Strategiarbejde i efterskoleregi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiarbejde i efterskoleregi"


1 HD-R Afhandling Forår 2006 Handelshøjskolen i Århus Strategiarbejde i efterskoleregi Forfatter: Mette Lyngsø Østergaard Vejleder: Mikael Vest

2 Indholdsfortegnelse Executive summary 1. Indledning. side 9 2. Problemformulering... side Afgrænsning metodevalg. side Strategisk analyse.. side Eksterne strategifaktorer. side PEST-analyse... side Politiske forhold side Økonomiske forhold. side Sociale forhold.. side Teknologiske forhold side Porters Five Forces-model side Konkurrenceintensiteten i branchen.. side Truslen fra nye konkurrenter. side Truslen fra substituerende produkter. side Kundernes forhandlingskraft. side Leverandørernes forhandlingskraft side Krav til kundeorienteret udvikling... side Kundeanalyser... side Analyse af de elever, der fravælger et efterskoleophold side Porteføljemodeller. side Boston-modellen side General Electric-modellen. side Alternativer til porteføljemodellerne. side Interne strategifaktorer side Ressourcer, kapabiliteter og kompetencer. Struktur, systemer og processer.. side Ejere og leders præferencer. side Identifikation af kernekompetencer. side Værdikæde. side SWOT-analyse... side Delkonklusion side Strategisk intention side Vision. side Mission... side Værdigrundlag side Kim og Mauborgnes strategilærred side Den Strategiske rækkefølge side Delkonklusion. side Strategiske mål.. side The Balanced Scorecard. side Det økonomiske perspektiv. side Kundeperspektivet side Det interne perspektiv.. side Lærings- og vækstperspektivet side Hvordan måltallene kobles sammen med strategien side Delkonklusion. side 79 Side 2 af 92

3 6. Strategiudvikling... side Udviklingsstrategier i forskellige gear side Organisk strategiudvikling Markedsbaseret strategiudvikling. side Organisk strategiudvikling Ressourcebaseret strategiudvikling. side Delkonklusion. side Implementering. side Konklusion side 87 Litteraturfortegnelse. side 91 Internetsider.. side 91 Bilagsfortegnelse.. side 92 Figuroversigt. side 92 Side 3 af 92

4 Executive summary The subject for this treatise is a special Danish phenomenon called Efterskole, which is a continuation school for youngsters aged fourteen to eighteen. These schools are an alternative to the primary schools and contrary to the primary schools the parents have to pay for their children staying at the Efterskole. It is a boarding school and typically the pupils stay there for one year only but it is possible to stay for three years depending on the offer of the school and depending on their parents ability to pay (approximately dkr per year) for the stay for more than one year. The schools are state subsidized and in 2005 the Danish government made plans for changing the school system, so that the pupils should be more ore less forced to continue with their out-of-school education after having finished the 9 th year in the primary school. The 10 th year of the primary school was intended to be referring to the literary weak pupils containing vocational guidance. As a large part of the pupils at the Efterskoler are staying at the school during the 10 th year and a large part of the pupils are continuing with out-of-school education after having finished their stay at the Efterskole it was at serious stroke to the Efterskoler that the 10 th year should be referring to the literary weak pupils only supplying them with vocational guidance. Later in 2005 the government introduced a Bill with the above mentioned content and the Efterskoler had to react to survive. The association of the Efterskoler started an advertising campaign to prove the adjustment of the Efterskoler. The advertising campaign had its point of origin in statistic investigations of the results of the pupils stay at an Efterskole and in their performance later in their education and in their lives in general. The Efterskoler have to fit in this new situation if the Bill is passed and therefore the management and the governing body have to assess the strategy of the school to find out whether the existing strategy is sufficient to survive or it is necessary to make a new strategy. Side 4 af 92

5 The strategic models from Strategi i Vindervirksomheder is the governing idea of this treatise and it is investigated whether the strategic models are applicable to the strategic work at an Efterskole on which it is the purpose to add as much value to the pupil as possible and not to add value to the shareholders. An Efterskole is a selfgoverning institution with no shareholders. The purpose of the investigation is to find out whether the strategic models from Strategi i Vindervirksomheder can be the basis of the strategic work at the Efterskoler so that the management and the governing body at the schools can form a strategy which can live up the advertising campaign in which it is emphasized that the Efterskole is a good stroke of business for the state of Denmark. By measuring the applicability of the strategic models it is possible to invalidate or to confirm the advanced hypothesis: The theoretical models from Strategi i Vindervirksomheder can be used to verify the present strategies at the Efterskoler, so that it is not a questing about changing but about rendering visible the strategy that leads to the increase in value for the pupil and for the Danish society. The treatise contains four chapters about respectively, strategic analysis, strategic intention, strategic goals and strategic development and a short chapter about implementation and each chapter will be ended with at part conclusion stating whether the models of the chapter suitable to invalidate or confirm the above mentioned hypothesis. Besides the strategic models from Strategi i Vindervirksomheder the treatise will treat the ideas of Blue Ocean Strategy where it is suitable in the context as well as The Balanced Scorecard and Benchmarking will be implicated where suitable. Strategic analysis The strategic analysis consists of both the external and the internal strategic elements and a SWOT-analysis. The external elements are important in this connexion because Side 5 af 92

6 it is changes in the surrounding world that have emphasized the importance of the strategic work at the Efterskoler. Models like PEST and Porter Five Forces provides a good comprehensive view of the external elements and questionnaires among the pupils and their parents are important to prove the effect of a stay at an Efterskole for the pupils and for the Danish society. The Boston model and The General Electric model are not very suitable for the strategic work at an Efterskole as they perform a static picture of the products of the schools and not a dynamic lifecycle view. And the uncertainty connected with the governments introducing of the Bill is not clearly demonstrated in the Boston model and the General Electric model. The internal elements are illustrated by McKinseys 7-S-model. This model shows the interplay between structure, systems, style, staff, skills, strategy and shared values and it provides good comprehensive view of the material as well as the immaterial resources of the schools with which each school has competitive advantages to the other schools. The identification of the core competence is an essential part of the internal elements to document that the Efterskoler make a difference to the pupils compared with the primary schools. Porters generic value chain is not suitable to illustrated the value added to the pupils, but an abstract form of value chain would be at suitable tool to show the additional value that the pupils will get throughout a stay at the Efterskoler. The SWOT-model combines the strengths and the weaknesses of the internal elements with the opportunities and the threats of the external elements and it shows the need for changes if the Bill is passed. Most of the strategic models of this chapter are thereby suitable to conform the hypothesis and the SWOT-model shows the need for changes if the schools cannot continue to act as they are used to. Strategic intention The strategic intentions consists of vision, mission and the code of values. After having mapped out the need for changes by means of the SWOT-model the schools have to adjust the strategic intention to fit these changes. If there is no need for changes it is enough to emphasize the present strategy to the employees and to the future pupils and their parents. The vision is a future picture of the school and its aim Side 6 af 92

7 is to show what the school is striving for. Therefore the vision has to be unique and not too general so that the vision for all Efterskoler is the same. It needs to be realistic too so that the employees can identify themselves with the vision. The mission is the justification of the schools existence and its purpose. The outmost purpose of an economic activity is to create shareholder value and the outmost purpose for the Efterskoler is to create a teaching endeavouring to combine the youngsters with the values important for a human being. This is the purpose for all Efterskoler and it does not make a competitive advantage for each school to the others but it makes an advantage for the Efterskoler to the primary schools which cannot give the pupils the same values during their stay in school. Another way to illustrate how the Efterskoler differ from the primary schools in offering values to the pupils is the strategy canvas from the Blue Ocean Strategy. By deciding which of the elements the school is offering to the pupils that are going to be respectively removed, downgraded, upgraded and created the school can draw a strategy canvas illustrating the priority of the elements offered to the pupils. Compared with a strategy canvas for the primary school it should be obvious in which aspects the Efterskoler are offering more value to the pupils. Strategic goals The ideas from The Balanced Scorecard is an obvious way to show how the vision, mission and code of values are translated to measures as The Balanced Scorecard is an integrated set of performance measures derived from the schools strategy. The scorecard assumes that the vision and strategy is best achieved when the organization is viewed from the four perspectives: customer perspective, internal business process perspective, learning and grow perspective and financial perspective. And be means of these four perspectives The Balanced Scorecard is at strategic management technique for communicating and evaluating the achievement of the mission and strategy of the school. The benefit of The Balanced Scorecard is its single report of four different perspectives that relate to many of the disparate elements of the schools competitive agenda. Side 7 af 92

8 Strategic development By strategic development the schools have to conform to three criterions namely a match of the need for change, durable competitive advantages and better results financially. That means that the schools have to develop the strategy so that it matches the need for change mapped out by the SWOT-model and make the strategy competitive and economic justifiable. The classification of strategy development in different gears of integration and diversification is not topical for the Efterskoler as they can only develop in first gear. In order to find the best way of performing activities and business processes the schools can use benchmarking which involves comparing key activities with best practises of other schools. Benchmarking attempts to identify an activity that needs to be improved and finding another school that is considered to represent best practice for the activity and more or less copy the best practise so that the activity is improved. In this way benchmarking will be cost beneficial if the same activity can be performed better and cheaper. Implementation It is of great importance how the strategy is implemented in the school because otherwise the strategy may fall to the ground. A good strategy can be destroyed by a inferior implementation. In Blue Ocean Strategy the authors have created a subject called fair process by means of which the implementation of a strategy should be an integrated part of the strategy. Summarizing the strategic models of Strategi i Vindervirksomhed can be used to verify the present strategies at the Efterskoler, so that it is not a questing about changing but about rendering visible the strategy that leads to the increase in value for the pupil and for the Danish society. Furthermore the models for strategic intention, goals and development from both Strategi i Vindervirksomheder and from Blue Ocean Strategy can be useful, when the needs for changes in the strategy have been mapped out. Side 8 af 92

9 1. Indledning Med udformningen af regeringsgrundlaget for den nuværende regering stod det først på året i 2005 klart, at regeringen havde planer om ændring af opbygning og indhold af det 10. klassetrin. 10. klasse skulle målrettes de elever, der ikke umiddelbart er parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse og tilskudssystemet skulle fokusere på det 8. og 9. klassetrin. På landsbasis er der ca årselever på landets efterskoler 1, der er et alternativt tilbud til folkeskolens 8., 9. og specielt 10. klasse. Af disse årselever går ca i 10. klasse. En ændring af opbygning og indhold af det 10. klassetrin har således stor betydning for efterskolernes økonomiske grundlag samt for antallet af efterskoler og dermed lærerstillinger. Da regeringsgrundlaget senere udmøntede sig i et konkret lovforslag, hvor 10. klasse foreslås erstattet af en bred vifte af moduler, der indebærer brobygning alene til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, fjernelse af prøven i 10. klasse og indførelse af obligatoriske læsekurser, skabte det alvorlige problemer for efterskolens overlevelse. I sin oprindelige form kan lovforslaget fjerne grundlaget for flere efterskoler, hvis man på de enkelte skoler ikke er i stand til at tilpasse sig den nye markedssituation, og det har således været nødvendigt for bestyrelse og ledelse på skolerne at revurdere de lagte strategier for at kunne overleve. Dette arbejde foregår så p.t. rundt omkring på skolerne og i Efterskoleforeningen, mens man venter på regeringens reviderede lovforslag, da der ikke umiddelbart var flertal for forslaget blandt andet på grund af et massivt pres fra efterskolernes bagland. Foreløbigt er intentionerne i lovforslaget omkring ungdomsklassen gentaget i såvel regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed, Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer marts 2006 samt i regeringens forslag til velfærdsreformer Fremtidens velstand og velfærd Velfærds- 1 Se bilag 1, Hvad er en efterskole? Side 9 af 92

10 reformer og investeringer i fremtiden april 2006, så umiddelbart ser det ikke ud til, at regeringen har opgivet sine planer. Emnet for denne afhandling er dette strategiarbejde med inddragelse af de økonomiske aspekter ved for eksempel udvidelse af elevtal, omlægning fra primært at være en skole for 10. klasse elever til en skole, der fokuserer på 9. klasse og eventuelt 8. klasse med deraf følgende tilskudsregler og ved omdannelse af skoleformen til at kunne tilbyde den nye ungdomsklasse. Endvidere vil samfundsøkonomiske aspekter blive inddraget. Min baggrund for valg af emnet er, at jeg sidder i bestyrelsen for en efterskole. Afhandlingen vil dog omhandle strategiarbejde i efterskoler generelt og ikke fokusere på den pågældende skole, jeg sidder i bestyrelsen for. Motivet for at vælge det pågældende emne er således ikke at analysere og diskutere strategien på en udvalgt skole men at forsøge at vurdere anvendelsen af de strategiske modeller, vi som studerende på HD-studiet er blevet præsenteret for i bogen Strategi i Vindervirksomheder 2, på strategiarbejdet på efterskoler generelt. 2 Lægaard og Vest 2005 Side 10 af 92

11 2. Problemformulering Med nedenfor viste strategioversigt fra Strategi i Vindervirksomheder som den røde tråd undersøges det, hvor vidt de beskrevne teoretiske modeller er anvendelige i strategiarbejdet på en efterskole, hvor målet ikke er at opnå størst mulig shareholder value men at opnå størst mulig værdi for den enkelte elev og for samfundet. Figur 1 Struktur i strategi den røde tråd 3 Undersøgelsen skal give svar på, om de teoretiske modeller kan være grundlag for arbejdet med at udforme en god strategi i efterskolerne en strategi, der kan leve op til nedenstående punkter, der er en del af Efterskoleforeningens annoncekampagne Efterskolerne er en god forretning for Danmark 4. Efterskolerne er en god forretning for Danmark Efterskolerne forbedrer Danmarks konkurrenceevne Efterskolerne er koncentreret karrierevejledning Efterskolerne forkorter uddannelsestiden 3 Lægaard og Vest 2005 Figur side 38 4 www. sidst opdateret den 21. november 2005 Side 11 af 92

12 Da man i efterskoleverdenen ikke har været i tvivl om, at ovenstående punkter er gældende, kan følgende hypotese opstilles: De teoretiske modeller fra Strategi i Vindervirksomheder kan bruges til at verificere de nuværende strategier på efterskolerne, så det ikke er et spørgsmål om at ændre men at synliggøre den strategi, der fører til værdiskabelsen for den enkelte elev og for samfundet. Strategioversigten i figur 1 består af fire elementer, nemlig strategisk analyse, strategisk intention, strategiske mål og strategiudvikling, der hver for sig vil blive analyseret nærmere for at kunne vurdere de enkelte elementers egnethed til at af- eller bekræfte ovennævnte hypotese. Afsnittene omkring de fire elementer vil blive afsluttet med et kort særskilt afsnit om implementering af strategi Den strategiske analyse i figuren er opdelt i eksterne og interne strategifaktorer og det er netop de eksterne strategifaktorer, der har sat gang i nødvendigheden af dette strategiarbejde. Når de udefra kommende faktorer ændrer sig så markant, som det oprindelige lovforslag foreskrev, er det nødvendigt at starte hele strategiprocessen for at finde ud af, om de strategiske intentioner og mål stadig holder på grundlag af de ændrede faktorer. Ved at analysere de enkelte strategielementer og successivt konkludere på deres egnethed til at af- eller bekræfte hypotesen vil det vise sig, om de nuværende strategier på efterskolerne blot skal synliggøres og ikke decideret ændres for, at formodningen om, at Efterskolerne er en god forretning for Danmark, holder. For at illustrere sammenhængen mellem punkterne fra Efterskoleforeningens annoncekampagne og hypotesens påstand og for at kunne af- eller bekræfte hypotesen er det essentielt, at de forskellige elementer i strategioversigten er med til at synliggøre følgende punkter: Efterskolernes kerneydelser Efterskolernes kernekompetencer til at yde disse kerneydelser Side 12 af 92

13 Den værditilvækst som eleven får tilført under et efterskoleophold og som samfundet så efterfølgende får tilført - belyst ved værdikæder Med andre ord går strategiarbejdet ud på at finde ud af, hvor står efterskolen som skoleform henne p.t., hvilke intentioner har man med skolen, hvor skal den hen og hvordan kommer den derhen. 2.1 Afgrænsning metodevalg Afhandlingen vil tage udgangspunkt i teorien i Strategi i Vindervirksomheder og ikke være caseorienteret omkring en enkelt efterskole. Der udover vil der blive inddraget tanker og ideer fra Blue ocean strategy 5. Denne bog opdeler markedet i to have, blue oceans og red oceans, med det røde ocean som det kendte marked, hvor den hårde konkurrence farver vandet rødt og det blå ocean som det ukendte vand, hvor kreativiteten kan blomstre, nytænkningen finder sted og konkurrencen er irrelevant. Metodevalget er således en teoretisk gennemgang af de traditionelle strategimodellers anvendelighed indenfor efterskoleverdenen tilsat et aspekt af de nye vinderstrategier fra Blue ocean strategy. De teoretiske modeller, der henvises til i afhandlingen er alle modeller, der primært er hentet fra disse to bøger og der vil ikke blive angivet andre kildehenvisninger til disse modeller uanset oprindelse. Dette gælder også modeller hentet fra andre bøger end Strategi i Vindervirksomheder og Blue ocean strategy. Som ved strategiarbejde i profitskabende erhvervsvirksomheder er der også i denne sammenhæng flere niveauer for strategiarbejdet. Dels er der efterskolerne overfor den traditionelle folkeskole, ligesom de enkelte brancher står overfor hinanden i erhvervslivet og dels er der de forskellige efterskoler, der konkurrerer indbyrdes om eleverne, ligesom de enkelte virksomheder konkurrerer indbyrdes i de forskellige brancher. Afhandlingen vil ikke operere på et enkelt niveau men veksle imellem niveauerne, det vil dog blive forsøgt at synliggøre, hvilket niveau der arbejdes på. 5 Kim og Mauborgne 2005 Side 13 af 92

14 Afhandlingen vil være disponeret i fire afsnit omkring de fire elementer, som strategioversigten i figur 1 består af med delkonklusioner under hvert afsnit. Vægten i afhandlingen vil blive lagt på de teorier og modeller, der er bedst egnede til at af- eller bekræfte den i problemformuleringen opstillede hypotese og da det skyldes udefra kommende faktorer, at det har været nødvendigt at se på efterskolernes strategi, vil den strategiske analyse herunder de eksterne faktorer vægte meget. Der vil ikke blive udarbejdet en egentlig strategi for hverken efterskolerne samlet eller for en enkelt efterskole, men det vil bliver undersøgt og analyseret, hvad der er relevant at inddrage i arbejdet med strategiarbejde i efterskoleregi. Selvom integration placering af tosprogede elever på efterskolerne - er et indsatsområde for efterskolerne i Efterskoleforeningens arbejde, vil der i denne afhandling ikke medtages aspekter omkring denne problematik, da det er et for komplekst emne til at inddrage her. Der vil ligeledes heller ikke blive gennemført undersøgelser eller interviews på efterskoler eller blandt elever og forældre, da sådanne undersøgelser er foretaget af såvel Efterskoleforeningen som Undervisningsministeriet og resultatet af disse undersøgelser vil i stedet blive inddraget. Side 14 af 92

15 3. Strategisk analyse 3.1 Eksterne strategifaktorer Under eksterne strategifaktorer i figur 1 befinder sig den politiske, økonomiske, sociale og teknologiske udvikling, konkurrenceforhold i branchen og krav til kundeorienteret udvikling. Under disse omverdensanalyser hører alle de faktorer, der har indflydelse på en virksomheds muligheder for at skabe værdi, de såkaldte ikkefinansielle værdidrivere. Hvor de finansielle værdidrivere måler en virksomheds præstationer for en bestemt periode, er de ikke-finansielle værdidrivere ofte udtryk for en fremtidig udvikling. Med andre ord måler de finansielle værdidrivere den værdi, der er realiseret i en periode de ikke finansielle værdidrivere måler, hvordan denne værdi skabes. Finansielle værdidrivere som konkurrencefordelsperiode, salgets vækstrate, overskudsgrad fra salg og effektiv skatteprocent er ikke aktuelle for regnskabet i en efterskole. Der opereres traditionelt med antal årselever, antal lærerårsværk og undervisnings-, ejendoms-, kostafdelings-, og administrationsomkostninger pr. årselev. Andre finansielle værdidrivere og de nøgletal, der kan beregnes på grundlag heraf såsom likviditetsgrad, soliditetsgrad, finansieringsgrad og overskudsgrad, er dog en del af en efterskoles årsregnskab. Til analyse og vurdering af de eksterne strategifaktorer anvendes teoretiske modeller som PEST-analyse, Porters Five Forces-model og værktøjer til analyse af krav til kundeorienteret udvikling herunder porteføljemodeller som Boston-modellen og General Electric-modellen. Alt hvad der har betydning for en virksomheds evne til at skabe værdi bør medtages i en omverdensanalyse og analyserne kan opdeles i samfundsniveau og brancheniveau, hvor PEST-analysen udgør samfundsniveauet og Porters Five Forces-model udgør brancheniveauet og ved at inddrage disse modeller i analysen bliver man i stand til at se den pågældende virksomhed eller efterskole i en større sammenhæng. Side 15 af 92

16 En efterskole er ikke et isoleret fænomen, der ikke behøver at tage hensyn til, hvad der rører sig i det øvrige samfund, både nationalt og globalt og produktet eleven, der kommer ud af efterskolen, skal have fået tilført en værdi i løbet af skoleopholdet, hvorfor det for en efterskole er ekstremt vigtigt at analysere de faktorer i omverdenen, der øver indflydelse på denne værdiskabelse PEST-analyse Da det netop er påvirkningen fra omverdenen, der har ændret sig for efterskolerne med udformningen af regeringsgrundlaget, er en PEST-analyse et vigtigt værktøj at have med sig i det videre strategiarbejde. PEST-analysen er traditionelt opdelt i fire punkter, der relaterer sig til de fire bogstaver i analysens navn, nemlig Politiske forhold (P political) Økonomiske forhold (E economic) Sociale forhold (S social) Teknologiske forhold (T technological) Disse fire punkter udgør tilsammen en checkliste for væsentlige politiske, økonomiske, sociale og teknologiske forholds betydning for virksomhedens strategi-udvikling Politiske forhold Under de politiske forhold vil der for en erhvervsvirksomhed traditionelt kunne nævnes faktorer som skatte- og afgiftspolitik, rente- og kreditpolitik, lovgivning omkring monopoler og karteller og omkring medarbejder- og forbrugerbeskyttelse og lovgivning omkring årsregnskabet. Derudover er der udenrigspolitiske faktorer som virkninger af de forskellige internationale samarbejder. De samme faktorer har i større eller mindre grad betydning for en efterskole. Ved brug af finanspolitiske redskaber som skatte- og afgiftspolitik er intentionen udover finansiering af de offentlige udgifter at påvirke skatteydernes disponible indkomst i 6 Lægaard og Vest 2005 side 52 definition på PEST-analyse Side 16 af 92

17 enten positiv eller negativ retning ved enten at sænke eller hæve skatter og afgifter. Da der ikke er skattemæssigt fradrag for forældrebetalingen til et efterskoleophold, har det betydning for tilstrømningen af elever til skolerne, hvorvidt deres forældre har råd til at finansiere et efterskoleophold eller ej. Et år på efterskole koster typisk mellem kr og kr i egenbetaling afhængig af forældrenes indkomst. Egenbetaling er det beløb, forældrene skal betale, når man fra skolepengene har fratrukket elevstøtte fra staten. Når man fra lovgiveres side ønsker for eksempel at dæmpe forbruget i samfundet, kan det medføre, at forældre fravælger at give deres børn et efterskoleophold og i stedet vælger at prioriteres deres udgifter anderledes. Det modsatte er selvfølgelig også tilfældet. Det samme gør sig gældende, hvis der ønskes en øget opsparing i samfundet og fradragsreglerne for eksempelvis pensionsopsparinger ændres og det dermed bliver mere lukrativt at spare op til pensionen i stedet for at investere i ens børns fremtid. Udover egenbetalingen er der som ovenfor nævnt indeholdt elevstøtte fra staten i skolepengene og størrelsen af denne støtte er politisk bestemt og helt afgørende for de enkelte skolers økonomi. For efterskoler har ændringer i selskabsskatten ingen betydning, da en efterskole er en selvejende institution, der ikke betaler selskabsskat. Ved rente- og kreditpolitikken gør nogle af de samme betragtninger som under skatteog afgiftspolitik teoretisk sig gældende, når rente- og kreditpolitik bliver brugt som regulering overfor opsparing og forbrug. Folketingen har dog mere begrænsede muligheder her, da Danmark er bundet op på aftalen om, at den danske krone skal følge Euroen og dermed reelt må tilpasse den økonomiske politik til Eurolandene. Diverse lovgivning omkring monopoler, karteller og forbrugerbeskyttelse har ingen betydning for drift af efterskoler, hvorimod lovgivning omkring medarbejderbeskyttelse og medarbejderforhold i det hele taget naturligvis har betydning for ansatte på en efterskole som ved ethvert andet ansættelsesforhold. Regeringens lovforslag om en såkaldt ungdomsklasse til erstatning for den nuværende 10. kl. har stor betydning for efterskolelæreres fremtid. Ikke kun på grund af den virkning, forslaget vil have på efterskolernes økonomi og på antallet af lærerstillinger, men også på grund af lovforslagets betydning for pædagogikken og ideologien på efterskolerne. Side 17 af 92

18 Lovgivning omkring regnskabsaflæggelse har også en betydning om end af mindre karakter. En efterskole er en selvejende institution, hvis regnskab aflægges efter en bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samt efter en bekendtgørelse om regnskab for frie kostskoler og ændringer af disse bekendtgørelser skal selvfølgelig afspejles i årsregnskabet. En efterskole er et typisk dansk begreb og udenrigspolitiske faktorer som virkninger af de forskellige internationale samarbejder er derfor ikke relevante. Derimod er regeringens globaliseringsstrategi 7 interessant at nævne i denne forbindelse, da netop uddannelse fylder meget i de vigtigste initiativer i Strategi for Danmark i den globale økonomi. Specifikt for efterskoler og grundskoler i det hele taget er der desuden lovgivningen omkring undervisning. I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt og når efterskolerne optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal efterskolerne tilbyde en undervisning, der svarer til, hvad der skal tilbydes i folkeskolerne. Når der ændres så radikalt på det 10. klassetrin, som lovforslaget gør, og brobygning bliver en del af dette klassetrin, kan det medføre, at efterskolerne mister de elever, der målrettet går efter en gymnasial uddannelse. Brobygningen skal ifølge lovforslaget være målrettet de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og ikke de gymnasiale uddannelser. Derudover vil efterskolerne miste tilskud til eleverne i de perioder, de er i brobygningsforløb Økonomiske forhold Under de økonomiske forhold vil der for en erhvervsvirksomhed traditionelt kunne nævnes faktorer som konjunkturer i såvel ind- som udland herunder vækstraten for bruttonationalproduktet, renteniveau, valutasituation, inflation, løn- og prisudvikling i ind- og udland og niveauet for arbejdsløshed. Det generelle økonomiske klima i såvel Danmark som i de lande, vi handler med, har den samme betydning for både erhvervsvirksomheder og for efterskoler. Selve driften 7 Fremgang, fornyelse og tryghed de vigtigste initiativer marts 2006 Side 18 af 92

19 af en efterskole påvirkes i lige så stor grad af renteniveauet i samfundet som driften af enhver anden virksomhed med finansielle omkostninger, dog har valutasituationen ikke betydning for driften af en efterskole, som den har for virksomheder, der handler med udlandet. Under højkonjunkturer vil efterspørgslen efter alternative tilbud til folkeskolen stige, lige som efterspørgslen stiger efter alle andre forbrugsgoder, som et efterskoleophold kan sidestilles med i denne sammenhæng. De seneste år ham man set en øget investering i børn og deres fremtid, da børnene bliver betragtet som et statussymbol. Nøjagtig hvor konjunkturfølsom, efterspørgslen efter et efterskoleophold er, kan være svært at afgøre, da det ikke produkter men mennesker, der arbejdes med på skolerne. For erhvervsvirksomheder har det betydning, hvorvidt der produceres langvarige eller kortvarige forbrugsgoder, da konjunkturfølsomheden er forskellig. Men for den enkelte elev kan det være afgørende for hele elevens fremtids, at der bliver investeret i et efterskoleophold og forældrene kan derfor selv under lavkonjunktur vælge at prioritere efterskoleopholdet højt og skære ned på andre ting. Flere faktorer spiller ind end de rent økonomiske, når barnets fremtid vælges. Det generelle niveau for arbejdsløshed har betydning for såvel forældres evne til at betale for et efterskoleophold og omvendt ved lav arbejdsløshed eller flaskehalseproblemer på arbejdsmarkedet kan der opstå mangel på kvalificerede lærerkræfter til efterskolerne. Udover statstilskud til skolepenge ydes der bygningstilskud bestående af såvel et grundtilskud som af et taksameter tilskud. Afhængig af, hvad de forskellige efterskoler tilbyder deres elever, kræver det meget omkostningstunge anlægsinvesteringer i bygninger bestående af undervisningslokaler, køkkenfaciliteter, elevværelser, foredragssale, idræts- og gymnastikhaller og dertil kommer udenomsarealer. Et efterskoleophold består normalt af 40 uger, det vil sige, at skolerne står ubenyttede hen i 12 uger om året. Det har derfor stor betydning, såfremt denne ledige kapacitet kan udnyttes. Det afhænger igen af det generelle økonomiske klima i landet men også af efterskolens placering i forhold til omverdenen. Hvis der i umiddelbar nærhed er et etableret foreningsliv, kan de ledige lokaler udnyttes til disse foreningers aktiviteter. Også andre uddannelsesinstitutioner i området omkring Side 19 af 92

20 efterskolerne kan være en mulighed for en fælles udnyttelse af hinandens kapacitet, det være sig både bygninger og lærerkræfter Sociale forhold Under de sociale forhold vil der for en erhvervsvirksomhed traditionelt kunne nævnes faktorer som uddannelsesniveau, indkomstfordeling, demografi herunder aldersprofil, geografisk spredning og mobilitet, ændringer i forbrugsvaner og miljøtænkning. For en erhvervsvirksomhed har det generelle uddannelsesniveau betydning for, om der er kvalificeret arbejdskraft at få for den enkelte virksomhed og det har stadig større betydning, da der er en tendens til, at flere arbejdspladser bliver nedlagt og flyttet til udlandet og vi i Danmark står tilbage med de videnstunge arbejdspladser. En efterskole er en del af fødekæden til disse videnstunge arbejdspladser og for blandt andet at få et kvalificeret oplæg til debat med undervisningsministeren om lovforslaget bad Efterskoleforeningen i foråret 2005 Danmarks Statistik om at levere registerdata til belysning af efterskolernes betydning for elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelse. Disse data er sammen med flere kvalitative indlæg fra elever, forældre, politikere og erhvervsfolk om 10. klasse samlet på en hjemmeside 8 oprettet til formålet. Da det i flere har været den uddannelsespolitiske målsætning, at de unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet, har det været vigtigt for efterskolerne at kunne dokumentere overfor undervisningsministeren, at efterskolerne faktisk bidrager til opfyldelse af denne målsætning ved at tilbyde undervisning på 10. klassetrin og ikke kun til og med 9. klasse. Sammenfattende kan det konkluderes ud fra analysen fra Danmarks Statistik, at 10. klasseeleverne i det videre uddannelsesforløb klarer sig godt, idet de får højere gennemsnitskarakterer på ungdomsuddannelserne, har færre frafald på erhvervsuddannelserne og fuldfører deres uddannelser i hører grad end elever, der har afsluttet grundskolen efter 9. klasse sidst opdateret den 30. november 2005 Side 20 af 92

21 Indkomstfordelingen i samfundet har betydning for forældres evne til at betale et efterskoleophold for eksempel ved, at lovgiverne tilgodeser børnefamilier og dermed reelt øger børnefamiliernes disponible indkomst eller alternativt nedsætter forældrebetaling til daginstitutioner og øger tilskud til efterskoler, så forældrebetalingen kan nedsættes. Demografien har flere betydninger for efterskolerne. Befolkningstilvæksten er selvfølgelig afgørende for, hvor store de enkelte årgange af unge er og dermed for, hvor mange unge, der reelt kan tiltrækkes til efterskolerne. Den geografiske spredning af befolkningen og aldersprofilen heraf er afgørende for, hvor tæt efterskolerne kan placeres for ikke at udkonkurrere hinanden. Her spiller mobiliteten også ind som ved arbejdskraftens valg af arbejdsplads. Det er begrænset, hvor langt men bringer sit barn frem og tilbage i weekender og ferier for at gå på efterskole. Ved efterspørgsel indenfor erhvervslivet taler man om ændringer i forbrugsvaner, ved efterspørgslen indenfor efterskoler vil man snarere tale om kultur og tradition. Der er i nogle familier tradition for, at alle søskende skal på efterskole, ikke nødvendigvis den samme efterskole, men det ses dog ofte. Som det fremgår af bilag 1, er efterskolernes hovedsigte folkelig oplysning med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Efterskolerne sigter dermed bredere end folkeskolen gør og i de familier, der vægter disse værdier, er der tradition for at sende børnene på efterskole. Hele højskolekulturen i specielt Jylland har også betydning for forældres valg af efterskoleophold for deres børn. Den større fokus på miljøtænkning, sund levevis og økologi, der har været fremtrædende de seneste årtier, har stor betydning for virksomhedernes produktion. Især forurening af miljøet men også af mennesker har betydning for mange brancher. For efterskolerne er den sunde levevis helt klart i fokus og det har stor betydning med kostsammensætningen og motion for eleverne. Det giver mere eller mindre sig selv på gymnastik- og idrætsefterskolerne, men også på skoler med et andet udbud har det stor betydning at præge elevernes indstilling til sund levevis. På flere efterskoler er sund levevis en del af værdigrundlaget og der vil være udarbejdet en klar kostpolitik og rygepolitik. Side 21 af 92

22 Teknologiske forhold Under de teknologiske forhold vil der for en erhvervsvirksomhed traditionelt kunne nævnes faktorer som produkt- og procesinnovation, elektronisk kommunikation, E- Handel og Internettet i øvrigt. I erhvervslivet er produkt- og procesinnovation mulig og nødvendig på grund af den teknologiske udvikling og vi som forbrugere forventer hele tiden produktudvikling og dermed bedre produkter. Men også på grund af den truende miljøforurening er det nødvendigt konstant at finde nye og bedre produktionsmetoder til at nedbringe denne forurening. Produkt- og procesinnovationen på en efterskole er den forandring, undervisningen undergår på grund af stigende inddragelse af informationsteknologi i undervisningen. Det kræver omstilling og forandringsvillighed hos lærerstaben at integrere it i undervisningen og kan, når de nye muligheder opfattes netop som en mulighed og ikke som en trussel bidrage positivt til værdiskabelsen for den enkelte elev. Når it ligeledes bliver anvendt ved prøver og eksaminer, stiller det store krav til skolernes kapacitet på dette område, også selv om eleverne selv medbringer edbudstyret. Det kræver mere plads ved prøverne og strømforsyningen skal være i orden. Det stiller ligeledes andre krav til de tilsynsførende ved prøverne. Den elektroniske kommunikation har været en af forudsætningerne for den globalisering, der har fundet sted. I regeringens Strategi for Danmark i den globale økonomi står der under punktet Verdens bedste folkeskole, at undervisningen i folkeskolen skal have globalt perspektiv og at skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Dette skal selvfølgelig også afspejles i efterskolernes undervisning. Uddannelse fylder i det hele taget meget i denne strategi, hvor målene er uddannelser i verdensklasse og Danmark som førende vidensamfund, førende iværksættersamfund og førende innovativt samfund. Brug af Internettet i såvel erhvervsvirksomheder som efterskoler øger den mængde af viden og informationer, der er til rådighed. For erhvervsvirksomheder betyder det blandt andet nye muligheder for at finde samhandelspartnere og for efterskoler betyder det, at eleverne har en meget større mængde informationer til rådighed, end de traditionelle lærebøger giver mulighed for. Informationerne kan endda være opdateret Side 22 af 92

23 og således ikke forældede på grund af manglende ressourcer til at skifte lærebøgerne ud. Men det kræver at man kan håndtere alle disse informationer og ikke drukner i dem. Det kræver endvidere, at såvel erhvervsvirksomheder som efterskoler udarbejder politikker for anvendelse af Internet og mailprogrammer for medarbejderne og for efterskolernes vedkommende også for eleverne. Der foruden kræver det investeringer i for eksempel trådløst netværk over hele skolen, for at eleverne har adgang til skolens netværk ligegyldigt, hvor de befinder sig. De væsentligste faktorer fra de fire punkter er vist i nedenstående figur. Ved udarbejdelse af PEST-analyser for virksomheder er det vigtigt, at PEST-analyserne bliver udarbejdet for hvert enkelt forretningsområde, hvis den pågældende virksomhed består af flere forretningsområder, da der altid vil være specifikke forhold for hvert forretningsområde. De nedenfor nævnte faktorerne er generelle for efterskoler og bør ligeledes udarbejdes særskilt for den enkelte skole, hvis PEST-analysen skal bruges i det videre strategiarbejde på en konkret skole, da der altid vil være nuanceforskelle i de eksterne faktorer for de forskellige skoler. Politiske forhold Økonomiske forhold Skatte- og afgiftspolitik Statstilskud Lovgivning omkring undervisning Generelle økonomiske klima Arbejdsløshedsniveau Efterskolens placering i.f.t. omverdenen Sociale forhold Teknologiske forhold Uddannelsesniveau Demografi Kultur og tradition Brug af it i undervisningen og ved prøver Globalisering Internettet Figur 2 PEST-analyse for efterskoler Side 23 af 92

24 3.1.2 Porters Five Forces-model Hvor PEST-analysen opererer på samfundsniveau opererer Porters Five Forces-model på brancheniveau og modellen sammenfatter den konkrete branches indflydelse på virksomhedens evne til at skabe værdi. Der er fire parametre, der påvirker den samlede konkurrenceintensitet i en branche, nemlig nye udbydere, leverandører, kunderne og substituerende produkter og sammen med den eksisterende konkurrence i branchen udgør disse de fem kræfter. Hvilke parametre, der er mest afgørende for den samlede konkurrenceintensitet i en branche, varierer fra branche til branche og det er netop formålet med modellen at få analyseret sig frem til, hvilke af de fem kræfter, der har størst betydning. De fem kræfter er illustreret i nedenstående figur. Truslen fra nye konkurrenter Leverandørernes Forhandlingskraft Konkurrencen i branchen Kundernes forhandlingskraft Truslen fra substituerende produkter Figur 3 Porters Five Forces-model Side 24 af 92

25 Umiddelbart kan det se ud som om, at det kan være svært at overføre disse fem parametre til konkurrencesituationen blandt efterskoler, men hvis man omformulerer de spørgsmål, der traditionelt stilles for at kortlægge de fem kræfter og dermed den samlede konkurrenceintensitet i en branche, kan modellen være et anvendeligt værktøj i det videre strategiarbejde Konkurrenceintensiteten i branchen Under dette punkt kan følgende spørgsmål stilles: Hvor mange efterskoler er der på landsbasis? Hvordan sker kapacitetsudvidelser på efterskolerne? Hvordan er efterskolernes indbyrdes styrke? Hvordan er vækstraten for nye efterskoler/udvidelser af eksisterende efterskoler? Hvordan er de enkelte efterskolers omkostningsstrukturer? Hvorledes diffentierer skolerne sig fra hinanden? Hvilke skifteomkostninger har eleverne? Hvilke strategiske motiver har de forskellige efterskoler? Hvilke udgangsbarrierer eksisterer? Det er selvfølgelig altafgørende, hvor stort markedet er, det vil sige hvor store ungdomsårgangene er og hvor mange efterskoler, der er til at optage dette antal potentielle elever. Markedet kan naturligvis ikke udvides, men markedsandelen for den enkelte efterskole kan øges. Dette forudsætter ledig kapacitet, det vil sige ledige elevværelser og i modsat fald skal der en kapacitetsudvidelse til. Udover elevværelser vil en kapacitetsudvidelse også kræve en større lærerstab og en udvidelse af køkkenfaciliteter og personale. Hertil kan komme flere undervisningslokaler og fælles arealer. Det vil sige, at kapacitetsudvidelser generelt kræver store omkostninger. Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre at udvide elevantallet med få elever, såfremt der er ledig kapacitet, der kan indrettes til formålet. Side 25 af 92

26 Den indbyrdes styrke blandt efterskolerne er ikke umiddelbar synlig men indirekte kan de enkelte efterskoler have større indflydelse på for eksempel Efterskoleforeningens 9 arbejde, hvis de er mere fagligt aktive og i højere grad repræsenteret end andre efterskoler i foreningens arbejde. Vækstraten på markeder for efterskoler kan umiddelbart aflæses i statistikker over antallet af efterskoler og deres elevtal samt statistikker over andelen af en ungdomsårgang, der tager et efterskoleophold. Både antallet af efterskoler og deres elevtal samt antallet af unge, der vælger et efterskoleophold frem for folkeskolens tilbud eller fortsætter med en ungdomsuddannelse efter 9. skoleår har de seneste år været stigende. Omkostningsstrukturen på landets efterskoler er noget forskellig. Dette skyldes ikke blot de forskelle, der kan være i skolernes udgifter til finansiering af bygninger og andre anlægsudgifter og de heraf afledte afskrivninger. Specielt gymnastik- og idrætsefterskolerne har stadig større udgifter til tidssvarende faciliteter med større og mere veludstyrede idræts- og springhaller. Og såfremt skolen ikke er selvforsynende med hensyn til lokaler og øvrige faciliteter, vil der være tale om lejeudgifter i stedet for finansieringsomkostninger og afskrivninger. Men også forskelle i elevsammensætningen gør sig gældende. De bogligt svage elever eller elever med andre svagheder kræver flere ressourcer fra personalet, hvilket medfører højere lærerlønsomkostninger pr. årselev. Dette afspejles så til gengæld også i indtægtsstrukturen, da der ydes kommunalt tilskud til disse elever. Efterskolerne kan i høj grad differentiere sig fra hinanden med deres forskellige udbud og hvad de vægter i deres værdigrundlag. Gymnastik, spring, opvisning, idræt, lederevner, ansvar, motivation, kunst, kreativitet, udfoldelse, samvær, fællesskab, venskab, oplysning, dannelse, viden, it, modning, sundhed, trivsel, lektier, fordybelse, samarbejde, musik, samspil, kor og meget mere kan være nogle af de ting, der lægges vægt på på de forskellige skoler. 9 Efterskoleforeningens formål er at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning samt at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Som medlem kan optages alle efterskoler, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at modtage tilskud. Side 26 af 92

27 Eleverne har meget lave skiftomkostninger ved at skifte fra den ene efterskole til den anden. Der vil kun være tale om et ikke tilbagebetalt depositum, såfremt eleven springer fra inden opholdets start eller vælger at stoppe på skolen midt i et skoleophold. Det er meget uheldigt for skolen, hvis eleven stopper før tid eller hvis skolen bliver nødt til sende en elev hjem for eksempel på grund af manglende overholdelse af skolens regler. Tilskuddet bortfalder naturligvis og det kan være svært at tiltrække en ny elev midt i en skoleår. Der gøres derfor en stor oplysende indsats inden skoleårets start, for at eleven og forældrene skal være sikre i deres valg. Netop i denne tid med stor usikkerhed for efterskolernes fremtid på grund af det fremsatte lovforslag kan de strategiske motiver på de enkelte skoler være vigtige. Nogle skoler vil eventuelt vælge helt nye måder at overleve på som for eksempel at oprette ungdomshøjskoler som et alternativ til den nye ungdomsklasse, andre vil forsøge at indrette sig efter hensigten med lovforslaget og oprette 10. klasser med den integrerede brobygning til de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, atter andre vil begynde at satse på 8. klassetrin og udbygge andelen af unge på 9. klassetrin. For alle efterskoler gælder det selvfølgelig om at overleve, hvis man ikke vælger at kapitulere og lukke skolen, men de strategiske motiver vil være forskellige. Ved overvejelserne af en eventuel lukning af en efterskole vil der være udgangsbarrierer i form af aflønning til personale og usikkerheden omkring, hvor vidt det er muligt at afsætte aktiverne til anden side. Er det for eksempel en mulighed, at beliggenhedskommunen overtager skolen til folkeskoleformål eller kan det være en mulighed at sælge skolen til en kursusvirksomhed Truslen fra nye konkurrenter Under dette punkt kan følgende spørgsmål stilles: Er det økonomisk fordelagtigt med høje elevtal og hvor meget kapital kræves der for at etablere en efterskole? I hvor høj grad differentierer de enkelte efterskoler sig fra hinanden? Hvilke skifteomkostninger har eleverne? Side 27 af 92

28 Er der omkostningshandicaps for en nystartet efterskole? Er der favorisering af etablerede efterskoler i forhold til nystartede? Er der forskel på, hvor meget skolerne opkræver i skolepenge? Hvilke indgangsbarrierer er der for at etablere en ny efterskole? Jo højere elevtal, jo bedre kan de eksisterende faciliteter og lærerkræfter udnyttes. Såfremt det ikke vægtes højt, at eleverne er samlet til foredrag og spisning, kan man udvide elevtallet uden at tage hensyn til foredragssal og spisesal og så simpelthen lade eleverne gå til foredrag og spise på skift. Ligeledes kan lærerkræfterne udnyttes bedre, ved simpelthen at lade lærerne undervise flere elever på én gang. Det manglende samvær blandt alle skolens elever i en forsamling og faren ved, at undervisningen bliver forringet på grund af for mange elver pr. lærer, skal selvfølgelig tages i betragtning. Da det kræver stor kapitaltilførsel at udvide en skole, kan det dog være en mulighed i en periode at køre flere elever igennem ved uændrede faciliteter, så skolen kan konsolidere sig og senere have mulighed for at udvide. Alternativet er at udvide skolen og satse på, at skolen kan tiltrække de flere elever. Som tidligere nævnt består bygningstilskuddet fra staten af såvel et grundtilskud som af et taksameter tilskud, og jo flere elever skolen kan fordele dette grundtilskud på, jo bedre bliver økonomien. Men på et tidspunkt vil det blive nødvendigt at udvide bygningsmassen. Det store arbejde, det vil kræve at rejse kapital til etablering af en ny efterskole, kan afholde potentielle iværksættere på området til at gå i gang. Efterskolerne differentierer sig helt klart fra hinanden ved deres forskellige mærkesager. Der er efterskoler for for eksempel musisk interesserede elever, for bogligt svage elever, for hesteinteresserede elever, for kreative elever, for sejlsport interesserede elever, for landbrugsinteresserede elever, for elitesportsudøvere og den største gruppe af efterskoler, der betegner sig som gymnastik- og idrætsefterskoler. Der foruden er der efterskoler for elever med forskellige handicaps. Men efterskolerne differentierer sig desuden på den geografiske placering, da afstanden til hjemmet også har en betydning ved elevernes valg af efterskoler. En ny etableret skole vil desuden skulle kæmpe imod de traditioner, der eksisterer i en familie eller i et område for at vælge en bestemt efterskole og nye skoler vil derfor skulle kæmpe imod disse præferencer for en bestemt skole. Side 28 af 92

Etablering af en ejendomsadministration

Etablering af en ejendomsadministration HD Afhandling Institut for Regnskab Forfatter Jesper Rasmussen Vejleder Bent Høgsted HD Afhandling (R): Etablering af en ejendomsadministration Handelshøjskolen i Århus April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

HD Afhandling Institut for Regnskab. Forfatter: Lise-Lotte Larsen Kristina Lund. Vejleder: Christoffer Møller Kristensen

HD Afhandling Institut for Regnskab. Forfatter: Lise-Lotte Larsen Kristina Lund. Vejleder: Christoffer Møller Kristensen HD Afhandling Institut for Regnskab Forfatter: Lise-Lotte Larsen Kristina Lund Vejleder: Christoffer Møller Kristensen Handelshøjskolen i Århus 2007 Indholdsfortegnelse 1. RESUME...4 2. INDLEDNING...9

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Institut. Forfattere: Helle H. Rasmussen Christina Mielec. Vejleder: Lars Henriksen. Generationsskifte.

Erhvervsøkonomisk Institut. Forfattere: Helle H. Rasmussen Christina Mielec. Vejleder: Lars Henriksen. Generationsskifte. HD 8. semester Erhvervsøkonomisk Institut HD-afhandling Forfattere: Helle H. Rasmussen Christina Mielec Vejleder: Lars Henriksen Generationsskifte i Frisøren ApS Handelshøjskolen i Århus 1. maj 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Strategisk analyse og værdiansættelse af Bang & Olufsen A/S af Anders Torp og Thue Bech Ladefoged

Indholdsfortegnelse. Strategisk analyse og værdiansættelse af Bang & Olufsen A/S af Anders Torp og Thue Bech Ladefoged Indholdsfortegnelse Executive summary (Fælles)... 1 Indledning: (Fælles)... 6 1. Problemformulering: (Fælles)... 8 1.1 Virksomhedsbeskrivelse: (Fælles)... 8 1.2 Strategisk analyse: (Fælles)... 8 1.3 Regnskabsanalyse:

Læs mere

En Østjydsk fusion? en tænkt situation

En Østjydsk fusion? en tænkt situation En Østjydsk fusion? en tænkt situation HDFR speciale 2013 Aalborg Universitet Udarbejdet af Nana Christiansen og Kirstine Jørgensen Studie nr. 20111612 og 20111639 Vejleder Christian Farø 1 Indhold 1.0

Læs mere

Pandora A/S: Regnskabsanalyse og værdiansættelse af aktier

Pandora A/S: Regnskabsanalyse og værdiansættelse af aktier Erhvervsøkonomisk institut HA Almen 6. semester Bachelorafhandling Forfatter: Christoffer B. H. W. Larsen Vejleder: Finn Schøler Pandora A/S: Regnskabsanalyse og værdiansættelse af aktier Handelshøjskolen,

Læs mere

Management systemet til forbedring af kvaliteten i folkeskolen

Management systemet til forbedring af kvaliteten i folkeskolen Cand.merc. Management Accounting & Control Department of Business Studies Kandidatafhandling Forfatter: Katrine Sand Enevoldsen Vejleder: Hanne Nørreklit Management systemet til forbedring af kvaliteten

Læs mere

Fastholdelse, udvikling og motivation af medarbejdere

Fastholdelse, udvikling og motivation af medarbejdere HD ( R ) 8. Semester Afhandling Forfatter: Jannie Theilade Vejleder: Bent Høgsted Fastholdelse, udvikling og motivation af medarbejdere Hvorledes skabes der balance mellem økonomiske nøgletal og menneskelige

Læs mere


REGNSKABSAFLÆGGELSE OG ØKONOMISTYRING I SELVEJENDE INSTITUTIONER - under offentlig kontrol Handelshøjskolen, Århus Universitet Afhandling HD-R Forår 2010 REGNSKABSAFLÆGGELSE OG ØKONOMISTYRING I SELVEJENDE INSTITUTIONER - under offentlig kontrol Forfatter: Louise Alrø Brath Jensen Vejleder: Claus

Læs mere

Strategisk regnskabsanalyse

Strategisk regnskabsanalyse Erhvervsøkonomisk institut Bachelorafhandling Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Forfatter: Kathrine Korsager Larsen Strategisk regnskabsanalyse Analyse af Carlsberg Group Aarhus School of business 2009

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed Handelshøjskolen i Århus 2005 Institut for Regnskab HD (R), 8. semester Opgaveløser: Anita Knudsen Drejer Vejleder: Bent Høgsted Opstart af virksomhed Side 2 af 84 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2

Læs mere

Outsourcing - Kan det være bæredygtigt?

Outsourcing - Kan det være bæredygtigt? Outsourcing - Kan det være bæredygtigt? Af Iben Fugl Andersen Studienummer: 284473 Vejleder: Morten Munkgaard Møller BA Økonomi Erhvervsøkonomisk Institut Handelshøjskolen, Århus Universitet 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere



Læs mere

XXXX. Bachelorprojekt 2012. En strategisk analyse af Alm. Brand A/S

XXXX. Bachelorprojekt 2012. En strategisk analyse af Alm. Brand A/S XXXX Uddannelse: xxxx Vejleder: xxxxx Bachelorprojekt 2012 En strategisk analyse af Alm. Brand A/S 1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMSTILLING... 1 1.2 PROBLEMFORMULERING... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.3.1 Begrebsafklaring...

Læs mere

Strategisk analyse og værdiansættelse af Tivoli A/S


Læs mere

Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean

Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean Afhandling HD (R) Forfatter: Lene Johannsen Vejleder: Bent Høgsted Dato: 1. december 2010 Forord Denne rapport samt vedlagte appendiks A (Værktøjskassen)

Læs mere

Værdiansættelse af Rockwool International A/S

Værdiansættelse af Rockwool International A/S HD(F) 8. semester Afhandling Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Uffe Schwartz Vejleder: Henning Rud Jørgensen Værdiansættelse af Rockwool International A/S Handelshøjskolen i Århus December 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rockwool International A/S Strategisk analyse og værdiansættelse

Rockwool International A/S Strategisk analyse og værdiansættelse 2011 Rockwool International A/S Strategisk analyse og værdiansættelse Dennis W. Hollender CBS Institut for regnskab og revision Vejleder: Daniel Probst Hovedopgave nr. 113 Executive Summary The purpose

Læs mere

Afhandling 2009 Terkel Præst 6. Maj 2009

Afhandling 2009 Terkel Præst 6. Maj 2009 HD Finansiel rådgivning Ledelse & Projektledelse Vejleder: Uffe Nørgaard - En analyse af muligheden for en risikofri merindtjening uden kapitalbinding - Afhandling 8. semester 2009 Afleveringsdato: 6.

Læs mere

HD 2. del studiet i Regnskab & Økonomistyring

HD 2. del studiet i Regnskab & Økonomistyring HD 2. del studiet i Regnskab & Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2013 Opgaveløsere: Peter Højrup Pedersen Vejleder: Per Vestergaard Andersen Pernille Lynge Sørensen Indholdsfortegnelse Ansvarsliste...

Læs mere

Bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling -undervisning i den danske folkeskole Kandidatafhandling MSc. Consumer Affairs Management Af: Linda Risager Nørgaard (284253) Vejleder: Alice Grønhøj Afleveret 1. august 2014 Anslag:

Læs mere



Læs mere

Executive summary. Side II

Executive summary. Side II Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud. Forfattere: Jonas Østerby Andreasen Kasper Skov Nielsen Vejleder: Frank Thinggaard Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme - Set

Læs mere

Værdiansættelse af Dong Energy A/S

Værdiansættelse af Dong Energy A/S Bachelorprojekt Ha almen. 6 semester 2012 Forfatter: Vejleder: Inistitut: Lasse Maigaard Randløv Palle Nierhoff Depatment of business and economics Værdiansættelse af Dong Energy A/S Aarhus University

Læs mere

Lederudvikling i netværk

Lederudvikling i netværk Institut for Ledelse Kandidatafhandling Cand.merc. SOL Forfattere: Maria Kirstine Østergaard Olesen Louise Holk Vejleder: Frances Jørgensen Lederudvikling i netværk Aarhus School of Business, University

Læs mere

Speciale HDFR 2013 Morten Midtgaard Hansen Studie nr.:2011162

Speciale HDFR 2013 Morten Midtgaard Hansen Studie nr.:2011162 & Speciale i HD-finansielrådgivning ved Ålborg Universitet, april 2013. Lavet af: Morten Midtgaard Hansen. Studie nr. 2011162 Vejleder: Christian Farø 1 Kapitel 1. Executive summary... 4 Kapitel 2. Indledning...

Læs mere

Skadesforsikring. - Salg af skadesforsikring i Ringkjøbing Landbobank. HD(FR) 8. semester 2011 Aalborg Universitet. Speciale

Skadesforsikring. - Salg af skadesforsikring i Ringkjøbing Landbobank. HD(FR) 8. semester 2011 Aalborg Universitet. Speciale HD(FR) 8. semester 2011 Aalborg Universitet Speciale Forfatter: Jannie Grubbe Kalsgaard Vejleder: Christian Farø Skadesforsikring - Salg af skadesforsikring i Ringkjøbing Landbobank Aalborg Universitet

Læs mere

TF Koncernens strategiske position - udfordringer og muligheder

TF Koncernens strategiske position - udfordringer og muligheder HD Afhandling Regnskab og Økonomistyring Forfatter: Irdi Jacobsen Vejleder: Jens Riis Andersen TF Koncernens strategiske position - udfordringer og muligheder Handelshøjskolen i Århus April 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værdiansættelse af Bang & Olufsen a/s

Værdiansættelse af Bang & Olufsen a/s HD Finansiel Rådgivning, HD(FR) Faglinjen Kunderådgivning Erhvervsøkonomisk institut Afhandling Forfatter Pia Lauritsen Vejleder: Palle H. Nierhoff Værdiansættelse af Bang & Olufsen a/s Handelshøjskolen

Læs mere

En østjysk bankfusion?

En østjysk bankfusion? En østjysk bankfusion? Specialeafhandling HD-FR Udarbejdet af Rikke Dall Hardt Hove, studienr. 20091880 Aalborg Universitet 29.04.2011 Vejleder, Christian Farø Summary The purpose of this assignment is

Læs mere