregående uddannelse. I hele landet såvel som i Region Syddanmark er uddannelsesniveauet højest inden for offentlige tjenester og erhvervsservice. Der er relativt flere i Region Syddanmark, som har en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse end i hele landet. Dette er også tilfældet inden for de enkelte brancher - dog ikke inden for de primære erhverv med kun en grundskole. Ligeledes er der relativt færre med end lang videregående uddannelse i Region Syddanmark, og dette billede genfindes inden for de enkelte brancher. Til gengæld er der relativt flere med en mellemlang videregående uddannelse i Region Syddanmark, og også dette billede genfindes inden for de enkelte brancher. Delkonklusion Det relativt lavere uddannelsesniveau i Region Syddanmark end i hele landet skyldes ikke blot en anden erhvervsstruktur, da det slår igennem inden for alle brancher Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? For at undersøge mere præcist hvilken betydning den forskellige erhvervsfordeling har for det lavere uddannelsesniveau i Region Syddanmark, er der gennemført en standardberegning. Denne tager udgangspunkt i erhvervenes uddannelsesfordeling på det mest detaljerede niveau fordelt på de to køn. Disse sammenvejes herefter ved brug af den relative erhvervsfordeling i hele landet. Derved sikres, at de forskellige erhvervsstrukturer ikke spiller ind på uddannelsesfordelingen. Beregningen viser således, hvordan uddannelsesfordelingen ville se ud i Region Syddanmark, hvis erhvervsfordelingen var den samme som i hele landet. Beregningerne viser at forskellene udvisket lidt, dvs. erhvervsfordelingen har betydning for det lavere uddannelsesniveau i Region Syddanmark end i hele landet. Men resultatet er også, at uddannelsesniveauet stadig er lavere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. tabel 3.2, idet der i Region Syddanmark generelt anvendes flere uden anden formel uddannelse end grundskolen og en erhvervsfaglig uddannelse og færre med en videregående uddannelse. Herudfra er det yderligere muligt se på hvor mange personer inden for de enkelte uddannelsesgrupper, der burde være, hvis erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark svarede til erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, jvf. tabel 3.3. Vi ser her, at - ca personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse burde have mindst en ungdomsuddannelse - ca flere personer i Syddanmark burde have en lang videregående uddannelse. Det skyldes bl.a. at for mange nøjes med en kort eller mellemlang videregående uddannelse eller ikke kommer videre efter en ungdomsuddannelse Region Syddanmark 3.14 Strategi & Analyse

21 Tabel 3.2. Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. Hele landet Region Region Syddanmark Syddanmark - standardiseret Mænd Grundskole 23,4 25,5 24,8 Almengymnasial uddannelse. 5,5 3,5 5,1 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,9 2,7 2,7 Erhvervsfaglig uddannelse 39,3 44,3 41,5 Kort videregående uddannelse 6,0 6,3 5,7 Mellemlang videregående uddannelse 10,5 10,6 9,7 Lang videregående uddannelse 12,4 7,1 10,5 I alt 100,0 100,0 100,0 Kvinder Grundskole 19,7 22,3 20,6 Almengymnasial uddannelse. 7,5 5,6 7,6 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,5 2,6 2,5 Erhvervsfaglig uddannelse 31,5 35,1 31,7 Kort videregående uddannelse 4,8 4,4 4,4 Mellemlang videregående uddannelse 21,6 22,5 21,8 Lang videregående uddannelse 12,4 7,5 11,3 I alt 100,0 100,0 100,0 I alt Grundskole 21,6 25,5 22,8 Almengymnasial uddannelse. 6,5 3,5 6,3 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,7 2,7 2,6 Erhvervsfaglig uddannelse 35,6 44,3 36,9 Kort videregående uddannelse 5,4 6,3 5,1 Mellemlang videregående uddannelse 15,8 10,6 15,4 Lang videregående uddannelse 12,4 7,1 10,9 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Tabel 3.3. Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), 2013 Region Syddanmark - Difference Mænd Kvinder Køn i alt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Anm. Et negativ tal angiver, at der burde være færre i Region Syddanmark med den pågældende uddannelse Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Region Syddanmark 3.15 Strategi & Analyse

22 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? De unges tilgang til arbejdsmarkedet sker over en lang periode afhængig af blandt andet længden på deres uddannelse. Blandt de årige og de årige er hhv. 47% og 22% under uddannelse i Region Syddanmark, jvf. fig Hos de årige er andelen under uddannelse reduceret til 8%, og andelen falder jævnt over de efterfølgende aldersgrupper frem til de årige, hvor 0,5% er under uddannelse. Andelen er lidt højere blandt kvinderne end blandt mændene i alle aldersgrupper fra 20 år. En passende aldersafgrænsning af gruppen de unge er derfor de årige, da aldersgruppens andel under uddannelse er relativt lille samtidig med, at mange af de årige er forholdsvis nye på arbejdsmarkedet 4. Aldersafgrænsningen af de unge kan være vanskelig, da hensynet til, at aldersgruppen har færdiggjort deres uddannelse, taler for en ældre aldersgruppe end hensynet til at kunne identificere de nyeste uddannelsestendenser på arbejdsmarkedet. De ældre er i denne sammenhæng afgrænset til de årige, fordi det er i denne aldersgruppe, der for alvor er mange, som forlader arbejdsmarkedet. Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU2. 4 Da der forsat er personer mellem år under uddannelse, må det forventes, at det endelige uddannelsesforløb for denne gruppe vil blive undervurderet lidt. Region Syddanmark 3.16 Strategi & Analyse

23 En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige Uddannelsesniveauet er klart højere blandt de årige end blandt de årige, jf. fig Vi ser her, at andelene med en gymnasial eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau ligger over 45-graders linjen. Det betyder, at disse andele er større hos de unge end hos de ældre. Omvendt ligger andelen med grundskole under linjen, hvormed andelen er større blandt de ældre end de unge. Også på det erhvervsfaglige uddannelsesområde er andelen blandt de årige lidt større end blandt de årige. Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2014 fordelt på årige og årige. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Hvis vi ser på hhv. mænd og kvinder, ser vi det samme billede tegne sig, jvf. fig. 3.14a og 3.14b. Uddannelsesniveauet er fortsat højere hos de unge mænd og ikke mindst de unge kvinder set i forhold til hhv. de ældre mænd og de ældre kvinder. Undtagelsen er specielt vedr. de mellemlange videregående uddannelser, hvor de årige mænd ligger under de årige. Omvendt ligger de årige kvinder langt over de årige mht. MVU. Region Syddanmark 3.17 Strategi & Analyse

24 Fig. 3.14a. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2014 fordelt på årige og årige mænd. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Fig. 3.14b. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2014 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Region Syddanmark 3.18 Strategi & Analyse

25 Delkonklusion Uddannelsesniveauet er højere i den nye generation på arbejdsmarkedet (30-34 årige) end i den afgående generation (60-64 årige), og forskellen er særlig markant for kvinderne En antalsmæssig sammenligning Sammenholder vi antallet af årige med antallet af årige, ses det, at der ca færre unge (30-34 år) end ældre (60-64 år), jvf. tabel 3.4. Dette fremhæver den markante demografiske udfordring, vi står overfor. At uddannelsesniveauet stiger idet andelen af unge med en videregående uddannelse (35%) overstiger andelen af ældre med en videregående uddannelse (26%), er derfor ikke ensbetydende med, at der i absolutte tal også er flere unge med en videregående uddannelse end ældre, der er på vej ud af arbejdsmarkedet. Tabel 3.4. Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, år år år år Grundskole ,8 28,2 Almengymnasial uddannelse ,8 1,7 Erhvervsgymnasial uddannelse ,9 0,5 Erhvervsfaglig uddannelse ,8 43,6 Kort videregående uddannelse ,0 4,1 Mellemlang videregående uddannelse ,9 16,9 Lang videregående uddannelse ,7 4,9 I alt ,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Tabel 3.4 viser dog, at den store nedgang i antal personer i meget stor grad får antallet af personer uden uddannelse til at gå ned (ca ), mens antallet med videregående uddannelse er uændret. På nær grundskolen og de erhvervsfaglige uddannelser er det absolutte antal inden for de forskellige uddannelseskategorier således større i den yngre aldersgruppe end i den ældre. Men i modsætning til nedgangen i antal personer uden uddannelse kan det ikke på samme vis siges at være positivt med en nedgang i antallet af personer med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Endvidere er stigningen i antallet, der slutter med en gymnasial uddannelse, uheldig, da denne gruppe gerne skulle fortsætte med en videregående uddannelse. Delkonklusion Absolut set sker der - trods mindre årgange - en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse, når vi sammenligner de årige med de årige, mens antallet med en erhvervsfaglig uddannelse samt ingen uddannelse efter grundskolen falder betydeligt Konklusion Region Syddanmark ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt, uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer uden for arbejdsstyrken. Region Syddanmark 3.19 Strategi & Analyse

26 Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. Dette indikerer, at en betydelig omskoling og efteruddannelse vil være nødvendig for at kunne trække disse grupper ind på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark har for de årige været stigende siden især for kvindernes vedkommende. Denne udvikling har dog været svagere end på landsplan, så niveauet i Region Syddanmark er blevet relativt lidt lavere. Der er stor variation i uddannelsessammensætningen arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, hvilket til dels skyldes en forskellig erhvervsstruktur. Specielt vedr. de lange videregående uddannelser ligger alle kommunerne - bortset fra Odense - relativt lavt. Det lave uddannelsesniveau skyldes dog kun delvist, at der er en anden erhvervsstruktur i Region Syddanmark, hvor der er overrepræsentation af brancher, som anvender personer med gennemgående lavere uddannelsesniveau. Men det skyldes således også, at den enkelte branche i Region Syddanmark benytter arbejdskraft, der har et lavere uddannelsesniveau end samme branche har i hele landet. Hvis erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark svarede til erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, finder vi således at - ca personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse burde have mindst en ungdomsuddannelse - ca flere personer i Syddanmark burde have en lang videregående uddannelse. Det skyldes bl.a. at for mange nøjes med en kort eller mellemlang videregående uddannelse Her kan konkret peges på, at - personer uden uddannelse evt. kan meritere sig og få en grundlæggende voksenuddannelse (GVU) på samme niveau som de erhvervsfaglige uddannelser 5 - personer med en gymnasial uddannelse skal motiveres til at gå videre med en videregående uddannelse - personer med en erhvervsfaglig uddannelse skal i højere grad få øjnene op for muligheden af at få en videregående uddannelse 6 - Ph.d.-uddannelsen skal styrkes 7 Ser vi på de nye på arbejdsmarkedet og sammenligner med de ældre, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet finder vi, at uddannelsesniveauet er højere blandt de årige end de årige, og forskellen er særlig markant for kvinderne. Endvidere ser vi, at absolut set sker der - trods mindre årgange - en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse, når vi sammenligner de årige med de årige, mens antallet med en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse falder. Overordnet set er uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken langt fra målsætningen for de kommende generationer, hvor hhv. 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% skal have en lang videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med at uddannelsesniveauet skal styrkes blandt de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet Se Danmarks Evalueringsinstitut (2012c). Se Pilegaard Jensen, Tornhøj Christensen & Østergaard Larsen (2012) og Larsen (2012c). Se Vestergaard (2012). Region Syddanmark 3.20 Strategi & Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 2: Uddannelse i Danmark Regional udvikling Strategi og Analyse Region Syddanmark Strategi & Analyse Indledning Uddannelse er

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 10: Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Regional udvikling

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?

Læs mere

Bilag til. Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse

Bilag til. Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke?

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner?

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år 30. august 2007 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i juli måned 2007 var

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 1: Hvorfor interessere sig for uddannelse?

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 1: Hvorfor interessere sig for uddannelse? Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 1: Hvorfor interessere sig for uddannelse? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997

Læs mere

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Globalisering, og, og kommuner rammes af globaliseringen og den generelle lavkonjunktur i form af udflytning af arbejdspladser. Nye job kræver

Læs mere

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA.02 GLOBALISERING Kerteminde Odense Kerteminde er blandt de kommuner, der er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune må Odense

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune

Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune FTU 2019 Assens Kommune Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2019 - Assens Kommune Det politiske mål er, at alle unge i Danmark skal have en ungdomsuddannelse eller have tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen

Læs mere

Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune

Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune Ledelsessekretariatet BSF Politik og Strategi BSF Der er fremgang på det danske arbejdsmarked,

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007 Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Odense, den 8. marts 2007 De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i januar måned 2007 var

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode 28. februar 2008 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode Danmarks Statistik introducerer en ny opgørelsesmetode for ledighedstallene.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Når flyttebilen kører

Når flyttebilen kører SYDDANSKE BYER Når flyttebilen kører flytteanalyse -- rapport nr. 3 -- INTRO Bevægelserne, der binder os sammen Indhold Side Flyttemønstre i Syddanmark... 3 Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Syddanmark.

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Område: Økonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: Dato: 5. november 2012 Udarbejdet af: Diane Dreyer Pedersen E mail: Diane.Pedersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631421 Notat Kommunal medfinansiering

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere