Bibliografiska uppgifter för Kvælstofstrategier i vinterhvede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliografiska uppgifter för Kvælstofstrategier i vinterhvede"

Transkript

1 Bibliografiska uppgifter för Kvælstofstrategier i vinterhvede Författare Rase Christensen D. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Självständigt arbete vid LTJ-fakulteten Utgivare SLU, Fakulteten för landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap Huvudspråk Danska Målgrupp Rådgivare Denna skrift (rapport, artikel, examensarbete etc.) är hämtad från VäxtEko, databasen som samlar fulltexter om ekologisk odling, växtskydd och växtnäring. Utgivaren har upphovsrätten till verket och svarar för innehållet.

2 SJÄLVSTÄNDIGT ARBETE VID LTJ-FAKULTETEN 10 hp Kvælstofstrategier i vinterhvede Fakulteten för Landskapsplanering, Trädgårds- och Jordbruksvetenskap Diana Raae Christensen 2009

3 SLU, Sveriges lantbruksuniversitet Fakulteten för Landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap, LJT Författare: Diana Raae Christensen Titel: Kvælstofstrategier i vinterhvede Svensk titel: Kvävestrategier i höstvete Engelsk titel: Nitrogen strategies in winter wheat Program/utbildning: Lantmästare Eksamen: Lantmästareeksamen Huvudområde: Växtbiologi Nyckelord (6-10st): Gødsling (gödsling), udbytte (avkastning), årsvariation, N-sensor, kvælstof (kväve) Handledare: Allan Andersson Examinator: Jan-Eric Englund Kurskod: EX0353 Kurstitel: Examensarbete för lantmästarprogrammet inom växtbiologi Omfattning: 10 hp Nivå och fördjupning: Grund AB Utgivningsort: Alnarp Månad, år: Maj 2009 Serie: Självständigt arbete vid LJT-fakulteten Omslagsfoto: Vinterhvede på Karlsfälts Gård 2008

4 FORORD Lantmästarprogrammet er en toårig universitetsuddannelse som omfatter 120 højskolepoint (hp). En af de obligatoriske dele i denne, er at gennemføre et eget arbejde som skal præsenteres med en skriftlig rapport og et seminarium. Dette arbejde kan eksempelvis være et mindre forsøg som evalueres, eller en sammenstilling af litteratur som analyseres. Arbejdsindsatsen skal modsvare mindst 6,7 ugers heltidsstudier (10 hp). Ideen til dette arbejde kommer fra forædler ved Svalöf Weibull, Tina Henriksson, som også har været til stor hjælp under arbejdedes udførelse. En stor tak skal rettes til Tina Henriksson, som har svaret på spørgsmål og som har været en støtte undervejs. Herudover vil jeg takke Svalöf Weibull som har ladet mig anvende deres forsøgsresultater og gjort denne opgave mulig. Denne opgave er første sammenstilling af resultatet fra forsøgene, hvor der ses på alle årene, siden de startede i Også en tak til Gunilla Frostgård som afså tid til en diskussion om kvælstofstrategier. Jan-Eric Englund har været eksaminator og Allan Andersson har været vejleder på dette arbejde. Begge arbejder på Område Jordbruk ved SLU Alnarp. Alnarp maj 2009 Diana Raae Christensen

5 0BINDHOLDSFORTEGNELSE UINDHOLDSFORTEGNELSEU...2 USAMMENFATNINGU...3 USUMMARYU...4 UINDLEDNINGU...5 ULITTERATURSTUDIEU...6 UKVÆLSTOFS BETYDNING FOR UDBYTTETU...6 UKVÆLSTOFFRIGIVELSE I JORDENU...6 UBEHOV FOR KVÆLSTOFU...6 UDAGENS STRATEGIERU...7 UFREMTIDENS STRATEGIERU...7 UMATERIALE OG METODEU...10 UBAGGRUNDEN FOR FORSØGENE OG UDFØRELSEN AF DISSEU...10 URESULTATU...12 UBESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2006U...12 UBESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2007U...12 UBESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2008U...13 USAMLEDE RESULTAT FRA FORSØGENE (STRATEGI UANSET SORT)U...14 UVEJRDATAU...15 USAMMENHÆNG MELLEM VEJR OG UDBYTTEU...16 UDISKUSSIONU...18 UREFERENSERU...20 USKRIFTLIGEU...20 UMUNDTLIGEU...21 UBILAGU...22

6 3 1BSAMMENFATNING For at vi som landmænd i fremtiden skal kunne anvende kvælstof til vores afgrøder, er vi nødt til at tage et vist ansvar for miljøet. Men vi vil jo også tjene penge på de forbedringer vi gør. Med høje kvælstofpriser og lave kornpriser er vi nødt til at udnytte vores resurser på bedst tænkelige måde. For at optimere anvendelsen af kvælstof og samtidigt få størst mulige udbytte, mener mange at man bør dele sin kvælstoftilførsel til vinterhvede. Dette praktiseres i dag i større grad i Skåne end i resten af Sverige. Trods dette, viser forsøg at der findes en større sikkerhed ved at dele kvælstofmængden, også selvom man ikke befinder sig i Skåne. De store variationer mellem år skyldes i stor grad vejrforhold. Hvor meget har det regnet og hvornår har det regnet, har stor betydning for resultaterne. Også sortsvalg har betydning. Visse sorter udnytter kvælstof bedre end andre, og har sit optimum ved en lavere kvælstofmængde. Der findes store variationer mellem år og plads og sågar indenfor hver enkelt mark findes variationer i den optimale kvælstofmængde. Derfor er man, for at udnytte kvælstoffet optimalt og samtidig være miljøopmærksom, nødt til at dele og variere sine kvælstoftilførsler ud fra hvordan afgrøden udvikler sig. Generelt viser forsøgene at man altid bør dele sin kvælstofmængde.

7 4 2BSUMMARY For the future will we as farmers need to use nitrogen for our crops; however we are forced to take responsibility for the environment. But we also want to earn money on the improvements we make. With high costs of nitrogen and low prices of crops, we are forced to use our resources in the best possible way. To optimize the use of nitrogen the general opinion is that farmers need to divide the nitrogen supply for winter wheat. This is more common to do in Scania (Skåne) than in the rest of Sweden, even though results from research show that this is good in whole Sweden, not only in Skåne. The big variations between years are due to weather conditions. How much it rains and when, have great means for the results. Also the choices of cultivar have its affection. Some brands use the nitrogen better than others, and have their optimum with a lower nitrogen level. There are big variations in optimal nitrogen level between years and places, even within one field. That is also why we have to optimize the use of nitrogen and at the same time be careful with the environment, with dividing and varying nitrogen supply based upon how the crops are developing. Test results in general shows that everyone in Sweden need to divide their nitrogen.

8 5 3BINDLEDNING Vores viden forandres hele tiden. Vi laver forsøg for at se hvordan vores afgrøder reagerer på forskellige påvirkninger, som blandt andet anvendelse af kvælstof og bekæmpningsmiddel, jordtype osv., og disse forsøg lægger vi som grund for vores beslutninger for vores landbrug. Et interessant emne for landbruget, men også for omgivelserne, er anvendelsen af kvælstof. For at vi som landmænd skal få det største udbytte på vores jorder, er vi nødt til at anvende kvælstof. Men udnyttelsen af det kvælstof vi tilfører påvirkes blandt andet af tidspunktet for tilførelsen, mængden der tilføres og i allerhøjeste grad af vejret. Da vi ikke har mulighed for at påvirke vejret, må vi optimere de områder vi kan påvirke. Derfor har jeg valgt at se på hvilke kvælstofstrategier i vinterhvede som anvendes i dag rundt om i Sverige, og ud fra forsøgsresultater diskutere om disse strategier er de rigtige. Jeg vil i denne opgave se på om det har betydning for udbyttet om man tilfører sit kvælstof af en eller flere gange, og hvilken påvirkning vejret vil have på dette. Som hovedforsøg har jeg valgt at have Svalöf Weibulls stivelseforsøg som på nuværende tidspunkt er placeret fire steder i Sverige. Her har jeg valgt 5 sorter ud for at se på forskelle i udbytte mellem sorter, under påvirkning af forskellige kvælstofstrategier. Meningen med dette arbejde er at forsøge at optimere anvendelsen af kvælstof, både i forhold til landmanden og i forhold til miljøet, ved at få folk til at tænke over hvordan de anvender deres resurser. Opgaven er afgrænset til at omfatte anvendelsen af kvælstof i vinterhvede.

9 6 4BLITTERATURSTUDIE 10BKVÆLSTOFS BETYDNING FOR UDBYTTET Kvælstof har meget stor betydning for udbyttet i vores afgrøder. Hvis der ikke fandtes kvælstof, ville afkastningen i vinterhvede ligge omkring kg/ha (Yara, 2009) som den gjorde før vi fik kunstgødning. I dag er det normalt med udbytter i vinterhvede som ligger over kg/ha. Men det er ikke kun mængden af kvælstof som har betydning for udbyttet, også gødningstidspunkt og antallet af tilførsler spiller en stor rolle, både for udbyttet og kvaliteten. Der diskuteres om man skal gøde en, to eller tre gange og i dagens Danmark taler man også om effekter af, at lægge en startgive i efteråret til vinterhvede. De sidste to år har man udført forsøg hvor man har lagt kvælstof ved såning af vinterhvede og dette har indtil videre vist sig at give højere udbytter (Planteavlsberetningen, 2008). Der er udlagt forsøg igen i år og viser de samme resultat, overvejer man fra rådgivernes side at rekommandere at tilføre kvælstof ved såning af vinterhvede (Holmgren, 2009) 1BKVÆLSTOFFRIGIVELSE I JORDEN Kvælstof findes naturligt i jorden. I en normal mineraljord med et muldindhold på 3-6 % findes der 4-9 tons organisk bundet kvælstof per hektar (Fogelfors, 2001). Når jordens mikroorganismer nedbryder mulden, frigøres årligt cirka kg N/ha. Men samtidig som en del af kvælstoffet frigives, tilføres der nyt kvælstof i form af planterester og staldgødning. Ud over dette findes der kvælstof i atmosfæren som tilføres ved regnvejr og visse planter som hvidkløver og ærter er også i stand til at fiksere kvælstof fra luften. Derfor vil der altid findes en vis mængde kvælstof naturligt tilgængeligt i jorden (Yara,2009). 12BEHOV FOR KVÆLSTOF Plantens behov for kvælstof er forskellig i de forskellige vækststadier. Når man har sået kernen og denne skal gro, findes normalt ikke behov for tilførsel af kvælstof. Anlægningen af sideskud er også uafhængig af kvælstof mens videreudviklingen af disse, er stærkt afhængig af kvælstof (Fogelfors, 2001). Derfor er det vigtigt at planten har tilgang til kvælstof når sideskuddene skal udvikles. Ellers vil hovedskuddet tage kvælstof fra sideskuddene og der vil forekomme en tidlig skudreduktion. (Fogelfors, 2001). Under stråskydningen er det også vigtigt med en god kvælstoftilgang, for at få så mange kerner pr aks som muligt (Andersson, 2008).

10 7 13BDAGENS STRATEGIER I dag findes der forskellige strategier for kvælstoftilførsel alt efter hvor i Sverige man befinder sig. I Skåne er det normalt at man deler sin kvælstoftilførsel, mens det længere nordpå er normalt kun at tilføre kvælstof en gang. Forsøg har vist at der ikke findes grundlag for at dele tilførslen af kvælstof (Bergman, 2000), men samtidig konkluderer man i denne rapport, at vejret har stor indflydelse på resultatet. Hvis man ser på hvilke retningslinjer Jordbruksverket (Jordbruksverket 2009) giver, skal man i de egne hvor der findes risiko for forsommertørke bare gøde en gang, men hvis der findes risiko for meget regn under våren skal man dele tilførslen i to. Har man høje afkastninger rekommanderes det, at man deler tilførslen i to. I modsætning til Jordbruksverkets rekommandationer, forslår Yara (Yara 2009) at man ved forsommertørke lægger en tidlig give, da der findes en risiko for en senere tilførsel af kvælstof ikke når at blive tilgængelig for planten når denne behøver det. Generelt rekommanderer Yara at man tilfører kvælstof flere gange. V&S Absolut Spirits har gennem en årrække haft forsøg i Skåne for at se hvordan man bedst dyrker stivelseshvede til fremstilling af sprit. De mener at de ud fra disse forsøg har fået en god strategi, både for tilførsel af kvælstof og bekæmpningbehov. Generelt har deres kvælstofforsøg vist at udbyttet bliver højere ved tilførsel af kvælstof to gange og at udbyttet ikke stiger markant ved at tilføre meget større mængder af kvælstof. I deres forsøg med tre forskellige strategier, viser deres økonomiske udregning at det som oftest kan betale sig at tilføre kvælstof to gange, men som tidligere nævnt, bliver udbyttet ikke meget større ved tilførsel af en større mængde kvælstof og derfor vil dette ikke kunne betale sig (Hammerstedt og Wiik, 2006). Vejret har stor betydning for hvordan optagelsen, af det kvælstof man tilfører, udvikles. Hvis man ser på de forsøg Svalöf Weibull har udført i Haga i , viser disse tydeligt effekten af regn eller mangel på samme, efter tilførsel af kvælstof. De marker hvor der blev lagt kvælstof en gang og som ikke fik regn efterfølgende, gav op til 5000 kg/ha mindre i udbytte end de marker hvor man havde tilført kvælstof to gange og første gang var ca. to uger tidligere end det tidspunkt hvor der blev lagt den enkelte tilførsel. Efter den første tilførsel af kvælstof på de marker hvor der blev lagt to gange, kom der regn og dette gjorde den store forskel (Henriksson, 2009). I forsøgene fra samme sted i 2006 og 2007 havde det ingen betydning om tilførslen af kvælstof var delt eller ikke. Udbyttet var stort set det samme og kunne endda være højere ved bare een tilførsel. Grunden til dette er at der kom regn efter tilførslen og derved fik planterne glæde af kvælstoffet også ved den enkelte tilførsel (Henriksson, 2009). 14BFREMTIDENS STRATEGIER Der findes på nuværende tidspunkt virksomheder som forsøger at udvikle metoder for at få den bedst mulige strategi på hver enkelt mark. Ifølge Yara er man nødt til at tilpasse kvælstoftilførslen både til årsvariationer og til den enkelte marks

11 8 mineraliseringspotentiale (Frostgård, 2009). Det er variationen mellem og indenfor de enkelte marker som har størst betydning, se figur 1. Kväveoptimum varierar mellan åren Årligt medeltal i försöken N-optimum, kg N/ha Medel Date: Page: 8 Kväveoptimum varierar också mellan olika platser Optimum i alla enskilda försök (86 försök ) Date: Page: 9 Figur 1. Variation mellem år og pladser i kvælstofoptimum i middeltal ud fra forsøg (anvendes efter aftale med Gunilla Frostgård) Derfor arbejder man med værktøjer som for eksempel Yara N-sensor. Ved hjælp af denne kan man fordele sit kvælstof på sin mark mere optimalt og tilføre mere kvælstof hvor planten kan optage dette og tilføre mindre kvælstof hvor planten ikke vil kunne udnytte det. På nuværende tidspunkt kræver N-sensoren at man forudindstiller en middeltilførsel på marken og så regulerer sensoren kvælstoftilførslen ud fra dette. Som hjælp til at bedømme det tilbageværende kvælstofbehov kan man anvende kalksalpetermåleren (Yara N-tester). I fremtiden er målet at man ikke behøver gøre denne vurdering, men at sensoren kan aflæse dette direkte ud af afgrøden. Dette princip findes allerede for raps og med tiden vil det forhåbentligt også findes for andre afgrøder.

12 9 Uanset hvilken type at metode man anvender for at optimere sin kvælstoftilførsel, mener man på Yara at man altid bør tilføre sin kvælstof af minimum to gange. For at få det optimale udbytte ud af det tilførte kvælstof og også det optimale økonomiske udbytte, er man nødt til i løbet af vækstsæsonen at se hvad afgrøden kan præstere og ud fra dette, enten i form af at tilføre sin kvælstof med en N-sensor eller ved at gå ud i marken og vurdere afgrødens potentiale, tildele den rette mængde kvælstof (se Yaras forslag på strategi i figur 2). Man kan med delte og tilpassede tilførsler opnå både den bedste økonomi og gøre det mest miljørigtige. (Frostgård, 2009) Framtid - strategi och teknik 1. Skörderelaterad gödsling - riktlinje 2. Ta hänsyn till markens mineraliseringspotential 1. Erfarenhet, historiska data på proteinhalter 2. 0-rutor 1. Strålängd 2. Handsensor 3. Delade givor - hänsyn till årsmån 1. Håll nere huvudgivan, planera för komplettering 2. Kalksalpetermätare hjälp att bestämma återstående behov 3. (Absolut kalibrering, N-sensorn - kvävemängd direkt) 4. Varierad gödsling inom fälten med N-sensorn Date: Page: 18 Figur 2. Yaras fremtidsstrategi for kvælstoftilførsel i vinterhvede (Anvendes efter aftale med Gunilla Frostgård).

13 10 5BMATERIALE OG METODE 15BAGGRUNDEN FOR FORSØGENE OG UDFØRELSEN AF DISSE Disse stivelsesforsøg har pågået siden efteråret 2005 hvor man såede de første forsøg. Jeg har ikke selv direkte deltaget i forsøgene, men har tilgang til forsøgsresultaterne fra Svalöf Weibull. Baggrunden for disse forsøg fra Svalöf Weibull er at se på dyrkning af vinterhvede til ethanolfremstilling og det var Agroethanol og Svalöf Weibull som i første omgang betalte for disse. Senere kom Lantmannen Lantbruk også med og derved blev forsøget udvidet fra 3 til 4 placeringer. Forsøgene er udlagt isvalöv (Svalöv, Skåne), Kölbäck (Mjölby, Östergötland), Haga (Enköping, Uppland) og nu også i Bjertorp (Kvänum, Västergötland). Forsøgene er blevet udført på en måde så de afspejler de normale omstændigheder på de pågældende forsøgspladser. Tanken fra start var, at man havde samme forsøgsoplæg i Kölbäck og Haga, men da der fandtes store mængder kvælstof i jorden i Haga, valgte man at sænke kvælstoftmængden der. Begge steder så man på forskellen i udbytte alt efter om man tilførte kvælstof en eller to gange. I Svalöv så man på forskellen i udbytte alt efter om man tilførte kvælstof to eller tre gange. Bjertorp behandles ikke i denne opgave, da der kun findes forsøgsresultater for Figur 3. Svalöf Weibulls forsøgspladser i Sverige (Svalöv Weibull)

14 11 Forsøgene er i første omgang et stivelseforsøg, men der findes brødhvedesorter indlagt for at slippe for at lave to forsøgsplaner. Herudover findes også triticalesorter med for at se på udbyttespotentiale for disse. Forsøgene er behandlet med en statistisk model som kaldes Square Lattice. Eftersom jeg kun har haft tilgang til middelværdierne, har jeg ikke kunne gøre en statistisk vurdering. For at begrænse arbejdet har jeg valgt kun at se på resultaterne for fire forskellige hvedesorter, en brødhvedesort (Gnejs) og tre stivelsessorter (Tulsa, Opus og Loyal), og en triticalesort (Dinaro). Loyal er en ny sort som viser høje stabile udbytter og et højt stivelsesindhold. Jeg har valgt kun at se på udbytter og ikke gå ind på kvaliteter. Nærmere beskrivelse af disse sorter kan ses i bilag 4. Forsøgene er delt op i tre led. Første led ligner det man normalt vil gøre for området. I Svalöv har man i første led lagt kg N, i andet led har man lagt kg N og i tredje led har man lagt kg N. I Kölbäck har man i første led lagt 140 kg N, i andet led kg N og i tredje led kg N. I Haga har man i første led 120 kg N, i andet led kg N og i tredje led kg N. Instruktioner om tidspunktet for tildeling af kvælstof har været således: Ved en totaltilførsel i Kölbäck og Haga skal denne gives i stadie 30 (begyndende stråskydning). Første tildeling, ved en delt tilførsel, på alle pladser skal ske så hurtigt det er muligt at køre, ca. stadie (før strækning). Anden tilførsel skal ske i stadie 31 på alle pladser. Tredje tilførsel (Svalöv) skal ske i stadie (begyndende aksgang).

15 12 6BRESULTAT 16BESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2006 (Se bilag 1) Svalöv Man havde det største udbytte ved en 3-delt tilførsel, men det var ved laveste kvælstofmængde man fik det største udbytte. Den eneste sort som skilte sig ud, var triticalesorten Dinaro som fik det højeste udbytte ved 2-delt tilførsel og derved også den laveste kvælstofmængde som blev tilført. Kölbäck Forsøgene viste generelt det største udbytte ved en 2-delt tilførsel og det største udbytte fik man her ved den største mængde kvælstof. Loyal var her den som skilte sig ud og fik højeste udbytte ved 2-delt tilførsel og laveste mængde kvælstof. Haga Resultatet var meget entydigt. Her fik man højeste udbytte i samtlige sorter ved en tilførsel og derved også laveste mængde kvælstof. 17BESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2007 (Se bilag 2) Forsøgene fra 2007 viser ikke samme billede som de gjorde i Svalöv Denne gang havde man det største udbytte for alle hvedesorter ved den 2-delte tilførsel, mens man fik bedste resultat for Dinaro ved en 3-delt tilførsel. Forskellen mellem at dele 2 eller 3 gange var dog for Dinaro ikke mere end ca. 175 kg. Samtlige sorter fik laveste udbytte ved den største tilførsel af kvælstof.

16 13 Kölbäck Forsøget viser denne gang et spredt billede. Gnejs fik største udbytte i andet led, mens Tulsa og Opus fik bedste udbytte i tredje led. Loyal derimod gav det bedste resultat ved en tilførsel. Forskellen mellem led et og to var lille, men i led tre som mere kvælstof er der muligvis blevet liggesæd. Dette kan muligvis forklares ud fra data om stråstyrken på Loyal. Denne har en dårligere stråstyrke end de andre sorter. Dinaro gav størst udbytte i andet led. Haga Man fik generelt højeste udbytte ved 2-delt tilførsel og den største mængde kvælstof. Kun Loyal skiller sig ud, men giver også bedst udbytte ved en 2-delt tilførsel, men med laveste mængde kvælstof. 18BESKRIVELSE AF RESULTATET AF FORSØGENE FOR 2008 (Se bilag 3) Forsøgene fra 2008 er meget interessante, da der stort set ikke kom noget regn i 4 uger efter man havde lagt gødning. Dette kommer særligt til udtryk hvor man kun har tilført kvælstof en gang. I Svalöv var der intet entydigt. Her giver Tulsa og Loyal størst udbytte i første led, mens Gnejs og Dinaro giver størst udbytte i andet led, og Opus giver det bedste resultat i tredje led. Resultaterne i Kölbäck var mere entydige. Her gav Gnejs, Tulsa og Opus bedste resultat i tredje led, mens Loyal næsten gav samme resultat i alle tre led. Dinaro gav størst udbytte i andet lad. I Haga fik man de mest interessante resultater. Her viste det tydeligt at det var en stor fordel at dele tilførslen af kvælstof i to. Samtlige sorter havde det bedste udbytte i tredje led. Forskellen i udbytte mellem andet og tredje led var fra ca. 200 kg til 2000 kg, men forskellen på første og tredje led var fra 3500 kg og helt op til 5000 kg.

17 14 19BSAMLEDE RESULTAT FRA FORSØGENE (STRATEGI UANSET SORT) 2006 I Svalöv var bedste strategi, ud fra forsøgsresultaterne, at tilføre kvælstof tre gange men man fik ikke meget højere udbytte ved at give 30 kg N mere i tredje led sammenlignet med andet led. I Kölbäck fik man klart bedste resultat ved at dele sin kvælstofmængde i to, men det var forskelligt om de sidste 40 kg N gav resultat. Gnejs og Loyal havde lidt højere udbytte ved den lave mængde mens de andre gav et tydeligt merudbytte ved den ekstra mængde kvælstof. I Haga gav alle sorter bedste resultat i første led, altså ved en tilførsel I 2007 var resultaterne som tidligere nævnt helt anderledes. I Svalöv fik man bedste resultat for alle ved to tilførsler bortset fra Dinaro som gav mest i andet led, men forskellen var forholdsvis lille på første og andet led. I Kölbäck viste alle bedre resultat ved to tilførsler bortset fra Loyal. Dog var forskellen mellem første og andet led lille. I Haga får alle bedste resultat i tredje led, igen bortset fra Loyal som får bedste resultat i andet led I 2008 så det igen helt anderledes ud end de to foregående år. I Svalöv blev der intet entydigt resultat. I Kölbäck var der tedens til højeste udbytte i tredje led, bortset fra Loyal og Dinaro, som havde bedste resultat i andet led. Loyal havde dog i dette forsøg meget lille variation mellem de forskellige led. I Haga fik alle bedste resultat i tredje led, og her var forskellen mellem en eller to tilførsler tydelig. Hvor sorterne samme år og samme plads ikke viser entydigt resultat, har Loyal altid givet et bedre udbytte med en lavere tilførsel af kvælstof. De andre sorter viser ikke i samme udstrækning et entydigt resultat.

18 15 20BVEJRDATA Vejrdata er hentet fra SMHIs observationer og jeg har anvendt data fra de vejrstationer som ligger nærmest forsøgspladserne I Svalöv regnede det over middel både i april og i maj, til gengæld i juni faldt der ca. 10 mm i forhold til at der i gennemsnit falder 59 mm. Under juni måned var en periode på cirka 20 dage hvor der ikke faldt noget nedbør. I Kölbäck var nedbørsmængden også over middel i både april og maj, men juni var det lidt under middel. Dog var det her kun 8 mm forskel i forhold til middel. I starten af maj måned var et ophold i nedbør på cirka 16 dage og i starten af juni måned et ophold på cirka 18 dage. I Haga regnede det over middel i alle tre måneder og generelt var der en god fordeling på dagene. Der fandtes ingen lange tørre perioder I Svalöv var nedbørs mængden og fordelingen meget anderledes end middelåret. I april regnede det cirka halvt så meget som middelåret, 18 mm i forhold til 40 mm som middel. Udover den lavere nedbørsmængde var der en tørkeperiode på næsten 20 dage som strakte sig ind i starten af maj. I maj var det helt modsat. Her regnede det cirka 86 mm i forhold til et middelår på 43,3 mm. I juni faldt også meget mere nedbør end et middelår, hele 138 mm i sammenlignet med et middel på 59 mm. I Kölbäck faldt der lidt mindre nedbør end middel i april men fordelt så at der ikke fandtes længere tørkeperioder. I maj var nedbørsmængden næsten som et middelår, men i juni faldt der 165 mm hvor der et middelår falder 46 mm. I Haga startede april med tørke i 26 dage, fra den 23. marts til den 18. april. Dog var nedbørsmængden over middel i april. Efter få dage med regn kom der igen en længere periode hvor det ikke regnede særligt, før den 13. maj hvor der faldt 130 mm. Dette skybrud blev igen efterfulgt af en længere periode uden væsentlige nedbørsmængder. Først i midten af juni begynder det at regne mere normalt. I maj faldt 160 mm og middelåret viser 34 mm.

19 I Svalöv regnede det generelt under middel. Fra midten af april til midten af juni regnede det stort set kun to dage. Disse dage faldt der cirka mm. I Kölbäck var nedbørsmængden i april og maj også lavere end middel, men i juni kom der samme mængde som middelåret. Fra midten af april til midten af juni regnede det i to omgange. Første gang i starten af maj og anden gang i midten af maj, men nedbørsmængderne var små. I Haga faldt der i midten af april næsten 120 mm på en dag og efter denne var det stort set tørt frem til midten af maj, hvor der faldt 15 mm fordelt over 5 dage og derefter regnede det ikke igen før midten af juni. 21BSAMMENHÆNG MELLEM VEJR OG UDBYTTE Ud fra nedbørsdataene og udbytterne ses der en tendens til at en senere tørkeperiode i slutningen af maj og i juni har mindre indflydelse på udbyttet end en tørkeperiode i april og starten af maj. I 2006 i Svalöv var der under juni måned en periode på 20 dage hvor der ikke faldt nogen regn. Dette påvirkede ikke udbyttet i de forskellige led. I Kölbäck 2006 var der også længere perioder uden regn, men når det regnede, faldt der så meget at mængden nedbør i både april og maj var over middel og juni var næsten middel. I Haga var det tydeligt at første led fik det bedste udbytte og der regnede det kontinuerligt under de måneder jeg har set på. Nedbørsmængden og udbyttet har generelt en sammenhang. Ved meget nedbør er der ingen tydelig forskel i udbyttet selvom der findes tørre perioder. Men så snart nedbørsmængden er væsentlig mindre end middel, får det stor betydning hvis der er tørre perioder. I Haga 2008 fik led 2 og 3 glæde af den første tilførsel af kvælstof, mens det første led hvor kvælstoffet blev tilført lidt senere, ikke fik glæde af dette, da tørkeperioden var lang (se figur 4). Hveden har derved vokset under tørken på led 2 og 3, men i første led er den sat tilbage i sin udvikling, da den har forsøgt at vokse men ikke har haft kvælstof til dette og det har medført at bestanden er blevet tynd og at der er sket en kraftig reduktion af sideskud. Da regnen så kom i midten af maj, fik hveden glæde af sin kvælstof, men var i første led efter de to andre led. Dette kunne planterne ikke rette op på i løbet af sommeren og derved den store forskel i udbyttet mellem første og 2+3 led. Figur 5 viser år 2007 hvor fordelingen af regn var som et gennemsnitsår.

20 17 Kvælstoftilførsel i forhold til nedbør Regn i mm Tid Figur 4. Tidspunkt for kvælstoftilførsel og nedbør, Haga Den blå pil markerer den enkelte tilførsel og de røde pile markerer den delte tilførsel. Kvælstoftilførelse i forhold til nedbør Reng i mm Tid Figur 5. Tidspunkt for kvælstoftilførsel og nedbør, Haga Den blå pil markerer den enkelte tilførsel og de røde pile markerer den delte tilførsel.

21 18 7BDISKUSSION I fremtiden bliver vejrforholdene mere ustabile og risikoen for at få lange tørkeperioder og perioder med meget regn på kort tid bliver sandsynligvis større. Dette bør man tage hensyn til når man skal vælge gødningsstrategi. Det er sikrere at dele sin kvælstoftilførsel i to, både ved tørke og ved meget regn. Hvis der kommer en lang periode med tørke efter man har lagt hele sin kvælstofmængde, vil afgrøden få en dårlig start, men deler man den i to, er risikoen for at der ikke kommer regn efter den tidlige tilførsel meget lille og afgrøden vil få en bedre start. Til gengæld hvis der kommer meget regn og man har delt tilførslen, vil ikke al kvælstoffet forsvinde på en gang og man har mulighed for stadig at få et rimeligt udbytte da man har en del af kvælstoffet tilbage eller har lagt dette tidligere, så planterne har fået glæde af minimum den ene tilførsel. Når man ser på de økonomiske aspekter ved tilførsel af mineralgødning i dag, ser disse ganske anderledes ud end for bare to år siden. Prisen på kvælstof er fordoblet, og derfor vil man få sit økonomiske optimum ved en lavere kvælstofmængde og derved også et lavere udbytte. Med dette i tanke bliver en sort som Loyal, der har vist store udbytter og oftest ved en lavere kvælstoftilførsel end de andre sorter, meget interessant. En årsag til at Loyal altid viser bedste resultat ved lavere kvælstofmængde kunne dog være at den har dårligere stråstyrke end de andre (se bilag 4). Der findes selvfølgelig andre økonomiske aspekter end prisen på kvælstof. Det koster også at køre over sin mark en ekstra gang. Denne omkostning er dog så lille at ved en pris på vinterhveden på 1 kr/kg kræver det kun 250 kg ekstra for at betale for den ekstra overkørsel. Samtidig er det en sikkerhed man får ved at køre to gange og jeg mener at det kan betale sig i længden at have denne sikkerhed. Har man et år 1000 kg/ha mere ved to overkørsler, betaler det for 4 år med en ekstra overkørsel. Har man til gengæld 1000 kg/ha mindre ved at spare, har man det år sat 750 kr/ha til, ved at spare 250 kr, ved en hvedepris på 1 kr/kg. Vejret har en altafgørende betydning for resultatet og derved for strategien. De vejrdata som findes tilgængelige, viser nedbørsmængder og tidspunkt. Ud fra dette ses en tendens til at påvirkningen fra vejret er størst i april og maj, men senere på vækstsæsonen betyder det mindre. Resultaterne fra Haga er mest entydige. Regner det med dages mellemrum og der falder en mængde som befinder sig nær middelåret, har det ingen betydning om man deler sin kvælstoftilførsel. Derimod om det er et tørt år, har det stor betydning om man deler sin kvælstoftilførsel. Her kan man tjene mange penge. Ud fra mine studier af kvælstofstrategier, ser jeg tydeligt at det er virkeligt svært at rekommandere hvilken strategi man skal tillægge. Generelt mener jeg at forsøgene viser, det er sikrest at tilføre kvælstof flere gange til vinterhvede og at man har bedre mulighed for at styre kvælstofmængden mod det som vil være optimalt det pågældende år. Da forsøgene tydeligt viser at den rette strategi et år, sjældent vil være den rette næste år, er det vigtigt at landmanden som kender sine udbytter og sin jord, er med til at vurdere hvilken mængde kvælstof som er den rigtige det pågældende år. Dette gøres efter min mening bedst ved at dele sin tilførsel af kvælstof i to. Ved at dele, kan man tilføre mere

22 19 kvælstof hvis der er optimale betingelser for afgrøden, men man kan også sænke sin kvælstofmængde hvis man kan se at udbyttet ikke bliver så stort som man havde regnet med. Samtidigt løber man en mindre risiko ved at lægge en tidlig startgive, så planten kommer i gang i foråret og hvis der, mod forventning, ikke skulle komme regn i flere uger efter man har tilført kvælstof anden gang, findes der tilgængeligt kvælstof i jorden til planten fra den første tilførsel. Hvis der til gengæld kommer et kraftigt regnvejr lige efter tilførslen af kvælstof, vil en mindre del af dette forsvinde med det vand som løber på jordoverfladen, da det er fordelt af flere gange. Min slutsats er, at jeg mener man bør overveje sin strategi ud fra sine jorde, udbytter og erfaringer, men at dele sin kvælstofmængde i fremtiden både vil være det mest økonomiske og miljømæssige rigtige.

23 H 20 8BREFERENSER 2BSKRIFTLIGE - Bergman, H. (2000). Kvävestrategi i höstvete. Regionala försök i Svea-länen. Hhttp://chaos.bibul.slu.se/sll/hs_c_lan/utan_serietitel_hs_c_lan/UST01-09/UST01-09D.PDF - Dansk landbrug Sydhavsøerne og Østdansk Landbrugs Rådgivning. Planteavl Beretning for Dansk Landbrug Sydhavsøerne og Østdansk landbrugsrådgivning. - Fogelfors, H. (Red) Växtproduktion i jordbruket. Natur og Kultur/LTs förlag - Hammerstedt M. og Wiik L. (2006) Odling av stärkelsevete resultat från sju års försök, SLU, Institutionen för växtvetenskap, Södra jordbruksförsöksdistriktet, ISSN X, ISRN SLU-SJFD-M-59-SE - Jordbruksverket Riktlinjer för gödsling och kalkning 09. Hhttp://www2.sjv.se/webdav/files/SJV/trycksaker/Pdf_jo/jo08_26.pdf - Larsson S. Og Hagman J. (2009) Sortval 09. Institutionerna för växtproduktionsekologi respektive norrländsk jordbruksvetenskap, SLU - SMHI statestik nedbør. (Denne side kræver særlig tilladelse for anvendelse) Hhttps://bizmet.smhi.se/bizmet/ovriga/index.php - Yara Gödslingsråd säsongen d09_uppsl.pdf

24 21 23BMUNDTLIGE - Andersson, Allan, Alnarp våren Frostgård, Gunilla, Yara. Landskrona d. 21. april Henriksson, Tina, forædler, Svalöf Weibull. Svalöv ved flere tilfælde under efteråret 2008 og foråret Holmgren, Søren, planteavlsrådgiver, Østdansk Landbrugsrådgivning. Ystad d. 3. april 2009.

25 22 9BILAG Bilag 1 Oversigt over forsøg 2006 Bilag 2 Oversigt over forsøg 2007 Bilag 3 Oversigt over forsøg 2008 Bilag 4 Beskrivelse af sorter

26 Bilag 1 Oversigt over forsøg 2006 Sort Svalöv Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Kölbäck Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Haga Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Bilag 1. Tabellen viser udbytter for de enkelte sorter i kg/ha. Tidspunkt for tilførsel findes angivet i teksten på side 11, nederst afsnit.

27 Bilag 2 Oversigt over forsøg 2007 Sort Svalöv Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Kölbäck Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Haga Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Bilag 2. Tabellen viser udbytter for de enkelte sorter i kg/ha. Tidspunkt for tilførsel findes angivet i teksten på side 11, nederst afsnit.

28 Bilag 3 Oversigt over forsøg 2008 Sort Svalöv Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Kölbäck Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Sort Haga Give i kg N/ha Gnejs Tulsa Opus Loyal Dinaro Bilag 3. Tabellen viser udbytter for de enkelte sorter i kg/ha. Tidspunkt for tilførsel findes angivet i teksten på side 11, nederst afsnit.

29 Bilag 4 Bilag 4. Beskrivelse af Gnejs, Tulsa, Opus, Loyal og Dinaro. SW GNEJS har hög avkastning i framförallt södra Sverige. Vinterhärdigheten är inte alltid tillräcklig i Svealand. Sorten är medelkort, har medelgod stråstyrka och mognar mycket tidigt. Tusenkornvikt och rymdvikt är medellåga. Proteinhalten är något låg och falltalet medelhögt. Gnejs har relativt god brödvolym. Sorten kan angripas av gulrost. TULSA (EU), bröd/industrivete från Holland som har visat mycket hög avkastning. Övervintringsförmågan är sämre jämfört med Olivin. Sorten är medeltidigt mognande, mycket kortvuxen med mycket god stråstyrka. Sorten är småkärnig och rymdvikten medelhög. Proteinhalten är medellåg och falltalet medelhögt. Tulsa är känslig för mjöldagg och gulrost, vilket påverkade avkastningen OPUS (EU) från Tyskland har hög avkastning. Sorten är medeltidigt mognande, medellång med något svag stråstyrka. Sorten är storkärnig och rymdvikten något låg. Proteinhalten är låg. Sorten har högt stärkelseinnehåll. LOYAL, foder/industrivete med hög stärkelsehalt. Avkastningen är mycket hög i samtliga odlingsområden. Sorten är medellång, men något stråsvag. Den mognar medeltidigt och har låg rymdvikt och ganska liten kärna. Låg proteinhalt men bra falltal. DINARO från Polen har gett hög och stabil avkastning i samtliga områden. Den har god övervintringsförmåga. Sorten är mycket kortvuxen, stråstyv och mognar medeltidigt. Den har låg rymdvikt och medelstor kärna. (Larsson og Hagman, 2009)

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Tidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden Nr/avsnitt 1

Tidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden Nr/avsnitt 1 Bibliografiska uppgifter för Nye men dyre nicheprodukter: Bønner og chili i tunnelhuse Författare Utgivningsår 00 Kristensen H.L., Bjørn G.K. Tidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON

JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON READ ONLINE AND DOWNLOAD EBOOK : JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON Click button to download this ebook READ ONLINE AND DOWNLOAD JOHN LENNON (DANISH

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008.

Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008. Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008. Denne blog sætter fokus på praktiske erfaringer med at hæve udbyttet i rapsmarken. Her kan landmænd, konsulenter

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum?

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Meget Godt Godt % 6 t 3% 2 Dårligt % Meget Dårligt % % 25% 5% 5% % - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? it is

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere