Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?"

Transkript

1 Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Hele debatten for eller imod kvindelige præsterer fanget ind i nogle grundlæggende fejlslutninger: 1) Man læser vor tids folkekirkelige embede ind i den nytestamentlige menigheds situation og lader omvendt som, at hele fylden af ledelsestjenester, som er beskrevet i Det nye Testamente, er indeholdt i vor kirkes embede. 2) Andre fejlslutninger hænger sammen med opretholdelsen af et skel mellem præst og folk, hvor man læser hen over Det nye Testamentes tale om hele menigheden som et kongeligt præsteskab. En af konsekvenserne har været, at mangfoldigheden af nådegaver og tjenester er blevet indsnævret til kun nogle få typer tjenester og nogle få nådegaver. Derfor har vi i dag en tendens til udelukkende at forstå det kirkelige embede ud fra de gudstjenestelige funktioner i stedet for ud fra faktiske nådegaver til at lede eller forkynde. Flere typer menigheds og ledelsesmodel i NT: Hvis vi kan blive enige om, at Biblen er norm for kirkens lære og liv, må det også være forpligtende for os, at Det nye Testamente ikke rummer kun én menighedsmodel og derfor heller ikke kun én type menighedsledelse. I Jerusalem møder vi i urmenigheden en ledelse, som først varetages af apostlene, men snart suppleres med de 7 "fattigforstandere", og senere overtages af en gruppe ældste med Jakob i spidsen. I Antiokia møder vi en ledelse bestående af profeter og lærere. I Paulus' breve omtales mange forskellige ledelsestjenester, og i hilsnerne i brevenes afslutninger nævnes både mænd og kvinder, som har del i den omrejsende tjeneste eller har ansvar for husmenigheder. Tilsvarende kan 2. Johannesbrev forstås som rettet til en kvinde, "den udvalgte frue", som har tilsynet med forkyndelsen i menigheden i hendes hus. I Pastoralbrevene (1. Tim., 2. Tim. og Tit.) møder vi ældsteordningen så udviklet, at den kom til at danne udgangspunktet for udviklingen af det kirkelige embede med biskopper, præster og diakoner. Vi kan nu spørge: Hvis den historiske situation krævede en videreudvikling af ældsteordningen til forsvar mod falsk lære, kan en anden situation så ikke finde udgangspunkt for menighedsordningen i en anden af de nytestamentlige menighedsmodeller med dennes tjenestestruktur? Formaninger omkring ordenen i menigheden. I alle menigheder var der forhold, som apostlene kunne glæde sig over, og andre, som de måtte påtale. Nogle af disse vedrører forholdet mellem mand og kvinde, også under gudstjenesten. To af de skriftsteder, som debatten ofte drejer sig om, OSM / kvindelige præster i BK 1

2 står netop i en sådan sammenhæng. Handler disse tekster om ledende tjenester, og om kvinders adgang til at være præster? 1. Kor. 14,34 er det såkaldte taleforbud: "Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger." Ofte hævdes det at "tale" betyder "at tale autoritativt", og at Paulus derfor udelukker kvinder fra prædiken-embedet. Men normalt får "tale" i Det nye Testamente kun denne betydning, hvis det har et objekt, f.eks. "tale evangeliet" (1. Tess. 2,2). Uden objekt betyder det bare "tale" i almindelig forstand; sammenhængen definerer så nærmere, hvad der menes med at tale, her: at "stille spørgsmål" (1. Kor 14,35). Af 1. Kor. 11,5 fremgår det, at kvinder profeterer; profetisk tale er autoritativ tale; derfor er det usandsynligt, at 1. Kor. 14,34 overhovedet handler om lære-embedet og derfor skulle forbyde en kvindelig ledelsestjeneste. Langt sværere er 1. Tim. 2,12: "At optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde." Jeg har andetsteds søgt at vise sammenhængen mellem Paulus' advarsler her og frugbarhedskulten i Efesos; der synes at være tale om en parallel situation til Åb. 2,18-29, hvor profetinden Jesabel forleder menigheden til at udforske Satans dybder. Brevet handler om at værne menigheden mod vranglæren og vranglærerne. Det er med dette formål for øje, at Paulus styrker ledelsesstrukturen i denne menighed, nemlig: ældste/menighedsforstandere, som efter teksten at dømme er mænd, og menighedstjenere/diakoner, som er både mænd og kvinder. Hetærer ved templet i Efesos var ikke blot tempel-prostituerede, men veluddannede kvinder, som kunne optræde som lærere og deltage i symposier. Det er ikke Paulus' anliggende i 1. Tim. at udelukke kvinder fra en ledelsestjeneste, for kvinder kan være diakoner. Ikke desto mindre ser det altså ud til, at ældstene er mænd, og at Paulus med dette brev fastholder denne struktur i Efesos. Forstås teksten som en lovtekst, omhandlende den eneste gyldige kirkeordning, er det nærliggende at konkludere at kun mænd kan være ældste eller præster - i det mindste i betydningen lærere. Hvilke konsekvenser ville teksten læst således da have for f.eks. kirkelig voksenundervisning, arbejdet på missionsmarken? Og vi kunne videre spørge: er vore præster virkelig ældste som dem i Efesos, og har vore præster været det værn mod vranglæren, som Paulus havde i tankerne? For at forstå teksten må vi tilbage til Paulus' hovedanliggende, som altså ikke er et forbud mod kvindelige præster, men at hindre vranglære; derfor skal kvinder undervises i læren (jfr. 1. Tim. 2,11), og derfor vil han hindre en ledelsesstruktur og en optræden (klædedragt, smykker), som kan misforstås og lede til frafald. Paulus kan ikke, hvis han er tro imod, hvad han ellers skriver, have været principielt imod kvindelige ledere. Derfor lader han da også kvinder være diakoner (Rom,16,1-3; 1. Tim. 3,11), og OSM / kvindelige præster i BK 2

3 når han kan lade rige enker og gifte kvinder have del i tilsynet med menighederne i deres hjem (Kol. 4,15; Rom. 16,3-16; Fil. 1-2). Hvad er det jeg vil sige hermed? Pastoralbrevene hører med til kanon (biblen som rettesnor) og skal læses i sammenhæng med de øvrige paulinske breve i kanon. Derfor må vi forudsætte, at Paulus ikke i pastoralbrevene ønsker at modsige sig selv i sine grundlæggende synspunkter. Det betyder imidlertid ikke, at hans formaninger som konkrete og situationsbestemte udmøntninger af principperne ikke kan være modsigelsesfyldte. Hermed siger jeg ikke, at formaningerne ikke er kanoniske, eller at de ikke skulle være inspirerede af Helligånden (for formaningen er jo i følge Rom. 12 en nådegave); men formaningerne er ikke lov, og de er ikke i sig selv frelsesbetingelser. Deres normerende karakter ligger derfor primært i intentionen (formålet), men ikke nødvendigvis i den praktiske udmøntning. Uden denne skelnen forvandler vi bibelen til en samling uforligelige udsagn, og vi får problemer med Det nye Testamentes omgang med Moseloven, når den tidlige kirke f.eks. giver de hedningekristne dispensationer fra lovens bestemmelser (jfr. apostelmødets bestemmelser, Ap.Gern. 15). En af Paulus' grundlæggende erkendelser er mænds og kvinders lighed i Kristus (Gal. 3,26-29). Denne lighed er en frugt af nåden, som er ubegrænset og universel. Det betyder, at både mænd og kvinder hører til i pagtsfolket og er lemmer på Kristi legeme. Både mænd og kvinder er Jesu vidner og modtager nådegaver til tjeneste. Både kvinder og mænd er døbt; i pagten med Israel modtog kun drengebørnene omskærelsen som pagtens tegn, men dåben, som er den fornyede pagts tegn, er for kvinder såvel som for mænd. Dermed tilkendegives, at de, begge parter, er genskabte i Guds billede og har Jesus Kristus i hjertet. Derfor kan både mænd og kvinder i lige grad repræsentere Jesus Kristus og handle in persona Christi (d.v.s. i Kristi sted, på hans vegne, i hans navn og fuldmagt som den, der bringer Kristi nærvær til udtryk i forholdet til andre mennesker). Både mænd og kvinder kan tale Guds ord, for de er begge parter profeter i et profetisk folk (Ap.Gern. 2,17-18) eller som Peter udtrykker det: hvor før kun mænd af Levi stamme udøvede præstetjenesten, er nu hele det fornyede pagtsfolk et kongeligt præsteskab, der bringer åndelige ofre og forkynder Herrens guddomsmagt (1. Pet. 2,1-10). Det er denne grundlæggende erkendelse, Paulus tager konsekvensen af, når han, selvom han ofte knytter til ved samtidens sociale enheder og autoritetsstrukturer - primært familien og husholdningen, ikke desto mindre som nævnt regner med kvinder som medledere i husmenighederne og medarbejdere i missionsarbejdet og partnere i gudstjenesten. Pastoralbrevene er ikke en modsigelse af denne grundlæggende erkendelse, for pastoralbrevene er formaning. Derfor skal vi spørge efter deres anliggende, der som nævnt er menighedernes værn mod vranglære og vranglærere. Dette værn er i den aktuelle situation fastlæggelsen af ordenen i menigheden. Videre har Paulus et missionsstrategisk anliggende: at evangeliet ikke kommer i vanry eller misforstås, f.eks. ved at kvindelige lærere opfattes som de hedenske tempelhetærer (dvs. skøger, knyttet til templet; nogle af disse skøger var filosofisk skolede og optrådte derfor som lærere). OSM / kvindelige præster i BK 3

4 Formaningen i 1. Tim. 2,12 er da heller ikke indført som et bud fra Herren, men er Paulus' formaning ("Jeg tillader ikke") med henblik på den situation Efesos-menigheden befinder sig i; jfr. hvad jeg antydede ovenfor. Det betyder altså konkret: Paulus, som forkynder en Gud, hos hvem der ikke er personsanseelse, kan i mange situationer som en konsekvens af hans ligheds-erkendelse anerkende kvinder i ledelses-, missions-, forkyndelses-, omsorgs- eller administrationstjenester, men han kan altså også missionsstrategisk indskrænke deres tjeneste som i pastoralbrevene - evt. med baggrund i en oplevelse af et sådant misbrug af kvinders frihed, som har sin model i Evas fristelse. Denne sidste praksis er ikke anderledes end når Paulus i øvrigt gør op med misbrug af de kristnes frihed, f.eks. på nådegaveområdet; svaret er også her fastlæggelsen af en orden for menigheden, jfr. 1. Kor. En anden årsag til den missionsstrategiske indskrænkning af kvinders frihed har at gøre med den kulturelle tilpasning, som skal hindre fremmedgørelsen for evangeliet selv; i denne tilpasning til de kulturer, han arbejdede i, knyttede Paulus til ved de herskende autoritetsstrukturer - ikke mindst familiens og husholdningens. Kirken af i dag. Genopdagelse af menigheden som et nådegavefællesskab med mange tjenester. Jeg tror, at vi i dag har brug for en bibeltroskab, som opdager fylden i den nytestamentlige undervisning om at være et fællesskab af Jesu disciple og om at være Jesu Kristi legeme. Vi kan ikke nøjes med at tage udgangspunkt i pastoralbrevenes model; men vi behøver at lytte til anliggendet: advarslen mod vranglære. Svaret bliver et myndigt kristenfolk, som er oplært i den sunde lære, så at de er i stand til at prøve ånderne. Vi har videre brug for at opdage, at menigheden kun fungerer, hvor medlemmerne respekterer hinandens tjenester i deres forskellighed som lige nødvendige til legemets opbyggelse. Her er det ikke mindst undervisningen om nådegaverne, vi må tilegne os. Blandt disse mange nådegaver er altså også nådegaver til menighedsledelse. I de nytestamentlige menigheder var der også kvinder, som havde ledelsestjenester. Mænd og kvinder må også i dag sammen tjene hele fællesskabet med hver deres gaver - som kvinder og mænd og som lige i Kristus. Jeg tror ikke, at vor tids danske kirkeordning svarer særlig godt til Det nye Testamentes intentioner: Der er ikke et tilstrækkeligt værn mod vranglære, og der er ikke en tilstrækkelig differentiering i embedsstrukturen. De mange menighedsmodeller i Det nye Testamente giver kirken frihed til i dag at være menigheder på mange forskellige måder. Undervejs til mangfoldige menighedstyper og en større grad af tjenestedifferentiering er der brug for langmodighed og åbenhed for alle, som vil være tro mod apostlenes lære, men som i denne troskab alligevel drager forskellige konsekvenser af deres OSM / kvindelige præster i BK 4

5 bibelstudium med hensyn til embedsforståelsen. Ingen vinder derfor noget ved at presse andre til at gå imod deres samvittighed. En orthodoks teolog, Elisabeth Behr-Sigel; siger noget tilsvarende i en diskussion om kirkens enhed og indførelsen af kvindelige præster i den anglikanske kirke: "I lyset af den økumeniske dialog og den enhed, Kristus ønskede, kunne den orthodokse kirke da ikke - med den yderste teologiske nøjagtighed, på basis af evangeliet og fædrenes teologiske antropologi - acceptere, at kvinders ordination til præst (tilladeligt ud fra den levende traditions synsvinkel) hører hjemme på den kirkelige ordens område, hvor enhed ikke udelukker forskellighed?" I historiens løb har kvinder gjort sig gældende i mange forskellige tjenester: diakoner, enker, ældsteinder, diakonisser, kanniker (dvs. at de var tilknyttet domkapitlet), abedisser, mystikkere, profeter, karismatikere, bekendere, martyrer, menighedsrådsformænd, missionærer m.m. Nogle af disse tjenester har givet dem opgaver i gudstjenesten, f.eks. at forestå tidebønnerne og at bede for syge. Kvinder har udøvet kaldelsesret og undervist kvinder. Historien har desværre også medført, at kvinders opgaver overfor kvinder, f.eks. ved dåb, husbesøg og sjælesorg, siden er overtaget af mænd, men med hvilken ret? (Kunne det tænkes at den samme ret kunne give kvinder de samme muligheder overfor mænd?). St. Thekla, som havde en apostellignende tjeneste som samtidig med Paulus. I næsten alle vækkelsesbevægelsers historie har kvinder været i forfronten, ikke mindst i de tidlige faser; de var ofte pionererne. Det betyder med andre ord, at Helligånden kaldte på kvinder til markante opgaver i kirkens nybrud og stadige reformation. Når kvinder alligevel har været udelukket fra præste- og bispeembedet eller fra det endelige lederansvar i menigheden, er det ofte med en henvisning til Ef. 5,21-33 og 1. Kor. 11,1-16, som begge handler om manden som kvindens hoved, selvom begge tekster også antyder gensidighed og, at de to ikke er noget uden hinanden. Talen om manden som kvindens hoved og Guds billede og afglans udbygges ofte med en tale om præsten som Kristus-ikon (et billede p Kristus) i gudstjenesten. Episcopa Theodora. Mosaic fra 9. årh., Santa Prassede. Rom OSM / kvindelige præster i BK 5

6 Det glemmes dog, at præsten som gudstjenesteleder ikke kun repræsenterer Kristus ved undervisning og velsignelse, men også menigheden, når han træder frem for alteret i bøn og nadverens taksigelse. Men ansigt til ansigt med Gud er menigheden at ligne med hustruen og Herren med ægtemanden. Det glemmes også, at både manden og kvinden er skabt i Guds billede, og at kvinden på lige fod med manden tilhører det kongelige præsteskab, der har overtaget det levitiske præstedømme. Derfor må vi spørge om denne tale om manden som kvindens hoved overhovedet har med embedet og ledelsestjenesterne at gøre. Er det ikke primært en relationsbestemmelse i forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet? Og handler det ikke om deres respektive henvisthed til hinanden, om mandens ansvar og tjenerrolle i forhold til kvinden, og om kvindens genkærlighed udtrykt i underordnelsen? Hvis Ef. 5 har betydning i menigheden, er det fordi menigheden ligner familien, men den almindelige familie trives bedst med både en far og en mor. Jeg tror stadig, at mænd kan legemliggøre faderbilledet (og pege hen på Gud som far) som fædre og som ledere i menigheden, men tilsvarende vil kvinder som mødre og ledere i menigheden legemliggøre moderbilledet (den guddommelige omsorg - "hønen, der samler kyllingerne under sine vinger"; og samtidig vise, hvad det er at være en kristen: at modtage Jesus i hjertet ved troen). Begge dele er nødvendige for menneskers sunde vækst. Denne funktion er ikke afhængig af, hvem der indtager kirkens embeder, men alene af, at der er både mænd og kvinder i et synligt og lige lederskab. Tjenesterne gives ikke efter kødet, heller ikke efter kønnet, men af Jesus Kristus ved Helligånden, for tjenester er nådegaver! I praksis har kirken derfor også i nødsituationer anerkendt, at kvinder kan optræde på Kristi vegne og f.eks. døbe, men, hvad der er muligt i en nødsituation, er udelukkende muligt, fordi det er grundlæggende og principielt muligt. Derfor kan der næppe i vores samfund være noget i vejen for at komme videre end fortidens missionsstrategiske indskrænkninger af kvinders tjeneste og give dem mulighed for at udøve tjenesten efter de gaver, som skænkes dem ved Helligånden. Ja, måske var det en missionsstrategisk gevinst, at der var både kvinder og mænd i synlige ledelsestjenester, i teamwork, som fædre og mødre i menighedernes fællesskab. Maria og de øvrige kvinder ses bedende med apostlene, da de modtager Helligånden pinsedag. PÅ mange klassiske pinseikoner er Maria apostelkredsens kontemplative midspunkt. Kan kvindelige ledere legemliggøre denne opgave? OSM / kvindelige præster i BK 6

7 Hvad så i BK? Vi bruger kvindelige præster ved de små tjenester, f.eks. altid en mandlig og en kvindelig præst ved årstidstjenesterne; og vi har haft kvindelige præster som prædikanter, bl.a. ved påskenatstjenesten. Men vi har haft en restriktiv holdning i forbindelse med højmessen. Det har vi gjort af sjælesørgeriske grunde for at vise hensyn overfor de medlemmer af menigheden, som har svært ved at anerkende kvinder som præster. Vi ønsker ikke at gøre os til herre over andres samvittighed. Vi har gerne villet være et fristed for kristne med det gamle embedssyn. Men samtidig er der flere kvindelige præster, som er en del af vores menighed eller kommer her jævnligt. Nogle af dem gør tjeneste som diakoner. Her kan der komme en konflikt mellem hensynet til dem med det gamle embedssyn og anerkendelse af de kvindelige præster i vores menighed som præster. Skal de kvindelige præster, som virker som diakoner, blot være iført alba eller skal de også have stolaen på, som indikerer, at de er præster? Personligt synes jeg at vi må anerkende deres ordination og at de er præster, og at de derfor kan bære stola ved uddelingen. Men jeg synes, at vi skal være tilbageholdende med kvindelige præster som ledere af nadverhandlingen aht til dem med det gamle embedssyn og overveje deres evt. prædiken-tjeneste, hvor de ikke nødvendigvis behøver at være iklædt alba og derfor heller ikke stola, men kan prædike på lige fod med andre menighedsmedlemmer, som heller ikke ville være iklædt alba. Ved IML-tjenesten (Identitet og livsforvandling) er det kun nadverforvalteren, som er iført alba og stola, men ikke forkynderen uanset om han eller hun er præst eller ej. OSM / kvindelige præster i BK 7

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheden som ressourcecenter Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheder i NT Apg 13:1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS Bogens hvem, hvad, hvor: Titusbrevet er det næst sidste af Paulus breve. Han skrev det sammen med 1 Timotheusbrev for at styrke to af hans mest betroede medarbejdere

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Helligånden og Åndens gaver

Helligånden og Åndens gaver 8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Helligånden og kirken

Helligånden og kirken 9 TIL SABBATTEN 4. MARTS 2017 Helligånden og kirken Ugens vers Introduktion Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste

12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste 1 12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste Jesper Stange Tekst: 2. kor 3,4-9 Salmer: 6, 434, 289, 486, 343, 466, 493 v.5, 728. Gud, lad os leve af

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Et lille oplæg om kvindelige tjenester - Erik

Et lille oplæg om kvindelige tjenester - Erik Et lille oplæg om kvindelige tjenester - Erik Jeg vil vælge at dele problematikken op i et teologisk og et pastoralt spørgsmål. TEOLOGISK: Fortolkningsprincipper er det der lægger til grund for vores forståelse

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. Missions samtale Introduktion missionssamtalen Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. En missionssamtale, som dette værktøj introducerer til, har til formål at skabe

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Kønnet og kirken. Børge Haahr Andersen, Rektor ved Dansk-Bibel-Institut. Budskabet, juli Resumé

Kønnet og kirken. Børge Haahr Andersen, Rektor ved Dansk-Bibel-Institut. Budskabet, juli Resumé Børge Haahr Andersen, Rektor ved Dansk-Bibel-Institut Budskabet, juli 2012 Kønnet og kirken Resumé Jesus brød med samtidens praksis, da han gjorde kvinder til sine disciple og fremhævede dem som forbilleder.

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere