Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin"

Transkript

1 Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens klassetrin

2 Indhold / Side Forord Din elektriske hverdag Ledningsnettet Transformere og højspænding Elektricitetens vej til forbrugeren Kilometervis af kabler Strøm til vands og til lands Strøm gennem 100 år Dengang... Elværker og husmødre Superlederen Elektriske begreber Opgaver Nyttige oplysninger

3 Forord til læreren I 1998 tog NKT initiativ til at lave undervisningsmateriale, der henvender sig til børn og unge i folkeskolen. Et af formålene med undervisningshæfterne er at gøre børn og unge interesserede i fysik og teknik. For at opnå dette tilbyder NKT undervisningsmateriale til brug i folkeskolen. Dette hæfte henvender sig til folkeskolens ældste klasser. Hæftet handler om strømforsyning og den elektriske hverdag, som er vigtige emner, fordi de omhandler grundlaget for den moderne dagligdag. Det er tillige emner, som indgår i folkeskolens og gymnasiets fysikundervisning, så hæftet vil kunne tilføje undervisningen i elektricitetslære en ekstra dimension. Hæftet behandler emnerne strøm, spænding, modstand, effekt, elektromagnetisme, transformation, varmeledning og elektrolyse, og det er hensigten, at lærer og elever skal arbejde med det i den daglige undervisning. Hæftet fortæller kort om elproduktion og betydningen af højspændingsnettet og transformerstationer. Dernæst gennemgås de problemer, der opstår i forbindelse med jord- og søkabler. Problemerne behandles i realistisk form i to cases. Den ene er Hovedstadsprojektet, og den anden er Kontekforbindelsen. I hæftet fortælles også, hvorledes vores elektriske hverdag har udviklet sig. Det er en historie, som kan medvirke til at give eleverne en forståelse af deres omverden, og hvorfor der sker forandringer. Denne del af hæftet kan inspirere til tværfagligt samarbejde mellem fagene fysik, historie, samfundskundskab og dansk. Bagest i hæftet findes nogle opgaver og forsøg, som lærer og elever kan bruge i fysikundervisningen. Både opgaver og forsøg knytter sig til teksten i hæftet og ved at løse dem, vil lærer og elever komme omkring vigtige dele af elektricitetslæren i folkeskolen. Ved udarbejdelsen af hæftet har medvirket Steen B. Johansen, Flemming Sommerlund, Johannes Hansen, Christian Nielsen, Jette Bek Jensen, Leo Glensvig samt Manfred Däumling fra NKT. Ulla Munk fra NKT Holdings Kommunikationsafdeling har layoutet hæftet. Erik Jørgensen Elmuseet, oktober

4 Din elektriske hv Sådan laver man elektricitet Lys, fjernsyn, stereoanlæg, telefon og computer er alle ting, du nødig vil undvære i din hverdag. De giver dig mange valgmuligheder. Ved at tænde for lyset kan du ophæve forskellen mellem dag og nat. Fjernsyn og video giver dig underholdning fra hele verden. Du kan arrangere dine egne koncerter ved at vælge hvilken cd, du vil høre.telefonen kan sætte dig i forbindelse med din bedste ven, og med computeren kan du surfe på Internettet.Ved at trykke på de rigtige taster og klikke med musen vælger du selv, hvem du vil i kontakt med, og hvad der skal ske i din hverdag. Men det sker ikke kun, fordi du trykker og klikker. De forskellige apparater skal også bruge energi. Den får de i form af elektricitet. Hele din hverdag fungerer kun, fordi der bliver lavet elektricitet, og fordi den kan leveres i samme øjeblik, du har brug for den. Det er meget nemt at bruge elektricitet. Enhver kan trykke på en kontakt og sætte tingene i gang. Så enkelt er det imidlertid ikke at få elektriciteten hen til kontakten i nøjagtig den mængde, der er brug for. Det er svært, fordi elektriciteten ikke kan gemmes på et lager, men skal laves i det øjeblik, den skal bruges. Og på elværket kan man ikke vide, hvornår du trykker på kontakten og skal bruge elektricitet. Elektriciteten er usynlig. Den bliver lavet på elværkerne og skal bringes ud som enhver anden vare. Det sker gennem kabler og ledninger. De kan sammenlignes med trafiksystemets motorveje, landeveje og biveje. Motorvejene kan tage megen trafik, men for at nå et bestemt mål må man også ud på mindre veje. Elektriciteten bevæger sig gennem tusinder af kilometer kabler og ledninger ud til alle, der skal bruge den, og den følger bestemte færdselsregler. På elværket laves elektriciteten ved hjælp af en generator, der omdanner bevægelsesenergi til elektricitet. Lige som det sker i en dynamo på en cykel. 2

5 erdag Generatoren består af en rotor og en stator. Rotoren er en magnet, og statoren er en spole. For at generatoren kan lave elektricitet, skal rotoren dreje rundt inde i statoren. Det foregår således: 1.Vandet i en stor kedel bringes i kog, så der dannes damp under meget højt tryk. 2. Dampen sendes ind i en turbine, som har skovlhjul, der ligner propeller med mange blade. Dampen presser på skovlhjulene, så turbinen drejer rundt. 3.Turbinen trækker generatorens rotor rundt, så der laves elektricitet i statorens vindinger. En cykeldynamo er et lille elværk. Cykelhjulet er turbinen, som dine ben drejer rundt. De danske elværker bruger kul eller naturgas til at opvarme vandet i kedlerne og skabe det nødvendige damptryk. Andre elværker bruger uran til opvarmning og kaldes for atomkraftværker.turbiner kan også drejes rundt ved hjælp af vand, som det sker i vandkraftværker. Men uanset hvad der drejer turbinen rundt, er det en generator, der laver elektriciteten. Det gælder også for vindmøller. De er små elværker, hvor vingerne er turbinen, der får generatoren til at lave elektricitet, når det blæser. På engelsk hedder vindmøller derfor wind-turbines. Danskernes forbrug af el fordelt på områder. Industri 28,5% Handel og service 28,3% Andet, fx eltog og gadelys 3,4% Landbrug og gartneri 8,2% Boliger 31,6% 3

6 Ledningsnettet 4

7 Højspændingsmast. Hele vores dagligdag og vores samfund er afhængig af, at ledningsnettet transporterer og fordeler elektriciteten. Langt det meste af tiden fungerer det perfekt, og vi tænker ikke nærmere over det. Først når en voldsom storm bringer uorden i ledningsnettet og forstyrrer vores elektriske hverdag, opdager vi, hvor afhængige vi er af de mange tusinde kilometer ledninger og kabler. For mange mennesker er ledningsnettet kun nogle ledninger, som skal bringe elektriciteten hen til dem og helst uden problemer. Hvordan det egentlig foregår, og hvad der sker undervejs i nettet, er der ikke mange, der ved. Det svarer til, at man godt ved, der kører biler på vejene, men ikke kender de færdselsregler, der får trafikken til at foregå sikkert og effektivt. Ledningsnettet strækker sig ud over hele landet, men det er ikke alle steder, det er synligt. Nogle steder er det båret af master, og andre steder ligger det i jorden som kabler. Udlægning af søkabel. Vi lærer alle sammen færdselsreglerne, fordi vi er afhængige af trafiksystemet. Vi er ligeså afhængige af ledningsnettet. Derfor bør vi også lære reglerne for, hvorledes elektriciteten bevæger sig.ved hjælp af dem kan man forstå, hvorledes ledningsnettet bringer energi ud til alle dele af samfundet, og hvad der sker undervejs i nettet. Ledningsnettet findes også i havbunden, som fx i Østersøen mellem Danmark og Tyskland. For at elværkerne kan sende elektriciteten ud til alle forbrugerne, er der opbygget et ledningsnet, der består af km ledninger og kabler. Samlet kan de nå fire gange rundt om jorden ved ækvator. De udgør et netværk, der forbinder de danske elværker og forbrugerne med hinanden. I de andre europæiske lande findes der også ledningsnet, og næsten alle nettene er forbundet med hinanden. Det betyder, at elektriciteten kan bevæge sig hen over landegrænserne. Når du tænder for stikkontakten, kobler du dig derfor på et meget stort netværk. Danmark kan få elektricitet fra tyske atomkraftværker, og Frankrig kan få elektricitet fra danske vindmøller. Ved at forbinde alle elværker og forbrugere med hinanden sørger ledningsnettet for, at der altid er elektricitet nok til alle. Elværkerne arbejder sammen, og deres samlede elproduktion kan til et hvert tidspunkt aflæses på skærme i to centrale kontrolrum. Det ene ligger i Ballerup og det andet i Fredericia. Her kan ingeniørerne hele tiden aflæse forbruget af elektrisk energi. Det er vigtigt, at de er gode til at gætte, hvor meget elektricitet folk bruger på forskellige tidspunkter i døgnet. Elværkerne vil nemlig gerne vide, hvornår de skal være parate til at lave mere eller mindre elektricitet. Hvis der en aften er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet, ved de ansatte på elværkerne, at der skal bruges ekstra meget elektricitet, når kampen er slut. Da tænder folk nemlig mere lys og sætter vand over til kaffe, eller de begynder at lave mad. En afsluttet fodboldkamp kan således betyde, at der i løbet af ganske få minutter skal leveres lige så meget ekstra elektricitet, som et helt elværk er i stand til at producere. Elværkerne aftaler før kampen, hvem der skal lave den ekstra elektricitet, og ved hjælp af ledningsnettet kan de levere den til alle. De ansatte i kontrolrummene følger med i fodboldkampen for at holde øje med, om der bliver forlænget spilletid. Avedøreværket er et kraftvarmeværk, der leverer både kraft (el) og varme (fjernvarme). 5

8 Transformere og høj Højspænding V Lavspænding 220V En transformer ændrer (transformerer) spændingen i ledningsnettet. Strømmen afleverer energi til alt, hvad den løber igennem. Energien bliver til varme i elektriske pærer, og i elektromotorer bliver den også til mekanisk energi, når motoren bevæger sig. Strømmen afleverer også energi til de kabler og ledninger, den løber i. Det viser sig ved, at temperaturen i dem stiger. Jo større modstand de har, og jo højere strømstyrke der løber igennem dem, jo mere varme udvikler de. Det er spildt energi, der ikke når ud til forbrugerne, men forsvinder til omgivelserne. Varmeudviklingen er et stort problem ved kabler i jord og i havet. Det er nødvendigt at isolere kablerne, så strømmen ikke forsvinder ud i jorden eller vandet, men isoleringen gør det samtidig vanskeligt for den strømførende ledning at blive afkølet. Det får ledningens temperatur til at stige, så modstanden i den vokser. Større modstand udvikler mere varme, så endnu mere energi spildes som varme. Ved højspændingsledninger ophængt på isolatorer af porcelæn er isolering af tråden ikke nødvendig, fordi luft er en dårlig elektrisk leder. Samtidig virker luften afkølende på den strømførende ledning, så varmeudviklingen ikke bliver så stort et problem som i jordkabler. Elværkerne er naturligvis interesseret i, at så meget som muligt af den energi, de producerer, kommer ud til forbrugerne og ikke forsvinder som varme i ledningsnettet. Elværkerne har forskellige muligheder for at løse varmeproblemet: 1. De kan finde et materiale, der isolerer strømmen, men leder varmen væk fra kablet. 2. De kan anvende et kabel med et stort ledertværsnit, så de får et tykt kabel med en lille modstand. 3. De kan sende en mindre strømstyrke af sted, så varmeudviklingen bliver mindre. Elværkerne benytter sig af alle muligheder. I første omgang sender de så lille en strømstyrke som muligt af sted. Det kan lade sig gøre ved hjælp af en transformer. På forskellige steder i ledningsnettet findes der transformerstationer. De hedder også fordeler- /koblingsstationer. De modtager strøm og ændrer på dens spænding og styrke, inden de sender den videre. Spændingen måles i kilovolt - kv, hvor k betyder Stationerne benævnes efter, hvor høj en spænding, der findes på dem. 6

9 spænding I Danmark er der transformerstationer på 400 kv, 150 kv, 60 kv og 10 kv. Jo højere spænding, der er på stationerne, jo længere væk skal de være fra beboede områder.transformerstationerne er ubemandede. De står og passer sig selv, men bliver overvåget fra kontrolcentre. 45 M Transformerstationerne og ledningsnettet mellem dem kaldes for elsystemet. Det bringer elektriciteten frem til alle. Derfor kan man også kalde elsystemet for elektricitetens trafiksystem. 400 kv ledningerne er elsystemets motorveje, 150 kv hovedvejene, 60 kv landevejene og 10 kv bivejene. 40 M Transformeren er et vigtigt apparat i elsystemet. Den består af to spoler, der sidder på en fælles jernkerne. Den ene spole modtager strøm og hedder primærspolen. Den anden spole sender strømmen videre og hedder sekundærspolen.transformeren ændrer på strømmens spænding og styrke, men på en sådan måde at produktet af strøm og spænding næsten er det samme på primær- og sekundærspolen. 30 M Højspændingsmasterne transporterer strøm over store afstande. 20 M 10 M 50 kv overfører kw 132 kv overfører kw 400 kv overfører kw

10 Elektricitetens vej til 8

11 forbrugeren Det er meget store energimængder, ledningsnettet fører fra elværkerne ud i samfundet. På et stort elværk laver generatorerne en strømstyrke på op til ampere med en spænding på volt. Spændingen transformeres straks op til den langt højere værdi på 400 kv, for at få en mindre strømstyrke at sende af sted med så lille et tab som muligt. Inden man kan bruge elektriciteten, er det nødvendigt at gøre spændingen mindre. Det sker på en række fordelerstationer, hvor transformere først ændrer spændingen til 150 kv, senere til 60 kv, så til 10 kv og til slut til 230 V og 400 V, som er de spændinger, der må være i et hus. I Danmark kan der i en 400 kv ledning løbe op til ampere. Nogle steder i verden - fx i Canada - findes der højspændingsledninger med den samme strømstyrke, men med en spænding på kv. Med denne meget høje spænding kan der sendes mere energi af sted, uden at varmetabet bliver større end i en 400 kv ledning. Det er nemlig ikke spændingen, men strømmen der får ledningen til at blive varm. Derfor sender elværkerne en lille strømstyrke af sted med en høj spænding. På fordelerstationerne i ledningssystemet kan transformere så senere lave den spænding, der er nødvendig. Ville det ikke være nemmere, hvis alle højspændingsledninger var luftledninger monteret på master? Så ville der jo være mindre problemer med isolering og varmeudvikling. Men luftledninger er heller ikke uden problemer. De bliver kritiseret for at ødelægge landskabet, og der kommer mange protester, når der skal rejses nye højspændingsmaster. Nogle mener, at det elektromagnetiske felt omkring ledningerne er farligt for mennesker. Luftledninger kan også blive beskadiget i stormvejr. Elværkerne har derfor besluttet, at store dele af ledningsnettet skal være jordkabler. Mange luftledninger med en spænding på under 150 kv vil efterhånden blive lagt i jorden. På billederne ses (fra oven): Højspændingsmaster, der transporterer strømmen til forbrugerne, et elkraftværk, vindmøller på Middelgrunden samt generatorsalen på Danmarks største vandkraftværk - Gudenåcentralen. 9

12 Kilometervis af kabler I de fleste højspændingskabler løber der vekselstrøm. Lederen ligger inde i en isoleringskappe af et materiale, der kaldes for PEX. Det er lavet af et kunststof, der hedder polyethylen og skal være fuldstændig fri for urenheder. Ellers kan højspændingen gå igenem isoleringen og ud i jorden. PEX kan ikke bruges som isolering ved jævnstrøm med høje spændinger. I jævnstrømskabler bruger man i stedet for PEX en isoleringskappe af papir, der er imprægneret i olie. Uden om isoleringen - hvad enten det er PEX eller papir og olie - ligger der forskellige lag af beviklinger, som skal gøre kablet tæt Papirvikler. Kabelstykker samles med muffer, som altid foregår på stedet. Udlægning af kabel i boligkvarter. 420 kv PEX-kabel. og holdbart. De mange lag gør, at et kabel er tungt. Det kan veje helt op til 63 kg pr. meter. Et jordkabel er opbygget i flere lag. Inderst inde i kablet ligger lederen, og jo tykkere den er, jo mere strøm kan den sende af sted. Lederen må ikke komme i kontakt med jorden, men skal isoleres fra den. Isoleringsmaterialet afhænger af, om der skal løbe vekselstrøm eller jævnstrøm i et højspændingskabel. Hovedstadsprojektet Også på Sjælland og Lolland-Falster og Møn forbinder ledningsnettet alle elværker og forbrugere med hinanden. Gennem 400 kv forbindelser og 132 kv forbindelser sender elværkerne elektriciteten hen til store transformerstationer, hvorfra den bliver fordelt videre til bestemte områder. Forbindelserne har særlig betydning for en storby som København, der gennem ledningsnettet kan være sikker på at få den strøm, byen til enhver tid har brug for. En vigtig transformerstation i hovedstadsområdet er Glentegård stationen i Buddinge. Den forbinder den nordlige del af Københavnsområdet med det øvrige Sjælland. På Glentegård mødes seks 132 kv luftledninger - to kommer fra nord, mens fire kommer fra vest. Elselskabet NESA har ansvaret for elforsyningen i den nordlige del af Københavnsområdet samt Nordsjælland, og NESA er nu ved at erstatte de seks højspændingsledninger med to PEX isolerede jordkabler på 420 kv vekselstrøm. Efter år 2003 vil der således være to uafhængige forbindelser ind til København. Den ene forbindelse går fra en stor transformerstation i Ishøj og ind til H.C. Ørstedværket og har en længde på 66 km. Det andet jordkabel har en længde på 36 km og skal forbinde Hovegård transformerstation i Hove med Glentegård transformerstation i Buddinge. Beboerne i området og kommunerne har længe ønsket luftledningerne væk, fordi de løber i tæt bebyggede områder. Hele den modernisering af ledningsnettet, som NESA foretager, hedder hovedstadsprojektet. Det startede i 1993 og er beregnet til at koste godt 1,5 milliarder kroner. Andre storbyområder i verden har lignende planer om at erstatte luftledninger med jordkabler og er derfor interesserede i at lære af hovedstadsprojektet. Når projektet er færdigt, vil både NESA og folk i København have opnået nogle fordele. Elselskabet vil kunne spare arbejdskraft. Luftledninger kræver hele tiden eftersyn for at kontrollere, om isolatorerne er i orden. Man skal også holde øje med, hvornår træer, der 10

13 vokser under ledningerne, skal beskæres. Der vil heller ikke være så meget reparationsarbejde. Jordkabler går som regel kun i stykker sjældne gange i forbindelse med gravearbejde. Endelig vil den høje spænding på 420 kv i de to jordkabler give et mindre energitab i ledningsnettet ind til København, sammenlignet med de seks 132 kv luftledninger. Den største fordel er dog, at befolkningen i København kan føle sig mere sikre på at få strøm. I dag går al strøm til og fra hovedstaden gennem Glentegård transformerstation. Efter år 2003 vil der være to uafhængige forbindelser ind til København. Hvert af de to 420 kv kabler har inderst inde en leder, der består af kobber og aluminium med en diameter på 5,1 cm. Kablet kan klare en strømstyrke på op til ampere.ved denne strømstyrke udvikles der så meget varme i kablet, at temperaturen i det stiger til 90 C. Normalt er kablet ikke belastet med så høj en strømstyrke. Den ligger på omkring ampere, som giver en temperatur i kablet på godt 30 C. Det er vigtigt, at jorden omkring kablet bevarer sin fugtighed. Fugtig jord afkøler bedre end tør jord. En lang og tør sommer kan derfor give problemer for elforsyningen. Hovedstadskablet er blevet lagt på ovenstående strækninger. 11

14 Strøm til vand Strøm gennem havet I et elektrisk kredsløb skal strømmen ud fra generatoren og hen til forbrugeren og hjem til generatoren igen. Det er nødvendigt, for at generatoren hele tiden kan sende strømmen af sted med spænding. Derfor skal der altid bruges to ledere. Det giver et problem, når de to ledere ligger tæt ved siden af hinanden i et jordkabel og skal føre vekselstrøm. Problemet består i, at noget af strømmen i kablet bliver brugt til at lade det op. Jo længere kablet, er jo mere skal det lades op. Resultatet bliver, at når kablet får en vis længde, bliver ladestrømmen lige så stor som den strøm, der kan løbe i kablet. Der vil så ikke komme strøm ud i den anden ende af kablet. Højspændingskabler med vekselstrøm må derfor ikke blive for lange. Heldigvis opstår problemet ikke ved jævnstrøm. Hvis et jordkabel med højspænding skal være langt, er det derfor nødvendigt, at kablet fører jævnstrøm. Kontek-forbindelsen er et eksempel på sådan et kabel. Det går fra Bjæverskov på Sjælland til Rostock i Tyskland og forbinder det sjællandske ledningsnet med det tyske. Kontek-forbindelsen har en længde på 175 km. Kablet har en spænding på 400 kv og kan sende en strømstyrke på ampere. På hele den lange strækning er det gravet ned i jorden eller i havbunden. I et kredsløb skal strømmen som nævnt føres både frem og tilbage. Gennem Kontek-kablet føres strømmen frem til Tyskland, og når strømmen skal tilbage, anvendes Østersøen som den anden leder. Det kan lade sig gøre på følgende måde: I Bjæverskov bliver vekselstrømmen fra det sjællandske ledningsnet lavet om til jævnstrøm. Det sker i en converter station (forvandlingsstation), hvor vekselstrømmen ved hjælp af tyristorer bliver ensrettet. Den negative elektrode på converter stationen bliver tilsluttet kablet til Rostock, mens den positive elektrode går ud i Køge bugt ved Stevns. I Østersøen ud for Rostock ligger den negative elektrode, så havet mellem Rostock og Stevns bliver den anden leder. Når strømmen kommer til Rostock, afleverer den i en converter station energi til det tyske ledningsnet. Derefter vender den hjem til Bjæverskov gennem vandet. I den tyske converter station laver tyristorer jævnstrømmen om til vekselstrøm igen, som kommer på det tyske ledningsnet. Billederne: Side 12:Transport af kabeltromler, udlægning af jordkabel, kabeltrommel på skib. Side 13: Kontek-forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, udlægning af søkabel. 12

15 s og til lands Elektrolyse i havet Hvorfor kan havet bruges som en leder? For at forstå det, er det vigtigt at vide: 1. at havet indeholder salt 2. at strøm er elektroner, der vandrer Salt har den kemiske formel NaCl. Salt findes opløst i havet som positive Na+ ioner og negative Cl-ioner. Den negative klorid-ion har en elektron, som den kan afgive. Det vil en kloridion i Køge Bugt gøre, når den bliver tiltrukket af den positive elektrode ved Stevns. Når elektronen forlader Cl-ionen og vandrer hen mod den positive elektrode, betyder det, at der er en strøm i havet. Det næsten uendeligt store antal klorid-ioner i havet, betyder at masser af elektroner kan blive tiltrukket af den positive elektrode ved Stevns. Der kan løbe meget strøm i havet. Strømstyrken i kablet bestemmer, hvor mange Cl-ioner, der bevæger sig hen mod elektroden ved Stevns. Et lille eksempel viser, hvor mange elektroner, det drejer sig om: En strømstyrke i Kontek-kablet på ampere betyder, at der i hvert sekund i kablet er 6,2 x elektroner på vej ind i kablet i den ene ende og ud i den anden ende. Det samme antal klorid-ioner skal i hvert sekund blive tiltrukket af elektroden ved Stevns. Det er et meget stort antal ioner, men da havet indeholder masser af salt, vil der altid være Cl-ioner nok til at få Kontek-forbindelsen til at fungere. 13

16 Strøm gennem 100 år Det elektriske lys vækker begejstring Det første elektricitetsværk i Danmark begyndte at levere strøm den 13. oktober Da startede en urmager i Køge et elværk nede i sin kælder. Fra kælderen blev strømmen ført ud i Danmarks første ledningsnet til nogle af byens borgere, som brugte den til belysning. Beboere i Køge blev således de første danskere, der ved at trykke på en kontakt begyndte at få en elektrisk hverdag. Urmageren hed Jens Hansen, og hans elværk var en lille udgave af verdens første elværk, der åbnede i Pearl Street i New York den 4. december Det var bygget af opfinderen Thomas Alva Edison, og hans elværk leverede jævnstrøm. Edison, der blev kaldt for Al, lavede mange opfindelser, der udnyttede elektriciteten - bl. a. glødepæren. Det elektriske lys vakte opsigt. Det var meget klart, det lugtede ikke, det fedtede ikke, og det var brandsikkert. Det samme kunne man ikke sige om petroleumslys og gaslys, som det var almindeligt at bruge. Sodede lamper var brandfarlige, og både petroleum og gas kunne lugtes i hele huset. Med elektrisk lys fik man ren luft i stuen. Elektriciteten har været med til at forandre hverdagen, siden den for godt 100 år siden kom til Danmark. I dag siger vi, at vores hverdag er elektrisk, men hvordan ser sådan en dag egentlig ud? En sen eftermiddag har den mange steder følgende udseende: Der er tændt lys overalt. På elkomfuret er der gryder på kogepladerne.vaskemaskinen og tørretumbleren er i gang, og i mikrobølgeovnen bliver der lavet popcorn. Storebror sidder og larmer ved computeren, inden han skal til fodbold, mens lillesøster spiller musik og far ser fjernsyn. Mor har gang i støvsugeren, og ind imellem ringer telefonen. Alle i familien bruger elektricitet. Der er så meget, der skal nås indenfor hjemmets fire vægge, at det kan knibe med at nå det hele. Heldigvis har vi elektriciteten og alle de mange apparater til at hjælpe os. Uden elektricitetens hjælp ville vi ikke kunne klare alle hverdagens opgaver. Men man kunne jo også spørge, om familien ville have så mange gøremål, hvis elektriciteten ikke fandtes? Måske er det elektricitetens skyld, at vi har så travlt? Lad os derfor se nærmere på, hvordan det er gået til, at elektriciteten er kommet ind i huset og har gjort hverdagen elektrisk og hektisk. GWh Elforbruget vokser og vokser

17 Strømforbrugets fordeling i hjemmet Køleskab og fryser, 13% Vaskemaskine og tørretumbler, 21% Strygejern og andre apparater, 11% Oliefyr med pumpe, 16% Opvaskemaskine, 8% Komfur og emhætte, 16% Lys, 15% 15

18 Dengang... Den usynlige fjende Elektricitet var ren energi, og omkring år 1900 var mange læger og politikere blevet overbeviste om, at renlighed kunne løse nogle alvorlige samfundsproblemer I 1860erne havde franskmanden Louis Pasteur opdaget, at der var en sammenhæng mellem bakterier og sygdomme. Bakterierne gemte sig i snavs og støv, og det krævede et mikroskop at få øje på dem. De bar på mange sygdomme som fx mæslinger, tuberkulose og kopper. Det var bakterierne, der overførte disse sygdomme til mennesker. Før Louis Pasteur gjorde opmærksom på bakterierne, forbandt folk ikke sygdomme med snavs - heller ikke de fleste læger. Mange hjem var snavsede for hundrede år siden og ikke særlig hyggelige at opholde sig i set med vore øjne. Især ikke hvis man boede i lejekaserner i København eller i de andre store byer i Danmark. Lejekaserner var boligblokke, som var opført for at skaffe lejligheder til de mange mennesker, der dengang flyttede fra landet ind til byerne for at få arbejde på fabrikkerne. Områder med lejekaserner var ofte præget af fattigdom. Lejlighederne var små, og familierne som regel store. Alkoholisme var et stort problem, fordi brændevin var så billig. Snavs og elendighed og utilstrækkelig mad fik mange sygdomme til at brede sig. Især blandt børn. Omkring år 1900 døde en tredjedel af alle børn i København, før de fyldte fem år. Med Pasteurs opdagelse havde videnskaben imidlertid fundet en årsag til mange sygdomme, og problemet med de farlige bakterier skulle løses. Pasteur havde lavet forsøg, der viste, hvordan det kunne lade sig gøre. Han havde kogt suppe, som derefter kunne holde sig i lang tid uden at blive dårlig, når blot man forhindrede støv og snavs i at komme ned i suppen. Resultatet af Pasteurs forsøg blev, at adskillige læger og politikere så en mulighed for at forbedre folkesundheden. De skrev i aviser og ugeblade, at alle bakterier simpelthen skulle fjernes fra menneskers omgivelser, og at det først og fremmest var kvinders arbejde og ansvar. Fjernelse af bakterier blev opfattet som en krig mod en usynlig fjende. Krigen blev ført med vand og kemikalier som sæbe, ammoniak, soda, skurepulver og terpentinolie. Kvinder skulle være små kemikere, og det blev en hellig pligt for dem at vaske, skure og skrubbe for at gøre hjemmet hygiejnisk. Sådan et hjem ville give sunde børn og få manden til at blive hjemme i stedet for at gå på værtshus. Det var store krav, der blev stillet til kvinders arbejde i hjemmet, og det krævede mange timers arbejde at opfylde kravene. Kvinder skulle opdrages til at blive husmødre, og der blev dannet husmoderforeninger, hvor de kunne få gode råd og vejledning i at passe mand og hus og børn. Unge piger kunne komme på husholdningsskole for grundigt at lære en husmoders arbejde, og enhver pige skulle helst have været nogle år i huset hos en familie, inden hun blev gift. Den første Nilfisk Særlig i gulvtæpper lå der meget snavs og støv, og det var et stort arbejde at fjerne bakterier og mider, der gemte sig i tæpperne. Først skulle møblerne flyttes og tæpperne rulles sammen for at blive båret udenfor. Så blev de hængt op og gennembanket med en tæppebanker for så igen at blive rullet sammen og båret ind i stuen. Der blev de rullet ud, og til slut blev møblerne sat på plads igen.

19 Velhavende mennesker havde mange tæpper i deres hjem. Da elektriciteten kom til Danmark, var et smukt hjem indrettet i en stil, der hed klunkestilen. I et sådant hjem var der gulvtæpper overalt, store tunge gardiner og stofbetrukne lænestole og sofaer med kvaster. Det var et paradis for bakterier og støvmider. At holde hjemmet rent og hygiejnisk, som læger anbefalede, krævede mange timers hårdt arbejde. Derfor blev støvsugeren modtaget med begejstring. I januar 1910 indleverede firmaet Fisker og Nielsen i København en ansøgning om at få patent på en støvsuger, der kunne suge støv ind i en stålbeholder. Den blev døbt Nilfisk, og det første år lavede firmaet 79 stk. Elektra I 1893 så verden for første gang et elektrisk komfur. Det blev vist frem på en stor udstilling i Chicago. Komfuret var lavet af et tysk firma og hed Elektra. Mange aviser skrev begejstret om det nye elektriske køkken, hvor man bare skulle dreje på en knap. Der skulle ikke bæres brænde eller tørv ind for at lave mad. Der var ingen røg i køkkenet og heller ingen aske at fjerne.tændstikker var der heller ikke brug for. Og gryderne stod blanke og skinnende efter brug, lige så pæne som da man startede - i hvert fald på den udvendige side. Alt var bare rent og pænt. Der var egentlig kun to ting galt med Elektra, som forhindrede, at det blev solgt. Det var for dyrt at købe og for dyrt at bruge. Elektriciteten kostede for hundrede år siden næsten en timeløn pr. kwh. Det svarer til, at strømmen i dag ville koste 100 kr. pr. kwh. Med så høj en pris var det vanskeligt at få folk til at bruge strøm til andet end lys. hygiejnisk ud i alle hjørner og kroge for at mindske risikoen for at blive syge. Det elektriske lys kunne forlænge arbejdsdagen, når dagslyset forsvandt, og det klare lys gjorde det muligt at se støv og snavs overalt. Efterhånden fik også folk med en almindelig løn råd til at få elektrisk lys. Det gjorde det lettere for husmødrene at holde huset rent, men lyset gav ikke mindre rengøringsarbejde. I husmoderforeningerne begyndte man at snakke om, at husmødrene skulle have mere fritid. Der var kvinder, der mente, at hvis der kom mere elektricitet ind i huset, ville husmødrene få mere fritid, som de kunne nyde sammen med mand og børn. De ville også få tid til at deltage i politik på lige fod med mændene. Kvinder havde fået stemmeret og valgret i 1915, men de havde ikke fået tid til at benytte sig deraf. Et elektrisk køkken ville give husmødrene mere fritid. Det krævede mindre rengøring at lave mad på et elektrisk komfur end på et gas- eller brændekomfur. Mange steder i landet inviterede elværkerne husmødrene til demonstrationer, hvor en husholdningsekspert viste dem alle de mange fordele, de kunne opnå med et elektrisk køkken. Men den dyre strøm og de dyre elkomfurer gjorde et elektrisk køkken til en uopnåelig drøm for de fleste. Det var kun muligt for det lille antal kvinder, der var gift med en velhavende mand at få drømmen om et elektrisk køkken opfyldt. Selv om et elektrisk komfur kunne købes på afbetaling, foretrak de fleste husmødre at klare sig med brændekomfur eller gaskomfur. Folk i velhavende hjem købte elektriske pærer og støvsugere, fordi de var blevet overbeviste om, at et hjem skulle være rent og

20 Elværker og husmød Elværkerne var meget interesserede i, at husmødrene fik et elektrisk køkken. Ikke bare fordi de så kunne tjene flere penge, men også fordi elektricitet i køkkenet kunne være med til at løse et problem for elværkerne. I 1920erne og 30erne spiste langt de fleste folk varm mad mellem klokken tolv og klokken tretten. Det betød, at fabrikkerne måtte stoppe produktionen midt på dagen. Maskinerne brugte ikke strøm, mens folk var hjemme for at spise. Det var et problem for elværket, når forbruget faldt og steg så voldsomt indenfor en time. Generatorerne skulle bremses, og en time senere skulle de atter være i fulde omdrejninger. Det var vanskeligt at styre. Mange elværksbestyrere var derfor interesseret i at få udjævnet det store dyk på belastningskurven. Elværket fungerede bedst, når generatorerne kørte jævnt hele tiden. Mor skal ud på arbejdsmarkedet Først i 1960erne fik de fleste husmødre et elektrisk køkken. Det skete ikke kun, fordi hjemmet skulle være rent og hygiejnisk. Der var også andre grunde. I begyndelsen af 1950erne følte mange politikere og erhvervsfolk sig sikre på, at Danmark i de kommende år ville komme til at mangle masser af arbejdskraft. Hvis man ikke fik denne arbejdskraft, ville der ikke være nok til at tjene penge og gøre Danmark til et velfærdssamfund. Der var kun et sted at hente arbejdskraften. De hjemmegående husmødre skulle ud på fabrikker og andre arbejdspladser. De skulle være udearbejdende husmødre. Hvordan skulle de få tid til at passe både mand, hus, børn og udearbejde? Kun én ting kunne hjælpe dem, nemlig endnu mere elektricitet. På en stor udstilling i Forum i København i 1957 med navnet Lev livet elektrisk, kunne man se alle de forskellige apparater, der kunne gøre husmødrenes arbejde i hjemmet lettere. Der var køleskabe, elkomfurer, vaskemaskiner, røremaskiner, vandvarmere, støvsugere, strygejern med termostat, brødristere, kaffekværne, affaldskværne og mange andre apparater. Næsten alt hvad en husmoder skulle lave, kunne klares med strøm. Penge til at betale for det elektriske køkken tjente hun ude på sit arbejde. Problemet med at få passet børnene løste samfundet for husmødrene ved at bygge børnehaver og vuggestuer. Når mor tog på arbejde om morgenen, afleverede hun børnene i disse institutioner. Der blev uddannet pædagoger til at passe og opdrage børnene, og efterhånden opfattede mange det som noget helt naturligt, at børn om dagen skulle i børnehave. Men der var også nogen, der kwh I spisepausen skulle elværkerne ikke levere så megen elektricitet. Det kunne ses på ethvert elværks belastningskurve. En belastningskurve viser elforbrugets størrelse gennem et helt døgn, og midt på dagen mellem kl.12 og kl.13 var der et voldsomt dyk på kurven. Morgen Middag Aften kl

21 re stadig væk mente, at børn havde bedst af at være hjemme og blive passet og opdraget af deres mor, indtil de skulle i skole. Danmark forandrer sig Der skete store forandringer i Danmark i 1960erne, da mange kvinder fik udearbejde. Hjemmets udseende og familielivet ændrede sig i takt med, at mere og mere elektrisk udstyr og teknik kom ind i stue og køkken. Fx blev der brugt megen tid om aftenen på at se fjernsyn. Der skete også noget med kvinderne, da de begyndte at arbejde udenfor hjemmet. De ændrede deres opfattelse af sig selv. Det gav dem en følelse af selvstændighed at tjene deres egne penge og at kunne være med til at sørge for familiens økonomi. Det var også godt at komme ud og snakke med andre og lære andre at kende. Men i det huslige arbejde skete der ikke så mange ændringer. Ansvaret og omsorgen for mand, hus og børn, følte mange kvinder stadig, var deres. De kunne ikke ændre deres husmoderrolle. Skønhed kommer som bekendt indefra - men det er vist ingen hemmelighed, at den af og til skal fremhæves og vedligeholdes ved kunst, når den først er kommet frem. Da er det heldigt, at der findes en række hjælpemidler, som ikke alene gavner, men som også gør, at man føler sig veltilpas. Som en hyldest til det smukke køn, og som en ringe tak for den inspiration, der udstråler fra vore damer, har vi bedt tegneren Ebba Schultz fabulere over emmet Elektriciteten i skønhedens tjeneste... De klarede madlavning og rengøring i hjemmet, som de altid havde gjort. Alle de moderne elektriske hjælpemidler gjorde, at de kunne leve op til de krav, der blev stillet til dem som husmødre. Også på deres arbejdsplads levede kvinder op til kravene, der hele tiden voksede.tidsstudieteknikere tog tid på, hvor hurtigt og effektivt de udførte deres arbejde, og alle unødvendige bevægelser skulle væk for at rationalisere arbejdet. De udearbejdende husmødre klarede meget både ude og hjemme, selv om mange af dem godt kunne være lidt trætte og udkørte sidst på aftenen. I dag synes de fleste, at det huslige arbejde skal fordeles ligeligt mellem alle i familien, og mange steder praktiseres det også. Alligevel har kvinder en travl og hektisk hverdag. Reklamerne fortæller stadig om elektriske apparater, kvinder kan købe for at gøre deres hverdag lettere og give dem mere fritid. Men måske gør apparaterne og elektriciteten i virkeligheden det modsatte? samfundet et nyt problem. Elværkerne laver elektricitet ved at afbrænde kul, og når kul brænder, dannes der kuldioxid. Det er en luftart, der i forvejen findes i atmosfæren. Den er nødvendig for jordens planteliv, og den er med til at holde atmosfærens gennemsnitstemperatur stabil. Et større indhold af kuldioxid vil få atmosfærens temperatur til at stige, og resultatet kan blive store klimaforandringer. For at undgå dette er det nødvendigt, at vi alle tænker over vores energiforbrug. Hvorfor bruger vi så megen elektricitet? Er det fordi, vi tror på, at elektriciteten gør hverdagen nemmere og giver os mere fritid? Eller er det fordi, elektriciteten er her, og man blot skal trykke på en kontakt for at få fat i den? Måske har du helt andre forklaringer? Hvorfor bruger du strøm? Den nemme adgang for alle til elektricitet gennem ledningsnettet har været med til at løse problemet med snavs og sygdomme og hårdt arbejde. Men vores forbrug af elektricitet har samtidig givet 19

22 Superlederen Mandag den 28. maj 2001 blev tre nye kabler taget i brug på Amager Koblingsstation på Irlandsvej 95. De nye kabler er ikke helt almindelige. De er nedkølet til C, og strømmen i dem møder ingen modstand. Mange steder i verden holder ingeniører opmærksomt øje med, hvad der sker på Amager. Hvis kablerne virker, har danske forskere vist, hvorledes fremtidens ledningsnet skal se ud. Der er virkelig brug for anderledes kabler, end dem vi anvender i dag. I fremtiden vil der blive brug for mere og mere elektricitet - også selv om vi sparer på den. Elektriciteten har i løbet af 100 år forandret verden og hverdagen, og den vil fortsætte med at gøre det. Allerede nu har vi skabt os en fantastisk elektrisk verden, som milliarder af mennesker i fattige lande ser på TV-skærme, og gerne vil have del i. Uanset om fremtidens elektricitetsbehov skal dækkes af vindmøller, solceller, vandkraft, kulkraft eller atomkraft, skal der bruges millioner af kilometer kabler og ledninger til transport og fordeling af elektriciteten. I et ledningsnet med stor modstand og strømstyrke vil en del af strømmen forsvinde, fordi den gør kablerne varme. Især for jordkabler er varmen et problem. Når kablets temperatur når 80 0 C, bliver jorden omkring kablet så tør, at den ikke længere virker afkølende. Så stiger temperaturen i kablet endnu mere, og derved forsvinder mere energi. Hvordan fremtidens kabler skal konstrueres for at mindske varmespildet, så samfundet sparer energi, har derfor interesseret forskere og ingeniører i mange år. De nye kabler på Amager er superledere. I en superleder møder den elektriske strøm ingen modstand. Derfor er der heller ikke noget af strømmen, der bliver lavet om til varme i superlederen. Det lyder som science fiction, men det første forsøg med superledning blev lavet allerede i 1911 af den hollandske fysiker H. Kamerlingh Onnes ( ). Han nedkølede kviksølv til en meget lav temperatur, og ved C opstod et mærkeligt fænomen. Pludselig forsvandt al modstand, og kviksølv blev en superleder. Siden har forskere fundet andre metaller og legeringer, som ved lave temperaturer bliver superledende.temperaturen, hvor superledning opstår, kaldes for den kritiske temperatur. De lave temperaturer, der skal til for at opnå superledning, fås ved at køle med flydende kvælstof. I et ledningsnet er der energitab i selve højspændingsnettet, og naturligvis et tab i alle de apparater, der bruger strøm. Det sidste kan vi ikke gøre noget ved, men hvis vi skifter højspændingsledningerne ud med superledende kabler, vil vi ingen modstand have i den del af nettet. Der behøves derfor ikke så stor spænding for at sende strømmen af sted, så vi kan spare mange transformerstationer. Man sparer også kabelmateriale, da superledende kabler er meget mindre end de kabler, der anvendes i dag. Ellers ligner et superledende kabel et helt almindeligt kabel. H. Kamerlingh Onnes ( ). Det superledende bånd. Det superledende kabel.

23 Når man husker på, at elektrisk strøm er elektroner, der bevæger sig fremad i en leder, er det nemt at forklare modstand i en almindelig kobberledning. På deres vej gennem ledningen støder elektronerne ind i kobberatomer. Atomerne sidder fast i gitre, der bevæger sig en smule frem og tilbage, så elektronerne ikke kan undgå at støde ind i dem.ved de mange sammenstød mister elektronerne energi til atomgitrene, og ledningen bliver varm. I en superleder må elektronerne på en eller anden måde undgå at ramme ind i atomgitrene, når de bevæger sig fremad. Hvordan kan det lade sig gøre? I 1957 kom tre amerikanske fysikere John Bardeen, Leon Cooper og John Scheiffer med en teori om elektroners opførsel i en superleder. Hvor mærkeligt det end lyder, kan to elektroner i en superleder gå sammen og danne et par, der kaldes et Cooper par.i superlederen bevæger atomgitrene sig ikke - der er jo meget koldt - og elektronerne kan to og to smutte igennem lederen uden at ramme dem. Atomgitrene bøjer sig faktisk lidt, så elektronerne bedre kan smutte igennem. Et Cooper par møder ingen modstand. sig en superleder, vil superlederen danne et magnetfelt, der er nøjagtig modsat magnetens eget felt. Resultatet er, at magneten bliver løftet og svæver. Det er et fænomen, der giver utrolige muligheder for fremtidens togtrafik. Hvis skinnerne bliver superledere med store strømstyrker, kan man få et tog til at svæve hen over skinnerne og derved ophæve gnidningsmodstanden.toget skal så ikke bruge ret meget energi for at køre fremad, og hastigheden vil kunne blive meget høj. Måske vil vi så vælge tog frem for biler og fly? Et samfund med superledende kabler vil kunne spare meget energi. Det vil være til gavn for både samfundet og miljøet. Jordens befolkning vokser hastigt, og alle vil gerne leve et liv fri for sygdom, nød og elendighed, og med mange muligheder for at skabe sig netop den tilværelse der passer den enkelte bedst. Men uden elektrisk energi vil det ikke lykkes. Derfor er mange interesserede i de tre superledende kabler på Amager. De kan måske vise vejen frem mod en bedre verden for alle. Ved de meget lave temperaturer, hvor superledning opstår, kan man få en permanent magnet til at svæve. Når magneten nærmer Superleder har dannet et magnetfelt, der bærer disken med sumo-bryderen. Det japanske tog, Maglev, svæver på superledende skinner med en hastighed på 550 km/t.

24 Elektriske begreber kwh W U A Elektriske begreber I det følgende vil der være forskellige opgaver og forsøg, som du kan lave i fysiklokalet. For at kunne løse opgaverne, er det nødvendigt, at klassen har arbejdet med begreberne spænding, strømstyrke, modstand, effekt og elektrisk energi. Modstand R Måles i ohm med et ohm-meter og forkortes R. Der er ikke den samme modstand i forskellige materialer. Derfor findes der gode og dårlige ledere for strømmen. kwh Energi E Måles i watt-timer, og forkortes Wh. Et apparats energiforbrug beregner du ved at gange dets effekt med det antal timer (hour), det bliver brugt. Hvis energiforbruget er på flere tusinde Wh divideres det med 1.000, så man får kwh (k betyder kilo, som er 1.000). Begreber og formler Begreberne kan sættes sammen i formler, så man kan lave beregninger. Hvor meget strøm løber der fx i en ledning, og hvor stor en effekt giver et elværk? Der findes især to vigtige formler, som er værd at kunne: Ohms lov I den findes spænding, strømstyrke og modstand som U = R x I. Den kan bruges til at beregne spænding, strømstyrke og modstand i alle mulige elektriske apparater og genstande. Effekt Mange gange er det vigtigt at kunne beregne, hvor stor effekten er. Fx bliver størrelsen af et elværk angivet ved, hvor stor en effekt det har, altså hvor meget energi værket kan levere til ledningsnettet i sekundet. Effekten beregnes som P = U x I, hvor U er den spænding, generatoren giver, når dens rotor drejer rundt, og I er strømstyrken, den sender ud i ledningsnettet. Du skal bruge den samme formel, hvis du vil beregne et elektrisk apparats effekt. Du skal vide, hvilken spænding det bliver tilsluttet, og hvor stor en strømstyrke det får. Effekt P Måles i watt med et watt-meter og forkortes W. Effekt er et udtryk for, hvor meget energi, der bliver brugt pr. sekund. W Spænding U Måles i volt med et volt-meter og Strømstyrke I Måles i ampere med et ampere- U forkortes V. Det er spændingen, der presser strømmen igennem ledningerne. A meter og forkortes A. Det er strømmen, der bringer energien fra elværket og afleverer den til pærer, elektromotorer og andre elektriske apparater og genstande.

25 Opgaver Hvordan laver man elektricitet? 1. Hvorledes kan du selv ved hjælp af spoler og magneter lave et elektricitetsværk i fysiklokalet? Elektrolyse i havet 1. Kan du få en pære til at lyse, når strømmen den ene vej går gennem en saltvandsopløsning? 2. Hvordan vil du få spoler og magneter til at lave så meget elektricitet som muligt? 2. Lav en elektrolyse af saltvand. Undersøg hvilken luftart der bobler op ved den positive og negative elektrode. 3. Besøg Danmarks største vandkraftværk på 3. Kan du ud fra dit elektrolyse-forsøg forudsige nogle problemer for beboerne ved Stevns og Rostock? 4. Læs om vindmøller på 4. Hvorfor får man ikke stød, når man bader i Østersøen? 5. Lav et klassebesøg til et elektricitetsværk, et kraftvarmeværk eller en vindmøllepark. Transformere og højspænding 1. Lav transformer-forsøg i fysiklokalet, der viser transformerens funktion. Elektriciteten vækker begejstring 1. Lav en lille rapport om Thomas Edison og hans mange opfindelser. 2. Få din lærer til at lave højspænding på over V. 3. Lav et klassebesøg til en stor transformerstation. Den elektriske teenager Lav en planche-udstilling der viser, hvorledes den elektriske teenager levede i 1960erne, og hvordan han/hun lever i dag. Formler og beregninger 1. Mål strømstyrken gennem en 6 V pære, når den bliver tilsluttet en jævnspænding på 6 V. 2. Beregn glødetrådens modstand og pærens effekt. Hovedstadsprojektet 1. Hvor stor en effekt kan hver af de to jordkabler føre ind til København ved en strømstyrke på ampere? 2. Forestil dig, at al effekten skal bruges til at få 100 W pærer til at lyse med fuld styrke inde i København. Hvor mange pærer kan tændes? 23

26 Opgaver Fra elværk til forbrug Generatorerne på et elværk laver ampere med en spænding på volt. Hvorfor bruger du strøm? På de fleste elektriske apparater står nævnt, hvor mange watt de bruger. Det kaldes for deres effekt-forbrug. 1. Hvor stor en effekt producerer elværket? På en transformerstation udenfor værket transformeres spændingen op til 400 kv. 2. Hvilken strømstyrke transformeres de ampere ned til? 3. Hvor stor en effekt transporteres der fra elværket hen til transformerstationen, og hvor stor en effekt transporteres der videre gennem højspændingsledningen fra transformerstationen? 4. Hvor stor en effekt transporterer den canadiske højspændingsledning på kv med samme strømstyrke som den danske i opgave 1? 1. Prøv at lave en liste over de forskellige apparaters effektforbrug i det elektriske køkken hjemme hos dig selv. 2. Hvor mange timer bruges apparaterne i gennemsnit om måneden? 3. Beregn hvor mange kwh der bruges om måneden i jeres elektriske køkken. Hver gang du har brugt 1 kwh, har elværket brændt 220 gram kul af for at kunne producere denne energimængde til dig. 4. Hvor mange kg kul skal elværket brænde af for at kunne levere det antal kwh, der skal bruges i jeres køkken om måneden? 5.. Hvilken fordel opnår de canadiske elværker med den meget høje spænding i deres ledningsnet? Når elværket afbrænder kul for at producere 1 kwh laver det samtidigt 0,8 kg kuldioxid. 6. Hvad kan være grunden til, at man i Canada har så høje spændinger i ledningsnettet? 5. Hvor mange kg kuldioxid sender elværket op i atmosfæren hver måned som følge af elforbruget i jeres elektriske køkken? 7. Bestil hos elselskabet NESA materiale om højspænding og magnetfelter og lav en rapport om magnetfelter. Forestil dig, at du skal bruge et varmeapparat med en effekt på W. Du får strøm fra en 40 meter lang forlængerledning, der er rullet op på en tromle. Det er ikke nødvendigt for dig at rulle ledningen ud, mens du arbejder, så det gør du ikke. 8. Hvad tror du, der vil ske med forlængerledningen? Tør du gøre forsøget? Projektopgave Undersøg hvorledes den elektriske hverdag ser ud for en familie i en landsby i Indien, en nomadefamilie hos Tuaregerne i Sahara og en familie i New York med vægt på fordele og ulemper ved sådan en hverdag. Hvor I vil finde oplysninger, og i hvilken form I vil aflevere jeres resultat, må I diskutere med jeres lærer. 24

27 Nyttige oplysninger NKT Koncernen NKT Holding A/S, der er koncernens moderselskab, ejer forskellige virksomheder, som alle udvikler, fremstiller og sælger tekniske produkter. Produktprogrammet omfatter - kabler - rengøringsmaskiner - undersøiske rør - optiske chips - optiske fibre - superledere - temperaturmålesystemer - biochips Skoleservice Undervisningsmaterialet kan bestilles via eller ved henvendelse til: NKT Holding A/S NKT Allé Brøndby Telefon NKTkoncernen beskæftiger ca medarbejdere. 2/3 heraf arbejder udenfor Danmark. I 2001 var koncernomsætningen 6,4 mia. DKK, hvoraf 85% stammer fra de udenlandske aktiviteter. De selskaber, der indgår i NKT koncernen er alle karakteristiske ved, at de i deres produktprogrammer har et antal produkter, som er blandt de mest avancerede i verden.alle NKTs selskaber opererer på det globale marked. NKT Holding ejer tillige et forskningsselskab, der beskæftiger sig med teknologiudvikling og udvikling af nye produkter, så NKT hele tiden har mulighed for at forny sit forretningsgrundlag. 25

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Åbn døren til den elektriske verden - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Indhold / Side Forord Elektricitet over alt - synligt og usynligt En vintermorgen i år 1900/2000 Da oldemor fik elektricitet

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert?

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert? Tænker du el-sikkert? - et undervisningsmateriale til natur/teknik i folkeskolens 5. og 6. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Farlig leg

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Teknologien. bag Quooker

Teknologien. bag Quooker Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Vores hanekollektion består af otte modeller; Basic, Classic,

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

ER DU EL-TJEKKET? SPÆNDING, BRAND OG GEAR TJEK DIN VIDEN OM EL 7._9.

ER DU EL-TJEKKET? SPÆNDING, BRAND OG GEAR TJEK DIN VIDEN OM EL 7._9. ER DU EL-TJEKKET? SPÆNDING, BRAND OG GEAR TJEK DIN VIDEN OM EL 7._9. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med Elmuseet. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Brugsvejledning STANDART EMHÆTTE 2240-2250

Brugsvejledning STANDART EMHÆTTE 2240-2250 Brugsvejledning STANDART EMHÆTTE 2240-2250 INTRODUKTION AF EMHÆTTE 6 6 7 7 4 5 2 1 3 5 1 3 4 211 211 172 23,5 Min:572 Max:902 400 80 24 164 172 Min:572 Max:902 400 20 80 350 24 164 23,5 20 350 450 498,589,898

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

guide til et lavere elforbrug

guide til et lavere elforbrug Dit eksemplar Elsparefondens guide til Let din elregning og kom ned på 1.000 kwh Se side 2 Skift til bærbar computer og spar op til 90% i el Se side 6 Halvér din vasketemperatur og dit elforbrug Se side

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Termodynamisk oplader

Termodynamisk oplader 2014 Termodynamisk oplader Anja Neergaard, Johanne Meidal, Freja Mølgaard og Louise Elvstrøm Hjallerup Skole 24-02-2014 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Beskrivelse af opladeren

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 5001C

Til lykke med din nye LapTimer 5001C 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 5001C Til lykke med din nye LapTimer 5001C For at sikre dig

Læs mere

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE 1210 INTRODUKTION TIL PRODUKTET 287,5 48 180 368 287,5 272 300 618 657 300 272 448 487 7 7 48 180 368 4 1 2 2 3 1)Kontrolpanel 2)Belysning 3)Aluminium filter

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

-2- -11- INTRODUKTION AF APPARATET. Produkt med touch-kontrol produkt 1144 (3 SPD) 1144 (5 SPD) Billede 1 1144-60 1144-90. Figur 1

-2- -11- INTRODUKTION AF APPARATET. Produkt med touch-kontrol produkt 1144 (3 SPD) 1144 (5 SPD) Billede 1 1144-60 1144-90. Figur 1 1144 FUSE 10 FUSE LA MP INTRODUKTION AF APPARATET Produkt med touch-kontrol produkt For at få det bedste ud af din emhætte bør du; *Være opmærksom på tidspunktet for rengøring af aluminiumfiltrene og udskiftning

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere