Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?"

Transkript

1 Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Hele debatten for eller imod kvindelige præsterer fanget ind i nogle grundlæggende fejlslutninger: 1) Man læser vor tids folkekirkelige embede ind i den nytestamentlige menigheds situation og lader omvendt som, at hele fylden af ledelsestjenester, som er beskrevet i Det nye Testamente, er indeholdt i vor kirkes embede. 2) Andre fejlslutninger hænger sammen med opretholdelsen af et skel mellem præst og folk, hvor man læser hen over Det nye Testamentes tale om hele menigheden som et kongeligt præsteskab. En af konsekvenserne har været, at mangfoldigheden af nådegaver og tjenester er blevet indsnævret til kun nogle få typer tjenester og nogle få nådegaver. Derfor har vi i dag en tendens til udelukkende at forstå det kirkelige embede ud fra de gudstjenestelige funktioner i stedet for ud fra faktiske nådegaver til at lede eller forkynde. Flere typer menigheds og ledelsesmodel i NT: Hvis vi kan blive enige om, at Biblen er norm for kirkens lære og liv, må det også være forpligtende for os, at Det nye Testamente ikke rummer kun én menighedsmodel og derfor heller ikke kun én type menighedsledelse. I Jerusalem møder vi i urmenigheden en ledelse, som først varetages af apostlene, men snart suppleres med de 7 "fattigforstandere", og senere overtages af en gruppe ældste med Jakob i spidsen. I Antiokia møder vi en ledelse bestående af profeter og lærere. I Paulus' breve omtales mange forskellige ledelsestjenester, og i hilsnerne i brevenes afslutninger nævnes både mænd og kvinder, som har del i den omrejsende tjeneste eller har ansvar for husmenigheder. Tilsvarende kan 2. Johannesbrev forstås som rettet til en kvinde, "den udvalgte frue", som har tilsynet med forkyndelsen i menigheden i hendes hus. I Pastoralbrevene (1. Tim., 2. Tim. og Tit.) møder vi ældsteordningen så udviklet, at den kom til at danne udgangspunktet for udviklingen af det kirkelige embede med biskopper, præster og diakoner. Vi kan nu spørge: Hvis den historiske situation krævede en videreudvikling af ældsteordningen til forsvar mod falsk lære, kan en anden situation så ikke finde udgangspunkt for menighedsordningen i en anden af de nytestamentlige menighedsmodeller med dennes tjenestestruktur? Formaninger omkring ordenen i menigheden. I alle menigheder var der forhold, som apostlene kunne glæde sig over, og andre, som de måtte påtale. Nogle af disse vedrører forholdet mellem mand og kvinde, også under gudstjenesten. To af de skriftsteder, som debatten ofte drejer sig om, OSM / kvindelige præster i BK 1

2 står netop i en sådan sammenhæng. Handler disse tekster om ledende tjenester, og om kvinders adgang til at være præster? 1. Kor. 14,34 er det såkaldte taleforbud: "Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger." Ofte hævdes det at "tale" betyder "at tale autoritativt", og at Paulus derfor udelukker kvinder fra prædiken-embedet. Men normalt får "tale" i Det nye Testamente kun denne betydning, hvis det har et objekt, f.eks. "tale evangeliet" (1. Tess. 2,2). Uden objekt betyder det bare "tale" i almindelig forstand; sammenhængen definerer så nærmere, hvad der menes med at tale, her: at "stille spørgsmål" (1. Kor 14,35). Af 1. Kor. 11,5 fremgår det, at kvinder profeterer; profetisk tale er autoritativ tale; derfor er det usandsynligt, at 1. Kor. 14,34 overhovedet handler om lære-embedet og derfor skulle forbyde en kvindelig ledelsestjeneste. Langt sværere er 1. Tim. 2,12: "At optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde." Jeg har andetsteds søgt at vise sammenhængen mellem Paulus' advarsler her og frugbarhedskulten i Efesos; der synes at være tale om en parallel situation til Åb. 2,18-29, hvor profetinden Jesabel forleder menigheden til at udforske Satans dybder. Brevet handler om at værne menigheden mod vranglæren og vranglærerne. Det er med dette formål for øje, at Paulus styrker ledelsesstrukturen i denne menighed, nemlig: ældste/menighedsforstandere, som efter teksten at dømme er mænd, og menighedstjenere/diakoner, som er både mænd og kvinder. Hetærer ved templet i Efesos var ikke blot tempel-prostituerede, men veluddannede kvinder, som kunne optræde som lærere og deltage i symposier. Det er ikke Paulus' anliggende i 1. Tim. at udelukke kvinder fra en ledelsestjeneste, for kvinder kan være diakoner. Ikke desto mindre ser det altså ud til, at ældstene er mænd, og at Paulus med dette brev fastholder denne struktur i Efesos. Forstås teksten som en lovtekst, omhandlende den eneste gyldige kirkeordning, er det nærliggende at konkludere at kun mænd kan være ældste eller præster - i det mindste i betydningen lærere. Hvilke konsekvenser ville teksten læst således da have for f.eks. kirkelig voksenundervisning, arbejdet på missionsmarken? Og vi kunne videre spørge: er vore præster virkelig ældste som dem i Efesos, og har vore præster været det værn mod vranglæren, som Paulus havde i tankerne? For at forstå teksten må vi tilbage til Paulus' hovedanliggende, som altså ikke er et forbud mod kvindelige præster, men at hindre vranglære; derfor skal kvinder undervises i læren (jfr. 1. Tim. 2,11), og derfor vil han hindre en ledelsesstruktur og en optræden (klædedragt, smykker), som kan misforstås og lede til frafald. Paulus kan ikke, hvis han er tro imod, hvad han ellers skriver, have været principielt imod kvindelige ledere. Derfor lader han da også kvinder være diakoner (Rom,16,1-3; 1. Tim. 3,11), og OSM / kvindelige præster i BK 2

3 når han kan lade rige enker og gifte kvinder have del i tilsynet med menighederne i deres hjem (Kol. 4,15; Rom. 16,3-16; Fil. 1-2). Hvad er det jeg vil sige hermed? Pastoralbrevene hører med til kanon (biblen som rettesnor) og skal læses i sammenhæng med de øvrige paulinske breve i kanon. Derfor må vi forudsætte, at Paulus ikke i pastoralbrevene ønsker at modsige sig selv i sine grundlæggende synspunkter. Det betyder imidlertid ikke, at hans formaninger som konkrete og situationsbestemte udmøntninger af principperne ikke kan være modsigelsesfyldte. Hermed siger jeg ikke, at formaningerne ikke er kanoniske, eller at de ikke skulle være inspirerede af Helligånden (for formaningen er jo i følge Rom. 12 en nådegave); men formaningerne er ikke lov, og de er ikke i sig selv frelsesbetingelser. Deres normerende karakter ligger derfor primært i intentionen (formålet), men ikke nødvendigvis i den praktiske udmøntning. Uden denne skelnen forvandler vi bibelen til en samling uforligelige udsagn, og vi får problemer med Det nye Testamentes omgang med Moseloven, når den tidlige kirke f.eks. giver de hedningekristne dispensationer fra lovens bestemmelser (jfr. apostelmødets bestemmelser, Ap.Gern. 15). En af Paulus' grundlæggende erkendelser er mænds og kvinders lighed i Kristus (Gal. 3,26-29). Denne lighed er en frugt af nåden, som er ubegrænset og universel. Det betyder, at både mænd og kvinder hører til i pagtsfolket og er lemmer på Kristi legeme. Både mænd og kvinder er Jesu vidner og modtager nådegaver til tjeneste. Både kvinder og mænd er døbt; i pagten med Israel modtog kun drengebørnene omskærelsen som pagtens tegn, men dåben, som er den fornyede pagts tegn, er for kvinder såvel som for mænd. Dermed tilkendegives, at de, begge parter, er genskabte i Guds billede og har Jesus Kristus i hjertet. Derfor kan både mænd og kvinder i lige grad repræsentere Jesus Kristus og handle in persona Christi (d.v.s. i Kristi sted, på hans vegne, i hans navn og fuldmagt som den, der bringer Kristi nærvær til udtryk i forholdet til andre mennesker). Både mænd og kvinder kan tale Guds ord, for de er begge parter profeter i et profetisk folk (Ap.Gern. 2,17-18) eller som Peter udtrykker det: hvor før kun mænd af Levi stamme udøvede præstetjenesten, er nu hele det fornyede pagtsfolk et kongeligt præsteskab, der bringer åndelige ofre og forkynder Herrens guddomsmagt (1. Pet. 2,1-10). Det er denne grundlæggende erkendelse, Paulus tager konsekvensen af, når han, selvom han ofte knytter til ved samtidens sociale enheder og autoritetsstrukturer - primært familien og husholdningen, ikke desto mindre som nævnt regner med kvinder som medledere i husmenighederne og medarbejdere i missionsarbejdet og partnere i gudstjenesten. Pastoralbrevene er ikke en modsigelse af denne grundlæggende erkendelse, for pastoralbrevene er formaning. Derfor skal vi spørge efter deres anliggende, der som nævnt er menighedernes værn mod vranglære og vranglærere. Dette værn er i den aktuelle situation fastlæggelsen af ordenen i menigheden. Videre har Paulus et missionsstrategisk anliggende: at evangeliet ikke kommer i vanry eller misforstås, f.eks. ved at kvindelige lærere opfattes som de hedenske tempelhetærer (dvs. skøger, knyttet til templet; nogle af disse skøger var filosofisk skolede og optrådte derfor som lærere). OSM / kvindelige præster i BK 3

4 Formaningen i 1. Tim. 2,12 er da heller ikke indført som et bud fra Herren, men er Paulus' formaning ("Jeg tillader ikke") med henblik på den situation Efesos-menigheden befinder sig i; jfr. hvad jeg antydede ovenfor. Det betyder altså konkret: Paulus, som forkynder en Gud, hos hvem der ikke er personsanseelse, kan i mange situationer som en konsekvens af hans ligheds-erkendelse anerkende kvinder i ledelses-, missions-, forkyndelses-, omsorgs- eller administrationstjenester, men han kan altså også missionsstrategisk indskrænke deres tjeneste som i pastoralbrevene - evt. med baggrund i en oplevelse af et sådant misbrug af kvinders frihed, som har sin model i Evas fristelse. Denne sidste praksis er ikke anderledes end når Paulus i øvrigt gør op med misbrug af de kristnes frihed, f.eks. på nådegaveområdet; svaret er også her fastlæggelsen af en orden for menigheden, jfr. 1. Kor. En anden årsag til den missionsstrategiske indskrænkning af kvinders frihed har at gøre med den kulturelle tilpasning, som skal hindre fremmedgørelsen for evangeliet selv; i denne tilpasning til de kulturer, han arbejdede i, knyttede Paulus til ved de herskende autoritetsstrukturer - ikke mindst familiens og husholdningens. Kirken af i dag. Genopdagelse af menigheden som et nådegavefællesskab med mange tjenester. Jeg tror, at vi i dag har brug for en bibeltroskab, som opdager fylden i den nytestamentlige undervisning om at være et fællesskab af Jesu disciple og om at være Jesu Kristi legeme. Vi kan ikke nøjes med at tage udgangspunkt i pastoralbrevenes model; men vi behøver at lytte til anliggendet: advarslen mod vranglære. Svaret bliver et myndigt kristenfolk, som er oplært i den sunde lære, så at de er i stand til at prøve ånderne. Vi har videre brug for at opdage, at menigheden kun fungerer, hvor medlemmerne respekterer hinandens tjenester i deres forskellighed som lige nødvendige til legemets opbyggelse. Her er det ikke mindst undervisningen om nådegaverne, vi må tilegne os. Blandt disse mange nådegaver er altså også nådegaver til menighedsledelse. I de nytestamentlige menigheder var der også kvinder, som havde ledelsestjenester. Mænd og kvinder må også i dag sammen tjene hele fællesskabet med hver deres gaver - som kvinder og mænd og som lige i Kristus. Jeg tror ikke, at vor tids danske kirkeordning svarer særlig godt til Det nye Testamentes intentioner: Der er ikke et tilstrækkeligt værn mod vranglære, og der er ikke en tilstrækkelig differentiering i embedsstrukturen. De mange menighedsmodeller i Det nye Testamente giver kirken frihed til i dag at være menigheder på mange forskellige måder. Undervejs til mangfoldige menighedstyper og en større grad af tjenestedifferentiering er der brug for langmodighed og åbenhed for alle, som vil være tro mod apostlenes lære, men som i denne troskab alligevel drager forskellige konsekvenser af deres OSM / kvindelige præster i BK 4

5 bibelstudium med hensyn til embedsforståelsen. Ingen vinder derfor noget ved at presse andre til at gå imod deres samvittighed. En orthodoks teolog, Elisabeth Behr-Sigel; siger noget tilsvarende i en diskussion om kirkens enhed og indførelsen af kvindelige præster i den anglikanske kirke: "I lyset af den økumeniske dialog og den enhed, Kristus ønskede, kunne den orthodokse kirke da ikke - med den yderste teologiske nøjagtighed, på basis af evangeliet og fædrenes teologiske antropologi - acceptere, at kvinders ordination til præst (tilladeligt ud fra den levende traditions synsvinkel) hører hjemme på den kirkelige ordens område, hvor enhed ikke udelukker forskellighed?" I historiens løb har kvinder gjort sig gældende i mange forskellige tjenester: diakoner, enker, ældsteinder, diakonisser, kanniker (dvs. at de var tilknyttet domkapitlet), abedisser, mystikkere, profeter, karismatikere, bekendere, martyrer, menighedsrådsformænd, missionærer m.m. Nogle af disse tjenester har givet dem opgaver i gudstjenesten, f.eks. at forestå tidebønnerne og at bede for syge. Kvinder har udøvet kaldelsesret og undervist kvinder. Historien har desværre også medført, at kvinders opgaver overfor kvinder, f.eks. ved dåb, husbesøg og sjælesorg, siden er overtaget af mænd, men med hvilken ret? (Kunne det tænkes at den samme ret kunne give kvinder de samme muligheder overfor mænd?). St. Thekla, som havde en apostellignende tjeneste som samtidig med Paulus. I næsten alle vækkelsesbevægelsers historie har kvinder været i forfronten, ikke mindst i de tidlige faser; de var ofte pionererne. Det betyder med andre ord, at Helligånden kaldte på kvinder til markante opgaver i kirkens nybrud og stadige reformation. Når kvinder alligevel har været udelukket fra præste- og bispeembedet eller fra det endelige lederansvar i menigheden, er det ofte med en henvisning til Ef. 5,21-33 og 1. Kor. 11,1-16, som begge handler om manden som kvindens hoved, selvom begge tekster også antyder gensidighed og, at de to ikke er noget uden hinanden. Talen om manden som kvindens hoved og Guds billede og afglans udbygges ofte med en tale om præsten som Kristus-ikon (et billede p Kristus) i gudstjenesten. Episcopa Theodora. Mosaic fra 9. årh., Santa Prassede. Rom OSM / kvindelige præster i BK 5

6 Det glemmes dog, at præsten som gudstjenesteleder ikke kun repræsenterer Kristus ved undervisning og velsignelse, men også menigheden, når han træder frem for alteret i bøn og nadverens taksigelse. Men ansigt til ansigt med Gud er menigheden at ligne med hustruen og Herren med ægtemanden. Det glemmes også, at både manden og kvinden er skabt i Guds billede, og at kvinden på lige fod med manden tilhører det kongelige præsteskab, der har overtaget det levitiske præstedømme. Derfor må vi spørge om denne tale om manden som kvindens hoved overhovedet har med embedet og ledelsestjenesterne at gøre. Er det ikke primært en relationsbestemmelse i forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet? Og handler det ikke om deres respektive henvisthed til hinanden, om mandens ansvar og tjenerrolle i forhold til kvinden, og om kvindens genkærlighed udtrykt i underordnelsen? Hvis Ef. 5 har betydning i menigheden, er det fordi menigheden ligner familien, men den almindelige familie trives bedst med både en far og en mor. Jeg tror stadig, at mænd kan legemliggøre faderbilledet (og pege hen på Gud som far) som fædre og som ledere i menigheden, men tilsvarende vil kvinder som mødre og ledere i menigheden legemliggøre moderbilledet (den guddommelige omsorg - "hønen, der samler kyllingerne under sine vinger"; og samtidig vise, hvad det er at være en kristen: at modtage Jesus i hjertet ved troen). Begge dele er nødvendige for menneskers sunde vækst. Denne funktion er ikke afhængig af, hvem der indtager kirkens embeder, men alene af, at der er både mænd og kvinder i et synligt og lige lederskab. Tjenesterne gives ikke efter kødet, heller ikke efter kønnet, men af Jesus Kristus ved Helligånden, for tjenester er nådegaver! I praksis har kirken derfor også i nødsituationer anerkendt, at kvinder kan optræde på Kristi vegne og f.eks. døbe, men, hvad der er muligt i en nødsituation, er udelukkende muligt, fordi det er grundlæggende og principielt muligt. Derfor kan der næppe i vores samfund være noget i vejen for at komme videre end fortidens missionsstrategiske indskrænkninger af kvinders tjeneste og give dem mulighed for at udøve tjenesten efter de gaver, som skænkes dem ved Helligånden. Ja, måske var det en missionsstrategisk gevinst, at der var både kvinder og mænd i synlige ledelsestjenester, i teamwork, som fædre og mødre i menighedernes fællesskab. Maria og de øvrige kvinder ses bedende med apostlene, da de modtager Helligånden pinsedag. PÅ mange klassiske pinseikoner er Maria apostelkredsens kontemplative midspunkt. Kan kvindelige ledere legemliggøre denne opgave? OSM / kvindelige præster i BK 6

7 Hvad så i BK? Vi bruger kvindelige præster ved de små tjenester, f.eks. altid en mandlig og en kvindelig præst ved årstidstjenesterne; og vi har haft kvindelige præster som prædikanter, bl.a. ved påskenatstjenesten. Men vi har haft en restriktiv holdning i forbindelse med højmessen. Det har vi gjort af sjælesørgeriske grunde for at vise hensyn overfor de medlemmer af menigheden, som har svært ved at anerkende kvinder som præster. Vi ønsker ikke at gøre os til herre over andres samvittighed. Vi har gerne villet være et fristed for kristne med det gamle embedssyn. Men samtidig er der flere kvindelige præster, som er en del af vores menighed eller kommer her jævnligt. Nogle af dem gør tjeneste som diakoner. Her kan der komme en konflikt mellem hensynet til dem med det gamle embedssyn og anerkendelse af de kvindelige præster i vores menighed som præster. Skal de kvindelige præster, som virker som diakoner, blot være iført alba eller skal de også have stolaen på, som indikerer, at de er præster? Personligt synes jeg at vi må anerkende deres ordination og at de er præster, og at de derfor kan bære stola ved uddelingen. Men jeg synes, at vi skal være tilbageholdende med kvindelige præster som ledere af nadverhandlingen aht til dem med det gamle embedssyn og overveje deres evt. prædiken-tjeneste, hvor de ikke nødvendigvis behøver at være iklædt alba og derfor heller ikke stola, men kan prædike på lige fod med andre menighedsmedlemmer, som heller ikke ville være iklædt alba. Ved IML-tjenesten (Identitet og livsforvandling) er det kun nadverforvalteren, som er iført alba og stola, men ikke forkynderen uanset om han eller hun er præst eller ej. OSM / kvindelige præster i BK 7

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM

Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM Åndeligt lederskab - hyrde- og læreransvaret i LM Vejledning fra Luthersk Missionsforenings landsstyrelse November 2003 Hillerød Indledning Luthersk Missionsforenings (LM) formål er»at virke for evangeliets

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret

Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret Af Morten Hørning Jensen Efeserbrevet var valgt som grundlag for konferencens bibeltimer, og dagens hovedtemaer var afstemt herefter. Gennem daglige bibelstudier

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-45 minutter Emne: Gal 5-6 Indledning: Tak fordi jeg må komme og tale for jer. Vi skal være sammen om Galaterbrevets

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå JUNI - JULI 2013 35. årg. Nr. 4 EN GAMMEL MYTE Ikke så sjældent oplever jeg at både almindelige mennesker og medierne bilder sig selv og andre ind at den katolske

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

1. Hverdagsfællesskab

1. Hverdagsfællesskab 1. Hverdagsfællesskab Slut jer sammen i husmenigheder! Alt for længe har størstedelen af Guds folk og Jesu venner været et publikum på kirkebænke. Nu er tiden kommet til denne appel: Slut jer sammen i

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Kristus lever for mig i mig gennem mig dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Forkyndelsesplan i IMU Forkyndelsen er en vigtig del af IMU, og vi har derfor et stort ønske om at støtte og vejlede de enkelte

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere