Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen

Transkript

1 Danskernes arbejdsmiljø 2014

2 Danskernes Arbejdsmiljø 2014 Projektledelse: Elsa Bach Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Redaktion: Jesper Møller Pedersen og Elsa Bach Fotografer: Thomas Tolstrup, Ulrik Jantzen og Michael Sunne Esbensen Datamanagement: Ebbe Villadsen og Lisbeth Nielsen Layout og illustration: Michael Sunne Esbensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet: Juni 2016 Udgivet: Juni 2016 ISBN: Data på NFA s hjemmeside:

3 Kære læser Danskernes arbejdsmiljø giver dig et billede af arbejdsmiljøet i Danmark, sådan som danskerne oplever det. På de følgende sider kan du blive klogere på, hvad danskerne mener om deres arbejdsmiljø i bredeste forstand og du finder svar på en lang række spørgsmål som: Hvilke jobgrupper oplever størst mening i arbejdet? Hvor mange specialpædagoger er blevet udsat for fysisk vold inden for de sidste 12 måneder? Er kvinder eller mænd mest bekymrede for at blive arbejdsløse? Er hudproblemer på hænderne hyppigere hos unge end hos seniorer? Hvor mange har løftearbejde? For at imødekomme de læsere, der foretrækker en samlet tekst, som let kan udskrives, og som giver et hurtigt overblik, har vi valgt at udgive denne rapport. Rapporten er nem at overskue, og du kan sidde ved skrivebordet eller hjemme i sofaen og læse eller bladre i den. Den skal ses som en smagsprøve eller et supplement til vores mere dybdegående elektroniske visning på nettet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har besluttet at levere dette supplement hver gang der kommer nye resultater fra Arbejdsmiljø og Helbred -undersøgelserne, som foregår hvert andet år. Arbejdsmiljø og Helbred eller AH i Danmark, er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danskere i arbejde. Det er et repræsentativt udsnit af lønmodtagere, som bliver spurgt om deres arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen indgår i NFA s omfattende arbejdsmiljøovervågning og bidrager til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen samt til vurdering af, hvordan det går med arbejdsmiljøet i Danmark. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 (AH2014) blev offentliggjort i 2015 på NFA s hjemmeside. I det elektroniske format på hjemmesiden kan man gå i dybden i det omfattende tekst- og især tabelmateriale, der er kommet ud af undersøgelsen. Forhåbentligt er du blevet interesseret i at navigere i ca tabelog figurvisninger, der sammen med 35 faktaark beskriver arbejdsmiljøet i Danmark fordelt på job, branche, køn og alder. Jeg håber, Danskernes Arbejdsmiljø er interessant og spændende læsning, der kan gøre dig nysgerrig på arbejdsmiljø. Du finder flere oplysninger på NFA s hjemmeside arbejdsmiljoforskning.dk eller på Videncenter for Arbejdsmiljøs portal arbejdsmiljoviden.dk. Rigtig god fornøjelse! Inger Schaumburg Direktør

4

5 5 Indhold 1.0 Indledning NFA s arbejdsmiljø-overvågning Psykisk arbejdsmiljø Engagement i arbejdet Følelsesmæssige krav i arbejdet Indflydelse Jobusikkerhed Kollegial anerkendelse Kvantitative krav i arbejdet Retfærdighed Rolleklarhed Rummelighed Samarbejde og kollegial støtte Føle sig stresset Konflikter mellem arbejde og privatliv Ledelseskvalitet Vold, trusler, mobning og seksuel chikane Fysisk vold og trusler om vold Mobning, skænderier og konflikter Seksuel chikane Fysisk arbejdsmiljø Fysiske krav og fysisk anstrengelse Smerter i kroppen Vibrationer, der rammer hele kroppen Hudproblemer Arbejdsulykker og sikkerhed Arbejdsulykker og sikkerhed Helbred og arbejdsevne Generelt selvvurderet helbred Selvvurderet arbejdsevne Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Generelt psykisk velbefindende og energi Depressive symptomer Symptomer på angst Træthed og søvn Metode Metoden bag undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark

6 6 Kapitel

7 7 01 Indledning Her bliver du præsenteret for en måling af Danskernes Arbejdsmiljø. Du får overblikket over, hvordan danskerne vurderer deres arbejdsmiljø generelt, og du kan se de jobgrupper, der er hhv. mest og mindst udsat for en række positive og negative faktorer i arbejdet. Du kan også se, hvordan køn og aldersgrupper ligger forskelligt på en række arbejdsmiljøfaktorer. Ønsker du at gå dybere i NFA s data om arbejdsmiljø, henviser vi til hvor du kan gå i detaljer med tallene. Her kan du se resultater for 100 arbejdsmiljømål på 36 brancher, 75 jobgrupper og 10 køns- og aldersgrupper. NFA s arbejdsmiljøovervågning, som vi kalder programmet, der måler danskernes arbejdsmiljø, omfatter undersøgelserne Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark og Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats, , der begge gennemføres hvert andet år. NFA s program for overvågningen giver aktuel og handlingsrelevant indsigt i tilstand og tendenser i arbejdstagernes arbejdsmiljø og helbred samt virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

8 8 Danskernes Arbejdsmiljø 1 1 NFA s arbejdsmiljøovervågning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid samt belyse effekter af forebyggelse og sundhedsfremme. Monitoreringsprogrammet skal i Beskæftigelsesministeriet bidrage til grundlaget for en videnbaseret policyudvikling, myndighedsudøvelse og indsats på arbejdsmiljøområdet. Programmet giver aktuel og handlingsrelevant indsigt i tilstand og tendenser i de beskæftigedes arbejdsmiljø og helbred samt i virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Dermed skabes grundlag for at kunne identificere de forhold, der kræver særlig opmærksomhed fra Beskæftigelsesministeriet og den øvrige arbejdsmiljøsektor for at kunne indfri målsætningen i 2020-strategien. Overvågningen har fokus på Overvågningen har fokus på Arbejdsmiljøet generelt og i forskellige jobgrupper Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats i forskellige brancher Tidsudviklingen i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Monitoreringen er baseret på 2 surveys, der gennemføres hver andet år i perioden Det ene survey er individorienteret, og er rettet mod de beskæftigedes arbejdsmiljø og helbred. Spørgeskemaerne sendes til beskæftigede i alderen år. Det andet survey er virksomhedsorienteret og rettet mod virksomhedernes arbe-

9 Danskernes Arbejdsmiljø 9 jdsmiljøindsats. Det sendes til leder og arbejdsmiljøansvarlige på arbejdspladser, som udtrækkes, så de repræsenterer tre størrelsesgrupper og 36 branchegrupper. Tre gange i perioden er en mindre del af de udtrukne beskæftigede faktisk udtrukket således, at de er ansat på de virksomheder, som har deltaget i virksomhedsundersøgelsen. Dette giver en ekstra mulighed for at følge sammenhængen mellem virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og de beskæftigedes oplevelse af deres arbejdsmiljø 1 1 Samlet set giver disse to surveys data til at følge udviklingen i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats, og til at belyse sammenhængen mellem arbejdsmiljø og -indsats. Efterhånden som flere data indsamles og viden akkumuleres, så kan monitoreringen også belyse konsekvenserne for arbejdsmarkedstilknytning og helbred. Monitoreringen afdækker således udviklingstendenser og sammenhænge mellem arbejdsmiljøindsats, arbejdsmiljø, helbred og konsekvenser for helbred og arbejdsmarkedstilknytning over både kortere og længere tid. I løbet af akkumuleres data og viden med stadigt voksende muligheder for analyser af tendenser og sammenhænge.

10 10 Danskernes Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og Helbred Fra 2012 og frem til 2020 vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) hvert andet år stille de samme spørgsmål til beskæftigede personer i Danmark. Det sker med spørgeskemaet Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark. Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i marts 2014 tilsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet omfattede 51 hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. NFA har analyseret på ca besvarelser. Undersøgelsen udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger, både på arbejdsmarkedet som sådan og i de enkelte brancher og job. Undersøgelsen giver viden om, hvilke brancher og job, der er særligt udsat for de forskellige typer af påvirkninger, sådan at indsatsen kan målrettes mest muligt. Undersøgelsen vedrører de prioriterede arbejdsmiljøproblemer Psykisk arbejdsmiljø, muskelskelet belastninger og ulykker samt støj, vibrationer og forskellige hudskadende påvirkninger. Det gør det muligt at fokusere på arbejdsmiljøproblemer, som udgør et væsentligt problem inden for visse brancher, selvom de ikke udgør et problem for arbejdsmarkedet som helhed. Undersøgelsen gennemføres hver 2. år, sådan at der løbende kan følges med i, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig. I forhold til muskelskeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø anvendes undersøgelsen til at følge med i, hvordan det går med at opnå de opstillede målsætninger for forbedringer af arbejdsmiljøet frem til år 2020 (Handlingsplan 2020). Undersøgelsen anvendes imidlertid også til at følge med i udviklingen inden for andre arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette følger af 2020-arbejdsmiljøstrategien og er med til at sikre, at prioriteringen ikke betyder, at eventuelle negative udviklinger inden for andre arbejdsmiljøproblemer overses. Spørgeskemaundersøgelsen danner derudover grundlag for en række forskningsaktiviteter. NFA gennemfører analyser af, hvordan arbejdsmiljøfaktorer og helbredsforhold i spørgeskemaundersøgelserne prædikterer negative helbredskonsekvenser, fx sygefravær og afgang fra arbejdsmarkedet generelt og i udvalgte jobgrupper. Denne undersøgelse er således helt central for NFA s epidemiologiske forskning.

11 Danskernes Arbejdsmiljø 11 Resultater I denne publikation finder du resultater for alle beskæftigede samt resultater fordelt på job samt køn og alder. Jobgrupperne er inddelt med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik (DISCO-08). Der er tale om jobgrupper, der rummer jobs med samme eller en beslægtet arbejdsfunktion og arbejdsmiljø. Små jobgrupper (under 30 personer), der ikke på rimelig fornuftig vis kunne grupperes med andre, er ikke vist i resultaterne. 1 1 De gange, hvor det har været naturligt at dikotomisere resultaterne, dvs. alle, der har svaret ja vs. nej til at have været udsat for en given eksponering, er resultaterne rapporteret som procenter. Andre gange er ændringerne målt på en skala fra 1 til 5, og her er resultaterne rapporteret som en score. I disse tilfælde afspejler en lav score (fx 1) det bedste arbejdsmiljø, mens en høj score (fx 5) afspejler det mest negative. Flere kvinder end mænd og flere ældre end yngre besvarer spørgeskemaerne. For alligevel at give et retvisende billede af alle beskæftigede danskeres arbejdsmiljø, så er resultaterne kalibrerede (vægtede) således, at der er taget højde for forskellene i svarprocenterne. Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats Fra 2012 og frem til 2020 vil forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø hvert andet år stille de samme spørgsmål til virksomheder i Danmark om deres arbejdsmiljøindsats. Det sker med spørgeskemaet Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Resultaterne skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Leder- og medarbejderrepræsentanter på over virksomheder har svaret på spørgsmål om virksomhedens arbejdsmiljøindsats i Spørgsmålene handler om virksomhedernes indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Fra vil NFA hvert andet år stille de samme spørgsmål til virksomheder i Danmark. Undersøgelsen tegner et detaljeret billede af danske arbejdspladsers håndtering af arbejdsmiljøet, deres prioriteringer, de konkrete indsatser over for fx støj, ulykker, psykisk arbejdsmiljø og løftearbejde. Undersøgelsen nævnes udvalgte steder i rapporten. Se i øvrigt for flere resultater.

12 12 Kapitel

13 13 02 Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø omfatter mange faktorer, som kan påvirke arbejdsmiljøet både positivt og negativt. Det er fx forholdet til chefen, kolleger, kunder, klienter eller andre, man skal samarbejde med. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering, fx balancen mellem ressourcer og krav, mellem indsats og belønning, om der er retfærdighed i fordeling af opgaver og om social kapital. I kapitlet finder du tal for de forskellige undertemaer til psykosocialt arbejdsmiljø.

14 14 Danskernes Arbejdsmiljø 2 1 Engagement i arbejdet Medarbejdere, som føler et engagement i arbejdet har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til deres arbejdsopgaver. Engagement i arbejdet drejer sig om medarbejderens subjektive oplevelse af arbejdets indhold, hvilket igen kan bidrage til at skabe motivation og arbejdsglæde. En række undersøgelser viser, at engagement i arbejdet hænger sammen med høj trivsel i arbejdet og effektiv opgaveudførelse. Herudover har engagerede medarbejdere en lavere risiko for langvarigt sygefravær, ligesom personaleomsætningen er lavere blandt engagerede medarbejdere. Engagement i arbejdet kan således betragtes som en væsentlig ressource i arbejdslivet, der kan bidrage til, at medarbejdere kan håndtere deres arbejdsopgaver samtidig med, at deres trivsel og helbred bevares. Hvordan måler vi? Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 omfatter fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet: I hvilken grad 1. giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde? 2. synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende? 4. føler du dig veloplagt, når du er på arbejde? 5. bliver du opslugt af dine arbejdsopgaver? Svarmulighederne var: I meget høj grad (1), I høj grad (2), I nogen grad (3), I ringe grad (4) eller I meget ringe grad (5). Resultaterne beror på en gennemsnitlig score for hvert spørgsmål. 3. er dit arbejde vigtigt for dig (ud over indkomsten)?

15 Danskernes Arbejdsmiljø 15 Figur A I hvilken grad.. giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde? synes du, dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende? er dit arbejde vigtigt for dig (ud over indkomsten)? føler du dig veloplagt, når du er på arbejde? bliver du opslugt af dine arbejdsopgaver? 2 1 I meget høj grad 25,7 % 23,3 % 29,2 % 17,3 % 20,0 % I høj grad 39,7 % 40,2 % 42,4 % 45,7 % 40,1 % I nogen grad 27,2 % 28,6 % 20,5 % 30,9 % 30,9 % I ringe grad 5,6 % 6,2 % 5,6 % 4,9 % 6,9 % I meget ringe grad 1,8 % 1,6 % 2,3 % 1,3 % 2,1 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Hvordan er niveauet i 2014? Generelt viser fordelingen ovenfor, at en stor del af de beskæftigede oplever en høj grad af engagement og mening i arbejdet. For alle spørgsmålene gælder, at mere end 60 % svarer i meget høj grad eller i høj grad til udsagnene, der omhandler mening og engagement i arbejdet. For spørgsmålet I hvilken grad er arbejdet vigtigt for dig (ud over indkomsten) svarer hele 72 % i meget høj eller i Deltagere fra ufaglærte jobgrupper og jobgrupper inden for fremstillingsindustrien svarer sjældnere end gennemsnittet, at de er engageret i deres arbejde, føler sig veloplagte på arbejdet, og at arbejdet er vigtigt for dem.

16 16 Danskernes Arbejdsmiljø høj grad. Fordelingen viser derudover, at mindre end 10 % svarer, at de i ringe grad eller i meget ringe grad oplever engagement og mening i arbejdet, målt ved de fem spørgsmål fra Arbejdsmiljø og Helbred Der er dog forskel på, hvilke jobgrupper, der oplever hhv. meget og lidt engagement i arbejdet. 2 1 Figur B - I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig (ud over indkomsten)? Læger Undervisere og forskere ved universitet Ledere Specialundervisere Bibliotekarer Mest vigtigt Maskinoperatører Maskinførere Kasseassistenter Nærings- og nyd. Bude og kurerer Mindst vigtigt Svarmulighederne var: = I meget høj grad, = I høj grad, = I nogen grad, = I ringe grad eller = I meget ringe grad. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Deltagere fra ufaglærte jobgrupper og jobgrupper inden for fremstillingsindustrien svarer sjældnere end gennemsnittet, at de er engageret i deres arbejde, føler sig veloplagte på arbejdet, og at arbejdet er vigtigt for dem. Deltagere fra veluddannede jobgrupper (fx læger og forskere og undervisere ved universitetet) svarer oftere end gennemsnittet, at de er engageret i deres arbejde, føler sig veloplagte på arbejdet, og at arbejdet er vigtigt for dem.

17 Danskernes Arbejdsmiljø 17 Køn og alder Kvinder oplever i højere grad end mænd, at de er engagerede i deres arbejde. Det gælder både, når det drejer sig om, hvorvidt arbejdet er vigtigt for dem (udover indkomsten), og når det drejer sig om at være opslugt af deres arbejde (med undtagelse af de helt unge kvinder). Overordnet set oplever ældre aldersgrupper oftere end yngre aldersgrupper at være engageret i deres arbejde, specielt blandt kvinderne. 2 1 Figur C - I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig (ud over indkomsten)? år år år år Kvinder Kvinder år år år år Mænd saml. Mænd Svarmulighederne var: = I meget høj grad, = I høj grad, = I nogen grad, = I ringe grad eller = I meget ringe grad.

18 18 Danskernes Arbejdsmiljø 2 2 Følelsesmæssige krav i arbejdet Følelsesmæssige krav i arbejdet omfatter de aspekter af arbejdet, som kræver en følelsesmæssig indsats af medarbejderen. Det antages, at disse krav oftest forekommer i jobs, hvor man arbejder med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis man arbejder med mennesker, som har store problemer, der er vanskelige at løse. Tidligere forskning fra NFA har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. I en undersøgelse, hvor der indgik talrige arbejdsmiljøfaktorer, var følelsesmæssige krav en af de få faktorer, som var stærkt relateret til risikoen for langtidssygefravær. I en anden undersøgelse var høje følelsesmæssige krav relateret til en forhøjet risiko for at få behandling med antidepressiv medicin. Job med følelsesmæssige krav vælges ofte af personer, for hvem det giver mening i arbejdet at arbejde med mennesker. Måling af følelsesmæssige krav I Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 indgik to spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet. De lød: Hvor ofte har du i dit arbejde kontakt til personer, der befinder sig i vanskelige situationer (personer, der fx er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller sociale problemer)? Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Svarmulighederne var: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score.

19 Danskernes Arbejdsmiljø 19 Figur A Hvor ofte har du i dit arbejde kontakt til personer, der befinder sig i vanskelige situationer (personer, der fx er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller sociale problemer)? Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Altid 13,3 % 4,1 % Ofte 19,4 % 19,6 % 2 2 Sommetider 26,4 % 38,4 % Sjældent 26,2 % 27,8 % Aldrig 14,7 % 10,1 % Total 100 % 100 % Hvordan er niveauet i 2014? De to spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet viser ikke helt samme fordeling. Vi kan se, at 33 % af de beskæftigede altid eller ofte har kontakt til personer i vanskelige situationer, mens 24 % altid eller ofte bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Fordelingen viser derudover, at omkring 40 % af de beskæftigede har lave følelsesmæssige krav i arbejdet. 41 % har sjældent eller aldrig kontakt til personer i vanskelige situationer, mens 38 % af de beskæftigede sjældent eller aldrig bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Næsten alle jobgrupper, som oplever høje følelsesmæssige krav kommer fra områder, hvor man arbejder med mennesker.

20 20 Danskernes Arbejdsmiljø Figur B - Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? 2 2 Tømrere og snedkere Mekanikere Maskinførere Lastbilchauffører Jord- og betonarbejdere Mindst berørt Sygeplejersker Gymnasielærere Dagplejere og børneomsorg Specialundervisere Skolelærere Mest berørt Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Resultaterne viser, at næsten alle jobgrupper, som oplever høje følelsesmæssige krav kommer fra områder, hvor man udfører personrelateret arbejde, dvs. hvor man arbejder med mennesker. Det er især indenfor sundheds-, socialog undervisningsområdet, hvor de følelsesmæssige krav er høje. med sundheds- og omsorgsarbejde og mange direkte kontakter med borgere/ klienter skal i særlig høj grad tage stilling til andre menneskers problemer. Deltagere fra jobgrupper med undervisning, omsorgsarbejde og mange direkte kontakter med borgere/ klienter bliver oftere end gennemsnittet følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Der er dog en vis forskel på de to spørgsmål: Deltagere fra jobgrupper

21 Danskernes Arbejdsmiljø 21 Køn og alder Jo højere alder des oftere svarer begge køn, at de skal tage stilling til andres problemer. Mænd og kvinder over 25 år svarer oftere end de årige inden for samme køn, at de bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Kvinder svarer således også i markant højere grad end mænd, at de skal tage stilling til andre menneskers problemer i arbejdet, samt at de bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. Dette er også et udtryk for, at kvinder i højere grad er ansat i personrelaterede jobs. 2 2 Figur C - Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? år år år år Kvinder samlet Kvinder år år år år Mænd samlet Mænd Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score.

22 22 Danskernes Arbejdsmiljø 2 3 Indflydelse Indflydelse handler om den ansattes egen arbejdssituation. Forskning har vist, at indflydelse har betydning i forhold til stress og psykisk arbejdsmiljø, blandt andet fordi indflydelse kan give medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdet til egne behov og for at lære på jobbet. Indflydelse har negativ betydning, hvis den er lav og er kombineret med høje krav i arbejdet. Social støtte fra overordnede er derfor også vigtigt for betydning af indflydelse. Spørgsmålene i NFA s arbejdsmiljøovervågning gør det muligt at måle deltagernes direkte indflydelse på arbejdet. Undersøgelsen siger ikke noget om deltagernes indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Meget høj grad af indflydelse sammen med meget høje krav kan i nogle arbejdssammenhænge medføre, at den ansatte ikke kan overskue og forudsige arbejdet, hvilket kan være belastende. Hvordan måler vi indflydelse Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 omfattede to spørgsmål om indflydelse i arbejdet. De lød: Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? Svarmulighederne var: Altid (1), Ofte (2), Sommetider (3), Sjældent (4) eller Aldrig (5). Resultaterne hviler på en beregning af en gennemsnitlig score for hvert af spørgsmålene.

23 Danskernes Arbejdsmiljø 23 Figur A Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? Altid 48,1 % 30,9 % Ofte 39,5 % 44,3 % 2 3 Sommetider 9,7 % 16,6 % Sjældent 2,1 % 6,4 % Aldrig 0,6 % 1,9 % Total 100 % 100 % Hvordan er niveauet i 2014? Generelt oplever en stor andel af de beskæftigede, at de har indflydelse i arbejdet. 88 % svarer at de altid eller ofte har indflydelse på, hvordan de løser arbejdsopgaver, mens 75 % svarer, at de altid eller ofte har indflydelse på, hvornår de løser arbejdsopgaverne. Der er altså en mindre andel, der har høj indflydelse på, hvornår opgaver løses sammenlignet med andelen med høj indflydelse på, hvordan opgaver løses. Dette afspejles også ved, at en større andel på 8 % svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvornår opgaverne løses denne andel er kun på 3 % for indflydelse på, hvordan opgaver løses. Unge oplever sjældnere end de ældre aldersgrupper, at de har indflydelse på, hvordan og hvornår de vil udføre deres arbejde.

24 24 Danskernes Arbejdsmiljø Figur B - Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? 2 3 Ledere Undervisere og forskere ved universiteter Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger Ingeniører og arkitekter Psykologer Farmakonomer og bioanalytikere Passagerservicemedarbejdere Bus- og taxachauffører, lokoførere Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bude og kurerer Mest indflydelse Mindst indflydelse - Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? Ledere Frisører og kosmetologer Naturvidenskabelige akademikere Undervisere og forskere ved universitet Ejendoms- og rengøringsinspektører Mest indflydelse Læger Bus- og taxachauffører, lokoførere Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagt Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bude og kurerer Mindst indflydelse Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Jobgrupper inden for produktion/ fremstilling og transport oplever sjældnere end gennemsnittet, at de har indflydelse på, hvordan og hvornår de udfører deres arbejde. Flere jobgrupper inden for sikkerhedsog sundhedsberedskab rapporterer sjældnere end gennemsnittet, at de har indflydelse på, hvornår de udfører deres arbejde.

25 Danskernes Arbejdsmiljø 25 Køn og alder Unge af begge køn (18-24 år) oplever sjældnere end de ældre aldersgrupper, at de har indflydelse på, hvordan og hvornår de vil udføre deres arbejde (mænd; år vs. deltagere over 25 år, kvinder; år vs. deltagere over 35 år). Kvinder oplever sjældnere end mænd, at de har indflydelse på, hvordan opgaver løses. Figur C - Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? år år år år Kvinder samlet Kvinder år år år år Mænd samlet Mænd - Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? år år år år Kvinder samlet Kvinder år år år år Mænd samlet Mænd Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score.

26 26 Danskernes Arbejdsmiljø 2 4 Jobusikkerhed Jobusikkerhed beskriver den grad af bekymring ansatte har i forhold til enten at blive arbejdsløs eller at blive flyttet til et andet arbejde imod deres vilje. Tidligere forskning fra NFA har vist, at høj jobusikkerhed er en risikofaktor for at se en forværring i det selvrapporterede helbred. Derudover har NFA fundet, at mennesker med høj jobusikkerhed har en øget risiko for at komme i behandling med antidepressiv medicin sammenlignet med mennesker uden jobusikkerhed. Sammenhængen var især stærk for ansatte, som havde oplevet tidligere episoder af langtidsledighed. Endelig viste et nyt stort internationalt studie med deltagelse fra NFA, at jobusikkerhed står i sammenhæng med en øget risiko for hjertekarsygdom. Hvordan måler vi jobusikkerhed? I Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 indgik to spørgsmål om jobusikkerhed. De lød: I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? Svarmulighederne var I meget ringe grad (1), I ringe grad (2), I nogen grad (3), I høj grad (4) eller I meget høj grad (5). Resultaterne hviler på en beregning af en gennemsnitlig score. I hvilken grad er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? Der er altså tale om folks oplevede jobusikkerhed, der kan være mere eller mindre relateret til den reelle risiko for at blive forflyttet eller miste eget arbejde.

27 Danskernes Arbejdsmiljø 27 Figur A I hvilken grad er du bekymret for at du bliver arbejdsløs? I hvilken grad er du at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? I meget høj grad 5,9 % 3,4 % I høj grad I nogen grad 7,2 % 22,0 % 5,2 % 14,6 % 2 4 I ringe grad 34,9 % 30,8 % I meget ringe grad 30,1 % 46,0 % Total 100 % 100 % Hvordan er niveauet i 2014? Flere er meget bekymrede for arbejdsløshed end for forflyttelse. 13 % af de beskæftigede svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad er bekymrede for at blive arbejdsløse. Her er der kun 9 %, der i høj grad eller i meget høj grad er bekymret for at blive forflyttet til andet arbejde. Fordelingen viser i øvrigt en andel på 30 %, der i meget ringe grad er bekymret for arbejdsløshed og en andel på 46 %, der i meget ringe grad er bekymret for at blive forflyttet. Derudover viser NFA s analyser, at der er sket meget små ændringer i perioden Kvinder er generelt mere bekymrede end mænd for at blive arbejdsløse eller forflyttet til andet arbejde mod deres vilje.

28 28 Danskernes Arbejdsmiljø Figur B - I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? 2 4 Politi og fængselsbetjente Læger Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger Sygeplejersker Gartnere og landmænd Produktionsmedarbejdere Montører Nærings- og nydelse Passagerservicemedarbejdere Dagplejere og børn Mindst bekymret Mest bekymret Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper De jobgrupper, der er mest bekymrede for at blive arbejdsløse er dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, passagerservicemedarbejdere (fx betjening af rejsende, turistguider) samt beskæftigede i fremstillingsindustrien såsom (nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, montører og produktionsmedarbejdere). Jobgrupper, der sammenlignet med gennemsnittet er mest bekymrede for mod egen vilje at blive forflyttet til andet arbejde er især militærpersonale, men også politi- og fængselsbetjente, nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere samt told- og skattemedarbejdere.

29 Danskernes Arbejdsmiljø 29 Køn og alder Bekymring for at blive forflyttet til andet arbejde mod egen vilje stiger blandt begge køn med alderen. Vi kan endvidere se, at blandt mændene er de årige mest bekymrede for at blive arbejdsløse. Og at de årige kvinder er mere bekymrede for at blive arbejdsløse end kvinder på eller år. Kvinder er generelt mere bekymrede end mænd for at blive arbejdsløse eller forflyttet til andet arbejde mod deres vilje. Figur C - I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? år år år år Kvinder saml. Kvinder år år år år Mænd saml. Mænd Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Kvinder er generelt mere bekymrede end mænd for at blive arbejdsløse eller forflyttet til andet arbejde mod deres vilje.

30 30 Danskernes Arbejdsmiljø 2 5 Kollegial anerkendelse Kollegial anerkendelse drejer sig i denne undersøgelse om, hvorvidt deltagerne opfatter, at de og deres kolleger anerkender hinanden. Anerkendelse på arbejdspladsen kan forstås som en ressource, der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. anerkendelse fra brugere og borgere. Anerkendelse har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at lav anerkendelse kan medføre en lavere tilknytning til arbejdspladsen og ønske om at skifte arbejde. Anerkendelse imellem kolleger indbyrdes er et centralt aspekt af at opleve anerkendelse på arbejdspladsen, men der kan også være andre aspekter, som ikke nødvendigvis falder sammen med at anerkende kolleger indbyrdes, nemlig anerkendelse fra ledelsen og/eller Hvordan måler vi? Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 omfattede et spørgsmål om kollegial anerkendelse. Det lød: Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? Svarmulighederne var: Altid (1), Ofte (2), Sommetider (3), Sjældent (4) eller Aldrig (5). Resultaterne hviler på en beregning af en gennemsnitlig score i Figur B og C.

31 Danskernes Arbejdsmiljø 31 Figur A Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? Altid 27,6 % Ofte Sommetider Sjældent 51,5 % 17,2 % 3,1 % 2 5 Aldrig 0,6 % Total 100 % Hvordan er niveauet i 2014? Ganske få oplever en meget lav frekvens af kollegial anerkendelse på arbejdspladsen. Kun 4 % svarer, at der sjældent eller aldrig er kollegial anerkendelse på arbejdspladsen. Hele 79 % rapporterer derimod, at de og kollegerne altid eller ofte anerkender hinanden i arbejdet. Niveauet var nogenlunde det samme i Generelt kan vi se, at de beskæftigede i Danmark oplever en høj grad af kollegial anerkendelse.

32 32 Danskernes Arbejdsmiljø Figur B - Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? 2 5 Gartnere og landmænd Frisører og kosmetologer Kokke og tjenere Passagerservicemedarbejdere Ejendoms- og rengøringsinspektører Undervisere og forskere ved universitet Bude og kurerer Journalister Præcisionshåndværkere Nærings- og nydelsesmiddelindustri Mest anerkendende Mindst anerkendende Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Vi kan se, at flere forskellige jobgrupper sjældent oplever kollegial anerkendelse i arbejdet. Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, præcisionshåndværkere og journalister oplever en lav grad af anerkendelse, mens vi i brancheanalyser kan se, at slagterier og nærings- og nydelsesmidler er de branchegrupper, hvor der opleves den laveste grad af anerkendelse. Vi kan således se, at der inden for fremstilling/produktion samt undervisning ved universitetet er en lavere grad af anerkendelse.

33 Danskernes Arbejdsmiljø 33 Køn og alder For både mænd og kvinder ses en U-formet sammenhæng mellem alder og kollegial anerkendelse, således at de årige deltagere sjældnere oplever kollegial anerkendelse end de yngste (18-29 år) og ældste deltagere (50+) gør. Figur C - Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? år år år år Kvinder samlet år år år år Mænd samlet Kvinder Mænd 2 5 Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Generelt kan vi se, at de beskæftigede i Danmark oplever en høj grad af kollegial anerkendelse.

34 34 Danskernes Arbejdsmiljø 2 6 Kvantitative krav i arbejdet Kvantitative krav drejer sig om medarbejderens opfattelse af, i hvilken grad de kommer ud for forskellige typer af krav i arbejdet. Kravene kan fx omfatte arbejdsmængde, arbejdstempo, tidsfrister, der er svære at holde, tidspres ved uventede opgaver, rådighed uden for normal arbejdstid og overarbejde. Resultater af videnskabelige undersøgelser viser, at disse kvantitative krav på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Høje krav i arbejdet kan være forbundet med en risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelige arbejdsmiljømæssige og personlige ressourcer til at leve op til kravene. Hvordan måler vi? I Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 indgik seks spørgsmål (dimensioner) om kvantitative krav i arbejdet. De fire første spørgsmål vedrører især intensiteten af arbejdet, mens de to sidste spørgsmål vedrører arbejdstidens placering og længde. Spørgsmålene lød: 1. Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? 2. Hvor ofte er det nødvendigt at holde et højt arbejdstempo? 3. Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? 4. Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres? 5. Hvor ofte står du til rådighed uden for normal arbejdstid? 6. Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over? Svarmulighederne på det første spørgsmål var: Altid (1), Ofte (2), Sommetider (3), Sjældent (4) eller Aldrig (5). Svarmulighederne på spørgsmål 2-6 var: Aldrig (1), Sommetider (2), Sjældent (3), Ofte (4), eller Altid (5). Resultaterne hviler på beregninger af den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål i Figur C og D.

35 Danskernes Arbejdsmiljø 35 Figur A Hvor ofte... er det nødvendigt at holde et højt arbejdstempo? har du tidsfrister, som er svære at holde? får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres? står du til rådighed udenfor normal arbejdstid? er det nødvendigt at arbejde over? Altid 21,9 % 6,8 % 5,5 % 18,0 % 5,2 % I høj grad I nogen grad 47,1 % 26,8 % 28,3 % 40,0 % 32,7 % 40,8 % 22,9 % 26,5 % 23,1 % 40,0 % 2 6 I ringe grad 3,7 % 20,8 % 17,7 % 21,0 % 26,0 % I meget ringe grad 0,6 % 4,2 % 3,3 % 11,6 % 5,8 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Hvordan er niveauet i 2014? 69 % af de beskæftigede svarer, at de ofte eller altid skal holde et højt arbejdstempo. Tilsvarende svarer 28,3 %, at de altid eller ofte finder det nødvendigt at arbejde over. 40 % arbejder sommetider over, mens Figur B Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? Altid 10,8 % Ofte 39,2 % Sommetider 31,7 % Sjældent 15,6 % Aldrig 2,7 % Total 100 %

36 36 Danskernes Arbejdsmiljø kun 5,8 % svarer, at det aldrig er nødvendigt med overarbejde i jobbet. Spørgsmålet om at stå til rådighed udenfor normalt arbejdstid er fordelt jævnt på de fem svarkategorier. Ca. 32 % står sjældent eller aldrig til rådighed udenfor normal arbejdstid, mens 40 % svarer at stå til rådighed altid eller ofte. Figur C - Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? 2 6 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftige Frisører og kosmetologer Bus- og taxachauffører, lokoførere Gartnere og landmænd Ejendoms- og rengøringsinspektører Laveste krav Undervisere og forskere Fysio- og ergoterapeuter Læger Psykologer Socialrådgivere Højeste krav Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Højtuddannede jobgrupper rapporterer oftere end gennemsnittet, at de oplever høje kvantitative krav i arbejdet, fx jobgrupperne læger, undervisere, forskere ved universitetet, psykologer og socialrådgivere. Højtuddannede jobgrupper rapporterer oftere end gennemsnittet, at de oplever høje kvantitative krav i arbejdet.

37 Danskernes Arbejdsmiljø 37 Køn og alder Kvinder oplever oftere end mænd, at der ikke er tid nok til arbejdsopgaverne. Blandt kvinderne rapporterer de årige oftere end øvrige aldersgrupper, at der ikke er tid nok til arbejdsopgaverne. Blandt mænd rapporterer flere årige, at der ikke er tid nok til arbejdsopgaverne, end hhv. den yngste (18-24-årige) og den ældste (55-64-årige) aldersgruppe. Figur D - Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? år år år år Kvinder samlet Kvinder år år år år Mænd samlet Mænd Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score.

38 38 Danskernes Arbejdsmiljø 2 7 Retfærdighed Retfærdighed drejer sig om medarbejderens opfattelse af nogle kvaliteter ved de sociale relationer på arbejdspladsen. De sociale relationer på arbejdspladsen kan forstås som ressourcer, der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. To centrale aspekter af retfærdighed på arbejdspladsen er, at medarbejderne oplever, at de bliver inddraget i de beslutninger, der træffes, og at alle bliver behandlet på en retfærdig måde. Retfærdighed har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at lav retfærdighed kan medføre en lavere tilknytning til arbejdspladsen og ønsker om at skifte arbejde. Hvordan måler vi? I Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 indgik to spørgsmål om retfærdighed. De lød: Hvor ofte bliver alle medarbejdere behandlet retfærdigt på arbejdspladsen? Hvor ofte bliver alle medarbejdere, der påvirkes betydeligt af en given beslutning, hørt? Svarmulighederne var: 1: Altid, 2: Ofte, 3: Sommetider, 4: Sjældent eller 5: Aldrig. Resultaterne hviler på beregninger af den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål i Figur B og C.

39 Danskernes Arbejdsmiljø 39 Figur A Hvor ofte bliver alle medarbejdere, der påvirkes betydeligt af en given beslutning, hørt? Hvor ofte bliver alle medarbejdere behandlet retfærdigt på arbejdspladsen? Altid 10,8 % 20,3 % Ofte 32,5 % 42,5 % Sommetider Sjældent 36,5 % 17,6 % 26,7 % 8,8 % 2 7 Aldrig 2,7 % 1,7 % Total 100 % 100 % Hvordan er niveauet i 2014? De beskæftigedes generelle vurdering af retfærdighed på arbejdspladsen viser, at hele 63 % vurderer, at alle medarbejdere altid eller ofte bliver behandlet retfærdigt. Kun ca. 10 % svarer, at medarbejderne sjældent eller aldrig behandles retfærdigt. Men iagttages resultaterne for spørgsmålet om, hvorvidt medarbejdere bliver hørt, er fordelingen lidt anderledes: 43 % svarer, at påvirkede medarbejdere altid eller ofte høres, mens 20 % af de beskæftigede svarer, at medarbejderne sjældent eller aldrig høres. Hele 63 % vurderer, at alle medarbejdere altid eller ofte bliver behandlet retfærdigt.

40 40 Danskernes Arbejdsmiljø Figur B - Hvor ofte bliver alle medarbejdere behandlet retfærdigt på arbejdspladsen? Ledere Gartnere og landmænd Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger Tømrere og snedkere Ejendoms- og rengøringsinspektører Mest retfærdighed 2 7 Præcisionshåndværkere Maskinførere Nærings- og nydelsesmiddelindustri Politi og fængselsbetjente Passagerservicemedarbejdere Mindst retfærdighed Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper I jobgrupperne politi og fængselsbetjente, passagerservicemedarbejdere, told- og skattemedarbejdere, præcisionshåndværkere oplever deltagerne sjældnere end gennemsnittet, at alle medarbejdere behandles retfærdigt. Den største grad af retfærdighed opleves blandt ledere, landmænd, tandlæger & dyrlæger samt tømrer og snedkere.

41 Danskernes Arbejdsmiljø 41 Køn og alder Blandt begge køn oplever de unge på år oftere end andre aldersgrupper blandt eget køn, at alle medarbejdere, der berøres af beslutninger, bliver hørt, samt at alle bliver behandlet retfærdigt på arbejdspladsen. Mænd oplever oftere end kvinder, at alle medarbejdere behandles retfærdigt. Figur C - Hvor ofte bliver alle medarbejdere behandlet retfærdigt på arbejdspladsen? år år år år Kvinder samlet Kvinder år år år år Mænd saml. Mænd Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Mænd oplever oftere end kvinder, at alle medarbejdere behandles retfærdigt.

42 42 Danskernes Arbejdsmiljø 2 8 Rolleklarhed Rolleklarhed drejer sig om medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet, dvs. af arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse. Et centralt aspekt af rolleklarhed er, at medarbejderen har fået tilstrækkelig information, vejledning og instruktion til at varetage arbejdsopgaverne. Et andet centralt aspekt af rolleklarhed er, at medarbejderen oplever ensartede krav og forventninger fra fx kolleger, kunder eller klienter. Når disse to centrale aspekter er opfyldt, har medarbejderen en klart defineret forståelse af sin rolle i arbejdet. forventninger til udførelsen af arbejdet, når han/hun har en høj grad af rolleklarhed. Ligeledes ved man, at en høj grad af rolleklarhed har stor betydning for, om medarbejderen trives i arbejdet. Tidligere undersøgelser viser også, at en lav grad af rolleklarhed i form af usikkerhed om jobbets indhold, ansvarsområder og modsatrettede forventninger til udførelsen af arbejdet øger risikoen for stress og for at blive udbrændt. Lav rolleklarhed i form af oplevelsen af modsatrettede forventninger til opgaveløsningen øger desuden risikoen for langvarigt sygefravær. Tidligere undersøgelser viser, at medarbejderen har nemmere ved at forholde sig til omgivelsernes Hvordan måler vi? I Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 indgik fire spørgsmål om rolleklarhed. De lød: 4. Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? 1. Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? 2. Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? 3. Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? Svarmulighederne på de første 3 spørgsmål var: 1: Altid, 2: Ofte, 3: Sommetider, 4: Sjældent eller 5: Aldrig. Svarmulighederne på det sidste spørgsmål var ligeledes (men med omvendt score): 1: Aldrig, 2: Sjældent, 3: Sommetider, 4: Ofte, eller 5: Altid. Resultaterne hviler på beregninger af den gennemsnitlige score i Figur C og D.

43 Danskernes Arbejdsmiljø 43 Figur A Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? Altid 20,8 % 20,2 % 45,4 % Ofte 51,2 % 45,7 % 42,1 % Sommetider 22,9 % 25,4 % 10,2 % Sjældent 4,3 % 7,3 % 2,1 % Aldrig Total 0,7 % 100 % 1,5 % 100 % 0,3 % 100 % 2 8 Hvordan er niveauet i 2014? Overordnet set svarer store andele af de beskæftigede, at de oplever en relativt høj grad af rolleklarhed i arbejdet. 72 % svarer, at de altid eller ofte modtager den nødvendige information i arbejdet. 88 % ved altid eller ofte helt klart, hvad der er deres arbejdsopgaver. Hvad angår vejledning Figur B Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? Altid 4,6 % Ofte 17,0 % Sommetider 35,9 % Sjældent 33,4 % Aldrig 9,1 % Total 100 %

44 44 Danskernes Arbejdsmiljø og instruktion kan vi se, at lidt færre svarer positivt: 66 % rapporterer altid eller ofte at modtage tilstrækkelig vejledning, mens 9 % svarer, at de sjældent eller aldrig modtager tilstrækkelig vejledning og instruktion. 22 % af de beskæftigede i undersøgelsen svarer, at der altid eller ofte bliver stillet modsatrettede krav i arbejdet. 33 % siger, at dette sker sjældent 9 % svarer aldrig. Figur C - Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? 2 8 Frisører og kosmetologer Bus-, taxachauffører og lokoførere Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede Bude og kurerer Rengøringassistenter Mest klarhed Journalister Tekniske tegnere Politi og fængselsbetjente Samfundsvidenskabelige akademikere IT-teknikere Mindst klarhed Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Journalister, tekniske tegnere, politi, samfundsvidenskabelige akademikere samt IT-teknikere er blandt de jobgrupper, der sjældnere end gennemsnittet rapporterer rolleklarhed.

45 Danskernes Arbejdsmiljø 45 Køn og alder Generelt viser NFA s overvågning, at rolleklarhed varierer i forhold til deltagernes alder og køn. Yngre mandlige deltagere oplever oftere end mænd fra øvrige aldersgrupper, at de i høj grad har fået den information, de har brug for. De unge mænd og kvinder (18-24 år) oplever oftere end ældre deltagere, at de får den vejledning og instruktion, som de har brug for. Mænd svarer oftere end kvinder, at der stilles modsatrettede krav til dem i arbejdssituationen. Figur D - Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? år år år år Kvinder samlet år år år år Mænd samlet Kvinder Mænd 2 8 Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. De unge mænd og kvinder (18-24 år) oplever oftere end ældre deltagere, at de får den vejledning og instruktion, som de har brug for.

46 46 Danskernes Arbejdsmiljø 2 9 Rummelighed Arbejdspladsens rummelighed i forhold til medarbejdere med færre kræfter på grund af fx alder eller sygdom afhænger både af ledelsen og af den kollegiale opbakning. Her er rummeligheden vurderet ud fra, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. Hvordan måler vi? Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014 omfattede et spørgsmål om arbejdspladsens rummelighed. Det lød: Hvor ofte tages der hensyn til medarbejdere med færre kræfter (fx ældre eller syge) på din arbejdsplads? Svarmulighederne var: 1: Altid, 2: Ofte, 3: Sommetider, 4: Sjældent eller 5: Aldrig. Resultaterne hviler på en beregning af den gennemsnitlige score i Figur B og C.

47 Danskernes Arbejdsmiljø 47 Figur A Hvor ofte tages der hensyn til medarbejdere med færre kræfter (fx ældre eller syge) på din arbejdsplads? Altid 26,8 % Ofte 39,3 % Sommetider 23,7 % Sjældent Aldrig Total 7,7 % 2,6 % 100 % 2 9 Hvordan er niveauet i 2014? To tredjedele af de beskæftigede i undersøgelsen svarer, at de altid eller ofte oplever, at der bliver taget hensyn til medarbejdere med færre kræfter på arbejdspladsen. Omvendt svarer ca. 8 %, at der sjældent tages hensyn til fx ældre eller syge. Ca. 3 % svarer, at der aldrig tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter på arbejdspladsen. Ca. 3 % svarer, at der aldrig tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter på arbejdspladsen.

48 48 Danskernes Arbejdsmiljø Figur B - Hvor ofte tages der hensyn til medarbejdere med færre kræfter (fx ældre eller syge) på din arbejdsplads? Ejendoms- og rengøringsinspektører Pædagogmedhjælpere Fysio- og ergoterapeuter Gartnere og landmænd Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger Mest hensyn 2 9 Nærings- og nydelsesmiddelindustri Lastbilchauffører Bus-, taxachauffører og lokoførere Passagerservicemedarbejdere Præcisionshåndværkere Mindst hensyn Svarmulighederne var: = Aldrig, = Sjældent, = Sommetider, = Ofte eller = Altid. Resultaterne er beregnet ud fra den gennemsnitlige score. Jobgrupper Jobgrupper inden for bl.a. service og transport oplever sjældnere end gennemsnittet, at der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, fysio- og ergoterapeuter, gartnere og landmænd, pædagogmedhjælpere og ejendoms- og rengøringsinspektører er til gengæld de jobgrupper, der i størst udstrækning oplever, at der bliver taget hensyn til medarbejdere med færre kræfter. NFA s virksomhedsundersøgelser viser i øvrigt, at hospitaler og døgninstitutioner og hjemmepleje er de brancher, hvor virksomhederne har den højeste grad af indsats for at forbedre forhold og tilbagevenden til arbejde (se