Ingeniøren som leder. Resume

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingeniøren som leder. Resume"

Transkript

1 August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt mere globaliseret økonomi. IDA ser fremtidens skab som en udfordring, der herhjemme kan danne grobund for forandringer og nytænkning i både den private og offentlige sektor. God ledelse fremhæves af alle parter, e og ikke-e i såvel private som offentlige virksomheder, som den vigtigste enkeltfaktor ved et godt job. En forventet mangel på kvalificerede ingeniører med ledelseskompetencer stiller især den offentlige sektor over for en række udfordringer: ne er under arbejdsmæssigt pres, og det er nødvendigt at håndtere og forebygge problemer med dårligt arbejdsmiljø og stress. Øget fleksibilitet kan være en mulighed. De offentlige e er gode til at benytte sig af mulighederne for efteruddannelse og kompetenceudvikling, men der er stadig mange, som har uopfyldte behov. Det offentlige lønniveau kan ikke matche lønningerne i det private. Øget brug af individuelle forhandlingsmuligheder kan gøre det mere attraktivt, at være offentlig. Der er relativt set få kvindelige e og dermed et uudnyttet potentiale i både den private og den offentlige sektor.

2 Mange af de udfordringer, Danmark, dansk erhvervsliv og den offentlige sektor står over for i disse år, er komplekse, globale og krævende. Tænk blot på klima- og miljøudfordringer, fattigdom, fødevare- og sundhedsproblemer, finanskrise og en offentlig sektor under pres. Skal der findes bæredygtige løsninger på disse udfordringer, forudsætter det innovation i særklasse, udvikling af kreative ideer og ikke mindst intelligent anvendelse af teknologi. Det er udfordringer, vi både som samfund, som individ og på virksomhedsplan bør engagere os voldsomt i. Vi er naturligvis bevidste om, at ingeniører ikke kan redde verden alene! Men vi er også af den klare overbevisning, at ingeniørerne i mange tilfælde allerede spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng. Ingeniørerne har qua deres faglige baggrund mange af de kvalifikationer, der kan løse de nye udfordringer. Ingeniører forstår som få teknologi, og teknologi vil altid være en central del af de innovative løsninger, vi har behov for. Ingeniøren som I de offentlige virksomheder er ingeniørerne ofte bannerførere for at skabe en ny dagsorden med vedvarende energi og infrastruktur, der bidrager til at øge det bæredygtige miljø. Når ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund supplerer deres faglighed med godt og ansvarligt skab, vil de ofte være særlig godt rustet til at gå forrest og skabe en bæredygtig og fremtidssikret udvikling. Prognoser for ingeniørbeskæftigelsen tyder på alvorlig mangel på ingeniøruddannet arbejdskraft i de kommende år. Denne mangel vil også omfatte ingeniører med kompetencer. Især i den offentlige sektor er der udsigt til alvorlig mangel på kvalificerede e. Ca. halvdelen af de offentlige e forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste ti år for at gå på efterløn eller pension. Med en forventelig mangel på arbejdskraft inden for få år vil konkurrencen med private virksomheder om at tiltrække de bedste medarbejdere blive øget. Det vil være en særlig udfordring for den offentlige sektor at tilbyde løn- og karrieremuligheder, som er konkurrencedygtige i forhold til den private sektor. IDA ser fremtidens skab og manglen på kvalificerede e som en udfordring, der kan danne grobund for forandringer/nytænkning på arbejdsmarkedet. Når der i 2011 igen skal forhandles offentlige overenskomster, er det efter IDAs vurdering vigtigt, at forhandlingerne, og de indgåede aftaler, også adresserer denne udfordring. Som input til dette arbejde præsenteres på de følgende sider undersøgelsesresultater, der belyser nogle af de muligheder og vanskeligheder, der kan være forbundet med at tiltrække og fastholde ingeniøre til den offentlige sektor. Side 2

3 God ledelse Generelt set trives IDAs medlemmer godt på deres arbejde. Sammenlignet med andre funktionærer og det samlede arbejdsmarked er tilfredsheden høj. I gennemsnit svarer 81 procent af IDAs medlemmer, at de er tilfredse eller endda meget tilfredse med deres arbejde. Til sammenligning er 76 procent af funktionærerne og 72 procent af det samlede arbejdsmarked tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Tabel 1: Generel tilfredshed med job (Andel der er meget tilfredse eller tilfredse) IDA medlemmer Andre funktionærer Hele arbejdsmarkedet Hvor tilfreds er du med dit job som 81 % 76 % 72 % helhed, alt taget i betragtning? Kilde: Arbejdsmarkedet for ingeniører IDA analyse 2009 samt medlemsundersøgelsen Medarbejderne vil motiveres af gode e IDAs medlemmer er også blevet spurgt om, hvilke egenskaber der er ved et godt job. Svarene fremgår af tabel 2. Helt afgørende for alle grupper er god ledelse. Det gælder både i den private og den offentlige sektor og for e og ansatte, som ikke har ledelsesopgaver procent mener, at god ledelse en meget vigtig eller vigtig faktor ved et godt job. Begrebet god ledelse dækker imidlertid over mange forhold, afhængig af situationen og de personer, der er involveret. Typisk vil god (personale)ledelse indeholde elementer af anerkendelse og støtte, udviklingsmuligheder, rolleklarhed, tildeling af (tilstrækkelige) ressourcer samt dialog. og have udvikling, anerkendelse og fleksibilitet Behovet for god ledelse kommer dermed til udtryk i flere af de andre svarkategorier. Blandt medlemmer af IDA er det, der kendetegner et godt job, især frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, udfordringer i jobbet, og at der er personlige udviklings- og karrieremuligheder. Der er et stort sammenfald af topscorere på listen over de vigtigste egenskaber ved et godt job. Samtidig med ønsket om fleksibilitet, anerkendelse og udviklingsmuligheder peger ingeniørerne også på ønsket om, at man honoreres, når man gør en ekstra indsats. Det betyder mere end generelle lønstigninger. Det er endvidere interessant at bemærke, at når det kommer til vurderingen af løn, så tillægger de offentlige e lønforholdet samme højere vurdering som e i det private. 70 procent af de offentlige e og 71 procent af de private e mener, at høj løn er en vigtig eller meget vigtig egenskab ved jobbet. Side 3

4 Tabel 2: IDA medlemmers vurdering af de vigtigste egenskaber ved et godt job Andel der mener, forholdet er meget vigtigt eller vigtigt Gode e 96 % 97 % 97 % 98 % 98 % 98 % Hjælpsomme kolleger 94 % 95 % 94 % 97 % 97 % 97 % At der er udfordringer i jobbet 95 % 94 % 95 % 98 % 95 % 96 % Frihed til selv at tilrettelægge arbejdet 95 % 93 % 94 % 97 % 94 % 96 % Personlige udviklings- og karrieremuligheder At det honoreres, når man gør en ekstra indsats 89 % 88 % 89 % 94 % 84 % 88 % 85 % 82 % 84 % 83 % 81 % 82 % At der er klare mål for ens arbejde 81 % 81 % 81 % 82 % 80 % 81 % Gode muligheder for efteruddannelse 70 % 75 % 72 % 81 % 79 % 80 % Tryghed i ansættelsen 69 % 79 % 73 % 71 % 82 % 78 % Høj løn 71 % 63 % 67 % 70 % 60 % 64 % Arbejdet bidrager til at løse væsentlige samfundsproblemer 33 % 32 % 33 % 70 % 53 % 60 % Mulighed for at arbejde hjemme 57 % 60 % 59 % 60 % 50 % 54 % for stort arbejdspres 30 % 45 % 37 % 44 % 45 % 44 % Andre materielle goder end løn 44 % 42 % 43 % 38 % 33 % 35 % At jobbet giver en god status 29 % 23 % 26 % 41 % 25 % 31 % Mere end 6 ugers ferie 26 % 25 % 26 % 26 % 29 % 28 % Fast ugentlig arbejdstid 13 % 27 % 20 % 15 % 33 % 26 % De offentlige e skiller sig på ét område ud fra både øvrige ansatte i det offentlige og e og ikke-e i det private. En meget stor del af de offentlige e (70 procent) lægger vægt på, at arbejdet bidrager til at løse væsentlige samfundsproblemer. Det er kun hver tredje i den private sektor (og godt hver anden ikke- i det offentlige), som tillægger dette større betydning. Dertil kommer, at der også er relativt mange offentlige e, der lægger vægt på, at jobbet giver god status. 41 procent af ne finder det meget vigtigt eller vigtigt, hvilket er betydeligt flere end de ca. 25 procent privat ansatte og ikke-e i det offentlige. Hvad er værd at kæmpe for i dag Både e og ikke-e i det private og det offentlige mener stadig, at der er noget at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag. Øverst på dagsordenen står en indsats for bedre arbejdsmiljø og mindre stress. Det gælder alle grupper. 79 procent af de offentlige e mener, det er vigtigt eller meget vigtigt at arbejde for. Side 4

5 Generelt set er der ikke væsentlige forskelle mellem e og ikke e i hverken den private eller offentlige sektor. De offentlige e (og ikke-e) lægger i højere grad end e i det private vægt på, at der sker forbedringer af løn og pension. 59 procent af de offentlige e mener, det er værd at kæmpe for. 42 procent af de private e anser højere løn og pension for vigtigt at kæmpe for. Også spørgsmålet om ligeløn mellem kvinder og mænd optager i højre grad de offentlige ansatte. 60 procent mener, det er vigtigt/ meget vigtigt at kæmpe for. Til sammenligning er det også holdningen blandt 44 procent af de private ansatte. Tabel 3: IDA medlemmers holdning om hvad de syntes det er vigtigt at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag Bedre arbejdsmiljø og mindre stress 76 % 76 % 76 % 79 % 85 % 83 % Mere fleksibel arbejdstid 63 % 70 % 66 % 69 % 71 % 70 % Bedre adgang til efteruddannelse 57 % 58 % 58 % 63 % 65 % 64 % Ligeløn mellem mænd og kvinder 41 % 48 % 44 % 59 % 60 % 60 % Ret til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse ved afskedigelse 49 % 55 % 52 % 56 % 60 % 58 % Højere løn og pension 42 % 48 % 45 % 59 % 55 % 57 % Mere ferie og fritid 43 % 55 % 48 % 46 % 60 % 54 % Arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved afskedigelse Højere dagpenge i de første 6 måneder af en ledighedsperiode Betalt frihed ved barn syg (hele barnets sygeperiode) 51 % 44 % 48 % 45 % 47 % 46 % 49 % 45 % 47 % 38 % 40 % 39 % 34 % 43 % 38 % 32 % 43 % 38 % Længere opsigelsesvarsler 22 % 24 % 23 % 26 % 35 % 31 % Flere kvindelige e 19 % 16 % 18 % 25 % 26 % 26 % De offentligt ansatte efterspørger også i lidt højere grad end de private, at der skabes bedre adgang til efteruddannelse. 63 procent af ne i det offentlige mener, det er det tredjevigtigste forhold af alle at kæmpe for i dag. Fleksibilitet og balance mellem arbejdstid og fritid Når bedre arbejdsmiljø, mindre stress og en mere fleksibel arbejdstid fremhæves som de vigtigste indsatsområder på dagens arbejdsmarked, tyder det på, at de mange medarbejdere i dag er under pres og har vanskeligt ved at få løst alle arbejdslivets udfordringer på en tilfredsstillende måde, når der samtidig også skal tages hensyn til familie og fritidsliv. Især de offentlige e synes at være under pres. Det er den gruppe af medarbejdere, hvor færrest har en passende balance mellem arbejdsliv og Side 5

6 privatliv. Sammenlagt 32 procent mener ikke, at de normalt har en passende balance mellem deres arbejds- og privatliv (andel der har svaret uenig eller hverken eller ). Tabel 4: Balance mellem arbejdsliv og privatliv Jeg har normalt en passende balance mellem mit arbejds- og privatliv. Enig 71 % 82 % 76 % 68 % 80 % 75 % Hverken enig eller uenig 14 % 9 % 12 % 18 % 14 % 15 % Uenig 14 % 9 % 12 % 14 % 6 % 9 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Fleksibilitet Når både e og ansatte selv peger på mere fleksibel arbejdstid som et indsats- og forbedringsområde, er det givetvis fordi, man ser øget fleksibilitet som en mulighed eller delvis løsning på problemer med stress og utilfredsstillende arbejdsmiljø. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at størsteparten af de ansatte, og det gælder både e og ikke e, har en passende balance mellem deres arbejdsliv og fritidsliv. Fastholdelse Når der er udsigt til mangel på ingeniører på lidt længere sigt, er det interessant at se på mulighederne for at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet. En undersøgelse blandt IDA-medlemmer om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet viser, at 64 procent af de offentlige e vil være interesseret i at udskyde eller helt afstå fra efterløn, hvis de kan arbejde mindre. 24 procent ønsker mere fleksibilitet i deres ansættelse, mens 19 procent vil lade sig friste af mere i lønningsposen, og 18 procent ønsker andre arbejdsopgaver. Tabel 5: Hvad kunne få dig til at vente med at gå på efterløn? Mere løn 8 % 18 % 15 % 23 % 26 % 25 % Mindre arbejdstid 57 % 61 % 60 % 64 % 54 % 57 % Mere fleksibilitet 47 % 39 % 41 % 24 % 33 % 31 % Andre arbejdsopgaver 23 % 17 % 19 % 26 % 14 % 17 % Ingen af delene 19 % 19 % 19 % 19 % 27 % 25 % Kun personer, der er berettiget til at modtage efterløn, og som svarer at de overvejer at gå på efterløn. Mulighed for flere svar. Kilde: Længere tid på arbejdsmarkedet En analyse af ingeniørers tilbagetrækning. IDA-analyse 2008 Side 6

7 Generelt set er der 19 procent, der ikke vil udskyde deres efterlønsplaner - i gruppen af offentligt ansatte ikke-e er det dog 27 procent. Det vil med andre ord sige, at der er 81 procent, der, hvis der sker en eller flere ændringer deres i arbejdsforhold, vil være villige til at udskyde efterlønnen. Kompetenceudvikling Den hurtige teknologiske udvikling gør det nødvendigt med løbende deltagelse i kompetenceudvikling. Det er vigtigt, ikke alene for virksomhederne som en investering i vedligeholdelsen af de højt uddannede medarbejderes kompetencer, men også for de enkelte medarbejdere, der har en interesse i at fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet. 85 procent af IDAs medlemmer deltager årligt i kompetenceudviklingsaktiviteter. ne deltager i lidt større omfang end ikke-e. Tabel 6: Deltagelse i kompetenceudvikling inde for det seneste år On-the-job training eller sidemandsoplæring 37 % 43 % 39 % 31 % 34 % 33 % E-learning 25 % 26 % 26 % 15 % 6 % 10 % Interne kurser 60 % 58 % 59 % 76 % 59 % 66 % Leverandørkurser 25 % 26 % 26 % 29 % 22 % 25 % Privat udbudt efteruddannelse 36 % 25 % 31 % 32 % 28 % 30 % Offentligt udbudt efteruddannelse, f.eks. fra universitet eller anden læreanstalt 11 % 10 % 11 % 29 % 17 % 22 % Anden type 18 % 13 % 16 % 31 % 20 % 25 % Deltaget i mindste én type 86 % 83 % 85 % 93 % 81 % 86 % Som gruppe betragtet er det de offentlige e, der i størst udstrækning deltager i kompetenceudvikling (93 procent har deltaget). De offentlige e gør i særlig grad brug af internt baseret kompetenceudvikling i form af interne kurser (76 procent) og on-the-job-training (31 procent). Den eksternt baserede kompetenceudvikling i form af privat udbudt efteruddannelse (32 procent), leverandørkurser (29 procent) og offentligt udbud efteruddannelse (29 procent) er for de offentlige es vedkommende brugt i lidt mindre omfang. E-learning, der i de senere år har vundet godt rodfæste som en type kompetenceudvikling, der er meget fleksibel, og som typisk kan gennemføres på det tidspunkt, hvor der er behov, er langt fra så udbredt i den offentlige sektor (10 procent) som i det private (26 procent). Side 7

8 Til trods for at størsteparten af alle ansatte har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling inden for det seneste år, er det alligevel mere end hver anden, som gerne ville have deltaget i mere efteruddannelse, end de har gjort. De offentlige e er den gruppe, hvor færrest (45 procent) efterlyser mere efteruddannelse. Tabel 7: Ønsker om yderligere kompetenceudvikling Vil du gerne have deltaget i mere efteruddannelse end du har gjort indenfor det seneste år? Ja 58 % 65 % 61 % 45 % 54 % 50 % Nej 34 % 25 % 30 % 51 % 30 % 39 % Ved ikke 8 % 9 % 9 % 4 % 17 % 11 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Barrierer for kompetenceudvikling De barrierer, de offentlige e møder, er primært arbejdspres samt økonomien i virksomhederne. Dernæst oplever hver fjerde offentlig, at virksomheden er uenig med en om, hvorvidt vedkommende har brug for mere efteruddannelse. Tabel 8: Barrierer for kompetenceudvikling Arbejdspres, travlhed i arbejdet 67 % 49 % 58 % 75 % 60 % 66 % Kan ikke få det finansieret af virksomheden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for mere efteruddannelse Vil/kan ikke selv finansiere efteruddannelsen 47 % 52 % 50 % 38 % 43 % 41 % 20 % 24 % 22 % 25 % 18 % 20 % 21 % 28 % 24 % 15 % 21 % 19 % Vil/kan ikke bruge min fritid 11 % 22 % 16 % 13 % 18 % 16 % Jeg har ikke selv taget initiativ til at komme på efteruddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Jeg har ikke kendskab til relevante kurser/uddannelse Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter 36 % 30 % 33 % 28 % 21 % 24 % 11 % 15 % 13 % 21 % 18 % 19 % 19 % 24 % 22 % 17 % 24 % 22 % 10 % 8 % 9 % 11 % 4 % 7 % Der er ikke plads på kurset/uddannelsen 2 % 4 % 3 % 8 % 1 % 3 % Kurset/ uddannelsen ligger for langt væk 4 % 7 % 6 % 11 % 9 % 10 % Andet 3 % 7 % 5 % 6 % 8 % 7 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Anm.: Mulighed for flere svar. Kun person som ønskede mere efteruddannelse. Nogle af de instrumenter, der kan være med til at skabe bedre adgang til efteruddannelse og kompetenceudvikling, er uddannelsesplaner og formaliserede rettigheder, der garanterer et bestemt omfang af efteruddannelse. Side 8

9 Hvad det angår, oplever medlemmerne ofte, at kompetenceudviklingen ikke sker systematisk. Kun 18 procent af ne i den offentlige sektor har en uddannelsesplan. Og kun 20 procent af ne har en formaliseret ret i deres kontrakt eller overenskomst, til at deltage i efteruddannelse i et bestemt omfang hvert år. Tabel 9: Uddannelsesplaner og ret til efteruddannelse Har du en uddannelsesplan, hvor det er beskrevet hvilken efteruddannelse du skal deltage i hvornår? Har du, gennem din overenskomst eller din ansættelseskontrakt, ret til at deltage i efteruddannelse i et bestemt omfang hvert år? Ja 24 % 19 % 21 % 18 % 20 % 19 % Nej 73 % 77 % 75 % 80 % 76 % 78 % Ved ikke 3 % 4 % 4 % 3 % 4 % 3 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Ja 13 % 15 % 14 % 20 % 11 % 15 % Nej 68 % 58 % 63 % 44 % 36 % 39 % Ved ikke 20 % 28 % 23 % 36 % 53 % 46 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Det er derfor ikke overraskende, at der blandt IDAs medlemmer er et meget stærkt udtalt ønske om at have ret til en uddannelsesplan. 70 procent i den offentlige sektor og 72 procent i den private sektor er enige/meget enige i, at ansatte skal have ret til en årlig uddannelsesplan, hvori omfang, mål, midler, tidsplan og praktisk anvendelse af efteruddannelse beskrives. 78 procent af de offentlige e udtrykker ønske om en sådan ret til uddannelsesplan. Tabel 10: Ret til uddannelsesplan og efteruddannelse Alle ansatte skal have ret og pligt? til minimum 5 dages betalt formel efteruddannelse pr. år. Ansatte skal have ret til en årlig uddannelsesplan, hvori omfang, mål, midler, tidsplan og praktisk anvendelse af efteruddannelse beskrives. Meget enig 17 % 21 % 19 % 19 % 25 % 23 % Enig 31 % 40 % 35 % 34 % 34 % 34 % Hverken enig eller uenig 28 % 27 % 28 % 26 % 34 % 30 % Uenig 19 % 11 % 15 % 17 % 5 % 10 % Meget uenig 6 % 2 % 4 % 4 % 1 % 2 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Meget enig 20 % 20 % 20 % 16 % 23 % 20 % Enig 47 % 53 % 50 % 62 % 50 % 55 % Hverken enig eller uenig 21 % 20 % 21 % 17 % 23 % 21 % Uenig 8 % 5 % 7 % 3 % 3 % 3 % Meget uenig 3 % 2 % 2 % 3 % 1 % 1 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Side 9

10 Lønniveau Når den offentlige sektor er i konkurrence med det private erhvervsliv om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er lønnen ofte en væsentlig, og i nogle tilfælde også afgørende, parameter. Ingeniørarbejdsmarkedet adskiller sig, hvad løn angår, ikke afgørende fra andre dele af arbejdsmarkedet, når det kommer til lønforskelle mellem privat og offentligt ansatte. Lønnen er højere i det private. Nedenstående tabel viser de seneste tal fra IDAs egen lønstatistik. Sammenligner man bruttolønnen mellem privat ansatte og offentligt ansatte på samme stillingsniveauer, ses der på alle niveauer at være en forskel i de privat ansattes favør. En privat ansat afdelingschef har en gennemsnitlig månedlig bruttoløn på kr., hvilket er kr. mere end en offentlig ansat på samme niveau. Forskellene mellem privat og offentligt ansattes gennemsnitlige bruttoløn er forholdsvis beskedne. Den nævnte forskel på afdelingschef-niveau svarer til 4,4 procent af lønnen for en offentlig ansat afdelingschef. Tabel 11: Månedsløn for privat og offentligt ansatte IDA medlemmer, fordelt på stillingsniveau Stillingsniveau Bruttoløn 50 % fraktil 75 % fraktil Bruttoløn 50 % fraktil 75 % fraktil Topchef Funktionsdirektør Afdelingschef/ Funktions/Projektchef Projekt Chefkonsulent/Seniorkonsulent Specialist Ingeniør/Akademisk medarbejder/konsulent Kilde: IDA Lønstatistik Bruttoløn inkl. pension og tillæg Det er desuden kendetegnende for lønningerne i den private sektor, at der er større individuel spredning i lønnen. Det ses af tabellen ved, at forskellene mellem lønningerne ved 50 %- og 75 %-fraktilen er større for de privat ansatte end for de offentligt ansatte. Det indikerer, at lønsystemet i den offentlige sektor ikke i helt samme grad som i det private giver mulighed for individuelt at forhandle sig frem til en optimal løn. Side 10

11 Lettere adgang til selv at forhandle løn Det offentlige lønsystem for akademikere er for de lokale og individuelle lønforhandlingers vedkommende baseret på, at en tillidsrepræsentant forhandler på den enkelte medarbejders vegne med chefen/ledelsen. Den enkelte medarbejder er ikke involveret i forhandlingen. De fleste vil selv forhandle Ingeniørforeningens undersøgelser viser, at man både i den erhvervsaktive del af befolkningen, blandt IDAs medlemmer og i de private virksomheder foretrækker, at lønforhandlinger sker individuelt mellem chef og medarbejder. Også når der skeles til IDA-medlemmernes ansættelse i den private eller offentlige sektor, er der flest, der foretrækker individuelle lønforhandlinger mellem chef og medarbejder (tabel 4.2). Der er dog markant forskel på, hvor mange i hver sektor der har dette ønske. Blandt de privat ansatte er det 78 procent og blandt de offentligt ansatte 32 procent, der foretrækker de individuelle forhandlinger. I såvel den private som den offentlige sektor er det især ne, der foretrækker individuelle lønforhandlinger. I den offentlige sektor er der næsten dobbelt så mange e (42 procent ift. 24 procent), der foretrækker individuelle lønforhandlinger mellem chef og medarbejder. Tabel 12: IDA-medlemmers foretrukne form for lønforhandling, opdelt på ansættelse og alder Individuel lønforhandling mellem chef og medarbejder 85 % 70 % 78 % 42 % 24 % 32 % At en tillidsmand forhandler på vegne af den enkelte 1 % 3 % 2 % 16 % 27 % 22 % medarbejder Jeg foretrækker, at både jeg og en tillidsmand deltager i 2 % 7 % 4 % 29 % 27 % 28 % forhandlingen. At der forhandles en fælles overenskomst mellem 9 % 14 % 11 % 5 % 9 % 8 % tillidsmænd og ledelse At der ikke forhandles lokalt på arbejdspladsen, men at der forhandles en fælles OK mellem 2 % 3 % 3 % 5 % 13 % 10 % arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer På anden måde 1 % 3 % 2 % 2 % 0 % 1 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Selvom mange foretrækker individuelle lønforhandlinger mellem chef og medarbejder, er der langt fra tale om en afvisning eller tilsidesættelse af tillidsrepræsentanternes rolle. Blandt IDAs medlemmer er det især de offentlige ansatte, der gerne ser, at tillidsrepræsentanten inddrages. Det gælder både for e og ikke-e. Side 11

12 Deri ligger en vigtig anerkendelse af tillidsrepræsentanternes rolle i forbindelse med at skabe bedre løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte. Få kvindelige e generelt Ligestilling Tal fra Danmarks Statistik viser, at 95 procent af alle tope er mænd. 83 procent af alle e i den private sektor er mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem køn og ledelsesniveau, idet andelen af kvindelige e stiger, i takt med at stillingsniveauet falder. Flest kvindelige e er på laveste mellemniveau, hvor 22 procent af alt e er kvinder. Samlet set er 17 procent, svarende til af de i alt e, kvinder. Tabel 13: Andel af mandlige og kvindelige e i den private sektor, fordelt på ledelsesniveauer Øverste ledelsesniveau, adm. Direktør Tværgående direktør Højeste mellem niveau Mellemste mellem niveau Laveste mellem niveau Mænd 95 % 93 % 84 % 79 % 78 % 83 % Kvinder 5 % 7 % 16 % 21 % 22 % 17 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Danmarks Statistik oplysninger baseret på 2007 tal. Få kvindelige e i ingeniørfaget For ingeniører og medlemmer af IDA er der relativt set også færre kvinder i ledende stillinger. 1 procent af de privat ansatte kvindelige medlemmer har en stilling som direktør. Fire gange så mange mænd er direktør. På afdelingschefniveau findes 9 procent af alle kvinder og 11 procent af alle mænd. Kvinder er i lidt større grad end mænd repræsenteret blandt projektne, hvor 18 procent af kvinderne og 17 procent af mændene befinder sig. Tabel 14: Stillingsniveau for IDA medlemmer fordel på køn og privat eller offentlig ansættelse Stillingsniveau Mand Kvinde Mand Kvinde Direktør 4 % 1 % 3 % 2,3 % 0,5 % 2 % Afdelingschef/kontorchef 11 % 9 % 10 % 9 % 5 % 7 % Funktionschef 7 % 5 % 7 % 6 % 3 % 5 % Projekt 17 % 18 % 17 % 13 % 12 % 13 % Specialist, Chefkonsulent 18 % 13 % 17 % 15 % 7 % 13 % Øvrige ingeniører og akademikere 43 % 54 % 46 % 55 % 72 % 60 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: IDA Lønstatistik 2009 Side 12

13 På det offentlige område ses samme tendens som i den private sektor. 72 procent af alle kvindelige IDA medlemmer i den offentlige sektor har stilling på laveste niveau som ingeniør/akademiker. 55 procent af mændene er på samme niveau. Delte meninger om handlingsplaner En mulighed for at skabe bedre balance mellem kvinder og mænd i ledende stillinger er via handlingsplaner og konkrete indsatser. Størst opbakning til indførelse af handlingsplaner i større virksomheder og organisationer er der blandt IDA-medlemmer med en ledende stilling i den offentlige sektor. 44 procent er enige/meget enige i, at der skal laves handlingsplaner. Lidt under hver tredje (30 procent) privat ansat er positivt stemt over for indførelse af handlingsplaner. Tabel 15: IDA-medlemmers holdning til handlingsplaner for ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelsen, opdelt på ansættelse og ledelse Større virksomheder og organisationer skal lave handlingsplaner og konkrete indsatser, så der bliver balance mellem mænd og kvinder i ledelsen. Enig/meget enig 30 % 36 % 33 % 44 % 41 % 42 % Hverken enig eller uenig Uenig/meget uenig 32 % 35 % 33 % 34 % 34 % 34 % 38 % 29 % 34 % 22 % 25 % 24 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Side 13

14 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: Presserådgiver Karin Borberg (telefon , mail: Chefanalytiker Michael Simonsen (telefon , mail: Metode Resultaterne i IDA-analysen bygger (hvis ikke andet er nævnt) på tre undersøgelser: En befolkningsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne bygger på i alt gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 65 år. Interviewene er gennemført i perioden 17. til 22. marts En virksomhedsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne er lavet på baggrund af i alt 301 gennemførte interview med private virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. Interviewene er gennemført i perioden 7. april til 15. april En medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af erhvervsaktive medlemmer mellem 18 og 65 år. Af de der fik spørgeskemaet svarede de 1251, hvilket giver en svarprocent på 27. Interviewene blev foretaget i perioden 8. april til 19. april Side 14

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Arbejdsmarkedet for ingeniører og andre med naturvidenskabelig

Arbejdsmarkedet for ingeniører og andre med naturvidenskabelig Juni 2010 Arbejdsmarkedet for ingeniører andre med naturvidenskabelig baggrund Resume Rammer vilkår på arbejdspladsen har helt afgørende indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel dermed så på forhold

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF)

Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF) statistik 2009 Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF) statistik 2009, ALF og PALF Side 1 Om lønstatistikken Data til denne lønstatistik for Ansatte Landinspektørers

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte. Spørgeskema

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte. Spørgeskema Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte Spørgeskema Om dig og dit arbejde 1. Hvor gammel er du? (1) Under 18 år (2) 18-29 år (3) 30-39 år (4) 40-49 år (5) 50-59 år (6) 60 år ældre

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

DdL Lønstatistik 2013. Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommune. Offentligt ansatte i staten

DdL Lønstatistik 2013. Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommune. Offentligt ansatte i staten DdL Lønstatistik 2013 Ansatte i landinspektørfirmaer Ansatte i andre private firmaer Offentligt ansatte i kommune Offentligt ansatte i staten Lønstatistik 2013 for DdL-medlemmer Side 1 Om lønstatistikken

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere