Bibliografiska uppgifter för Kvælstofstrategier i vinterhvede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliografiska uppgifter för Kvælstofstrategier i vinterhvede"

Transkript

1 Bibliografiska uppgifter för Kvælstofstrategier i vinterhvede Författare Rase Christensen D. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Självständigt arbete vid LTJ-fakulteten Utgivare SLU, Fakulteten för landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap Huvudspråk Danska Målgrupp Rådgivare Denna skrift (rapport, artikel, examensarbete etc.) är hämtad från VäxtEko, databasen som samlar fulltexter om ekologisk odling, växtskydd och växtnäring. Utgivaren har upphovsrätten till verket och svarar för innehållet.

2 SJÄLVSTÄNDIGT ARBETE VID LTJ-FAKULTETEN 10 hp Kvælstofstrategier i vinterhvede Fakulteten för Landskapsplanering, Trädgårds- och Jordbruksvetenskap Diana Raae Christensen 2009

3 SLU, Sveriges lantbruksuniversitet Fakulteten för Landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap, LJT Författare: Diana Raae Christensen Titel: Kvælstofstrategier i vinterhvede Svensk titel: Kvävestrategier i höstvete Engelsk titel: Nitrogen strategies in winter wheat Program/utbildning: Lantmästare Eksamen: Lantmästareeksamen Huvudområde: Växtbiologi Nyckelord (6-10st): Gødsling (gödsling), udbytte (avkastning), årsvariation, N-sensor, kvælstof (kväve) Handledare: Allan Andersson Examinator: Jan-Eric Englund Kurskod: EX0353 Kurstitel: Examensarbete för lantmästarprogrammet inom växtbiologi Omfattning: 10 hp Nivå och fördjupning: Grund AB Utgivningsort: Alnarp Månad, år: Maj 2009 Serie: Självständigt arbete vid LJT-fakulteten Omslagsfoto: Vinterhvede på Karlsfälts Gård 2008

4 FORORD Lantmästarprogrammet er en toårig universitetsuddannelse som omfatter 120 højskolepoint (hp). En af de obligatoriske dele i denne, er at gennemføre et eget arbejde som skal præsenteres med en skriftlig rapport og et seminarium. Dette arbejde kan eksempelvis være et mindre forsøg som evalueres, eller en sammenstilling af litteratur som analyseres. Arbejdsindsatsen skal modsvare mindst 6,7 ugers heltidsstudier (10 hp). Ideen til dette arbejde kommer fra forædler ved Svalöf Weibull, Tina Henriksson, som også har været til stor hjælp under arbejdedes udførelse. En stor tak skal rettes til Tina Henriksson, som har svaret på spørgsmål og som har været en støtte undervejs. Herudover vil jeg takke Svalöf Weibull som har ladet mig anvende deres forsøgsresultater og gjort denne opgave mulig. Denne opgave er første sammenstilling af resultatet fra forsøgene, hvor der ses på alle årene, siden de startede i Også en tak til Gunilla Frostgård som afså tid til en diskussion om kvælstofstrategier. Jan-Eric Englund har været eksaminator og Allan Andersson har været vejleder på dette arbejde. Begge arbejder på Område Jordbruk ved SLU Alnarp. Alnarp maj 2009 Diana Raae Christensen

5 0BINDHOLDSFORTEGNELSE UINDHOLDSFORTEGNELSEU...2 USAMMENFATNINGU...3 USUMMARYU...4 UINDLEDNINGU...5 ULITTERATURSTUDIEU...6 UKVÆLSTOFS BETYDNING FOR UDBYTTETU...6 UKVÆLSTOFFRIGIVELSE I JORDENU...6 UBEHOV FOR KVÆLSTOFU...6 UDAGENS STRATEGIERU...7 UFREMTIDENS STRATEGIERU...7 UMATERIALE OG METODEU...10 UBAGGRUNDEN FOR FORSØGENE OG UDFØRELSEN AF DISSEU...10 URESULTATU...12 UBESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2006U...12 UBESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2007U...12 UBESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2008U...13 USAMLEDE RESULTAT FRA FORSØGENE (STRATEGI UANSET SORT)U...14 UVEJRDATAU...15 USAMMENHÆNG MELLEM VEJR OG UDBYTTEU...16 UDISKUSSIONU...18 UREFERENSERU...20 USKRIFTLIGEU...20 UMUNDTLIGEU...21 UBILAGU...22

6 3 1BSAMMENFATNING For at vi som landmænd i fremtiden skal kunne anvende kvælstof til vores afgrøder, er vi nødt til at tage et vist ansvar for miljøet. Men vi vil jo også tjene penge på de forbedringer vi gør. Med høje kvælstofpriser og lave kornpriser er vi nødt til at udnytte vores resurser på bedst tænkelige måde. For at optimere anvendelsen af kvælstof og samtidigt få størst mulige udbytte, mener mange at man bør dele sin kvælstoftilførsel til vinterhvede. Dette praktiseres i dag i større grad i Skåne end i resten af Sverige. Trods dette, viser forsøg at der findes en større sikkerhed ved at dele kvælstofmængden, også selvom man ikke befinder sig i Skåne. De store variationer mellem år skyldes i stor grad vejrforhold. Hvor meget har det regnet og hvornår har det regnet, har stor betydning for resultaterne. Også sortsvalg har betydning. Visse sorter udnytter kvælstof bedre end andre, og har sit optimum ved en lavere kvælstofmængde. Der findes store variationer mellem år og plads og sågar indenfor hver enkelt mark findes variationer i den optimale kvælstofmængde. Derfor er man, for at udnytte kvælstoffet optimalt og samtidig være miljøopmærksom, nødt til at dele og variere sine kvælstoftilførsler ud fra hvordan afgrøden udvikler sig. Generelt viser forsøgene at man altid bør dele sin kvælstofmængde.

7 4 2BSUMMARY For the future will we as farmers need to use nitrogen for our crops; however we are forced to take responsibility for the environment. But we also want to earn money on the improvements we make. With high costs of nitrogen and low prices of crops, we are forced to use our resources in the best possible way. To optimize the use of nitrogen the general opinion is that farmers need to divide the nitrogen supply for winter wheat. This is more common to do in Scania (Skåne) than in the rest of Sweden, even though results from research show that this is good in whole Sweden, not only in Skåne. The big variations between years are due to weather conditions. How much it rains and when, have great means for the results. Also the choices of cultivar have its affection. Some brands use the nitrogen better than others, and have their optimum with a lower nitrogen level. There are big variations in optimal nitrogen level between years and places, even within one field. That is also why we have to optimize the use of nitrogen and at the same time be careful with the environment, with dividing and varying nitrogen supply based upon how the crops are developing. Test results in general shows that everyone in Sweden need to divide their nitrogen.

8 5 3BINDLEDNING Vores viden forandres hele tiden. Vi laver forsøg for at se hvordan vores afgrøder reagerer på forskellige påvirkninger, som blandt andet anvendelse af kvælstof og bekæmpningsmiddel, jordtype osv., og disse forsøg lægger vi som grund for vores beslutninger for vores landbrug. Et interessant emne for landbruget, men også for omgivelserne, er anvendelsen af kvælstof. For at vi som landmænd skal få det største udbytte på vores jorder, er vi nødt til at anvende kvælstof. Men udnyttelsen af det kvælstof vi tilfører påvirkes blandt andet af tidspunktet for tilførelsen, mængden der tilføres og i allerhøjeste grad af vejret. Da vi ikke har mulighed for at påvirke vejret, må vi optimere de områder vi kan påvirke. Derfor har jeg valgt at se på hvilke kvælstofstrategier i vinterhvede som anvendes i dag rundt om i Sverige, og ud fra forsøgsresultater diskutere om disse strategier er de rigtige. Jeg vil i denne opgave se på om det har betydning for udbyttet om man tilfører sit kvælstof af en eller flere gange, og hvilken påvirkning vejret vil have på dette. Som hovedforsøg har jeg valgt at have Svalöf Weibulls stivelseforsøg som på nuværende tidspunkt er placeret fire steder i Sverige. Her har jeg valgt 5 sorter ud for at se på forskelle i udbytte mellem sorter, under påvirkning af forskellige kvælstofstrategier. Meningen med dette arbejde er at forsøge at optimere anvendelsen af kvælstof, både i forhold til landmanden og i forhold til miljøet, ved at få folk til at tænke over hvordan de anvender deres resurser. Opgaven er afgrænset til at omfatte anvendelsen af kvælstof i vinterhvede.

9 6 4BLITTERATURSTUDIE 10BKVÆLSTOFS BETYDNING FOR UDBYTTET Kvælstof har meget stor betydning for udbyttet i vores afgrøder. Hvis der ikke fandtes kvælstof, ville afkastningen i vinterhvede ligge omkring kg/ha (Yara, 2009) som den gjorde før vi fik kunstgødning. I dag er det normalt med udbytter i vinterhvede som ligger over kg/ha. Men det er ikke kun mængden af kvælstof som har betydning for udbyttet, også gødningstidspunkt og antallet af tilførsler spiller en stor rolle, både for udbyttet og kvaliteten. Der diskuteres om man skal gøde en, to eller tre gange og i dagens Danmark taler man også om effekter af, at lægge en startgive i efteråret til vinterhvede. De sidste to år har man udført forsøg hvor man har lagt kvælstof ved såning af vinterhvede og dette har indtil videre vist sig at give højere udbytter (Planteavlsberetningen, 2008). Der er udlagt forsøg igen i år og viser de samme resultat, overvejer man fra rådgivernes side at rekommandere at tilføre kvælstof ved såning af vinterhvede (Holmgren, 2009) 1BKVÆLSTOFFRIGIVELSE I JORDEN Kvælstof findes naturligt i jorden. I en normal mineraljord med et muldindhold på 3-6 % findes der 4-9 tons organisk bundet kvælstof per hektar (Fogelfors, 2001). Når jordens mikroorganismer nedbryder mulden, frigøres årligt cirka kg N/ha. Men samtidig som en del af kvælstoffet frigives, tilføres der nyt kvælstof i form af planterester og staldgødning. Ud over dette findes der kvælstof i atmosfæren som tilføres ved regnvejr og visse planter som hvidkløver og ærter er også i stand til at fiksere kvælstof fra luften. Derfor vil der altid findes en vis mængde kvælstof naturligt tilgængeligt i jorden (Yara,2009). 12BEHOV FOR KVÆLSTOF Plantens behov for kvælstof er forskellig i de forskellige vækststadier. Når man har sået kernen og denne skal gro, findes normalt ikke behov for tilførsel af kvælstof. Anlægningen af sideskud er også uafhængig af kvælstof mens videreudviklingen af disse, er stærkt afhængig af kvælstof (Fogelfors, 2001). Derfor er det vigtigt at planten har tilgang til kvælstof når sideskuddene skal udvikles. Ellers vil hovedskuddet tage kvælstof fra sideskuddene og der vil forekomme en tidlig skudreduktion. (Fogelfors, 2001). Under stråskydningen er det også vigtigt med en god kvælstoftilgang, for at få så mange kerner pr aks som muligt (Andersson, 2008).

10 7 13BDAGENS STRATEGIER I dag findes der forskellige strategier for kvælstoftilførsel alt efter hvor i Sverige man befinder sig. I Skåne er det normalt at man deler sin kvælstoftilførsel, mens det længere nordpå er normalt kun at tilføre kvælstof en gang. Forsøg har vist at der ikke findes grundlag for at dele tilførslen af kvælstof (Bergman, 2000), men samtidig konkluderer man i denne rapport, at vejret har stor indflydelse på resultatet. Hvis man ser på hvilke retningslinjer Jordbruksverket (Jordbruksverket 2009) giver, skal man i de egne hvor der findes risiko for forsommertørke bare gøde en gang, men hvis der findes risiko for meget regn under våren skal man dele tilførslen i to. Har man høje afkastninger rekommanderes det, at man deler tilførslen i to. I modsætning til Jordbruksverkets rekommandationer, forslår Yara (Yara 2009) at man ved forsommertørke lægger en tidlig give, da der findes en risiko for en senere tilførsel af kvælstof ikke når at blive tilgængelig for planten når denne behøver det. Generelt rekommanderer Yara at man tilfører kvælstof flere gange. V&S Absolut Spirits har gennem en årrække haft forsøg i Skåne for at se hvordan man bedst dyrker stivelseshvede til fremstilling af sprit. De mener at de ud fra disse forsøg har fået en god strategi, både for tilførsel af kvælstof og bekæmpningbehov. Generelt har deres kvælstofforsøg vist at udbyttet bliver højere ved tilførsel af kvælstof to gange og at udbyttet ikke stiger markant ved at tilføre meget større mængder af kvælstof. I deres forsøg med tre forskellige strategier, viser deres økonomiske udregning at det som oftest kan betale sig at tilføre kvælstof to gange, men som tidligere nævnt, bliver udbyttet ikke meget større ved tilførsel af en større mængde kvælstof og derfor vil dette ikke kunne betale sig (Hammerstedt og Wiik, 2006). Vejret har stor betydning for hvordan optagelsen, af det kvælstof man tilfører, udvikles. Hvis man ser på de forsøg Svalöf Weibull har udført i Haga i , viser disse tydeligt effekten af regn eller mangel på samme, efter tilførsel af kvælstof. De marker hvor der blev lagt kvælstof en gang og som ikke fik regn efterfølgende, gav op til 5000 kg/ha mindre i udbytte end de marker hvor man havde tilført kvælstof to gange og første gang var ca. to uger tidligere end det tidspunkt hvor der blev lagt den enkelte tilførsel. Efter den første tilførsel af kvælstof på de marker hvor der blev lagt to gange, kom der regn og dette gjorde den store forskel (Henriksson, 2009). I forsøgene fra samme sted i 2006 og 2007 havde det ingen betydning om tilførslen af kvælstof var delt eller ikke. Udbyttet var stort set det samme og kunne endda være højere ved bare een tilførsel. Grunden til dette er at der kom regn efter tilførslen og derved fik planterne glæde af kvælstoffet også ved den enkelte tilførsel (Henriksson, 2009). 14BFREMTIDENS STRATEGIER Der findes på nuværende tidspunkt virksomheder som forsøger at udvikle metoder for at få den bedst mulige strategi på hver enkelt mark. Ifølge Yara er man nødt til at tilpasse kvælstoftilførslen både til årsvariationer og til den enkelte marks

11 8 mineraliseringspotentiale (Frostgård, 2009). Det er variationen mellem og indenfor de enkelte marker som har størst betydning, se figur 1. Kväveoptimum varierar mellan åren Årligt medeltal i försöken N-optimum, kg N/ha Medel Date: Page: 8 Kväveoptimum varierar också mellan olika platser Optimum i alla enskilda försök (86 försök ) Date: Page: 9 Figur 1. Variation mellem år og pladser i kvælstofoptimum i middeltal ud fra forsøg (anvendes efter aftale med Gunilla Frostgård) Derfor arbejder man med værktøjer som for eksempel Yara N-sensor. Ved hjælp af denne kan man fordele sit kvælstof på sin mark mere optimalt og tilføre mere kvælstof hvor planten kan optage dette og tilføre mindre kvælstof hvor planten ikke vil kunne udnytte det. På nuværende tidspunkt kræver N-sensoren at man forudindstiller en middeltilførsel på marken og så regulerer sensoren kvælstoftilførslen ud fra dette. Som hjælp til at bedømme det tilbageværende kvælstofbehov kan man anvende kalksalpetermåleren (Yara N-tester). I fremtiden er målet at man ikke behøver gøre denne vurdering, men at sensoren kan aflæse dette direkte ud af afgrøden. Dette princip findes allerede for raps og med tiden vil det forhåbentligt også findes for andre afgrøder.

12 9 Uanset hvilken type at metode man anvender for at optimere sin kvælstoftilførsel, mener man på Yara at man altid bør tilføre sin kvælstof af minimum to gange. For at få det optimale udbytte ud af det tilførte kvælstof og også det optimale økonomiske udbytte, er man nødt til i løbet af vækstsæsonen at se hvad afgrøden kan præstere og ud fra dette, enten i form af at tilføre sin kvælstof med en N-sensor eller ved at gå ud i marken og vurdere afgrødens potentiale, tildele den rette mængde kvælstof (se Yaras forslag på strategi i figur 2). Man kan med delte og tilpassede tilførsler opnå både den bedste økonomi og gøre det mest miljørigtige. (Frostgård, 2009) Framtid - strategi och teknik 1. Skörderelaterad gödsling - riktlinje 2. Ta hänsyn till markens mineraliseringspotential 1. Erfarenhet, historiska data på proteinhalter 2. 0-rutor 1. Strålängd 2. Handsensor 3. Delade givor - hänsyn till årsmån 1. Håll nere huvudgivan, planera för komplettering 2. Kalksalpetermätare hjälp att bestämma återstående behov 3. (Absolut kalibrering, N-sensorn - kvävemängd direkt) 4. Varierad gödsling inom fälten med N-sensorn Date: Page: 18 Figur 2. Yaras fremtidsstrategi for kvælstoftilførsel i vinterhvede (Anvendes efter aftale med Gunilla Frostgård).

13 10 5BMATERIALE OG METODE 15BAGGRUNDEN FOR FORSØGENE OG UDFØRELSEN AF DISSE Disse stivelsesforsøg har pågået siden efteråret 2005 hvor man såede de første forsøg. Jeg har ikke selv direkte deltaget i forsøgene, men har tilgang til forsøgsresultaterne fra Svalöf Weibull. Baggrunden for disse forsøg fra Svalöf Weibull er at se på dyrkning af vinterhvede til ethanolfremstilling og det var Agroethanol og Svalöf Weibull som i første omgang betalte for disse. Senere kom Lantmannen Lantbruk også med og derved blev forsøget udvidet fra 3 til 4 placeringer. Forsøgene er udlagt isvalöv (Svalöv, Skåne), Kölbäck (Mjölby, Östergötland), Haga (Enköping, Uppland) og nu også i Bjertorp (Kvänum, Västergötland). Forsøgene er blevet udført på en måde så de afspejler de normale omstændigheder på de pågældende forsøgspladser. Tanken fra start var, at man havde samme forsøgsoplæg i Kölbäck og Haga, men da der fandtes store mængder kvælstof i jorden i Haga, valgte man at sænke kvælstoftmængden der. Begge steder så man på forskellen i udbytte alt efter om man tilførte kvælstof en eller to gange. I Svalöv så man på forskellen i udbytte alt efter om man tilførte kvælstof to eller tre gange. Bjertorp behandles ikke i denne opgave, da der kun findes forsøgsresultater for Figur 3. Svalöf Weibulls forsøgspladser i Sverige (Svalöv Weibull)

14 11 Forsøgene er i første omgang et stivelseforsøg, men der findes brødhvedesorter indlagt for at slippe for at lave to forsøgsplaner. Herudover findes også triticalesorter med for at se på udbyttespotentiale for disse. Forsøgene er behandlet med en statistisk model som kaldes Square Lattice. Eftersom jeg kun har haft tilgang til middelværdierne, har jeg ikke kunne gøre en statistisk vurdering. For at begrænse arbejdet har jeg valgt kun at se på resultaterne for fire forskellige hvedesorter, en brødhvedesort (Gnejs) og tre stivelsessorter (Tulsa, Opus og Loyal), og en triticalesort (Dinaro). Loyal er en ny sort som viser høje stabile udbytter og et højt stivelsesindhold. Jeg har valgt kun at se på udbytter og ikke gå ind på kvaliteter. Nærmere beskrivelse af disse sorter kan ses i bilag 4. Forsøgene er delt op i tre led. Første led ligner det man normalt vil gøre for området. I Svalöv har man i første led lagt kg N, i andet led har man lagt kg N og i tredje led har man lagt kg N. I Kölbäck har man i første led lagt 140 kg N, i andet led kg N og i tredje led kg N. I Haga har man i første led 120 kg N, i andet led kg N og i tredje led kg N. Instruktioner om tidspunktet for tildeling af kvælstof har været således: Ved en totaltilførsel i Kölbäck og Haga skal denne gives i stadie 30 (begyndende stråskydning). Første tildeling, ved en delt tilførsel, på alle pladser skal ske så hurtigt det er muligt at køre, ca. stadie (før strækning). Anden tilførsel skal ske i stadie 31 på alle pladser. Tredje tilførsel (Svalöv) skal ske i stadie (begyndende aksgang).

15 12 6BRESULTAT 16BESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2006 (Se bilag 1) Svalöv Man havde det største udbytte ved en 3-delt tilførsel, men det var ved laveste kvælstofmængde man fik det største udbytte. Den eneste sort som skilte sig ud, var triticalesorten Dinaro som fik det højeste udbytte ved 2-delt tilførsel og derved også den laveste kvælstofmængde som blev tilført. Kölbäck Forsøgene viste generelt det største udbytte ved en 2-delt tilførsel og det største udbytte fik man her ved den største mængde kvælstof. Loyal var her den som skilte sig ud og fik højeste udbytte ved 2-delt tilførsel og laveste mængde kvælstof. Haga Resultatet var meget entydigt. Her fik man højeste udbytte i samtlige sorter ved en tilførsel og derved også laveste mængde kvælstof. 17BESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2007 (Se bilag 2) Forsøgene fra 2007 viser ikke samme billede som de gjorde i Svalöv Denne gang havde man det største udbytte for alle hvedesorter ved den 2-delte tilførsel, mens man fik bedste resultat for Dinaro ved en 3-delt tilførsel. Forskellen mellem at dele 2 eller 3 gange var dog for Dinaro ikke mere end ca. 175 kg. Samtlige sorter fik laveste udbytte ved den største tilførsel af kvælstof.

16 13 Kölbäck Forsøget viser denne gang et spredt billede. Gnejs fik største udbytte i andet led, mens Tulsa og Opus fik bedste udbytte i tredje led. Loyal derimod gav det bedste resultat ved en tilførsel. Forskellen mellem led et og to var lille, men i led tre som mere kvælstof er der muligvis blevet liggesæd. Dette kan muligvis forklares ud fra data om stråstyrken på Loyal. Denne har en dårligere stråstyrke end de andre sorter. Dinaro gav størst udbytte i andet led. Haga Man fik generelt højeste udbytte ved 2-delt tilførsel og den største mængde kvælstof. Kun Loyal skiller sig ud, men giver også bedst udbytte ved en 2-delt tilførsel, men med laveste mængde kvælstof. 18BESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2008 (Se bilag 3) Forsøgene fra 2008 er meget interessante, da der stort set ikke kom noget regn i 4 uger efter man havde lagt gødning. Dette kommer særligt til udtryk hvor man kun har tilført kvælstof en gang. I Svalöv var der intet entydigt. Her giver Tulsa og Loyal størst udbytte i første led, mens Gnejs og Dinaro giver størst udbytte i andet led, og Opus giver det bedste resultat i tredje led. Resultaterne i Kölbäck var mere entydige. Her gav Gnejs, Tulsa og Opus bedste resultat i tredje led, mens Loyal næsten gav samme resultat i alle tre led. Dinaro gav størst udbytte i andet lad. I Haga fik man de mest interessante resultater. Her viste det tydeligt at det var en stor fordel at dele tilførslen af kvælstof i to. Samtlige sorter havde det bedste udbytte i tredje led. Forskellen i udbytte mellem andet og tredje led var fra ca. 200 kg til 2000 kg, men forskellen på første og tredje led var fra 3500 kg og helt op til 5000 kg.

17 14 19BSAMLEDE RESULTAT FRA FORSØGENE (STRATEGI UANSET SORT) 2006 I Svalöv var bedste strategi, ud fra forsøgsresultaterne, at tilføre kvælstof tre gange men man fik ikke meget højere udbytte ved at give 30 kg N mere i tredje led sammenlignet med andet led. I Kölbäck fik man klart bedste resultat ved at dele sin kvælstofmængde i to, men det var forskelligt om de sidste 40 kg N gav resultat. Gnejs og Loyal havde lidt højere udbytte ved den lave mængde mens de andre gav et tydeligt merudbytte ved den ekstra mængde kvælstof. I Haga gav alle sorter bedste resultat i første led, altså ved en tilførsel I 2007 var resultaterne som tidligere nævnt helt anderledes. I Svalöv fik man bedste resultat for alle ved to tilførsler bortset fra Dinaro som gav mest i andet led, men forskellen var forholdsvis lille på første og andet led. I Kölbäck viste alle bedre resultat ved to tilførsler bortset fra Loyal. Dog var forskellen mellem første og andet led lille. I Haga får alle bedste resultat i tredje led, igen bortset fra Loyal som får bedste resultat i andet led I 2008 så det igen helt anderledes ud end de to foregående år. I Svalöv blev der intet entydigt resultat. I Kölbäck var der tedens til højeste udbytte i tredje led, bortset fra Loyal og Dinaro, som havde bedste resultat i andet led. Loyal havde dog i dette forsøg meget lille variation mellem de forskellige led. I Haga fik alle bedste resultat i tredje led, og her var forskellen mellem en eller to tilførsler tydelig. Hvor sorterne samme år og samme plads ikke viser entydigt resultat, har Loyal altid givet et bedre udbytte med en lavere tilførsel af kvælstof. De andre sorter viser ikke i samme udstrækning et entydigt resultat.

18 15 20BVEJRDATA Vejrdata er hentet fra SMHIs observationer og jeg har anvendt data fra de vejrstationer som ligger nærmest forsøgspladserne I Svalöv regnede det over middel både i april og i maj, til gengæld i juni faldt der ca. 10 mm i forhold til at der i gennemsnit falder 59 mm. Under juni måned var en periode på cirka 20 dage hvor der ikke faldt noget nedbør. I Kölbäck var nedbørsmængden også over middel i både april og maj, men juni var det lidt under middel. Dog var det her kun 8 mm forskel i forhold til middel. I starten af maj måned var et ophold i nedbør på cirka 16 dage og i starten af juni måned et ophold på cirka 18 dage. I Haga regnede det over middel i alle tre måneder og generelt var der en god fordeling på dagene. Der fandtes ingen lange tørre perioder I Svalöv var nedbørs mængden og fordelingen meget anderledes end middelåret. I april regnede det cirka halvt så meget som middelåret, 18 mm i forhold til 40 mm som middel. Udover den lavere nedbørsmængde var der en tørkeperiode på næsten 20 dage som strakte sig ind i starten af maj. I maj var det helt modsat. Her regnede det cirka 86 mm i forhold til et middelår på 43,3 mm. I juni faldt også meget mere nedbør end et middelår, hele 138 mm i sammenlignet med et middel på 59 mm. I Kölbäck faldt der lidt mindre nedbør end middel i april men fordelt så at der ikke fandtes længere tørkeperioder. I maj var nedbørsmængden næsten som et middelår, men i juni faldt der 165 mm hvor der et middelår falder 46 mm. I Haga startede april med tørke i 26 dage, fra den 23. marts til den 18. april. Dog var nedbørsmængden over middel i april. Efter få dage med regn kom der igen en længere periode hvor det ikke regnede særligt, før den 13. maj hvor der faldt 130 mm. Dette skybrud blev igen efterfulgt af en længere periode uden væsentlige nedbørsmængder. Først i midten af juni begynder det at regne mere normalt. I maj faldt 160 mm og middelåret viser 34 mm.

19 I Svalöv regnede det generelt under middel. Fra midten af april til midten af juni regnede det stort set kun to dage. Disse dage faldt der cirka mm. I Kölbäck var nedbørsmængden i april og maj også lavere end middel, men i juni kom der samme mængde som middelåret. Fra midten af april til midten af juni regnede det i to omgange. Første gang i starten af maj og anden gang i midten af maj, men nedbørsmængderne var små. I Haga faldt der i midten af april næsten 120 mm på en dag og efter denne var det stort set tørt frem til midten af maj, hvor der faldt 15 mm fordelt over 5 dage og derefter regnede det ikke igen før midten af juni. 21BSAMMENHÆNG MELLEM VEJR OG UDBYTTE Ud fra nedbørsdataene og udbytterne ses der en tendens til at en senere tørkeperiode i slutningen af maj og i juni har mindre indflydelse på udbyttet end en tørkeperiode i april og starten af maj. I 2006 i Svalöv var der under juni måned en periode på 20 dage hvor der ikke faldt nogen regn. Dette påvirkede ikke udbyttet i de forskellige led. I Kölbäck 2006 var der også længere perioder uden regn, men når det regnede, faldt der så meget at mængden nedbør i både april og maj var over middel og juni var næsten middel. I Haga var det tydeligt at første led fik det bedste udbytte og der regnede det kontinuerligt under de måneder jeg har set på. Nedbørsmængden og udbyttet har generelt en sammenhang. Ved meget nedbør er der ingen tydelig forskel i udbyttet selvom der findes tørre perioder. Men så snart nedbørsmængden er væsentlig mindre end middel, får det stor betydning hvis der er tørre perioder. I Haga 2008 fik led 2 og 3 glæde af den første tilførsel af kvælstof, mens det første led hvor kvælstoffet blev tilført lidt senere, ikke fik glæde af dette, da tørkeperioden var lang (se figur 4). Hveden har derved vokset under tørken på led 2 og 3, men i første led er den sat tilbage i sin udvikling, da den har forsøgt at vokse men ikke har haft kvælstof til dette og det har medført at bestanden er blevet tynd og at der er sket en kraftig reduktion af sideskud. Da regnen så kom i midten af maj, fik hveden glæde af sin kvælstof, men var i første led efter de to andre led. Dette kunne planterne ikke rette op på i løbet af sommeren og derved den store forskel i udbyttet mellem første og 2+3 led. Figur 5 viser år 2007 hvor fordelingen af regn var som et gennemsnitsår.

20 17 Kvælstoftilførsel i forhold til nedbør Regn i mm Tid Figur 4. Tidspunkt for kvælstoftilførsel og nedbør, Haga Den blå pil markerer den enkelte tilførsel og de røde pile markerer den delte tilførsel. Kvælstoftilførelse i forhold til nedbør Reng i mm Tid Figur 5. Tidspunkt for kvælstoftilførsel og nedbør, Haga Den blå pil markerer den enkelte tilførsel og de røde pile markerer den delte tilførsel.

21 18 7BDISKUSSION I fremtiden bliver vejrforholdene mere ustabile og risikoen for at få lange tørkeperioder og perioder med meget regn på kort tid bliver sandsynligvis større. Dette bør man tage hensyn til når man skal vælge gødningsstrategi. Det er sikrere at dele sin kvælstoftilførsel i to, både ved tørke og ved meget regn. Hvis der kommer en lang periode med tørke efter man har lagt hele sin kvælstofmængde, vil afgrøden få en dårlig start, men deler man den i to, er risikoen for at der ikke kommer regn efter den tidlige tilførsel meget lille og afgrøden vil få en bedre start. Til gengæld hvis der kommer meget regn og man har delt tilførslen, vil ikke al kvælstoffet forsvinde på en gang og man har mulighed for stadig at få et rimeligt udbytte da man har en del af kvælstoffet tilbage eller har lagt dette tidligere, så planterne har fået glæde af minimum den ene tilførsel. Når man ser på de økonomiske aspekter ved tilførsel af mineralgødning i dag, ser disse ganske anderledes ud end for bare to år siden. Prisen på kvælstof er fordoblet, og derfor vil man få sit økonomiske optimum ved en lavere kvælstofmængde og derved også et lavere udbytte. Med dette i tanke bliver en sort som Loyal, der har vist store udbytter og oftest ved en lavere kvælstoftilførsel end de andre sorter, meget interessant. En årsag til at Loyal altid viser bedste resultat ved lavere kvælstofmængde kunne dog være at den har dårligere stråstyrke end de andre (se bilag 4). Der findes selvfølgelig andre økonomiske aspekter end prisen på kvælstof. Det koster også at køre over sin mark en ekstra gang. Denne omkostning er dog så lille at ved en pris på vinterhveden på 1 kr/kg kræver det kun 250 kg ekstra for at betale for den ekstra overkørsel. Samtidig er det en sikkerhed man får ved at køre to gange og jeg mener at det kan betale sig i længden at have denne sikkerhed. Har man et år 1000 kg/ha mere ved to overkørsler, betaler det for 4 år med en ekstra overkørsel. Har man til gengæld 1000 kg/ha mindre ved at spare, har man det år sat 750 kr/ha til, ved at spare 250 kr, ved en hvedepris på 1 kr/kg. Vejret har en altafgørende betydning for resultatet og derved for strategien. De vejrdata som findes tilgængelige, viser nedbørsmængder og tidspunkt. Ud fra dette ses en tendens til at påvirkningen fra vejret er størst i april og maj, men senere på vækstsæsonen betyder det mindre. Resultaterne fra Haga er mest entydige. Regner det med dages mellemrum og der falder en mængde som befinder sig nær middelåret, har det ingen betydning om man deler sin kvælstoftilførsel. Derimod om det er et tørt år, har det stor betydning om man deler sin kvælstoftilførsel. Her kan man tjene mange penge. Ud fra mine studier af kvælstofstrategier, ser jeg tydeligt at det er virkeligt svært at rekommandere hvilken strategi man skal tillægge. Generelt mener jeg at forsøgene viser, det er sikrest at tilføre kvælstof flere gange til vinterhvede og at man har bedre mulighed for at styre kvælstofmængden mod det som vil være optimalt det pågældende år. Da forsøgene tydeligt viser at den rette strategi et år, sjældent vil være den rette næste år, er det vigtigt at landmanden som kender sine udbytter og sin jord, er med til at vurdere hvilken mængde kvælstof som er den rigtige det pågældende år. Dette gøres efter min mening bedst ved at dele sin tilførsel af kvælstof i to. Ved at dele, kan man tilføre mere

22 19 kvælstof hvis der er optimale betingelser for afgrøden, men man kan også sænke sin kvælstofmængde hvis man kan se at udbyttet ikke bliver så stort som man havde regnet med. Samtidigt løber man en mindre risiko ved at lægge en tidlig startgive, så planten kommer i gang i foråret og hvis der, mod forventning, ikke skulle komme regn i flere uger efter man har tilført kvælstof anden gang, findes der tilgængeligt kvælstof i jorden til planten fra den første tilførsel. Hvis der til gengæld kommer et kraftigt regnvejr lige efter tilførslen af kvælstof, vil en mindre del af dette forsvinde med det vand som løber på jordoverfladen, da det er fordelt af flere gange. Min slutsats er, at jeg mener man bør overveje sin strategi ud fra sine jorde, udbytter og erfaringer, men at dele sin kvælstofmængde i fremtiden både vil være det mest økonomiske og miljømæssige rigtige.

23 H 20 8BREFERENSER 2BSKRIFTLIGE - Bergman, H. (2000). Kvävestrategi i höstvete. Regionala försök i Svea-länen. Hhttp://chaos.bibul.slu.se/sll/hs_c_lan/utan_serietitel_hs_c_lan/UST01-09/UST01-09D.PDF - Dansk landbrug Sydhavsøerne og Østdansk Landbrugs Rådgivning. Planteavl Beretning for Dansk Landbrug Sydhavsøerne og Østdansk landbrugsrådgivning. - Fogelfors, H. (Red) Växtproduktion i jordbruket. Natur og Kultur/LTs förlag - Hammerstedt M. og Wiik L. (2006) Odling av stärkelsevete resultat från sju års försök, SLU, Institutionen för växtvetenskap, Södra jordbruksförsöksdistriktet, ISSN X, ISRN SLU-SJFD-M-59-SE - Jordbruksverket Riktlinjer för gödsling och kalkning 09. Hhttp://www2.sjv.se/webdav/files/SJV/trycksaker/Pdf_jo/jo08_26.pdf - Larsson S. Og Hagman J. (2009) Sortval 09. Institutionerna för växtproduktionsekologi respektive norrländsk jordbruksvetenskap, SLU - SMHI statestik nedbør. (Denne side kræver særlig tilladelse for anvendelse) Hhttps://bizmet.smhi.se/bizmet/ovriga/index.php - Yara Gödslingsråd säsongen d09_uppsl.pdf

24 21 23BMUNDTLIGE - Andersson, Allan, Alnarp våren Frostgård, Gunilla, Yara. Landskrona d. 21. april Henriksson, Tina, forædler, Svalöf Weibull. Svalöv ved flere tilfælde under efteråret 2008 og foråret Holmgren, Søren, planteavlsrådgiver, Østdansk Landbrugsrådgivning. Ystad d. 3. april 2009.

25 22 9BILAG Bilag 1 Oversigt over forsøg 2006 Bilag 2 Oversigt over forsøg 2007 Bilag 3 Oversigt over forsøg 2008 Bilag 4 Beskrivelse af sorter

26 Bilag 1 Oversigt over forsøg 2006 Sort Svalöv Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Kölbäck Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Haga Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Bilag 1. Tabellen viser udbytter for de enkelte sorter i kg/ha. Tidspunkt for tilførsel findes angivet i teksten på side 11, nederst afsnit.

27 Bilag 2 Oversigt over forsøg 2007 Sort Svalöv Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Kölbäck Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Haga Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Bilag 2. Tabellen viser udbytter for de enkelte sorter i kg/ha. Tidspunkt for tilførsel findes angivet i teksten på side 11, nederst afsnit.

28 Bilag 3 Oversigt over forsøg 2008 Sort Svalöv Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Kölbäck Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Haga Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Bilag 3. Tabellen viser udbytter for de enkelte sorter i kg/ha. Tidspunkt for tilførsel findes angivet i teksten på side 11, nederst afsnit.

29 Bilag 4 Bilag 4. Beskrivelse af Gnejs, Tulsa, Opus, Loyal og Dinaro. SW GNEJS har hög avkastning i framförallt södra Sverige. Vinterhärdigheten är inte alltid tillräcklig i Svealand. Sorten är medelkort, har medelgod stråstyrka och mognar mycket tidigt. Tusenkornvikt och rymdvikt är medellåga. Proteinhalten är något låg och falltalet medelhögt. Gnejs har relativt god brödvolym. Sorten kan angripas av gulrost. TULSA (EU), bröd/industrivete från Holland som har visat mycket hög avkastning. Övervintringsförmågan är sämre jämfört med Olivin. Sorten är medeltidigt mognande, mycket kortvuxen med mycket god stråstyrka. Sorten är småkärnig och rymdvikten medelhög. Proteinhalten är medellåg och falltalet medelhögt. Tulsa är känslig för mjöldagg och gulrost, vilket påverkade avkastningen OPUS (EU) från Tyskland har hög avkastning. Sorten är medeltidigt mognande, medellång med något svag stråstyrka. Sorten är storkärnig och rymdvikten något låg. Proteinhalten är låg. Sorten har högt stärkelseinnehåll. LOYAL, foder/industrivete med hög stärkelsehalt. Avkastningen är mycket hög i samtliga odlingsområden. Sorten är medellång, men något stråsvag. Den mognar medeltidigt och har låg rymdvikt och ganska liten kärna. Låg proteinhalt men bra falltal. DINARO från Polen har gett hög och stabil avkastning i samtliga områden. Den har god övervintringsförmåga. Sorten är mycket kortvuxen, stråstyv och mognar medeltidigt. Den har låg rymdvikt och medelstor kärna. (Larsson og Hagman, 2009)

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity

Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Författare Borgen A. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Ingår i... 1st Nordic Organic Conference. Towards increased

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Agenda 1. Hvorfor overhovedet beskæftige sig med talent? 2. Hvad er talent potentiale og talentleder potentiale? 3. Hvordan kan vi træne talent? 13%

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen Low prices, trendy design and central location Single room from DKK 400 * Double room from DKK 500 * *Applies to a limited number of rooms available for online

Læs mere